Notat. VVM Rute 23 - Natura 2000 Konsekvensvurdering - opsamling ifm. andre berørte arealer i Natura 2000-området 1 INDLEDNING

Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 VVM Rute 23 - Natura 2000 Konsekvensvurdering - opsamling ifm. andre berørte arealer i Natura 2000-området 27. august 2012 Projekt: 30.5602.05 1 INDLEDNING Der er arealer i Natura 2000-området, EF-habitatområde 137, Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å, der bliver direkte påvirket, herunder direkte inddraget, i forbindelse med anlæg af udvidelsen af rute 23 gennem Natura 2000-området. Grontmij har, i forbindelse med udarbejdelsen af kortlægnings- og vurderingsrapporter for vejprojektet samt en Natura 2000-konsekvensvurdering, beskrevet den del af Natura 2000-området der krydses af linjeføringen for udvidelsen. Der er desuden foretaget vurderinger af projektets påvirkninger af området. Ud over natur er der i habitatområdet store arealer, der omfatter dyrkede marker, veje, huse og haver og virksomheder. I forbindelse med naturkortlægningen er der lagt vægt på at identificere arealer med naturindhold. I disse områder er den detaljerede feltregistrering af naturindhold foretaget. I VVM-redegørelsens afsnit med Natura 2000-konsekvensvurderingen er der primært foretaget vurderinger af arealer med de arter og habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget for habitatområdet. De øvrige arealer inden for habitatområdet langs vejen er beskrevet i afsnit om plante- og dyreliv (afsnit med beskrivelser af naturlokaliteter). Det følgende indeholder en opsamling med uddrag fra de forskellige baggrundsrapporter, der samlet beskriver og vurderer naturen og påvirkninger inden for habitatområdet samt uddybende vurderinger for så vidt angår kvælstof deposition. 2 KORTLÆGNING I NATURA 2000-OMRÅDET Hele Natura 2000-området indenfor undersøgelseskorridoren er undersøgt og besigtiget i foråret og sommeren 2011. Endvidere er området besigtiget og målt op i foråret 2012. D +45 8210 5124 M +45 2723 5124 E simonrosenkilde.waagner@grontmij.dk Skovvejen Rute 23 Regstrup Kalundborg Notat konsekvensvurdering Natura 2000 områder.docx

Side 2 Den eksisterende rute 23 ligger på en vejdæmning der løber gennem habitatområdet i en østvest-gående retning. Niveauforskellen mellem vejbanen og de omkringliggende naturarealer er fra ca. 1 til flere meter gennem området. De dele af habitatområdet, som grænser op til vejen, indeholder primært arealer, der er udpeget som 3 beskyttet mose og/eller registreret som habitatnaturtyperne ege-blandskov (9160), skovbevokset tørvemose (91D0) samt elle- og askeskov (91E0). De to naturtyper 91D0 og 91E0 er såkaldte prioriterede naturtyper og støder begge direkte op til den eksisterende vej, se kortudsnit fra feltundersøgelser nedenfor. De arealer af registrerede habitatnaturtyper i habitatområdet, der ligger inden for en afstand af et par hundrede meter til den eksisterende vej, er alle registreret med naturtilstand i tilstandsklasse 2, som er lig med en god naturtilstand. Skalaen går til 5, som er den bedste, jf. Sagsgis, Miljøministeriet. Besigtigelser af arealerne i 2011 viste ligeledes, at ingen af områderne indeholder særligt værdifuldt naturindhold af sjældne eller beskyttede arter, se nærmere beskrivelser nedenfor. Nordsiden af vejen gennem habitatområdet Langs nordsiden af vejen gennem Natura 2000-området begynder arealerne med den prioriterede naturtype Elle-Askesump flere steder direkte ved foden af vejdæmningen. På den vestlige del af strækningen indenfor Elle-Askesump-området ligger der nord for vejen to regnvandsbassiner; et mindre bassin lavet af beton og et større regnvandsbassin der er anlagt med stejle brinker. De to bassiner er forbundne. Disse to bassiner er mod nord og øst separeret fra de omkringliggende våde skovarealer med en jorddæmning. Nordsiden af denne jorddæmning ligger omkring 20 meter nord for vejen. Dæmningerne ligger over niveauet, hvor der forekommer våd skov. Disse og regnvandsbassinerne kan ikke betegnes som natur af typen Elle-Askesump på trods af at de er beliggende indenfor denne områdeudpegning. Langs vejen, i den østlige del af området, forløber Bregninge Å parallelt med vejen, inden åen krydser under vejen i den østligste del af habitatområdet. Arealet mellem vejdæmningen og åen er tør og kan ikke betegnes som Elle- Askesump. Omkring parkeringspladsen langs vejen længere mod øst begynder dette tørre areal at blive præget af opvækst af tagrør, og vest for parkeringspladsen kommer de første våde partier med skov-kogleaks. Siderne af vejdæmningen er tørre og åbenlyst ikke af den omtalte habitatnaturtype.

Side 3 Undersøgelserne i felten viste endvidere, at nord for den eksisterende rute 23 ligger en bræmme, vest for lokaliteten F37, se kortudsnit nedenfor, der er registreret som habitatnaturtypen 9160: egeskov og blandskov på mere eller mindre rig jordbund, ca. 225 m 2 ligger inden for en afstand på 20 meter til den eksisterende vej. Ligeledes nord for rute 23 er et område F34, der er registreret som en våd birke/ellesump. Området er delvist kortlagt som den prioriterede naturtype 91E0 (elle- og askeskov) på arealerne op mod vejen. Udsnit af kort fra feltundersøgelser i Natura 2000-området. Terrestriske lokaliteter undersøgt i forbindelse med feltregistreringerne til kortlægningsrapporten: F32, F34 (omfattende dele et udpeget areal med habitatnaturtypen 91E0), F36 (omfattende dele et udpeget areal med habitatnaturtypen 91E0) og F37 (omfattende dele et udpeget areal med habitatnaturtypen 91E0). Uddrag fra bilag til kortlægningsrapporten med beskrivelser af naturlokaliteterne fremgår nedenfor, i bilagene findes desuden artslister fra registreringerne: Lokalitet F32: Kun området længst mod syd kan karakteriseres som 3 mose. Resten er tørt, under tilgroning og benyttes delvist til deponering af materialer fra nærliggende grusgrav. Lokalitet F34: Våd birke/ellesump, der er delvist kortlagt som den prioriterede naturtype 91E0 (elle- og askeskov) på arealerne op mod vejen.

