Handicaprådet Beslutningsprotokol Dato: 05. december 2011 Lokale: 272, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-14:50 Elly Henriksen, Formand Peter H. S. Kristensen (A) Thomas Krog (F) Jens Andersen (V) Karl Emil Nielsen (O) Ole Bruun (A) Flemming Vejrum Fridolin Laager John Erik Jensen Peter Kristiansen
Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01 Orientering om projekt Fritidspas... 1 02 Samarbejdsaftale mellem Region Nordjylland og Brønderslev Kommune om den tidlige tværsektorielle indsats i forhold til børn fra misbrugsfamilier... 2 03 Pilotprojekt vedrørende sundhedsfremme i socialpsykiatrien... 4 04 Mødekalender for 2012... 5 05 Orientering fra Tilgængelighedsudvalget... 6 06 Eventuelt... 7
Handicaprådet, den 05. december 2011 Side 1 01 Orientering om projekt Fritidspas 16.00.08G20/dwsbts 10/26574 Åben sag HAR Resumé: Der er igangsat et 4 årigt projekt Fritidspas i Brønderslev Kommune, der går i kommunens specialklasser i Dronninglund og Brønderslev. Der er ca. 100 elever tilknyttet disse klasser. Projektet går ud på at tilbyde disse børn en aktiv fritid med den rigtige aktivitet, hvor de sikres sjove oplevelser og hvor børnene føler, at tingene lykkes for dem. Fremsendes til Handicaprådet til orientering. Sagsfremstilling: Projekt Fritidspas tilbyder en aktiv fritid for alle børn, da det er vigtigt at være aktiv, dels for at skabe nye kontakter, dels for at få gode oplevelser. Det er en aktiv fritid med den rigtige aktivitet, hvor børnene sikres sjove oplevelser og hvor børnene føler, at tingene lykkes for dem. Projektet skal skabe meningsfyldte aktiviteter for børnene. Børnene skal sammen med forældrene opleve medbestemmelse. Det er børnenes og forældrenes projekt, mens guider og konsulent skal være de medhjælpere, der får det til at lykkes. Målgruppen er de ca. 100 elever, der undervises i kommunens specialklasser. Klasserne er fysisk placeret i Brønderslev og Dronninglund. I specialklasserne er der få elever i hver klasse, og lærerne skaber et trygt, overskueligt og genkendeligt undervisningsmiljø. Fritidskonsulent funktionen indeholder følgende opgaver: At få så mange som muligt af specialklassebørnene i gang med en mere aktiv fritid Tilbyde hjælp med at finde en aktivitet Tilmelding til denne aktivitet Guiderne følger barnet før, under og efter aktiviteten Tilbagemelding til forældrene tæt kontakt i hverdagen Opfølgning med barnet (arbejde med at fastholde succeser) Projektet kører over 4 år. Det er startet i 2010 og forventes afsluttet i 2014. Projektmedarbejdere Morten Faabæk og Per Olesen deltager under dette punkt kl. 13.00 Projektet blev gennemgået af Morten Faabæk og Per Olesen. Et flot projekt, det bliver spændende at følge. Bilag: Projekt "Fritidspas"
Handicaprådet, den 05. december 2011 Side 2 02 Samarbejdsaftale mellem Region Nordjylland og Brønderslev Kommune om den tidlige tværsektorielle indsats i forhold til børn fra misbrugsfamilier Resumé: 29.24.00G01/dwsuit 11/18462 Åben sag SS Med afsæt i Sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og Brønderslev Kommune lægges der op til indgåelse af aftale et styrket samarbejde mellem kommune og region omkring børn fra misbrugsfamilier. I forlængelse af fødselsplanen er det besluttet at etablere et familieambulatorium et såkaldt sårbarhedsteam - for gravide med særlige behov, dvs. gravide med et forbrug af alkohol, narkotika eller andre medikamenter, der kan medføre graviditetskomplikationer og/eller fosterskader. Fremsendes til Handicaprådet til orientering. Sagsfremstilling: Med afsæt i Sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og Brønderslev Kommune lægges der op til indgåelse af aftale om et styrket samarbejde mellem kommune og region omkring børn fra misbrugsfamilier. I forlængelse af fødselsplanen er det besluttet at etablere et familieambulatorium - et såkaldt sårbarhedsteam - for gravide med særlige behov, dvs. gravide med et forbrug af alkohol, narkotika eller andre medikamenter, der kan medføre graviditetskomplikationer og/eller fosterskader. Der er åben visitation til familieambulatoriet, dvs. såvel den gravide, kommune, vuggestue. praktiserende læge/sundhedspleje m.fl. kan henvise den gravide til ambulatoriet. Familieambulatoriet er en Regional funktion, og er af Sundhedsstyrelsen placeret på Aalborg Sygehus, Gynækologisk-Obstetrisk afdeling. Samarbejdet og opsporing af et misbrug omkring den gravide er defineret i følgende opgave- og ansvarsområde: Familieambulatoriet: Opspore gravide med et risikoforbrug, Sikre at praktiserende læger, jordemødre og kommuner har den fornødne information om ambulatoriets tilbud. Jordemødre og praktiserende læger: Tidlig opsporing v/graviditetsundersøgelser og kontroller. Kommunen: Skabe opmærksomhed på kommunens institutioner i forhold til eventuelle patienter til ambulatoriets målgruppe og informere om disse samt følge op på, om en evt. henvist kvinde har taget imod tilbuddet,
