Børneborgens sorg og kriseplan At børn og voksne rammes af sorg- og krisesituationer, kan vi ikke ændre, men måden, vi tackler dem på, kan vi gøre noget ved. Ved en krise forstås en ændring i barnets livssituation, hvor såvel barnet som barnets omgivelsers selvforståelse er i voldsom forandring. Vi ved alle, at vi skal gøre noget i den aktuelle situation, - med hvad, hvordan og hvem? Det er vigtigt, at der er svar på disse spørgsmål, når vi pludselig står midt i det, så vi kan agere så hensigtsmæssigt som muligt. Selv om det for nogle kan være svært at tale sammen om sorgen, så er det afgørende vigtigt at få talt sammen. Det gælder om at udvise åbenhed og ærlig interesse. Der må aldrig ties vi skal hjælpe med at sætte ord på sorgen/krisen være nærværende og lyttende ved at give rum til at børn kan tale om og arbejde med deres følselser. Børneborgens sorg og kriseplan skal sikre, at vi som personalegruppe har et fælles grundlag, at handle ud fra i svære situationer. Sorg- og kriseplanen skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker alligevel. For at tage del i dette beredskab, kræves ikke et overmenneske, kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig, at en anden tager over. Planen er ment som en ramme, vi kan handle ud fra, dog vil der kunne opstå situationer, hvor vi kan blive nødt til at tage individuelle hensyn. Personalegruppen reviderer sorg- og kriseplanen én gang om året. Planen er opdelt i følgende afsnit 1. Fakta om sorg og krise. 2. Når institutionen mister et barn (uden for institutionens varetægt). 3. Når et barn mister en forælder eller søskende. 4. Når et barn mister andre nærtstående personer. 5. Når et barn bliver udsat for en alvorlig ulykke, når vi er på tur. 6. Når et barn kommer alvorligt til skade på institutionen. 7. Når et barn oplever skilsmisse, alvorlig sygdom, o. l. 8. Når et barn bliver alvorligt syg og indlægges. 9. Når personalet mister en kollega og børnene en voksen. 10. Udkast til forældrebrev ved dødsfald. 11. Udkast til brev til kondolencebuket. 12. Udkast til kort til bårebuket. 13. Vigtige telefonnumre. 14. Den muslimske trosretning 1
1. Fakta om sorg og krise Definition af krise En krise er et kortvarigt forløb, som efterfølges af sorgen. En krise er en truende forstyrrelse i et menneskes livssituation, hvor tidligere erfaringer og handlemåder er utilstrækkelige til, at forstå og psykisk beherske den aktuelle situation fremkaldt af en eller flere af flg. faktorer: voldsomme begivenheder, fysisk eller psykisk tab f.eks. brand, naturkatastrofer, krig, død, skilsmisse. Definition af sorg Sorg er en stærk ubehagelig følelse af savn pga. objekttab, dvs. tab af en person som man er emotionelt nært knyttet til. Sorgen er langvarig, og den forsvinder aldrig, men den kan mindskes med tiden. Årsager til akut krise En række begivenheder kan fremkalde akutte psykiske kriser herunder trusler om vold, grove verbale krænkelser, systematisk fornedrelse af et barn/medarbejder, dennes familie eller andre nærtstående fysisk vold dødsfald i nærmeste familie, et barns dødsfald livstruende sygdom, ulykker, hospitalsindlæggelse separation og skilsmisser anbringelse udenfor hjemmet adskillelse fra primærpersoner børn af psykisk syge forældre arbejdsløshed/konkurs fysiske krænkelser af seksuel karakter voldsomme episoder herunder fundet af en død, vidne til mord/selvmord, overværelse af voldsepisoder m.m landflygtighed tortur medmenneskers trusler om selvmord indbrud, brand, katastrofer Krisefaser 1. Chokfasen 2. Reaktionsfasen 3. Bearbejdningsfasen 4. Nyorienteringsfasen Krisehjælp Formålet med krisehjælp er at støtte barnet/kollegaen/medarbejderen således at: Reaktionerne ikke får et kronisk forløb, men giver mulighed for at overvindes med tiden 2
