HOVEDRAPPORT VEDVARENDE ENERGI I BYGNINGSREGLEMENTETS ENERGIRAMMER

HOVEDRAPPORT VEDVARENDE ENERGI I BYGNINGSREGLEMENTETS ENERGIRAMMER

VEDVARENDE ENERGI I BYGNINGSREGLEMENTETS ENERGIRAMMER Fordele og ulemper ved Bygningsreglementets bestemmelser om medregning af VE-el-produktion i energirammen i forbindelse med nybyggeri og ved bygningsrenoveringer. Udredningsrapport udarbejdet af Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd, januar 2016 Forfattere: Søren Dyck-Madsen og Chr. Jarby Layout: kochfalk.dk ISBN: 978-87-92044-86-0 Projektet er udført med støtte fra Grundejernes Investeringsfond og Energifonden Citering, kopiering og øvrig anvendelse af rapporten kan frit foretages med angivelse af kilde Rapporten kan downloades fra www.ecocouncil.dk DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 2

INDHOLD Bilagsoversigt 6 Indledning 7 Resumé 10 Anbefalinger 12 Varmeproducerende VE-anlæg 12 Effekter af bortfald af VE-el og skift i energifaktorer for eksisterende bygninger 12 Generel justering af reglerne i BR20 for indregning af VE-el 12 Kompensationsmuligheder for særlige bygninger 13 EU s Bygningsdirektiv 13 EU s Vedvarende Energi direktiv 13 0 Bygningsreglementets krav og produktion af vedvarende energi 14 0.1 EU s Bygningsdirektiv har fokus på VE 14 0.2 VE i Bygningsreglementet 14 0.3 VE-el som kompensation for energikrav til selve bygningen 15 1 Energikrav i Bygningsreglement 2010 og Bygningsreglement 2015 17 1.1 Den energipolitiske aftale fra 2008 17 1.2 Energikrav for nye bygninger i BR10 og BR15 18 1.3 Energikrav for lavenergibygninger i BR10 og BR15 19 1.3.1 Lavenergibygninger i BR10 19 1.3.2 Lavenergibygninger i BR15 21 1.4 Energikrav ved renovering af bygninger i BR10 og BR15 22 1.4.1 Renovering af bygninger i BR10 22 1.4.2 Renovering af bygninger i BR15 22 1.5 Opgørelse af energirammen i BR10 og BR15 23 1.5.1 Energifaktorer 24 2 Regler for indregning af VE i energirammen 25 2.1 Regler for indregning af VE i BR10 25 2.2 Regler for indregning af VE i BR15 26 2.3 Forskel på krav efter forsyningsform 27 2.4 Fortolkning af VE-produktion nær ved bygningen 28 2.5 Forskel i nær ved i Bygningsreglement og Bygningsdirektiv 30 2.6 Mulig varmeanvendelse i BR15 og Bygningsklasse 2020 30 DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 3

3 El-producerende VE-anlæg 33 3.1 Forskel på VE-el og VE-varme 33 3.2 Økonomien i produktion af VE-el på bygningen eller "nær ved" 34 3.3 Den teknisk-økonomiske udvikling på solcelleområdet 36 3.4 Udviklingen i afregningsregler for el fra solceller 37 3.5 Måling af el-produktion fra solceller eller vindmøller placeret på matriklen 37 3.6 Batteriløsninger i solcellesystemer 37 3.7 Husstandsvindmøller 38 4 Varmeproducerende VE-anlæg 39 4.1 Fjernvarme og fælles varmeproducerende VE-anlæg 39 4.2 Individuelle varmeproducerende anlæg 40 4.3 Medregning af omgivelsesvarme via f.eks. varmepumpe på matriklen 53 4.4 Medregning af genvinding af varmetab fra matriklen 54 4.5 Medregning af passiv solvarme 41 4.6 Energifaktorernes betydning 41 5 Fordele og ulemper ved indregning af VE-el på bygningen eller nær ved 43 5.1 Fordele ved indregning af VE-el i energirammen 44 5.1.1 VE-el som billig opfyldelse af energirammen 44 5.1.2 Incitament for opsætning af VE-el i Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020 44 5.1.3 Folkelig opbakning til omstilling til VE 45 5.1.4 Incitament til udvikling af energieffektive bygningskomponenter 45 5.1.5 Incitament til opsætning af VE-anlæg ved energirenovering 46 5.1.6 Incitament til udvikling af klimaskærmselementer med indbygget VE 46 5.2 Ulemper ved indregning af VE-el i energirammen 47 5.2.1 Installation af solceller frem for forbedring af klimaskærmen 47 5.2.2 Reguleringsmæssige problemer frem mod 2020 48 5.2.3 Forventninger til solcelleudbygning ved nybyggeri 49 5.2.4 Energifaktorerne giver fordele for visse forsyningsformer 50 5.2.5 Kompliceret styring af store bygninger 50 5.2.6 Betydningen af solcellers levetid for energirammen over tid 51 5.2.7 Uklar definition af begrebet nær ved matriklen 51 5.2.8 VE-el-produktion kan give bedre energimærkning 52 5.2.9 Indregning af VE-el og mere fleksibel komponentregulering 53 5.2.10 Betydning af udbygningen med VE-el for el-net i nybygningsområder 53 5.2.11 Pladsproblemer ved placering af solceller på tagflader 54 5.2.12 Arkitektoniske udfordringer ved medregning af VE-el 55 DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 4

