MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE

Relaterede dokumenter
HVA ER NORSK GENRESSURSSENTER

Biodiversitetsgårde i Danmark

En kort presentasjon og nytt siden siste institusjonsseminar, februar 2008 av Jessica Kathle

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde Nationalmuseet.

Strategi for det danske arbejde med jordbrugets plantegenetiske ressourcer

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner

Fødevareklynge Randers - en bæredygtig vision?

Hvad gøres for at få genmaterialet fra NordGen markedsført og brugt?

Hvor finder man fremtidens resistensgener? Plantekongres Januar 2014 Morten Rasmussen

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Jordbrugets plantegenetiske ressourcer i Danmark

DEN LEVENDE KULTURARV

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Referat fra møde i Udvalget for Plantegenetiske Ressourcer torsdag den 24. maj 2018 i Landbrugsstyrelsen, København

Oceaner af klasse og stil

Bevaring af den levende kulturarv

Vilde planter som fødevarer. - Fra vision til hverdag. Niels Ehler Cand. Hort., ph.d.

Biodiversitet er mere end gamle danske dit og dat

Elementbeskrivelser - Beplantning

Kartoflens genetiske puslespil

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin

Fra genbank til spisebord

Havefrø. Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. LISE C. DELEURAN AARHUS UNIVERSITET

ÆNDRINGSFORSLAG 1-104

AARHUS UNIVERSITET 9 MARTS, 2010 KVALITETSANALYSER FRA SÅNING TIL SALG. Birte Boelt DANSEED

Bynatur og livskvalitet

Kød, mælk og ost fra gamle nordiske husdyrracer

Den fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd?

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Opbevaringsguide til frugt & grønt

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Indhold:

Udbytte og proteinindhold i byg under forventede fremtidige klimaforhold med forhøjet temperatur, [CO 2 ] og [O 3 ]

Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis

Nordic. Organic Conference. 1 st May Gothenburg, Sweden. at The Swedish Exhibition Centre. Vägen till ökad uthållighet i livsmedelskedjan

SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE!

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Økologisk Arealtilskud Lene Vejbæk og Per F. Ahle

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

På kurser med hortonom Bente Mortensen, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter.

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Høring over udkast til bekendtgørelse om skovfrø og -planter

Forædling af nordamerikanske nåletræer hvad er nået og hvad kan yderligere opnås?

12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Undervisningsbeskrivelse

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening,

1. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER

Arvelige sygdomme. Blodtyper. Testosteron

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 127 Offentligt

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance

Besøg biotopen Heden

Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance. Dias 1

Biodiversitet i skov. Ry, september 2010 Nora Skjernaa Hansen. Fotograf Ole Malling

Hvilke sorter skal der vokse på marken?

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

Undervisningsbeskrivelse

PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer

København, den 10. april 2015 Sagsnr.:

Det bæredygtige måltid. Birgitte Escherich, Direktør, partner Cand. scient. pol., kok

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

Diætistmøde 25. og 26. september Grethe Andersen, Chefkonsulent, Måltider og Ernæring

Tag din have med, når du flytter

Havnestiger - Produktbeskrivelse

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: Slutrapport

We are in. Alnarp, Sweden. Ås, Norway. Årslev, Denmark. Svalbard. Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab.

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND

Handlingsplan for jordbrugets plantegenetiske ressourcer

PAPEGØJE SAVNES klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

Økologisk planteforædling

Signatur Foto Vare nr. Beskrivelse Antal

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

Undervisningsbeskrivelse

Gode gamle æblesorter

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden?

Lad det vokse -1. Du høster, hvad du sår.

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Den skønne Sankt Hans.

FREDERIKSHAVN & OMEGNS HAVEKREDS ARRANGEMENTER i 2007.

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Transkript:

MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE Morten Rasmussen SEMINAR: TIRSDAG 1. SEPTEMBER KL. 14.00 18.00, LITTERATURHUSET I OSLO Arrangør: Oikos Økologisk Norge, med støtte av Landbruksdirektoratet og forskningsprosjektet COBRA

MATPLANTER BEVARING OG BRUG AF PLANTEGENETISKE RESSOURCER Morten Rasmussen Seniorrådgiver, Norsk genressurssenter morten.rasmussen@nibio.no

HVAD VIL JEG TALE OM? Hvad er en plantegenetisk ressource og hvorfor er den vigtig? Bevaring i Klonarkiver og Frø-genbank Hvad er bærekraftig brug? Hvorfor skal vi bruge mangfolden? Hvilke udfordringer står vi overfor?

PLANTEGENETISK RESSOURCE Al biologisk mangfold, som har noget med vores nytteplanter at gøre; al forskellighed, der udspringer af forskelle i generne. Og som potentielt kan bruges til at tilpasse og forbedre vores kulturplanter: Tid: Nye sorter, ældre sorter udgået af markedet, gamle sorter, sorter fra det tidlige industrialiserede jordbrug, gamle landracer af kulturplanter, arternes oprindelige stamformer, vilde slægtninge Teknik: Velbeskrevet forskningsmateriale, mutanter, «genetic stocks», DH-populationer, NIL s, markørpopulationer, etc Tilasning: Eksotisk materiale, ikke klimatilpasset, men indeholdende vigtige gener!