Side 4 F36: Den øvre del af området er inden for arealet der udnyttes som grusgrav. Lokaliteten blev ikke besigtiget pga. problemer med krydsning af Bregninge Å. Data fra naturdata.dk indeholder ingen artsregistreringer. Naturtypeafgrænsning er baseret på vejledende afgrænsning ud fra flyfotos i 1993. Mosen ligger ca. 30 m nord for eksisterende vejanlæg umiddelbart nord for Bregninge Å. Lokalitet F37: 3 beskyttet mose samt mindre areal kortlagt som habitatnaturtypen 9160 (Ege-blandskov). Arealet kortlagt som 9160 består af moden blandskov af bøg, stilk-eg, hassel og skov-elm. Desuden er en del af lokaliteten helt op til vejen kortlagt som den prioriterede naturtype 91E0 (elle- og askeskov). I mosen er der i 1982 fundet grønbroget tudse, spidssnudet frø, grøn frø, lille vandsalamander og snog. Mosedelen er i dag stærkt tilgroet med tagrør og paddearterne vurderes ikke at yngle på lokaliteten længere. Området er af forsigtighed værdisat højt pga. de gamle paddeforekomster. Søer og vandhuller undersøgt i habitatområdet i forbindelse med feltregistreringerne er: V111, V113, V115, V116 og V126 (længst mod vest på kortudsnittet). V111 er et næringsstofbelastet vandhul med brinker tilvokset med pil. Vandhullet har stærkt begrænsede naturinteresser. V113 er et større regnvandsbassin med stærkt begrænsede naturinteresser, der er anlagt med stejle brinker. V115 er mindre vejvandsbassin, uden naturinteresser, der er lavet af beton. V116 er et stort sammenhængende område med rørskov. Der blev i 1982 registreret grønbroget tudse på lokaliteten. Arten blev eftersøgt i 2011, men ikke registreret. Det vurderes, at områdets karakter er ændret væsentligt siden 1982. Området var ved besigtigelsen i 2011 udelukkende rørskov stort set uden åbne vandflader, og ikke længere egnet som ynglelokalitet for grønbroget tudse. V126, der ses på kortudsnittet nord for vejen mod vest, er en større sø der er anlagt i nyere tid som en del af et større parklignende anlæg, i en tidligere grusgrav, der ligger i tilknytning til huset på nr. 50 på vejen Frederiksberg. Sydsiden af vejen Syd for rute 23, område F31, er en våd birkeskov med mose-bunke, krybhvene, brombær, skov-hanekro, almindelig røn og rød-el. Dele af området er kortlagt som den prioriterede habitatnaturtype 91D0 (skovbevokset tørvemose). I F31 er der områder dækket af rørskov med partier af gråpil, der også dominerer langs bredden af Bregninge Å. Til trods for at dele af områderne F31 (syd) og F34 (nord) er kortlagt som prioriterede naturtyper, vurderes de at rumme relativt begrænsede naturinteresser. F30 ved kilometrering 30 er et stærkt tilgroet overdrev uden væsentlige naturinteresser. F33 er en våd eng med forskellige almindelige arter, der trives på våd bund.

Side 5 Langs sydsiden af rute 23 er der i den østlige del af habitatområdet registreret våde skovarealer af typen Skovbevokset tørvemose. Der er på hele strækningen, hvor vejen krydser habitatområdet, en bræmme med tør natur der løber syd for foden af vejdæmningen. Denne bræmme må være opstået, som følge af anlægsarbejder, da vejen blev etableret, idet der mod syd er en kant med niveauforskel ned til de våde arealer. Niveauforskellen er i størrelsesordenen 30 cm. Der er endvidere anlagt hjortehegn hele vejen langs sydkanten af den tørre bræmme. Naturen på denne tørre bræmme kan ikke betegnes som Skovbevokset tørvemose. Uddrag fra bilag til kortlægningsrapporten med beskrivelser af naturlokaliteterne fremgår nedenfor, i bilagene findes desuden artslister fra registreringerne: Lokalitet F31: Våd birkeskov med mose-bunke, kryb-hvene, brombær, skovhanekro, almindelig røn og rød-el. Dele af området er kortlagt som den prioriterede habitatnaturtype 91D0 (skovbevokset tørvemose). Lokalitet F33: Våd eng med høje græsser, almindelig star, kragefod, gåsepotentil, lysesiv, krybhvene, kattehale, mose-bunke, fløljsgræs mfl. Lokalitet F35: Våd birkeskov, det var ved besigtigelsen svært at bevæge sig rundt i skoven. Mosen ligger ca. 15 m syd for eksisterende vejanlæg. Søer og vandhuller undersøgt i habitatområdet i forbindelse med feltregistreringerne på sydsiden af vejen er V099 og V100. Begge vandhullerne er mindre vejvandsbassiner med stærkt begrænsede naturinteresser. Opsamling Ved feltarbejdet i 2011 blev det konstateret, at de potentielt berørte arealer kortlagt som habitatnaturtyper, rummer relativt begrænsede naturinteresser. Desuden blev det konstateret, at dele af de berørte arealer reelt består af f.eks. vejdæmning. Bilag IV-arter Neden for følger en kort opsamling på forekomsten af Bilag IV-arter i habitatområdet. Padder Der blev ikke registreret bilag IV-padder inden for de undersøgte dele af habitatområdet. På lokaliteten F37, der omfatter V116, er der en gammel registrering af grønbroget tudse fra 1982, som ikke blev genfundet under feltarbejdet. Det vurderes, at bestanden er uddød i takt med områdets tilgroning i tæt rørskov stort set uden åbne vandflader. Stor vandsalamander og spidssnudet frø er vidt udbredt i Danmark. Der er ingen kendte forekomster af de to arter nær den eksisterende vej inden for habitatområdet. Under feltarbejdet i 2011 blev arterne heller ikke fundet inden for habitatområdet.

