Nr. 86 Klubtidsskrift for medlemmer 2009-4

Nr. 86 Klubtidsskrift for medlemmer 2009-4

DKW-klubber i udlandet Tjørnegårdsvej 20 Stouby 8983 Gjerlev Tlf.: 86 47 48 31 E-mail: p.hegaard@tdcadsl.dk Webside: www.dkw.dk Auto-UnionVeteranen Clube.V. Andreas Ptack Entenhof 18 D-72768 Reutlingen Deutschland Deutsche DKW Club e.v. Holker Behnke Adolf-Diesterweg-Ring 10 03130 Spremberg DKW Motorrad Club e. V. Andreas Führer Ohlacker 45 35581 Wetzlar Deutschland Munga - IG Königsteinerstrasse 67 D- 45529 Hattingen Deutschland af 28. juni 1975 Klubben er et interessefællesskab for ejere og interesserede i de af Auto-Union og de af moderfirmaerne Audi - DKW Horch og Wanderer producerede køretøjer og motorhistoriske effekter, samt IFA totakts køretøjer. Formål: at bevare så mange af de ovennævnte køretøjer og motorhistoriske effekter som muligt, samt udbrede kendskabet til disse, ved at afholde træf, udstillinger og anden sammenkomst, samt at fremme et godt kammeratskab ved indbyrdes at hjælpe hinanden. Som medlem af Dansk DKW Club optages personer, organisationer og bedrifter, som har interesse for de ovennævnte veteranmotorcykler og automobilmærker. Dansk DKW Club er medstifter og medlem af Motor-historisk Samråd (MhS) Redaktion Lars Chr. Larsen (ansvarshavende) Skolegade 8 st 8850 Bjerringbro Tlf. 29 26 61 72 e-mail: dkw.lars.larsen@bknet.dk e-mail: lchrlarsen@gmail.com Forsidebillede: Fabriksfoto: F12 /45 Bagsidebillede: En reklame for forsikringsselskabet E-forsikring Eftertryk kun med kildeangivelse. Men ved artikler, kun med skriftlig tilladelse. Svenska AUDI-DKW Klubben Stephan Lund, Lervikstorpsvägen 14 S-18495 Ljusterö Sverige Norsk DKW Union Glenn Bergseth N-3648 Passebekk Norge DKW Club Nederland Eric Cox Florijnhof NL-5551 VM Valkenswaard Holland DKW Club Belgie Marc Casteels Dorpheidestraat 31 B- 3590 Diepenbeek Belgien DKW Oweners Club CH Walter Steffen Nägeliweg 3A CH-8274 Tägerwilen Schweiz Amicale Auto-Union France Michel Pesquet 2,Samadet F-33730 Noaillan Frankrig DKW Club Prag Mirko Jedlicka Pod Terebkou Nr.3 CS-14000 Praha 4-Nusle Tjekkiet DKW Club Östereich Itzlinger Hauptstrasse 48 A-5020 Saltzburg Østrig DKW Owners Club of GB Tony Bailey 6 Swinbrook Road Carterton Oxon OX18 1 DS UK England

Dansk DKW Clubs bestyrelse I dette Nummer: Formand: Per Hegaard Larsen 86 47 48 31 p.hegaard@tdcadsl.dk Overordnet ansvar Næstformand: Brian Madsen 97 19 20 82 brianschou@madsen.mail.dk Udstillinger, Klub promotion, aktiviteter vest Kasserer: Hans-Willy Rasmussen 54 43 46 45 hwbr@nanet.dk Klubregnskab, kontingent indbetaling Ind- og udmeldelser Sekretær: Hans Lindegaard 45 89 14 96 enrum@worldonline.dk Udstillinger, Klub promotion, aktiviteter øst Best. medlem: Henrik Hjort 40 45 03 35 dkwifahen@msn.com Løbskonsulent Best. medlem: Flemming Søe Pedersen 74 83 37 02 flsoe@dbmail.dk Løbskonsulent vest Best. suppleant: Preben Boisen 57 52 50 40 gcb@webspeed.dk Side 4 Erindringer fra Roskilde Ring Side 13 Referat fra Generalforsamlingen d. 8. november Side 16 Indbydelse til forårsfesten 2010 Side 17 Løvfaldsturen 27. september Side 20 Zschopauer urtid Side 22 Præsentation af den nye hjemmeside redaktør Danske Bank, Holmens Kanal 2-12, 1092 København K. Reg. Nr. 1551 - Konto Nr. 5313066 SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK9730000005313066 Restaureringskonsulenter med mere. Motorcykler: Poul Erik Sejrsen 86 95 01 08 DKWsejersen@bakkegaarden.dk Biler, Auto-Union: Hans-Willy Rasmussen 53 43 46 45 Biler; førkrigs: Per Hegaard Larsen 86 47 48 31 Biler,IFA/Wartburg/Klubbens specialværktøj, Bladarkiv, salg af gamle numre og bladbytte. Hans-Willy Rasmussen, 54 43 46 45 hwbr@nanet.dk Forsikring: Per Hegaard Larsen 86 47 48 31 p.hegaard@tdcadsl.dk Håndbogsarkiv for MC og biler: Per Hegaard Larsen, 86 47 48 31 p.hegaard@tdcadsl.dk Bladredaktion: Lars Chr. Larsen 29 26 61 72 dkw.lars.larsen@bknet.dk Side 23 Kryds & Tværs 86 Side 24 Værkstedssiderne Side 26 Køb-Salg og nye medlemmer Side 27 Løsning af opgaver mm. Side 28 Forsikringsreklame Aktivitets oversigt: 2010 27.-28. februar Bilmesse i Fredericia A.P. Nielsen 40276464 3. marts Onsdagsmøde hos Ove Blankschön tlf: 59181247 27.marts Forårsfest hos Preben Boisen Tlf: 57525040 (se indbydelse her i bladet) 27. marts Stumpemarked i Herning 10. april Bilmesse i Frederiksborg Centeret Steen Jørgensen 76400014 www.bilmesse.dk. 5. maj Onsdagsmøde hos Jannie og Jan Lemming Tlf: 57668300 9. maj Forårstur ved Brian og Flemming Tlf: 97192082-74833702 5. juni (grundlovsdag) MHS køredag med start fra Preben Boisen i Kværkeby Tlf: 57525040 25.-27. juni Midsommertræf på Sydsjælland (www.feddetcamping.dk) Hans-Willy 54 43 46 45og Peter Olsen 7. juli Onsdagsmøde hos Tove og Richard Hounsgaard Tlf: 55727092 23.-25. juli 37. Int. AUTO-UNION træf i Sevenum i Holland 4. august Onsdagsmøde hos Marianne og Vagn Olsen Tlf: 54131505 28.-29. august Sensommertræf 1. september Onsdagsmøde hos henrik Hjort Tlf: 50712518 3. oktober Løvfaldstur ved Hans Lindegaard Tlf: 45891496 23.-24 oktober Bilmesse i Fredericia A.P. Nielsen 40276464 06. November Bilmesse i Frederiksborg Centeret Steen Jørgensen 76400014 www.bilmesse.dk. 13. November Stumpemarked i Herning 5. december Julemøde øst ved Christina og Frode Blankschön Tlf: 59182327 Stof til Skylleporten nr. 87 senest d. 15-02-2010