Barnet/kollegaen/medarbejderens selvtillid, selvværd og arbejdsevne bibeholdes Krisehjælpen omfatter et beredskab i form af: Psykisk førstehjælp ydet af pædagogen, kollegaen eller ledelsen Professionel psykisk hjælp f.eks. i form af krisesamtaler hos psykolog Opbakning fra ledelsen Den psykiske førstehjælp er pædagogens/kollegaens/lederens umiddelbare og øjeblikkelige omsorg for det menneske, der har været udsat for en chokerende oplevelse. En rigtig første reaktion fra de nærmeste, er et vigtigt grundlag for at overvinde begivenheden. Samtalen umiddelbart efter den chokerende begivenhed er nøglen til den psykiske krisehjælp. For at modvirke psykiske reaktioner er det vigtigt at notere sig følgende: Du må ikke: Bebrejde Antyde at tingene kunne være gjort anderledes Forklare, intellektualisere Styre samtalen, snakke selv Udvise overdreven medlidenhed. Det kan øge følelsen af utilstrækkelighed samt forstærke frygt og angst Du skal: Imødegå selvkritik og selvbebrejdelser Tale med den ramte person undgå at isolere den pågældende pga. usikkerhed om, hvad du skal sige Lytte, spørge ind til episoden, støtte den pågældende i at få den talt igennem Udvise omsorg og røre ved den ramte f.eks. en arm om skulderen Spørge ind til personens behov Hjælpe personen til at tale om episoden Støtte ved konfrontation med virkeligheden, når den ramte vender tilbage til institutionen Vær opmærksom på at: Følelsesmæssige reaktioner kan variere fra person til person Den ramte er ude af stand til at se, hvad der skal gøres Den ramte har ingen tidsfornemmelse Den ramte har mistet en stor del af sin vurderingsevne Dine egne reaktioner, og hvorledes disse påvirker samtalen Leder skal altid underrettes om begivenheden og om den ydede akutte hjælp. Når et barn lider tab ved dødsfald af nærtstående kan det anbefales at: Barnet ser den døde såfremt det er muligt Døden ikke omskrives til en rejse, en dyb søvn eller lign. Gøre det klart for barnet, at den døde ikke kommer tilbage 3
Lade barnet deltage i begravelsen sørg for at en nærtstående tager sig af barnet forældre er ude af stand til at rumme barnet i egen sorg Tag barnet med på kirkegården Giv tid til hyggestunder Spørgsmål besvares alderssvarende uden for lange forklaringer Fortæl at du selv er ked af det og måske derfor opfører dig anderledes Lade barnet udtrykke såvel positive som negative følelser for den døde Hjælp barnet til at bevare minderne om den døde Beholde daglige rutiner lade barnet komme i institutionen Forklar igen og igen at barnet er uden skyld i dødsfaldet. Specielt mindre børn kan drage sammenhænge mellem noget de har gjort og dødsfaldet. Vigtigt at huske i mødet med mennesker i sorg Man kommer aldrig ud af sorgen, men man kan lære at leve med den Sorgen forsvinder ikke, men den mindskes med tiden, hvis den bliver bearbejdet Hjælpe barnet med at bevare mindet om den afdøde Lad være med at pakke tingene ind, men sig tingene direkte, så barnet forstår dig. Barnet er allerede i en sorgtilstand, og du kan ikke forværre denne tilstand hos barnet ved at sige for meget. Det handler ikke kun om at kunne men i høj grad om at turde Tegn på ændringer i forældreevnen ved sorg Reduceret opmærksomhed på barnet Stressfyldte forandringer Opfarende og lette at irritere Mere eftergivende lav diciplin Vanskeligheder ved at opretholde kontinutiet i hverdagen Overbeskytende og angst Almindelige sorgreaktioner hos børn Angst Tristhed, længsel og savn Stærke minder Blander fantasi og virkelighed Søvnforstyrrelser, mareridt, angst for at sove alene Isolation Regression Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd, konflikter Skyld, selvbebrejdelse og skam Aflæser de voksne, fornemmer uklarheder Indlæringsproblemer Fysiske gener, hovedpine, mavepine Børn 0-6 år: Opfatter ikke døden endelig Føler sorg ved adskillelse 4
