Undervisningsbeskrivelse



Relaterede dokumenter
Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Undervisningsbeskrivelse

Fysik B. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for Fysik 3+ 4 semester Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin aug 13 - jun 15

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C

Undervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d Revideret af

Undervisningsbeskrivelse

SO-projekt: Introduktionsforløb, Studieteknikker, Præsentationsdag. Titel 1

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007

Undervisningsbeskrivelse for fysik A 2. A 2011/2012

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Midlertidig undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 -juni 2016 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science Fysik B Martin Olsen, Tina Hvid 2.uy Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Enheder en introduktion til SI systemet Tivoli 1g det handler om kræfter Temperaturbegrebet Ellære Kræfter Tyngdekraft, tryk og opdrift Bevægelse i en og to dimensioner Bevægelsesenergi, arbejde og centralbevægelsen Bølger, lys og lyd Evalueringsopgave Vekselstrøm Titel 12 Titel 13 Titel 14 Titel 15 Side 1 af 12

Titel 1 Enheder en introduktion til SI-enheder Der snakkes om forskellige måleenheder og eleverne undersøger den historiske udvikling af mål for længde, tid og masse. Eleverne udarbejder plancher der viser udviklingen. 8 lektioner Klasseundervisning/virtuelle /projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Klasseundervisning Skriftligt arbejde i form af plancheudarbejdelse (uden ret) Side 2 af 12

Titel 2 Tivoli 1.g det handler om kræfter Eleverne måler med wdds de kræfter de bliver udsat for i forskellige forlystelser i tivoli. Efter turen samles op i klassen og der snakkes om hvilke kræfter der er skyld i de observationer de gør. 3 timer (15/9) i tivoli og 2(evt 4) lektioner i klassen til opsamling Klasseundervisning/virtuelle /projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Eksperimentelt arbejde Side 3 af 12

Titel 3 Temperaturbegrebet Orbit B HTX i-bog Hvordan måles temperatur? Diskussion om de forskellige temperaturskalaer og deres relation til varmebegrebet på molekylært niveau og den foretrukne SI enhed Kelvin. Forsøg: Vands smelte- og kogepunkt. Vands specifikke varmekapacitet. Metallers specifikke varmekapacitet. (oktober-december) 7 uger Klasseundervisning/virtuelle /projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 4 af 12

Titel 4 Ellære Litteratur: Orbit B HTX i-bog Kernestof: Spændingskilder, voltmeter, amperemeter, modstande, pærer. Arbejde med Ohms lov for serielle og parallelle samt blandede kredsløb Joules lov Resistivitet Forsøg: Forståelse for opbygning af simple kredsløb, opbygning af serielle og parallelle kredsløb og observeret hvordan øget strøm gennem en modstand giver øget effekt afsat som varme i modstanden. (December Marts) 7 uger Klasseundervisning/virtuelle /projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 5 af 12

Titel 5 Kræfter Kræfter der påvirker et legeme i hvile: tyngdekraft, normalkraft og friktionskraft. Opstillet udtryk for beregning af størrelsen på de kræfter der spiller ind ved et legeme i hvile på en vandret flade samt på et skråplan. Brugt matematikken til at opstille kræfterne som vektorer ud fra de fysiske størrelser masse og vinkel med vandret. Påvirkning af et legeme i hvile med en ny kraft gennemgået som en trækkraft. Friktionens evne til at modstå Forsøg: Alle materialer er ru og er årsag til en friktionskraft mellem dem eftervist ved at eleverne ikke kunne trække papir fra post-it notes der var lagt enkeltvist sammen fra hinanden. Set video af bil der bliver holdt oppe af friktionskraft mellem to telefonbøger. I 2.g skal de arbejde mere i fysiklokalet med friktion. Efter tivolituren skal de kunne tegne de kræfter der påvirker dem i de forskellige forlystelser og sammenholde teorien med de målte data fra turen (Vernier wdds) (April-Maj) 4 uger Koordineret med vektorregningen i matematik, så de løber parallelt og angriber emnet fra forskellige vinkler Klasseundervisning/virtuelle /projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 6 af 12