Erindringer fra Roskilde Ring Jens Munkedal fortæller om sin tid som mekaniker for Palle Ancher Af Hans Henrik Pedersen. I forbindelse med generalforsamlingen i Dansk DKW Club, søndag 8. November, viste Jens Munkedal gamle motorsportsfilm og fortalte om sin spændende tid som racermekaniker for bl.a. de legendariske DKW-kørerere Mogens Ludvigsen og Palle Ancher i første halvdel af 1960 erne: Jeg har været rigtig heldig, at mit arbejde hele livet har været min hobby. Det er 52 år siden, vi startede. Jeg kom i lære hos Poul Rasmussen, DKW- og Mercedesforhandler i Hørsholm. Rasmussen solgte desuden DKW- og Horex motorcykler, så jeg har prøvet det hele. Allerede som andenårslærling blev jeg involveret i væddeløb med DKW på Roskilde Ring. Jeg stod sådan set for det hele alene. Der var ingen, jeg kunne spørge, for ingen af svendene interesserede sig for DKW-mærket. Det blev bare betragtet som en knallert. Det var jo et Mercedesværksted Jens Munkedal fortalte levende om sin spændende tid i 1950 erne og 1960 erne, hvor meget fortsat var præget af glad pionér ånd. Fik lov at bygge racer op fra grunden Den første opgave, jeg fik, var at ombygge en Midget racer til Formel Junior med AU 1000 motor i. Den skulle vores mester, Poul Rasmussen, selv køre i, og han havde fundet ud af, at man godt kunne bruge Midget raceren, hvis den blev skåret op på langs og gjort et stykke bredere. Det gik jeg og lavede. Ingen af svendene kunne svejse med hverken elektro eller noget, så det måtte jeg gå og lære mig. Efter fyraften gik jeg og svejsede rør sammen. Helt fantastisk at tænke tilbage på, at en andenårs lærling får lov at bygge en racerbil op næsten fra bunden, funderer Munkedal. Karrosseriet fik vi banket op i aluminium hos Uno Jensen, og det blev en meget fin racer, men min mester kørte kun to løb i den. Første gang lejede han Roskilde Ring, og her satte han absolut men uofficiel banerekord. Han var helt tosset. Han sad med den ene arm ude langs siden, og da han kom tilbage havde han slidt huden af knoerne. Det havde han ikke lagt mærke til, så hidsig var han. Det skulle bare gå stærkt! Poul Rasmussen tog efter succesen alene til Finland for at deltage i Djurgårdsløbet, hvor man skulle køre Formel Junior.

