DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt i nedenstående love og bekendtgørelser samt senere ændringer til disse. Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven). Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 1389 af 15. december 2011 p, universiteternes internationale uddannelsesforløb (International uddannelsesbekendtgørelse). Bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang m.v. til kandidatuddannelser ved universiteterne (Kandidatadgangsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen). Studieordningen suppleres med Københavns Universitets og Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitets regler på alle områder som ikke ifølge ovenstående love og bekendtgørelser er reguleret af studieordningen. Kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi og denne studieordning hører under Studienævnet for Fysik, Kemi og Nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, herefter benævnt studienævnet, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi udbydes af Københavns Universitet og Graduate University of Chinese Academy of Sciences (GUCAS) under Danish-Chinese Center for Education and Research (SDC). Aarhus Universitet deltager også i uddannelsen. Uddannelsen udbydes på engelsk og afvikles i Kina. HEP en (Head of Educational Programme) har ansvaret i samarbejde med de enkelte kursus koordinatorer og ansvarlige. 1
Indholdsfortegnelse 1. Titel... 2 2. Uddannelsernes varighed... 2 3. Uddannelsens mål og kompetencebeskrivelse... 2 4. Adgangskrav... 4 5. Uddannelsens struktur og indhold... 4 6. Kandidatspecialet... 5 7. Eksamen... 6 8. Dispensation... 7 9. Ikrafttræden m.v... 7 1. Titel Kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi leder frem til en kandidatgrad i nanoscience med betegnelsen Cand.scient. i nanoscience og teknologi. Engelsk: Master of Science (MSc) in Nanoscience and Technology. 2. Uddannelsens varighed Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point svarende til 2 års fuldtidsstudium. Den samlede studietid (bevilget orlov medregnes ikke) kan ikke overstige 3 år (36 måneder). 3. Uddannelsens mål og kompetencebeskrivelse Kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi er en tværvidenskabelig, forskningsbaseret uddannelse med fokus på teoretiske, eksperimentelle og praktiske discipliner. Uddannelsen giver den studerende evne til at håndtere nanovidenskabens og nanoteknologiens begreber og metoder samt giver basal viden inden for business innovation og entrepreneurship. Uddannelsen rekrutterer studerende fra mange forskellige naturvidenskabelige grundfag som fysik, kemi, ingeniøruddannelsen, molekylærbiologi, biologi og fra bacheloruddannelser i nanoscience. Fælles for disse områder er, at en kandidat i nanoscience og teknologi har grundigt kendskab til fagets metoder og har benyttet disse i konkrete projekter, der oftest involverer kolleger fra andre faggrene. Kandidaten i nanoscience og teknologi vil kunne fungere som bindeled mellem specialister i fx fysik og biologi, og kunne formidle tekniske og begrebsmæssige emner på tværs af fagene. Især vil en kandidat i nanoscience og teknologi have blik for nye og utraditionelle anvendelser af naturvidenskabelige teknikker og metoder, baseret på de konkrete eksempler, som studiet er fuldt af. 2
Generel kompetencebeskrivelse Kompetencer En kandidat i nanoscience og teknologi opnår kompetencer til at kunne: formulere, strukturere og udføre et forskningsprojekt der indebærer udvikling og anvendelse af fagets metoder styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer i samarbejde med andre faggrupper, som for eksempel fysik, kemi og biologi på naturvidenskabelig baggrund, indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger inden for nanovidenskaben og nanoteknologien opsøge og sammenfatte den tilgængelige viden inden for et område af nanovidenskaben vurdere fagets metoder, deres muligheder og begrænsninger diskutere fagets metoder, teori og resultater generelt såvel som på videnskabeligt niveau vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder af fagets resultater i en industriel, samfundsmæssig og etisk sammenhæng på et nanovidenskabeligt grundlag selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling identificere forretningsmuligheder og planlægge etablering af en virksomhed Færdigheder En kandidat i nanoscience og teknologi opnår færdigheder til at kunne bearbejde og analysere data analysere og løse faglige spørgsmål og problemstillinger opstille og analysere teoretiske modeller læse og forstå original faglitteratur benytte fagets vigtigste databaser formidle og kommunikere nanovidenskabelige spørgsmål og videnskabelige problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum udvikle forretningsmodeller analysere markedet for teknologiske