INSTRUKTØRHÆFTE OPTAGELSESUDVALG

Transkript

1 INSTRUKTØRHÆFTE OPTAGELSESUDVALG OG SVENDEORIENTERING SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK 1

2 OPTAGELSESUDVALGET FORORD / VEJLEDNING Formål. Hensigten med denne vejledning er at inspirere optagelsesudvalget i arbejdet med at bibringe potentielle gildebrødre et indtryk af gildebevægelsens formål, etiske grundlag, arbejdsform og i store træk den organisatoriske opbygning. Såvel gildebrødrene som gildebevægelsen er helt afhængige af, at de nye får de bedste betingelser for at blive en integreret del af vores bevægelse. Opgaven. Optagelsesudvalget skal sikre, at den nye gildebroder føler sig velinformeret og tryg allerede ved optagelsen, men i høj grad også i den efterfølgende tid. Det må derfor også være en naturlig opgave for udvalgets medlemmer, at virke som nærmeste gildevenner, der tager hånd om de nye, så de falder godt til i gruppen og gildet. Inden evt. optagelse, kan det være værdifuldt at deltage som gæst i f.eks. gruppemøde, gildemøde eller andet gildearrangement, der gerne må have et praktisk og/eller spejdermæssigt indhold. Metoden. Udvalgets virksomhed bør tilrettelægges og gennemføres ud fra den forudsætning, at den vordende gildebroder ikke eller kun i begrænset omfang har kendskab til gildebevægelsen. Forløbet skal derfor begrænses til en klar orientering, der ikke udbreder sig til en større forelæsning, som let kan komme til at virke forvirrende og uoverskuelig. Endvidere bør forløbet tilrettelægges således, at det bliver en forberedelse til den efterfølgende svendeorientering, hvorfor stofmængden tilpasses, så overlapning begrænses. Forløbet. Kontakt til nyt emne * Skriftlig indbydelse til møde med optagelsesudvalget * Gennemførelse af mødet * Deltagelse i gildearrangement(er) * Optagelse * Indførelse i gildets dagligliv * Svendeorientering inden for det følgende halve år. OBS! Omtale af svendeorientering mangler i den nuværende håndbog (s. 39). Optagelsesudvalget. Udvalget består af 2 3 medlemmer, der vælges på gildetinget. Sammensætningen kan være: Gildets uddannelsesmedarbejder (GU). Gildemesteren eller den nyligt afgåede gildemester. En yngre gildebroder, som gerne må have den nyoptagnes usikkerhed i erindring. Den praktiske gennemførelse. Forberedelse. I god tid inden mødet udsendes skriftlig indbydelse med angivelse af dato, tidspunkt og mødested. Mødet skal tilrettelægges således, at det gennemføres i en afslappet og uhøjtidelig atmosfære, hvilket også indebærer, at traktementet er enkelt. 2

3 Mødeprogram: 1. Velkomst / præsentation. Efter lederens velkomst gennemføres en kort præsentationsrunde, hvor udvalgsmedlemmerne orienterer om deres forhold til gildet og om hvilke opgaver, de for tiden varetager i gildet. Visse gildeudtryk vil virke fremmedartede, og må derfor forklares. Gæsterne opfordres til kort at fortælle om grunden til, at de overvejer optagelse i gildebevægelsen. 2. Love for Sct. Georgs Gilderne i Danmark. Gennemgå lovenes: 1 navn og kendetegn - 2 idegrundlag og formål - 3 gildelov og gildeløfte - 5 arbejdsform Undgå indviklede forklaringer, men vær villig til at besvare uddybende spørgsmål. 3. Organisation. Der orienteres kort om organisationens opbygning: Landsgilde, distrikter og enkeltgilder. 4. Lokale forhold. Fortæl kort om det daglige liv i det lokale gilde. Grupper Gildehal og gildemøde Årets arbejdsprogram Mødehyppighed Kontingent Gildets vedtægter Praktiske ting som f.eks. påklædning Kort om det lokale gildes historie. Der orienteres om optagelsen i en gildehal. I den forbindelse må det forklares, at der kun skal afgives en kort besvarelse i gildehallen. 5. Afslutning. Resulterer mødet i en fortsat interesse i at lade sig optage, udfyldes optagelsesansøgningen, der videresendes af gildeledelsen. 6. Støttematerialer. Håndbog for gildebrødre er instruktørens grundbog. Hvorvidt bogen skal udlånes til deltagerne, bør aftales med gildeledelsen, idet man bør være opmærksom på, at den indeholder et meget omfattende materiale, som umiddelbart kan virke uoverskueligt. 3