Side 6 Flagermus Der er registreret dværg-, trold-, syd- og brunflagermus spredt langs strækningen omkring habitatområdet, også inden for habitatområdet. Der var store forekomster af vandflagermus ved søerne f.eks. V126, inden- og udenfor habitatområdet ved krydset mellem Skovvej og Frederiksberg. Markfirben Der er registreret markfirben flere steder i grusgravene både nord og syd for vejen. Der blev ikke registreret markfirben inden for habitatområdet. Arten blev registreret med enkelte fund, inden for et par hundrede meter, både øst og vest for habitatområdet. Odder Efter at den danske bestand af odder var helt nede på få hundrede dyr i midten af 1980 erne, er arten nu udbredt i det meste af Jylland, derimod er arten stort set uddød på Sjælland. I 2006 blev forekomster af arten påvist, i form af ekskrementer artsbestemt med DNA-analyser, på Sjælland, bl.a. ved Bregninge Å, af DMU og Zoologisk Museum. Der blev under feltarbejdet i 2011 kigget efter odderekskrementer på de vejnære strækninger af de vandløb som linjeføringerne passerer. Der blev ikke registreret spor eller ekskrementer fra odder, men det kan ikke udelukkes at den bruger åsystemet til fødesøgning og vandring og dermed vil passere vejstrækningen med ukendte mellemrum. Der er ingen kendte forekomster af andre Bilag IV-arter nær den eksisterende vej inden for habitatområdet. 3 KONSEKVENSVURDERING I NATURA 2000-OMRÅDET 3.1 Indledning Konsekvenserne af udvidelsen af rute 23 vurderes her i forhold til Natura 2000-område nr. 156, der udgøres af Habitatområde H137. Habitatområdet har en udstrækning på godt 25 km og det samlede areal udgør 34 km 2. Rute 23 krydser en smal del af habitatområdets nordlige halvdel over en strækning på ca. 500 meter. På denne strækningen skal vejen opgraderes fra 2 til 4 spor. Habitatområdet er således beliggende på udbygningsstrækningen, og hverken hovedforslag eller alternativ på nybygningsstrækningen er beliggende i habitatområdet. Det berørte areal udgør en meget lille del af det samlede habitatområde, se afsnit om habitatnaturtyper herunder. Overordnet set er vejens krydsning af området af betydning i forhold til habitatområdet, idet habitatområdet skal opretholdes som et sammenhængende område.

Side 7 De dele af habitatområdet, som grænser op til vejen, indeholder primært arealer, der er udpeget som 3 beskyttet mose og/eller registreret som habitatnaturtyperne 91D0 (skovbevokset tørvemose) og 91E0 (elle- og askeskov). Besigtigelser af disse arealer i 2011 viste, at de ikke indeholder særligt værdifuldt naturindhold af sjældne eller beskyttede arter. Under basiskortlægningen af habitatnaturtypernes tilstand er arealerne registreret som værende i tilstandsklasse 2 (god). Den planlagte udvidelse af vejen vil komme til at foregå meget tæt på arealer, der er registrerede som prioriterede naturtyper 91D0 (skovbevokset tørvemose) og 91E0 (elle- og askeskov), idet begge naturtyper er beliggende tæt på den eksisterende vej. Ved feltarbejdet i 2011 blev det konstateret, at de potentielt berørte arealer kortlagt som prioriterede naturtyper, rummer relativt begrænsede naturinteresser. Desuden blev det konstateret, at dele af de berørte arealer reelt består af f.eks. vejdæmning, der ikke kan betegnes som nogen af de to prioriterede habitatnaturtyper. Vejdirektoratet har valgt en løsning, der indebærer, at projektet gennemføres uden at arealerne med habitatnaturtyper berøres i hverken anlægs- eller driftsfasen. Motorvejen på strækningen gennem habitatområdet anlægges derfor uden nødspor på en mindre delstrækning. Det bliver ikke udført anlægsarbejde inden for arealer af prioriterede naturtyper. For de prioriterede naturtyper stilles der særligt skærpede krav til beskyttelsen. Desuden vil der blive arbejdet tæt på habitatnaturtypen 9160 (ege-blandskov) og i naturtypen 3260 (vandløb med vandplanter; Bregninge Å), som begge er en del af Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. 3.2 Vurderingskriterier Habitatdirektivet og Bekendtgørelse 408 stiller krav om, at konsekvensvurderingen skal vurdere alle aktiviteter, som kunne have virkninger ind i Natura 2000-området. Konsekvensvurderingen skal forholde sig til habitatområdets bevaringsmålsætning, der tilsiger, at de arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte, skal have en gunstig bevaringsstatus. Naturplan for habitatområdet beskriver det langsigtede mål, som konsekvensvurderingen skal holdes op imod. Hvor Natura 2000-planen ikke indeholder konkrete mål for udpegningsgrundlaget, vil konsekvensvurderingerne i det følgende holdes op mod sikring af de generelle målsætninger (Vejledning til bekendtgørelse nr. 408) dvs. kriterierne for gunstig bevaringsstatus som beskrevet i (Faglig rapport fra DMU, nr. 457). Habitatdirektivet opstiller en række kriterier, som skal være opfyldt for, at en arts bevaringsstatus kan betegnes som gunstig: Arten skal på lang sigt opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige omgivelser. Artens naturlige udbredelsesområde må ikke være i tilbagegang eller blive mindsket i en overskuelig fremtid.

Side 8 Der skal være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare bestanden. For naturtyperne er tilsvarende opstillet en række overordnede kriterier, som skal være opfyldt for at naturtypens bevaringsstatus kan betegnes som gunstig: Arealet skal være stabilt eller stigende i forholdt til fastlagte niveau. Arealet hvor der er gunstig bevaringsstatus for naturtypen skal være stabilt eller stigende. Bestande og/eller udbredelsen af karakteristiske arter skal være stabile eller stigende. Disse kriterier er af generel karakter og gælder såvel for den nationale bevaringsstatus som den lokale bevaringsstatus i et konkret internationalt naturbeskyttelsesområde. Vurderingen af det aktuelle projekts påvirkning af de beskyttede arters bevaringsstatus, vil relatere sig til den praktiske udmøntning af ovennævnte kriterier, som opstillet på lokalt niveau for den enkelte art af Danmarks Miljøundersøgelser i ovennævnte rapport. 3.3 Udpegningsgrundlag Habitatområdet er udpeget på grundlag af forekomster af en række dyrearter og naturtyper, der fremgår af tabellen herunder. I tabellen er der for arter og naturtyper anført om det er vurderet relevant at vurdere dem nærmere. Ud fra en vurdering af projektets karakter og potentielle påvirkninger vil det ofte være muligt, at udelukke påvirkninger på arter og naturtyper grundet afstand eller projektets karakter. På baggrund af den oprindelige skitsering af projektet, og efter identificering af potentielle påvirkninger, er der opstillet en række kriterier for vurderinger af, om det er relevant eller ikke relevant, at vurdere arten eller naturtypen detaljeret i konsekvensvurderingen. 1. Påvirkninger af projektet er uden påvirkning på grund af stor afstand. 2. Der er identificeret potentielle påvirkninger i form af ændret kvælstofstofdeposition, der efter en overordnet vurdering, vurderes ikke at påvirke eksisterende gunstig bevaringsstatus eller mulighed for opnåelse af dette for de berørte naturtyper i habitatområdet (se senere afsnit om kvælstofdeposition fra trafikken på vejen). 3. Der er identificeret potentielle direkte påvirkninger af naturtyper eller levesteder for arter, f.eks. i form af inddragelse eller omlægning af arealer. 4. Der er identificeret potentielle påvirkninger af overfladevand, herunder vejvand, med potentilelle påvirkninger af våde naturtyper eller arter med tilknytning til våde habitater. 5. Der er identificeret potentielle påvirkninger i form af støj. H137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å Relevans (kriterier) Påvirkning Arter 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) Relevant (1, 4) Ingen