6 Effekter af bortfald af medregning af VE-el i energirammen i BR20 57 6.1 Behov for en kompensationsmulighed for særlige bygninger 57 6.2 Beregning af manko for opfyldelse af energirammen på basis af komponentkrav SBi 2011 58 6.3 Beregning af manko for opfyldelse af energirammen på basis af komponentkrav Rambøll 2015 60 6.4 Økonomien i nybyggeri uden medregning af VE-el 61 7 Effekter af bortfald af VE-el og skift i energifaktorer for eksisterende bygninger 62 7.1 De to frivillige renoveringsklasser 62 7.1.1 Anvendelse af energifaktorer i de to renoveringsklasser 64 7.2 Energimærkerne 65 8 Forslag til justering af reglerne i BR20 for medregning af VE-el produktion 67 8.1 Energibesparelser ved bortfald af indregning af VE-el 67 8.2 Forøgelse af energirammerne ved bortfald af indregning af VE-el 67 8.2.1 Energiramme i BR20 uden ekstra tiltag 67 8.2.2 Energiramme i BR20 med ekstra tiltag 68 9 Kompensationsmuligheder for særlige bygninger 71 9.1 Forslag til kompensationsmuligheder 72 9.1.1 Modregning for bygninger, som indpasser muligheder for fleksibilitet og lagring af energi samt lavtemperaturdrift og initiativer til reduktion af tabet i distribution og konverteringsanlæg 72 9.1.2 Reduceret mulighed for indregning af VE-el på bygningen eller "nær ved" i energirammen 74 9.1.3 Reduceret mulighed for indregning af VE-el produceret på bygningen i energirammen 74 9.1.4 Svækkelse af energirammen, så også særlige bygninger kan bringes til at opfylde kravet 74 9.1.5 Opjustering af energirammen, så mankoen ved bortfald af indregning af VE-el dækkes enten uden eller med indhentning af tekniske forbedringer 75 9.1.6 Kompensation via energimæssige forbedringer andre steder i bygningen 75 9.1.7 Indførelse af VE-fond som kompensation ved indbetaling 75 9.1.8 Gennemførelse af dokumenterede energibesparelser i andre bygninger 75 9.1.9 Forslag, hvis ikke det tillades at udtage VE-el helt 75 10 EU s Bygningsdirektiv 77 10.1 EU s Bygningsdirektiv har betydning for medregning af VE i energirammen 77 10.2 Definition af Næsten energineutrale bygninger i EU s medlemsstater 78 10.3 Bygningsdirektivet er ikke fleksibelt for placering af VE 80 10.4 Vurdering af betydningen af EU s Bygningsdirektiv for medregning af VE i energirammen ved gennemførelse af renoveringer af eksisterende bygninger 80 10.5 Regulering af energifaktorer i Bygningsdirektivet 81 10.6 Andre hensyn ved revisionen af Bygningsdirektivet 82 11 EU s Vedvarende energi direktiv 83 11.1 EU Kommissionens høring om VE-direktivet 84 DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 5

BILAGSOVERSIGT Denne hovedrapport henviser undervejs i teksten til en række bilag. Disse bilag er samlet i en samhørende bilagsrapport. I denne bilagsrapport findes følgende bilag til hovedrapporten: 1. Overblik over energikrav i BR15 og Bygningsklasse 2020 2. Overblik over faktiske energifaktorer for nyttiggjort varme 3. Brugerøkonomien i solcelleanlæg 4. Eksempler på effektive varmepumper fra Varmepumpelisten, september 2015 5. Beskrivelse af arkitektfaglige perspektiver, baseret på resumé fra fire interviews med arkitekter 6. Uddrag af Energistyrelsens eksempelsamling for Bygningsklasse 2020 7. Beskrivelse af bestemmelser, som omhandler VE i Bygningsdirektivet DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 6

