Returadresse Land, By og Kultur - Byg og Miljø Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Spjald Fritidscenter Halvejen 5 6971 Spjald Sendt med digitalpost til CVR-nr.: 75465068 Tilladelse til tilslutning af spildevand fra Spjald Fritidscenters svømmehal på Halvejen 5, 6971 Spjald land.by.kultur@rksk.dk Sagsbehandler Vibeke Frølich Lanzky Direkte telefon 9974 1751 E-post vibeke.lanzky@rksk.dk Dato 24. februar 2016 Sagsnummer 2014020214TA Spjald Fritidscenter har via Torben Hansen Vandteknik Vest ansøgt om tilslutning af spildevand fra ovennævnte aktivitet. Ansøgningen er dateret 9. februar 2014 med supplerende oplysninger indhentet telefonisk hos Torben Hansen d. 13. februar 2015. 1. Tilladelse til tilslutning af spildevand til offentlig kloaknet Ringkøbing-Skjern Kommune, Land, By og Kultur, meddeler hermed Spjald Fritidscenter tilladelse til at tillede spildevand fra svømmehalen, Halvejen 5, 6971 Spjald til det offentlige kloaknet. Spildevand er i nærværende tilladelse, vand fra: Returskylning af perlit filtre Returskylning af kulfiltre Tilladelsen gælder for ovennævnte typer spildevand. Ydermere ledes der sanitært spildevand fra svømmehallen og overfladevand til offentlig kloak. Tilslutningstilladelsen meddeles efter kapitel 4 i Lov om Miljøbeskyttelse, 28, stk. 3 på de i afsnit 2 nævnte vilkår. Tilladelsen er givet på baggrund af de oplysninger og vurderinger som er anført i afsnit 3 og bilag 1. 2. Vilkår Følgende vilkår skal overholdes for at tilladelsen er gyldig (det er den ansvarlige for driften på ejendommen som tilser dette overholdes): Åbningstider Telefontider mandag onsdag 9.30 15.00 mandag onsdag 8.00 15.30 Hjemmeside www.rksk.dk torsdag 9.30 16.45 torsdag 8.00 17.00 fredag 9.30 13.00 fredag 8.00 13.30 Telefon 99 74 24 24 Februar 2014
Generelle forhold 1. Tilladelsen betinges af at ansøgningen og de oplyste forhold er de faktuelle anlægs- og driftsforhold. 2. Tilsynsmyndigheden betinger sig ret til at meddele eller annullere vilkår, hvis det viser sig nødvendigt for sikring af renseanlæg, kloaknet, recipienter og det omgivende miljø. 3. Den ansvarlige for driften af anlægget skal til enhver tid have kendskab til vilkårene i nærværende tilladelse. 4. Der skal forefindes en kopi af tilladelsen på ejendommen, som er let tilgængelig for driftspersonalet. 5. Der må kun være én stikledning med spildevand fra returskyllevand fra rensning af filtre til offentlig kloakledning 6. Der må kun tilledes spildevand fra følgende processer: Returskylning af perlitfiltre Returskylning af kulfiltre 7. Før sammenblanding med andre spildevandstyper skal processpildevandet passere en let tilgængelig prøvetagningsbrønd før afledning til offentlig spildevandskloak. Prøvetagningsbrønden skal være indrettet, så det er muligt at udtage repræsentative stikprøver af spildevandet. 8. Der må ikke kunne ske opstuvning af spildevand, der bevirker at vandet løber utilsigtet til andre systemer eller recipienter. Andre typer spildevand 9. Sanitært spildevand fra svømmehallen skal tilkobles offentligt spildevandskloaknet. 10.Overfladevand fra svømmehallen skal tilkobles offentlig regnvandskloaknet. Indretning og drift 11.Filteranlæg skal inspiceres og vedligeholdes efter behov, dog mindst 1 gang om året, således at anlæggene til enhver tid fungerer optimalt. Drift og kontrol med anlæggene skal ske i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 12.Ved væsentlige ændringer i driften, herunder anvendelse af nye typer af filtre eller kemikalier skal tilsynsmyndigheden orienteres herom senest 4 uger inden ændringen ønskes gennemført. 2 af 9