4 SVENDEORIENTERING Forord / vejledning: Hensigten med dette instruktørhæfte er, at give svendeinstruktøren en vejledning i den vigtige proces som svendeorientering er. Svendeinstruktører uddannes gennem kurser, der normalt bliver gennemført i distriktsregi. Hensigten. Svendeorientering retter sig mod nyoptagne svende, og har til hensigt at give dem en uddybende forståelse af gildebevægelsens formål, idegrundlag og virksomhed. Der er således tale om en fortsættelse og udbygning af den orientering de modtog fra optagelsesudvalget. Det kan være svært for nye gildebrødre at orientere sig med hensyn til de mange begreber og udtryksformer i gildebevægelsen, ligesom vore utallige forkortelser kan virke forvirrende for de nye. Det er ikke væsentligt at sikre fuldt kendskab til forkortelserne, men det er til gengæld vigtigt, at de nye bibringes en bred forståelse af bevægelsen. Derved søger vi at undgå udmeldinger på grund af tvivl, usikkerhed og manglende tilpasning i gildet. Ved at gennemføre svendeorientering i fortsættelse af optagelsesudvalgets arbejde søger vi at sikre et godt grundlag for et udbytterigt gildeliv som svend, der naturligt fører frem mod væbnerforberedelsen og et fortsat gildeliv som væbner. Generelt om svendeorientering: Tilmelding. Det er gildemesterens ansvar, sammen med GU, at sikre at den nyoptagne tilmeldes svendeorientering snarest efter optagelsen, hvilket vil sige inden for det det første halve år. Normalt vil svendeorientering gennemføres i distriktsregi, hvorved der bliver mulighed for at deltage sammen med nye svende fra andre gilder. Tilmelding sker til distriktets uddannelsessekretær (DUS), der i samarbejde med gildernes uddannelsesmedarbejder (GU) - koordinerer mødevirksomheden inden for distriktet. Det er de pågældende svendeinstruktører, der er ansvarlige for gennemførelse af svendeorienteringen. Møderækken. Forløbet strækker sig over 3 møder. Skriftlig indkaldelse til første møde udsendes af instruktøren. Den skal indeholde angivelse af dato, tid og sted, og udsendes med mindst en måneds varsel. Efterfølgende møder aftales med deltagerne ved det første møde. Møderne kan gå på skift hos deltagerne. Evt. traktement skal være enkelt. Eksempel på mødeindkaldelse vedhæftet som instruktørbilag 1. Formidling af stoffet. Der bør være 2 instruktører til hvert hold med 4 5 deltagere, hvilket giver mulighed for et mere varieret forløb, ligesom der ligger en pædagogisk værdi i, at man ikke skal høre på den samme stemme i hele forløbet. Instruktørernes virksomhed må aldrig få karakter af historiske forelæsninger eller større udredninger over egne gilders bedrifter i en mere eller mindre fjern fortid. Man må gå ud fra, at de nye især er interesserede i gildernes nuværende virksomhed, og i de muligheder for aktivitet og udvikling, der tilbydes fremover. 4

5 I instruktørhæftet skelnes der mellem forskellige former, der er markeret ved at fremhæve formen i kursiv: Der orienteres = instruktøren giver relativt korte oplysninger om emnet. Der forklares = instruktøren beskriver helt klart konkrete emner. Der drøftes = instruktøren iværksætter (ofte efter en indledende forklaring) en debat blandt deltagerne om et konkret emne. En god instruktør er en god lytter. Støttematerialer. Håndbog for gildebrødre er grundbog for svendeorienteringen. Det forudsættes, at alle har fået udleveret et eksemplar ved optagelsen. Instruktøren kan supplere materialet ved at omdele kopi af artikler, uddrag af bøger og ikke mindst relevante uddrag af landsgildets Idehåndbog. Det kan anbefales, at der til belysning af gildebevægelses hjælpearbejde og anden udadvendt virksomhed omdeles eksemplarer af pjecer og hæfter (f.eks. Gambia-projektet). Kan rekv. på LGkontoret. Instruktørens materialer. Håndbog for gildebrødre, Landsgildets Idehåndbog, Love for Sct. Georgs Gilderne i Danmark. Instruktørhæfterne for optagelsesudvalg og for væbnerinstruktører giver instruktøren et godt indtryk af svendeorienteringens placering i hele forløbet. Først og sidst. Det er meget vigtigt, at alle deltagere bibringes en sikker overbevisning om, at intet personligt udsagn på møderne vil blive brugt negativt. Tryghed og fortrolighed er en forudsætning for et godt forløb. 5