ENGENE «NORGES REGNSKOVE» DE VILDE SLÆGTNINGE

Feed the 9 11 billions!

HVORFOR VIGTIG? Al bærekraftig fødevare-produktion er baseret på adgang til tilpassede plantesorter. Tilpassede, sorter der spirer, vokser, blomstrer og modner på ret tidspunkt. Som tåler lange dage om sommeren, kort vækstsæson og lave temperaturer her Robuste sorter, som giver stabilt, sundt / frisk og godt udbytte af høj kvalitet. Med færrest mulige indsatsmidler. Sorter skifter over tid - nye sorter er vigtig for at opretholde produktivitet. Landbrug arbejder med liv!

KLONARKIVER OG FRØGENBANKER

BEVARINGS METODE ~ GENETIK Nogle arter reproduceres med frø. Da giver frøet en planter, der er identisk med moderplanten. = bevares som frø Frø-genbank Nogle planter reproduceres ved stiklinger, podekviste, knolde eller rod/udløbere. Frø vil give en «ny/anden» sort. = bevares som klon Klonarkiv / mark-genbank

Frø-genbank - NordGen Aktiv samling Alnarp Sverige Basissamling - Årslev Danmark Sikkerhedslager Svalbard Norge

KLONARKIVERNE 21 i Norge Frugt æble, pære, blomme, kirsebær Bær ribs, solbær, stikkelsbær, bringebær Grønsager rabarber, løg, potet Specielle arter f.eks. humle Prydplanter stauder, roser, buske, træer 2 x 2 individer, 2 lokaliteter Placeret ved universiteter, forskningsinstitutter, museer, botaniske haver, bygdetun, og private.

BÆREKRAFTIGT BRUG HVORFOR SKAL VI BRUGE MANGFOLDEN?

GENETISKE LØSNINGER PÅ Klimaforandringer Varmere, mere regn, tørkeperioder, mere ustadigt Miljø-skånsomt jordbrug Færre bekæmpelsesmidler, mindre gødskning Udnytte økosystem-tjenesterne bedre Udnytte den levende jord bedre Resistens mod (nye) sygdomme og skadevoldere Bedre næringsstof-udnyttelse Markedstilpasning - kvalitet

EKS.: ENKELTE GENER - MUTATIONER Løsningslag for frø Dværg-gener i korn Meldug-resistens i byg

Frø-kæden - Værdikæden for frø & formeringsmateriale

Generic genetic - knowledge Plant biotechnology methods Værdi-kæden for frø & formeringsmateriale Society Consumer Plant genetic resourcdes - variation Food industry - processing Plant breeding research Comodity trade Pre-breeding - adaptation Plant breeding - variety production Testing /registr ation Seed production Marketing Grower

Generic genetic - knowledge Society Plant biotechnology methods Consumer Plant genetic resourcdes - variation Food industry - processing Plant breeding research Pre-breeding - adaptation Plant breeding - variety production Testing /registr ation Seed production Marketing Grower Comodity trade

? Plant Pre-breeding Generic Plant genetic Plant - Plant Testing genetic biotechnology resourcdes breeding adaptation breeding /registr - - variation - variety knowledge research ation methods production Grower Comodity Food trade industry - Society Seed Marketingprocessing Consumer production

UDFORDRINGER!

HVOR STÅR VI NU? Øget behov for klimatilpasning!! Grøn omstilling/miljømål/bærekraftig intensificering bærekraftig madproduktion Ressourcekrævende, - bioenergi? Forædling i færre afgrøder, på færre lokaliteter Begrænset afprøvning af sorter Snæver frøproduktion få sorter til større markeder «Forældreløse afgrøder» - ingen forædling, ingen frøproduktion Behov for at fastholde og udvikle kernekompetancer Mister biodiversitet! Arter og biotoper forsvinder Behov for en fordoblet madproduktion i 2050 globalt

HVAD HAR VI? Nye præcisionsmetoder til forædling Voksende samarbejde om brug af genressourcer Har en begrænset men vigtig & dygtig Norsk planteforædling Nye netværk med ambitioner for de «forælderløse arter» Deltagerbaseret forædling i gang? Begyndende «In Situ bevaring» af vilde slægtninge Færder Øget interesse og øget bevidsthed! Madspild Bio-mangfold Klima og miljøhensyn Politisk bevågenhed Ingen andre gør arbejdet for os, vi må selv i gang!

Tak til Oikos Åsmund Asdal NordGen Nina, Kjersti og Anna på NGRS

TAKK FOR OPPMERKSOMHETEN! - og for at klare min «danske dialekt».