OK15 HVAD SKAL DU STEMME OM?
OM AFSTEMNINGEN Du kan stemme via internettet, SMS eller brevstemme. Følg anvisningerne i følgebrevet og brug din personlige valgkode, der står på stemmesedlen. Afstemningen slutter 9. april kl. 23.59. Har du spørgsmål, kan du kontakte hotline-service på tlf. 26 12 25 20 fra kl. 8.00-20.00 eller sende en mail til support@aion.dk. HKKF anbefaler et ja! HKKF Kronprinsensgade 8 1114 København K +45 33 93 65 22 hkkf@hkkf.dk www.hkkf.dk Som medlem af HKKF kan du inden 9. april stemme ja eller nej til resultatet af overenskomstforhandlingerne. I folderen her og på hkkf.dk kan du læse mere om, hvad det betyder for dig. HKKF anbefaler et ja HKKFs bestyrelse anbefaler et ja til CFU-aftalen, som sikrer alle ansatte i staten og dermed også dig som HKKF er mere i løn og pension samt mere barsel til fædre. 2
Du skal ikke stemme om HKKFs overenskomst nu, fordi vi forhandler videre. Vi håber at nå et resultat senest til oktober i år, og så får du det til afstemning. Vanskelige forhandlinger Forhandlingerne i 2015 har været vanskelige. Lav vækst har præget forhandlinger om den del af aftalen, som gælder for alle ansatte i staten (CFU-aftalen). Og behovet for helt nye kontrakter har præget forhandlingerne med Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Mens det er lykkedes at opnå et godt resultat, som kommer alle statsansatte til gode, er det ikke lykkedes at forhandle færdig med Forsvarsministeriets Personalestyrelse indenfor tidsrammen. Derfor bliver HKKFs eksisterende overenskomstaftale videreført, og du skal udelukkende tage stilling til CFU-aftalen. nye aftale om HKKFs overenskomst til afstemning. Din stemme tæller I folderen her har vi kort beskrevet de elementer i CFU-aftalen, der er vigtigst for dig som soldat, og vi fortæller kort om forhandlingerne med Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Du kan læse meget mere på hkkf.dk, ligesom du er velkommen til at spørge din tillidsrepræsentant, hvis du har spørgsmål. HKKF anbefaler et ja, men uanset om du stemmer ja eller nej, håber jeg, at du vil bruge din stemmeret. Overenskomsten handler om dine løn- og arbejdsvilkår, og derfor er det selvfølgelig din stemme, som tæller. Flemming Vinther Forbundsformand HKKF er dog kommet så langt i forhandlingerne med Forsvarsministeriets Personalestyrelse, at vi tror på, at vi kan nå et resultat. Derfor har vi aftalt at forlænge forhandlingerne til oktober 2015. Lykkes det, vil du til oktober få den 3
DET BETYDER CFU-AFTALEN: Lønstigninger, bedre pension og mere barsel Finansministeriet og de faglige organisationer i staten er blevet enige om en overenskomstaftale for de næste tre år (den såkaldte CFU-aftale). Aftalen gælder for alle ansatte i staten, og altså også for HKKFs medlemmer. Her kan du læse, hvad aftalen betyder for dig. 88Reallønnen stiger Lønnen stiger med 4,45 pct. i den tre-årige periode, overenskomsten gælder. Det betyder en reallønsfremgang ud fra de nuværende forventninger til prisudviklingen. 4,45 pct. lyder måske ikke af meget. Men det er faktisk et rigtig godt resultat. Det betyder en lønfremgang på 1,5 pct. i gennemsnit pr. år de kommende tre år. Det skal holdes op imod, at lønudviklingen de sidste fire år har været 0,43 pct. i gennemsnit. Lønstigningerne er fordelt over tre år: 1. april 2015: 0,45 pct. 1. april 2016: 0,80 pct. 1. april 2017: 1,70 pct. 1. december 2017: 1,50 pct. 88Højere pension på K35 Fra 1. april 2015 bliver minipensionen forhøjet med 0,54 procentpoint. På HKKFs område gælder det for alle, der er ansat på K35-kontrakter. Her stiger pensionen fra 6,72 pct. til 7,26 pct. ATP-bidraget stiger med 168 kr. om året fra 1. januar 2016. Det gælder for alle statsansatte. 88Mere barsel til fædre Fædre får en uges ekstra orlov med løn, så de fremover kan holde i alt 9 ugers orlov med fuld løn frem for 8 uger i dag. Ændringen gælder børn født efter 1. april 2015. Ændringen gælder også medmødre og adoptanter. 4
VIL DU VIDE MERE? I denne folder har vi valgt at give et kort overblik over CFU-forliget med fokus på, hvad det betyder for HKKFs medlemmer. Vil du vide mere, så spørg din tillidsrepræsentant eller læs mere på www.hkkf.dk. 88Fokus på lokalt samarbejde Finansministeriet og de faglige organisationer har aftalt at styrke det lokale samarbejde mellem ledere og tillidsrepræsentanter, da det er forudsætningen for udviklingen af arbejdspladserne. Et centralt element i aftalen er en fælles rådgivning, der får til opgave at rådgive, vejlede og hjælpe ledelse og tillidsrepræsentanter på arbejdspladserne med at finde løsninger på lokale udfordringer. Andre elementer er uddannelse, gensidig inspiration og udviklingsforsøg. Initiativerne iværksættes i begyndelsen af 2016. 