V e l k o m m e n T i l M a t e m a t i k s t u d i e t!

V e l k o m m e n T i l M a t e m a t i k s t u d i e t! ϕ ( aν x ν aν ) aν ϕ(x ν ) aν M a t e m a t i s k R u s m a p p e 2 0 0 9

Indhold 1 Velkommen 4 2 Den første uge 4 2.1 Første dag en millimeterinstruktion........................ 4 2.2 Anden dag....................................... 5 2.3 Rusturen....................................... 5 2.4 Russere om introforløbet............................... 7 3 Verdens vigtigste sang 9 4 Matematikstudiet 10 4.1 Studiets indhold................................... 10 4.2 Studiets opbygning.................................. 10 4.2.1 ECTS-point.................................. 10 4.2.2 Blokstruktur................................. 11 4.2.3 Undervisning og eksamen.......................... 11 4.2.4 Valgfrihed................................... 12 4.2.5 Førsteårsprøven................................ 13 4.2.6 Kursusbeskrivelser.............................. 13 5 Studiemiljø 16 5.1 Fysiske rammer.................................... 16 5.2 Kommunikation på universitetet........................... 17 5.2.1 Den ocielle................................. 17 5.2.2 Den uocielle................................. 18 5.3 Storesøsterordningen................................. 18 5.4 Rusaktiviteter efter rusturen............................. 19 5.4.1 Rusfest.................................... 19 5.4.2 Frebar..................................... 19 5.4.3 Hyggespisning................................. 19 5.4.4 Oslohegnet.................................. 19 5.4.5 Revyer..................................... 20 5.4.6 Rusjulefrokost................................. 20 5.4.7 Fællesmatematisk julefrokost........................ 20 5.4.8 Skitur..................................... 20 5.4.9 Follow-up-tur (FUT)............................. 20 5.4.10 Pubcrawl................................... 21 5.4.11 1. maj i Fælledparken............................ 21 5.4.12 Gallafest.................................... 21 5.4.13 Seminarer og kollokvier........................... 21 5.5 Foreningslivet på matematik............................. 21 5.5.1 Caféen?.................................... 21 5.5.2 ZFC...................................... 22 5.5.3 USG...................................... 22 5.6 Dig og studiemiljøet på matematik......................... 22 1

5.7 Hvorledes man kombinerer sit nye liv med sit gamle................ 24 6 En sang af uvurderlig kvalitet 25 7 Studenterpolitik 26 8 Boligforhold 27 8.1 Kollegier........................................ 27 8.2 Hjemmesider, der yderligere kan hjælpe i boligsøgningen............. 28 9 Vejlederbeskrivelser 29 10 En sidste sang alle bør kunne 37 11 Under vandet 38 11.1 Husk udklædning!.................................. 38 11.2 Baggrundsviden.................................... 38 12 Encyklopædi 39 13 Kort 44 13.1 Kort over Universitetsparken............................ 44 13.2 Kort over HCØ.................................... 45 14 Kalender 46 2

3

1 Velkommen Velkommen til matematikstudiet ved Københavns Universitet! Denne rusmappe er en guide til dit nye liv som studerende og skal sammen med rusvejlederne tjene som din primære kilde til information. Rusmappen indeholder hovedsagelig information, som bliver relevant her i starten, men beskriver også tilværelsen som studerende sidenhen. Lad dig ikke afskrække af informationsmængden! Alting vil, under introdagene samt på og efter rusturen, blive sagt mange gange (på pædagogiske måder) af rusvejlederne, studievejledningen og alle andre matematikpersonligheder, der kan komme til det. Hav rusmappen på dig under introforløbet (for eksempel er den belejlig, når vi skal afsynge kanoniske hymner). På bagsiden nder du en kalender med de vigtigste datoer på matematikstudiet i den kommende tid. God fornøjelse og go' rustur! 2 Den første uge 2.1 Første dag en millimeterinstruktion Mandag morgen den 24. august står du tidligt op og begiver dig afsted til morgenmad hos den rusvejleder, der er angivet på den morgenmadsinvitation, der lå i samme konvolut som denne rusmappe. Kl. 7 30 møder du mellem 10 og 15 af dine nye medstuderende samt 2 rusvejledere. Både disse og resten af dine vejledere vil være mere end parate til at svare på eventuelle spørgsmål, du måtte have. Skyd endelig løs! Det er det, vi er der for. Det er vigtigt, at du kommer til tiden, da programmet for introdagene er meget presset. Velvidende, at du om ganske kort tid stifter bekendtskab med alle de ting, vi har prøvet at beskrive i nærværende mappe, og at du næste dag skal på en kanonfed rustur, sidder du nu og guer morgenmad og snakker med dine nye medstuderende. Kl. 9 00 har dit morgenmadshold bevæget sig over på instituttet, hvor der indtil kl. 10 vil være præsentation af rusvejlederne, samt generel velkomst til studiet ved studie- og institutlederne. Matematikerne har i introdagene tiltusket sig et lokale, der hedder Auditorium 4 1. Heri bliver fælles beskeder givet, og man kan lægge sine ting. Bliver du væk, eller er du bare generelt forvirret, er der altid mindst een vejleder udstationeret i dette lokale. I løbet af introdagene vil der blive afholdt en introforelæsning i dit første matematikfag MatIntro 2. Desuden er der et såkaldt DatIntro-kursus, som giver dig en kort introduktion til computersystemet på matematik. Der vil forekomme pauser samt perioder, hvor du ikke skal til introforelæsninger; i sådanne perioder deltager du i de aktiviteter, der annonceres af dine rusvejledere, bl.a. rundvisning på HCØ og omegn eller instudering af matematikersange. Det ocielle program slutter kl. 16 00, men vi vil alligevel anbefale dig at blive hængende endnu et stykke tid. Dine rusvejledere har nemlig noget i ærmet det bliver rigtig hyggeligt! Vær opmærksom på at dette noget let kan blive så hyggeligt, at det varer til ud på aftenen (natten?!), så det er en god ide at have pakket til rusturen allerede om søndagen! Mad har vi tænkt på. På skemaform ser din første dag således ud: 1 Se kortet i afsnit 13.2. 2 Se nærmere om fagene i afsnit 4.2.6. 4