Titel 6 Tyngdekraft, tryk og opdrift FysikABbogen 1+2 Tyngdeacceleration Tyngdekraft Newtons love Tryk Opdrift (Archimedes lov) Temperatur Forsøg: Tyngdekraft Densitet Opdrift Uge 34-41 Lærerplanens mål indeholder at eleven arbejder med størrelserne tryk og densitet og med de tilhørende almindeligt anvendte enheder. Her skal eleverne kunne forstår, og skelne mellem begreberne fysiske størrelser og fysiske enheder og omregne mellem de forskellige enheder. Eleven arbejder med eksperimenter og problemer, hvor hydrostatisk ligevægt indgår, og anvender Archimedes lov til at behandle problemer, hvor opdrift indgår. I læreplanens mål indgår de eksperimentelle kompetencer, hvor god laboratorieskik, omhu, reproducerbarhed, måleteknik samt design af eksperimenter er vigtigt. Derudover indgår behandling af måledata og stillingtagen til opnåede resultaters overensstemmelse med teorien. Derfor er behandling af måledata det essentielle i dette forløb, hvor det vigtige er at forstå at ukorrekt behandling af data kan give en anden forståelse af de opnåede resultater. Desuden øves elevernes forståelse i hvordan de forskellige målbare fysiske størrelser måles. Skriftlighed indgår i en progression som tænke- og forståelsesværktøj og som formidlingsværktøj. Formidlingsdelen sker gennem udarbejdelse af dokumentation i faget. Her er den gode fysikrapport, og elementerne der skal være indeholdt i denne endnu engang beskrevet. Den gode databehandling er det første fokusområde. Progressionen i forløbet er til stede ved at der startes med forsøg inden for densitet og tyngdekraft og efterfølgende benytter dette som springbræt til begrebet opdrift. Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde, gruppearbejde, fremlæggelser Side 7 af 12

Titel 7 Bevægelse i en og to dimensioner FysikABbogen 2 Lineær bevægelse Hastighed Bevægelse med konstant hastighed Acceleration Bevægelse med konstant og varierende acceleration Det frie fald Luftmodstand Den jævne cirkelbevægelse Forsøg: Den jævne cirkelbevægelse Uge 43-2 Ud fra læreplanens mål har eleverne arbejdet med og fået forståelse for de fysiske størrelser masse, længde og tid og de begreber, som knytter sig til vor opfattelse af bevægelse, herunder position, hastighed, acceleration, øjebliks- og middelværdier. Desuden arbejdes der med at opbygge fortrolighed med begreberne bevægelse med konstant hastighed og bevægelse med konstant acceleration. Newtons love bruges til yderligere forståelse af bevægelse med konstant acceleration vs varierende acceleration. Det skrå kast og jævn cirkelbevægelse er inddraget som eksempler. Desuden er det frie fald og luftmodstand og inddraget i forløbet. Behandling af måledata det essentielle i dette forløb, hvor det vigtige er at forstå hvordan for meget indsamlet data kan volde problemer i databehandlingen. Kompetencer inden for god laboratorieskik er endnu engang i fokus. Derudover indgår behandling af måledata og stillingtagen til opnåede resultaters overensstemmelse med teorien også. I forhold til matematik, er dele af dette forløb også knyttet til integration og differentiation, hvor de to fag indbyrdes kan bruges så forholdene mellem acceleration, fart og sted bliver mere tydelig. Desuden deles bevægelsen også op i to dimensioner, hvilket gør at vektorbegrebet endnu engang bliver inddraget og sikrer progression i fysikfaget Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde, anvendelse af fagprogrammer. Side 8 af 12