Han havde ikke mekaniker med, det skulle være så billigt som muligt, og ved træningen kørte han i den hurtigste tid. Flot når man tænker på, at der var kørere fra hele Europa med, nikker Jens Munkedal anerkendende. Men det gik galt, selv om han førte, til der manglede fire-fem omgange: Raceren faldt fra hinanden DKW en faldt fra hinanden. Han havde ikke spændt den efter, da han havde trænet, så alle seks bolte ved gearkassen var gået løs, og så knækkede krumtaphuset. Vandet fossede ud, og motoren satte sig. Det var jo sådan set hans egen skyld, han skulle have spændt alle boltene efter, men vi fik da svejset krumtaphuset, og han kørte så et løb mere, men motoren holdt ikke. Motoren var købt hos en tuningsekspert ved navn Gerhard Mitter fra Leonberg ved Stuttgart. Mitter havde tunet den ved at placere balsatræ rundt i motoren for at hæve kompressionen i bunden. Dette balsatræ løsnede sig, og det væltede rundt inde i motoren, som ikke kunne tygge alt det træ. Jens Munkedal gik herefter i flere uger for at montere nyt balsatræ og var sågar under en prøvekørsel ved at smadre både vognen og sig selv: Prøvekørslen foregik ved værkstedet på en sidevej ud mod Usserød Kongevej. Bilen fik hele armen, men min ene træskostøvle var kommet i klemme nede i rammen, så jeg kunne ikke trække benet tilbage, og sømmet var helt i bund, og jeg nærmede mig Kongevejen med 150 km/t, fortæller Jens Munkedal med et smil for han overlevede jo! Nikkede lastbil en skalle Det lykkedes få meter før Kongevejen at få benet fri. Jens Munkedal fik i stor fart drejet raceren ind på værkstedet og ind under en lastbil, som han nikkede en skalle med panden Hjertet var lige ved at hoppe ud, og jeg kunne jo ikke så godt fortælle nogen om det. Det var noget af en oplevelse. Trods alle den unge lærlings anstrengelser tabte Poul Rasmussen tålmodigheden med Formel Junior raceren og solgte skidtet. Det kunne være spændende at vide, hvor den i dag er henne, det var en rigtig fin racer, bemærker Munkedal, der straks får information af Dansk DKW Clubs Arne A. Jørgensen, som fortæller, at racerbilen stadig eksisterer. Den første ejer efter Rasmussen var Poul Andersen i Svinninge. Raceren står nu hos en anden entusiast, Kai Daugaard Madsen i København, som er ved at restaurere den. Kort tid efter at Formel Junior raceren blev opgivet, kom Poul Rasmussen med to unge knægte, Palle Ancher og Mogens Ludvigsen, som ville køre DKW på Roskilde Ring. Gennem de følgende seks år lavede Jens Munkedal ikke ret meget andet end at tune bilernes opsætning og servicere dem.

Det første år kørte de to unge DKW-kørere i AU 1000. Mogens Ludvigsen vandt DM i sin 1000 S er, Palle Ancher blev nummer seks eller syv i biler, hvor Jens Munkedal egenhændigt havde tunet motorerne med inspiration i bl.a. Mitters balsa-tuning. (Mogens Ludvigsen vandt første afd. af DM i en Saab og resten i Auto Union 1000S, supplerede Arne A. Jørgensen efter foredraget). Ingen ørn til det køretekniske SAAB dominerede på Roskilde Ring. SAAB havde sågar en kører, som fik støtte fra fabrikken (Keld Hansen). Året efter kom DKW Junior, som var meget lettere end AU 1000 og lettere at få til at køre på den rigtige måde, når først hjulenes bolthuller var blevet forstærket til løbsbrug. Mogens Ludvigsen holdt af jobmæssige årsager op med at køre, og Jens Munkedal kunne nu koncentrere sig om at arbejde for Palle Ancher, der nok var en frisk fyr men ifølge Munkedal ikke nogen ørn til det tekniske, endsige køretekniske. Han havde bare modet, bemærker Jens Munkedal. Men han havde svært ved det med koblingspunkt og korrekt gasgivning og startede altid sidst han holdt bare gassen på og overhalede alle konkurrenterne, erindrer den trofaste mekaniker, der havde fire sæsoner med Palle Ancher, som også prøvede at køre jordbaneløb, men dét gik slet ikke. Det tekniske lå ikke til Ancher. Det var klampen i bund og så af sted. Da han omsider lærte det med at fjedre på koblingen, begyndte han at brænde koblingerne af i løbene, så ofte måtte koblingen skiftes undervejs. Jeg var til sidst nede på at skifte kobling på 20 minutter. Men det gjorde så også, at jeg fik ødelagt min ryg. Der var ikke tid til at bruge donkraft og andet hjælpegrej, når motoren skulle op og ud for at komme til koblingen På kursus hos Mantzel Undervejs var jeg så heldig at være 14 dage nede hos tuningseksperterne A.W. Mantzel (et privat tuningsfirma tilknyttet Auto Union). Her fik jeg lov at lave en F12 motor helt fra bunden. Jeg har stadig dåbsattesten, der viser hestekraftkurve osv. Mantzel var på den tid længst fremme hvad angår litereffekt. Jeg mener, der var tale om 114 heste på 1000 ccm det var meget i 1961! Da motoren var færdig, blev den målt igennem, og den viste sig at være helt oppe på 98 heste. Så jeg blev tilbudt arbejde dernede, og det skulle jeg måske have gjort, men på det tidspunkt var jeg lige blevet gift og havde stiftet bo, så jeg havde andre planer. Men det var en kæmpeoplevelse, og Palle Ancher blev da også Danmarksmester med motoren, så den var ikke helt dårlig. Jens Munkedal ser, trods rygskaden, tilbage på de seks år med stor glæde. Jeg kunne efterhånden skrue i blinde. Jeg lavede jo ikke andet, og jeg tror ikke, at der er ret mange unge mennesker, der har oplevet så meget og haft det samme mod. Somme tider arbejdede jeg jo næsten hele døgnet. Vi gjorde virkelig noget for sporten! Foruden at tune motorerne blev undervognen sænket på Junior/F12 efter anvisninger fra Mantzel.