7 30-9 00 Morgenmad og transport til universitetet. 9 00-9 30 Ankomst og præsentation af rusvejlederne. 9 30-10 00 Studielederen m.. byder velkommen. 10 15-11 00 Introduktionsforelæsning i MatIntro ved Henrik Schlichtkrull. 11 15-13 15 Frokost og DatIntro-kursus. 13 30-13 45 Oplæg fra studievejledningen. 13 45-14 00 Oplæg fra studenterpræsten. 14 00-16 00 Rundvisning. 16 00 -? Gøgl og grill... 2.2 Anden dag I dag får du lov at sove lidt længere, thi du skal først møde i vores lokale kl. 9 30. Programmet for anden dag ses nedenfor. 9 30 Ankomst i Auditorium 4. 9 30-10 00 Indslag fra revyen. 10 00-11 00 Oplæg om studiets opbygning (bl.a. valgfag). 11 15-12 15 Præsentation af sidefagene. 12 15-13 00 Frokost og kostumesyning. 13 15-14 15 Oplæg om, hvad man kan bruge matematik til. 14 30-16 00 Rusvejlederne hiver noget op af hatten. 16 00 Afsted på rustur Husk, at der kan forekomme mindre ændringer, hvorfor du kun bør opfatte programmet som vejledende. 2.3 Rusturen Ordet rus [rus] bruges om førsteårsstuderende ved universitetet. Det antages at være opstået som en aedning af det latinske ord depositurus [depositu'rus], futurum participium af deponere [depo'nere], som betyder at aægge eller sætte fra sig. De nyoptagne studerende, ofte kommende fra landet, modtog fra de ældre tilråbet rus, idet de i symbolsk forstand skulle aægge deres bondske og dyriske horn og dermed indtræde i de ædle, akademiske rækker. Det lignende ord rus [ru's] er betegnelsen for en tilstand af opstemthed, ofte i forbindelse med indtagelse af alkohol. I det sammensatte ord rustur har medierne og universitetets højere instanser i de seneste par år, og især i forbindelse med de naturvidenskabelige fag, undladt at skelne mellem de to betydninger af rus. Det skal i forbindelse hermed nævnes, at hash og andre forbudte stoer under ingen omstændigheder tolereres på rusturen og er hjemsendelsesgrund! Lad os med det samme gøre det klart, at på vores rustur er der plads til alle, uanset om man drikker øl eller ej! Rusturen er den del af universitetets introduktionsarrangement, hvor de nye studerende (russerne) drager afsted til en hytte for at lære hinanden bedre at kende og for grundigt at blive introduceret til deres nye liv på universitetet. Vi rusvejledere anbefaler varmt, at du tager med på rustur! Vi er faktisk så vilde med begrebet rustur, at vi har besluttet gladeligt at spendere hele august måned på planlægningen af din rustur, i håb om at du må få en lige så positiv oplevelse, som vi selv havde i sin tid. Det lyder måske lidt overdrevet med al den bavl om en sølle hyttetur, men det kan ikke siges nok gange, at rusturen er meget vigtig for dit videre forløb på studiet! Rusturens primære 5

formål er at give de nyoptagne en chance for at lære deres kommende medstuderende bedre at kende. Husk på, at man på universitetet ikke bliver delt op i overskuelige klasser, som man er vant til fra lavere undervisningsinstanser. Man kan sagtens risikere at sidde 400500 mennesker til en forelæsning, og så er det mildt sagt rart at kunne genkende nogle hoveder. Samtidig er det berigende at tale med andre, hvis hjerte også banker for matematikken. Problemet med matematik er jo, at det er så abstrakt og verdensfjernt, at det er svært at dele med andre end sine medstuderende. Få almindelige venner eller familie kan forstå de problemer, man går og tumler med, og derfor er det vigtigt at kunne diskutere den slags med ligesindede. Sådanne ligesindede kan du møde på rusturen. Rusturen bliver den fælles referenceramme, du og dine medstuderende vil have resten af jeres studietid. Blandt matematikstuderende på selv de højeste årgange hører man ind imellem sætninger, der begynder med Kan du huske dengang på rusturen, hvor.... De, der har været på rustur sammen, vil altid kunne dele dette fællesskab; det giver noget at snakke om. Lad det være sagt med det samme, at H.C. Ørsted Instituttet er et stort sted! Klasseværelser og auditorier ligger på stribe, og tusindvis af studerende myldrer rundt mellem hinanden som rundtossede myrer i en ødelagt tue. Samtidig er det ingen hemmelighed, at bygningerne ikke er verdens mest hyggelige og indbydende; det er som om, arkitekten har været bekendt med den studerendes frygt for sol, frisk luft og grønne træer, for han har overvejende tænkt i auditorier uden vinduer, skumle fængselsgange og retlinede betonader. Når de fysiske rammer nu ikke kan give den fornødne trygge atmosfære, som er en vigtig del af et vellykket studium, er det op til de studerende selv at skabe rammerne. Studiemiljøet skabes af de studerende og ikke af bygningen. Så snart du lærer nogle at kende, vil hele dit billede af HCØ være anderledes. Blot det at kunne nikke en hilsen og veksle et par ord med en medstuderende gør, at hele ens fokus ændres: de grå betonader bliver baggrund, og blikket slås ikke længere ned mod iserne, men søger nu efter et kendt ansigt og en lille hyggelig sludder ved kantinens borde. Matematikstudiets rustur løber i år fra tirsdag den 25. august til lørdag den 29. august. Alle russere er på samme rustur. På rusturen vil der være en masse sjove aktiviteter, samt nogle oplæg fra vejlederne om f.eks. universitetets opbygning og det sociale liv på HCØ. Derudover er der selvfølgelig også noget ikke-skemalagt tid, hvor man kan lære sine medstuderende at kende i sit eget tempo. Det er en tradition, at rusturen hvert år har et tema. Således også i år, hvor temaet er Under Vandet, hvilket forøvigt står i det brev, du modtog sammen med denne rusmappe. Temaet kan du læse mere om i afsnit 11, side 38. 6

