Titel: Punktkilder 2010. Copyright : Må citeres med kildeangivelse Naturstyrelsen, Miljøministeriet URL: http://www.naturstyrelsen.

Punktkilder 2010

Titel: Punktkilder 2010 Emneord: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer, metaller, NOVANA. Udgiver: Naturstyrelsen Ansvarlig institution: Naturstyrelsen Vestjylland Sprog: Dansk År: 2011 Copyright : Må citeres med kildeangivelse Naturstyrelsen, Miljøministeriet URL: http://www.naturstyrelsen.dk/ ISBN: 978-87-7279-284-2 Udgiverkategori: Statslig Resume: Naturstyrelsen Vestjylland er fagdatacenter for punktkilder i forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVANA. I dette program er der siden slutningen af firserne årligt udarbejdet en rapport med resultater fra overvågningen af punktkilderne; renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt.

Indhold Forord... 4 1 Sammenfatning og konklusioner... 5 2 Indledning... 8 2.1 Baggrund for opgørelserne... 9 2.2 Ansvarsfordeling... 10 3 Renseanlæg... 12 3.1 Basisoplysninger... 12 3.2 Indikatorer... 12 3.2.1 Spildevandsmængder og renseanlægstyper... 12 3.2.2 Spildevand, organisk stof og næringsstoffer... 14 3.2.3 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer... 16 4 Særskilte industrielle udledninger... 22 4.1 Basisoplysninger... 22 4.2 Indikatorer... 22 4.2.1 Spildevand, organisk stof og næringsstoffer... 22 4.2.2 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer... 25 5 Regnbetingede udledninger... 28 5.1 Basisoplysninger... 28 5.2 Indikatorer... 28 5.2.1 Organisk stof og næringsstoffer... 28 5.2.2 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer... 30 6 Spredt bebyggelse... 34 6.1 Basisoplysninger... 34 6.2 Indikatorer... 34 6.2.1 Organisk stof og næringsstoffer... 34 7 Ferskvandsdambrug... 36 7.1 Basisoplysning... 36 7.2 Indikatorer... 37 7.2.1 Foderforbrug og produktion... 37 7.2.2 Organisk stof og næringsstoffer... 38 7.4.2 Medicin og hjælpestoffer... 41 8 Saltvandsbaseret fiskeopdræt... 44 8.1 Basis oplysninger... 44 8.2 Indikatorer... 44 8.2.1 Næringsstoffer, medicin og hjælpestoffer... 44 9 Samlet belastning i Danmark... 46 9.1 Næringsstoffer til ferskvand og marine områder... 46 Referenceliste... 48 Litteraturliste... 49 Bilagsoversigt... 50 1

Bilag 1 renseanlæg... 52 Bilag 2 Data for industrielle udledninger... 90 Bilag 3 Data for regnbetingede udledninger... 96 Bilag 4 Data for alle udledninger... 100

Forord Denne rapport samler resultater fra overvågningen af punktkilderne i 2010. Rapporten er udarbejdet af Naturstyrelsen i samarbejde med Miljøstyrelsen. Der er taget udgangspunkt i data fra Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og kommunerne. Rapporten er et led i det nationale overvågningsprogram (NOVANA) og danner sammen med de øvrige fagdatacenterrapporter grundlaget for en samlet vurdering af vandmiljøets tilstand og belastning i Danmark. Grundlaget for rapporten om punktkilder er den årlige indberetning af resultater fra tilsynet og overvågningen af de enkelte punktkilder. 4

1 Sammenfatning og konklusioner Siden midten af firserne er der sket en markant reduktion af de samlede punktkildeudledninger. For kvælstof er der siden 1989 sket en samlet reduktion på 76 % i udledningerne fra punktkilderne. Reduktionen skyldes hovedsageligt fald i udledningen af kvælstof fra renseanlæg, men der har også i perioden været en betydelig reduktion i udledningerne fra industrien. Den samlede udledning af fosfor fra punktkilderne er faldet med 86 % siden 1989, og her er det renseanlæggene og industrien, som er hovedårsagen til dette fald. Udledningen af organisk stof fra punktkilderne som BI 5 er reduceret med 85 % siden 1989. Reduktionen skyldes hovedsageligt fald i udledningen fra renseanlæg, men der har også været en betydelig reduktion i udledningerne fra industrien. Desuden er udledningerne fra den spredte bebyggelse og dambrug også faldet. De samlede udledninger af organisk stof (BI 5 ), kvælstof og fosfor i perioden 1989 til 2010 er vist i figur 1.1. 5

100 90 Udledning BI 5 (1000 ton/år) 80 70 60 Renseanlæg 50 40 30 20 10 0 1989 1990 30 25 20 Industri Dambrug og havbrug Regnvand 1991 1992 1993 Udledning TN (1000 ton/år) 1994 1995 1996 Spredt bebyggelse 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 15 Renseanlæg 10 5 0 7 6 5 1989 1990 Udledning TP (1000 ton/år) Dambrug+havbrug Industri 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Regnvand Spredt bebyggelse 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 4 3 2 1 0 1989 1990 Renseanlæg Industri Dambrug+havbrug Spredt bebyggelse 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Regnvand 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Figur 1.1 De samlede udledninger af organisk stof (Bi 5 ), kvælstof og fosfor i perioden 1989-2010. For dambrug og havbrug er data fra 2008 benyttet for årene 2009 og 2010.

2 Indledning Det første overvågningsprogram blev iværksat i slutningen af 1980erne, og siden er det løbende blevet justeret. Overvågningsprogrammet kaldes Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og NAturen (NOVANA). Overvågningsprogrammet forløber normalt i programperioder på 6 år af gangen. Sidste programperiode var 2004-2009. I forbindelse med den seneste revision af programmet blev det besluttet, at 2010 skulle fungere som et overgangsår, og at næste programperiode skal forløbe fra 2011 til 2015. Punktkildeovervågningen for 2010 er en forlængelse af det hidtidige program, herunder den årlige indberetning af resultater for kommunens og Miljøstyrelsens tilsyn, overvågning af miljøfremmede stoffer på renseanlæg og regnbetingede udledninger. Der er desuden udarbejdet en rapport på baggrund af data for miljøfremmede stoffer på renseanlæg i perioden 1998-2009. NOVANA er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøstyrelsen, Danmark og Grønlands Geologiske og kommunerne. Det samlede overvågningsprogram er rapporteret via de enkelte fagdatacenterrapporter fra det marine program, ferskvandsprogrammet osv. Denne rapport udgør fagdatacenter for punktkilders rapportering af 2010 data. Det overordnede formål med overvågningsprogrammet for punktkilder er: Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til EU lovgivningen Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til national lovgivning og, at dokumentere effekten af vandmiljøplanerne, herunder; o overordnet at dokumentere effekten af reduktioner af kvælstof, fosfor, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer gennem beregning af udledninger fra kommunale spildevandsanlæg, regnbetingede udløb og industrikilder. o beregne belastningsbidraget til vandløb, søer og havet fra punktkilder og danne grundlag for opgørelse af afstrømningsbidraget fra diffuse kilder o beskrive udledningen af husspildevand udenfor kloakopland o beskrive belastningen fra ferskvandsdambrug og fra saltvandsbaseret fiskeopdræt med organisk stof, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer Understøtte den statslige forvaltning, herunder dokumentation af effekten og opfyldelsen af mål for planer 8

Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til internationale konventioner og aftaler I belastningsopgørelserne for punktkilder indgår data for renseanlæg, industriudledninger, regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug samt saltvandsbaseret fiskeopdræt. Datagrundlaget for opgørelse af belastningen for de enkelte punktkilder er baseret på forskellige kildematerialer. For de største kilder ligger der en række måledata til grund for opgørelserne, mens der for de mindre kilder anvendes teoretiske beregninger. 2.1 Baggrund for opgørelserne Belastningsopgørelsen for renseanlæggene omfatter samtlige renseanlæg større end 30 personækvivalenter (PE). For majoriteten af renseanlæggene er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver. For anlæg større end 1.000 PE udtages prøverne vandføringsvægtet mindst 12 gange årligt, mens der for mindre anlæg accepteres færre prøver. Opgørelsernen for tungmetaller og miljøfremmede stoffer er der i overvågingsprogrammet udvalgt 9 renseanlæg, hvor der analyseres for en række tungmetaller og miljøfremmede stoffer i såvel tilløbs- og udløbsprøver. På anlæggene gennemføres der typisk 3 prøveudtagnings-kampagner af hver én uges varighed for spildevandsprøver. I 2009 blev dele af måleprogrammet for tungmetaller og miljøfremmede stoffer udskudt til 2010. For at få komplette datasæt for tungmetaller og miljøfremmede stoffer præsenteres resultater for både 2009 og 2010 i denne rapport Belastningsopgørelsen for særskilte industriudledninger omfatter samtlige industrielle udledninger større end 30 PE. For de enkelte industrier er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver. Industrier er inddelt i klasser efter udledningens størrelse, for de forskellige klasser er der fastsat et mindste antal afløbsprøver pr. år. Kommunerne og Miljøstyrelsen indberetter analyseresultater for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der udtages i forbindelse med tilsynet af virksomhederne. Der analyseres for udvalgte stofgrupper, der er relevante i forhold til produktionen på virksomhederne. Der er analyseret for tungmetaller og miljøfremmede stoffer på omkring 47 virksomheder. Belastningsopgørelsen for de regnbetingede udløb omfatter samtlige overløbsbygværker og samtlige udledninger af overfladevand fra separatkloakerede områder. Udledningen fra det enkelte udløb er baseret på en teoretisk 9

beregning, som oftest med et datagrundlag, der svarer til, hvad der findes i de kommunale spildevandsplaner. Overvågningsprogrammet omfatter desuden et intensivt måleprogram, hvor der på enkelte udvalgte regnbetingede udløb gennemføres sammenhængende målinger af nedbør og udledning, samt hvor der udtages vandprøver til analyse for kvælstof, fosfor og organisk stof (NPO), samt for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Dette måleprogram skal bruges til at forbedre beregningsforudsætningerne i det generelle program. Belastningsopgørelsen fra den spredte bebyggelse omfatter samtlige spildevandsudledninger mindre end 30 PE uden for kloakopland. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning kombineret med de oplysninger, der er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Belastningsopgørelsen fra dambrug baseres på kommunernes oplysninger. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning baseret på viden om produktion, foderforbrug og renseforanstaltninger på det enkelte dambrug. Det er ikke muligt at præsentere belastningsopgørelser for 2009 og 2010 for dambrug, da der har været væsentlige mangler i de indberettede data. Belastningsopgørelsen for saltvandsbaserede fiskeopdræt (havbrug og saltvandsdambrug) baseres på havbrugenes oplysninger om produktion og foderforbrug. Det er ikke muligt at præsentere belastningsopgørelser for 2009 og 2010 for havbrug, da der har været væsentlige mangler i de indberettede data. For ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt skal der i relation til tungmetaller og miljøfremmede stoffer fortrinsvis indberettes om brug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer. Det har ikke været muligt at præsentere oplysninger om forbruget af medicin og hjælpestoffer i perioden 2006-2010, da der har været væsentlige mangler i de indberettede data. 2.2 Ansvarsfordeling Denne rapport er udarbejdet af Naturstyrelsen (NST) og Miljøstyrelsen (MST). Rapportens dele er udarbejdet af: Renseanlæg, særskilte industrielle udledninger og spredt bebyggelse, Lone Sørensen (NST) Regnbetingede udledninger, Lisbeth Nielsen (NST) Ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt, Thomas Bjerre Larsen (MST)

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer, Dorte Røndbjerg (NST), Annette Weiss (NST) Oversigt over belastninger og sammenfatning, Anna Gade Holm (NST) 11

3 Renseanlæg I 2010 var der 1030 renseanlæg med en kapacitet større end 30 person ækvivalenter (PE), hvoraf de 222 var private renseanlæg. 3.1 Basisoplysninger Der er gennem de sidste år sket et fald i antallet af renseanlæg, og udviklingen går fortsat i retning af en koncentrering af rensningen på større og færre anlæg. Trods denne udvikling er der stadig mange små og få store renseanlæg. Den altovervejende del af spildevandet renses dog på få store renseanlæg, således renses omkring 90 % af spildevandet på de 260 største renseanlæg. Den samlede belastning til alle renseanlæg i Danmark kan for 2010 opgøres til omkring 7,6 mio. PE, mens kapaciteten i de senere år har ligget konstant omkring 12.6 mio. PE. For de private renseanlæg er der hovedsageligt tale om små mekaniske eller biologiske renseanlæg. Den samlede spildevandsmængde behandlet på disse anlæg udgør på landsplan under 1 %. Der er i 2010 registreret 118 renseanlæg >30 PE, hvor spildevandet nedsives, heraf er 17 anlæg kommunale, mens de øvrige er private anlæg. Omkring 80 % af renseanlæggene har en størrelse mellem 50 og 1000 PE. Den samlede kapacitet på disse anlæg er ca. 25.000 PE, hvilket betyder at disse små anlæg samlet behandler under 1 % af belastningen til danske renseanlæg. Kommunerne har indberettet knap 8000 afløbsprøver fra 808 kommunale renseanlæg i 2010. Dette svarer til at der i gennemsnit er udtaget omkring 10 prøver pr. anlæg. 3.2 Indikatorer 3.2.1 Spildevandsmængder og renseanlægstyper Indikator Spildevandsmængden fordelt på renseanlægstyper. 12

