Flytninger i barndommen

Relaterede dokumenter
Under samme tag som svigermor

Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner

Under samme tag som svigermor

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

Biltilgængelighed for familierne i Danmark

Forskel i hvornår man får barn nummer

ÆLDRE I TAL Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

Befolkningsregnskab for kommunerne,

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015

TABEL 1: FRAFLYTNINGER OPGJORT PÅ REGION

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

Konjunktur og Arbejdsmarked

Den gyldne procent klumper sig sammen

April Fritidshuse udbydes til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som ligger 2 procent højere end på samme tid sidste år.

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

Efterskolen og kommunerne

De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste

Unges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:

Stigende pendling i Danmark

Flytninger blandt de årige

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Positive tegn på boligmarkedet

Lettelser i topskatten gør Danmark skævere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

Fordelingen af unge i RKI i Danmark

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Analysenotat: Dimittendernes regionale mobilitet

Jobfremgang på tværs af landet

Aktuel udvikling i dansk turisme

August rækkehuse steget med 3 dage. Udbudstiden for ejerlejligheder

Svag økonomi giver afdæmpet boligmarked

Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer

Udviklingen i byernes folketal

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune Økonomi og Løn

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Befolkningsregnskab for Kalundborg og Odsherred Kommune

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Flere bolighandler i 85 af landets kommuner

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.

Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

Økonomisk analyse. Jyder vælger dansk Københavnere økologi

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Kommunale forskelle i brug af ADHD-medicin

Maj Flere nedtagne boliger Der blev i maj 2011 nedtaget boliger fra internettet. Det er 5,7 pct. flere end maj 2010.

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011

Uddannelse og beskæftigelse for unge

Regional udvikling i beskæftigelsen

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE.

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Emne: Ledige boliger og udlejningssituationen Nr.: 698. Månedlig opgørelse af ledige boliger, indberetningen af udlejningssituationen

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Ældres indkomst og pensionsformue

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

Vækstforum Nordjylland. Flytteanalyse

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Kilde: CSC Scandihealth

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Maj steget med 0,7 pct.

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen :10

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer

Marts 2016 Flere boliger til salg end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Færre nedtagne boliger end sidste år

FORORD. København, den 24. maj Anne Lind Madsen Direktør

November Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå godt 2 pct. lavere end på samme tid sidste år.

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Sådan rammer nulvækst dit område

Forsikringsudgifter i den almene boligsektor

Boligmarkedet: De eksplosive prisstigninger bøjer af

FAKTA OM FLEKSJOB I KØBENHAVNS KOMMUNE

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer

Januar Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

Kontanthjælpsloftet gør det svært at bo i København

Transkript:

Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på flytninger i barnets første 18 leveår samt flytninger i løbet af barnets skoletid. Analysens hovedkonklusioner 74 pct. af en årgang har på et tidspunkt flyttet i løbet af deres barndom og 43 pct. har prøvet at flytte i løbet af deres skoletid. De jyske og fynske børnefamilier er mest stedbundne. Børn, der flytter i barndommen, flytter i gennemsnit godt hvert femte år, mens børn, der flytter i skoletiden, flytter hvert fjerde år. Færre børn flytter i skoletiden, men de flytter oftere. Det er især i Region Sjælland, hvor børnefamilierne flytter mest. Hvert tredje barn har oplevet at flytte kommune i løbet af deres barndom og knap hvert fjerde barn har flyttet landsdel. Hvert syvende barn har oplevet, at flytte kommunegrænse i løbet af deres skoletid.