Tilsynsmyndigheden kan i den forbindelse revidere de fastsatte vilkår til spildevandsafledningen. Kemiske og fysiske krav 13.Spildevand skal analyseres for nedenstående parametre og resultaterne skal overholde nedenstående kravværdier: Stof Kravværdi Kontrolform Analysemetode Vandmængde 400 m 3 /år Max. Flowmåler ph 6,5 9,0 Min./max. DS/EN ISO 10523:2012 eller bedre Temperatur 50 o C Max. Termometer Bundfald ** DS 233:2007 eller bedre Suspenderet stof ** DS/EN 872:2005 eller bedre DEHP ** GC-MS ** Der er pt. ikke fastsat kravværdi, men parameteren skal medtages ved analysering af spildevandsprøver Max. betyder en maksimal værdi, som ikke må overskrides. Prøvetagning og analysering 14.Prøvetagning skal ske som stikprøve. Der skal udtages én stikprøve af returskyllevandet fra kulfiltret og én stikprøve af returskyllevandet fra perlitfiltret, det vil sige i alt 2 stikprøver pr. prøvetagning 15.Prøvetagning og analysering af de 2 stikprøver skal gennemføres 1. gang senest 3 måneder efter tilslutningstilladelsen er meddelt. Herefter kan kommunen kræve prøvetagning og analysering hvis der opstår problemer med driften af filteranlæggene, eller hvis der er begrundet mistanke om for høje koncentrationer i udledningen og lignende. Ved hver prøvetagning skal der analyseres for alle ovenstående parametre (jf. vilkår 13). 16.Spildevandsprøver jf. vilkår 15 udtages i prøvetagningsbrønden. Prøvetagning og analysering skal foretages af et af DANAK akkrediteret laboratorium/firma. 17.Kopi af analyserapporten skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter prøvetagningen fremsendes til tilsynsmyndigheden. 3 af 9
18.Hvis en analyserapport viser overskridelse af kravværdierne i vilkår 13, skal der sammen med analyserapporten fremsendes en redegørelse for hvordan svømmehallen sikrer, at lignende hændelse imødegås. 19.Analysemetoderne anvist i vilkår 13, kan fraviges hvis der sker ændringer begrundet i laboratoriets akkrediteringer og hvis standarderne ændres. Analysemetoden skal accepteres af tilsynsmyndigheden før analysemetoden kan ændres. 20.Udgifter til prøvetagning og analysering jf. vilkår 15 afholdes udelukkende af svømmehallen. Egenkontrol og uheld 21.Virksomheden skal føre en logbog indeholdende oplysninger om: Årlig udledt spildevandsmængde fra returskylning af filtre Dato for returskylning af filtre Dato for eftersyn og vedligeholdelse af filteranlæg. Datablade for forbrugte filtermaterialer. Logbogen skal opbevares tilgængelige for tilsynsmyndigheden i mindst 5 år. 22.Uheld der giver anledning til unormale udledninger skal varsles til Ringkøbing-Skjern Forsyning (telefon 9674 8500) hurtigst muligt. Senest førstkommende hverdag skal tilsynsmyndigheden informeres om uheldet 3. Spildevandsteknisk vurdering Nedenfor gennemgås spildevandsforholdene som beskrevet i ansøgningsmaterialet sammen med tilsynsmyndighedens egne vurderinger. 3.1 Skyllevand fra perlitfilter 3.1.1 Spildevandets karakteristika Der afledes hver 14. dag ca. 2 m 3 vand fra returskyl af perlitfilteret i løbet af ca. 15 minutter. Vandet ledes til offentlig kloak. Det forventes, at spildevandet indeholder rester fra perlitfilteret samt vand svarende til bassinvand. Perlit er en naturligt forekommende vulkansk sten, som har en meget lav opløselighed i vand. De enkelte mineraler herunder metaller i mineraler vil derfor ikke blive opløst væsentligt i spildevandet. Perlit har en ph værdi på 6,5-8 i opslemning. Generelt indeholder vandet fra bassinerne frit klor (0,4-1,5 mg/l) og bundet klor (kloraminer 0,5 mg/l). Der er også målt triklorethylen og triklormethan (chloro- 4 af 9
