Sct. Georgs Gilderne i Danmark. Orientering om Sct. Georgs Gilderne. 2.Skanderborg - Sct. Georgs Gilde

Relaterede dokumenter
Sct. Georgs Gilderne i Danmark

Vejledning om dannelse og godkendelse af nye foreninger i Gentofte Kommune

Rigsrevisionen hvad er det? Rigsrevisionen. Landgreven 4 Postboks København K. Tlf Fax

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Forældresamarbejde. Børneinstitution Skt Klemens-Dalum

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

Børnepsykiatrisk afsnit, U3

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

INSTRUKTØRHÆFTE OPTAGELSESUDVALG

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Forandringsteori for selvhjælpsgrupper

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Speciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU CPH Sarah & Matilde , September 2014 Bilagsdokumenter

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

A-KASSE. Brug dine muligheder. Brug ledighedsperioden aktivt fra første dag OKTOBER 2015 BRUG DINE MULIGHEDER FOA 1

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

MÅNEDSBREV. OBS! Se Kirstens invitation på side 6. Juni. Juli. August. Nummer årgang Juni-juli Næste måneds aktiviteter

Forståelse af sig selv og andre

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år

SKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Fakta om Kvindehjemmet

Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik

Valg af medlemmer til Jyske Banks repræsentantskab og bestyrelse

S c h a n d t o r p. 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder

Kompetencer i centrum

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

FrivillighedspolitikRetningslinjer for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde for Køge Kommune

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

A-KASSE. Supplerende dagpenge. Information til dig, der arbejder på nedsat tid

APV og trivsel APV og trivsel

Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien.

Standardvedtægter for Jagtforeninger under Danmarks Jægerforbund (DJ)

Hvad er filosofisk coaching?

SORGPLAN FINDERUPHØJ SKOLE

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

Vedtægter for. Fonden Dansk Sygeplejehistorisk Museum

GUIDE. Skat og moms for frivillige og

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

På vegne af Red Barnet Ungdom i Fredericia Kommune, sender jeg her vores 18 ansøgning til dig. Vedhæftet denne mail er følgende:

MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet

Sammenhængende børnepolitik

Det danske sundhedsvæsen

1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 27. ÅRGANG NUMMER 11 DECEMBER Gildes Nytårs Gildehal 2011

Praktikstedsbeskrivelse

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

Børnehuset Molevittens formål;

Frivillighedspolitik for Assens Kommune

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

DESIGN MANUAL. Oktober

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Opholdssted NELTON ApS

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Transkript:

Sct. Georgs Gilderne i Danmark Orientering om Sct. Georgs Gilderne 2.Skanderborg - Sct. Georgs Gilde Sct. Georgs Gilderne en dansk idé - en international bevægelse

Sct. Georgs Gilderne Sct. Georgs Gilderne er den eneste internationale bevægelse, der er opstået i og udgået fra Danmark. Den blev stiftet i København den 24. april 1933. 2.Skanderborg er tilsluttet Østjysk Distriktsgilde, som også rummer tre gilder i Horsens, et gilde i Odder, et gilde i Hammel, et gilde i Hadsten samt et gilde i Galten. Distriktsgilderne afvikler kurser og har et par årlige arrangementer. På landsplan arrangeres der gildetræf samt stævner og kurser, som alle gildebrødre kan deltage i. Organisationen Lovene for Sct. Georgs Gilderne i Danmark fastslår, at organisationen - kaldet landsgildet - omfatter alle danske Sct. Georgs Gilder. Lovene fastlægger også retningslinierne for det organisatoriske arbejde på landsplan, mens distriktsgilder og gilder normalt har deres egne vedtægter, der dog ikke må stride mod landsgildets. Øverste myndighed for de ca. 7000 danske gildebrødre er landsgildetinget, som afholdes hvert andet (ulige) år, i forskellige større byer i Danmark. I Danmark er der 218 enkeltgilder (+ 2 i Grønland), og de er opdelt i 23 distrikter, der hver har en distriktsgildeledelse, en uddannelsessekretær og en international sekretær. Sct. Georgs Gildernes idégrundlag og formål Sct. Georgs Gilderne i Danmark er en organisation, der har rod i spejderbevægelsen. Medlemmerne tilstræber at leve efter spejder- og gildeidealerne. Medlemmerne vil i fællesskab arbejde med personlig udvikling, støtte spejderarbejdet samt løse humanitære- og andre samfundsopgaver. Hvem kan blive gildebror? Som medlem kan optages personer over 21 år, som er eller har været spejder, eller som viser interesse for spejder- og gildebevægelsen, og som vil gå ind for gildebevægelsens idégrundlag. Det er altså ikke et krav, at man har været spejder som barn for at kunne blive voksen spejder.