produkter og service blandt andet i forbindelse med etablering af virksomhed Viden En kandidat i nanoscience og teknologi har: generel viden om aktuel nanoscience og har detaljeret viden baseret på højeste internationale forskning om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for et eller flere af de grundlæggende discipliner fysik, kemi, molekylærbiologi og biologi basal viden inden for virksomhedsinnovation og iværksætteri, der gør kandidaten i stand til udvikle og vurdere planer for etablering af en virksomhed gennem kurser og projektarbejde tilegnet sig viden og metode indenfor udvalgte forskningsaktive områder gennem selvstændig forskning under vejledning har kandidaten desuden erhvervet sig dybtgående kendskab til et specialområde på internationalt niveau 3
4. Adgangskrav Ansøgere med en bachelorgrad i nanoscience fra Københavns Universitet kan optages på kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi. Stk. 2. Ansøgere med en bachelorgrad i nanoscience fra øvrige universiteter i Danmark og Norden kan optages på kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi. Stk. 3. Ansøgere med en naturvidenskabelig bachelorgrad i kemi, fysik, biokemi, molekylær biologi eller materialevidenskab fra et dansk universitet kan optages på kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi. Stk. 4. Ansøgere med en ikke-nordisk bachelorgrad skal kunne dokumentere engelskkundskaber svarende til IELTS test, score minimum 6.5 eller TOEFL test, scores minimum 213 (computer based) eller 550 (paper based) eller 79 (internet based) Stk. 5. Ansøgere med en nordisk bachelorgrad have engelsk på minimum gymnasialt B-niveau. Stk. 6. Fakultetet kan desuden optage ansøgere, som efter en konkret faglig vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med kravene i stk. 1-5. Prioritering Såfremt der er flere ansøgere til uddannelsen, end der er ledige pladser, prioriteres ansøgerne efter den højest opnåede karakter i den adgangsgivende bacheloruddannelse. 5. Uddannelsens struktur og indhold Uddannelsen består af konstituerende fagelementer på 90 ECTS-point inklusive specialet på 30 ECTS og 30 ECTS-point valgfri elementer. Stk. 2. Uddannelsen består af følgende: Obligatoriske kurser: Unifying Concepts in Nanoscience, 1-point, 1. semester Nanocharacterization, 10 ECTS-point, 1. semester Nanotoxicology, -point, 1. semester Synthesis and fabrication, 10 ECTS-point, 2. semester Nano-electronics, -point, 2. semester Self-assembled bionanomaterials, -point, 2. semester Nanomaterials, -point, 2. semester Business (Innovation and Entrepreneurship), -point, 2. semester Valgfri kurser, 30 ECTS-point, herunder kurset: Thesis preparation course. Speciale 30 ECTS-point. 4
Skematisk repræsentation af eksempel på kursussammensætningen: Nanoscience Course Plan Semester 1 A Semester 1 B Semester 2 A Unifying Concepts in Nanoscience (UCN) Nanocharacterization 10 ECTS 1 Synthesis and Fabrication Nanotoxicology Nanoelectronics Semester 2 B Semester 3 A+B* Semester 4 A+B * Valgfri kursus 10 ECTS Self-assembled Business Nanomaterials bionanomaterials (Innovation and Entrepreneurship) 5 ECTS Thesis preparation course og/eller valgfrie fagelementer 30 ECTS Thesis 30 ECTS Stk. 3. Valgfri fagelementer. Valgfri fagelementer er kurser, projekter eller andre fagelementer på mindst kandidatniveau. Den valgfri del af uddannelsen kan også indeholde et virksomhedsprojekt. Stk. 4. Merit. Den studerende kan ansøge om, at gennemførte fagelementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres til den studerendes uddannelse. Der skal ikke søges om meritoverførsel af fagelementer på kandidatniveau hvis disse skal overføres til den valgfri del af uddannelsen. 6. Kandidatspecialet Specialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet har eksperimentel karakter og er på 30 ECTS-point. Et kandidatspeciale af eksperimentel karakter omfatter arbejde relateret til forsøg eller observationer ved enten udførelse, planlægning, modellering, databehandling, eller opstilling af en metodik eller teori herfor. Formålet med specialet er, at den studerende: lærer at planlægge, udføre, og dokumentere både enkelte eksperimenter og sammenhængende eksperimentserier, der tjener et fælles formål indenfor det snævre fagområde, der er defineret af specialets emne opnår et betydelige kendskab til og overblik over den videnskabelige faglitteratur, og generelt udbredte modeller og teorier indenfor det snævre fagområde, der er defineret af specialets emne opnår et betydeligt kendskab til og overblik over metoder og databehandlingsteknikker inden for sit fagområde Bliver i stand til på engelsk at præsentere sine egne og andres videnskabelige resultater inklusiv deres baggrund og perspektiver, på faglig stringent og såvel mundtlig som skriftlig form. Der afholdes under specialet mindst et kollokvium, typisk over specialets emnefelt. Afholdelse af mindst et kollokvium er en betingelse for at kunne aflevere specialet. 5