Indledning og sammenfatning I Danmark flytter børn i gennemsnit 2,4 gange i løbet deres barndom. Det svarer til, at børn i gennemsnit flytter godt hvert syvende år i løbet af barndommen. Der er dog stor forskel på, hvor mange gange det enkelte barn flytter. Godt en fjerdedel af de 18-årige i 2015 har boet i den samme bolig hele deres barndom, mens en fjerdedel har flyttet fire eller flere gange i løbet af deres barndom, jf. figur 1. Størstedelen af flytningerne sker i barnets første leveår. I nærværende analysenotat analyseres der på antallet af flytninger i henholdsvis barndommen (0-17 år) og skoletiden (1.-9. klasse) for årgang 1996 (personer, der er 18 år primo 2015). Der ses både på samtlige flytninger (flytninger inden for kommunen og mellemkommunale flytninger) og flytninger på tværs af kommunegrænser (mellemkommunale flytninger). Side 2 af 18 I de jyske og fynske kommuner er børnefamilierne langt mere stedbundne end hos de sjællandske børnefamilier. I de fire storbyer: København, Aarhus, Odense og Aalborg samt i en række Vestegnskommuner, er det en relativ lille andel af børnene, der bliver boende det samme sted i hele barndommen. To femtedele af årgang 1996 har prøvet at flytte adresse i løbet af deres skoletid. Børn, der flytter i barndommen, flytter i gennemsnit godt hvert femte år, mens børn, der flytter i skoletiden, flytter hvert fjerde år. Færre børn flytter altså i skoletiden, men de flytter oftere. Hvert tredje barn har oplevet at flytte kommune i løbet af deres barndom og knap hvert fjerde barn har flyttet landsdel. Det svarer til, at knap halvdelen af børnene, der er flyttet i løbet af deres barndom, har oplevet at flytte til en ny kommune, hvoraf to tredjedele til en helt anden landsdel. Tendensen med færre flytninger i skoletiden, men højere flyttehyppighed gør sig også gældende, når vi ser på mellemkommunale flytninger. 34,6 pct. af årgangen har flyttet på tværs af kommunegrænsen i løbet af deres barndom, mens det kun er 14,4 pct., der har oplevet det i skoletiden. Børn, der flytter kommune i løbet af barndommen, bor i gennemsnit godt ni år i samme kommune, mens det for børn, der flytter i skoletiden, i gennemsnit er knap seks år.

De fleste flytninger i barndommen sker i de første leveår I Danmark flytter børn i gennemsnit 2,4 gange i løbet af deres barndom. Det svarer til, at børn flytter godt hvert syvende år i løbet af barndommen. Der er dog stor forskel på hvor mange gange det enkelte barn flytter. Godt en fjerdedel har boet i den samme bolig hele deres barndom, mens en fjerdedel har flyttet fire eller flere gange i løbet af deres barndom, jf. figur 1. Knap halvdelen af børnene, der er flyttet i løbet af deres barndom, har oplevet at flytte til en ny kommune, heraf var to tredjedele til en helt anden landsdel, jf. boks 1. Side 3 af 18 Flyttehyppigheden i barndommen har været nogenlunde konstant de sidste ti år, jf. bilag 1. I nærværende analysenotat analyseres der derfor kun på flytninger i barndommen og skoletiden for årgang 1996. Se boks 1 for yderligere beskrivelse af definitioner og databegrænsninger. Figur 1: Andelen af børn efter antal flytninger i barndommen (0-17 år) Andel 30,0 25,0 26,3 23,4 20,0 16,1 15,0 10,0 5,0 10,5 7,2 4,9 3,3 8,4 0,0 I alt 1 flyt 2 flyt 3 flyt 4 flyt 5 flyt 6 flyt 7+ flyt Note: Beregnet for personer, der er 18 år i 2015 (årgang 1996). Der analyseres her på samtlige flytninger, dvs. flytninger indenfor kommunegrænsen samt mellemkommunale flytninger. Se boks 1 for yderligere beskrivelse af data og definitioner. Det der blandt andet har betydning for, om man flytter i barndommen er barnets alder og søskenderækkefølge. Der er størst sandsynlighed for, at man flytter før skolealderen, hvis man er førstefødt, jf. figur 2. 19 pct. af årgang 1996 flyttede, da de var nul år. Blandt de børn, der var førstefødt, var det 24 pct., der oplevede at flytte som nul-årig. Andelen af børn, der oplever at flytte falder med alderen frem til det fjortende år. Således var det kun 8,6 pct. af årgang 1996, der flyttede som 14-årig. Fra 12 års alderen har søskenderækkefølge ikke længere den store betydning for flyttehyppigheden.