form) i bassinvand /Spildevandsundersøgelse i Gladsaxe Erhvervskvarter 2004, Måleprogram for Gladsaxe Svømmehal, april 2005/. Temperaturen i vandet er 28 o C. Bassinvandet kan indeholde phthater fra fuger og plastdele i bassinerne samt badeudstyr i plast /Spildevandsundersøgelse i Gladsaxe Erhvervskvarter 2004, Måleprogram for Gladsaxe Svømmehal, april 2005/. 3.2 Skyllevand fra kulfilter 3.2.1 Spildevandets karakteristika Det forventes, at spildevandet indeholder klorholdige stoffer fra bassinvandet, som tilbageholdes i kulfilteret. Derudover kan der være en afsmitning af kulstof fra filteret i spildevandet. Der afledes samlet ca. 6 m 3 én gang pr. uge til offentlig kloak. Bassinvandets indhold af diverse stoffer og parametre er beskrevet i afsnit 3.1. 3.4 Måling af spildevandsmængder Den udledte spildevandsmængde opgøres ud fra vandforbrug. 3.5 Generelle kommentarer til vilkårsstillelse Der stilles vilkår til indretning og drift af de ovenfor beskrevne aktiviteter til minimering af eventuel risiko for forurening. Vilkårene skal bl.a. beskytte renseanlæg og kloakledning, samt det omgivende miljø. 3.5.1 Kemi Der er fastsat grænseværdier, for spildevandets indhold af udvalgte stoffer før tilledning til offentlig kloak til Spjald renseanlæg. Dog skal det nævnes at de grænseværdier der opstilles kan skærpes, hvis renseanlægget har problemer med tilstrækkelig rensning. Grænseværdierne er fastsat til de væsentligste parametre, der kan afvige i forhold til indholdet i almindeligt husspildevand, og som derfor kan have en væsentlig betydning for renseanlæggets drift. Vilkår for disse parametre skal være med til at sikre en ordentlig slamkvalitet hos renseanlægget. 3.5.1.1 Miljøfremmede stoffer Der er krav til indhold af miljøfremmede stoffer ved udbringning af slam fra renseanlæg til landbrugsjord, derfor vurderes disse forhold særligt i forbindelse med tilslutningstilladelser. 5 af 9
Generelt indeholder vandet fra bassinerne frit klor og bundet klor. Der er også foretaget undersøgelser, der viser at kloret bassinvand generelt indeholder triklorethylen og triklormethan (chloroform). Triklorethylen og triklormethan er A-stoffer ifølge Spildevandsvejledningen og bør principielt ikke afledes til spildevandssystemet. Kommunen vurderer, at klorindholdet er nødvendigt af hygiejniske grunde. Da der er fastsat grænseværdierne for frit klor og bundet klor i kommunens tidligere godkendelse af svømmehallen, vil der ikke blive fastsat yderligere krav i tilladelsen. Afledningen af klorholdigt spildevand til renseanlægget vurderes at være uproblematisk pga. de lave koncentrationer og mængder. Bassinvandet kan indeholde phthalater fra fuger og plastdele i bassinerne samt badeudstyr i plast. DEHP, som er den mest anvendte phthalat, er derfor fastsat som analyseparameter, men der sættes ikke en kravværdi. Da badevand fra omklædningsrummene ikke er omfattet af tilladelsen, vil der ikke blive taget stilling til udledning af diverse detergenter fra sæbe/shampooprodukter. 3.5.2 Temperatur og ph Der er valgt at stille vilkår til temperatur og ph som følger Miljøstyrelsen vejledning for området Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg, nr. 2 2006, således kloaknettet er optimalt beskyttet. Det vurderes at både krav til temperatur og ph kan overholdes. 3.5.3 Opslemmet stof Pga. den lave opløselighed vil perlit være opslemmet. Suspenderet stof og bundfældeligt stof er derfor fastsat som analyseparametre i forhold til aflejring og tilstopning af kloakken. Ringkøbing-Skjern Forsyning har i mail af 4. november 2013 vurderet, at Spjald renseanlæg vil kunne klare tilledningen af perlitten, og der er derfor ikke fastsat kravværdier til disse parametre. Analyseparametrene suspenderet stof og bundfældeligt stof vil udover perlit også omfatte afledning af organisk materiale i form af hår- og hudrester fra badende. 3.5.4 Organisk materiale Der er ikke stillet vilkår til dette, idet det vurderes at renseanlægget vil kunne klare denne belastning. 4. Egenkontrol Der stilles egenkontrolvilkår for, at tilsynsmyndigheden har mulighed for at danne sig et indtryk af hvorledes driften foregår og for at virksomheden har fokus 6 af 9