2.4 Russere om introforløbet Anne Birk Frahm Da jeg skulle starte på matematik, blev jeg hen ad sommerferien ganske nervøs; hvad nu hvis jeg ikke kunne nde nogen venner blandt de andre studerende? Hvad nu hvis matematikken var for svær for mig? Denne nervøsitet blev hurtigt dæmpet, da jeg mødte op til morgenmaden den første dag. Det var rart at blive introduceret til de andre studerende på en så fredelig og hyggelig måde. Ikke mindst var det rart at have en stor ok varme, venlige vejledere til at vise en rundt, fortælle om hvordan universitet hang sammen, og at de skam også havde været nervøse, da de startede. Så allerede den anden dag, vi mødte op, var der nogle venlige mennesker, jeg kunne genkende og sige davs til, før vi tog af sted på rusturen. Selvfølgelig var jeg også ganske nervøs for rusturen. Det virkede jo som så lang tid at skulle være alene sammen med folk, jeg lige havde mødt - og oven i købet ganske isoleret fra omverdenen, da telefonerne jo skulle konskeres. Jeg må også indrømme, at jeg aftenen før ganske alvorligt overvejede at erklære mig syg med en indbildt salmonellaforgiftning eller lignende og blive hjemme. Nej, hvor ville jeg dog have fortrudt det! Rusturen viste sig at være gennemført herlig! Vejlederne var dygtige til at sørge for, at vi både følte os trygge og underholdte, og jeg kan ikke forestille mig en bedre måde at lære sine nye medrussere at kende på! Det var også dejligt at have en arbejdsgruppe og en idé om, hvad de fag, vi skulle til at have, handlede om, inden vi for alvor begyndte på studiet. I det hele taget vil jeg sige, at rusturen er et af de sjoveste og mest spændende sociale arrangementer, man kan komme ud for, og noget, jeg bestemt vil opfordre alle til at tage med på! Morten Ankerstjerne Efter at have glædet mig til rusturen hele sommerferien møder jeg endelig op til morgenmad hos en af mine rusvejledere, hvor jeg ser at der allerede er samlet en lille ok af andre kommende matematikere. Kort efter begynder vi så småt at komme i snak med hinanden, og der glider da også en smule mad ned. Senere kommer vi så til HCØ, hvor vi møder alle de andre nye studerende, og jeg føler mig mere og mere sikker på at det nok skal blive en god tur. Da vi så endelig kommer af sted på rusturen, forsvinder enhver tvivl, jeg måtte have haft, hurtigt, og allerede i bussen får jeg rig lejlighed til at lære nye mennesker at kende (i samme forbindelse bliver vi for afslapningens skyld skilt fra ure og mobiltelefoner, men frygt ej! De er i sikre hænder). Den næste lille uges tid er uden tvivl den bedste start på et uddannelsesforløb, jeg overhovedet kunne tænke mig. Der er blevet arrangeret en masse sjove indslag og aktiviteter, som skal hjælpe til med at forstå, hvordan det hele fungerer på universitetet, og selv når de ikke er i gang, er der masser at lave; her er trods alt fyldt med spændende mennesker, og der opstår hurtigt venskaber på kryds og tværs. En ting, der slår mig, er, at matematikere er nogle meget sociale typer, og dette kommer til udtryk på mange måder. Man kommer nemt i snak med folk, og snakken går på alt mellem himmel og jord. Der bliver pjattet (bl.a. med sjove små matematiske problemstillinger), og der bliver også spillet spil af forskellig art, nogle endog af fysisk karakter som f.eks. fodbold! Alt sammen noget, der virkelig k knyttet nogle bånd imellem os nye studerende. Det kan helt klart kun anbefales at tage med, for selvom du ikke lige ved hvad klokken er, og måske ikke lige ved, hvad resultatet blev i den sidste vandpolokamp, så gør det ikke noget. For der er masser af andet at tage sig til, og når aftenen trænger sig på, bliver man bare oppe 7