Tabel 3.1 Spildevandsmængden fordelt på rensetyper i procent for udvalgte år Anlægstype U M MK MB MBK MBND(K) Årstal Før VMP 10 20 0,5 67 2 0,5 1993 1 4 1 27 13 54 2010 0 2,6 0,1 2,5 5,2 89,6 U står for urenset, M står for mekanisk-, K for kemisk-, B for biologisk renset spildevand. N og D betyder at spildevandet hhv. har gennemgået en nitrifikation og en denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammonium-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er renset for kvælstof (D). Anlæg af typen MBND(K) er de mest avancerede renseanlæg i landet og kan leve op til Vandmiljøplanens krav om vidtgående fjernelse af kvælstof og fosfor. Relevans Tabel 3.1 viser hvor stor en del af spildevandet der ledes til forskellige typer af renseanlæg, jo mere avanceret renseanlægstype jo bedre rensning. Tabellen viser udviklingen fra før 1987, hvor første Vandmiljøplan kom, og 1993 hvor målene i Vandmiljøplanen skulle være opfyldt og 2010. Mål Der er ikke noget specifikt mål for indikatoren. Der er dog krav om, at renseanlæg, der skal leve op til Vandmiljøplanen, skal reducere organisk stof, kvælstof og fosfor til et lavt niveau, og dermed skal disse anlæg være af typen MBND(K). Tilstand og udvikling I dag renses 90 % af det spildevand, der tilføres danske renseanlæg, på avancerede anlæg, der er udviklet til at reducere indholdet af organisk stof kvælstof og fosfor, til et minimum. Som en sidegevinst har det vist sig, at denne type anlæg ligeledes reducerer en lang række andre stoffer, der er uønsket i miljøet. Som en følge af Vandmiljøplanen er disse anlæg blevet udbygget op gennem 90 erne. Den bevidste satsning på bedre rensning har medført, at en række mindre anlæg, også anlæg uden VMP-krav, enten er blevet nedlagt eller udbygget til en forbedret rensning. I dag er der således ikke noget spildevand, der udledes urenset, og samtidig er mængden af det spildevand, der gennemgår en rensning for kvælstof, steget fra et nærmest ubetydeligt niveau, til i dag at dække størsteparten af det spildevand, der udledes. 13

3.2.2 Spildevand, organisk stof og næringsstoffer Indikator Udledte mængder vand, BI 5, kvælstof og fosfor fra før vandmiljøplanen og frem til 2010. Vand mill. m 3 1000 800 600 400 200 0 Før Vmp 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 BI 5 1000 ton 60 45 30 15 0 Før Vmp 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Vmp mål

Kvælstof 1000 ton 20 15 10 5 0 Før Vmp 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Vmp mål Fosfor 1000 ton 6 5 3 2 0 Før Vmp 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Vmp mål Figur 3.1 Udvikling i udledte mængder af spildevand, BI 5, kvælstof og fosfor i perioden 1989-2010. 15

Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt. Udledning af organisk stof kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger, som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Mål I forbindelse med Vandmiljøplanen fra 1987 blev der sat mål for den samlede udledning fra renseanlæg. Målene er indtegnet i figur 3.1 og det ses, at målene har været opfyldt siden midten af 90 erne. Tilstand og udvikling Udledningen fra renseanlæg i 2010 er opgjort til 706 mio. m 3 spildevand, 2.645 tons organisk stof, 3.579 tons kvælstof og 401 tons fosfor. Med disse data for udledningen fra renseanlæg er reduktionen fra midten af firserne frem til 2010 på hhv. 96% organisk stof (BI 5 ), 82 % for kvælstof og 93 % for fosfor. Normalt er der kun mindre udsving i udledningerne, som hovedsagelige tilskrives variationen i den vandmængde, renseanlæggene skal behandle. I 2010 faldt der 726 mm regn i landet i gennemsnit, og det er tæt på nedbøren i et normalår, der er på 712 mm. 3.2.3 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Indikator Udledte mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Relevans Tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan på både kort og langt sigt give skader af forskellig art på dyre- og planteliv. Tungmetallerne og sværtnedbrydelige miljøfremmede stoffer ophobes i vandmiljøet, og skadevirkningerne afhænger dermed direkte af de udledte mængder. Koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i den enkelte udledning har især betydning for de resulterende koncentrationer i vandområdet tæt på udledningen. Hvis stofkoncentrationerne i vandområdet er højere end de fastsatte miljøkvalitetskrav, er der risiko for skader på dyre- og planteliv.

Mål Miljøkvalitetskrav for tungmetaller og miljøfremmede stoffer er fastsat i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (Bek. nr. 1022 af 25. august 2010). Udledningen af stofferne i bekendtgørelsen skal begrænses, så miljøkvalitetskravene til hver en tid er opfyldt. Tilstand og udvikling I 2010 er der blevet udarbejdet en rapport baseret på indsamlede data for tungmetaller og miljøfremmede stoffer på renseanlæg i perioden 1998-2009. Hovedformålet med rapporten er at bearbejde indsamlede overvågningsdata om tungmetaller og miljøfremmede stoffer og analysere dem statistisk med henblik på at etablere nøgletal. I rapporten forstås nøgletal som det bedste bud på den årlige middelværdi for et givet stof i henholdsvis indløb og udløb fra et renseanlæg. I rapporten er opstillet nøgletal for i alt 76 stoffer (18 metaller/uorganiske sporstoffer og 58 organiske miljøfremmede stoffer) opstillet for indløb og 37 stoffer i udløb. Rapportens titel er Nøgletal for miljøfarlige stoffer i spildevand fra renseanlæg og udgives af Naturstyrelsen. Rapporten vil på sigt blive tilgængelig på Naturstyrelsens hjemmeside (naturstyrelsen.dk). Ud over rapporten er der blevet udført et generelt måleprogram for tungmetaller og miljøfremmede stoffer i 2010. Måleprogrammet blev reduceret i 2009 og nogle analyserunder udskudt til 2010. Derfor præsenteres resultater for både 2009 og 2010 for 9 udvalgte renseanlæg for at få komplette datasæt. De 9 anlæg repræsenterer ca. 15 % af den samlede spildevandsmængde på renseanlæg. Der er analyseret for i alt 105 tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Af de 105 parametre er der for 76 af stofferne fundet værdier over detektionsgrænsen. Tabel 3.2 viser middelværdier, median og fraktiler for de fundne stoffer. Miljøkvalitetskravene for overfladevand kan sammenlignes med resultaterne fra de 9 renseanlæg, der indgår i måleprogrammet for 2010 og resultaterne i rapporten Nøgletal for miljøfarlige stoffer i spildevand fra renseanlæg. Det skal dog bemærkes, at sammenligningen ikke må foretages direkte, da der i punktkildeovervågningen er på punktkildens udløb og miljøkvalitetskravet gælder i selve vandløbene, søer eller hav. Derudover er miljøkvalitetskravene for tungmetaller og andre uorganiske sporstoffer angivet for den opløste fraktion af prøven, mens analyseresultaterne for tungmetaller og andre uorganiske 17

