Ordinær eksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 08-06-2015 Tid: kl. 09.00-12.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige oplysninger: Husk at medbringe studiekort til eksamen Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut Hele eller dele af opgaven kan være formuleret på engelsk (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rådighed) Øvrige hjælpemidler er ikke tilladt Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk, hvor der specifikt spørges om latinske eller græske betegnelser, skal disse anvendes Ingen former for kommunikation er tilladt Side 1 af 11
Denne eksamen består af i alt 80 point, hvor de 50 point er fra korte og lange essayopgaver og 30 point fra multiple choice opgaver. De 30 multiple choice opgaver vægter hver et point. For de andre opgaver vil den enkelte opgaves vægt i point være angivet efter spørgsmålet. Under essay opgaverne er du meget velkommen til at tegne og forklare, hvor du finder det nødvendigt. På de sidste sider i dette opgavesæt er findes multiple choice spørgsmål. Du bedes indføre svarene fra disse i skemaerne herunder. (Du behøver ikke aflevere arkene med selve multiple choice spørgsmålene) SVAR SKEMA TIL MULTIPLE CHOICE SPØRGSMÅL: Mavesækken Spørgsmål nr Svar Folkesundhed Spørgsmål nr 1 B 19 B 2 D 20 A 3 B 21 B 4 E 22 C 5 E 23 C 6 A 24 A 7 C 25 B 8 C 26 D 9 A 27 C B10 D 28 B 11 G 29 B 12 E 30 D 13 H 14 D 15 C 16 G 17 B 18 B Svar Side 2 af 11
Opgave 1: Tyggemusklerne (10 point) 1.a: Navngiv (på latin) tyggemusklerne, som er angivet med pile på tegningerne herunder (4 point) A C D B A: M. Temporalis B: M. Masseter C: M. Pterygoideus lateralis D: M. Pterygoideus medialis 1.b: Hvilken funktion har hver af musklerne/hvilken bevægelse kontrollerer de (4 point)? A: Mundlukker, bagerste fibre kan trække underkæben/mandibula bagud B: Mundlukker C: Trækker underkæben fremad D: Mundlukker 1.C: Hvilken nerve innerverer (forsyner) tyggemusklerne (2 point)? Nervus mandibularis (1 point), som er en gren af nervus trigeminus (1 point) Side 3 af 11
2. Opgave om duodenum (15 point) En 45-årig mand opsøger sin praktiserende læge og klager over en dump lidt brændende smerte i den øvre del af abdomen lige under brystbenet. Denne smerte kommer ofte samtidigt med kvalme, opkast og mistet appetit. Den objektive undersøgelse viste at smerten var lokaliseret i epigastriet. Lægen henviste ham til en endoskopisk undersøgelse af mavesæk og duodenum, og denne viste tilstedeværelsen af ulcus i den proximale del af duodenum. 1. Redegør for anatomien af duodenum. Du skal komme ind på: a. Størrelse (1 point) Længde 25-30 cm b. Form (1 point) C-formet/hestesko-formet/åben ring etc. c. Lejring i forhold til peritoneum (1 point) Retroperitonealt undtagen de første par cm d. Innervation (Både parasympatisk og sympatisk) (2 point) Parasympatisk: fra n. Vagus Sympatisk: via plexus coeliacus og plexus mesentericus superior 2. Histologi af tyndtarm generelt og duodenum specifikt: a. Skitser et tværsnit af tyndtarmen og beskriv den generelle histologiske opbygning af tyndtarmen. (4 point) Fra lumen: Tunica mucosa: slimhinde, beklædt med epithelvæv Tela submucosa, bindevæv (med kirtler) Tunica muscularis, to lag muskelvæv, indre m. cirkulære fibre, ydre med længdegående fibre Tunica serosa, beklædt med serøst eprithelvæv (bughinde) Side 4 af 11
b. Beskriv hvordan slimhinden (mucosa) ændres fra den orale til den anale del af duodenum (2 point) I den første del (i submucosa) er der et stort antal Brunnerske kirtler, antallet mindskes gradvist. (1 point) Mængden og størrelse af plicae circulares øges ned gennem duodenum. (1 point) c. Nævn to typer af enteroendokrine celler i duodenum, angiv for hver af disse hvordan de stimuleres og hvad de secernerer. (2 point) S-celler: stimuleres af lav ph til at secernere secretin I-celler: stimuleres af fedt og protein til at secernere cholecystokinin CCK. G-celler: stimuleres af peptider og aminosyrer,( og også n. Vagus, gastrin releasing peptide) til at secernere Gastrin. K-celler: stimuleres af glucose til at producere gastrisk inhibitorisk peptid (GIP) 3. Hvor i duodenum optræder mavesår oftest og hvorfor? (2 point) Mavesår ses hyppigst i bulbus duodeni /den orale del, da slimhinden er meget udsat for den sure chymus indtil papilla major. Side 5 af 11