til man ikke gider mere - der er alligevel ingen, der ved hvornår du gik i seng. Pointen er, at der slet ikke er nogen grund til ikke bare at råhygge på rusturen sammen med alle de andre dejlige mennesker - om man så gør det med en øl eller en sodavand i hånden, er helt op til en selv. Og bagefter er det sjove bestemt ikke slut. Der er både kagesøster og fredagsbar på Caféen?, arrangementer hvor du også får mulighed for at møde alle de andre studerende (og endog en masse, som ikke læser matematik!). Alt sammen bakket op af selve studiet med masser af ventende udfordringer, som man nok skal overkomme sammen med alle sine nye gode venner. Søren Frejstrup Grav Petersen Da jeg først begyndte på studiet, havde jeg ingen idé om hvad det indebar. Alt jeg vidste var, at jeg var interesseret i matematik. En interesse jeg fandt i min gymnasietid på HTX. Interessen er i dag den samme, men matematikken har ændret sig væsentligt. Jeg føler, at jeg har opnået en helt ny forståelse for matematik og logik. Efter min gymnasietid tog jeg som de este andre et sabbatår bl.a. med arbejde og et højskoleophold. Dette indebar absolut ingen matematisk tankegang fra min side, hvilket ikke ligefrem hjalp på min matematiske kunnen fra gymnasietiden. Derfor var det noget af en omvæltning at komme igang med at læse "igen", hvilket jeg i hvert fald godt kunne mærke i løbet af de første kurser. Jeg følte, at jeg var langt efter alle de andre, bl.a. fordi vi på HTX ikke ligefrem gik op i at kunne integrere og dierentere i hånden. Derfor måtte jeg virkelig anstrenge mig for at følge med på disse punkter, for det var simpelthen bare ikke noget jeg kunne. Men efter nogen tid med megen opslåning i formelsamlinger lykkedes det dog, og MatIntro blev overstået. Jeg føler dog stadig ofte, at jeg er bagefter i visse situationer i forhold til mine kammerater, selvom jeg læser og læser, meeen efterhånden hjælper det på det. :) Mit råd til dig, der netop skal til at begynde på dette studie, er følgende: Lad dig ikke afskrække, hvis du føler dig lidt bagefter i begyndelsen (husk: MatIntro er ikke alt, bare opvarmning, og man vinder ikke en fodboldkamp ved at varme bedre op end de andre ;)) Og lige et råd mere: HUSK at have det sjovt! Matematik handler om interessen for faget og denne skal vedligeholdes... om nødvendigt med bajere. :P Held og lykke! 8

3 Verdens vigtigste sang Den kanoniske matematikersang mel.: Bamses fødselsdag tekst: Esben Med Hår Bistrup Halvorsen og Rasmus Rus Resen Amossen, April 2000 Som mat'matikstuderende, så er jeg svær at narre. Når andre kalder mig for nørd, så må jeg bare svare: Hip hurra for algebra, Euler, Gauss og Galois og for rum med en kompakt deformationsretrakt. En dag jeg sa' til kæresten nu vil jeg dyrke grupper. Hun kiggede forbavset op, det ikke super duper! Jamen det er ej med dig, gutterne de er på vej. Får du ikke nok af mig?! så rejste hun sin vej. Nu var jeg blevet singleton og sagde til min moder: Jeg er disjunkt med kæresten som Peking med Nyboder. Inklusionen er nu vendt, jeg er blevet transcendent. Er du trans, din klamme tøs?! så blev jeg arveløs. Da arven nu var faldet bort, jeg måtte til at spare. Jeg talte med min vicevært og kunne ham forklare: Pengemængden er kompakt, jeg vil ha' en ny kontrakt! Fint med mig, den kommer her: Du bor her ikke mer'! Nu var jeg efterhånden ved at få lidt hovedpine. Jeg tog til hospitalet og k hjælp af en blondine. Hovedsmerten går for vidt, den sku' deles op i snit! Hvidt og snit, og så nå'et, ik'? der røg mit overblik. Jeg har nu få't det hvide snit og boligen er røget, men selvom både arv og kær'ste øj, er jeg fornøjet! Hip hurra for algebra, Euler, Gauss og Galois og for rum med en kompakt deformationsretrakt. 9

4 Matematikstudiet Har man ikke tidligere forsøgt sig på en videregående uddannelse, forestiller man sig måske, at universitetet blot er en forlængelse af gymnasiet. Det er det ikke på dit nye studium er alting i langt højere grad overladt til dig selv: Det er dit eget ansvar at følge med i timerne og læse derhjemme. Da der kun er få deciderede lektier 3, kan man nemt komme bagud og i værste fald ikke bestå eksamen. Lad os tage en lille introduktion: 4.1 Studiets indhold Så hvad handler matematik om hvad er det, som du rent faktisk skal i gang med? Universitetet skriver selv: I matematikuddannelsen spiller indsigt og forståelse af matematikkens begrebsverden og tankegang en hovedrolle, mens beregninger indtager en beskeden plads. De begreber og problemer, der arbejdes med i matematikken, har ofte deres udspring i andre fag. Den matematiske behandling er kendetegnet ved en skarp præcisering af forudsætninger og en streng logisk opbygning. Samtidig spiller intuition og fornemmelse en afgørende rolle. Fortvivl ikke, hvis dette ikke kastede den ønskede mængde lys over sagen! Det er svært at forklare universitetsmatematikken til den, der endnu ikke selv har prøvet kræfter med den. Nedenfor under kursusbeskrivelserne vil du muligvis kunne danne dig et overblik, men egentlig ved man jo ikke, hvad Indre-produktrum af dimension 2 og stabilisatorgrupper er, før man har modtaget undervisning om det. 4.2 Studiets opbygning Matematikstudiet er grundlæggende opbygget af en 3-årig bachelordel med indbygget valgfrihed samt en 2-årig kandidatdel. Valgfriheden kan bruges inden for matematikstudiet eller på et sidefag (se side 12). Det er VIGTIGT, at du ved studiestart beslutter dig for, hvordan du vil bruge din valgfrihed. I løbet af campusdagene vil vi fortælle dig om dine muligheder, men det er en fordel, hvis du har orienteret dig om det på forhånd, her i rusmappen. På bachelordelen vil du møde redskabsfag, introducerende fag og stifte bekendtskab med en række grundlæggende matematiske discipliner. Der vil endvidere, f.eks. i bachelorprojektet, der skrives på 3. år, være mulighed for specialisering indenfor et/ere fagområde(r). Kandidatdelen indeholder få obligatoriske dele og er dermed mere åben for personlig tilpasning efter interesser. Den munder ud i udformningen af et speciale, der forsvares ved et mundtligt specialeforsvar. 4.2.1 ECTS-point Bacheloruddannelsen fylder 180 ECTS-point, heraf 15 benyttet til bachelorprojektet. Kandidatdelen fylder 120 ECTS-point, heraf 30 benyttet til specialet. Men hvad er ECTS-point? ECTS står for European Credit Transfer System, og ECTS-point er en standardiseret enhed til udmåling af arbejdsbelastning af kurser ved europæiske universiteter. Et normeret årsværk er fastsat til 60 ECTS-point. Pointene opnås ved at bestå kurser, og hvert kursus (projektopgaver undtaget) giver 7,5 ECTS-point. 3 Der vil dog det første år være en række obligatoriske aeveringsopgaver dette vil du få mere at vide om, når tid er. 10