sporstoffer er på totalfraktion af prøven. Herved vil resultaterne ikke være direkte sammenlignelige pga. forskelle i analysemetode. Tabel 3.2 viser middelværdi, 5 % og 95 % fraktiler for indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i udløbet på 9 renseanlæg i perioden 2009 til 2010. Tabel 3.2 Middelværdier og fraktiler for tungmetaller og miljøfremmede stoffer i udløb på 9 renseanlæg i perioden 2009-2010. Stofparameter Middel Median 5 % fraktil 95 % fraktil Antal Enkelt analyser Analyser >DG DG min DG maks μg/l μg/l μg/l μg/l stk. stk. stk. μg/l μg/l Metaller Antimon 5,287 0,000 0,000 30,400 9 23 7 1 1 Arsen 0,517 0,000 0,000 1,580 8 22 10 0,8 0,8 Barium 45,66 29,00 6,025 158,5 8 22 22 1 1 Bly 0,035 0,000 0,000 1,575 8 22 7 0,5 0,5 Bor 666,3 260,0 79,10 2650 8 22 22 10 10 Cadmium - - - - 8 22 2 0,05 0,05 Chrom 0,609 0,000 0,000 1,700 8 22 9 0,5 0,5 Cobalt 1,462 1,250 0,634 3,005 8 22 22 0,5 0,5 Kobber 8,023 1,250 0,500 24,80 8 22 12 1 1 Kviksølv 0,644 0,000 0,000 0,860 8 22 3 0,05 0,05 Molybden 3,282 2,500 0,500 8,590 8 22 18 1 1 Nikkel 6,868 3,850 2,410 24,45 8 22 22 1 1 Selen 0,682 0,000 0,000 2,810 8 22 3 1 1 Sølv - - - - 9 23 1 1 1 Thallium - - - - 8 22 2 0,4 0,4 Tin 0,804 0,000 0,000 5,870 9 23 5 1 1 Vanadium 0,373 0,000 0,000 1,700 8 22 5 1 1 Uran 0,715 0,120 0,050 1,690 8 22 12 0,1 0,1 Zink 38,76 27,50 5,650 94,55 8 22 21 5 5 Aromatiske kulbrinter Benzen 0,031 0,000 0,000 0,127 8 22 5 0,05 0,05 Biphenyl 0,006 0,000 0,000 0,030 9 23 4 0,01 0,01 Naphtalen 0,065 0,036 0,005 0,181 9 23 17 0,01 0,05 Toluen 0,100 0,067 0,025 0,246 8 22 12 0,05 0,1 Xylen 0,018 0,000 0,000 0,117 8 22 4 0,05 0,1

Stofparameter Phenoler Middel Median 5 % fraktil 95 % fraktil Antal Enkelt analyser Analyser >DG DG min DG maks μg/l μg/l μg/l μg/l stk. stk. stk. μg/l μg/l Bisphenol A 0,223 0,000 0,000 0,903 9 23 11 0,1 0,1 Nonylphenoler 0,060 0,000 0,000 0,270 2 6 1 0,05 0,05 Phenol 0,164 0,130 0,050 0,338 9 23 15 0,1 0,1 4-chlor-3-methylphenol - - - - 9 23 1 0,05 0,05 Halogenerede alifatiske kulbrinter Chloroform 0,122 0,087 0,025 0,286 9 23 17 0,05 0,1 Dichlormetan - - - - 9 23 2 0,1 0,1 Ethyl- benzen - - - - 8 22 1 0,05 0,1 2,5-dichloranilin 0,022 0,000 0,000 0,104 9 23 3 0,05 0,05 Tetrachlorethylen 0,017 0,000 0,000 0,081 9 23 3 0,05 0,1 Chlorphenoler 2,4,6-trichlorphenol 0,117 0,000 0,000 0,890 9 23 5 0,05 0,05 2,4+2,5-dichlorphenol 0,061 0,000 0,000 0,279 9 23 7 0,05 0,05 Polyaromatiske kulbrinter (PAH) Acenaphthylen - - - - 9 23 1 0,01 0,01 Antracen 0,004 0,000 0,000 0,022 9 23 4 0,01 0,01 Benz(b+j+k)fluranthen 0,007 0,000 0,000 0,057 9 23 3 0,01 0,01 Benz(a)anthracen 0,003 0,000 0,000 0,020 9 23 3 0,01 0,01 Benz[a]pyren 0,004 0,000 0,000 0,029 9 23 3 0,01 0,01 Benz(ghi)perylen 0,003 0,000 0,000 0,012 9 23 3 0,01 0,01 Benzo(e)pyren 0,002 0,000 0,000 0,017 9 23 3 0,01 0,01 Crysen/triphenylen 0,003 0,000 0,000 0,023 9 23 3 0,01 0,01 Dibenz(ah)anthrace - - - - 9 23 1 0,01 0,01 Fluoranthen 0,005 0,000 0,000 0,031 9 23 3 0,01 0,01 Fluoren 0,004 0,000 0,000 0,030 9 23 3 0,01 0,01 Indeno(1,2,3cd)pyren - - - - 9 23 2 0,01 0,01 Perylen - - - - 9 23 2 0,01 0,01 Phenanthren 0,013 0,000 0,000 0,029 9 23 5 0,01 0,01 Pyren 0,013 0,000 0,000 0,068 9 23 4 0,01 0,01 2-methylphenanthren - - - - 9 23 1 0,01 0,01 P-triesterre Tributhylphosphat 0,103 0,071 0,010 0,261 9 23 20 0,02 0,02 Triphenylphosphat 0,049 0,020 0,010 0,188 9 23 12 0,02 0,02 TCPP Trich 1,408 0,93 0,636 3,19 9 23 23 0,05 0,05 19