6 XXXXXXX DISTRIKTSGILDE Svendeorientering FORORD: INSTRUKTØRBILAG 1: Eksempel på mødeindkaldelse.. Kære NN Det glæder os, at du er tilmeldt distriktets svendeorientering, hvor vi sammen vil gennemgå en række forskellige temaer inden for gildebevægelsen. Du indbydes hermed til det første møde: xxxxdag den xx.xx.xx. kl. xx.xx Mødet afholdes: xxxxxxxx xxxxxxxxx xxxx Forløbet strækker sig over tre møder. De resterende to møder aftales ved det første møde. Husk derfor at medbringe kalender. Alle møder indledes kl og forventes afsluttet ca. kl Program for møderne omdeles og gennemgås på første møde, hvor vi også tager en gang bordet rundt, hvor vi orienterer hinanden om vores spejder/gildemæssige baggrund, eller anden interessemæssig baggrund. Da der er deltagere fra flere gilder i distriktet, er det værdifuldt, at vi fra starten kender lidt til hinanden. Til gengæld giver det en ekstra oplevelse, at møde nye fra andre gilder. Håndbog for gildebrødre er grundbog i hele forløbet, hvorfor denne bedes medbragt. Instruktører ved svendeorienteringen er: NN fra XXX gilde og NN fra XXX gilde. Vi glæder os til at være sammen med jer. Stor gildehilsen NN Telefon. 6

7 SVENDEORIENTERING 1. mødes program. 1. Velkomst. Der gives en kort orientering om formålet med svendeorienteringen. Mødeprogrammet omdeles og gennemgås i store træk. (Bilag 1.1.) Instruktører og deltagere præsenterer sig, idet det er vigtigt, at alle kender lidt til hinandens spejdermæssige og/eller gildemæssige interesser. Der kan evt. tillige kort oplyses om arbejde, bopæl og familie. 2. Gildetankens opståen. Der gives en kort orientering om gildebevægelsens opståen, hvor det oprindelige formål beskrives, ligesom der orienteres om den udvikling, der er sket med hensyn til formål, arbejdsformer og gildehaller. (Håndbogens side 16 18) 3. Gildebevægelsens grundlag. Spejderbevægelsen har fra starten været gildebevægelsens grundlag. Dette grundlag er i princippet uændret. Instruktøren bør forklare de principper i spejderbevægelsen, der er værdifulde og bærende i vores bevægelse. Der er tale om spejderlov og løfte, samt om formen med patruljer, grupper o.l.. Instruktøren orienterer om udviklingen fra, at kun spejdere fra de internationalt anerkendte spejderkorps kunne optages, til de nugældende vilkår. Håndbogens side 6 beskriver optagelsesgrundlaget. 4. Spørgsmål til næste møde. Der uddeles spørgsmål til deltagerne, som de gennemgår hjemme, og som de forsøger at forholde sig til og give udtryk for på næste møde. (Instruktørbilag 1.2. indeholder forslag til spørgsmål) 5. Evaluering. Mødet afsluttes med en kort evaluering. Resultatet af evalueringen indgår som nyttigt erfaringsmateriale for instruktørerne. HUSK. Den gode instruktør er en god lytter, der er villig til at besvare spørgsmål. 7

