Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Boderne Vandværk Bodernevej 28 B 3720 Aakirkeby Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø CVR: 26 69 63 48 1. januar 2016 J. nr. 13.02.01G01-0028 Vandindvindingstilladelse Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, giver hermed tilladelse i henhold til Lov om vandforsyning 20 til indvinding af grundvand ved Boderne Vandværk. Indvinding Indvinding sker fra matrikel 40s, Aaker, hvor vandværket også er placeret. Der må indvindes op til 25.000 m 3 pr. år Der sættes ikke timemål for oppumpningen, men vandværket skal logge boringstrykket i drift og sikre, at der ikke sker unødvendigt store sænkninger omkring boringen. Indvindingen skal så vidt muligt fordeles over året.
Vandbalance for kildepladsen er beregnet, se bilag. Med de tilladte mængder forudsættes det, at grundvandsstanden vil ligge stabilt. Der ventes ikke konstaterbare påvirkninger af søer og åer. Dette uddybes i bilag. Pejlinger Der skal som minimum foretages en månedlig pejling af rovandsstanden i boringen. Denne skal indberettes til kommunen efter nærmere anvisning. Forbehold Tilladelsen kan revideres eller tilbagekaldes, hvis forudsætningerne viser sig forkerte, eller hvis vilkårene ikke overholdes. Gyldighed Tilladelsen er gældende fra 1. januar 2016 og i en periode på 30 år. Klage Tilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som beskrevet i Vandforsyningslovens kapitel 13. Klage kan kun ske digitalt via Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside og skal være modtaget her senest fire uger efter offentliggørelse af tilladelsen. Venlig hilsen Jens Hansen Biolog Side 2 af 8
Baggrund og forudsætninger Indledning Boderne Vandværk har i 2015 tilladelse til at indvinde 17.000 m 3 pr. år og køber 3-5000 m 3 fra Bornholms Forsyning. Omkring 75 % af vandet er hidtil leveret til et landbrug med dyrehold. Denne svineproducent ønsker at udvide bestanden og forventer et årligt vandforbrug omkring 20.000 m 3 En del af det leverede vand vil fortsat skulle købes, da indholdet af fluorid i det leverede vand skal holdes under grænseværdien. Der søges om en indvinding på 25.000 m 3 pr år Placering og geologi Grundvandsmagasinet ligger i en ø af kridttidsaflejringer i et område, hvor de prækvartære dannelser ellers overvejende er langt ældre formationer af sandsten og skifer. Indvindingen sker aktuelt fra boring 246. 590, som afløste 246. 75F på omtrent samme sted. Der indvindes fra arnagergrønsand, som det ses af profil nedenfor. Aktiv boring er markeret med pil. Side 3 af 8
Arnagergrønsandet har indskudte lerlag og fungerer som flere adskilte magasiner. Side 4 af 8
Oppumpning og grundvandsstand Fald i grundvandsstand kan medføre oxidation af pyrit og gøre grundvandet uanvendeligt. Det er derfor særdeles vigtigt, at indvindingen afpasses, så grundvandsstanden holdes stabil på et højt niveau. Årstidsvariation er naturlig, og en vis år-til-år variation vil også forekomme pga. forskellig nedbør, men set over en årrække må vandstanden ikke være faldende. Pejlinger og vandforbrug Observeret rovandsstand i månedlige pejlinger ses nedenfor. Data for perioden 2007-10 er gået tabt. Vandstanden var omkring kote 10 frem til starten af 90 erne og steg derefter til 15 m. De senere år har vandstanden været meget varierende. Figur fra 2011-14 ses nedenfor. Side 5 af 8
