Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse, som enten er selvstændige eller besidder toplederstillinger. Kvinderne haler dog ind på mændene og udgør i dag 17 pct. af den gyldne procent en fordobling siden 1985. Samtidig er der store geografiske forskelle. De 15 kommuner med den største andel af borgere i den gyldne procent er alle sjællandske, og særligt nordsjællandske De rigeste er især bosat i Gentofte, Hørsholm og Rudersdal, hvor mellem 6-8 pct. af indbyggerne er i den gyldne procent. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 28. november 2011 Analysens hovedkonklusioner Den gyldne procent er den ene procent af de 25-59-årige, der har de højeste indkomster. Det er en eksklusiv gruppe på 25.000 personer, som har en gennemsnitlig indkomst efter skat på over 1 mio. kr. Selvom kvinderne haler ind, så er den gyldne procent fortsat domineret af mænd, der aldersmæssigt typisk er i 40 erne eller 50 erne, har lange videregående uddannelser og er topledere eller selvstændige Samtlige 15 kommuner med den største andel af borgere i den gyldne procent er på Sjælland typisk i Nordsjælland og syd for København. Dog er den gyldne procent også overrepræsenteret i Århus og Vejle i Jylland. Kvinder udgør omkring 20 pct. af den gyldne procent i København, mens kvinder kun udgør omkring 14 procent af den gyldne procent i Sydjylland og Nordjylland. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf. 33 55 77 22 Mobil 30 29 11 07 jsj@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Den gyldne procent: 1 mio. kr. om året efter skat I denne analyse fokuseres der på den absolutte top blandt danskere i den erhvervsaktive alder. Konkret ses der på den ene procent af de 25-59-årige, som har de højeste disponible indkomster. Det er en eksklusiv gruppe på 25.000 personer, som alle har en indkomst efter skat på over 624.800 kr. I gennemsnit har den gyldne procent en indkomst efter skat på over 1 mio. kr. Til sammenligning har de næstrigeste (de 9 pct. af de 25-59-årige, som har en indkomst lige under den gyldne procent) en gennemsnitlig indkomst på 404.700 kr., og resten af de 25-59-årige har en indkomst på godt 200.000 kr. Det er vist i tabel 1. Tabel 1. Den gyldne procent og de næstrigeste, 2009 Antal personer (1.000 personer) 25,1 225,7 2.256,6 Andel af 25-59 årige (pct.) 1,0 9,0 90,0 1.000 kr. Nedre indkomstgrænse 624,8 334,2 - Øvre indkomstgrænse - 624,8 334,2 Gennemsnitlig indkomst 1.086,8 404,7 200,8 Boks 1. Definition af den gyldne procent og de næstrigeste I analysen fokuseres på den ene procent af de 25-59-årige, som har de højeste indkomster målt ved personlig disponibel indkomst. Den disponible indkomst er opgjort som Danmarks Statistiks officielle definition af den disponible indkomst og er indkomsten efter skatter og overførsler, men før udgifter til fx bolig. De næstrigeste er defineret som resten af 10. decil. Dvs. de 9 pct. af de 25-59-årige, som har den næsthøjeste indkomst, lige efter den gyldne procent. Gruppen af alle andre er de resterende 90 pct. af de 25-59-årige. Som vist i tabel 1 udgøres den gyldne procent af personer, der i gennemsnit har en disponibel indkomst på over 1 mio. kr. Det er mere end 2½ gange så meget, som de næstrigeste har i disponibel indkomst, og næsten 5½ gange så meget som alle andre. Ser man på sammensætningen af indkomsten, så har den gyldne procent en markedsindkomst (løn og virksomhedsindkomst) på 1,4 mio. kr. Det er knap 1,2 mio. kr. mere, end 90 pct. af befolkningen har. Ser man på formueindkomsten, er der endnu større forskel mellem den gyldne procent af resten af befolkningen. Den gyldne procent har i gennemsnit en formueindkomst på ca. 450.000 kr. Det er 18 gange så meget, som 90 pct. af befolkningen har. Dette giver en samlet bruttoindkomst for den gyldne procent på knap 2 mio. kr. 2