INDLEDNING Forslag til Bygningsreglement 2015 (BR15) blev færdiggjort i dette projekts løbetid. Arbejdet med det nye BR15 måtte bl.a. afvente en række strategier m.v., inden det kunne komme i gang. Det var på forhånd udmeldt, at Lavenergiklasse 2015 i Bygningsreglement 2010 (BR10) ville komme til at udgøre basis for BR 2015. Det var ikke muligt at gennemføre gennemgribende ændringer af Lavenergiklasse 2015 til vedtagelse af et nyt BR15 både fordi byggeriets aktører havde taget bestik af Lavenergiklasse 2015, og fordi tiden til udarbejdelse af BR15 var relativ kort. I løbet af arbejdet med udvikling af BR15, hvor der deltog en lang række aktører i en række arbejdsgrupper, stod det mere og mere klart, at der er behov for at gentænke eller nytænke en række elementer i et kommende bygningsreglement frem mod 2020. For at dette kan nås, er det oplagt så hurtigt som muligt at begynde at se på, hvilke grundlæggende ændringer, der er behov for i Bygningsreglement 2020 (BR20). Ikke bare for at have god tid til dette arbejde, men også for at kunne melde mulige ændringer af kravene til Bygningsklasse 2020 i et kommende BR20 ud til byggeriets aktører i så god tid som muligt. I processen med udvikling af BR15 var der f.eks. et ønske fra en række af byggeriets parter om at få en større frihedsgrad i forbindelse med designet af bygningerne f.eks. ved at åbne for muligheden for at justere op eller ned på energikravene til de bygningskomponenter, der stilles krav til i Bygningsreglementet. Der blev set stigende problemer med at forskellige opvarmningsteknologier tillader medregning af forskellige grader af VE-el-produktion på egen matrikel. På denne måde tenderer selve kravene til klimaskærmen i Bygningsreglementet til at blive forskellige alt efter, hvilken opvarmningsform, der vælges. Dette gælder både i forbindelse med nye bygninger og i forbindelse med de to nye frivillige renoveringsklasser. Dette har allerede resulteret i begrænsninger i BR15, og vil være en klart større udfordring for et kommende BR20. Kravene til medregning af VE-el-produktion på matriklen, fastlagt i Lavenergiklasserne 2015 og 2020, blev til i en periode, hvor rammebetingelserne for især solceller var markant anderledes end i dag og de bliver formentlig atter markant anderledes i årene frem mod 2020. Det kan endvidere konstateres, at det for store bygninger kan være svært at finde plads til at placere anlæg som solceller eller solvarmepaneler til VE-produktion, da især tagarealer også skal tjene andre funktioner. VE-el-anlæg som solceller har en faldende produktion på omkring 1 % over årene. Hvis energirammen skal fastholdes ud over opførelsesåret, bliver indregning af VE-el-produktion fra solceller en problematisk metode, hvis det anses for hensigtsmæssigt, at det beregnede energibehov ved opførelsen skal fastholdes over en årrække. Andre byggekomponenter kan naturligvis også få en forringet effekt over årene. Det er bare vanskeligere at fastsætte denne effekt så præcis, som det kan gøres for de solceller, som anvendes i dag. Desuden vil effekten normalt ikke forringes i samme omfang for vinduer og andre dele af klimaskærmen m.v. Dernæst stod det klart, at hvis energirenovering af større og mindre bygninger udelukkende kan klares ved at opsætte VE-anlæg (især i form af solceller) på bygningen, vil der ikke fremkomme samme forbedringer af kvalitet, energiformåen, funktion, komfort og indeklima, som hvis indsatsen i stedet blev fokuseret på forbedring af selve bygningskroppen og dens installationer. Derfor blev der sat maksimale krav til indregning af VE-el og minimumskrav til energibesparelser i selve bygningen i de frivillige energiklasser i BR15. Endelig er der ved introduktionen af EU s Energiunion lagt stor vægt på gennemførelse af energibesparelser. Herunder er det præciseret fra Kommissionen, at et review af EU s Bygningsdirektiv vil blive gennemført i 2016. Det er bl.a. i forbindelse med dette projekt konstateret, at der er et behov for at få justeret Bygningsdirektivet, så der fremover gives en fleksibilitet for enkeltlande. Fleksibiliteten betyder at landene selv kan vælge, om de vil gennemføre omlægning til vedvarende energi i det samlede energisystem eller, om de fortsat vil stille krav om VE på hver enkelt bygning. At en sådan justering bliver gennemført, er ganske væsentligt for muligheden for fremover at begrænse eller udtage muligheden for at indregne VE-el produceret på eller "nær ved" bygningen i DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 7