Nappede olieslangen itu Fortil sænkedes racerbilerne ved at dreje torsionsaffjedringen ned, bagtil ved at skære og svejse på svingarmen. Det tog tre-fire timer og fik vognene til at manøvrere bedre end alt andet i de år. Mine sønner ryster på hovedet og siger, at vi jo kun var smede, men vi morede os godt og vi vandt jo næsten hver gang, og det var hovedsagen, så helt værdiløst var det jo ikke, ler Munkedal. Jens Munkedal leverede undervejs i sit foredrag et par røverhistorier fra Roskilde Ring tiden som fx den om, hvordan Palle Ancher et par gange kørte op bag Arnold Larsens Fiat Abarth 1000 og kørte en slange til oliekøleren i smadder. Du kan bare køre til side når jeg kommer, ellers kører jeg olieslangen af, truede Palle Ancher, der kom af dage på Roskilde Ring i 1966. F12 lå i klassen op til 1300 ccm, og her kørte han mod de kraftige Cooper S 1275 med ret gode chauffører, og én af disse, Ove Scharff, ville ikke lade ham komme forbi. Så efter første heat var Palle Ancher helt vild og hev Scharff, der var dobbelt så stor og stærk som Palle Ancher, ud af vognen. Hvis du gør det én gang til, så får du en røvfuld så stor, lovede Palle Ancher. Katastrofen indtræffer Men det skulle han nok ikke have sagt, for i næste heat var Palle Ancher heldig og tog starten, men på første eller anden omgang sker det: For enden af langsiden Kapellet hvor de kører cirka 150 km/t og bremser knaldhårdt op for at komme rundt, letter bagenden flere gange, så kan kører på to hjul. Og så kommer ham Ove Scharff lige op i røven på Palle Ancher, der nok havde fået bremset for lidt ned Jens Munkedal fortæller, at den lette DKW, der var ribbet for al vægt, som kunne fjernes, slog hele to forlæns kølbøtter. Bunden blev revet op, dørene gik op, og selen blev dobbelt så lang, så Palle Ancher røg ud, med rundt og blev to gange slået i asfalten. Jeg var nummer to mand på stedet, fik ham ud af selen og trukket ud til siden. Han var ved fuld bevidsthed og han sagde, at han havde slået sit ben, hvorfra det blødte en lille smule. Det var det eneste, man kunne se. Ambulancen kom, jeg røg med på sygehuset, og efter ti minutter kom sygeplejersken og bad mig få fat i hans kone. Det var rigtig slemt. Han døde klokken to om natten. Alt var fuldstændigt smadret inde i ham. De kunne ikke gøre spor ved ham. Jens Munkedal i god snak med Arne A. Jørgensen, stærkt motorsportsinteresseret medlem, der var øjenvidne til Palle Anchers tragiske dødsulykke i 1965.

FAKTA om Poul Rasmussen (kilde: Arne A. Jørgensen): Det er måske på sin plads lige at gøre rede for, hvem Jens Munkedals læremester var: Poul Rasmussen var i 40 og 50 erne en meget kendt standardvognskører med en Citröen 11. Dem, han var i totterne på dengang, var mærkekollegaerne Carl Lynenskjold, Poul Thomsen og Egede Søgaard, samt BMW 327/28 køreren Mogens Skarring (den senere D-mester i DKW F91). Efter Citröen raceriet købte og kørte Rasmussen en Cooper Formel 3 med Norton Manx motor (det er den Jens Munkedal kalder for en Midget racer). Hans hovedkonkurrenter var vognmanden fra Hedehusene, Gunner Henriksen, og Svenskeren Sven Andersson i vogne mage til hans. Disse løb var af meget høj klasse på Roskilde Ring. I 1958/59 kommer der en helt ny klasse, Formel Junior, baseret på massefremstillede standard motorer med nogle restriktioner - bl.a. skulle de være på 1000 eller 1100 ccm. Dette blev der kompenseret for ved en vægtreduktion (360/400 kg.). Gearkasserne skulle også stamme fra en standardvogn, overliggende knastaksler var forbudt for firetakternes vedkommende. Det første Formel Junior løb på Roskilde Ring blev vundet af en finne ved navn Altonen i en Elva FJ med Auto Union 1000 motor. FAKTA om Uno Jensen (kilde: Arne A. Jørgensen): Uno Jensen var i mine drengeår en kendt speedwaykører og stelbygger. Senere byggede han Midget racere under navnet Alfa Dana og endnu senere frontmotoriserede Formel Junior biler med Morris 1000 motorer. Da Uno Jensens første Midget var en Cooper kopi, var det naturligt, at Poul Rasmussens Cooper efter ombygningen fik navnet Alfa Dana Mark 2.

PÅ NETTET: Poul Rasmussens barnebarn, Morten Poulsen, har til minde om Poul Rasmussens indsats i motorsporten strikket et website med mange interessante billeder: http://www.poulrasmussen.com/ Der findes talrige andre sites på nettet om motorsport, Roskilde Ring m.fl. Her bare lige et par smagsprøver, som overtegnede har haft fornøjelse af de seneste dage: http://www.poulrasmussen.com/forside1.htm http://www.motoforza.dk/poulras.jpg http://motoforza.dk/midgetracer2.htm http://www.motorsportmemorial.org/query.php?db=ct&q=year&n=1965 Giv gerne redaktionen/webmasteren gode tips om interessante websites, som vi andre kan have glæde af. Diverse stemnings billeder fra foredraget taget af Hans Henrik Pedersen