Hvem er den rigeste procent af danskerne? I det følgende zoomes ind på den rigeste procent af danskerne den gyldne procent. Konkret undersøges kønsfordelingen, aldersfordelingen og uddannelsesfordelingen. Desuden ses der på, hvilke socioøkonomiske grupper, der dominerer den rigeste procent, samt på hvor i landet den rigeste procent er overrepræsenteret. Mændene dominerer, men kvinderne haler ind Mandlige topledere i 50 erne med en lang videregående uddannelse dominerer den gyldne procent. I tabel 3 er kønsfordelingen for den gyldne procent vist. Af tabellen ses det, at mænd udgør 82 pct. af den gyldne procent, mens kvinder udgør de resterende 18 pct. Blandt de næstrigeste udgør mændene knap 69 pct., mens de resterende 31 pct. er kvinder. Tabel 3. Kønsfordeling i den gyldne procent, 2009 Andel mænd 82,3 68,5 48,0 Andel kvinder 17,7 31,5 52,0 I alt 100,0 100,0 100,0 Der er imidlertid en tendens til, at andelen af kvinder i den gyldne procent har været stigende. I 1985 udgjorde kvinder således under 9 procent af den gyldne procent. I 2009 er denne andel næsten fordoblet til knap 18 procent. Samtidig udgør kvinder også en stigende andel af de næstrigeste. I 1985 var det således blot 17 pct. af de næstrigeste, der var kvinder. I 2009 er denne andel også omtrent fordoblet til knap 32 pct. Det er vist i figur 3. Figur 3. Kvinders andel af den gyldne procent og de næstrigeste 35 30 25 20 15 10 5 0 1985 1990 1995 2000 2005 2009 35 30 25 20 15 10 5 0 Næstrigeste Gyldne procent 3

I tabel 4 er aldersfordelingen vist. Af tabellen ses det, at mens blot 0,1 pct. af de 25-29-årige er blandt den gyldne procent, så er 1,5 pct. af dem over 45 år i den gyldne procent. Også blandt de næstrigeste er det personer i 40 erne og 50 erne som dominerer gruppen. De rigeste er i 40 erne og 50 erne I tabel 4 er aldersfordelingen vist. Af tabellen ses det, at mens blot 0,1 pct. af de 25-29-årige er blandt den gyldne procent, så er 1,5 pct. af dem over 45 år i den gyldne procent. Også blandt de næstrigeste er det personer i 40 erne og 50 erne, som dominerer gruppen. Tabel 4. Aldersfordeling for den gyldne procent, 2009 25-29-årige 0,1 0,9 99,0 30-34-årige 0,3 4,2 95,5 35-39-årige 0,7 9,1 90,2 40-44-årige 1,2 11,8 87,0 45-49-årige 1,5 12,0 86,5 50-54-årige 1,5 11,6 86,9 55-59-årige 1,5 11,1 87,5 I alt 1,0 9,0 90,0 Gennemsnitsalder 47,4 år 45,9 år 42,1 år Den gyldne procent har lange videregående uddannelser Mens næsten 5 pct. af personer med en lang videregående uddannelse er i den gyldne procent, så er det blot 0,4 pct. af de ufaglærte, som tilhører den gyldne procent. Også blandt de næstrigeste er der flest personer med lang videregående uddannelse. 30 pct. af personer med en lang videregående uddannelse befinder sig således blandt de næstrigeste, mens blot 2,7 pct. af de ufaglærte er blandt de næstrigeste. Det er vist i tabel 5. 4