energirammen for både nye bygninger og ved anvendelse af de to frivillige renoveringsklasser i BR15. Endelig er der undervejs i projektets gennemførelse kommet en del fokus på hensigtsmæssigheden i anvendelsen af energifaktorerne, der jo nedsættes både i BR15 og i den tilhørende Bygningsklasse 2020. Projektet peger således på en række uhensigtsmæssigheder ved brugen af energifaktorer, uhensigtsmæssigheder som kan have betydeligt effekt for f.eks. valg af opvarmningsform, den faktiske betydning af de sænkede energirammer regnet i primær energi, med energimærkningen af nye og eksisterende bygninger samt i forbindelse med de to frivillige renoveringsklasser. Grundejernes Investeringsfond har valgt at støtte dette projekt, som har til formål at tilvejebringe et solidt grundlag for justering af kravene om indregning af VE produceret på matriklen eller nær ved i energirammen frem mod et kommende BR20. PROJEKTETS FORMÅL Formålet med projektet er i ansøgningen angivet som: 1. Analysere fordele og ulemper ved eksisterende og fremtidig medregning af produktion af vedvarende energi på bygninger, på matriklen eller nær ved i opfyldelsen af energirammen i Bygningsreglementet. 2. Fremkomme med forslag til, hvor det danske Bygningsreglement kan ændres frem mod 2020, således at forventede identificerede ulemper reduceres. 3. Analysere i hvilket omfang EU s Bygningsdirektiv stiller krav, der modvirker en dansk reduktion af ulemper og dermed opnåelse af fordele ved adskillelse mellem Bygningsreglementets energiramme og indregningen af vedvarende energi. 4. Stille forslag til mulige ændringer af EU s Bygningsdirektiv ved den planlagte revision i 2016, således at eventuelle begrænsninger på en dansk afkobling mellem vedvarende energiproduktion og Bygningsreglementets energiramme kan gennemføres med optimal positiv virkning for både energieffektivitet og designmæssige frihedsgrader m.v. 5. Kommunikere projektets resultater til en bred kreds af aktører, herunder at søge at påvirke arbejdet med Bygningsreglementet frem mod 2020 samt at påvirke reviewet af Bygningsdirektivet. Projektets oprindelig titel var: Vedvarende energiløsninger og totalenergikrav i Bygningsreglementet og Bygningsdirektivet. PROJEKTUDFØRENDE OG FØLGEGRUPPE M.V. Projektet er gennemført af Det Økologiske Råd med deltagelse af følgende medarbejdere: Christian Jarby (projektleder) Søren Dyck-Madsen (faglig ansvarlig) Finn Godtfredsen (faglig medarbejder) Sara Vincentzen (faglig medarbejder) Derudover har Det Økologiske Råd nydt stor gavn af ekspertisen i den tilknyttede følgegruppe i forbindelse med projektets gennemførelse. Følgegruppen bestod af følgende personligt udpegede medlemmer: Graves Simonsen Projektchef i Bygherreforeningen Per Heiselberg - Professor for Institut for Byggeri og Anlæg på AAU Torben Kaas Branchechef i Dansk Byggeri Astrid Birnbaum Faglig chef i Dansk Fjernvarme Richard Schalburg Specialkonsulent i Dansk Energi Annette Blegvad Vicedirektør i Akademisk Arkitektforening Niels Bruus Varming Specialkonsulent i Trafik- og Byggestyrelsen Henrik Andersen Kontorchef i Energistyrelsen Søren Aggerholm Forskningschef i SBi Søren Meyer Projektchef i Grundejernes Investeringsfond Følgegruppen har holdt et midtvejsmøde den 31.8.15 og et afsluttende møde den 26.11.15 med Det Økologiske Råd som projektudførende, hvor projektstatus og første og andet udkast til projektrapport og første udkast til sammenfatning blev debatteret og kommenteret. Følgegruppen har endvidere undervejs i løbet af projektet leveret værdifulde forslag, idéer, faglige korrektioner og generelle kommentarer til projektets fremadskridende rapport. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 8

Den endelige rapports indhold, konstateringer og anbefalinger er alene Det Økologiske Råds ansvar. Rapportens enkelte kapitler er tilsigtet at kunne læses uafhængigt af hinanden, hvorfor der nødvendigvis vil forekomme gentagelser. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 9