3. Opgave om coricyklus (5 point) Cori-cyklus er en metabolisk proces, hvor der først sker en produktion af laktat (mælkesyre) via forbrænding af glukose, og derefter en omdannelse af laktat til glucose. I det følgende skal du beskrive cori-cyklus: 1. I hvilket væv dannes laktat? I muskelvæv (og i røde blodceller) 2. I hvilket væv omdannes laktat til glukose? I leveren 3. Hvornår foregår coricyklus? Ved hårdt muskelarbejde/ved anaerob forbrænding af glukose 4. Hvor meget energi frigives ved forbrænding af glukose til laktat? 2 ATP pr glukose 5. Hvor meget energi forbruges ved dannelsen af glukose fra laktat? 6 ATP pr produceret glukose 4. Fordøjelse og optag af kulhydrater (10 point) 1. Nævn de to vigtigste disakkarider, som vi indtager via kosten, og fortæl for hver af disse, hvilke enheder de består af (3 point): Sukrose + laktose (1 point) Sukrose: glukose + fruktose (1 point) Laktose: glucose + galaktose (1 point) 2. Beskriv hvor nedbrydningen af ovenstående 2 typer disakkarider finder sted, og hvilke enzymer, der er involveret (4 point) Nedbrydningen af disakkarider til monosakkarider foregår i børstesømmen på enterocytterne af sukrase og laktase. (Hvis der er nævnt maltose i spørgsmål 1, kan der gives et point for at nævne maltase i dette svar) 3. Beskriv hvordan kulhydrater optages i enterocytterne (3 point) Kulhydrater optages som monosakkarider Galactose og glucose ved sekundær aktiv transport/symport med Na+. Fructose ved faciliteret diffusion Side 6 af 11
4. Lipoproteiner (10 point) 1. Lipoproteiner er komplekse strukturer der indeholder bl. a. apolipoproteiner. Hvilke andre stoffer består lipoproteiner af, og hvad er lipoproteiners strukturelle opbygning (3 point) Hydrofob kerne af lipider og cholesterolestere, omkranset af kappe af apolipoproteiner og frit cholesterol og fosfolipider 2. Hvilke funktioner har apolipoproteinerne? (2 point) Strukturelle komponenter der med deres amfifile egenskaber fastholder lipoproteinerne i opløsning Som ligander til membranreceptorer på målcellerne (vigtigt for lipoproteiners omsætning)/genkendelse af typen af lipoproteiner 3. Skriv de fem forskellige typer af lipoproteiner i rækkefølgen størst til mindst. (3 point) Kylomikroner, VLDL, IDL, LDL, HDL (op til 2 point for at nævne alle 5, + 1 point for rækkefølge) 4 Hvilke to typer lipoproteiner dannes i leveren? (2 point) VLDL, HDL Side 7 af 11
MULTIPLE CHOICE OPGAVER Mavesækken 1 Mavesækkens anatomi. Hvilket bogstav markerer fundus gastricus? A B C D E A B C D E 2 Mavesækkens anatomi. Hvilket af nedenstående udsagn om mavesækkens blodforsyning er korrekt? A Højre halvdel af curvatura minor forsynes af aa. gastricae breves B Venstre halvdel af curvatura major forsynes af a. gastrica sinistra C Fundus forsynes af a. splenica D Arteria gastroduodenalis er en gren af a. hepatica communis E Arteria gastrica dextra er en gren af a. mesenterica superior 3 Mavesækkens anatomi. Dette krøs hænger som et forklæde fra mavesækkens curvatura major. A Peritoneum parietale B Omentum majus C Omentum minus D Mesenteriet E Mesocolon 4 Mavesækkens anatomi. Hvilket af følgende organer støder IKKE op til til mavesækken? A Splen B Pancreas C Duodenum D Colon transversum E Trachea 5 Mavesækkens anatomi: Hvilken af disse kranienerver er involveret i mavesækkens fysiologi? A II B IV C VI D VIII E X Side 8 af 11