Titel 8 Bevægelse i en og to dimensioner FysikABbogen 2 Energibegrebet, mekanisk arbejde, kinetisk energi, potentiel energi i homogene tyngdefelter, omsætning mellem energiformer og arbejde samt energibevarelse. Uge 2-3 I forhold til læreplanens mål er der blevet arbejdet med de mekaniske energiformer kinetisk og potentiel energi, og sammenhængen mellem Newtons gravitationslov, og energien i et tyngdefelt. Desuden er begrebet undvigelseshastighed og de forhold der gælder i centralbevægelsen blevet beskrevet (incl Keplers love). Dette forløb er en opfølgning på energibegreberne introduceret på første år, men måske kræver mere uddybelse og fordybelse. Klasseundervisning/virtuelle /projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Klasseundervisning, skriftligt arbejde Side 9 af 12

Titel 9 Bølger, lys og lyd FysikABbogen 1 Transversalbølger, longitudinalbølger, elektromagnetiske bølger, harmoniske bølger, bølgeformlen, lyd og lys som bølger, interferens, diffraktion, det optiske gitter, spejling og brydning, brydningsloven, lysets brydning, Bohrs atommodel Forsøg om en lasers bølgelængde Forsøg om linser, brydning og reflektion Uge 2-8 Ud fra læreplanens mål er eleverne blevet introduceret til lys som et bølgefænomen, herunder begreberne lyshastighed, brydningsindeks, bølgelængde og frekvens. Eleverne har arbejdet med det elektromagnetiske spektrum, herunder bølgelængdeområdet for synligt lys. Eleven har desuden set på overgang mellem materialer med forskelligt brydningsindeks. Begreber som diffraktion og interferens har desuden også indgået, ligesom en kort introduktion til Bohrs atommodel og lys som partikler har tilføjet en ekstra dimension til emnet. Behandling af måledata og stillingtagen til opnåede resultaters overensstemmelse med teorien i forhold til fejlkilder indgår som fokuspunkt i rapporterne. Vigtigheden af gode diskussions og konklusionsafsnit er noget der drøftes i forbindelse med deres rapporter, evalueringsopgaven og eksamen. Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde, anvendelse af fagprogrammer. Side 10 af 12

Titel 10 Evalueringsopgave FysikABbogen 1+2 og supplerende materiale Uge 9-14 (løbende evaluering) Eleverne får hjælp til at vælge det område de har interesse for. De får frie hænder, og bør være selvkørende under forsøgene. Vigtigheden af behandling af måledata i dette forløb, skulle eleverne gerne have styr på. Kompetencer inden for god laboratorieskik er i fokus. Derudover indgår behandling af måledata og stillingtagen til opnåede resultaters overensstemmelse med teorien også, herunder overvejelser om hvordan man på tilfredsstillende vis udarbejder diskussions og konklusionsafsnit med henblik på eksamen. Arbejdsformen skulle gerne ruste eleverne til eksamen, hvor det forventes at de kan arbejde på egen hånd. Eleven skulle derfor efter dette forløb gerne føle sig rustet til at klare den eksperimentelle del af eksamen. Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde, anvendelse af fagprogrammer. Side 11 af 12

Titel 11 Vekselstrøm FysikABbogen og supplerende materiale Fremstilling af vekselstrøm Danmarks energiforsyning Forsøg: trefaset vekselstrøm Uge 15-20 I forhold til læreplanens mål arbejder eleverne med de grundlæggende egenskaber ved elforsyningen. De opnår forståelse for fordelene ved vekselstrøm i forhold til jævnstrøm ved transport af energi. De får desuden en kvalitativ forståelse af induktion, transformation og trefaset vekselstrøm. Der introduceres beregninger, der viser forskellen mellem jævnstrøm og vekselstrøm ved beregning af effekt og begreber som momentan-, maksimum- og effektivværdier af strøm og spænding introduceres. Der arbejdes med Danmarks energiforsyning, herunder omstilling til vedvarende energityper og fordele/ulemper ved dem. Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde, anvendelse af fagprogrammer. Side 12 af 12