4.2.2 Blokstruktur Studieåret er opdelt i re blokke af hver 9 uger. Derudover er der et par vejledningsuger i løbet af året. I en blok følger du typisk to sideløbende undervisningsforløb (kurser). En blok giver et udbytte på 15 ECTS-points. Hvert kursus har type (skemagruppe) A, B eller C; typen fastlægger undervisningstidspunkter for kurset. Man kan altså ikke i samme blok følge 2 type X-kurser, hvor X {A, B, C}, medmindre man kan undvære undervisningen i det ene kursus. Til gengæld er der garanti for, at to kurser af forskellig type ikke lapper over. Skemagruppernes placering på ugedagene fremgår af nedenstående skema: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8.0012.00 B A C A B 13.0017.00 C B C A Hvis du eksempelvis tager mat-fys-forløbet (se afsnit 4.2.4), så skal du have Introduktion til matematik i skemagruppe A og Mekanik 1 i skemagruppe B. I så fald har du altså skemafri mandag eftermiddag og onsdag. Man skal dog ikke regne med at kunne holde helt fri på disse tidspunkter, da der ofte skal bruges på forberedelse og opgaver. I vejledningsugerne er der forskellige typer af arrangementer, for eksempel orientering om praktikmuligheder, udlandsophold, bachelorprojekt og valg af kandidatuddannelse. Vejledningsugerne kan også bruges til faglige arrangementer som for eksempel gæsteforelæsninger, ekskursioner, virksomhedsbesøg, studenterpolitiske møder med mere. Som studerende kan du benytte dig af disse tilbud, men du kan også være med til at lave arrangementer, som, du synes, er vigtige og spændende. Endelig kan du som de este vælge at holde fri, hvilket kan være tiltrængt efter en intensiv bloks undervisning. 4.2.3 Undervisning og eksamen På bacheloruddannelsen anvendes primært tre undervisningsformer: Forelæsninger foregår i auditorier, hvor én underviser gennemgår nyt stof. Der er i høj grad tale om envejskommunikation, fordi der ofte er 100-200 studerende i auditoriet. Regneøvelser bruges til gennemgang af stof og regning/gennemgang af teoretiske opgaver. Dette fungerer meget som den undervisning, man kender fra gymnasiet, med 1530 studerende og en underviser i et mindre lokale. Computerøvelser, hvor teorien kan afprøves ved hjælp af computerprogrammer. Dette ses mest i starten af studiet. Man skal ikke forvente, at der i undervisningen bliver brugt tid på repetition. Når et emne er gennemgået ved forelæsningen, og der er regnet et eksempel eller to, anses stoet for forstået. Det er herefter din egen opgave at sørge for, at du rent faktisk har fået noget ud af, hvad der er blevet fortalt. Det er grunden til, at der kræves meget tid afsat til hjemligt arbejde. Kurser bestås ved en eksamen. Eksamen kan være én eller en kombination af ere af følgende former: Skriftlig eksamen er oftest på 3 eller 4 timer og kan være både med og uden hjælpemidler. Typisk opgaver i stil med de i øvelserne regnede og mere eller mindre abstrakte bevisførelsesspørgsmål. 11

Mundtlig eksamen kan være med eller uden forberedelsestid. Typisk bevisførelse og test af forståelse af stoet hvad er relevant, hvor bruges hvilke dele af teorien. Løbende evaluering kan for eksempel være aktiv undervisningsdeltagelse, løbende opgaveaevering/rapporter eller projektforløb med eller uden mundtligt forsvar. 4.2.4 Valgfrihed Bachelorstudiet er bygget op af en obligatorisk og en valgfri del. Det er et krav, at mindst 30 og højst 60 ECTS-point af den valgfrie del benyttes uden for matematikstudiet dvs. mellem et halvt og et helt år. Der er mange måder at opfylde dette krav på. Hvert studieår består af en halvdel matematik (30 ECTS) og en halvdel, som er valgfri (ligeledes 30 ECTS). Valgfriheden kan bruges på matematik eller på et sidefag. Der er en række valgmuligheder for, hvordan netop dit uddannelsesforløb kan se ud. De studier, som matematik kan kombineres med, er fysik, datalogi, kemi og økonomi. Ønsker du et helt andet sidefag, kan det også lade sig gøre, men i så fald må du udskyde din valgfrihed til efter dit første studieår og udelukkende læse matematik det første år. Ønsker du at læse matematik med specialisering i statistik, skal du tage ren matematik det første år, og vælge en række af statistikkurser på andet år. Vi vil ikke skrive yderligere om det her, da du i så fald blot skal opføre dig, som om du kun læser matematik det første år. Dit første studieår ser således ud (se beskrivelser på s. 13): Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 MatIntro LinAlg An0 An1 * valgfri. Den valgfri del kan udfyldes med en af følgende muligheder: Fysik Mek1 Mek2 Termo EM1 Datalogi IP OOPD DBW AD Kemi KemiIntro KemiO1 KemiO2 KemiF1 Økonomi ØkIntro SS OR1 MikØk1 Matematik Dis SS Alg1 Geom1 Dit andet og tredje studieår skal du også selv sammensætte, og dine muligheder kommer naturligvis til at afhænge af, hvad du har valgt på første år. Har du eksempelvis valgt at tage datalogi sideløbende med matematik det første år, så har du mulighed for at fortsætte med at tage datalogi sideløbende med matematik på enten 2. eller 3. år. Alternativt kan du vælge at fortsætte udelukkende med matematik. 12