Figur 2: Andelen af børn, der flytter fordelt på alder (0-17 år) Andel 25 20 15 10 Side 4 af 18 5 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Alder I alt Førstefødte Note: Beregnet for personer, der er 18 år i 2015 (årgang 1996). Der analyseres her på samtlige flytninger, dvs. flytninger indenfor kommunegrænsen samt mellemkommunale flytninger. Se boks 1 for yderligere beskrivelse af data og definitioner. Se bilag 1 for andelen af børn, der flytter fordelt på alder for ældre årgange. Høj tilknytning til barndomshjemmet i Jylland og på Fyn Den højeste andel af stedbundne familier findes blandt de jyske og fynske børnefamilier, jf. figur 3. På Sjælland er det kun i Lejre og Dragør Kommuner, der har en relativ høj andel børnefamilier, der bliver boende i hele barnets barndom. Det er især i de fire storbyer: København, Aarhus, Odense og Aalborg samt i en række Vestegnskommuner, hvor en relativ lille andel af børnene bliver boende på samme adresse. Derudover har de to ø-kommuner Læsø og Ærø en lav andel fastboende børnefamilier. I Lemvig Kommune har de den højeste andel børnefamilier, der bliver boende på samme adresse i barnets første 18 leveår. Her er det nemlig 46 pct. af børnene, der aldrig har oplevet at flytte. I Frederiksberg Kommune er det kun 14 pct. af børnene, der har oplevet dette, hvilket gør det til kommunen med den laveste andel fastboende børn. Når der ses på andelen af fastboende fordelt på regionsniveau ses ligeledes de geografiske forskelle. Region Hovedstaden har den højeste andel børn, der oplever at flytte i barndommen, jf. tabel 1. Her er det kun 21,7 pct., der bliver boende i samme hjem hele deres barndom. Hvorimod i Region Nordjylland er det hele 31,0 pct., hvilket gør Region Nordjylland til den region med størst andel fastboende.

Figur 3: Andel børn, der ikke flytter i barndommen Side 5 af 18 Note: Andelen er beregnet i forhold til antallet af børn i årgang 1996, der er født i kommunen. Landsgennemsnittet er 26,3 pct. Der analyseres her på samtlige flytninger, dvs. flytninger indenfor kommunegrænsen samt mellemkommunale flytninger. Når der ses på flytninger i skoletiden er der langt færre børnefamilier, der flytter i denne periode af børnenes liv, jf. figur 3 og 4. Dette er helt naturlig, da den observerede periode i skoletiden er halv så kort som den observerede periode i barndommen. Selvom der stadig er kommunale forskelle i andelen af fastboende, er variationen mellem kommunerne blevet mindre, når der ses på flytninger i skoletiden end i hele barndommen 1. Det er især kommunerne i Region Sjælland, som oplever, at have en lav andel fastboende børnefamilier, jf. figur 4 og tabel 1. De to storbyer København og Aarhus oplever stadig, at have en høj andel børnefamilier, der flytter i løbet af børnenes skolegang, jf. figur 4. Region Nordjylland og Region Midtjylland oplever omvendt at have en høj andel fastboende børn, jf. tabel 1. 1 Standardafvigelsen i andelen af fastboende i barndommen er 6,14, mens den i skoletiden er 5,17.