Tabel 5. Uddannelsesfordeling for den gyldne procent, 2009 Grundskole 0,4 2,7 97,0 Gymnasial uddannelse 1,0 8,6 90,4 Erhvervsfaglig uddannelse 0,6 6,2 93,3 Kort videregående uddannelse 0,9 10,9 88,1 Mellemlang videregående uddannelse 0,9 11,6 87,5 Lang videregående uddannelse 4,8 30,9 64,4 I alt 1,0 9,0 90,0 De rigeste er topleder eller selvstændige Sandsynligheden for at komme i den gyldne procent er størst, hvis man er topleder, eller hvis man er selvstændig. Det er således 7,3 pct. af toplederne, som er i den gyldne procent, mens 6,2 pct. af de selvstændige er i den gyldne procent. Omvendt er det meget få uden for arbejdsstyrken, som er i den gyldne procent. Det er vist i tabel 6. Tabel 6. Socioøkonomisk gruppe for den gyldne procent, 2009 Selvstændig eller medhjælper 6,2 12,2 81,6 Topledere 7,3 39,9 52,8 Lønmodtager på højeste niveau 1,2 24,1 74,6 Lønmodtager på mellem niveau 0,5 11,6 87,9 Lønmodtager på grundniveau 0,3 3,8 95,9 Andre (ledige eller uden for arbejdsstyrken) 0,0 1,7 98,0 I alt 1,0 9,0 90,0 Den rigeste procent bor i Nordsjælland og syd for København Den gyldne procent er koncentreret nord for København. Specielt tre kommuner skiller sig ud med en væsentlig højere andel af den gyldne procent end alle andre kommuner. Det er Gentofte, Hørsholm og Rudersdal, hvor mellem 6-8 pct. af indbyggerne i aldersgruppen 25-59-årige er i den gyldne procent. Herefter følger Lyngby-Taarbæk, Dragør, Furesø og Fredensborg, hvor mellem 2-3 pct. af de 25-59- årige er i den gyldne procent. I tabel 2 er de 15 kommuner med relativt flest blandt den gyldne procent vist. Det er bemærkelsesværdigt, at alle 15 kommuner ligger på Sjælland. 5

I tabellen er også de 15 kommuner med den mindste andel i den gyldne procent vist. De fire kommuner med den mindste andel er alle københavnske vestegnskommuner. Det er Rødovre, Brøndby, Albertslund og Ishøj, hvor 0,3-0,4 pct. af de 25-59-årige er i den gyldne procent. Tabel 2. Top og bund 15 kommuner med den største andel blandt den gyldne procent, 2009 Top 15 Bund 15 Gentofte 7,7 Rødovre 0,3 Hørsholm 6,5 Brøndby 0,3 Rudersdal 6,1 Albertslund 0,4 Lyngby-Taarbæk 3,2 Ishøj 0,4 Dragør 2,8 Odsherred 0,4 Furesø 2,6 Halsnæs 0,4 Fredensborg 2,1 Hvidovre 0,4 Frederiksberg 1,9 Langeland 0,5 Allerød 1,9 Brønderslev 0,5 Solrød 1,7 Kalundborg 0,5 Roskilde 1,4 Tårnby 0,5 Helsingør 1,3 Høje-Taastrup 0,5 Hillerød 1,2 Slagelse 0,5 Greve 1,1 Nyborg 0,5 Gribskov 1,1 Vejen 0,5 Anm: Læsø, Samsø, Fanø og Ærø er udeladt. I bilaget er der vist en samlet oversigt over alle landets kommuner. I figur 1 er der vist et danmarkskort over den gyldne procent. På kortet er de kommuner, hvor den gyldne procent er overrepræsenteret (dvs. mere end 1 pct. af de 25-59-årige i kommunen er i den gyldne procent) vist med den mørkeste farve. Det er kun 19 af landets kommuner, hvor den gyldne procent er overrepræsenteret, og som det ses af kortet ligger langt de fleste af disse kommuner omkring København. Dog er Vejle og Århus også blandt de kommuner, hvor den gyldne procent udgør mere end 1 pct. af de 25-59-årige. Blandt de kommuner hvor der bor relativt færrest i den gyldne procent, er det specielt de københavnske vestegnskommuner, Vestsjælland, Lolland-Falster og en række kommuner på Fyn, hvor der bor meget få blandt den gyldne procent. 6

Figur 1. Danmarkskort over den gyldne procent, 2009 Kommuner med en andel over 1 pct. er angivet med den mørkeste farve, mens de resterende kommuner er opdelt i 3 lige store grupper. Kvinder i den gyldne procent bor specielt omkring København På landsplan udgør kvinder omkring 18 pct. af den gyldne procent, men geografisk er der nogen forskel på, hvor stor en andel af den gyldne procent kvinder udgør. Den største andel finder man i København, hvor omkring 20 pct. af den gyldne procent er kvinder. De laveste andele finder man i Sydjylland og Nordjylland, hvor kvinder udgør omkring 14 pct. af den gyldne procent. I figur 2 er kvinders andel af den gyldne procent i de forskellige landsdele vist. Det ses af figuren, at kvindernes andel er højest omkring København og Århus (Østjylland), mens den er mindst i resten af Jylland. 7