RESUMÉ De ambitiøse energirammer i bygningsreglementerne og senest i BR15 skyldes i høj grad den politiske beslutning fra 2009 om, at i de følgende bygningsreglementer skulle energibehovet reduceres med 25 % i 2010, igen med 25 % i 2015 og endelig med 25 % i 2020. Dette skete med vedtagelsen af BR10 og fastlæggelsen af de to frivillige lavenergiklasser Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020, som kom med fra 2011. Opfyldelsen af den sidste af de tre gange 25 % blev dog ved fastlæggelsen af kravene til Bygningsklasse 2020 vurderet at være så krævende, at der for nye bygninger efter Bygningsklasse 2020 ville fremkomme en manko, som skabte behov for indtænkning af produktion af el fra vedvarende energianlæg på eller "nær ved" bygningen. Herved blev også kravene i Bygningsdirektivet om indregning af VE-produktion på eller "nær ved" bygningen opfyldt. Med fuld udnyttelse af ændringen af muligheden for indregning af VE-el produceret på eller "nær ved" bygningen i BR15 og de ændrede energifaktorer vil både bygninger opført efter energirammekravene i BR15 og Bygningsklasse 2020 kunne opføres med et varmebehov, som ligger pænt over det varmebehov, som en standardbygning vil have, hvis den beregnes efter minimumskravene til komponenter. Ændringen af medregning af VE-el i BR15 forbedrede Bygningsreglementets ligestilling mellem bygninger forsynet med varmepumpe eller fjernvarme. Ændringen løste dog ikke problemstillingen fuldstændigt, idet der fortsat kan være både fordele og ulemper frem mod 2020 af medregningsmuligheden af VE-el. Når fordele og ulemper ved indregningsmuligheden for VE-el vejes op mod hinanden, peger det på, at et kommende BR20 bør fjerne (eller væsentligt reducere) muligheden for at medregne el produceret på matriklen i energirammen. Ved bortfald (eller evt. reduktion) af muligheden for indregning af VE-el i energirammen (for både nye og ved renovering af eksisterende bygninger efter de to frivillige renoveringsklasser i BR15) vil det formentlig fortsat være nødvendigt med en kompensationsmulighed for bygninger, som af forskellige grunde (som f.eks. mindre optimal placering, lokalplanbestemmelser, andre kvalitetskrav som mere dagslys) ikke kan opfylde nuværende eller kommende energiramme i BR20. Denne kompensation kan ske på en række måder, hvoraf nogle kan være ganske hensigtsmæssige i henhold til det danske energisystem og mere samfundsøkonomisk optimale end den nuværende mulighed med placering af VE-el produktion på eller "nær ved". Da anvendelsen af VE-el produktion er vurderet til at udgøre både den privatøkonomiske og samfundsøkonomiske billigste opfyldelse af stramme energikrav, bør fjernelse af indregning af VE-el medføre en justering af energirammen for de forskellige typer af bygninger omfattet af Bygningsreglementet. Justeringen bør ske således, at den ikke indirekte medfører yderligere økonomisk belastende stramninger til klimaskærm og installationer ud over en justering efter udviklingen i energieffektive bygningskomponenter. Forslagene i denne rapport skal ikke opfattes som et ønske om forbud mod placering af VE-elanlæg i form af solceller på tagene i nybyggeriet. Der kan fortsat opsættes solceller på og nær ved danske bygninger. Det er kun selve indregningen af produceret VE-el i opfyldelsen af energirammen, som foreslås erstattet af en forøgelse af energirammen suppleret med anden kompensationsordning. VE på bygninger eller andre steder i det danske energisystem bør som udgangspunkt placeres, hvor energimæssige hensyn og de opstillede samfundsøkonomiske rammebetingelser tilsiger det. Dette gælder både på nye og eksisterende bygninger. Såfremt de privatøkonomiske positive rammebetingelser politisk besluttes fortsat at skulle være til stede, vil der efter al sandsynlighed fortsat blive placeret VE-anlæg på bygninger. Prisudviklingen for solceller har dog betydet, at Folketinget har måttet regulere afregningsreglerne for solcellestrøm flere gange på kort tid. Det kan diskuteres om reguleringen har været smart nok, men det har trods alt været muligt. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 10

Derimod virker det ikke hensigtsmæssigt fortsat at fastholde det nuværende incitament i Bygningsreglementet til at indpasse solceller både i nye bygninger og ved renoveringer. Ikke mindst fordi placering af vedvarende energi på taget af bygningen ofte ikke vil være den mest hensigtsmæssige placering med hensyn til det samlede energisystem eller den mest samfundsøkonomiske løsning. Man bør derfor fremover kun regulere udbygningen af VE-el via afregningsreglerne og ikke via bestemmelser i Bygningsreglementet. En sådan ændring i det danske Bygningsreglement ses ikke direkte at være i strid med bestemmelserne i EU s Bygningsdirektiv. Kravene til bygninger fastlægges dog ikke kun i selve direktivet men også i Kommissionens tilhørende delegerede forordning og samhørende guidelines. Her er kravene til indregning af VE skærpet i ordlyd. Bortfald af muligheden for indregning VE-el i det danske Bygningsreglement er derfor i modsætning med ordlyden i den delegerende forordning og guidelines. Ændrede krav med ophør af mulighed for indregning af VE-el produceret på matriklen eller nær ved skal sammenkædes med den energipolitiske aftale af 2012 og den danske regerings (2011-2015) mål om, at det danske energisystem skal være baseret 100 % på VE i 2050, og at fossile brændsler skal være ude af el- og varmesektoren i 2035. En dansk national omlægning af el-systemet til at basere sig på vedvarende energi vil betyde, at størstedelen af de danske bygninger - med udgangspunkt i Bygningsdirektivets krav - kan defineres som forsynet med VE produceret energi, såfremt begrebet nær ved kan udvides til at omfatte det danske landareal. Gennemføres den besluttede danske omlægning af det samlede el-system, er det ikke hensigtsmæssigt fortsat at opstille energirammen i Bygningsreglementet, som mere eller mindre direkte kræver opsætning af VE-el produktion på bygningen eller "nær ved". Det vil derfor være nærliggende i Danmark gennem regulering i Bygningsreglementet fremadrettet at fokusere på at sikre, at bygninger er energimæssigt optimale, og at de bidrager positivt med f.eks. fleksibilitet til funktionen af energisystemet. Placeringen af nødvendig produktion af VE-el bør overlades til den danske VE-målsætning om omstilling til VE og de deraf følgende økonomiske rammebetingelser i stedet for at man direkte og indirekte søger også at regulere dette i Bygningsreglementet. Dette betyder, at Danmark står i en særlig situation, hvor Bygningsdirektivets krav til placering og medregning af VE på bygninger eller "nær ved" kan komme til at virke snærende for en eventuel fremtidig dansk politik om, at VE-el skal placeres energimæssigt og omkostningsmæssigt mest optimalt, hvilket ikke nødvendigvis er på eller "nær ved" bygninger. Der er derfor behov for indspil af de danske behov for større fleksibilitet for placering af anlæg til produktion af vedvarende energi til Kommissionen, i forbindelse med den planlagte revision af Bygningsdirektivet frem mod nyt direktiv ultimo 2018. Der arbejdes allerede i denne retning fra dansk side. VE-direktivet er pt. også under revision. Her er revisionen af større omfang, da der skal ske et skift i virkemidler for perioden fra 2021 til 2030. EU-Kommissionens netop udsendte spørgeskema har derfor stor fokus på bygningers mulighed for VE, idet man ser det som en mulighed for at stille krav til medlemslandende, der medvirker til den samlede EU opfyldelse af mindst 27 % VE i 2030. Med dette fokus i EU Kommissionens spørgeskema er der behov for dansk fokus på, at VE-direktivet også tillader den nødvendige fleksibilitet for valg af omstilling af energisystemet. Endelig er der undervejs i projektet kommet større fokus på, at energirammerne i Bygningsreglementet angives i primær energi, og omregningen til faktisk energibehov i bygningen sker ved anvendelse af energifaktorer. Disse energifaktorer har i stigende grad skævvredet bygningens energikrav og bygningernes præference for anvendt varmeforsyningsteknologi svarende til den måde, som medregningsmulighederne for VE-el har gjort det. Rapporten beskriver en række uhensigtsmæssigheder, der fremkommer ved anvendelsen af energifaktorerne, og ved fastlæggelsen af lavere energifaktorer for fjernvarme i BR15 og igen lavere for både el og fjernvarme i Bygningsklasse 2020. Disse uhensigtsmæssigheder påvirker både det faktiske varmebehov i nye bygninger og ved renovering af eksisterende bygninger. Det har også betydning for de to frivillige renoveringsklasser i BR15 og for beregningen af energimærket for eksisterende bygninger. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 11