Tendensen de senere år har været stabiliserende med udsving i 2013 og 2014. Dette kan skyldes, at der her blev en ændret praksis omkring pejlingerne. Årsgennemsnit af pejlinger ses nedenfor sammen med årlig oppumpning. Årets ændring i gennemsnitlig grundvandsstand ses i forhold til årets oppumpning i figur nedenfor. Side 6 af 8
Der har været ganske store udsving i såvel oppumpning og grundvandsstand, men der kan ikke konstateres nogen korrelation mellem ændringer og oppumpning. En oppumpning omkring 20.000 m 3 pr. år har således givet anledning til både fald og stigninger i grundvandsstanden. Der er kun et begrænset erfaringsmateriale for oppumpninger over 25.000 m 3, men det skal erindres, at der reelt er tale om en meget lille indvinding. Andre steder på øen indvindes op til 250.000 m 3 pr boring Alt i alt er det vurderingen, at oppumpninger op til 25.000 m 3 er uden betydning for vandstanden i magasinet. Variationerne i grundvandsspejlet må tilskrives andre forhold, som vandværket ikke har indflydelse på. Vandstanden på Bornholm var generelt lavere frem til 1992, og forskelle i nedbørsmængder vil også influere. Tilladelsen gives til at indvinde op til 25.000 m 3 pr. år med det forbehold, at indvindingsmængden skal nedsættes, hvis det viser sig, at der sker et fald i grundvandsstanden. Med det nuværende behov for vand vil tilladelsen dog næppe blive udnyttet fuldt ud. Vandkemi Fluorid Grundvandet i området har et usædvanligt højt indhold af fluorid, se nedenfor. Grænseværdien for fluorid i drikkevand er 1,5 mg pr. l, og vandværket skal derfor opblande med vand med lavt fluoridindhold. Boderne Vandværk har i de senere år modtaget vand fra Smålyngsværket. Indvundet vand skal suppleres med ca. 14 % rent vand for at det leverede vand kommer under grænseværdien. Nitrat Nitratindholdet er lavt i grundvandet, ofte under detektionsgrænsen, og under 3 mg /l i det leverede vand. Øvrige uorganiske parametre År Arsen Calcium Chlorid Jern MagnesiumMangan Nikkel Sulfat 1992 50 22 0,4 17 0,023 2,00 11,0 1997 50 22 0,4 19 0,021 5,50 12,0 2002 0,08 36 22 1,1 14 0,022 3,81 11,2 2007 0,11 47 22 0,4 17 0,023 5,50 12,0 2012 0,11 47 22 0,4 17 0,021 0,03 12,0 Side 7 af 8
Grundvandets indhold af de udvalgte parametre er under grænseværdien for drikkevand, bortset fra jern og mangan. Jern og mangan kan fjernes ved almindelig vandbehandling. Risiko for pyritoxidation Fluorid i opløst form kan skyldes oxidation af forskellige mineraler, og indsatsplanen for Boderne Vandværk angiver området som følsomt for pyritoxidation. Arnager grønsand indeholder pyrit, og påpasselighed omkring vandbalance og sænkningstragt kan anbefales. På den anden side må det konstateres, at de hidtige variationer i grundvandsspejlet ikke har givet anledning til pyritoxidation. I så fald ville man se meget større indhold af jern og sulfat, og eventuelt også af nikkel og arsen. Indholdet af disse stoffer er forholdsvist lavt i vandet, og viser at mineralerne er hårdt bundet til jorden. Påvirkninger af vådområder Læså og Grødby Å ligger henholdsvis 300 m og 400 m fra boringen. Der er ikke andre beskyttede vådområder indenfor en 500 m zone. Det er i tilladelsen forudsat, at der ikke må ske fald i grundvandsspejlet på magasinniveau, og at driften skal tilrettes, så der ikke sker en for stor sænkning om boringen. Såfremt disse vilkår overholdes ventes der ikke konstaterbare påvirkninger af åerne i den afstand, som de befinder sig i. Vigtigheden af at logge grundvandsstanden i drift skal dog understreges, både af hensyn til åerne og for at imødegå ændringer i vandkemien. Jens Hansen Teknik & Miljø 1. januar 2016 Side 8 af 8