Har du omvendt valgt kun at læse matematik det første år, så kan du begynde på et sidefag på andet eller tredje studieår. Der er nogle krav for, hvordan du bruger din valgfrihed. Det ene krav har vi allerede nævnt: du skal have mindst 30 og højst 60 ECTS-point uden for matematik. Et andet krav er, at der er en række obligatoriske kurser, som du skal nå igennem i løbet af din bacheloruddannelse. Det vil blive for meget at komme ind på detaljerne her, men i løbet af dine første måneder på studiet vil vores studieleder Ernst Hansen holde et oplæg for dig om alt dette. Det er vigtigt, at du deltager i dette, men bare rolig: du skal nok blive mindet om det ere gange inden da. 4.2.5 Førsteårsprøven Førsteårsprøven er ikke en prøve i sig selv, men et krav om, at du i løbet af første år på universitetet skal have været til eksamen i mindst 6 af dine førsteårskurser, hvoraf re skal være matematikkurser (det er ikke et krav her, at du består dine eksamener). Desuden skal du bestå mindst 6 af førsteårskurserne inden for dine første to år igen skal re af disse være matematik. 4.2.6 Kursusbeskrivelser Kurserne, som ligger uden for matematik, er kun beskrevet i yderste overadiskhed. Hvis du ønsker at høre mere om kurserne, skal du blot hive fat i en rusvejleder i løbet af campusdagene (mandag og tirsdag inden rusturen). MatIntro Introduktion til matematik. Et introducerende kursus i matematik, som lægger ud, hvor gymnasiet slutter. LinAlg Lineær algebra. Her lærer man bl.a. at løse 10 ligninger med 8 ubekendte på en smart måde. Det er desuden et kursus, som du utvivlsomt vil få brug for utallige gange sidenhen i andre matematikkurser. An0 Analyse 0. Dette kursus har dels til formål at lære dig at argumentere stringent og i et matematisk sprog. Derudover handler kurset om dierentialregning med vægt på funktioner i ere variable. An1 Analyse 1. Et kursus i matematisk analyse, som bl.a. omfatter integralregning og regning med uendelige summer. Matematisk analyse er en af grundpillerne i matematikken, og har desuden utallige anvendelser både inden for andre dele af matematikken og andre fag som eksempelvis fysik. Mek1 Mekanik 1. Kurset beskæftiger sig med Newtons mekanik, og derudover bliver Einsteins relativitetsteori præsenteret. Mek2 Mekanik 2. Kurset er nogenlunde en fortsættelse af Mekanik 1. Termo Termodynamik. Termodynamik eller varmelære undersøger begreberne temperatur, arbejde, energi og entropi, og hvordan disse forholder sig til hinanden. Derudover bruges en del tid på et selvstændigt projekt inden for et valgfrit emne (ikke nødvendigvis termodynamik). 13

EM1 Elektromagnetisme 1. Her benyttes partielle dierentialligninger til at beskrive elektriske og magnetiske fænomener. Det store samspil mellem matematik og fysik kommer tydeligt til udtryk her. IP Introduktion til programmering. Indledende kursus i programmering. Det er kodesproget SML, der benyttes, og du vil her få prøvet kræfter med et rigtigt programmeringssprog. OOPD Objektorienteret programmering og design. Kurset beskæftiger sig med, hvordan man bygger programmer op på en måde, så de kan genbruges i andre sammenhænge, end de oprindeligt var tiltænkt. DBW Databaser og webdesign. Spørgsmålet om hvordan databaser opbygges, så de tillader hurtige og eektive søgninger, fører til interessant matematik. AD Algoritmer og datastrukturer. Handler til dels om, hvilke algoritmer der vil være fornuftigst at bruge set ud fra, at kørselstiden skal minimeres. KemiIntro Introduktion til kemi. Et bredt introduktionskursus om hvad kemi er, og hvilken rolle det spiller i samfundet. KemiO1 Organisk kemi 1. Et indledende kursus i organisk kemi med vægt på både teoretisk og eksperimentelt arbejde. Organisk kemi kræver en tankegang, der er beslægtet med diskret matematik og algebra. KemiO2 Organisk kemi 2. En fortsættelse af KemiO1. Spektroskopi, hvor man identicerer komplekse molekyler ud fra deres evne til at absorbere forskellige former for stråling, kræver kombinatoriske evner. KemiF1 Fysisk kemi 1. Grundlæggende teoretisk og eksperimentel fysisk kemi med hovedvægt på de termodynamiske hovedsætninger. Matematisk set trækker kurset på matematisk analyse. ØkIntro Introduktion til økonomi. En række grundbegreber i økonomi præsenteres. Simple modeller for hvordan to personer interagerer økonomisk vil blive opstillet og diskuteret. SS Sandsynlighedsregning og statistik. Se senere. OR1 Operationsanalyse 1. Operationsanalyse handler i høj grad om optimering. Et eksempel kunne være ruteplanlægning for et yselskab ud fra nogle betingelser om, at hvert y skal være hjemme mindst én gang i døgnet. Der bruges ofte computer til at løse problemerne, så en lille smule programmering vil der også blive tid til. MikØk1 Mikroøkonomi 1. Mikroøkonomi handler om privatpersoners og virksomheders økonomi, og benytter den del af matematikken, som kaldes diskret matematik. Dette skal ses som modsætning til makrookønomi, som bl.a. beskriver nationalokønomi og bedst beskrives ved dierentialregning. 14