Figur 4: Andel børn, der ikke flytter i skoletiden Side 6 af 18 Note: Andelen er beregnet i forhold til antallet af børn i årgang 1996, der er bosat i kommunen ved skolestart. Landsgennemsnittet er 56,8 pct. Der analyseres her på samtlige flytninger, dvs. flytninger indenfor kommunegrænsen samt mellemkommunale flytninger. Tabel 1: Andel børn, der ikke flytter fordelt på regioner I barndommen I skoletiden Region Hovedstaden 21,7 55,3 Region Sjælland 26,5 54,6 Region Syddanmark 28,4 57,5 Region Midtjylland 28,0 58,1 Region Nordjylland 31,0 59,5 Landsgennemsnit 26,3 56,8

Boks 1: Data og definitioner Antallet af flytninger bygger på flytteregisteret fra Danmarks Statistiks registerdata. I registeret er samtlige flytninger på individniveau medtaget, dvs. flytninger i samme opgang er også medregnet. Der ses på personer, der var 18 år primo 2015. Det drejer sig dermed om personer født i 1996. Der betinges på, at personerne er født i Danmark, dermed er indvandrere ikke medregnet. Dette gøres for, at flyttehyppigheden og gennemsnitlig antal flytninger kan sammenlignes på tværs af alder og geografi. Der analyseres på 65.820 børn i analysenotatet, jf. nedenstående tabel. Side 7 af 18 I analysenotatet ses der på antallet af flytninger i barndommen og skoletiden. Barndommen er defineret fra barnet bliver født til barnets sidste dag som 17-årig. Skoletiden defineres fra 1. september 2003 til 1. juni 2012, og er således der, hvor de fleste af børnene er begyndt i 1. klasse og afslutter 9. klasse. Flyttehyppigheden i barndommen har været nogenlunde konstant over de sidste 10 år, jf. bilag 1. Derfor analyseres der kun på flytninger for en enkelt årgang. Tabel: Antal børn Barndommen Skoletiden Antal Andel Antal Andel Ikke flyttet 17.311 26,3 37.366 56,8 Flyttet 48.509 73,7 28.454 43,2 - Samme kommune 25.726 39,1 18.953 28,8 - Samme landsdel (anden kommune) 7.873 12,0 4.000 6,1 - Anden landsdel 14.910 22,7 5.501 8,4 I alt 65.820 100,0 65.820 100,0 Note: Kommunegrænserne følger den nye kommunestruktur (2007).

I Region Sjælland flytter børnefamilierne oftere I gennemsnit flytter børn 2,4 gange i løbet af deres barndom. Hvis der ses på de 73,3 pct. af børnene, der flytter i barndommen, er det gennemsnitlige antal flytninger 3,3. Det svarer til, at man flytter godt hvert femte år. Det er især børn født i Vest- og Sydsjælland, hvor det gennemsnitlig antal flytninger er højt blandt børn, der er flyttet, jf. figur 5. Også de jyske kommuner Brønderslev, Vesthimmerlands og Aabenraa, har et højt antal gennemsnitlige flytninger. Børn født i Lolland Kommune flytter flest gange. Her er det gennemsnitlige antal flytninger 4,5 blandt børn, der flytter i barndommen. I Lyngby-Taarbæk Kommune har de det laveste antal. Her flytter børnene 2,8 gange i løbet af deres barndom. Side 8 af 18 I Region Sjælland flytter børnene mest i barndommen, jf. tabel 2. I gennemsnit flytter børn, der er født i Region Sjælland og som flytter i løbet af deres barndom 3,7 gange i løbet af deres barndom. Mens de i Region Hovedstaden kun flytter 3,0 gange, hvilket er det laveste antal gennemsnitlig flytninger på regionsniveau. I Region Hovedstaden har de dermed få fastboende børnefamilier til gengæld flytter børnefamilierne ikke så mange gange, jf. tabel 2 og 3. I Region Nordjylland har de en høj andel fastboende, men blandt de børnefamilier, der flytter, er det gennemsnitlig antal flytninger høj. I bilag 2 ses det gennemsnitlige antal flytninger for børn, der er flyttet fordelt på bopælskommunen ved slutningen af barndommen (ultimo 17 år). Der er ikke store forskelle på antal flytninger mellem bopælskommunen ved fødslen og bopælskommunen ved slutningen af barndommen, jf. figur 5 og figur B2.1.