Side 9 1149 Pigsmerling (Cobitis taenia) Relevant (4, 5) Ingen 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Relevant (1, 4) Ingen 1355 Odder (Lutra lutra) Relevant (4, 5) Ingen Habitatnaturtyper 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Ikke relevant (1) Ingen 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke relevant (1) Ingen 3160 Brunvandede søer og vandhuller Ikke relevant (1) Ingen 3260 Vandløb med vandplanter Relevant (4) Ingen 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) Ikke relevant (1) Ingen 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Ikke relevant (1) Ingen 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Ikke relevant (2) Ikke relevant (1) Ikke relevant (1) Ingen Ingen Ingen 7210 * Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe Ikke relevant (1) Ingen 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Ikke relevant (1) Ingen 7230 Rigkær Ikke relevant (2) Ingen 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn Ikke relevant (1) Ingen 9130 Bøgeskove på muldbund Ikke relevant (1) Ingen 9150 Bøgeskove på kalkbund Ikke relevant (1) Ingen 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Relevant (2, 3) Ingen 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser Relevant (2, 3, 4) Mulig 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Relevant (2, 3, 4) Mulig Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde H137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å. Naturtyper EU prioriterer at beskytte er markeret med *. I tabellen er anført arter og naturtyper som grundet afstand eller projektets karakter ikke vurderes relevant at vurdere nærmere. Tal i parentes angiver argument for hvorfor en art/naturtype vurderes at være hhv. relevant eller ikke relevant at konsekvensvurdere detaljeret. For arter/naturtyper er graden af påvirkning vurderet om der er påvirkninger eller mulige påvirkninger. Arter og naturtyper der er relevante i forhold til vejudvidelsen er markeret med rødt. 3.4 Miljøvurdering I dette afsnit vurderes virkninger i forhold til Natura 2000-plan 2010-2015 for Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å. Natura 2000-område nr. 156. Habitatområde H137. Fra Naturplanen anføres i punktform nedenstående formuleringer, som vurderes betydende for konsekvensvurderingen og mulighederne for at gennemføre projektet i den eksisterende linjeføring. For hvert punkt vurderes i en kommentar, hvilke forhold der skal tages i betragtning for at sikre, at målsætningerne i naturplanen kan opnås.

Side 10 Overskriften i naturplanen er i de følgende afsnit angivet med fed skrift, mens det i kursiv er relevante uddrag direkte fra naturplanen. Efterfølgende vurderes det pågældende citat i almindelig skrift. Naturplanens målsætning og sigtelinje 1 Desuden har skovnaturtyperne Bøg på muld (9130) og Elle- og askeskove (91E0) betydning, fordi de er de arealmæssigt største naturtyper i området. Skovbevokset tørvemose (91D0) er i området opstået sekundært som følge af afvanding og tørveindvinding og er derfor, trods sine store forekomster lavere prioriteret end de oprindelige, lysåbne plantesamfund på næringsfattig tørv (se mere herom i afsnittet om Modstridende interesser ). Det er endvidere et overordnet mål, at sikre en hensigtsmæssig hydrologi i kildevæld, nedbrudte højmoser, skovbevoksede tørvemoser og elle- og askeskove. 1.2 Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i rigkær, tidvis våd eng, kilder og avneknippemose. Det undersøges nærmere, hvor der er behov for at skabe en mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyperne, og disse steder sikres den for skovnaturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi. Det vurderes, at retablering af en mere naturlig hydrologi omkring Bregninge Å s krydsning af Skovvej og sløjfning af en eller flere af de eksisterende vandboringer vil kunne bidrage til opfyldelse af målet om at sikre hensigtsmæssig hydrologi. Retablering af områdets hydrologi kan ske ved etablering af en højere og bredere, passage end den eksisterende, hvor Bregninge Å løber under vejen. Eventuel lokal pilotering langs vejen vil ikke påvirke hydrologien i området negativt. Undersøgelser af hydrologien på vejstrækningen viser, at der er store sammenhængende grundvandsmagasiner udbredt i øst-vest gående retning, der ikke vil blive brudt af lokale piloteringer. Naturplanens mål for vandløb 1.4 Vandløb med vandplanter sikres gode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet (en evt. indsats i 1. planperiode løftes af vandplanen). Det vurderes, at der vil kunne opretholdes mulighed for opfyldelse af dette mål ved retablering af en mere naturlig krydsning af Bregninge Å under vejen. Den nuværende passage er med et 90 grader knæk og brolagt med en belægning af cementsten i bund og brinker. I forbindelse med projektet kan en mere skrå krydsning gennem en større passage under vejen etableres. En større passage med plads til banketter samt etablering af vandløb uden brolagt bund og sider vil skabe et åforløb under vejen med bedre sammenhæng mellem bredzonerne og vandløbet. Dette vil samlet set udgøre en markant forbedring af de fysiske og biologiske forhold i Bregninge Å. Naturplanens retningslinjer for skovnaturtyperne

Side 11 1.5 Skovnaturtyperne sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift i skovnaturtyper (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtigelsen primært på arealer, som i forvejen i en længere periode har haft minimal eller ingen hugst. Skovnaturtypernes bevaringsstatus i habitatområdet vurderes at kunne forbedres generelt ved at yderligere arealer tages ud af drift til gavn for tilstanden på eksisterende arealer med skovnaturtyperne og udbredelsen af dertil hørende karakteristiske arter. Der er i forbindelse med etableringen af motorvejen ingen negative påvirkninger af skovtyperne i habitatområdet. Der vil derfor ikke være behov for at tage arealer ud af drift i forbindelse med projektet. Naturplanens retningslinjer for beskyttede arter 1.6 Der sikres tilstrækkeligt med velegnede levesteder for stor vandsalamander, sump-vindelsnegl og pigsmerling. 1.7 Der sikres tilstrækkeligt med velegnede levesteder for odder med individuel hensyntagen til artens sårbarhed overfor forstyrrelser. Retablering af en mere naturlig krydsning af Bregninge Å under vejen, som beskrevet ovenfor, vil bidrage til at øge kvaliteten af levestederne for pigsmerling og odder inden for habitatområdet. Naturplanens sigtelinje 3 Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af natur og miljølovgivningen skal sikres. 3.1 Skovnaturtyper sikres. Der kan dog være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til sikring af en skovnaturtype. Den her nævnte fleksibilitet ift. erstatnings-/kompensationsarealer åbner mulighed for, at der kan kompenseres for inddragede arealer af prioriterede skovnaturtyper ved udlægning af andre naturtypearealer end de eksakte, som berøres. I og med etablering at motorvejen ikke inddrager arealer med habitatnaturtyper vurderes det ikke nødvendigt at etablere erstatnings- /kompensationsarealer. Naturplanens sigtelinje 4 Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. 4.1 Livsbetingelserne for odder forbedres. De beskrevne ændringer af Bregninge Ås underføring under vejen vil bidrage til at øge kvaliteten af levestederne for odder inden for habitatområdet. Hertil skal føjes, at etablering af en tidssvarende faunapassage vil medføre en væsentlig reduktion af dødsrisiko for odder ift. vejanlæg.