Øjenvidneberetning fra Palle Anchers dødsulykke Arne A. Jørgensen, en af Dansk DKW Clubs mest motorsportsinteresserede medlemmer, var øjenvidne til ulykken, der førte til Palle Anchers død 13. juni 1965. Han fortæller en på enkelte punkter en smule afvigende historie i forhold til den fremstilling, Jens Munkedal gav medlemmerne i foredraget: Jeg står ved udgangen af Ford svinget og følger DKW en, som overhaler Mini Cooperen ud af svinget. Ancher øger afstanden til Mini en til to-tre meter ned ad langsiden, som krummer svagt til venstre ned mod kapellet. - Da Ancher når bremsepunktet ved indgangen til hårnålesvinget, bremser han hårdt, men det gør Ove Scharff ikke, med det resultat at han rammer DKW ens venstre bagerste hjørne med Cooperens forreste hjørne. På grund af langsiden krumning bliver DKW en sat i skred, så meget at Ancher - trods fuldt styreudslag til højre - ikke kan få sine forhjul til at løbe parallelt med banen. - Dette bevirker, at han skrider tværs over banen og ind på inderbanens græs. Hvis græsset havde været plant, var der såmænd ikke sket mere, men det gjorde der, for en halv snes meter inde var der en lav jordvold på en 20-30 centimeters højde, og da DKW en rammer den med venstre forhjul, bliver vognen slynget et par meter op i luften. - På grund af inertien drejer vognen rundt og lander på kabinens forreste højre hjørne, der bliver trykket ind - og forruden ud. Vognen ruller endnu en omgang, før den bliver stående på hjulene. Under det sidste forløb hang Palle Ancher i selen med overkroppen ude af vognen, og det var dér, han fik de voldsomme skader, der førte til hans død. Arne Jørgensen mener, at flere faktorer tilsammen medvirkede til, at forløbet endte så tragisk. Kikker vi på DKW F12 eren. Var det en usikker konstruktion? Svaret er afgjort nej. Vognen var ikke smadret mere end som så. Kabinen var ikke klasket sammen, trods den voldsomme lufttur. Når man ser på, hvordan Mogens Dyhrs DKW Junior ser ud, efter han havde taget en ordentlig røvtur på Roskilde Ring, så må man korse sig i forhold til Palle Anchers F12. Mogens Dyhr stod ud af møgbunken uden en skramme, hvilket blot understreger, at det ikke gør noget, man har heldet med sig altså, der er ikke to ulykker der er ens. - Hvis man skal finde årsagen er der to ting der springer i øjnene. Den lille jordvold, der var årsag til flyveturen, var i sin tid opstået, da bulldozerne planerede banen og skubbede den overskydende jord ud til siden og ind på inderbanen. Der var jo ingen, der kørte der, før Palle Ancher uheldigvis blev sendt den vej. Den anden ting er seletøjet, han sad i. - Jeg fik for mange år siden fortalt, hvorfor Ancher hang ud af døren under vognens overslag. Årsagen var angiveligt, at selen simpelthen havde skåret sig ind i glasfibersædet, som Palle Ancher sad i. Selen blev derved så lang, at han fik overkroppen ud af vognen, men det må være noget som Jens Munkedal kan svare på. Billederne på denne side: Bent Egholm Nielsen

En kopi af dåbatesten på den motor som Jens lavede hos Mantzel, og på næste side er kurverne på standardmotorene til sammenligning.

Generalforsamling i Dansk DKW Club den 8. november 2009 Gelsted Mose, Fyn. Der var fremmødt i alt 34 medlemmer. 1) Formanden bød velkommen. Dagsordenen for generalforsamlingen var 1. Dagsorden for generalforsamlingen 2. Valg af dirigent 3. Formandens beretning 4. Regnskabsforelæggelse og godkendelse 5. Fastsættelse af kontingent 6. Indkomne forslag 7. Valg af bestyrelse 8. Eventuelt. 2) Som dirigent blev foreslået Arne Jørgensen, som accepterede under forudsætning af, at dirigenten kunne deltage i debatten. Arne påpegede, at generalforsamlingen ikke var lovligt indvarslet, da indkaldelsen optræder i Skylleporten, som ikke nåede ud en måned før mødet. Forsamlingen valgte at se bort fra denne omstændighed, hvorefter mødet fortsatte, da alternativet ville have været, at alle skulle køre hjem igen. 3) Formanden oplæste beretningen, som opsummerede det forløbne års begivenheder. Midsommertræffet skulle have været et Nordisk Auto Union Træf, men nordmændene udeblev, da de havde lagt et klubarrangement på samme dato. Der har været internationalt AU- træf i Tyskland tæt på den danske grænse, men, på trods heraf, deltog kun få danskere. Per efterlyste lidt mere engagement fra medlemmerne ved sådanne begivenheder. Der var mange kommentarer til formandens beretning: Peter Olsen klagede over et højt deltagergebyr ved midsommertræffet i Hjørring, og han foreslog i den forbindelse, at deltagergebyret for børn burde fjernes eller halveres, specielt da der ikke var indlagt aktiviteter for børn. Desuden krævede han en forklaring på det høje gebyr. Svaret var ganske enkelt, at budgettet havde været stramt for det pågældende arrangement. Bestyrelsen lovede at indføre retningslinjer for nedsat deltagergebyr for børn. Frode var stærkt utilfreds med arrangørernes svar på hans kritiske indlæg angående midsommertræffet, og Peter støttede kritikken. Frode var også utilfreds med en efterfølgende telefonsamtale, som var blevet afbrudt med det resultat, at begge parter troede at modparten havde knaldet røret på i utide. Arne har modtaget en henvendelse fra vores norske medlem Jan Mohn Andreassen, som anbefaler, at vi fortsat skal arbejde for et fælles nordisk AU-træf. Desuden savner han et link på vores hjemmeside til den Norske klubs hjemmeside. Han efterlyser også svar på e-mails sendt til den danske klub. De fleste af ovenstående indlæg blev fremsat i en aggressiv og konflikt skabende tone, og på dette tidspunkt udvandrede to deltagere. Det var et midaldrende ægtepar som deltog for første gang. De sagde, at indtil nu havde de kun hørt gamle mænd sidde og skændes, og det er ikke, hvad de havde forventet af samværet i en motorklub. I øvrigt udbad de sig en kørevejledning sammen med indbydelsen, når stedet ligger så afsides, som tilfældet var. Efter al sandsynlighed melder de sig ud af klubben. Arno mente, at det var forkert, at Frodes brev blev offentliggjort i Skylleporten, og Arne nævnte, at medlemsbladet før i tiden havde haft et tillæg kaldet Gnisten, som kun blev distribueret til medlemmerne. Heri kunne man få luft for meningsudvekslinger, der ikke vedkommer andre modtagere af bladet.