Følelse af forladthed Sørger ikke uafbrudt Søger erstatning for den afdøde forældre Opfatter sig selv som verdens centrum Børn 6-10-år: Forstår gradvist dødens betydning Aflæser de voksne Saglige og nøgterne Fantasi og virkelighed Medfølelse Skytsengel Angst Personificerer døden 2. Når institutionen mister et barn (uden for institutionens varetægt) Den medarbejder, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter leder. Leder har ansvar for at tage kontakt til skolen og andre relevante institutioner. Leder tager kontakt til familien enten personligt eller telefonisk og får konkrete facts om hændelsesforløbet (rygter manes i jorden). Der gives/sendes en buket blomster, med medfølgende brev. Hvilke oplysninger må videregives til forældre/børn. Er der noget Børneborgen kan hjælpe til med. Fortælle forældrene hvad Børneborgen har tænkt sig at gøre. Information til personale, børnene, forældre Leder informerer personalet først Pædagogerne modtager børnene på stuerne, når de kommer fra skole. Vi fortæller grundigt om, hvad der er sket. (rygter manes i jorden). Vi taler med børnene, om det barn der er død. Her er det i orden at børnene fortæller alt - både de positive og negative oplevelser de har haft med den afdøde/døden. Det kan være en god idé, at lade børnene sende en hilsen til den afdødes hjem. (det kunne være et brev, en tegning, en historie m.v.) Når informationen er givet og der er talt færdigt, er det vigtigt at lave aktiviteter, som ikke har med døden at gøre. Det er vigtigt at vi følger op på samtalen med børnene. Samme dag som børnene bliver informeret, sendes en grundig skriftlig information til alle institutionens forældre om dødsfaldet. (leder har ansvar for at dette sker). Leders videre kontakt til barnets hjem Fortælle om forløbet på fritidshjemmet (hvordan gik det). Indhente oplysninger om begravelsen. Hvis familien ønsker det, vil en eller flere i personalegruppen deltage i begravelsen. 5
Afholdelse af mindestund Det overvejes hvordan en mindestund skal afholdes. Det kan være et bord med dug, lys og blomster. Der kan fortælles gode historier, synges en sang, og/eller holde et minuts stilhed Pynte barnets garderobe med billeder, blomster. Her kan der lægges breve og tegninger. Opfølgning: Besøge gravstedet. Første besøg bør være umiddelbart efter begravelsen/bisættelsen, hvor børnene medbringer blomster, tegninger, breve. Ceremoni på årsdagen. Bord/vindueskarm pyntes med billede, lys, blomster. Garderoben står tom. Den videre kontakt til familien Hvis der er behov for det, tager leder kontakt til familien. Hvis dødsfaldet sker i en ferie Den medarbejder, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter leder. Der skal sørges for: Kontakt til hjemmet. Blomster til begravelsen og evt. deltagelse i begravelsen. Skriftlig information til institutionens forældre og børn. En evt. mindestund arrangeres den første dag efter ferien. Det tidligere skitserede forløb, foregår den første dag, hvor alle er tilbage efter ferien. 3. Når et barn mister en forælder eller søskende Den medarbejder, som modtager beskeden, kontakter leder. Leder har ansvar for at tage kontakt til skolen og andre relevante institutioner. Leder tager kontakt til familien enten personligt eller telefonisk og får konkrete facts om hændelsesforløbet (rygter manes i jorden). Der gives/sendes en buket med medfølgende brev. Hvilke oplysninger må videregives til forældre/børn. Er der noget Børneborgen kan hjælpe til med. Fortælle familien hvad Børneborgen har tænkt sig at gøre. Information til personale, børn og forældre: Leder informerer personalet først. Pædagogerne modtager børnene på stuerne, når de kommer fra skole. Vi fortæller grundigt om, hvad der er sket (rygter manes i jorden). Vi taler med børnene om den forældre/søskende. Her er det i orden at børnene fortæller alt - både de positive og negative oplevelser, de har haft med den afdøde/døden. 6
