Grafisk produktionsforståelse Affald KBH Affald KBH er Teknik- og Miljøforvaltningens største tryksag, som udkommer fire gange årligt, i et oplag på over 300.000 eksemplarer. Bladet husstandsomdeles i løbet af to dage til alle husstande i København for at informere om nye affaldstiltag i byen. Som noget nyt laves Affald KBH i to udgaver en udgave til lejligheder og en til villaer. 1
2
Opgave Min opgave var at tage bladet helt fra start til slut. Dvs. at jeg deltog i layoutmøderne, layoutede, sendte til korrektur, sendte det til tryk med den rigtige farveprofil, og til sidst var jeg så heldig at få lov til at komme med til trykstart. Opgaven bestilles Opstartsmøde Tekst modtages Skitser af flow/ layout Mit workflow For at skabe et overblik over processen bliver der fra starten udarbejdet en produktionsplan. Her bliver det hele koordineret, og det er derfor vigtigt, at deadlines overholdes, da mange personer er afhængige af hinanden. 2. korrektur og layout rettes 2. layoutmøde 1. korrektur og layout rettes 1. layoutmøde Godkendelse af layout Trykklar PDF DTP-afdeling tjekker fil Plotterprint sendes retur til mig Post Danmark distribuerer Falses, hæftes og skæres Jobbet trykkes Efter godkendelse klargøres trykplader 3
Min tjekliste Jeg opretter dokument med Adobe RGB farveprofil jeg arbejder altid i RGB, da det er mest praktisk, fordi jeg bruger mine filer til forskellige platforme. Fx eksporterer jeg både Affald KBH til trykklar PDF med farveprofilen PSO_Uncoated_ISO12647_eci.icc og også til en enkeltsidet PDF, med farveprofilen srgb EIC61966-2.1 til Københavns Kommunes publikationsdatabase. For at jeg kan fornemme, hvordan mit endelige resultat vil komme til at se ud på tryk, sætter jeg mit dokument til soft-proofing. Vha. dette kan jeg se, hvordan mit dokument vil tage sig ud med den givne farveprofil. Jeg sørger for, at mine farver er procesfarver (CMYK). Derudover tjekker jeg, at min sorte farve er dybsort, så ikke den kommer til at fremstå som mørkegrå. Inden jeg færdiggør PDF'en laver jeg Preflight i Indesign. Her tjekker jeg, at billederne ligger i minimum 262,5 ppi, at der ikke er overskydende tekst, at jeg ikke mangler mine fonte eller glyffer, og at alle lænker er tilgængelige. Derudover sørger jeg også for at rydde op i mit dokument, så der ikke ligger unødige filer og fylder fx billeder eller tekst, som jeg har taget ind uden at bruge. Ved PDF-generering sørger jeg for, at min PDF bliver eksporteret til enkeltsider, at mine billeder, der er over 450 ppi, bliver sat ned til 300 ppi. At jeg har skæremærker på og bleed på 5mm. Til sidst sørger jeg for, at PDF'en bliver konverteret til CMYK med den rigtige farveprofil. Når jeg har sendt PDF'en til tryk, får jeg en korrektur (prøvetryk) retur dagen efter. Her tjekker jeg, om mine opslag ligger, som de skal, at der ikke er noget, der er forsvundet og at billederne er i den rigtige opløsning. Hvis alt er, som det skal være, godkender jeg korrekturen til tryk, og tryksagen kan gå i gang. 4
Raster Image Processor (RIP) og Computer to Plate (CTP) RIP'en læser PDF en og splitter den op i højtopløslige bitmap-filer, således at der kan laves en plade til hver trykfarve. Pladerne laves i CTP'en. Trykindretning Indstilling af ilægger. Ispænding af plader. Registrering af ark og pasning mellem trykværker. Indstilling af farveføring og farveskruer. Indstilling af vand- og farvebalance. Overensstemmelse mellem prøvtryk. Arkoffsetryk 1 2 Ilæggeren tager vha. luft kun ét ark ad gangen. Den sørger for, at papiret kommer i maskinen på samme måde hver gang Trykpladerne monteres i hvert sit trykværk vha. registreringsstiferne, hvor pladens lock(stans) passer til. Dette gøres for at opnå pasning. Papiret er levende og ændrer sig under trykprocessen. Derfor opstår der ofte mispasning, når man anvender udsparing (at slå hul). For at minimere mispasning benytter man diffusering og krympning. Diffusiering forstørrer objektet, mens krympning mindsker størrelsen på udsparingen (hullet). 