Stofparameter Blødgørere Middel Median 5 % fraktil 95 % fraktil Antal Enkelt analyser Analyser >DG μg/l μg/l μg/l μg/l stk. stk. stk. μg/l μg/l DEHA 0,019 0,000 0,000 0,117 9 23 2 0,1 0,1 DEHP 0,536 0,250 0,050 1,500 9 23 15 0,1 0,5 Diethylphthalat - - - - 9 23 2 0,2 0,2 Diisononylphthalat 0,553 0,096 0,000 0,000 9 23 4 0,3 0,3 Anioniske detergenter Alkylbenzensulfonat 17,71 0,505 0,000 75,80 9 23 9 5 5 Ethere MTBE 0,227 0,000 0,000 0,732 9 23 8 0,1 0,1 Kationiske detergenter Kationiske detergenter 27,52 22,00 5,000 78,20 9 23 20 10 10 Sumparametre AOX Chlor.org 105,0 105,0 55,50 154,5 9 23 22 10 100 Organotinforbindelser triphenyltin(tpht) - - - - 9 23 1 0,001 0,001 Brommerede flammehæmmere BDE#209 0,015 0,000 0,000 0,120 9 23 3 0,005 0,005 Perflourerede forbindelser (PFAS) ng/l ng/l ng/l ng/l stk. stk. stk. ng/l ng/l PFHxS 2267 1,436 0,000 0,000 4,850 8 22 5 2 2 PFOS 2268 37,59 22,50 0,500 109,5 8 22 18 1 1 PFOA 2272 27,91 15,000 1,500 71,25 8 22 19 3 3 PFNA 2273 2,505 0,000 0,000 13,80 8 22 5 3 3 PFOSA 2274 - - - - 8 22 2 2 2 PFDA 2275 0,864 0,000 0,000 5,900 8 22 4 2 2 Beregningsforudsætninger: Når mindre end 10 % af analyserne er over detektionsgrænsen er der ikke beregnet et middel. Når en analyseværdi er under detektionsgrænsen, er det vurderet ud fra de samlede målinger, hvorvidt der kan anvendes en værdi for analysen på ½ gang detektionsgrænsen eller 0 i de videre beregninger. Hvis mere end eller lig 50 % af det samlede antal analyser, for det pågældende stof, er over detektionsgrænsen er der benyttet ½ gange detektionsgrænsen i de videre beregninger (i de tilfælde hvor analysen er under DG). Modsat hvis mere end 50 % af analyserne er under detektionsgrænsen, er resultatet for analyser under DG sat til nul i de videre beregninger. I de tilfælde hvor mere end 50 % af analyserne er under detektionsgrænsen kan der umiddelbart ikke benyttes en værdi på ½ gange detektionsgrænsen. Det skyldes, at en tilnærmelse til den sande værdi for analysen lige så godt kan være tæt på nul som på en halv gange detektionsgrænsen. At anvende ½ gange detektionsgrænsen i disse tilfælde vil derfor sandsynligvis give et overestimeret resultat. DG min DG maks

21

4 Særskilte industrielle udledninger Som særskilte industrielle udledninger medregnes udledninger til vandløb, søer eller havet fra virksomheder i traditionel forstand og fra deponeringsanlæg og jordforureninger (afværgeforanstaltninger). Udledninger fra virksomheder mv. som samlet udleder mindre end 30 PE, eller som udelukkende udleder kølevand, er ikke medregnet medmindre, der indgår eller potentielt indgår tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Udledninger fra virksomheder, der udelukkende udleder uforurenet overfladevand, er heller ikke medregnet. Opgørelsen omfatter oplysninger om de udledte mængder af spildevand, kvælstof, fosfor, BI 5 og COD for 2010 (Bilag 2). 4.1 Basisoplysninger Kommunerne og By- og Landskabsstyrelsen indberettede i 2009 oplysninger om 121 særskilte udledninger fra virksomheder. Ved nedlæggelse af By- og Landskabsstyrelsen i 2011 overgik styrelsens ansvar for tilsyn og indberetning til Miljøstyrelsen. Fagdatacentret for Punktkilder har kontaktet Miljøstyrelsen og alle kommuner telefonisk i forbindelse med indberetningen af 2010 data. Dette resulterede i, at kommunerne og Miljøstyrelsen for 2010 indberettede oplysninger om 197 virksomheder med særskilt udledning. Indberetningen for virksomheder i 2010 omfatter dermed data for 76 flere virksomheder end i 2009. Det vurderes, at datagrundlaget kan forbedres yderligere. 4.2 Indikatorer 4.2.1 Spildevand, organisk stof og næringsstoffer Indikator Samlet udledning af vand, organisk stof og næringsstoffer i 2010 og udviklingen siden 1989. Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. 22

Tabel 4.1 Spildevand, organisk stof og næringsstoffer. Samlede mængder udledt fra særskilte industrielle udledninger i 2010. Parameter Udledt mængde Vand m 3 54.395.000 Organisk stof, BI 5 ton 1.098 Organisk stof, COD ton 2.650 Kvælstof, total-n ton 338 Fosfor, total-p ton 23 120 Spildevandsmængde, 1 mil. kubikmeter 100 80 60 40 20 0 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2007 2008 2009 2010 Figur 4.1 Udvikling i den samlede mængde spildevand fra særskilte industrielle udledninger, 1989-2010. 23

60 50 Organisk stof, 1000 tons BI5 40 30 20 10 0 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2007 2008 2009 2010 7 6 Kvælstof, 1000 ton N 5 4 3 2 1 0 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2007 2008 2009 2010 1600 1400 1200 Fosfor, tons P 1000 800 600 400 200 0 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2007 2008 2009 2010 Figur 4.2 Udvikling i udledte mængder af BI 5, kvælstof og fosfor i perioden 1989-2010.

Mål Vandmiljøplanen (1987) satte som mål for særskilte industrielle udledninger, at de årlige næringsstofudledninger skulle nedbringes til henholdsvis 2.000 ton kvælstof og 600 ton fosfor. Både målet for kvælstof og fosfor er opnået, dette er sket i hhv. 1996 og 2000. Tilstand og udvikling Udledningen af spildevand, organisk stof og næringsstoffer fra særskilte industrielle udledninger i 2010 fremgår af tabel 4.1 og udviklingen i de samlede udledninger siden 1989 er vist i figur 4.1 og 4.2. Indberetningen af yderligere 76 virksomheder med særskilt udledning i 2010 end i 2009 kan forklare forøgelsen fra 2009 til 2010. Visse data kan være behæftet med unøjagtigheder, idet der i forbindelse med behandlingen af data opstod problemer med databasen. Den samlede mængde spildevand som udledes, er i væsentligt omfang bestemt af ydre faktorer (f.eks. den producerede mængde på den enkelte virksomhed, antallet af virksomheder inden for de enkelte brancher, tilslutning af virksomheder til kommunale renseanlæg osv.). Spildevandsmængden er derfor ikke et entydigt mål for hverken miljøbelastning eller indsatsen på den enkelte virksomhed eller inden for enkelte brancher. Forurenet grundvand fra afværgepumpninger, har først indgået konsekvent i opgørelserne fra 1999. Udledningen af organisk stof, og næringsstoffer er blevet stærkt reduceret siden 1989 hvor Vandmiljøplanen trådte i kraft. En stor del af reduktionen skyldes, at mange virksomheder gennem årene er blevet tilsluttet kommunale renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne. Virksomhedernes anvendelse af renere teknologi sammen med forbedrede rensemetoder har også ydet et væsentligt bidrag. Det er således kendetegnende at reduktionen i udledningen af forurenende stoffer siden 1989, på hhv. 99 % for organisk stof opgjort som BI 5, 96 % for kvælstof og 99 % for fosfor, er væsentligt større end hvad der umiddelbart kunne forventes alene ud fra reduktionen i den samlede spildevandsmængde. 4.2.2 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Indikator Udledte koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i forbindelse med kommunernes og Miljøstyrelsens tilsyn i 2010 ved industrier med særskilt udledning. 25