l ANBEFALINGER På baggrund af projektets analyser har Det Økologiske Råd opstillet nedenstående anbefalinger. Initiativerne står i den rækkefølge, som man vil finde dem i rapporten og er derfor ikke i prioriteret rækkefølge. Overskrifterne refererer til overskrifterne i de kapitler, som anbefalingerne står i. VARMEPRODUCERENDE VE-ANLÆG E for beregning af energibehovet i primær energi for renoveringsklasserne eller en reduktion af energifaktorerne til hhv. 1,8 og 0,6 - også for renoveringsklasserne. Der bør gennemføres en redegørelse for, hvad ændringerne i energifaktorerne vil betyde for beregningen af det primære energiforbrug i bygninger og dermed for energimærket for eksisterende og nye bygninger. A B Der bør igangsættes et arbejde med at beskrive virkningen af de anvendte danske energifaktorer. Arbejdet bør fokusere på, hvordan den danske fastsættelse af energifaktorer bedre kan understøtte en omkostningseffektiv grøn omstilling af det danske energisystem. Det bør vurderes, hvordan en mulig ny dansk anvendelse af energifaktorerne kan forenes med kravene i Bygningsdirektivet og dermed, om der er brug for fra dansk side at arbejde på at gøre national fastlæggelse af energifaktorer mere fleksibel fremover ved revisionen af Bygningsdirektivet og evt. også i forbindelse med revisionen af VE-direktivet. F G Samme redegørelse bør omfatte betydningen for energimærkningen af et udtag af muligheden for at modregne VE-el i bygningens energiramme. Det bør tydeligt fremgå i regler for energimærkeberegningen, hvordan skift i energifaktorer i BR15, i Bygningsklasse 2020 og mulighed for udtagning af indregning af VE-el skal håndteres. GENEREL JUSTERING AF REGLERNE I BR20 FOR INDREGNING AF VE-EL EFFEKTER AF BORTFALD AF VE-EL OG SKIFT I ENERGIFAKTORER FOR EKSISTERENDE BYGNINGER C D Det bør i givet fald fremgå af Bygningsreglementet og tilhørende vejledning, hvordan et udtag af muligheden for medregning af VE-el i opfyldelse af de frivillige renoveringsrammer i Bygningsreglementet skal indregnes i energirammen. Der bør gennemføres en analyse af konsekvenserne for anvendelse af energifaktorer ved en evt. fortsættelse af de to frivillige renoveringsklasser i et kommende BR20. Analysen bør vurdere enten en fortsættelse med de gamle energifaktorer H I J Det bør undersøges, om det bliver muligt helt at udtage indregning af VE-el og i givet fald bør dette ske snarest muligt, og der bør fastlægges en ny og højere energiramme med BR20 eller så snart som muligt herefter. Det bør vurderes om der med fordel kan fastsættes yderligere differentierede energirammer med en underopdeling af bygningstyperne. Det bør vurderes i hvor stort omfang, der herudover er brug for en kompensationsordning for ikke-standard bygninger ved nybyggeri og ved renoveringer især de store bygninger - til at afløse den nuværende mulighed for at opsætte VE-el ud over dækning af den minimumsmanko, som den generelle energiramme for standardbygninger er fastsat efter. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 12