Side 12 3.4.1 Øvrige linjeføringer gennem habitatområdet Som følge af den eksisterende vejs forløb gennem habitatområdet, har der i forbindelse med VVM-processen været arbejdet med mulighederne for at identificere egnede øvrige linjeføringer. I den indledende fase er der anlægsteknisk og miljømæssigt arbejdet med fire øvrige linjeføringer, som fremgår af nedenstående figur og er nærmere vurderet i nedenstående. En udvidelse af det eksisterende vejforløb, (se linjen Habitat 1 på nedenstående figur) vil berøre arealer med de to prioriterede naturtyper, skovbevokset tørvemose og elle- og askeskov. Det vil være muligt, at reducere det påvirkede areal med prioriterede naturtyper ved valg af et justeret vejforløb (betegnet habitat 2 på nedenstående figur). Dette alternativ går i størst mulig grad nord om området med skovbevokset tørvemose og syd om området med elle- og askeskov. Linjeføringsforslaget Habitat 2 har vist sig at være uforenelig med etablering af motorvejen, idet forslaget vil medføre vidtgående begrænsninger i forhold til trafikafvikling og mulig hastighed på strækningen. Det endelige projekteringsforslag er en mellemting mellem de to linjer Habitat 1 og 2, således at der i den østlige del af habitatområdet anlægges to nye spor nord for den eksisterende vej, og i den vestlige del anlægges to nye spor syd for de eksisterende vejbaner. Umiddelbart findes der ingen reelt alternativ løsning, som vil få mindre miljøeffekt. Alle alternative løsninger vil betyde etablering af en ny krydsning af habitatområdet. Etablering af motorvej på en ny krydsning af habitatområdet vurderes at være et større indgreb i områdets integritet end udvidelsen af en eksisterende 2-sporet vej, idet der i stedet for det nuværende ene, vil være to større vejanlæg, som krydser habitatområdet.

Side 13 Figuren viser en række forskellige alternative linjeføringer, der har været overvejet i forbindelse med opgraderingen af rute 23. Habitatområdet er vist med lille farve, prioriterede naturtyper med rødt. Den endelig projektering af vejstrækningen gennem habitatområdet fremgår af figuren herunder. Motorvejen på strækningen gennem habitatområdet vil blive anlagt med en begrænset bredde, hvor anlæggelse af nødspor udelades på en delstrækning. Dette medfører, at anlægsarbejdet kan gennemføres uden inddragelse af arealer med prioriterede habitatnaturtyper.

Side 14 Figuren viser den endelig projektering af vejstrækningen gennem habitatområdet. Det fremgår at nødspor og vejdæmning er udeladt lokalt omkring områder med prioriterede naturtyper. Den endelige projektering af vejen inddrager ingen arealer med habitatnaturtyper. 3.5 Virkninger af linjeføringsforslag Udpegningsgrundlaget for EF- Habitatområde nr. 137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å, (jf. tabellen foroven) er vurderet med henblik på at identificere, hvilke arter/naturtyper, der er relevante at vurdere i forbindelse med projektet. Denne vurdering er foretaget med udgangspunkt i projektets karakter og dets potentielle virkninger i det omgivende miljø. For den overvejende del af udpegningsgrundlaget, er der med baggrund i afstand eller karakteren af påvirkninger, ingen potentielle påvirkninger og derfor ingen grund til at vurdere disse nærmere. Vurderingerne har været gennemført ved indledningsvis at gennemgå de potentielle påvirkninger, som opgraderingen af rute 23 kan medføre i området, hvor habitatområdet krydses. Overordnet kan påvirkningerne deles op i de potentielle midlertidige påvirkninger i anlægsfasen, og de potentielle permanente påvirkninger i driftsfasen. Der er ingen planer om at afvikle vejen i fremtiden, og der vil derfor ikke blive beskrevet påvirkninger af en fremtidig afvikling af vejanlægget. Habitatområdet er beliggende på udbygningsstrækningen, og vurderes derfor i det følgende ikke for hovedforslag og alternativ.

Side 15 3.5.1 Anlægsfasen 3.5.2 Driftsfase Støj og andre forstyrrende aktiviteter i anlægsfasen Der vil forekomme støj fra anlægsarbejdet i form af støjende maskinel og muligvis fra arbejde med pilotering i forbindelse med stabilisering af vejkanter. Gravearbejde og oplagspladser på arealer ud over selve vejen Gravearbejdet vil blive tilrettelagt, så der ikke foretages kørsel og gravning ud over det nødvendige inden for habitatområdet. Midlertidige ændringer af hydraulikken i området Arbejdet vil blive tilrettelagt, så der ikke bliver behov for at foretage midlertidige ændringer af grundvandstanden i området. Inddraget areal og ødelagt habitatnatur Projekteringen af opgraderingen af vejen er foretaget således, at indgreb i de prioriterede naturtyper undgås. Desuden kommer de eksisterende vejarealer i størst muligt omfang til at indgå i de nye vejbaner. Anden ødelagt natur Linjeføringen er blevet placeret således at der ikke inddrages arealer med habitatnaturtyper. Der vil derimod, inden for habitatområdet, blive inddraget mindre arealer med 3-mose og muligvis meget små arealer som 3-eng og -overdrev. Alle de berørte arealer er ved feltarbejdet beskrevet som rummende relativt begrænsede naturinteresser. Støj og andre forstyrrelser i driftsfasen Den opgraderede vej etableres med støjreducerende belægning og forventes med tiden at blive mere befærdet end den eksisterende vej. Desuden vil trafikken blive afviklet med en højere hastighed, end det er tilfældet under de nuværende forhold. Disse ændringer er modsat rettede, men samlet set forventes et lidt øget niveau af trafikstøj, hvor vejen krydser habitatområdet. Efter etablering af motorvej på strækningen vil der ikke længere være parkeringspladser på begge af vejen inden for habitatområdet. Dyr kan tilvænnes konstant biltrafik og de fleste arter vil være i stand til at udnytte arealer, der ligger tæt op til veje. Episodiske afvigelser fra normaltilstanden, i dette tilfælde folk der standser bilen og stiger ud, vil derimod virke stærkt forstyrrende på dyr, der opholder sig nær parkeringspladsen. Ændringer af hydraulikken i området Arbejdet vil blive tilrettelagt, så der ikke bliver behov for at foretage permanente ændringer af grundvandstanden i området. Der vil ikke blive bygget nye vejvandsbassiner i habitatområdet. Tilløb af vejvand, der ledes til Bregninge Å, vil blive etableret således, at der sker iltning af vandet for at modvirke forringelser af vandkvaliteten. Påvirkning af habitatområdets sammenhæng og integritet