Figur 5: Gennemsnitlig antal flytninger i barndommen Side 9 af 18 Note: Gennemsnitlig antal flytninger (både indenfor kommunen og mellemkommunale flytninger) blandt børn, der er flyttet i barndommen fordelt på fødselskommunen. Beregnet for personer, der er 18 år i 2015 (årgang 1996). Landsgennemsnittet er 3,3 flytninger i barndommen. Se boks 1 for yderligere beskrivelse af data og definitioner. Ses der på antallet af flytninger i skoletiden flytter børnefamilier i langt mindre grad, jf. figur 6. 43,2 pct. af børnene har flyttet adresse i løbet af deres skoletid. Den lavere andel er helt naturlig, da den observerede periode i skoletiden er halv så kort som den observerede periode i barndommen. I gennemsnit flytter børnefamilier, der er flyttet i skoletiden, 2,2 gange. Det svarer til, at man flytter hvert fjerde år i løbet af sin skoletid. I gennemsnit flytter børnefamilier, der flytter i barndommen, godt hvert femte år. Dvs. færre børn flytter i skoletiden, men de flytter oftere. Billedet af flytninger i skoletiden fordelt på kommuneniveau er meget det samme som flytninger i barndommen. Børnefamilier i Vest- og Sydsjælland,

på Fyn og Sydjylland samt enkelte kommuner i Nordjylland flytter mest, jf. figur 6. Mens børnefamilier i København og omegn samt Nordsjælland flytter mindst. I bilag 2 ses gennemsnitlig antal flytninger for børn, der er flyttet fordelt på bopælskommunen ved afslutningen på skoletiden (1. juni 2012). Der er ikke store forskelle på antal flytninger mellem bopælskommunen ved begyndelsen af skoletiden og ved afslutningen af skoletiden, jf. figur 6 og figur B2.2. Figur 6: Gennemsnitlig antal flytninger i skoletiden Side 10 af 18 Note: Gennemsnitlig antal flytninger (både indenfor kommunen og mellemkommunale flytninger) blandt børn, der er flyttet i skoletiden fordelt på kommunen ved skolestart. Beregnet for personer, der er 18 år i 2015 (årgang 1996). Landsgennemsnittet er 2,2 flytninger i skoletiden. Se boks 1 for yderligere beskrivelse af data og definitioner. I Region Sjælland flytter børn relativt meget samtidig med, at regionen også har en lav andel fastboende børnefamilier, jf. tabel 1 og 2. I Region Syddanmark og Nordjylland flytter børnene ligeledes meget i skoletiden, men de har omvendt en høj andel fastboende børnefamilier.

Tabel 2: Gennemsnitlig antal flytninger fordelt på regionsniveau I barndommen I skoletiden Region Hovedstaden 3,0 1,9 Region Sjælland 3,7 2,5 Region Syddanmark 3,5 2,4 Region Midtjylland 3,3 2,2 Region Nordjylland 3,6 2,4 Landsgennemsnit 3,3 2,2 Note: Beregnet for børn, der er flyttet i henholdsvis barndommen og skoletiden. Side 11 af 18 Flytninger på tværs af kommunegrænser Hvert tredje barn har oplevet at flytte kommune i løbet af deres barndom og knap hvert fjerde barn har flyttet landsdel, jf. figur 4. Det svarer til, at knap halvdelen af børnene, der er flyttet i løbet af deres barndom, har oplevet at flytte til en ny kommune, hvoraf to tredjedele til en helt anden landsdel, jf. boks 1. Figur 4: Relativ fordeling af børn efter antal flytninger, mellemkommunale flytninger og flytninger på tværs af landsdele i barndommen (0-17 år) Andel 80 70 60 50 40 30 20 10 0 26 65 77 23 19 14 Note: Mellemkommunale flytninger følger den nye kommunestruktur (2007). 16 9 Ses der på fire eller flere flytninger har en fjerdedel af årgang 1996 oplevet at flytte fire eller flere gange i løbet af deres barndom 3,9 pct. har flyttet kommune fire eller fere gange, svarende til 2.600 børn og 1,5 pct. har flyttet landsdele fire eller flere gange, svarende til 1.000 børn, jf. figur 4. Ligesom med samtlige flytninger er det barnets alder og søskenderækkefølge, der har betydning for sandsynligheden for at flytte kommune, jf. figur 5. Der er størst sandsynlighed for, at man flytter før skolealderen og hvis 6 11 17 7 3 2 2 1 2 1 Ikke flyttet 1 flyt 2 flyt 3 flyt 4 flyt 5+ flyt Alle flytninger Mellemkommunaleflytninger Flytninger på tværs af landsdele