88Bedre psykisk arbejdsmiljø Der er aftalt en fælles indsats for et godt psykisk arbejdsmiljø for den enkelte og for arbejdspladsen. Et centralt element i aftalen er oprettelse af et rejsehold, der kan hjælpe, rådgive og vejlede arbejdspladserne om et bedre psykisk arbejdsmiljø. Det er tanken, at leder og tillidsrepræsentant i fællesskab kan rekvirere rejseholdet og få hjælp til at tilrettelægge de indsatser, der er brug for på den enkelte arbejdsplads. Et andet element er at indsamle og formidle gode erfaringer og viden om godt psykisk arbejdsmiljø. Initiativerne iværksættes i begyndelsen af 2016. 88Kompetence- udvikling Kompetencesekretariatet videreføres. Lokale projekter fx ved større omstillingsprocesser vil fortsat blive prioriteret, ligesom støtte og særlige indsatser for afgrænsede målgrupper. Kompetencefonden fortsætter uændret. 88Opsparings- dage Omsorgsdage, der er optjent ved at konvertere merarbejde eller opsparet tid, kan nu udbetales ved den ansattes fratræden eller død. Ved fratræden kan arbejdsgiveren kræve, at timer udover 74 timer afholdes i opsigelsesperioden. 5
HKKFS OVERENSKOMST: OK 15 Vi tager en runde mere Det lykkedes ikke HKKF at nå til enighed med Forsvarsministeriets Personalestyrelse om en ny overenskomst, inden forhandlingsperioden sluttede den 9. marts. Derfor fortsætter forhandlingerne. Overenskomstforhandlingerne afsluttes normalt med to aftaler: En aftale der gælder for alle ansatte i staten (den såkaldte CFU-aftalen), og en aftale som gælder for konstabelog korporalgruppen i hæren. Men helt usædvanligt er det i år ikke lykkedes HKKF og Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) at blive enige om en aftale for HKKFs medlemsgruppe. Derfor blev vi ikke enige Forhandlingerne mellem HKKF og FPS har været både specielle, særligt vigtige og meget vanskelige i år. Det skyldes, at forsvarsforliget 2013-2017 har pålagt forsvaret at stoppe brugen af kontrakter med ret til civiluddannelse. I praksis betyder det, at forsvaret er stoppet med at ansætte på K35 kontrakter og kun ansætter på langtidskontrakter. Men det giver udfordringer for både medlemmer og forsvaret, at der ikke findes en korttidskontrakt. Derfor har forhandlingerne denne gang handlet om helt nye kontrakter. Allerede i 2013, hvor forsvarsforliget blev indgået, formulerede HKKF to hovedkrav til nye kontrakter: 1. Nye kontrakter skal også fremover sikre medlemmer mulighed for uddannelse og udvikling uanset om medlemmet vælger en civil eller militær karriere. 2. Nye kontrakter skal naturligvis være gennemarbejdet, før HKKF er parat til at indgå en aftale. 6
HKKF og FPS har stået meget langt fra hinanden, og det har krævet lange og vanskelige forhandlinger at få et fælles billede af de udfordringer, vi står overfor. Derfor har vi ikke en ny aftale i dag. Og derfor er det ikke muligt at sende forslag til en ny overenskomst mellem HKKF og FPS til afstemning. Måske til efteråret? Helt forgæves har de lange forhandlinger dog ikke været. Det er lykkedes at blive enige om, at en ny aftale og nye kontrakter er vigtige for både medlemmer og forsvar, og at det ikke er hensigtsmæssigt at vente med at lave nye aftaler til 2018, hvor der næste gang er overenskomstforhandlinger. HKKFs udgangspunkt er, at vi skylder fremtidens medlemmer at gribe chancen for at opnå et resultat, og at vi skylder alle medlemmer, at det resultat bliver gennemarbejdet. Derfor har vi aftalt med FPS, at vi tager endnu en runde og fortsætter forhandlingerne frem til 1. oktober. Lykkes det at opnå en aftale, vil den blive sendt til urafstemning blandt alle medlemmer. Lykkes det fortsat ikke at blive enige, vil den eksisterende aftale fortsætte. Hvad betyder det for dig? Det betyder, at den nuværende overenskomst fortsætter uændret, og at du fortsætter på den kontrakt og de vilkår, du har i dag. Dette gælder for alle, der er ansat indenfor HKKFs område. Hvis det lykkes HKKF og FPS at blive enige om nye kontraktformer og en ny aftale om overenskomst inden 1. oktober, skal du tage stilling til resultatet ved en urafstemning. CFU-aftalen gælder også for dig Takket være CFU-aftalen kan du alligevel se frem til nogle forbedringer af dine vilkår i den kommende tre-års periode, uafhængigt af, hvad der måtte blive resultatet af forhandlingerne mellem HKKF og FPS. CFU-aftalen gælder for alle ansatte i staten, og du kan læse, hvad den betyder for dig på side 4-5. 7
Stem, hvis du kan! Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Din OK-fagforening har forhandlet med arbejdsgiverne og har overenskomsterne klar til dig og ca. 700.000 andre ansatte i kommunerne, regionerne og staten. Din overenskomst sikrer dig ordnede forhold på jobbet: Din løn, pension, barsel, ekstra ferie og bedre mulighed for uddannelse og nye kompetencer. Find den på ErDuOK.dk/OK15 Det er os med overenskomster og faglige fællesskaber