Side 16 Under de nuværende forhold gennemskæres habitatområdet af den eksisterende vej. Bregninge Å føres under vejen gennem en mindre brolagt passage, hvor der er desuden er mulighed for, at mindre pattedyr kan passere. I forbindelse med opgradering af vejen er der planlagt en udvidelse af underføringen, der giver plads til at etablere mere naturlige forhold i åen på strækningen. Der vil desuden blive mulighed for, at større pattedyr som rådyr kan passere. Den udvidede passage under vejen vil medføre, at der i habitatområdet opnås større sammenhæng på tværs af vejen. Barriereeffekter Fri bevægelse af dyrearter, inden for habitatområdet, begrænses af den eksisterende vej, der dog ikke udgør en fuldstændig barriere, idet der ikke er hegnet langs vejen og der er en vis mulighed for, at smådyr og pattedyr kan passere levende hen over vejen. Større pattedyr som rådyr kan ikke passere den eksisterende underføring, der kun giver mulighed for passage af mindre dyr som padder og småpattedyr. Ved etablering af motorvej på strækningen vil mulighed for passage hen over vejen begrænses næsten fuldstændigt for pattedyr og padder. Denne øgede barriereeffekt vil modvirkes af den forbedrede underføring under vejen ved Bregninge Å, hvor der vil skabes forbedrede passagemuligheder for padder og pattedyr op til rådyrstørrelse. Øget frekvens af trafikdræbte dyr Den øgede trafik og hastighed på en motorvej gennem habitatområdet kan potentielt medføre en øgning af antallet af trafikdræbte dyr. Der opsættes derfor hegn langs motorvejen på strækningen gennem habitatområdet, hvilket er en effektiv måde at forhindre trafikdrab på dyr. Hegningen får desuden den virkning, at dyrene kan ledes hen til den forbedrede passage under vejen.

Side 17 Eksisterende underføring af Bregninge Å. Krydsningen rummer betydelige muligheder for forbedringer som faunapassage med henblik på at retablere en generelt biologisk sammenhæng mellem Natura 2000-områderne nord og syd for Skovvej. Kvælstofdeposition fra trafikken på vejen Mange danske naturtyper er fra naturens hånd tilpasset en lav tilførsel af næringsstoffer og for disse kan selv mindre stigninger i tilførslen af kvælstof føre til væsentlige ændringer Forøget optag af kvælstof i planter kan påvirke det pågældende økosystems stabilitet og bl.a. gøre planterne mere følsomme overfor stresspåvirkninger som tørke, insektangreb og frost, og ikke mindst ændre udviklingen og artssammensætningen i økosystemet. Det kan f.eks. give mulighed for at mere næringsstofkrævende plantesamfund kan udkonkurrere de nøjsomme plantesamfund. Det kvælstof som planterne ikke kan optage ophobes på og i jorden, men på længere sigt kan det føre til jordforsuring og udvaskning af kvælstof og evt. nitratforurening af overflade- og grundvand. Overstiger den atmosfæriske tilførsel af kvælstof de såkaldte tålegrænser for de pågældende naturtyper, kan det på længere sigt betyde at økosystemerne ikke længere kan bevare deres naturlige artssammensætning. Kvælstofbelastningen i Danmark skyldes emissioner af kvælstofoxider og ammoniak fra en lang række både danske og udenlandske kilder. Trafik er sammen med landbrug og industri blandt hoved-bidragsyderne til de senest årtiers store atmosfæriske stigninger i kvælstofbelastningen og trafik er særligt en væsentlig kilde til kvælstofoxider. De primære emissioner fra trafikken udgøres af CO 2 (kuldioxid), NO X (nitrogenoxider), SO 2 (svolvdioxid), HC (hydrocarboner), CO (kulilte) og partikler. Den fremtidige øgning af trafikmængderne kan medføre øgede emissioner af bl.a. kvælstofilter (NO x ), der vil bidrage til en øget atmosfærisk deposition (nedfald) af kvælstof i området omkring motorvejen. Om de øgede trafikmængder vil medføre øgede emissioner af bl.a. kvælstofilter, afhænger meget af fordelingen af køretøjer mellem benzinbiler og dieselbiler samt af den teknologiske udvikling og bilparkens udskiftning.

Side 18 Total deposition for 2009 af totn. Depositionen af kvælstof - også kaldet afsætningen af kvælstof eller kvælstof-nedfald - er beregnet for året 2009. Beregningen er foretaget som led i overvågningsprogrammet NO- VANA (program for overvågning af vandmiljøet og naturen). Beregningerne er foretaget med DMUs regionalskalamodel DEHM. Kortet viser den samlede kvælstofafsætning (tør + våd) i kgn/ha. Beregningen er foretaget for felter på 6 km x 6 km. Den viste afsætning i hvert felt er et gennemsnit for hele feltet. Fra DMU 2009. Enheden i legenden tv. er kg N ha -1 år -1 3.6 Virkninger på relevante arter og habitatnaturtyper 3.6.1 Odder Der er i efterfølgende foretaget en gennemgang af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for habitatområdet, som vurderes at være relevante i forhold til dette projekt. Efter at den danske bestand af odder var helt nede på få hundrede dyr i midten af 1980 erne, er arten nu udbredt i det meste af Jylland. Derimod er arten helt forsvundet, eller stort set uddød på Sjælland. I 2006 blev forekomster af arten påvist ud fra fund af ekskrementer på Sjælland, bl.a. ved Bregninge Å. Fund af ekskrementer blev artsbestemt med DNA-analyser af DMU og Zoologisk Museum (http://www.dmu.dk/udgivelser/dmunyt/2007/15/odder). Fund af arten på Sjælland er dog ikke blevet bekræftet siden.