Relevans Tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan på både kort og langt sigt give skader af forskellig art på dyre- og planteliv. Tungmetallerne og sværtnedbrydelige miljøfremmede stoffer ophobes i vandmiljøet, og skadevirkningerne afhænger dermed direkte af de udledte mængder. Koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i den enkelte udledning har især betydning for de resulterende koncentrationer i vandområdet tæt på udledningen. Hvis stofkoncentrationerne i vandområdet er højere end de fastsatte miljøkvalitetskrav, er der risiko for skader på dyre- og planteliv. Mål Miljøkvalitetskrav for tungmetaller og miljøfremmede stoffer er fastsat i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (Bek. nr. 1022 af 25. august 2010). Udledningen af stofferne i bekendtgørelsen skal begrænses så miljøkvalitetskravene i overfladevand til hver en tid er opfyldt. Tilstand og udvikling Af databasen WinSpv (Miljøportalen) fremgår, at der i 2010 er mere end 2500 analyseresultater for tungmetaller, miljøfremmede stoffer mm. registreret som egenkontrolprøver, hvoraf ca. 70 % er fra industrispildevand. De resterende analyser stammer derudover primært fra afværgeforanstaltninger og overfladevand. Forskellen mellem brancher og produktion er så store, at det ikke er muligt at beregne den samlede udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra virksomhederne. Hovedformålet med analyseresultaterne er at kontrollere, at virksomhederne overholder vilkårene i miljøgodkendelserne. I industrispildevandet udgør analyser for tungmetaller ca. 50%, mens pesticiderne udgør omkring 15%.

5 Regnbetingede udledninger Som regnbetingede udløb medregnes alle regnvandsudledninger til vandløb, søer og havet fra afvandede arealer, såsom tagarealer, vejarealer, stier og pladser, i det omfang disse er tilsluttet et kloaknet. De regnbetingede udløb kan opdeles i separate udledninger af overfladevand og overløb fra fælleskloakerede områder, der udgør en blanding af overfladevand og spildevand. Udledningen i 2010 er beregnet forholdsmæssigt på baggrund af nedbøren i 2010 og nedbøren for et normalår. Der er stor usikkerhed på de opgjorte udledninger, hvilket bl.a. tilskrives stor usikkerhed på de grundlæggende oplandsdata, som ikke er opdaterede i alle områder af landet, samt det forhold at der, i en stor del af landet, blot er lavet forholdsmæssige beregninger på baggrund af årsnedbøren. I 2010 faldt lidt mere nedbør end normalt, med et gennemsnit på 726 mm for landet som helhed. Det er 2 % over normalen på 712 mm. (DMI, 2010) 5.1 Basisoplysninger Basisoplysninger fra kommunerne i 2010, bygger dels på indberettede oplandsog bygværksdata fra 2006 og dels på senest opdaterede stamdata i WinRis (Miljøportalen) fra 2010. I 2010 var der oplysninger om ca. 15.850 regnbetingede udløb fordelt på ca. 5.070 overløb fra fælleskloakerede områder og ca. 10.780 på separate udløb. Det samlede kloakerede areal var ca. 221.000 ha og det befæstede areal ca. 77.000 ha, hvor de 35.500 ha var fælleskloakeret, og de resterende ca. 41.500 ha var separatkloakeret. 5.2 Indikatorer 5.2.1 Organisk stof og næringsstoffer Indikator Samlet udledning af vand, organisk stof og næringsstoffer i 2010 og i et normalår. Relevans Efter at stofbelastningen fra renseanlæg er nedbragt som følge af Vandmiljøplan I er den relative belastning fra de regnbetingede udledninger steget. For overløb til vandløb er det de øjeblikkelige overløb under regn, der er interessante, da disse overløb kan give skadevirkninger i vandløbene. De akutte effekter omfatter f.eks. udspuling af fauna, giftpåvirkning fra ammoniak, et stort efterfølgende iltforbrug samt uæstetiske forhold som følge af udledningen. Opgørelsen af den årlige belastning er således ikke særlig 28

anvendelig ved vurdering af miljøpåvirkning af vandløb. For søer og havområder er den årlige belastning mere relevant, da det ikke er de akutte effekter, der er mest betydende, men derimod den øgede vækst af alger som følge af den samlede belastning med næringsstoffer. Overløb nær badestrande kan dog give akutte hygiejniske problemer. Det enkelte års udledning fra regnbetingede udløb er stærkt afhængig af årets nedbør. Ændringer som følge af fysiske indgreb i kloaksystemet, kan følges ved at se på beregnet belastning i et normalår (tabel 5.2). Dertil kommer også stadig bedre oplysninger om kloaknettet og de enkelte udledninger. Tabel 5.1 Vand, organisk stof og næringsstoffer. Samlede mængder udledt fra regnbetingede udløb i 2007-10 Parameter Udledt mængde 2007 2008 2009 2010 Nedbør mm 867 783 733 726 Vand 1000 m 3 249.573 216.388 205.240 213.726 Organisk stof, COD ton 17.668 15.312 14.515 13.528 Kvælstof, total-n ton 866 751 712 762 Fosfor, total-p ton 214 186 177 186 Tabel 5.2 Vand, organisk stof og næringsstoffer. Samlede mængder udledt fra regnbetingede i et normalår (2010) Parameter Udledt mængde Nedbør mm 712 Vand 1000 m 3 194.683 Organisk stof, COD ton 12.400 Kvælstof, total-n ton 642 Fosfor, total-p ton 169 Mål Der er ikke opstillet landsdækkende mål for reduktion af belastningen fra de regnbetingede udløb. 29

Tilstand og udvikling Udledningen af vand, organisk stof og næringsstoffer fra regnbetingede udløb i 2010 og i et normalår fremgår af tabel 5.1 og tabel 5.2. Udledningen i 2010 har været lidt højere end i et normalår. Vand, mio. kubikmeter - normalår 250 200 150 100 50 0 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 Organisk stof, tusind ton COD - normalår 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 1.200 Kvælstof, ton N - normalår 300 Fosfor, ton P - normalår 1.000 250 800 200 600 150 400 100 200 50 0 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 0 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 Figur 5.1. Vand, organisk stof og næringsstoffer. Udvikling i udledte mængder fra regnbetingede udløb 1991-2010, beregnet for et normalår. Figur 5.1 viser udviklingen i stofudledningerne for et normalår. Det er derved muligt at se, hvilke reduktioner i de udledte mængder, fysiske ændringer i kloaksystemet såsom bassinudbygning og separering har medført. Det ses, at udledningen af COD og næringsstoffer i et normalår er faldet 20-30 % siden starten af 1990 erne. 5.2.2 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Indikator Udledte mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Relevans Tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan på både kort og langt sigt give skader af forskellig art på dyre- og planteliv. Tungmetallerne og sværtnedbrydelige miljøfremmede stoffer ophobes i vandmiljøet, og skadevirkningerne afhænger dermed direkte af de udledte mængder.

Koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i den enkelte udledning har især betydning for de resulterende koncentrationer i vandområdet tæt på udledningen. Hvis stofkoncentrationerne i vandområdet er højere end de fastsatte miljøkvalitetskrav, er der risiko for skader på dyre- og planteliv. Mål Miljøkvalitetskrav for tungmetaller og miljøfremmede stoffer er fastsat i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (Bek. nr. 1022 af 25. august 2010). Udledningen af stofferne i bekendtgørelsen skal begrænses så miljøkvalitetskravene til hver en tid er opfyldt. Undtaget fra bekendtgørelsen er almindeligt belastede separate regnvandsudledninger. Tilstand og udvikling I det intensive regnvandsprogram er der siden 1999 udtaget vandprøver til analyse for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Der er udtaget i alt 27 prøver fra 3 overløb fra fælleskloakerede områder og 22 prøver fra 2 separate udledninger af overfladevand. Prøvetagningen har i gennemsnit foregået over en 3-årig periode pr. udledning. Tabel 5.3 Resultater fra det intensive regnvandsprogram i Gistrup (Øst for Aalborg) 2007-2010. Parameter Enhed Min Max Middel Median Tungmetaller Antimon µg/l - 2,3 0,4 - Arsen µg/l - 2,0 0,3 - Barium µg/l 2 100 21 12 Bly µg/l 0 16 5 4 Bor µg/l 5 1500 261 24 Cadmium µg/l 0,03 0,26 0,07 0,05 Chrom µg/l 0,3 16 4 3 Cobolt µg/l - 2,30 0,33 - Kobber, filt. µg/l 3 9 5 4 Kobber µg/l 3 23 8 6 Kviksølv µg/l - 0,7 0,1 - Nikkel µg/l 0,5 8,3 2,2 1,7 Vanadium µg/l 0,5 12,0 3,4 2,8 Uran µg/l - 2,4 0,4 - Zink µg/l 6 250 138 140 Zink,filt µg/l 60 71 66 67 31

Parameter Enhed Min Max Middel Median Aromatiske kulbrinter Toluen µg/l 0,05 0,31 0,13 0,12 PAH-forbindelser Naphatalen µg/l - 0,27 0,04 - Phenanthren µg/l 0,01 0,08 0,02 0,01 Fluoranthen µg/l 0,01 0,12 0,02 0,02 Pyren µg/l 0,01 0,15 0,03 0,02 Benz(a)anthracen µg/l - 0,035 0,005 - Crysen/triphenylen µg/l 0,005 0,190 0,029 0,012 Benz(b+j+k)fluanthen µg/l 0,01 0,40 0,06 0,02 Benzo(e)pyren µg/l - 0,08 0,01 - Indone(1,2,3cd)pyren µg/l - 0,06 0,01 - Benz(ghi)perylen µg/l - 0,12 0,02 - Phenol og Chlorphenoler Phenol µg/l 0,05 0,60 0,25 0,19 Bisphenol A µg/l - 0,26 0,06 - Nonylphenoler og -ethoxylater phenolforbindelser Nonylphenoler µg/l - 0,21 0,04 - Pesticider AMPA µg/l 0,03 0,72 0,14 0,08 Glyphosat µg/l 0,05 1,30 0,49 0,42 MCPA µg/l - 5,00 0,47 - Phospor-triestere Tributhylphosphat µg/l - 0,27 0,05 - Triphenylphosphat µg/l - 0,33 0,04 - TCPP Trichlorpropylphosphat µg/l 0,03 1,10 0,16 0,07 Blødgørere Diethylhexylphthalat (DEHP) µg/l 0,3 6,0 1,4 0,5 Di-(2-ethylhexyl)adipat (DEHA) µg/l - 0,7 0,1 - Diisononylphthalat µg/l 0,2 2,5 0,9 0,8 AOX Chlor.org mg/l - 30,0 6,36 - I tabel 5.3 er resultater for tungmetaller og miljøfremmede stoffer vist for det senest gennemførte regnvandsprogram i Gistrup (Øst for Aalborg). Data er beregnet på baggrund af 13 vandprøver. For de stoffer, hvor mere end 50 % af analyserne er større end detektionsgrænsen, er angivet middel, median og interval for analyseresultaterne. Parametre med mellem 3-6 resultater større end detektionsgrænsen er kun angivet med max og middel.

De enkelte analyseresultater samt øvrige beregnede data for oplandene / udledningerne afrapporteres selvstændigt. Data frem til 2003 er tilgængelig på [Miljøstyrelsen, 2006]. Afrapportering af data for det intensive program siden 2004 (2 oplande) vil på sigt blive tilgængelig på Naturstyrelsens hjemmeside (naturstyrelsen.dk). 33

6 Spredt bebyggelse Spredt bebyggelse omfatter husspildevand fra ejendomme i det åbne land med en kapacitet under 30 PE. 6.1 Basisoplysninger I 2010 var der knap 335.000 ejendomme i åbne land. Ejendommene fordeler sig på ejendomstyperne: helårsbeboelse, sommerhuse, kolonihaver og andet. Alle oplysninger om spredt bebyggelse 2010 er baseret på teoretiske beregninger og oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Gennem årene har antal af ejendomme ligget meget konstant. Dog ses et lille fald i antallet, som må antages at være de ejendomme, der kloakeres. (evt. forbedret datagrundlag) De 334.579 ejendommene udenfor kloakopland fordeler sig i 2010 med.: Sommerhuse:110.733 ejendomme Kolonihaver: 8.078 ejendomme Helårsbeboelse: 214.463 ejendomme Andet: 1305 ejendomme I 2002 var fordelingen følgende på de i alt 354.728 ejendomme: Sommerhuse:110.861 ejendomme Kolonihaver: 10.970 ejendomme Helårsbeboelse: 207.016 ejendomme Andet: 1.015 ejendomme Landsbyer: 24.866 ejendomme 6.2 Indikatorer 6.2.1 Organisk stof og næringsstoffer Indikator Udledte mængder af organisk stof og næringsstoffer fra spredt bebyggelse i 2010. Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de 34

til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Mål Der er ikke opstillet landsdækkende mål for reduktionen af belastningen fra den spredte bebyggelse Tilstand Udledningen i 2010 blev opgjort til 11 mio. m 3 spildevand, 3.470 tons organisk stof, 903 tons kvælstof og 204 tons fosfor. Tabel 6.1 viser udledningen af organisk stof som BI 5, kvælstof og fosfor fordelt på ejendomskategorier. Tabel 6.1 Udledningen af BI 5, kvælstof, fosfor og spildevand fordelt på ejendomskategorier for hele landet i 2010 Organisk stof Total- Totalfosfor BI 5 kvælstof Vandmængde Tons pr. år Tons pr. år Tons pr. år 1.000 m 3 Sommerhuse 45 12 3 147 Kolonihave 23 6 1 74 Helårsbeboelse 3.270 851 192 10.779 Andet 132 34 8 434 I alt 3.470 903 204 11.434 35