8 XXXXXX DISTRIKTSGILDE Svendeorientering. 1.MØDE: INSTRUKTØRBILAG 1.1: Mødeprogram. Hovedpunkter i mødeprogram for de 3 møder. 1. møde: 1. Velkomst 2. Gildetankens opståen 3. Gildebevægelsens grundlag 4. Spørgsmål til næste møde 5. Evaluering 2. møde: 1. Opsamling 2. Idegrundlag og formål 3. Gildelov og gildeløfte 4. Symboler og ritualer 5. Evaluering 3. møde: 1. Opsamling 2. Den personlige udvikling 3. Hjælpearbejde 4. Spejderne 5. Svendetiden 6. Evaluering 8

9 XXXXX DISTRIKTSGILDE Svendeorientering. 1. MØDE: INSTRUKTØRBILAG 1.2.: Spørgsmål til næste møde. I tilknytning til din nylige optagelse og dine første indtryk af gildebevægelsen, bedes du overveje nedenstående spørgsmål og gøre rede for dine umiddelbare synspunkter på næste møde. 1. I Love for Sct. Georgs Gilderne i Danmark læses følgende: 2. Idegrundlag og formål. Sct. Georgs Gilderne i Danmark er en organisation, der har sine rødder i spejderbevægelsen. Medlemmerne tilstræber at leve efter spejder-og gildeidealerne og at omsætte disse i praksis. Medlemmerne vil i fællesskab arbejde med personlig udvikling, støtte spejderarbejdet og løse humanitære og andre samfundsopgaver. Hvorledes oplever du denne hensigt, og vil den få betydning for dig i dit daglige liv? 2. Lovene beskriver gildelov og gildeløfte således: 3. Gildelov og gildeløfte. Grundlaget for arbejdet angives af gildelov og gildeløfte, der lyder således: Gildelov: Enhver gildebror gør sit bedste for at nå frem til en livsanskuelse, en personlig stilling til grundlaget for sin tilværelse, at erkende sine fejl og rette dem, at nå til beherskelse af sit sind, at have respekt for det, der har værdi for andre, at være venlig og forstående over for andre, at gøre livet gladere og lysere for andre, at tage medansvar i familie og samfund, at værne naturen og vore nationale værdier, at virke for international forståelse at gøre sin pligt frem for at kræve sin ret. Gildeløfte: Jeg lover oprigtigt at stræbe efter: at holde gildeloven, at hjælpe andre, at føre et Sct. Georgs sværd mod det onde i mig selv og for det, som efter min overbevisning er ret og rigtigt. Finder du punkter i gildeloven, som vil støtte eller påvirke dine personlige holdninger? Er der dele, som du ikke umiddelbart kan acceptere? Hvorledes var din oplevelse ved at aflægge gildeløftet i gildehallen? 3. Symboler og ritualer. Hvorledes oplevede du atmosfæren i gildehallen med dens anvendelse af ritualer og symboler (sværdet, lysene, fanen, øksen m.v.)? 9

10 SVENDEORIENTERING 2. mødes program. 1. Opsamling. Er der noget fra 1. mødes indhold, der skal uddybes? 2. Idegrundlag og formål. Instruktøren gennemgår lovenes 2. I den forbindelse iværksættes en drøftelse bordet rundt, hvor deltagerne giver udtryk for deres synspunkter på baggrund af det udleverede materiale. 3. Gildelov og gildeløfte. Instruktøren gennemgår gildeloven led for led, idet den tredelte opdeling fremhæves. Herefter er der grund til at høre deltagernes umiddelbare indtryk af gildeloven. Gildeløftets indledning og indhold gennemgås og forklares. Også her er der anledning til at høre deltagernes umiddelbare holdning til det at aflægge gildeløftet. 4. Symboler og ritualer. I en drøftelse bordet rundt giver deltagerne udtryk for deres oplevelse ved at deltage i en gildehal i særdeleshed den gildehal, hvor de blev optaget. Hvorledes opfattede de gildehallens symboler sværdet, lysene, fanen m.v.? Hvorledes påvirkede gildehallens ritualer dem? I tilknytning til deltagernes udsagn orienterer instruktøren om anvendelse af symboler og ritualer. (Håndbogens side 35-37) Vigtigt. For at sikre en bred og rimelig detaljeret drøftelse af mødets temaer, skal instruktørens spørgeteknik gå i dybden med de emner, der blev udleveret til deltagerne ved første møde. Generelt om at afgive løfter, og forudsætninger herfor. De mange daglige små løfter. Livets store løfter: F.eks. dåb, konfirmation, ægteskab. Tilsvarende gælder anvendelse af symboler også dem uden for gildet. Hvem bruger symboler? Hvad betyder de? Hvad fortæller de os? Undertiden oplever vi, at mennesker umiddelbart vender sig mod brug af ritualer, men når vi drøfter emnet, oplever vi, at selv vores daglige rytme består af ritualer, der giver os tryghed. Hvilke ritualer er vigtige i dagligdagen? Morgenritualer? Arbejdets ritualer? Ritualer med børnene? Andre? Hvad med gildets ritualer? Til næste møde. Som forberedelse til 3. møde bør deltagerne have sat sig ind i håndbogens afsnit om hjælpearbejde og om spejderne. (Side 49 68). 5. Evaluering. 10