Dis Diskret matematik Kurset indeholder en del mængdelære, kombinatorik og et emne, som du formentlig ikke har hørt om før: grafteori. Diskret matematik er især anvendeligt inden for datalogi. SS Sandsynlighedsregning og statistik Kurset er todelt: første halvdel om sandsynlighedsregning og anden halvdel om statistik, hvori sandsynlighedsregning spiller en stor rolle. Alg1 Algebra 1 Algebra er regning ikke med tal, men med symboler. I dette kursus gøres regning mere abstrakt end du har prøvet det før. Algebra er en af de store grene inden for matematikken, og algebra spiller ind i mange andre dele af matematikken. Geom1 Geometri 1 I dette kursus møder man dierentialgeometrien, som beskæftiger sig med geometrien af kurver og (krumme) ader. Arealbestemmelse og krumning er nogle af hovedpunkterne. 15

5 Studiemiljø Tidligere i denne rusmappe har du læst en ordentlig smøre om vigtigheden af at tage med på rustur. Rusturen kan på mange måder betragtes som en introduktion til studiemiljøet på matematik. De este, der starter på matematik, bliver positivt overraskede over den åbenhed, hvormed de mødes af andre matematikstuderende. På tidligere uddannelsestrin vænnes man til et hierarkisk socialt miljø, der ikke altid er lige behageligt. Dette vante hierarki eksisterer ganske enkelt ikke på matematik; ingen føler sig bedre eller ringere end andre. Dygtigere muligvis, men aldrig bedre. Det eneste, der kræves af den studerende for at blive en del af dette glimrende sociale miljø på matematikstudiet, er, at man ofrer en vis mængde tid på sagen. Kravet forstærkes af, at man ikke længere deler klasselokale med de samme 25 mennesker 30 timer om ugen, men snarere bliver kastet rundt i forskellige grupper i hvert eneste fag. En god måde at komme ordentligt med i det sociale liv på HCØ er ganske enkelt at afse tid til at blive hængende i kantinen efter undervisningen og snakke med sine medstuderende om den forløbne dag. Desuden kan man deltage aktivt i de arrangementer, der nu måtte være på instituttet og måske endda selv arrangere ting med sine medstuderende ind imellem. Endelig kunne man jo melde sig ind i en af de foreninger, som matematik er tilknyttet (se evt. 5.5). 5.1 Fysiske rammer Når nu studieåret begynder, vil man opdage, at man tilbringer en betragtelig mængde af sin tid, på HCØ (Hans Christian Ørsted-instituttet). HCØ er en af mange bygninger i Universitetsparken. Bag i denne rusmappe på siderne 44 og 45 nder du kort over Universitetsparken og HCØ. På kortet over Universitetsparken er indtegnet de forskellige busser, der stopper nær ved HCØ. På kortet over HCØ er matematikkantinen indtegnet, fordi den er et godt udgangspunkt for at nde rundt. Det er her man nder alle de andre matematikere, her man sidder og spiser frokost og diskuterer dagens oplevelser, og det er her man afholder søsterordninger. Der vil i det hele taget ikke gå lang tid, før man har helt styr på, hvor kantinen bender sig. Ganske kort fra matematikkantinen ligger de to computerlokaler på IMF. Disse er alle udstyret med computere med netadgang, så man kan læse e-mails, surfe og se på de vigtige hjemmesider beskrevet nedenfor. Det ene af disse kan ndes i A111 på svalegangen/1. sal, og det andet er at nde ved første dør på venstre hånd, lige når du kommer ind på 1. sal i C-bygningen (se kort bagerst i mappen). Der er desuden trådløst net på hele HCØ, som kan benyttes hvis man har egen bærbar computer. Fra kantinen er der heller ikke langt til S01, som er et lokale matematikerne deler med e-science-folkene. Det er udstyret med et køkken med køleskab og mikrobølgeovn med mere, og det er stedet, hvor man søger tilugt, hvis man synes, der er for mange mennesker i kantinen. S01 ligger i E-bygningen, som desuden indeholder matematiksekretariat og kontorer for forelæsere og forskere fra matematik. For at få adgang til S01, skal man have aktiveret sit studiekort. (Spørg en vejleder!) På E-bygningens 1. sal ndes biblioteket, der i sandhed indeholder mange særdeles interessante bøger, tidsskrifter og artikler. Forståelsen af disse skriverier forudsætter dog matematisk kunnen omkring kandidatniveau, og biblioteket bliver for de este matematikeres vedkommende, derfor anvendt som læsesal. Hertil er det da også ganske fortrinligt, omend det 16