på driften af aktiviteterne, der genererer spildevand til det offentlige kloaknet. 5. Bemærkninger fra Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S, Spildevand Ringkøbing-Skjern Forsyning har ikke haft bemærkninger til tilslutningstilladelsen. 6. Offentliggørelse og klagevejledning 6.1 Offentliggørelse Afgørelsen bekendtgøres ved annoncering på kommunens hjemmeside www.rksk.dk under informationer den 26. februar 2016. Derudover orienteres en række interessenter direkte, jf. liste over modtagere af kopi af godkendelse. 6.2 Klagevejledning Der kan efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages over Kommunalbestyrelsens afgørelse. Klageperioden er 4 uger. Eventuel klage over afgørelsen skal være indgivet senest tirsdag den 29. marts 2016. En klage har ikke opsættende virkning for tilladelsen medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Ansøgeren vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Følgende kan klage: Ansøgeren, Sundhedsstyrelsen - Embedslægeinstitutionen Midtjylland samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan desuden klages af visse organisationer, som angivet i lovens 99-100. Der gøres opmærksom på, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som tilsynsmyndigheden har, samt i sagen i øvrigt. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af http://www.nmkn.dk Klageportalen ligger på http://www.borger.dk og http://www.virk.dk Du logger på http://www.borger.dk eller http://www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. 7 af 9
6.3 Retsligprøvelse Ifølge miljøbeskyttelseslovens 101 kan afgørelsen prøves ved domstolene. Sag skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. 7. Liste over modtagere af kopi af tilladelsen Torben Hansen Vandteknik Vest (rådgiver), vtv@vandteknik-vest.dk Embedslægeinstitutionen, senord@sst.dk Danmarks Naturfredningsforenings Lokalforening for Ringkøbing-Skjern Kommune, dnringkoebing-skjern-sager@dn.dk Friluftsrådet Midt-Vest, midtvestjylland@friluftsraadet.dk Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S, rsforsyning@rsforsyning.dk og giki@rsforsyning.dk Venlig hilsen Vibeke Frølich Lanzky Civilingeniør 8 af 9
9. Spildevandsteknisk beskrivelse Bilag 1 Den følgende beskrivelse af spildevandet bygger på virksomhedens oplysninger jævnfør ansøgningsmaterialet og på oplysningerne fra tidligere godkendelser mv. Svømmehallen i Spjald Fritidscenter har d. 11. oktober 2013 modtaget en forhåndsgodkendelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Godkendelsen indeholdt bl.a. krav til svømmebadets indhold af frit klor, bundet klor, ph, trihalomethaner, temperatur og bakteriologiske parametre. Godkendelse inklusiv krav til ovennævnte parametre er stadig gældende og nærværende tilladelse omfatter udelukkende spildevand fra returskylning af filtre. Kulfilter Kulfilteret returskylles en gang om ugen. Der vil blive udledt 5,6 m 3 spildevand med en hastighed på 20 m 3 /time. Spildevandet indeholder frit og bundet klor, som tilbageholdes i filteret. Koncentrationerne af klorholdige stoffer vil være højere i spildevandet end i bassinvandet. Derudover kan der, når filteret er slidt, afgives mindre mængder af kulstofpartikler til spildevandet. Perlitfilter Perlitfilteret indeholder perlit, som er en naturligt forekommende vulkansk sten, der er varmebehandlet. Perlit består af SiO 2, Al 2 O 3, TiO 2, Fe 2 O 3, CaO, MgO, Na 2 O 3, K 2 O. Perlit har en ph værdi på 6,5-8 i opslemning, og er meget lidt opløseligt i vand. Returskylningen genererer 14-16 kg Perlit opslemmet i 2 m 3 vand. Vandet pumpes til kloak med en hastighed på 10 m 3 /timen. Filteret returskylles hver 14. dag. Generelt indeholder vandet fra bassinerne frit klor (0,4-1,5 mg/l), bundet klor (kloraminer 0,5 mg/l) og har en ph værdi mellem 7 og 7,2. Temperaturen i vandet er 28 o C. Bassinvandet indeholder desuden hår- og hudrester fra de badende. 9 af 9