I et forsøg på at gyde olie på vandene tog Preben Boisen ordet, idet han mindede deltagerne om, at DKWklubben er en fritidsklub, hvor både bestyrelse og løbs arrangørerne arbejder ulønnet og frivilligt. At der undertiden kan ske et kiks ved et arrangement er menneskeligt, og det er set før. Han opfordrede til, at vi lægger det bag os og skuer fremad. 4) Kassereren gennemgik regnskabet, som udviser et pænt overskud p.g.a. en ekstraordinær indtægt fra vores forsikringsforbindelse. Status er taget før månedens kontingentindbetalinger, hvorved klubben er nogenlunde polstret til uforudsete hændelser eller klubarrangementer. Et medlem ønskede, at regnskabet suppleres med bilag til belysning af eksempelvis overskud ved arrangementer. Hans Ejlif påpegede, at uden forsikringsindtægten budgetterer klubben med underskud. Peter spurgte, om løbs arrangørerne afleverer regnskab for hver tur. Bestyrelsen svarede, at behovet ikke har været til stede, idet arrangementerne økonomisk hviler i sig selv. Skulle der opstå et beskedent overskud, tilfalder det normalt klubkassen, ligesom små underskud refunderes af klubkassen, idet arrangørerne ikke skal lægge penge til. Regnskabet blev godkendt. 5) Per oplyste, at vores kontingent er under pres, idet Motorhistorisk Samråd fremover vil opkræve kr. 24 pr. medlem i alle klubber, som er tilsluttet organisationen. Det skyldes, at man vil ansætte en fuldtids medarbejder til at varetage vores interesser overfor myndighederne. På trods af dette, anbefaler bestyrelsen uændret kontingent for 2010, nemlig kr. 300. Forslaget blev vedtaget. 6) Per havde fremsat forslag om flytning af generalforsamlingen til maj/juni. Formålet skulle være at kombinere generalforsamlingen med enten en markedsdag, et træf eller andet relevant, som kunne løfte generalforsamlingen. Forskellige synspunkter blev fremsat, og da flytningen krævede en vedtægtsændring, blev emnet sendt til afstemning. Der indkom 30 stemmer, hvoraf: 8 var for - 18 var imod - 4 var blanke eller ugyldige, hvorved forslaget blev forkastet. Til gengæld var der ønske om at afholde generalforsamlingen ca. 3 uger tidligere, hvilket faktisk også blev besluttet sidste år. 7) Der var sat fire bestyrelsesmedlemmer på valg, herunder formanden, men dirigenten påpegede, at formanden vælges i lige år, hvorfor han først er på valg næste år. Problemet er opstået ved, at Per kom ind på et ikke planlagt tidspunkt efter et kampvalg om formandsposten, samt at valgperioden er to år. For at komme på sporet igen, er Per nu først på valg næste år, medens tre bestyrelsesmedlemmer er på valg i år. De blev alle genvalgt, idet der ikke var andre kandidater. 8) Jan ønsker, at vi genindfører regelen om, at visse medlemmer spredt over landet skal tage sig af nye medlemmer, idet man kunne guide disse bedre og f.eks. sørge for, at de kommer med til onsdagsmøder. Der var kritik af vores hjemmeside, idet arrangementerne i kalenderen kun sjældent er omtalt i detaljer. Det ønskes, at punkterne er aktive, således, at man via disse kan klikke sig videre til en beskrivelse af arrangementet, tilmeldingsprocedure og pris m.m. Hans Ejlif bad om, at arrangementerne slettes fra hjemmesidens kalender, når de er afholdt, og han savner på hjemmesiden invitationer fra andre klubber. Han udbad sig også noter til regnskabet for specifikation af uklare eller sammensatte poster, og han havde ros til vores repræsentation på stumpemarkeder, såsom Fredericia og Holbæk/Nyvang, da det er rart at kunne mødes på klubbens stand for en sludder og en forfriskning. Ros fra et medlem, et lille lys i mørket! Frode spurgte, om vi er ophørt med at invitere andre klubber til åbne arrangementer. HL fortalte, at vi til løvfaldsturen altid har inviteret NSU-klubben, Trabant-klubben, MZ-klubben og BMW-367. Der har også været enkelte deltagere derfra, men noget tyder på, at disse klubber (ligesom vi selv) ikke er flittige til at rundsende invitationerne.