kræver tilladelse at få adgang. Denne tilladelse kan fås på sekretariatet (se kort). Når nu man har læst i sine tunge bøger, er blevet klog, har slæbt sine bøger hjem og er blevet træt i armene, opdager man at der rundt omkring på HCØ står opstillet skabe. En ægte delmængde af disse skabe er tilgængelige for de førsteårsstuderende, der først får sat en hængelås på. Pas dog på med at opbevare værdifulde ting i skabene i omklædningsrummene, da disse kan brydes op med en lillenger. Før alt dette kan foregå, skal man dog skae de relevante bøger. Dette sker i Akademisk Boghandel, som er en boghandel, der specielt indkøber bøger, der benyttes i undervisningen på det Naturvidenskabelige Fakultet. De holder priserne nogenlunde nede - man får i hvert fald 10% studenterrabat på bøgerne ved fremvisning af studiekort. Akademisk Boghandel ligger ved Panum Instituttet (som ligger på den anden side af Tagensvej i forhold til Universitetsparken og i retning af Rigshospitalet). Adressen er Blegdamsvej 3, 2200 København N. De har også en hjemmeside, www.akademiskboghandel.dk. 5.2 Kommunikation på universitetet 5.2.1 Den ocielle Den ocielle studiestartshjemmeside for nye matematikere er http://www.science.ku.dk/studiestart/matematik/ Her kan du nde masser af vigtige informationer om studiestarten og bl.a. tilmelde dig til rusturen. Tilmelding skal ske senest 21. august. Forelæsere bruger som regel e-mails og hjemmesider til at informere om deres kurser. Matematiks ocielle hjemmeside ndes på http://www.math.ku.dk Herfra er der links til bl.a. kursushjemmesider og lektionskataloget. En anden vigtig adresse er http://punkt.ku.dk som udtales punkt k u. Her nder man bl.a. selvbetjeningen, som er uhyre vigtig, da det er her man melder sig til eksamen det nder du ud af tids nok. Desuden kan man se sine eksamensresultater, læse ocielle nyheder fra universitetet etc. Endelig er der http://sis.ku.dk hvor man kan se kursusbeskrivelser, nde kursushjemmesider o.l. Eksamenstider og -karakterer for de forskellige kurser vil oftest være at nde på kursernes respektive hjemmesider og/eller på punkt k u (under Selvbetjening, Mine Data og Resultater). For enkelte kurser bliver disse også slået op på den ocielle opslagstavle, der hænger over for biblioteket, til højre for indgangen. Går man i stedet til venstre, forbi indgangen til biblioteket og til højre for enden af gangen, kommer man til sekretariatet. Det er her, man som oftest skal gå hen, hvis man har et formelt ærinde. Det er også her, man køber kopikort til kopimaskinen foran auditorium 5. Ved hjælp af sit studiekort kan man komme ind på HCØ døgnet rundt - også i weekenden. På hverdage behøver man ikke studiekort for at komme ind på HCØ i dagtimerne. Hvis man 17

vil reservere lokaler, specielt reservere lokaler til eksamenslæsning, og hvis man er heldig, få tabte nøgler tilbage, sker dette på inspektørkontoret. Har man tabt større ting, såsom tasker og jakker, skal man henvende sig i betjentstuen, der ligger på den anden side af HCØs hovedindgang. Det er her, pedellerne holder til. 5.2.2 Den uocielle De syndige, der hverken læser e-mails, kigger på opslagstavler eller sørger for at orientere sig på anden vis, får ofte deres vitale kalenderinformationer fra tilfældig snak i kantinen. Kan det virkelig passe? spørger de, det er jo i morgen!. Så peger man på den opslagstavle, der hænger i matematikkantinen og tydeligt informerer om de este uformelle arrangementer på studiet. Kommer man aldrig i kantinen, vil de este relevante oplysninger være at nde på elektronisk form. Man traver simpelthen op i computerrummet, åbner en browser og går ind på MUH (de Matematikstuderendes Uocielle Hjemmeside). Her nder man, foruden en kalender med de vigtige begivenheder, en database over samtlige matematikstuderende og en masse muntert stof, heriblandt en sladderspalte, en spørgekasse og en samling af både matematiske og konventionelle spøgefuldheder. Siden ndes på http://www.math.ku.dk/muh og er bestemt et (talrige!) besøg værd. Ud over at holde øje med opslagstavlerne og MUH, skal man jævnligt tjekke sin e-mail. Ud over den ocielle emailadresse du har fået fra KU (som ender på @mx.stud.ku.dk), får du også en netkonto med tilhørende e-mail-adresse på matematiks netværk (disse adresser ender på @math.ku.dk). Når man er logget på sin netkonto, kan man læse og sende e-mails, og herfra bliver man ofte af sine medstuderende oplyst om interessante begivenheder. (Er du led og ked af 1 mia. forskellige, mere eller mindre kryptiske e-mail-adresser, er såvel videresendelse som aliaser muligt.) Efter rusturen vil der blive oprettet en mailingliste med adressen matrustur09@math.ku.dk. Mails sendt til denne adresse bliver udsendt til alle nystartede matematikstuderende, samt rusvejlederne. Listen er ganske eektiv til at indkalde til diverse sociale arrangementer, men det forudsætter naturligvis at folk læser deres mail. 5.3 Storesøsterordningen For at få de nye studerende til at falde hurtigere til, har matematik de sidste mange år gjort brug af et antal storesøstre, og med stor succes. Denne ordning er for alle på matematik, russer såvel som ældre studerende. Meningen er at skabe sociale bånd mellem årgangene. S- toresøstrene er frivillige, ældre matematikstuderende, der alle har kapret sig en ugedag, hvor de sætter sig i kantinen og stiller sig til rådighed for deres søskende (bl.a. dig). Ellers er storesøsterordningen en mulighed for at hygge sig med sine medstuderende. Udvikler storesøsterordningen sig, som den plejer, vil der ikke gå mange minutter, før der er stablet kageordninger på benene, og ej heller mange søstersessions, før kageordningerne har udviklet sig til regulære kageorgier. Matematikere er nemlig generelt ustyrligt glade for kage(r). Sidst, men ikke mindst, må vi ikke glemme alle de mange aktiviteter, søsterordningen er kendt for at kaste sig ud i. Vi nævner i æng; middage, faste madordninger, biografture, skovture, spilleaftener, julefrokoster og videoaftener. Det kan varmt anbefales at melde sig til søsterordningen, og stod det til storesøstrene, skulle deltagelse være en lov. 18