Gildelov og gildeløfte Som nævnt tilstæber medlemmerne (gildebrødrene) at leve efter spejder- og gildeidealerne. Gildelov og gildeløfte lyder således: Gildeloven Enhver gildebror gør sit bedste for: - at nå frem til en livsanskuelse, en personlig stilling til grundlaget for sin tilværelse - at erkende sine fejl og rette dem - at nå til beherskelse af sit sind - at have respekt for det, der har værdi for andre - at være venlig og forstående over for andre - at gøre livet gladere og lysere for andre - at tage medansvar for familie og samfund - at værne naturen og vore nationale værdier - at virke for international forståelse - at gøre sin pligt frem for at kræve sin ret Gildeløftet Jeg lover oprigtigt at stræbe efter: - at holde gildeloven - at hjælpe andre - at føre et Sct. Georgs sværd mod det onde i mig selv, og for det, der efter min overbevisning er ret og rigtigt

Lidt om Sct. Georgs Gilderne Gildebrødrenes forståelse af bevægelsens formål og deres aktive deltagelse i arbejdet søges udviklet gennem svende-, væbner- og riddertid. Svendetiden I svendetiden deltager gildebroren i alle gildets aktiviteter, og efter et par år aflægges væbnerløftet, efter at man har deltaget i en væbnerforberedelse. Væbnertiden I væbnertiden øges kravet til en mere aktiv indsats for gildet, og gildebroren har med aflæggelsen af væbnerløftet blandt andet lovet at arbejde med sig selv og at tage et medansvar for gildets trivsel. Riddertiden I riddertiden øges kravet yderligere, idet gildebroren med ridderløftet forpligter sig til at efterleve dette uden de forbehold, som svende- og væbnerløfterne indeholder. Det er en væsentlig forskel, og derfor er det helt frivilligt at aflægge ridderløftet i modsætning til det obligatoriske væbnerløfte. Orientering På landsplan har vi vort gildeblad Sct. Georg, der udsendes til alle medlemmer i landet. I Sct. Georg kan du læse om, hvad der sker på gildeplan i både ind- og udland. Der er mulighed for at komme med sit eget indlæg og også mulighed for at annoncere i bladet. Sct. Georg udkommer i februar, april, juni, august, oktober og december.

Lidt om 2.Skanderborg Gildet Gildeledelse Gildeledelsen består af en Gildemester (formand), en Gildekanseler (sekretær) og en Gildeskatmester (kasserer). I tæt tilknytning til gildeledelsen er der desuden en Flagherold og en Dørherold. Udvalg Ud over gildeledelsen er der en række udvalg, som alle er nedsat for at løse særlige opgaver. Gildets medlemmer kan tilmelde sig til de udvalg man gerne vil deltage i samt evt. starte nye udvalg. Aktivitets-udvalg er ansvarlig for arrangementer som spejderløb, financering af støtte projecter ved afholdelse af pengegivende arrangementer markeder m.m. Frimærke-udvalg indsamler brugte frimærker til støtte projecter. Dåse-ringe indsamling af dåseringe til velgørende formål 100 mands laug Begravelses hjælpe fond Pengetank fond til spejder støtte IT-udvalg tager sig af gildets hjemmeside. Grupper Hvert 2 år deles gildets medlemmer ind i grupper af gildemesteren. Gupperne fungerer som en slags studiekreds og vælger selv mødehyppighed, form og hvad mødet skal indholde. Disse møder foregår normalt i deltagernes hjem. Gildehaller I løbet af året afholdes 3-5 gildehaller. Gildehallen er et møde for alle medlemmer i gildet og er præget af vores traditioner og afsluttes med kammeratlig hygge med spisning, sang og underholdning samt meddelelser til gildebrødrene om kommende aktiviteter.

Gildemøder Ud over gildehallerne afvikles et antal fællesmøder, som regel med spisning og med f.eks. foredrag eller møder med andre foreninger eller sammenslutninger om emner af fælles interesse. Gildeting Hvert år i marts måned afholdes gildeting (generalforsamling). Gildetinget er gildets øverste myndighed, og her vælges gildeledelse og medlemmer til de forskellige udvalg. Orientering I Skanderborg gilderne holdes vi orienteret om gildets aktiviteter samt får be- retninger om de forskellige grup- pers aktiviteter gennem vort eget blad, som hedder Schandtorp, og som redigeres af 1. gildes redaktør. Schandtorp udkommer 11 gange om året, idet månederne juli og august slås sammen i ét blad. Bladets sider er åbne for alle gildebrødre, og alle kan være med til at gøre bladet spændende og læseværdigt. Hjemmeside 2. Skanderborg har sin egen hjemmeside www.2skanderborggilde.dk Her kan du bl.a læse Schandtorp og kontakte gildeledelsen.

Bliv gildebror - en kilde til selvudvikling, til engageret samvær med ligesindede, til at holde sig aktiv og i vigør som menneske, noget at være sammen om. Vi har det både sjovt og hyggeligt i 2.Skanderborg gildet. Sct. Georgs Gilderne i Danmark s officielle kendetegn er en rød lilje med en femtakket stjerne i hver af de yderste flige, på baggrund af en hvid trekløver Læs mere om Sct. Georgs Gilderne i Danmark på www.sct-georg.dk