3 3 Grundprincippet for offsettryk er et samspil mellem farve, vand og trykform. De ikke-trykkende overflader dækkes af vand, mens de trykkende overflader skubber vand væk og i stedet tiltrækker den fede trykfarve (olie-skyr-vand princippet). Disse trykværker er tre-cylindertrykværker, bestående af pladecylinder, gummicylinder og modtrykcylinder. Derudover er der fugtevalserne, der fugter på pladens ikke-trykkende overflade. Farvevalserne, som sidder i toppen af trykværket, fordeler farven jævnt ned til pladen, og fæstner kun på de trykkende overflader. 1 2 4 5 4 Imellem de otte trykværker befinder vendeværket sig. At trykke begge sider i én arbejdsgang kaldes skøn-vidertryk. 5 Det færdige trykark kommer ud. 5
6 7 Et ark tages ud fra den trykte bunke, hvorpå man på lysbordet vha. et densitometer og kontrolstrippen kontrollerer gråbalancen, punktbredning og trapping. Det er vigtigt, at gråbalancen står korrekt, da det ellers kan give farvestik. For at få den rigtige gråbalance opmåler man, hvordan trykmaskinen opfører sig på det papir, med de trykfarver, og det raster man vil bruge. Dette gøres, når man danner en ICC-profil ud fra testtryk. I profilen ligger trykkets farvestik registreret, og ved tryktilpasningen kompenserers billederne for det. Derfor er det vigtigt at benytte den rigtige farveprofil. Et billede, som ikke er tilpasset den korrekte punktbredning, vil blive mørkere i trykket. Da vi trykker på ubestrøget papir skal man være ommærksom på, at det giver større punktbredning. Derfor kan billederne også hurtigt komme til at syne mørkere. Trapping er, når offset farver trykkes direkte ovenpå hinanden, inden farven kan nå at tørre. Man måler derfor, hvor godt farverne binder til hinanden. Alt dette vurderes på lysbordet ved 5000 kelvin grader. Til sidst bliver arket falset, hæftet og skåret. Det er vigtigt at kende fiber retningen på papiret, så ikke fibrene knækker, når papiret falses. 6 7 6
Miljø og papir Vi er i Teknik- og Miljøforvaltningen underlagt nogle retningslinjer om, hvilket papir vi må bruge til vores tryksager. Papiret Cyclus er valgt ud fra dets miljøegenskaber. Papiret er 100% genbrugspapir. Det er fremstillet uden blegemiddel og opfylder en lang række miljøkriterier. Vi har valgt at bruge papiret i ubestrøget udgave, da det i højere grad signalerer genbrug. Rastervinker og moiré Man placerer altid den farve, der er mest forstyrrende for hjernen (sort) i den mindst forstyrrende vinkel (45 ), og den farve der er mindst forstyrrende (gul) i den mest forstyrrende vinkel (0 ). Bliver rastermønstret i billederne en regelmæssig gentagelse, vil der opstå moiré. Moiré kan virke flimrende og forstyrrende i et billede. PAPIR BLI R TIL PAPIR NORDISK MILJØMÆRKNING 541 006 Tryksag Rastertæthed Rasterpunkter er placeret i hver deres celle. Rasterpunkterne er små de steder i billedet, hvor de lyse toner er, og større i de mørke områder i billedet. Rastertætheden måles i Lpi (Lines per inch) og er et mål for rasterceller pr. tomme. Det er ud fra rasterfinheden, man finder den optimale opløsning på sine billeder: 1-133 rasterliner = Q fator 2,0 134 eller flere rasterlinjer = Q faktor 1,5 Q faktor = kvalitetsfaktor Cyclus: 175 lpi 175 lpi x 1,5 = 262,5 ppi Derfor er den laveste opløsning, jeg bør have mine billeder i, 262,5 ppi. 7