Når informationen er givet og der er talt færdigt, er det vigtigt at lave aktiviteter, som ikke har med døden at gøre. Det er vigtigt, at vi følger op på samtalen med børnene. Samme dag som børnene bliver informeret, uddeles/sendes en grundig skriftlig information til alle institutionens forældre om dødsfaldet (leders ansvar). Leders videre kontakt til hjemmet Indhente oplysninger om begravelsen. Hvis familien ønsker det, vil en eller flere i personalegruppen deltage i begravelsen. Modtagelse af barnet i institutionen Der tages stilling til, hvordan vi modtager barnet. Dette kan ske i samråd med familien. Der findes en primær og en sekundær person i personalegruppen, som tager imod barnet, når det kommer tilbage. (Den voksne der har overskuddet, samt har et godt forhold til barnet). Det er vigtigt at hele personalegruppen, er opmærksomme på barnets/børnegruppens reaktioner i dagligdagen. Opfølgning Besøge gravstedet Skrive årsdagen for dødsfaldet i kalender (husk at overføre til ny kalender). Løbende samtale med barnet (især op til årsdag/højtider). 4. Når et barn mister andre nærtstående personer Børn vil som oftest reagerer stærkt, hvis mennesker som står dem nært forsvinder eller dør. Det kan handle om bedsteforældre, fætre, kusiner, venner, ikke biologiske forældre m.v. Vær opmærksom på sene reaktioner. Den person som er tættest på barnet, eller den person som bliver valgt af barnet, bliver primær person. Spørg til de svære tanker og følelser. Giv plads til alle slags følelser. Spørg ind til barnet med hv spørgsmål. Information til forældre om, hvordan vi hjælper barnet Følg op på samtalen. 5. Når et barn bliver udsat for en alvorlig ulykke, når vi er på tur Hvis et barn bliver udsat for en alvorlig ulykke gælder følgende: Stands ulykken ( få de andre børn til at sætte sig ned, og holde sig ro) Tilkald den nødvendige hjælp. Ring 112 husk altid telefon med på tur Giv livreddende førstehjælp Giv almindelig førstehjælp Når ambulancen ankommer, fortæl hvad barnet hedder og hvor gammelt det er. Husk at få at vide, hvilket hospital ambulancen kører til. Fokus på børnegruppen. Al mobilkontakt stoppes. Institutionen kontaktes 7
Leder ringer til forældre og turgruppens forældre, distriktet og krisepsykolog Alle medarbejdere ringes på arbejde De resterende børn på institutionen Personalet på institutionen samler børnene i Riddersalen. Børnene orienteres om det skete, der ydes omsorg. 333Derefter foregår der aktivitet på de fire stuer. Turgruppen kommer hjem og samles Riddersalen, leder er tilstede (varme, drikke, mad) Omsorg, krisepsykolog. Personalets (tur) pårørende kontaktes Alle børn skal hentes/der skal ringes til forældre til de børn der selv går hjem. Brev med hjem samme dag Institutionen har åbent så længe der er behov for det Leder kontakter barnets forældre på hospitalet (én kontakt) Det videre forløb Krisepsykolog laver handleplan sammen med os omkring det videre forløb Tage på besøg, fastholde kontakt (turgruppen), lave tegninger og breve. Leder tager kontakt til forældrene (én kontakt) Modtagelse af barnet på Børneborgen Det aftales med forældre og barnet hvordan modtagelsen skal være Hvis barnet ikke vil fortælle, aftales det hvordan personalet gør det. Afslutning Sideløbende evaluering i personalegruppen snakke det ud. Hvad har jeg/vi lært 6. Når et barn kommer alvorligt til skade eller dør i institutionen Hvis et barn kommer alvorligt til skade i institutionen, gælder følgende: Stands ulykken Tilkald den nødvendige hjælp. Ring 112 husk altid telefon på legeplads/sal Giv livreddende førstehjælp Giv almindelig førstehjælp Personalet sørger for at institutionens øvrige børn, kommer væk fra ulykkesstedet og samles i Riddersalen. Al mobilkommunikation stoppes. Ambulancen kommer og henter det forulykkede barn. Husk at medbringe barnets stamkort Ofte er det ikke muligt for personalet, at få lov til at køre med ambulancen, men en voksen kører straks til hospitalet i taxa eller egen bil. ( Hvis flere børn fra institutionen er kommet til skade, er man to personaler til stede på hospitalet). De voksne fra institutionen bliver på hospitalet, så længe forældrene har behov for det. På hospitalet er personalet fra instutionen i løbende telefonisk kontakt med leder. Leder eller anden personale tager kontakt til barnets forældre 8