Side 19 Det kan ikke udelukkes, at odder forekommer ved Bregninge Å, hvor den eksisterende vej krydser. Forekomster af odder nær vejen kunne ikke konstateres ved feltarbejdet i 2011. De mulige forekomster af odder må betegnes som usikre og under alle omstændigheder er arten fåtallig i området. Påvirkninger i anlægsfasen Odder kan potentielt blive påvirket negativt af anlægsarbejder, idet arten kan være følsom over for støj og forstyrrelser ved dens fouragerings- og ynglelokaliteter. Når det tages i betragtning, at forekomsten af odder lokalt ved vejen må vurderes som usikker, at forekomst af arten ikke kunne konstateres under feltarbejdet i undersøgelsesområdet omkring vejen, og at arten vil have mulighed for at fortrække til andre egnede fourageringslokaliteter under arbejdet, vurderes at anlægsfasen ikke vil påvirke forekomster af odder negativt. Påvirkninger i driftsfasen Den mulige forekomst af odder ved Bregninge Å kan potentielt blive påvirket negativt af den udvidede vej som følge af øget barriereeffekt og sandsynlighed for trafikdrab. Det vurderes, at disse negative påvirkninger effektivt kan modvirkes med de rette afværgeforanstaltninger i form af hegning langs vejen og forbedring af passagen under vejen ved Bregninge Å. Således vil der i driftsfasen være tale om en forbedring af forholdene for odder i forhold til de eksisterende forhold for at kompensere for den forringelse som udbygningen til motorvej i øvrigt medfører. 3.6.2 Stor vandsalamander Stor vandsalamander er vidt udbredt i Danmark. Der er ingen kendte forekomster af stor vandsalamander inden for habitatområdet nær den eksisterende vej. Under feltarbejdet i 2011 blev arten ikke registreret inden for de undersøgte dele af habitatområdet. Nærmeste registrerede ynglebestand af stor vandsalamander er i vandhullet V089, der ligger ved grusgraven nord for vejen. Påvirkninger i anlægsfasen Der er ikke konstateret stor vandsalamander inden for habitatområdet under feltarbejdet i 2011. Det vurderes, at de arealer inden for habitatområdet, der berøres af arbejdet med anlægget af motorvejen, ikke har betydning for ynglende og rastende bestande af stor vandsalamander. Vandhullet V089, der rummer en ynglebestand af stor vandsalamander, er muligvis yngleområde for bestande af arten, der lever inden for habitatområdet gennem dele af året. Hvis der, under den endelige detailprojektering af anlægsarbejdet, viser sig behov for at foretage ændringer af tilstanden i vandhullet V089, skal der anlægges erstatningsvandhuller for at kompensere for dette. Det vurderes, at anlægsfasen vil kunne gennemføres uden negative påvirkninger af stor vandsalamander. Påvirkninger i driftsfasen

Side 20 Stor vandsalamander forekommer med ynglebestande flere steder nær, men udenfor habitatområdet både nord og syd for vejen. Disse ynglebestande bør betragtes som potentielle dele af habitatområdets bestand af stor vandsalamander. Der vil blive udført afværgeforanstaltninger i form af paddeunderføringer med tilhørende paddehegn, der sammen med underføringen ved Bregninge Å, skal sikre sammenhæng mellem bestandene af stor vandsalamander på tværs af vejen samt minimere trafikdræbte salamandre på strækningen. Driftsfasen vurderes ikke at påvirke habitatområdets bestande af stor vandsalamander negativt. 3.6.3 Sumpvindelsnegl 3.6.4 Pigsmerling Inden for habitatområdet er sumpvindelsnegl registreret fra en enkel lokalitet nemlig i rigkæret (7230) i Løgtved Mose. Det er muligt, at arten forekommer yderligere enkelte steder i området. Arten er ikke registreret på lokaliteterne, der grænser op til den eksisterende vejbane. Under feltarbejdet er der ikke registreret forekomster af egnede lokaliteter med f.eks. star-tuer på lokaliteterne i habitatområdet, der grænser op til den eksisterende vej. Påvirkninger i anlægsfasen Kortlægningen af naturarealerne, der grænser op til den eksisterende vej, viser at der ikke her forekommer oplagte egnede levesteder for sumpvindelsnegl. Arbejdet vil blive tilrettelagt, så der ikke bliver behov for at foretage midlertidige ændringer af grundvandstanden i området, der kan potentielt kunne påvirke egnede levesteder for sumpvindelsnegl. Der vil blive arbejdet inden for et areal, der er begrænset mest muligt, der vil således ikke blive arbejdet på arealer, der er oplagte potentielle levesteder for arten. Påvirkninger i driftsfasen Anlæg vil blive tilrettelagt således, at der ikke bliver behov for at foretage permanente ændringer af grundvandstanden i området. Derfor forårsages der ingen ændringer af tilstanden af våde lokaliteter på længere afstand af vejen. Driftsfasen vurderes ikke at medføre negative påvirkninger af sumpvindelsnegl. Der foreligger ingen nyere registreringer af arten fra habitatområdet, og det er ikke undersøgt, hvorvidt der forekommer pigsmerling på den berørte strækning af Bregninge Å (Basisanalyse for Natura 2000-område 156, Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å, Naturstyrelsen). I forbindelse med feltarbejdet i 2011 blev det vurderet, at det ikke er afgørende at vide, om arten forekommer helt lokalt omkring den eksisterende vej, idet den næppe er følsom over f.eks. støj i forbindelse med en eventuel udvidelse af den eksisterende vej. Pigsmerling er derimod meget følsom over for belastninger af vandkvaliteten, f.eks. i form af opslæmning af jord og andre materialer i det vandløb, hvor den lever. Den form for påvirkning af vandløbet vil påvirke arten negativt, også hvis den ikke forekommer helt lokalt omkring den eksisterende vej. Der er i vurderingerne af påvirkninger af arten lagt til grund, at arten kan forekomme i Bregninge Å nedstrøms vejens krydsning af åen. Påvirkninger i anlægsfasen

