Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er skrevet af en komponist, der hed Igor Stravinskij. Stravinskij skrev musikken til en ballet. Musikken og balletten handler om en ung mand og en fe. Men det er ikke nogen god fe. Feen er lavet af det koldeste is, og et enkelt kys fra hendes læber fryser dit hjerte til is. Men vi skal ikke kun lytte til historien om Feen. Hvis man lytter til Stravinskijs musik om Feens kys, kan man også beskæftige sig med mange andre ting: Folkeeventyr, H.C. Andersen, komponisten Tjajkovskij og meget mere. 2

Igor Stravinskij en russisk verdensmand Igor Stravinskij var både russer, franskmand og amerikaner. Han blev født i Rusland for omkring 120 år siden. Stravinskij var hele sit liv tæt knyttet til sit fødeland. Alligevel rejste han til Frankrig og blev senere fransk statsborger. Så var han altså ikke længere russisk statsborger. Rusland havde dog stadig en vigtig plads i hans hjerte. Senere rejste Stravinskij videre til USA og blev amerikansk statsborger. Stravinskij fik altid nye ideer til sin musik i de lande, han boede i. Da han boede i Frankrig, blev han inspireret af andre franske komponister. Også i USA mødte han en ny måde at skrive musik på. Der var dog altid noget russisk i hans musik. Hele sit liv lyttede Stravinskij meget til de gamle, berømte, russiske komponister. Ikke mindst komponisten Tjajkovskij. Igor Stravinskij. 3

Historien om Feen og kysset Nede i de schweiziske alper, på de højeste sneklædte tinder, suser en iskold vind, og de mægtige isblokke skinner om kap med solen. Dette er Isfeens rige. Hun sidder højt på sin trone af sne, og hver vinter sender hun sin kulde ned ad bjerget. Ned til de små landsbyer i dalen. Til tider må landsbyfolkene rejse igennem Isfeens rige for at besøge en af nabodalene. De må tage sig i agt for ikke at møde feen på deres vej: Hendes kolde favntag og hendes isnende kys. En sådan rejse må en ung mor med sin nyfødte søn begive sig ud på. Hun skal besøge sin far i nabodalen. Men oppe på en af tinderne falder hun ned i en dyb sprække i sneen. Her finder Isfeen hende, og hendes iskolde læber lægger hun på både mor og barn Lyt til det første stykke musik i Feens kys. Moderen er på vej over bjergtinderne. Hvilke instrumenter spiller i starten af stykket? Kan man høre den frysende vind og Isfeens kolde læber? Hvilke instrumenter fortæller om dette? 4

Da hjælpen fra landsbyen finder dem, er moderen kold og død. Hendes nyfødte søn er dog stadig i live. Han er både kold og forkommen, men folkene varmer ham ved køkkenets ildsted, og langsomt får han igen varme i kinderne. Men altid vil drengen være mærket af Isfeens kys. Vred sidder Isfeen på sin trone på tinderne: Jeg har kysset dig min kære dreng, og du bærer stadig min kulde i dit bryst. Før eller siden vil jeg komme tilbage efter dig og bringe dig til mit rige. Den lille dreng vokser op blandt folkene i landsbyen. Højt oppe på bjergskrænterne vogter han fårene, og han springer let og dygtigt fra den ene klippe til den anden. Dagene går, og den lille dreng bliver efterhånden til en voksen mand. I landsbyen møder han en pige, som han straks forelsker sig i. Han frier til hende, og de forlover sig med hinanden. Ved et bal i landsbyen fejrer hele landsbyen det unge pars forlovelse. Lyt til musikken. Hvordan kan man høre, at der er fest? Hvad tror du, at folkene i landsbyen laver? Hvilke instrumenter får musikken til at lyde som landsbymusik i en schweizisk bjerglandsby? 5

Men med til festen er også en gammel, kroget kone. Hun spår den unge mands hånd og byder ham op til dans. Hun hvirvler ham ind i en forvildet dans. Hvad den unge mand ikke ved er, at den gamle dame i virkeligheden er Isfeen. Hun har blot klædt sig ud. Hun er kommet for at tage ham med til sit rige på bjergtinderne, ligesom hun lovede, da han var spæd. Men den unge mand er stadig for stærk, og hun må opgive og drage alene tilbage til sit rige. Snart nærmer tiden sig, hvor den unge mand skal giftes med sin forlovede. Men Isfeen jager ham stadig. På bryllupsdagen, alt imens den unge mand gør sig klar til sit bryllup, dukker en skikkelse op gemt under et brudeslør. Den unge mand tror, at det er hans unge brud, der gemmer sig under sløret. Men han tager fejl. Det er Isfeen, der gemmer sig under sløret. Han løfter sløret for at kysse sin brud og opdager sin fejl. Men det er for sent. Isfeen overvinder ham med sine kolde læber, og hun fører ham med sig dybt ned i en iskold sø til sit rige af sne og is. Lyt til musikstykket, der afslutter Feens kys. Hvordan er stemningen i musikstykket? Kan man høre, hvordan den unge mand trækkes længere og længere ned i den kolde sø? Hvad tror du, der sker med den unge mand i Isfeens rige? 6

Odense Bys Museer Ballet, musik og krop Stravinskijs musikværk Feens kys er en del af en ballet. En ballet består af både musik og dans. Stravinskij skrev musikken, og en koreograf bestemte, hvordan danserne skulle danse til musikken. Det hedder koreografi. Musikken og dansen var begge to vigtige. De var begge med til at fortælle historien om Feens kys. Musikken fortalte historien gennem toner. Balletdanserne fortalte historien med deres krop og deres dans. Prøv at lytte til dette musikstykke fra Feens kys. Hvordan tror du, balletdanserne bevægede sig til musikstykket? Hvorfor tror du, at mange mennesker godt kan lide at bevæge sig og danse til musik? Hvilken slags musik kan du bedst lide at danse til? Er det musikken, der bestemmer, hvordan du danser? 7