6 Mavesækkens fysiologi. Et spædbarn på 6 uger bliver undersøgt, da det kaster eksplosivt op efter hvert måltid. Lægerne finder ud af, at problemet skyldes nedsat tømning af mavesækken. De mistænker, at der er forsnævringer i følgende del af mavesækken: A Pylorus B Fundus C Cardia D Rugae E Curvatura major Mavesækkens celler A ECL-celler B Mukøse halsceller C Parietalceller D Hovedceller E D-celler F I-celler G G-celler H S-Celler I Fovolae gastricae For hvert af nedenstående udsat, vælg fra ovenstående liste hvad der bedst passer til udsagnet 7 Producerer mavesyre 8 Producerer intrinsisk faktor 9 Producerer histamin 10 Producerer pepsinogen 11 Producerer gastrin 12 Producerer somatostatin Farmakologi mod syrerelaterede sygdomme A B C D E F G H Midler Loperamide Acetyl-salicyl syre Cimetidine Omeprazol NSAIDS Amoxicillin Misoprostol Sucralfat Vælg fra ovenstående liste de midler, der har følgende egenskaber. Samme type middel kan have flere egenskaber. 13 Har syreneutraliserende effekt og påvirker ikke produktion/sekretion af mavesyre 14 Er en protonpumpeinhibitor 15 Er en histamin H 2 receptor antagonist 16 Er en prostaglandinanalog Side 9 af 11
17 Mavesækkens produktion af mavesyre. Følgende gælder for produktion/sekretion af mavesyre: A Sekretionen inhiberes af gastrin B Sekretionen stimuleres af histamin C Sekretionen begynder, når der er mad i mavesækken D Sekretionen stimuleres af nervus glossopharyngeus E Sekretionen stimuleres af somatostatin 18 Mavesækkens produktion af mavesyre. Hvad påvirker IKKE produktion/sekretion af mavesyre? A Stimulering af vagus nerven B Cholecystokinin C Histamin D Gastrin E Acetylcholin Folkesundhed 19 Overvægt og fedme. Følgende gælder for selektionsbias i undersøgelser af højde og vægt: A Medfører risiko for at BMI vurderes højere end ved objektivt målte værdier B Giver systematiske fejl i BMI mål C Kan kontrolleres statistisk D Opstår når forholdsvis flere overvægtige deltager i en stikprøve i forhold til målgruppen 20 Overvægt og fedme. Hvilket af følgende udsagn om fedme i Danmark er korrekt? A Der er flere overvægtige mænd end kvinder B Fedme er mere udbredt i de højere sociale grupper end i de lave C Overvægt defineres ved et BMI>18,5 D Risikoen for overvægtsrelaterede sygdomme er større for overvægtige mænd end for overvægtige kvinder 21 Overvægt og fedme. Hvilket udsagn om risikoen for at udvikle fedme (i Danmark) er korrekt? A Fælles miljø har en stor indflydelse på udvikling af fedme B Der er en positiv korrelation mellem forældres og børns vægt C Genetisk betingede elementer har ingen indflydelse på udvikling af fedme D Det individuelle miljø i form af den enkeltes livsstil spiller en mindre rolle i forhold til udvikling af fedme 22 Social ulighed i kostvaner. Hvilket af følgende udsagn vedrørende social ulighed og kostvaner er korrekt? A Kostvaner er i modsætning til fedme ikke associeret til uddannelseslængde B Der er sket en signifikant stigning i sunde kostvaner blandt folk med lavt uddannelsesniveau fra 2006-2010 C Der er sket et signifikant fald i usunde kostvaner blandt folk med højt uddannelsesniveau fra 2006-2010 D Kostvaner og socialt tilhørsforhold er ikke associerede Side 10 af 11
Anbefalinger om kostsammensætning Energikilder A Fedt B Kulhydrater C Proteiner D Mættede fædtsyrer og transfedtsyrer E Vand Vælg fra ovenstående liste af energikilder, den der passer bedst til hvert af følgende udsagn 23 10-20% af energiindtaget anbefales at komme fra denne kilde 24 Maksimalt 30% af energiindtaget anbefales at komme herfra 25 50-60% af energiindtaget anbefales at komme herfra 26 Højst 10% af energiindtaget anbefales at komme herfra Teorier om udvikling af fedme A B C D Energikilder Genotype Fænotype The thrifty phenotype hypothesis The thrifty genotype hypothesis Vælg fra ovenstående liste af energikilder, den der passer bedst til hvert af følgende udsagn 27 Underernæring i fostertilstanden og i den tidlige spædbarnsalder kan medføre en tilpasning i glucose/insulin metabolismen med henblik på at øge overlevelseschancerne. 28 Er bestemt dels af gener og dels af miljøforholdene. 29 Det sæt egenskaber, der kan iagttages ved fotografering, måling og vejning og andre obervationer 30 Gennem evolutionen er der sket en genetisk selektion af individer, der har haft evnen til at oplagre energi i fedtvævet i tider med rigelig føde for at kunne overleve i tider med fødemangel/sult. Side 11 af 11