11 SVENDEORIENTERING 3. mødes program. 1. Opsamling. Er der noget fra 2. mødes indhold, der skal uddybes? 2. Den personlige udvikling. Instruktøren forklarer hensigten med opdelingen af gildelivet i tre tider (faser). A. Svendetiden B. Væbnertiden (Tiderne omtales i Håndbogen side 39+ C. Riddertiden. side 40 øverst) Det er vigtigt, at deltagerne får forståelse af værdien af svendetiden, der kan betragtes som en slags prøvetid eller indslusningstid, hvor der er mulighed for at opleve og indhente erfaringer i gildelivet. Dette er også begrundelsen for, at svende ikke kan beklæde ledelsesposter. Væbnertiden forklares, så gildebroderen forstår betydningen af væbnerforberedelsen, der afslutter svendetiden og giver en udvikling, der er basis for væbneroptagelsen og væbnertiden. Der orienteres kort om riddertiden, idet det fremhæves, at riddertiden er en frivillig fortsættelse i gildelivet, og at den især i ridderforberedelsen kan være et værdifuldt element i den fortsatte personlige udvikling. 3. Hjælpearbejde. At hjælpe andre er en del af vort gildeløfte. Gildebevægelsen har mange former for hjælpearbejde, både lokalt, nationalt og internationalt. Instruktøren bør orientere om kendte hjælpeprojekter på landsplan f.eks. Frimærkebanken og 3. Silkeborgs Good-Turn-mærker. Ligeledes det internationale hjælpearbejde, hvor bl.a. Gambia-projektet er væsentligt. Andre projekter er omtalt i Håndbogen side Bemærk, at Dansk Flygtningehjælp nu også er en af landsgildets samarbejdspartnere i internationalt hjælpearbejde. Der er også god grund til her at drøfte mulighederne for lokalt hjælpearbejde. 4. Spejderne. Håndbogens sider omtaler gildebevægelsens forhold til spejderne og en beskrivelse af korpsene. På baggrund af disse sider kan der orienteres/drøftes relevante spørgsmål om gildernes muligheder for spejdersamarbejde. Bemærk! FDF er ikke et spejderkorps, men deres virksomhed er præget af de ideer, som spejderne arbejder ud fra. De er ikke nævnt i håndbogen, men der er grund til at omtale dem. Der er mange FDFere i gildebevægelsen. 5. Svendetiden. Afslutningsvis bør instruktørerne søge at inspirere de nye svende til først og fremmest at deltage i eget gildes liv, men også til at deltage i arrangementer i distriktet og på landsplan f.eks. i landsgildets stævner og kurser samt i et landsgildeting. 6. Evaluering. Der afsluttes med en evaluering af hele svendeorienteringens forløb. 11

12 En god leveregel Tal ikke om nerver, om sår og smerter, om dårlige maver og ditto hjerter; thi såfremt du for meget ved sygdom dig hæfter, det svækker dit helbred og ta r dine kræfter. Tal ikke om det, der er grimt hos din næste, der er jo selv i den værste et bedste, og hvis du rigtig vil tænke dig om, er du slet ikke selv så god og from. Tal ikke til andre om sorger og kvaler, du trætter kun dem, til hvem du taler; men del dine glæder med store og små, et taknemligt smil vil da altid du få. Vær aldrig muggen eller utilfreds, hvad enten du er tyve år, fyrre eller tres. Sig tak og vær glad i hver en stund, thi glæde i hjertet gør stærk og sund. Optimisten 12