Stravinskij og Tjajkovskij Stravinskij levede uden for Rusland en stor del af sit liv. Alligevel betød den russiske musik stadig meget for ham. Stravinskij lyttede især meget til den russiske komponist Peter Tjajkovskij. Tjajkovskij levede i Rusland 50 år før Stravinskij. Som barn hørte Stravinskij hans musik, når han besøgte teatret sammen med sin far. Da Stravinskij mange år senere skrev musikken til Feens kys, valgte han at bruge noget af Tjajkovskijs musik. Flere steder i Feens kys kan man høre melodier og andet, som stammer fra nogle af Tjajkovskijs sange og klaverstykker. Stravinskij lånte altså musik fra sit forbillede, Tjajkovskij. Han satte det ind i sin egen musik sammen med nye melodier. Du skal først lytte til et af Stravinskijs musikstykker fra Feens kys. Hvilke instrumenter spiller? Prøv at beskrive stemningen i musikstykket. Kan du synge melodien? Du skal nu lytte til et musikstykke, som Tjajkovskij har skrevet. Musikken er et af de stykker, som Stravinskij brugte, da han skrev musikken til Feens kys. Hvilke instrumenter spiller? Prøv at beskrive stemningen i musikstykket. Kan du synge melodien? Prøv at sammenligne de to musikstykker. Hvordan ligner de hinanden? Hvordan er de forskellige? Hvorfor tror du, Stravinskij valgte at bruge Tjajkovskijs musik i sin ballet? 8

Klippe og klistre Meget af den moderne musik, som vi hører i radioen, genbruger også musik, som er hentet fra gamle musiknumre. Nogle gange er melodien lånt fra et andet nummer. Nogle gange er rytmerne lånt, og nogle gange sætter man ting sammen fra flere forskellige musiknumre. Kender du noget musik, som har hentet noget fra andre musiknumre? Hvorfor tror du, musikerne låner andres musik? Synes du, at det er vigtigt, at man ved, hvor musikken oprindeligt kommer fra? 9

Københavns Bymuseum H.C. Andersens eventyr Historien til Feens kys fandt Stravinskij i et af H.C. Andersens eventyr. Eventyret hedder Isjomfruen. Historien i eventyret ligner meget ballettens handling. Det handler også om en lille dreng, der som spæd bliver kysset af Isjomfruen på en bjergtinde i Schweiz. Da H.C. Andersen skrev eventyret om Isjomfruen, var han inspireret af historierne i gamle folkesagn og folkeviser. Disse fortalte tit om underlige væsner fra den gamle folketro. Det var altså væsner, som folk i gamle dage troede levede ude i naturen. Nogle af disse væsner var elverfolket. Elverfolket levede ude i skoven og kom kun frem om natten. Man skulle passe på ikke at møde elverfolket. Hvis en ung mand lod sig indfange af elverpigerne og dansede med dem, ville han ikke komme levende tilbage. Kender du nogle gamle folkeviser og folkeeventyr? Hvorfor tror du, folkene i gamle dage troede på farlige væsner som elverfolk og Isjomfruer? 10

Andersen og musikken Hvor ordet slipper, taler tonerne! Citat: Billedbog uden billeder. 32. aften (1847). H.C. Andersens liv var fyldt med musik. Som barn drømte han om at blive sanger på Det Kongelige Teater i København. Det lykkedes ham også at blive optaget på sangskolen ved teatret. Men til sidst måtte han give op. Hans sangstemme kunne ikke leve op til alle de strenge krav på skolen. Men dermed sluttede hans kontakt til musikken ikke. Musikken var stadig vigtig i H.C. Andersens liv. Og hans evne til at skrive digte og eventyr bragte ham igen i tæt kontakt med den. Mange komponister både i Danmark og i udlandet læste hans historier og komponerede senere musik dertil. Ligesom Stravinskij gjorde. H.C. Andersen kendte mange af de dygtigste komponister, der levede i Danmark på hans tid. H.C. Andersen skrev tekster til nogle af deres operaer. Nogle komponister komponerede også melodier til H.C. Andersens digte. Du kan finde flere af dem i de danske sangbøger i dag. I dag, 200 år efter at H.C. Andersen blev født, komponeres der stadig musik, som er inspireret af hans eventyr og digte. Både i Danmark og i resten af verden. Kan du finde nogle sange i klassens sangbog, hvor H.C. Andersen har skrevet teksten? Kender du andre af H.C. Andersens eventyr, der er skrevet musik til? Prøv at forestille dig, at du skal komponere musikken til din egen ballet. Hvilket af H.C. Andersens eventyr ville du vælge som handling? Hvorfor? 11

Til koncert med DR Radiosymfoniorkestret Når du skal ind og høre koncert med DR Radiosymfoniorkesteret, skal du ikke kun bruge dine ører. Du kan også bruge dine øjne. Prøv at se på musikerne i symfoniorkesteret. Alle musikerne i orkesteret er med til at skabe den musik, som vi hører. Musikerne skal alle sammen lytte efter, hvad de andre instrumenter spiller. De skal også kigge på dirigenten. Han sørger for, at musikken kommer til at lyde, som den skal. Hvordan ser musikerne ud, når de spiller? Prøv også at kigge på dirigentens bevægelser. Tror du, at musikerne kunne spille musikken uden dirigenten? 2005 Skoletjenesten. Redaktion: Steen Chr. Steensen. Tekst: Ulla Hahn Ranmar. Layout: Hans Peter Boisen/Skoletjenesten.