Få facts på det skete inden telefonopkaldet til barnets forældre. Forældrene kontaktes via telefon, enten til hjemmet, mobiltelefonen eller arbejdspladsen. Hvis der ikke straks opnås kontakt til forældrene, ringes der med 10 minutters mellemrum. Ved dødsfald kontakter politiet forældrene. De resterende børn på institutionen Når børnene er samlet, sammen med den øvrige personalegruppe, gives informationer om ulykken og det videre forløb, samt der ydes omsorg ved at trøste. Information til forældre De forældre der kommer og henter deres barn den pågældende dag informeres. Hvis barnet selv går hjem, kontaktes forældrene telefonisk om ulykken. Ved henvendelse fra pressen henvises altid til leder. Alle forældre orienteres også via brev om det skete (samme dag, hvis det er muligt) Den pågældende dag holder institutionen en stue åben for børn og forældre, hvor der vil være personale og så vidt muligt kriseberedskab tilstede, så længe der er behov for det (leder kontakter kriseberedskab) Det videre forløb Se afsnittet Hvis institutionen mister et barn, Når et barn bliver alvorlig syg og indlægges. 7. Når et barn bliver alvorligt syg og indlægges Hvis vi får kendskab til ovenstående, er det vigtigt at orientere resten af personalegruppen. Børnene samles på stuerne og informeres. Det videre forløb Besøge barnet på hospitalet. Her tages gave, breve/ tegninger med. Primær pædagog har løbende kontakt til forældrene. Opfølgende snakke med børnene. 8. Når et barn oplever skilsmisser, alvorlig sygdom, o.l. Hvis vi får kendskab til ovenstående, er det vigtigt at orientere resten af personalegruppen. Den person som er tættest på barnet, eller den person som bliver valgt af barnet, bliver primær person. Spørg til de svære tanker og følelser. Giv plads til alle slags følelser. Spørg ind til barnet med hv spørgsmål. Information til forældre om, hvordan vi hjælper barnet. Følg op på samtalen. 9
9. Når personalet mister en kollega og børnene en voksen Den medarbejder der modtager beskeden om dødsfaldet, kontakter leder. Leder har ansvar for, at tage kontakt til skolen og andre implicerede parter. Leder tager kontakt til familien enten personligt eller telefonisk. Leder får konkrete facts om hændelsesforløbet (rygter manes i jorden). Der gives/sendes en buket med medfølgende brev til de efterladte. Hvilke oplysninger må videregives til personale, forældre, børn. De efterladte, får at vide hvad institutionen foretager sig i anledning af dødsfaldet. Er der noget Børneborgen kan hjælpe til med. De efterladte gives mulighed for at fremføre forventninger til institutionen i denne svære situation. Information til personale, børnene, forældre Leder informerer personalet først. Medarbejdere på ferie kaldes på arbejde, hvis dette er muligt. Vi modtager børnene på stuerne, når de kommer fra skole. Vi fortæller grundigt om, hvad der er sket. (rygter manes i jorden). Vi taler med børnene om den kollega der er død. Her er det i orden at børnene fortæller alt - både de positive og negative oplevelser, de har haft med den afdøde/døden. Når informationen er givet og der er talt færdigt, er det vigtigt at lave aktiviteter, som ikke har med døden at gøre. Det er vigtigt at man følger op på samtalen med børnene. Samme dag som børnene bliver informeret, sendes en grundig skriftlig information til alle institutionens forældre om dødsfaldet. (leder har ansvar for at dette sker). Leders videre kontakt til hjemmet Indhente oplysninger om begravelsen. Hvis familien ønsker det, vil en eller flere i personalegruppen deltage i begravelsen. Leder sørger for buket til begravelsen. Børnene kan evt. tegne tegninger/breve der vedlægges buketten. Afholdelse af mindestund Det overvejes hvordan en mindestund skal afholdes. Det kan være et bord med dug, lys og blomster. Her kan der lægges breve og tegninger. Der kan fortælles gode historier, synges en sang, og/eller holde et minuts stilhed 10