Stk. 2. Vejleder. Vejleder for specialet skal være fastansat ved Det Naturvidenskabelige Fakultet (KU). Ligeledes er alle, professorer og lektorer ansat ved Interdisciplinary Nanoscience Center (AU), National Center for Nanoscience and Technology (CAS) (Kina), Institute of Chemistry (CAS) (Kina) samt Graduate University of Chinese Academy of Sciences (Kina), godkendte som vejledere. Specialearbejdet kan udføres ved andre institutter på Københavns Universitet, ved et andet universitet eller ved en offentlig eller privat forskningsinstitution/virksomhed (ekstern institution). Såfremt specialet udføres ved en ekstern institution, skal den studerende tildeles en intern vejleder ved et af fakultetets institutter, eller en anden godkendt vejleder samt en ekstern vejleder ved den eksterne institution. Stk. 3. Gruppespecialer. Specialer kan gennemføres i grupper på maks. fire personer. Det skal fastsættes i specialekontrakten, hvorvidt specialet gennemføres som et gruppearbejde. Når specialet udarbejdes af en gruppe, kan specialerapporten enten være en fælles rapport eller en rapport, hvor der er redegjort for den enkelte studerendes bidrag. Uanset hvilken rapporttype, der udarbejdes, skal rapporten indgå i den mundtlige prøve, og dermed i grundlaget for den individuelle bedømmelse. Rapporttypen skal fastsættes i specialekontrakten. Såfremt gruppen har udarbejdet en rapport, hvor der er redegjort for den enkelte studerendes bidrag, vil de studerende til det mundtlige forsvar blive eksamineret i hele rapportens indhold, men bedømmelsen baseres på den enkelte studerendes rapportbidrag samt mundtlige præstation. Stk. 4. Rapport og eksamen. Specialet afsluttes med en todelt individuel eksamen, der dels består af udarbejdelse af en skriftlig specialerapport og dels en efterfølgende mundtlig præsentation/forsvar heraf. Det mundtlige forsvar skal afholdes senest to måneder efter indlevering af specialerapporten, og karakterbedømmelse skal ske samme dag som afholdelsen af specialeforsvaret. Specialerapporten og den mundtlige eksamen bedømmes samlet, og der gives én karakter efter 7- trinsskalaen og med ekstern censur. Specialerapporten og dens referencer udgør pensum ved specialeeksamen. Publicerede afhandlinger, artikler, Peer reviewed artikler eller manuskripter med flere forfattere kan anvendes enten i specialerapporten eller som bilag, men kun hvis der foreligger (med)forfatter erklæringer, der tydeliggør omfanget af den studerendes bidrag. Stk. 5. Specialekontrakten. Ved specialestudiets start skal den studerende indgå en specialekontrakt, der fastsætter specialets emne, afleveringsfrist mv.. Kontrakten findes på uddannelsens hjemmeside. 7. Eksamen Vurdering af formidling. Hvis stavning, formulering og formidling er af en sådan karakter, at bedømmelsen vanskeliggøres, kan der trækkes ned i den faglige vurdering svarende til et trin på karakterskalaen. Hvis bedømmelsen umuliggøres, gives afhængigt af bedømmelsesformen den laveste karakter på karakterskalaen eller ikke bestået. 6
Stk. 2. Vægtning af deleksamener. Hvis eksamen i ét fagelement består af to eller flere delprøver, er det angivet i lektionsplanen under beskrivelsen af fagelementet, hvordan delprøverne vægtes, om alle delprøver skal bestås hver for sig, og om der er specifikke karakterkrav til delprøverne, samt hvis alle delprøver skal bestås i samme eksamenstermin. Stk. 3. Gennemsnit. Der udregnes ikke gennemsnitskarakter for den samlede kandidatuddannelse. Stk. 4. Særlige prøvevilkår. Efter ansøgning til studienævnet senest 2 måneder inden eksamens afholdelse, tilstræbes det at tilbyde studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, at eksamensforholdene tilpasses, hvis det er nødvendigt for at sidestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen, og forudsat at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøveniveauet. Stk. 5. Reeksamen. Studerende, der har deltaget i en ordinær eksamen uden at bestå, har mulighed for at gå til reeksamen i samme eksamenstermin. Tilsvarende gælder for studerende, der har været forhindret i at deltage i eksamen på grund af sygdom. Se fakultetets regler om eksamen på uddannelseshjemmesiden. 8. Dispensation Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 9. Ikrafttræden m.v. Studieordningen gælder for alle studerende, som indskrives på uddannelsen med studiestart i studieåret 2013/2014 eller senere. Stk. 2. Studieordningen kan ændres en gang om året således, at ændringerne træder i kraft ved studieårs start. Ændringer skal godkendes af dekanen. Stk. 3. Studerende, der overflyttes til denne studieordning, meritvurderes efter individuel bedømmelse. 7