KOMPENSATIONSMULIGHEDER FOR SÆRLIGE BYGNINGER K L Såfremt det tillades i de to relevante EU-direktiver, at medregning af VE-el udtages af energirammen, bør der etableres en kompensationsordning til anvendelse for især store komplicerede bygninger, som ikke direkte kan overholde en ny energiramme (som kun justeres for bortfald af VE-el for standardbygninger, der overholder komponentkravene). Der bør fokuseres på at undersøge om en kompensationsordning kan baseres på at skabe incitament til at indarbejde maksimal fleksibilitet og energilagring både ved nybyggeri og ved større renoveringer. M Såfremt der ikke fremkommer en fleksibilitet i de to direktiver, som tillader dansk udtag af medregning af VE-el, må der i stedet ses på en model, som reducerer indregningsmuligheden af VE-el mest muligt. EU S BYGNINGSDIREKTIV P Q R S Der kan endvidere indsættes en paragraf i præamblen, hvor det påpeges, at bygningers medvirken til optimal funktion af det samlede energisystem bør forbedres ved, at bygninger gradvist tilføres muligheder for at agere fleksibelt og lagringsmæssigt fornuftigt til fordel for funktionen af det samlede energisystem. Danmark bør arbejde for at skabe større fleksibilitet i Bygningsdirektivet for anvendelse af energifaktorer med henblik på omkostningseffektivt at nå nationale energipolitiske mål for bygningers energieffektivitet og energibehov. Danmark bør alliere sig f.eks. med Tyskland for at få indført en fleksibilitet i Bygningsdirektivet med mulighed for at vælge at omstille det samlede energisystem til VE i stedet for at placere VE på alle bygninger. Danmark bør arbejde for at skabe fleksibilitet for en kommende yderligere justering af energifaktorerne i Bygningsdirektivet for at sikre en fremtidig hensigtsmæssig tilskyndelse til at skabe de bedst mulige bygninger funktionsmæssigt og økonomisk under hensyn til omstillingen af det samlede danske energisystem til VE. N Danmark bør arbejde for, at Bygningsdirektivets rammer og krav fastlægges tilstrækkeligt fleksibelt ved revisionen til, at det giver mulighed for at erstatte et krav om VE-el på alle bygninger med en national strategi for og gennemførelse af en omkostningseffektiv omlægning til en samlet energiforsyning baseret på vedvarende energi. O Dette kan ske ved at indføre en fleksibilitet for fastsættelse af krav til indregning af VE produceret på eller "nær ved" bygningen i Bygningsdirektivet afhængigt af landenes stadie for den grønne omstilling til en energiforsyning baseret på vedvarende energi. Det kunne f.eks. være, at for lande, hvor elforsyningens indhold af VE overstiger 50 % gives en fleksibilitet omkring kravet om medregning af VE-el produceret på bygningen eller "nær ved". EU S VEDVARENDE ENERGI DIREKTIV T Danmark bør være opmærksom på at få indført fleksibilitet også i VE-direktivet, så en omstilling af det nationale energisystem til VE giver mulighed for at fravælge VE-krav til alle bygninger. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 13

0 BYGNINGSREGLEMENTETS KRAV OG PRODUKTION AF VEDVARENDE ENERGI Det danske Bygningsreglement har traditionelt set haft skarpt fokus på at stille krav til energiforbruget i danske bygninger. Kravene har især været rettet mod nye bygninger, men har også i stigende grad fokuseret på renovering. Med billiggørelsen af vedvarende energiproduktion - især solceller - og med indskrivningen af krav om medregning af VE i alle nye bygninger og ved omfattende renoveringer i EU s Bygningsdirektiv, er vedvarende energiproduktion i stigende grad blevet et tema i det danske Bygningsreglement. 0.1 EU S BYGNINGSDIREKTIV HAR FOKUS PÅ VE Med vedtagelsen af et nyt Bygningsdirektiv i 2010 blev der sat fokus på at forbedre EU s bygningsbestand energimæssigt. Der blev derfor fokuseret på at sikre sammenhængen mellem selve bygningens funktion og installation af anlæg til produktion af vedvarende energi på bygningen eller "nær ved". Selve direktivet indeholder ikke direkte krav til indregning af al produceret VE på eller "nær ved" bygningen i opfyldelsen af nationale energirammer. Det gør til gengæld EU-Kommissionens delegerede forordning 244/2012 og den guideline (2012/C 115/01), som hører med, hvor der på engelsk står: Energy produced onsite shall be deducted from the primary energy demand and delivered energy. Energistyrelsen har uagtet, at teksten ikke er lige så klar i selve direktivet, vurderet, at den delegerede forordning med guidelines udgør det stærkest gældende krav og har derfor implementeret kravet i henhold til denne forordning med guidelines i det danske Bygningsreglement. Endvidere kræver artikel 28 i Bygningsdirektivet, at medlemslandene skulle definere kravene til Næsten energineutrale bygninger NZEB inden 9. januar 2013. Den fremsendte danske fastlæggelse af energikrav til NZEB bygger på fortsat mulighed for indregning af produceret VE-el i energirammen og skal således justeres for ændring af krav i 2020, såfremt muligheden for medregning af VE-el produceret på eller "nær ved" bygningen helt eller delvis bortfalder og erstattes af en forøgelse af energirammen og andre tiltag. Det vil derfor formentlig kræve en dansk indsats i forbindelse med den planlagte revision af Bygningsdirektivet i 2016 / 2017, hvis teksten i den delegerede forordning skal justeres, således at den åbner op for udtag af medregning af produceret VE-el på eller "nær ved" bygningen f.eks. for lande, som har en meget stor andel VE i sin elektricitetsproduktion, og som overopfylder kravene i VE-direktivet. Se nærmere i Kapitel 10. 0.2 VE-EL I BYGNINGSREGLEMENTET Der er flere hensyn i en debat om hensigtsmæssigheden af, at produktion af VE-el på eller "nær ved" bygninger skal medregnes i bygningens opfyldelse af kravene til energirammen i Bygningsreglementet. 1. Hvordan sikrer vi den bedst mulige bygning som opfylder de ønsker til anvendelser, som bygningen skal kunne skabe rammerne for? 2. Hvordan sikrer vi, at bygninger bedst muligt bidrager positivt til det samlede energisystem? 3. Hvordan sikrer vi, at de danske incitamenter til gennemførelse af omstillingen af det samlede energisystem, fra udbredt anvendelse af fossile brændsler til anvendelse af vedvarende energi, sikrer at omstillingen sker omkostningseffektivt frem mod 2050? DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 14