Side 21 Pigsmerling vurderes ikke at være følsom over f.eks. støj og vibrationer i forbindelse med en eventuel udvidelse af den eksisterende vej. Der vil i forbindelse med forbedring af Bregninge Ås forløb under vejen blive foretaget ændringer for at forbedre tilstanden i åens tilstand. Herunder foretages udretning af det 90 graders knæk lige nord for vejen og fjernelse af brolægningen af åens bund og brinker på strækningen under den eksisterende vej. I forbindelse med dette arbejde vil der være risiko for opslæmning af materialer i åvandet, hvilket potentielt kan påvirke vandkvaliteten kortvarigt. Dette kan være kritisk i forhold til forekomster af pigsmerling. Arbejde ved åen skal udføres så skånsomt at der ikke sker negative påvirkninger af pigsmerling. Arbejdsmetoden fastlægges i detailfasen under hensyntagen til risiko for opslæmning af materialer. Det vurderes, at anlægsfasen under hensyntagen til det ovennævnte, kan gennemføres uden at medføre negative påvirkninger på forekomsten af pigsmerling i Bregninge Å. Påvirkninger i driftsfasen Ændring af åens passage under vejen, der bliver bredere end den eksisterende, vurderes ikke at påvirke pigsmerling i driftsfasen. Reetablering af naturlige forhold i åens bund og brinker vurderes at være uden eller af positiv betydning for arten. Den bredere vej vil medføre behov for afledning af større mængder vejvand fra regnvandsbassiner end under de eksisterende forhold. Af hensyn til pigsmerling vil afløb fra regnvandsbassiner til Bregninge Å blive anlagt således, at vandet bliver iltet effektivt inden udledning til åen. Iltning har til formål at forebygge episoder med forringelse af vandkvaliteten. Det vurderes, at driftsfasen under de beskrevne forhold, ikke vil påvirke pigsmerling negativt. 3.6.5 Habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget for habitatområdet Habitatområdets samlede areal udgør 34 km 2, heraf er et samlet areal på ca. 3,7 km 2 kortlagt som habitatnaturtyper fordelt på 137 lokaliteter inden for habitatområdet. To af disse lokaliteter grænser direkte op til den eksisterende vej, hvor denne krydser habitatområdet, et tredje med ege-blandskov ligger i umiddelbar nærhed nord for vejen. Ege-blandskov (9160) Der er registreret et areal med ege-blandskov tæt ved vejen, nord for denne. Skovarealet ligger på en jorddæmning, der forløber i en nord-vest-gående retning. Selv om arealet ligger tæt på vejen, vil der ikke være nogen direkte eller indirekte virkninger som følge af anlægget og driften af vejen. Vandløb med vandplanter (3260) Ved etablering af en større passage under vejen vil Bregninge Å blive ført tilbage til en mere naturlig tilstand end den nuværende, hvilket vil være en forbedring af naturtypens tilstand. Potentielle påvirkninger af åens vandkvalitet er beskrevet foroven under pigsmerling, og det vurderes, at der ikke vil være negative påvirkninger af åen i anlægs- og driftsfasen, idet arbejdet skal tilrettelægges med henblik på at undgå sådanne negative påvirkninger. Elle- og askeskove* (91E0) og skovbevokset tørvemose* (91D0)

Side 22 De to prioriterede naturtyper, 91D0 og 91E0 er kortlagt på hhv. 33 og 55 lokaliteter inden for habitatområdet med et samlet areal på hhv. ca. 2,3 og 0,9 km 2. Den endelige projektering vil, som følge af forlægning af vejtrace i slyngninger nord og syd om habitatnaturtyperne, udeladelse af nødspor på strækningen og stabilisering af vejkanter med pilotering frem for anlæg af vejdæmning, medføre at der ikke berøres arealer med prioriterede naturtyper. Den eksisterende vejføring er tydeligvis etableret på et tidspunkt, hvor naturhensynene i området ikke har stået højt på dagsordenen. Det vurderes således, at der er stort potentiale for at kunne gennemføre tiltag, som samlet set vil kunne forbedre naturforholdene i området under ét, og som trods en udvidelse af vejen vil medvirke til større sammenhængskraft i området både i forhold til naturtyperne, arterne på udpegningsgrundlaget samt arter omfattet af bilag IV-beskyttelsen og områdets fauna i sin helhed. Naturtilstanden i de registrerede områder af prioriterede naturtyper, der grænser op til vejen, er under DEVANO-programmet registreret til tilstandsklasse 2 (miljoegis.mim.dk). Ved Grontmijs feltarbejde i 2011 blev det konstateret, at de potentielt berørte arealer kortlagt som prioriterede naturtyper, rummer relativt begrænsede naturinteresser. Desuden blev det konstateret, at store dele af de berørte arealer reelt består af f.eks. vejdæmning, der ikke kan betegnes som nogen af de to prioriterede habitatnaturtyper. Hvis arealerne med prioriterede habitatnaturtyper afgrænses til deres reelle udbredelse, ændres forudsætningerne for vurderingerne af projektet idet det vil være muligt at gennemføre projektet uden inddragelse af arealer med prioriterede naturtyper. Påvirkninger i anlægsfasen Arbejdet vil blive tilrettelagt, så der ikke bliver behov for at foretage midlertidige ændringer af grundvandstanden i området, der potentielt kan påvirke tilstanden af de prioriterede habitatnaturtyper. Tilstanden i eksisterende arealer med prioriterede naturtyper med et totalt areal på ca. 3,2 km 2 kan forbedres ved forskellige tiltag, der forbedrer hydrologien i disse arealer. F.eks. ved lukning af vandboringer, eller ved etablering af erstatningsnatur, der øger sammenhængen mellem de eksisterende arealer. Ved gennemførelse af de ovennævnte afværgeforanstaltninger vurderes det, at anlægsfasen kan gennemføres uden at påvirke eksisterende gunstig bevaringsstatus eller mulighed for opnåelse af dette for de berørte prioriterede naturtyper i habitatområdet. Påvirkninger i driftsfasen Anlægsarbejdet vil blive tilrettelagt således, at der ikke bliver behov for at foretage permanente ændringer af grundvandstanden i området, der potentielt kan påvirke tilstanden i de prioriterede habitatnaturtyper.

Side 23 Etablering af en større passage under vejen og forbedring af naturtilstanden i Bregninge Å, hvor den føres under vejen, vil forbedre spredningsmulighederne for dyr og planter, og dermed den økologiske funktionalitet i naturområderne inden for habitatområdet. For konsekvensvurdering af udledning af vejvand til recipienter i Natura 2000 området henvises til afsnit om overfladevand. Det vurderes, at anlægsfasen, under forudsætning af etablering af afværgeforanstaltningerne, ikke vil medføre negative påvirkninger af muligheden for opnåelse af eller opretholdelse af gunstig bevaringsstatus for de prioriterede naturtyper i habitatområdet. Ændrede næringsstofpåvirkninger fra trafikken Trafik afsætter næringsstoffer til omgivelserne som følge af forbruget af brændstof. Derfor vil der potentielt forekomme ændrede næringsstofpåvirkninger af et område hvis der forekommer ændringer i trafikken. De mest næringsstoffølsomme habitatnaturtyper, f.eks. aktive tørvemoser, har en tålegrænse på 5-10 kg N ha -1 år -1. Linjeføringens forløb nærmest Skarresø. Prioriterede habitatnaturtyper vist med rødt, habitatnaturtyper vist med blå.