man er førstefødt. 6,4 pct. af årgang 1996 flyttede kommune, da de var nul år. Blandt de børn, der var førstefødt, var det 8,7 pct., der oplevede at flytte som nul-årig. Lige inden skolestart, dvs. fem årsalderen, stiger sandsynligheden for, at barnet flytter kommune, sammenlignet med fire årsalderen. Figur 5: Andelen af børn, der flytter kommunegrænse fordelt på alder Andel 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Alder i alt Førstefødte Side 12 af 18 Note: Beregnet for personer, der er 18 år i 2015 (årgang 1996). Se boks 1 for yderligere beskrivelse af data og definitioner. Der ses på mellemkommunale flytninger. Tendensen med færre flytninger i skoletiden, men højere flyttehyppighed gør sig også gældende, når vi ser på mellemkommunale flytninger. 34,6 pct. af årgangen har flyttet på tværs af kommunegrænsen i løbet af deres barndom, mens det kun er 14,4 pct., der har oplevet det i skoletiden, jf. tabel 4. Børn, der flytter kommune i løbet af barndommen, bor i gennemsnit godt ni år i samme kommune, mens det for børn, der flytter i skoletiden, i gennemsnit er knap seks år. Tabel 4: Mellemkommunale flytninger fordelt på regionsniveau Barndommen Andel Gns. antal flytninger Skoletiden Andel Gns. antal flytninger Region Hovedstaden 44,5 1,8 18,0 1,5 Region Sjælland 35,8 2,1 16,4 1,7 Region Syddanmark 29,9 2,0 12,9 1,6 Region Midtjylland 29,4 2,0 11,9 1,6 Region Nordjylland 27,4 2,0 11,2 1,7 Landsgennemsnit 34,6 1,9 14,4 1,6 Note: Beregnet for børn, der er flyttet i henholdsvis barndommen og skoletiden fordelt på hhv. fødselskommunen og bopælskommunen ved skolestart. Gns. antal flytninger er gennemsnitlig antal mellemkommunale flytninger. Mellemkommunale flytninger følger den nye kommunestruktur (2007).