Handicaprådet, den 05. december 2011 Side 3 Forpligtet til at deltage i tværsektorielle møder omkring familierne. Fælles opgaver og ansvar: Sikring af sammenhæng på tværs af sektorer. Det nye i Familieambulatoriet er, at børnene nu følges systematisk, indtil de når skolealderen. Dette kræver et tæt samarbejde mellem de instanser, der samarbejder sammen med familien og barnet. Familieambulatoriet varetager alle de behandlingsmæssige opgaver Der er ingen økonomisk bidrag fra Brønderslev Kommune forbundet med driften. Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget godkender samarbejdsaftalen mellem Region Nordjylland og Brønderslev Kommune som en bilateral aftale til Sundhedsaftalen. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 12. oktober 2011: Godkendt. Sagsfremstilling til Handicaprådet den 5. december 2011: Orientering om samarbejdsaftale mellem Region Nordjylland og Brønderslev Kommune om den tidlige tværsektorielle indsats i forhold til børn fra misbrugsfamilier. Sundhedskonsulent Line Enevoldsen deltager i punktet. Line Enevoldsen orienterede om projektet. Handicaprådet anbefaler, at alle relevante medarbejdere i kommunen får et grundigt kendskab til projektet. Bilag: Skabelon til samarbejdsaftaler mellem region og kommuner om Familieambulatoriet
Handicaprådet, den 05. december 2011 Side 4 03 Pilotprojekt vedrørende sundhedsfremme i socialpsykiatrien 27.36.12P20/dwsbel 11/22805 Åben sag HAR/SS Resumé: Med det formål at sikre brugerne i socialpsykiatrien tilbud om sund livsstil og muligheder for daglig fysisk aktivitet, er der udarbejdet et pilotprojekt i samarbejde med forebyggelsesafdelingen. Det omhandler udvalgte områder af socialpsykiatrien, hvor der arbejdes med at skabe en stedlig kultur, hvor sundhedsfremme er en naturlig del af stedet, samt igangsætte konkrete initiativer. Social- og Sundhedsudvalgets skal tage stilling til initiativet. Fremsendes til Handicaprådet til orientering. Sagsfremstilling: Der er tidligere ved Sundhedsstyrelsen søgt om optagelse af 6 medarbejdere fra socialpsykiatrien på kursus som vægtstoprådgiver. Der er givet afslag på dette. Forebyggelsesafdelingen har samtidig indgået aftale om, at de deltager i opstart og implementering af sundhedsinitiativ i et omfang svarende til 6 timers fysioterapeutisk bistand, samt 6 timers kostrådgiver bistand i en foreløbig periode på 6 måneder. Forebyggelsesafdelingen og repræsentanter fra socialpsykiatrien har med udgangspunkt i dette lavet en beskrivelse af et pilotprojekt. Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at det beskrevne initiativ igangsættes. Når det er gennemført og evalueret, tages der stilling til, hvordan der skal arbejdes videre med dette. Projektet blev gennemgået. Handicaprådet glæder sig over projektet og vil gerne følge det. Bilag: Pilotprojekt vedrørende sundhedsfremme i socialpsykiatrien
Handicaprådet, den 05. december 2011 Side 5 04 Mødekalender for 2012 Resumé: 00.22.04G01/dwsvldf 10/7004 Åben sag HAR Godkendelse af mødekalender for 2012. Sagsfremstilling: Godkendelse af medsendte mødekalender for 2012, hvor der er taget højde for sammenhæng mellem møder i de forskellige udvalg og råd, samt at det tidsmæssigt er muligt at have sager på i flere udvalg og/eller råd. Godkendt. Bilag: Mødekalender for udvalg og råd i 2012
Handicaprådet, den 05. december 2011 Side 6 05 Orientering fra Tilgængelighedsudvalget 00.01.00I08/dwsbel 10/11773 Åben sag HAR Handicaprådet ønsker fast procedure i byggesager vedrørende tilgængelighed. Handicaprådet vil gerne invitere repræsentanter fra Teknisk Forvaltning til et møde i Handicaprådet for at drøfte sagen og aftale strategi for samarbejde.
Handicaprådet, den 05. december 2011 Side 7 06 Eventuelt 00.01.00I08/dwsbel 10/1780 Åben sag HAR Der skal nedsættes en arbejdsgruppe til udarbejdelse af en pårørende-/netværkspolitik for Sundhed og Velfærd. Der skal udpeges 2 repræsentanter fra Handicaprådet. Det bliver Fridolin Laager og Peter Kristiansen, der deltager. På næste møde sættes et punkt vedrørende folkeoplysningspolitikken. Fridolin Laager nævner problemstillinger vedrørende udmøntning af besparelser på dagtilbudsområdet.