Biodiversitet i skov. Ry, september 2010 Nora Skjernaa Hansen. Fotograf Ole Malling

Transkript

1 Biodiversitet i skov Ry, september 2010 Nora Skjernaa Hansen Fotograf Ole Malling

2 Biodiversitet er Alle arterne og deres samspil, f.eks spætter, hvis huller også bruges af perleugler svampe, som hjælper træer med at svampe, som hjælper træer med at optage næring fra jorden

3 Biodiv er også Genetisk variation indenfor arter Nogle individer af nordmannsgran får ikke lus og behøver derfor ikke sprøjtes brug de gener i avlen! Nogle individer af ask bliver ikke syge (endnu i hvert fald) avl videre på disse Forskellige gener giver mulighed for naturlig selektion, altså gradvis tilpasning til nye forhold

4 Og ikke mindst Naturtyper og samspil mellem dem Skovbryn er artrige, fordi de ligger mellem lukket skov og åbent land Strandeng er speciel fordi havet påvirker med salt og vand Åen oversvømmer engene, som får næring fra åen Hvis en naturtype forsvinder eller fungerer dårligt, påvirker det andre

5 Naturen er kompleks Vi kender slet ikke alle arter Og endnu mindre alle samspil mellem arter og mellem naturtyper Eller variationen indenfor arterne Naturen er måske som et stort træ vi ser stammen foran næsetippen, men hverken rødderne eller livet i træets krone. Når vi piller for meget, kan det få uventede konsekvenser.

6 Hvor er biodiv vigtig? Vi lever af naturen. Det er naturens variation, som får den til at fungere i det lange løb. En rig natur kan give os endnu mere mad, medicin, materialer, energi osv. Vi bruger naturen til afstresning og oplevelser. Vi kan ikke forudse, hvad vi får brug for i fremtiden. Vi har et etisk ansvar for at bevare naturen for efterkommerne.

7 Status: det meste skov er temmelig ensformigt flere nøgleelementer, tak Fotograf Ole Malling

8 Truede arter i skov hvorfor? Siden 1850 er 155 arter, der er knyttet til skov forsvundet. En fjerdedel af alle skovtilknyttede arter er på Rødlisten. 800 Rødlistede arter tilknyttet skov 1997 Antal Forsvundet Akut truet Sårbare Sjældne Skovbryn Gammel skov Løvskov Nåleskov Sumpskov Urørt skov I alt Kilde: Danmarks Statistik et al

9 Gamle træer og dødt ved -> bedre skovnatur Fotograf Ole Malling

10 Fotograf Ole Malling Mere variation i skovene skovgræsning tilladt igen

11 Vand, tak! Skovenes søer, sumpe og ferske enge er i stor stil blevet drænet og tørlagt. Rødgran frem for sump Men rødgranen trives ikke der, så nu genskabes en del skovsumpe og søer. Ellesump og askemose er spændende naturtyper, som der er for lidt af. Mange arter knyttet til vand og sump i skoven er derfor truede.

12 Opskrift på bedre skovnatur 4 x V Vand Ved (dødt ved og gamle træer) Variation (lys-skygge, vådt-tørt, nyt-gammelt) Varighed (skovbund og træer er ofte længe om at udvikle maksimale naturværdier)

13 Eksempel på formidling Åbn øjnene for det man normalt ikke ser kasse med rigtige insekter som lever i skoven

14 Virkeligheden vækker begejstring

15 Den gode historie Det er ofte fascinerende at få kendskab til en enkelt art Eghjort Forsvandt fra DK ca Lever i lysåbne skove med gamle ege- og bøgetræer og dødt ved Europas største bille (op til 9 cm) 5 år som larve (op til 11 cm) Nogle uger som voksen Lyder som helikopter når den sværmer Bruger de store kæber til at kæmpe om hunnerne, ligesom kronhjorte

16 Viden og sammenhæng Biller, som lever i mulm i hule kæmpetræer Den store er eremit, som er en EU-beskyttet art Hvem har skidt i mulmen? Rødmus Flagermus Eremit (største lorte!) Grøn guldbasse Stort pragttorbist

17 Udfordringer og muligheder skov og biodiversitet Skovrejsning hvor og hvordan Klimatilpasning robusthed og variation Bioenergi potentiale men med risici Bæredygtig skovdrift og ekstra hensyn Benyttelse vs beskyttelse

18 DN engagerer sig i skovene Hvorfor? biodiversitet - halvdelen af rødlistede arter friluftsliv - mest besøgte fritidstilbud drikkevand - her sprøjtes stort set ikke klima lagring af kulstof og træ som vedvarende energi bæredygtighed - her kan mange interesser kombineres Hvem? DN s lokale frivillige og skovnetværket Skovbrugerrådsrepræsentanterne Forretningsudvalget & Naturfagligt Udvalg Sekretariatet

19 Skovnetværk i DN Gammelt: Et netværk af DN s repræsentanter i skovbrugerrådene netværket er hvilende Nyt: Et skovnetværk for alle interesserede DN-aktive ([email protected]) med brugerrådsrep. som vigtige deltagere sætter skovnatur højere på dagsordenen lokalt og centralt ved at inspirere og motivere virker kun hvis deltagerne yder og nyder

20 Det vil DN opnå også i skovene Mere natur - skovrejsning Bedre natur dødt ved, vand, urørt skov og naturplejeskov Sammenhængende natur Adgang til naturen Fotograf Ole Malling

21 Skovrådet og skovpolitisk udvalg Skovbrugerråd Påvirke skovejere (også kommuner og kirker) Sprede viden og vække debat Naturens vagthund - klagesager Nationalt og lokalt lobbyarbejde DN s indflydelse Fotograf Ole Malling

22 Projekt Evighedstræer

23 Evighedstræer Sætter fokus på de store, gamle træer Naturværdier, gode historier og naturoplevelser Vi vil have stat, kommuner og ejere til at tage ansvar