7 Ferskvandsdambrug Miljøstyrelsens statusopgørelse over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på kommunernes årlige indberetninger af tilsynsdata vedrørende dambrugenes produktions- og miljøforhold. Kommunernes tilsyn og registrering af oplysninger om dambrugene har fundet sted efter reglerne fastsat i dambrugsbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1325 af 20. november 2006. 7.1 Basisoplysning Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som: opdrætter fisk udelukkende anvender ferskvand har afløb til vandløb, sø eller havet Anlæg til opdræt af ål regnes ikke som ferskvandsdambrug. Der produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning andre laksearter. Mens dambrugene tidligere næsten udelukkende producerede portionsfisk på 200-300 gram, er produktionen i dag mere differentieret. Denne udvikling afspejler sig i en stigende specialisering på de enkelte dambrug i eksempelvis én af følgende produktionsnicher: sættefisk til andre dambrug, konsumfisk i forskellige vægtklasser, fisk til produktion af rogn, fisk til udsætning i havbrug og fisk til udsætning i lystfiskersøer. Samtlige ferskvandsdambrug ligger i Jylland. Ferskvandsdambrugenes produktionsgrundlag er fastsat ved et årligt højest tilladeligt foderforbrug enten efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen eller gennem vilkår i en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Det er ikke muligt at præsentere data for 2009 og 2010, fordi der har været væsentlige mangler i de indberettede data. Miljøstyrelsen arbejder på at skabe et styrket datagrundlag til brug for den fremtidige administration. 36

7.2 Indikatorer 7.2.1 Foderforbrug og produktion Indikator Udviklingen i foderforbrug og produktion Relevans Foderforbruget og produktionen har stor indflydelse på udledningen af totalkvælstof (N), totalfosfor (P) og organisk stof (O) til vandløbene nedstrøms dambrugene. Forholdet mellem foderforbruget og produktionen (foderkvotienten) er et udtryk for, hvor godt foderet udnyttes af fiskene. Ifølge dambrugsbekendtgørelsen må foderkvotienten ikke overskride 1.0 på årsbasis for konsum og sættefisk (moderfisk er undtaget). Målsætning Der er ikke fastsat nationale mål for foderkvoten, men de enkelte dambrug skal holde sig indenfor den i godkendelsen fastsatte udledningsbegrænsning. Tilstand og udvikling Figur 7.1 viser, at den samlede mængde anvendt foder på dambrugene har været faldende specielt i begyndelsen af perioden fra 1989-2008, hvorimod produktionen har holdt sig nogenlunde konstant, men med en tendens til at produktionen har været svagt faldende de seneste år. Foderforbrug Produktion 50000 45000 40000 37 Tons/år 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Figur 7.1 Udviklingen i dambrugenes samlede produktion og foderforbrug vist for perioden 1989 til 2008.

Det fortsatte fald i antallet af aktive dambrug har dermed ikke udløst en tilsvarende reduktion i den samlede dambrugsproduktion, hvilket bekræfter en tendens til, at produktionen samles på færre og større brug. Udviklingen af mere effektive fodertyper, har været medvirkende til, at det tildelte foder er udnyttet langt mere effektivt de seneste år i forhold til 1989. Fiskenes bedre udnyttelse af det tildelte foder har både medført en betydelig reduktion i dambrugenes udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet og en større produktion. Endvidere fremgår det af tilsynsdata, at de tidligere væsentlige overskridelser af det højest tilladte foderforbrug, for det enkelt dambrug, er faldet markant. 7.2.2 Organisk stof og næringsstoffer Indikator Udledningen af organisk stof og næringsstoffer. Relevans Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild og fiskenes ekskrementer. Udledningen af letomsætteligt organisk stoffer har primært en lokal betydning i vandløbene nedstrøms dambrugene, da nedbrydelsen af stofferne sker med forbrug af ilt. Dette medfører en nedsættelse af vandets iltindhold, der kan skade dyrelivet i vandløbet. Udledningen af kvælstof og fosfor påvirker især søer, fjorde og havområder, hvor øget næringsstofindhold fører til opblomstring af alger. Dette nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundens planter, ligesom algerne medvirker til iltsvind, når de dør og omsættes. Mål Der er ikke fastsat nationale mål for nedbringelse af udledningen af organisk stof og næringsstoffer fra dambrugserhvervet. Ifølge dambrugsbekendtgørelsen må koncentrationen af stofferne fra dambrugets indløb til udløb dog kun forøges med følgende værdier: Totalkvælstof 0,6 mg/l, totalfosfor 0,05 mg/l og modificeret BI 5 1 mg/l. Tilstand og udvikling Belastningen med fosfor, kvælstof og organisk stof er beregnet med udgangspunkt i foderforbruget og produktionen på hvert dambrug opgjort som teoretisk beregnede udledninger. For 2010 er den samlede belastning opgjort til 1.461 tons organisk stof som BI5, 45 tons fosfor og 512 tons kvælstof.

Belastningen er beregnet på baggrund af indberettede data fra omkring 150 dambrug. Det reelle antal af aktive dambrug i Danmark er 237. Belastningsdata for 2010 vurderes derfor som værende fejlbehæftede og benyttes ikke i denne rapport. I rapportens sammenstillinger af udledningen fra dambrug med de øvrige punktkilder benyttes data fra 2008, da det vurderes at disse er de mest retvisende. 300 250 Udledninger Total-P (tons/år) 200 150 100 50 0 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Figur 7.2 Teoretisk beregnet udledning af fosfor fra dambrugene i perioden 1989 til 2010. 7000 39 Udledninger Organisk stof (tons BI5/år) 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Figur 7.3 Teoretisk beregnet udledning af BI-5 fra dambrugene i perioden 1989 til 2010.

2500 Udledninger Total-N (tons/år) 2000 1500 1000 500 0 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Figur 7.4 Teoretisk beregnet udledning af kvælstof fra dambrugene i perioden 1989 til 2010. Figur 7.2-7.4 viser, at der med hensyn til udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof har været et betydeligt fald siden 1989, hvor dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft, og frem til og med 1996. Siden er udviklingen dog stagneret (med undtagelse af årene 2006-2008), og udledningsniveauet har siden været stort set uændret, hvilket også kan forventes, når foderforbruget i samme periode ikke har ændret sig væsentligt. Data for 2006-2008 viser at udledningen NPO er reduceret, men det er usikkert hvorvidt det er et reelt fald eller det kan tilskrives mangelfuld indberetning. Dambrugsbekendtgørelsens væsentligste forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af krav om bundfældningsanlæg på alle dambrug, bedre sammensætning og udnyttelse af foderet er de væsentligste årsager til det generelle fald i udledningerne op igennem 90 erne. Foderkvoterne tilskynder ligeledes dambrugene til at udnytte foderet mere effektivt, og dermed forurene mindre. Med indførelse af modeldambrugsbekendtgørelsen i 2002 blev det lettere at ombygge traditionelle anlæg til mere moderne anlæg (modeldambrug), der generelt har en lavere udledning af NPO per produceret fisk end traditionelle anlæg. I perioden 2006-2010 er der sket en vækst i disse typer anlæg. Denne opgørelsen kan ikke bruges til at se, om den nye driftsform har medført ændringer i udledningerne, idet opgørelsen bygger på en teoretisk beregnet udledning.