10. Udkast til brev ved dødsfald Brev 1. Børneborgen d. Kære familie til Vi har fået den sørgelige meddelelse at... s. efter lang tids sygdom, er død. Vi har efter aftale med mor/far,, valgt at skrive dette brev til Jer alle. Børneborgen har sendt kort og blomster til.., for at vise vores dybeste medfølelse med hendes/hans og børnenes situation. Vi har i dag til frugt fortalt alle børnene på Børneborgen, hvad der er sket. Der er ligeledes blevet talt om situationen i 1. og 2. U. Når en person dør, kan et barn være på virket i længere tid derefter. Børn reagerer forskelligt på et dødsfald, f.eks. vil nogle børn ikke snakke om dødsfaldet, men lader som om intet er hændt. Nogle børn græder meget, er rastløse og urolige, andre har svært ved at koncentrere sig og andre igen får ondt i maven eller hovedet. Vi må derfor i fællesskab være opmærksomme på at lytte til børnenes signaler og hjælpe dem så godt vi kan. I er altid velkomne, til at komme og få en snak med personalet om Jeres barns reaktioner, hvis I har nogle spørgsmål eller behov for en snak. Med venlig hilsen 11
Brev 2. Børneborgen d. Kære familie til.. Det er med stor medfølelse over for og hans familie, at jeg må meddele at mor/far/bror/søster er død efter længere tids sygdom. Jeg vil med dette brev bede jer forældre, snakke med jeres barn om det at tage specielt hensyn til et barn, der er ramt af denne sorg. Børnene er velkomne til at snakke med., men må være opmærksomme på, at det ikke er alle emner, han måske har lyst til at snakke om. Jeg håber vi sammen kan hjælpe både.. og os selv gennem den svære tid der følger. Skulle nogle have brug for en snak eller andet står personalet til rådighed. Med venlig hilsen Brev 3. Børneborgen d. Kære familie til... På Børneborgen har vi modtaget den sørgelige meddelelse at er gået bort. Det skete -dag d. på grund af. Vi har talt med børnene om det, der er sket, og vil også gøre det i tiden fremover. Børn reagerer på forskellig måde efter et dødsfald. F.eks. vil nogle børn ikke snakke om dødsfaldet, men lader som om intet er hændt. Nogle børn græder meget er rastløse og urolige, andre har svært ved at koncentrere sig og andre igen får f.eks. ondt i maven eller hovedet. Vi må derfor i fællesskab være opmærksomme på børnenes signaler. På Børneborgens vegne 12
11. Udkast til brev til buket 1. Kære. Vi sender denne buket, for at vise vores dybeste medfølelse. De varmeste tanker Børneborgen 12. Udkast til kort til bårebuket Kort til familien: Kære Modtag vores største medfølelse for Jeres/dit tab. Børn og personale på Børneborgen Kort til bårebuket: Med største medfølelse Børn og personale på Børneborgen 13
13. Når en muslim dør Muslimer tror, at gud vil dømme om deres liv på dommens dag. Livet er en gave fra gud. Det slutter, når gud ønsker det. Begravelsen finder om muligt sted på selve dødsdagen. Den døde vaskes omhyggeligt, lægges i en kiste og bringes til moskeen. Sørgetiden varierer fra 40 dage til et år eller mere, især hvis afdøde er barn eller meget ung. Det er almindeligt at bære mørkt tøj i sørgetiden. Efter begravelse samles familien i hjemmet i tre eller flere dage. Venner og bekendte kommer jævnligt på besøg for at trøste og tilbyde deres hjælp herunder madlavning og rengøring. Man må ikke sidde alene med sin sorg man sørger og mindes sammen. Mænd og kvinder sidder adskilt i hver deres rum. Der tændes ikke for radio eller tv og der høres ikke musik. Der gives ikke blomster til personer, der har mistet et familiemedlem. Blomster lægges kun på graven. Familien deltager ikke i fester i sørgetiden. Man mener almindeligvis, at børn ikke bør mindes om deres afdøde, men at man skal vise dem kærlighed og omsorg. Tal med forældrene herom, da dette i høj grad afviger almindelig dansk opfattelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at indvandre/flygtningefamilier kan have et meget lille eller måske intet netværk. 14. Vigtige telefonnumre Alarm 112 Nær politi Valby 36 30 14 48 Station City Halmtorvet 3314 1448 Hvidovre Hospital 38 62 38 62 Rigshospitalet 35 45 35 45 Traumecenter 35 45 31 93 Falck Healthcare 70 10 20 12 Nicole, leder mobil 21 22 42 03 Bavnehøj Skole 33 31 13 78 14