Fakta om Kvindehjemmet

Transkript

1 Fakta om Kvindehjemmet Kvindekrisecenter og botilbud i henhold til Servicelovens 109 og 110. Akutinstitution åbent og med personale hele døgnet. Kvindehjemmet har plads til 41 kvinder og ca. 25 børn fordelt på 4 boetager. Børnetræ krisetilbud til børn etableret i 1996 Personalegruppen består af socialrådgivere, pædagoger og adm. personale

2 Fakta om Kvindehjemmet Kvinderne søger typisk hjælp til: voldsoplevelser samlivsproblemer problemer med børnene, herunder skole- og institutionsplacering hjælp til at komme videre i deres liv på det personlige plan hjælp til skilsmisse forældremyndighedsspørgsmål økonomi bolig i fremtiden arbejde hjælp til at orientere sig i samfundet bredt set (herunder det sociale system) opholdstilladelse

3 Kort karakteristik af kvinder og børn på landets krisecentre kvinder udsættes årligt for partnervold børn vokser op i en voldsramt familie Den groveste vold udøves primært blandt de socialt dårligst stillede, men hustruvold foregår i alle sociale lag kvinder ca børn søger årligt krisecenter Kvinderne er mellem 18 og 39 år. Børnene mellem 0 og 6 år. I gennemsnit har kvinderne været udsat for vold i mindst 3 år. Udover at overvære volden udsættes ca. halvdelen af børnene også selv for vold fra familiemedlemmer. Den gennemsnitlige opholdstid for et barn er på 47 dage. For kvinderne er den 40 dage. De kvinder og børn, der opholder sig 3 måneder og derover, er dem, der oftest klarer at bryde med volden og etablere en ny tilværelse

4 Børn på krisecentre Børnene var i mange år oversete på krisecentrene. I 1995 blev der startet et udviklingsarbejde med henblik på at udvikle egentlige metoder til at yde krisehjælp til børn. Mange krisecentre har i dag særlige tilbud til børn. På Kvindehjemmet har vi et fast etableret tilbud til børn, som vi kalder Børnetræet. Børnetræet har udviklet en række arbejdsmetoder, som ikke er behandlingsarbejde i gængs forstand, men er psykisk førstehjælp. Psykisk førstehjælp handler om at hjælpe børn til at håndtere situationen her og nu. Hjælpe og støtte dem til at sætte ord på de voldelige oplevelser, for på dem måde at kunne bearbejde den

5 Børn på krisecentre 17 % af børnene modtog i 2007 støtte fra kommunen før opholdet på krisecenter. 20 % modtager støtte under opholdet. For 26 % er der lavet aftale om støtte fra kommunen ved udflytning fra krisecentret. De mest udbredte former for støtte både før, under og efter opholdet drejer sig om psykologbehandling, friplads i daginstitution og familiebehandling. Derudover er kørselsordning en benyttet form for støtte under opholdet

6 Børn på krisecentre Krisecentrene underretter i stigende grad kommunerne om børnenes vilkår. I 2007 blev der sendt underretning for mindst 79 % af børnene. For 26 % er der enten iværksat, eller der foreligger eller der er lavet aftale om en 50 undersøgelse. For 48 % af børnene er der ikke iværksat en undersøgelse. Resten vides ikke. Der er stadig mange af de børn, der vurderes som truede eller som problembørn, hvor der ikke er iværksat en 50 undersøgelse

7 Hvad virker i arbejdet med udsatte børn og kvinder Når det sociale arbejde er funderet på anerkendt teori og praksis. Når man arbejder med det mål, at hjælpe et menneske til at kunne hjælpe sig selv. Når man møder ethvert menneske på dets egne præmisser så det menneske får fornemmelse af at blive hørt, set, anerkendt og hjulpet videre i sit liv. Når personalet er engageret i det arbejde, de laver, så de mennesker, de skal hjælpe kan mærke, at der er engagement og et menneske bag. Når socialarbejderen hele tiden reflekterer og er i bevægelse, søger ny viden og forståelse. Både fagligt og personligt

8 Hvad virker i arbejdet med i arbejdet med kvinder og børn? Når der arbejdes på er klart værdigrundlag : respekt, åbenhed og dialog, troværdighed og synlighed. Når vi evner at skabe en relation til dem, vi arbejder med Når vi formår at skabe institutionelle rammer, hvor kvinder og børn kan føle sig i sikkerhed og føle sig hjemme. Når vi ser kvinderne sammen med deres børn og det er ud fra de konkrete situationer og problemer, at vi arbejder med dem. Når vi ser, anerkender og bygger på de ressourcer, de har

9 Hvad virker i arbejdet med kvinder og børn Når vi har tid til dem, så vi kan være formidlere af den sociale virkelighed, der hedder lokale socialcentre, jobcentre osv. og hjælper dem til at forstå og gebærde sig i den sociale labyrint. Når vi samarbejder med skole, daginstitution, lokalcentre, jobcenter og hvad der nu ellers er af vigtige samarbejdspartnere, for at formidle det mere nuancerede billede af kvinder og børn, som vi ofte ser. Når vi har udviklet en fast praksis om efterværnsarbejde, f. eks i form af familierådgiver ved udflytning fra et krisecenter. Vi yder på Kvindehjemmet og på krisecentrene et vigtigt bidrag i det forebyggende arbejde

10 Vigtigt at bevare og udvikle i arbejdet med sårbare børn og kvinder Vi skal vedblive med at bygge vores arbejde på anerkendt teori, praksis og forskning. Vi skal arbejde med og på et værdigrundlag, som bygger på respekt, åbenhed og dialog, troværdighed, kvalitet og professionalisme. Vi skal arbejde med metodeudvikling. Vi skal anerkende, at det er klart, men ikke nødvendigvis åbent anerkendt, at vores værdier og holdninger til mennesker, styrer vores valg af metoder og tilgange i socialt arbejde

11 Hvad virker med garanti ikke i arbejdet med sårbare børn og kvinder Hvis ikke tilgangen til de mennesker, man arbejder med, bygger på respekt, åbenhed og dialog, troværdighed, engagement og professionalisme. Hvis der bruges tvang. Hvis der bruges sanktioner

12 Hvad virker med garanti ikke Det er udtryk for at man har spillet fallit. At man ikke har gjort sit arbejde godt nok. At man ikke har gjort sig umage. At man ikke har tænkt sig godt nok om eller ikke har sin teoretiske ballast i orden. At man ikke har haft tid og overskud nok. At man ikke havde gjort sig sine værdier klart. At man var kommet til at vægte økonomiske interesser over social indsigt og viden

13 Ønsker til barnets reform At de nye lovmæssigt tiltag overfor de mest udsatte børn og familier baserer sig på de erfaringer, der gøres rundt på alle de steder, der arbejder med netop de mest udsatte og sårbare. At vi får en diskussion og afklaring af, hvilket værdigrundlag/menneskesyn vi bygger lovgivningen på. At man lytter til og bruger de faglige organisationer/uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner, der ved noget om socialt arbejde. At lovmæssige tiltag ikke bygges på enkeltstående hændelser, der piskes op af pressen

14 Tak for denne gang. Vi kan tjekkes ud på Og på