Tove havde forslag til reduktion deltagergebyrerne, idet vi kunne droppe restauranterne og i stedet indkøbe mad til fællesspisning på campingpladsen. Forslag fremsat under eventuelt kan ikke vedtages på generalforsamlingen, men de giver altid gode ideer, som løbende kan indføres. Preben indsamlede tilsagn om onsdagsmøder, og der blev foreløbigt fastsat følgende: Marts: Ove Blankschön. Maj: Jannie og Jan Lemming. Juli: Tove og Richard Hounsgaard. August: Marianne og Vagn Olsen. September: Henrik Hjorth. Desuden forårsfest hos Preben Boisen i april. Invitation udsendes. Der var pause med en forsinket frokost i form af lækre sandwiches, som Flemmings kone velvilligt havde smurt samme dag. De gjorde stor lykke, så vi sendte hende en venlig tanke. Dagen sluttede med et foredrag af Jens Munkedal, som i sine unge dage var mekaniker for Danmarks hurtigste DKW-kører, Palle Ancher. Jens fortalte meget spændende om sit arbejde med tuning af DKWmotorer, om sit besøg hos Dieter Manzel i Tyskland, hans erfaringer med opbygning af Formel Junior racere, trimning af DKW er til race, hans korte karriere som moto-cross kører og meget andet. Foredraget var garneret med smalfilmsoptagelser i farve overført til videobånd, hvor vi så autentiske, samtidige optagelser fra datidens motorbaner, herunder Roskilde Ring med Palle Ancher og hans konkurrenter. Jens kunne berette detaljeret om Palle Anchers sidste løb på Roskilde Ring i 1966, hvor han blev dræbt, og hvor Jens var en af de første, der nåede frem til ulykkesstedet. Bilen havde slået mindst to lodrette kolbøtter i kørselsretningen, og blev voldsomt skadet. Man troede, at Palle Ancher var sluppet heldigt fra ulykken, men snart efter indtraf, som vi alle ved, den tragiske udgang. På nettet kan vi for tiden se billeder af vraget. Gå ind på Google og søg på Roskilde Ring, vælg den linje, der hedder billedresultater fra Roskilde Ring, og kig selv. Spørgelysten var stor, og vi kunne have lyttet længe til Jens, men det var tid at slutte. Referent: Hans Lindegaard. Silberschildrennen på Nürburgring 1963

LØVFALDSTUR 27. september 2009 Jan og Jannie Lemming havde i år lavet 1. del af løvfaldsturen, som startede ved Mosede Fort. Vi var ca. 32 personer i ca. 17-18 køretøjer. Efter morgenkaffen, var der besøg på fortet. Det var så heldigt, at søndag d. 27. september var Københavns Befæstningsdag, så alt på det gamle Mosede Fort var åbent. Præcis kl. 10.00 gik kanonsalutterne i gang. Det var Danmarks aktive Kanonérer der fyrede af i bronzekanonerne. Det kunne Molly (Oves hund) ikke lide. Der var også fanfarer på signalhorn og marchtrommer ved Reservehornblæserne. Alle rummene i det gamle kystartelleri var åbne, og det var meget interessant at se, hvordan det havde fungeret. Derefter kørte vi ad store og mest små veje til Ballerup Museum. Jeg og Hans har boet i Solrød de første 13 år af vores ægteskab, og det er jo ikke så langt derfra, og jeg har altid ment, at det var et kedeligt sted, men Jan og Jannies tur viste mig heldigvis, at jeg var gået glip af noget. Vi kørte på små veje, som var meget hyggelige, og som jeg aldrig havde været på. Det er det gode ved DKW-clubbens ture, at man kommer ud i landskaber, man ikke kender, som tilrettelæg- gerne har gjort et stort arbejde for at finde, og som vi andre nyder. Vi kørte ad små hyggelige veje til Ballerup Museum. Vi kom bl.a. forbi Nordisk Films studier i Risby. Dem har jeg selvfølgelig hørt om, men aldrig før set. Det første stop var som ovenfor nævnt Ballerup Museum. Det var et dejligt mini- frilandsmuseum. Der var en åben økogård, der var et museum, som først åbnede kl. 13.00, og der var gamle gårde samt et smukt lille gadekær. Det hele var så hyggeligt. Dér fik vi kaffe, vand eller øl samt hjemmebagt kage, som Jan og Jannies svigersøn havde bagt.

Derefter gik turen til en P-plads ved Søndersø, hvor Torben og Hans tog over til turens 2. del. Vi kørte nu til Mølleåens Golfklub, hvor vi spiste frokost. Det var et dejligt sted med gode håndmadder og en øl, vand, eller hvad man nu havde lyst til. Derfra kørte vi gennem Gribskov, hvor vi på et sted kom så tæt på Esrum Sø, at vi kunne få et blik over til Fredensborg Slot på den anden side af søen. Turens sidste destination var et gartneri i nærheden af Gilleleje. Dér havde de et stort museum om 2. verdenskrig, det hedder Gilleleje Flugzeugbau. Der var rundvisning og foredrag om de mange udstillede ting. Én af bilerne havde været med i filmen Flammen og Citronen. Senere blev vi inddelt i hold på ca. 12 personer, og blev ført over i en anden bygning, hvor der var lavet et scenarium fra krigens tid med lyd. Jeg skyndte mig derfra, da jeg ikke er så meget for menneskelignende dukker samt lyde i mørke. I stedet viste jeg nogle af deltagerne nogle små silkeaber i et bur. De var kære, aberne. For dem, som ikke har besøgt stedet, kommer her lidt detaljer om Gilleleje Flugzeugbau I/G: Museet har til huse i et stort gartneri ved Søborg, Gilleleje. Det ejes af Henrik Mortensen, som har opbygget et enestående museum af tyske effekter fra 2. verdenskrig. Der er så meget at se, at vi kunne fylde to blade med det, så her kommer nogle få, udvalgte ting: Hovedattraktionen er en Messerschmidt Bf 110 G4 tomotorers natjager, som Henrik har opbygget af stumper hentet fra det halve Europa. Der findes i dag kun to eksemplarer mere af dette fly. Under maskinen står den ene motor Tak for en god tur til jer alle 4, ja faktisk 6, for Jan og Jannies datter og svigersøn hjalp også til. Hilsen Kirsten Lindegaard