Figur 2. Kvinders andel af den gyldne procent, landsdele, 2009 22 22 20 20 18 18 16 16 14 14 12 12 Anm: * Øvrig Sjælland Indeholder både Vestsjælland, Sydsjælland og Bornholm. Se definition af den gyldne procent og de næstrigeste i boks 1. Det er også specielt på Sjælland og i Østjylland, at kvinders andel af den gyldne procent er steget. I Københavns omegn var det således 8,6 pct. af den gyldne procent i 1985, der var kvinder, mens det i 2009 næsten er 20 pct. af den gyldne procent, der er kvinder. Det er en stigning på 130 pct. Tilsvarende stigninger har der været i Nordsjælland, Østsjælland og Østjylland. På det øvrige Sjælland samt Københavns by er kvinders andel af den gyldne procent kun steget med omkring 50 pct. i samme periode. Det er vist i tabel 3. Tabel 3. Kvinders andel af den gyldne procent, landsdele, 1985-2009 1985 2009 Ændring Relativ ændring point København by 13,7 20,7 6,9 50,5 København omegn 8,6 19,9 11,3 130,4 Nordsjælland 8,0 18,0 10,0 124,8 Østsjælland 7,5 17,7 10,3 137,4 Øvrig Sjælland* 11,0 16,8 5,8 52,2 Fyn 8,2 16,6 8,3 101,2 Sydjylland 8,4 13,6 5,3 62,9 Østjylland 7,8 18,5 10,6 135,4 Vestjylland 8,6 15,8 7,2 83,4 Nordjylland 9,0 14,7 5,7 64,0 Hele Danmark 8,9 17,7 8,8 98,9 Anm: * Øvrig Sjælland Indeholder både Vestsjælland, Sydsjælland og Bornholm. Se definition af den gyldne procent og de næstrigeste i boks 1. 8

Bilag A. Den gyldne procent i alle kommuner Tabel 4. Den gyldne procent fordelt på kommuner, 2009 Top Bund Gentofte 7,7 Rødovre 0,3 Hørsholm 6,5 Brøndby 0,3 Rudersdal 6,1 Albertslund 0,4 Lyngby-Taarbæk 3,2 Ishøj 0,4 Dragør 2,8 Odsherred 0,4 Furesø 2,6 Halsnæs 0,4 Fredensborg 2,1 Hvidovre 0,4 Frederiksberg 1,9 Langeland 0,5 Allerød 1,9 Brønderslev 0,5 Solrød 1,7 Kalundborg 0,5 Roskilde 1,4 Tårnby 0,5 Helsingør 1,3 Høje-Tastrup 0,5 Hillerød 1,2 Slagelse 0,5 Greve 1,1 Nyborg 0,5 Gribskov 1,1 Vejen 0,5 Århus 1,1 Ringsted 0,5 Lejre 1,0 Næstved 0,5 Vejle 1,0 Vesthimmerlands 0,6 Skanderborg 1,0 Faxe 0,6 Middelfart 1,0 Lolland 0,6 Gladsaxe 1,0 Faaborg-Midtfyn 0,6 Esbjerg 1,0 Nordfyns 0,6 Odder 1,0 Guldborgsund 0,6 Egedal 0,9 Bornholm 0,6 Ringkøbing-Skjern 0,9 Mariagerfjord 0,6 Herning 0,9 Norddjurs 0,6 Lemvig 0,9 Randers 0,6 Svendborg 0,9 Jammerbugt 0,6 Silkeborg 0,9 Herlev 0,6 Kerteminde 0,9 Vordingborg 0,6 Kolding 0,8 Glostrup 0,6 Morsø 0,8 Assens 0,6 Vallensbæk 0,8 Skive 0,7 Holstebro 0,8 Fredericia 0,7 Aabenraa 0,8 Varde 0,7 Viborg 0,8 Ikast-Brande 0,7 Aalborg 0,8 Struer 0,7 Sønderborg 0,8 Frederikssund 0,7 Favrskov 0,8 Syddjurs 0,7 Stevns 0,8 Hjørring 0,7 Odense 0,8 Ballerup 0,7 Thisted 0,8 Horsens 0,7 Holbæk 0,8 Frederikshavn 0,7 København 0,8 Rebild 0,7 Hedensted 0,7 Køge 0,7 Tønder 0,7 Sorø 0,7 Billund 0,7 Haderslev 0,7 9