Der er store regionale forskelle i andelen af årgang 1996, der har oplevet at flytte kommunegrænse i løbet af hhv. barndommen og skoletiden, jf. tabel 4. I Region Hovedstaden flytter 44,5 pct. og 18,0 pct. af årgang 1996 kommunegrænse i løbet af hhv. barndommen og skoletiden. Dette er den højeste andel mellemkommunale flytninger på regionsniveau. Omvendt har Region Nordjylland den laveste andel børn, der har oplevet at flytte kommunegrænse. 27,4 pct. og 11,2 pct. af børnene født i Region Nordjylland har oplevet at flytte kommunegrænse i hhv. barndommen og skoletiden. I bilag 3 ses andelen af børn, der har oplevet at flytte kommune i løbet af hhv. barndommen og skoletiden fordelt på kommuneniveau. Ærø Kommune har den højeste andel af børn født i kommunen, som flytter fra kommunen i løbet af barndommen (70,9 pct.), mens Thisted Kommune har den lavest andel (15,7 pct.), jf. figur B3.1. Samsø Kommune har den højeste andel af børn bosat i kommunen ved skolestart, som flytter fra kommunen i løbet af skoletiden (39,0 pct.). Thisted har igen den lavest andel (5,3 pct.), jf. figur B.3.2. Side 13 af 18 Ses der på det gennemsnitlig antal mellemkommunale flytninger blandt børn, der har flyttet kommune, er der ikke stor spredning mellem regionerne, jf. tabel 4. Børn, der er født i Region Hovedstaden og som i løbet af barndommen har flyttet kommune, flytter i gennemsnit kommune 1,8 gange i løbet af barndommen. I Region Sjælland er det gennemsnitlig antal mellemkommunale flytninger 2,1, hvilket er det højeste antal blandt regionerne. Ses der på mellemkommunale flytninger i skoletiden er det igen Region Hovedstaden og Region Sjælland, som har hhv. den laveste og højeste gennemsnitlig antal flytninger.

Årgang 1985 Årgang 1986 Årgang 1987 Årgang 1988 Årgang 1989 Årgang 1990 Årgang 1991 Årgang 1992 Årgang 1993 Årgang 1994 Årgang 1995 Årgang 1996 ANALYSENOTAT Bilag 1: Udviklingen i flytninger i barndommen Figur B1.1: Flytninger i barndommen for de 17-årige Andel 30 25 20 15 10 5 0 Gns. antal 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Side 14 af 18 Andel, der ikke er flyttet (venstre akse) Gns. antal flytninger (højre akse) Figur B1.2: Andelen af børn, der flytter fordelt på alder for årgang 1986, 1991 og 1996 Andel 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Årgang 1986 Årgang 1991 Årgang 1996

Bilag 2: Gennemsnitlig antal flytninger for børn, der er flyttet Figur B2.1: Gennemsnitlig antal flytninger blandt børn, der er flyttet i barndommen fordelt på bopælskommunen ved afslutningen af barndommen Side 15 af 18 Note: Beregnet for personer, der er 18 år i 2015 (årgang 1996). Andelen er beregnet i forhold til antallet af børn bosat i kommunen, når de fylder 18 år. Landsgennemsnittet er 3,31 flytninger i barndommen. Se boks 1 for yderligere beskrivelse af data og definitioner.

Figur B2.2: Gennemsnitlig antal flytninger for børn, der er flyttet i skoletiden fordelt på bopælskommunen ved skoletidens afslutning Side 16 af 18 Note: Beregnet for personer, der er 18 år i 2015 (årgang 1996). Andelen er beregnet i forhold til antallet af børn i kommunen ved slutningen af skoletiden (1. juni 2012). Landsgennemsnittet er 2,22 flytninger i barndommen. Se boks 1 for yderligere beskrivelse af data og definitioner.

Bilag 3: Mellemkommunale flytninger Figur B3.1: Andel børn, der flytter kommune i barndommen Side 17 af 18 Note: Andelen af børn, der flytter kommune i løbet af barndommen fordelt på fødselskommunen. Beregnet for personer, der er 18 år i 2015 (årgang 1996). På landsplan flytter 34,6 pct. af årgang 1996 kommune i løbet af barndommen. Se boks 1 for yderligere beskrivelse af data og definitioner.

Figur B3.2: Andel børn, der flytter kommune i skoletiden Side 18 af 18 Note: Andelen af børn, der flytter kommune i løbet af skoletiden fordelt på bopælskommunen ved skolestart. Beregnet for personer, der er 18 år i 2015 (årgang 1996). På landsplan flytter 14,4 pct. af årgang 1996 kommune i løbet af skoletiden. Se boks 1 for yderligere beskrivelse af data og definitioner.