med knapt 1.500 hk. Den vejer lige så meget som to biler. Enkelte aggregater på motoren bærer AU s fire ringe. Der er en stor, 40 tons tysk kampvogn med kanon. Den (ikke kanonen) er fuldt funktionsdygtig og kan køre. Der er en brandbil fra Luftwaffe af mærket Klöckner- Deutz, i dag malet rød, men ellers helt original. Der er en VW-Kubelwagen 82, 1943 med en 25 hk boxermotor. Vi så en Opel Kadett 1939, den, som Kirsten nævnte var med i filmen, og flere motorcykler, bl.a. DKW SB 500, Zündapp KS 500 og en BMW R75 m. sidevogn m. træk, udstyret med et MG 42 maskingevær. Der var en NSU Kettenrad med en 36 hk uniformer. Der var et interimistisk felthospital, og i rummet var der lyde, lys og klimaanlæg, som gjorde oplevelsen realistisk, og måske lidt uhyggelig med tanke på, hvilke vilkår soldaterne ved fronten blev budt. På nettet findes billeder fra stedet. Gå ind på Google og søg på Gilleleje Flugzeugbau. Klik på linien Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G, den står sikkert øverst på siden, og se selv de enestående billeder. Hans Lindegaard. Opel Olympia motor. Henrik gav ture i den. Med dens larvefødder kunne den køre i alt terræn. To passagerer kunne sidde bagudvendt side om side. Der var en lyskaster med den stærkt strømslugende lysbue som lyskilde. Strømforsyningen var en generator drevet af en 6-cylindret benzinmotor. Jeg tror, at den ville kunne ses fra månen. I et separat rum var opstillet et scenarie i form af en Krupp 10,5 cm kanonstilling fra Østfronten med kortmateriale, afstandsmålere, redskaber til ballistiske beregninger, granathylstre og soldaterfigurer i originale

Zschopauer urtid Walter Schmidt, avisforlægger fra Burgstädt ved Chemnitz på den DKW Reichsfahrtmodell, med hvilken Walfried Winkler i 1925 vandt sin første sejr i løbet Gera rundt Mod slutningen af 1. verdenskrig, hvor man endnu i Zschopau arbejdede for fuld kraft på en damp bil (Dampf-Kraft- Wagen). Den egentlige navnegiver til DKW. Der lærte en af Jørgen Skafte Rasmussens (JSR) medarbejdere konstruktøren Hugo Ruppe at kende. Hugo Ruppe s far arbejdede med Piccoloog Appollo biler i Apolda. Ruppe s konstruktive ideer tog i Erzgebirge form af en to-takts legetøjsmotor ved navn Des Knabens Wunsch igen DKW og senere i en videre udvikling, kaldet Das Kleine Wunder DKW en cykel hjælpemotor med 1 hk. Et sådant produkt imødekom JSR s forestilling om en masse motorisering meget godt og produktionstallene var på grund af den gode afsætning snart opadgående. På grund af JSR s begavelse, virksomhedsmæssige beslutninger med teknikerens begejstring parret med økonomernes skarpe beregning, tilfælde, var hans vej til succes lagt. Ruppe s forestilling om en videre konstruktiv vej i Zschopau måtte vige væsentlig for JSR s princip om enkle i enhver henseende anvendelige motorkøretøjer og det førte Ruppe til Berlin. Han arbejdede ved Berliner Kleinmotoren-AG med ydelses stærkere motorer med væsentlig større produktions omkostninger (ladepumpe). Samme vej gik det også for andre konstruktioner/andre medarbejderes konstruktioner, som for eksempel den tidligere flyverkaptajn Althoven, der fandt ikke nåde for DKW chefen. JSR lagde sig tæt op af Henry Ford s produktions principper. JSR mente at kun pålidelige betjenings lette hverdagskøretøjer kunne hæve Zschopau produktionen over niveauet på et håndværkeri. Dette håndværkeri niveau forblev de fleste konkurrenter på. Lige fra starten fandt JSR ved siden af hans to hjuls produktion, den rigtige indstilling til motorsport. Motorsporten havde en positiv effekt på afsætningen ved at markedsføre den sportslige succes. 2 ting indvirkede meget gunstigt på salget henholdsvis den tekniske udvikling i DKW motorsport. Den første var den sportslige succes af racerkørende DKW forhandlere, som for eksempel Willy Thiele, Rathenow, Klotz i Frankenthal eller Mauersberger i Zöblitz. Den anden var den meget hurtige mulighed, man havde for at omsætte erfaringerne fra racerløbene gennem de racerkørende fabriksansatte Weber, Sprung og Blau. Derved var der ingen teknologiske kunstpauser fra hovedet på hoved konstruktøren til realisering i den løbende produktion. Dette uafbrudte udviklingsarbejde på motoren og de første serie modeller med DKW s egne chassis betyder for nutidige veteran ejere, at der næsten ikke findes 2 køretøjer, som har samme type, og som også er ens i detaljerne. Derfor ser man nu på de få endnu eksisterende Reichsfahrt modeller forskellige karburatorer, cylindere, nav, gafler, styr, osv. Der findes chassis med krankboks Eppstein, Charlottenburg, Vinder i den lille motorcykel klasse ved Avus 1922