Der er en række forskellige incitamenter, som fokuserer på et eller flere af ovenstående punkter. Kravene til VE i bygninger har i Bygningsdirektivet primært til formål at presse de enkelte medlemslande til at etablere mere VE-produktion og definerer således, at en bygning med VE produktion er den bedste bygning uanset om placeringen af VE på bygningen er omkostningseffektivt i forhold til en placering i henhold til det samlede energisystem, eller om VE-produktionen spiller sammen med det omliggende energisystem. Kravene i det danske Bygningsreglement følger trop ved at foreskrive, at VE kan medregnes i energirammen. De danske krav sikrer dog en mere afbalanceret holdning, idet både komponentkrav og et loft i BR15 over muligheden for at medregne VE-el sikrer fokus på, at basisbygningen skal være energieffektiv førend, der åbnes op for indregning af VE-el produktion. Dette sikres også i de to renoveringsklasser, hvor der både er indsat et krav til minimumsreduktion i selve bygningens energiforbrug og at loftet over indregnet VE-el gælder. Udmøntningen af kravene i EU s Bygningsdirektiv i danske bygningsreglementer kan derfor siges at have et større fokus på den grundlæggende funktion og energieffektivitet af selve bygningen, end det strengt taget er krævet i direktivet. Endvidere sikrede kravene i det danske Bygningsreglement (BR 10), at det kun er det el-forbrug, som rent faktisk medgår til bygningens drift, som kan medregnes til opfyldelse af energirammen. Dette er ændret i BR15. Rammebetingelserne for afregning af VE-el produktion på eller "nær ved" bygningen har mest fokus på Hensyn 1. Med skiftet i afregningsregler i 2012 blev der dog taget mere hensyn til Hensyn 2 og til dels Hensyn 3. Frem til 2012 var man ifølge afregningsreglerne fri for betaling af el-afgifter, moms m.v. for al VE-el produktion, som dækkede el-forbruget i bygningen både til bygningens drift og det private el-forbrug. Først ved yderligere VE-el-produktion ud over det, der dækkede årsforbruget, blev produktionen betragtet og afregnet som produktion. Det var den såkaldte årsnettomålerordning. De nugældende afregningsregler er i princippet de samme, men kravet til fritagelse for el-afgifter, moms m.v. er nu, at der er samtidighed i timen mellem produktion og forbrug. El-produktion ud over timen betragtes som produktion og afregnes som sådan. Dette kaldes timenettomålerordning. Der ses altså en udvikling i incitamentsstrukturen fra udelukkende at have fokuseret på Hensyn 1 til i stadig større grad at fokusere på Hensyn 2 og Hensyn 3. Udformningen af fritagelser fra at betale skatter og afgifter er at opfatte som forholdsvis kortlivede politiske virkemidler på et område med stor udvikling. Regulering og incitamentsskabelse alene efter Hensyn 1 (og Bygningsdirektivets krav) må derfor betragtes som forholdsvis kortsigtet og genstand for stadige forandringer. Fokus i denne rapport er at bringe udviklingen i rammebetingelser for VE-el videre, således at den samfundsmæssige omkostningseffektive omstilling af den samlede energisektor i Danmark - Hensyn 3 - i stadig stigende grad bør være styrende for de incitamenter og krav, som fastlægges for at sikre en omkostningseffektiv dansk omstilling frem mod 2050. Det skal dog understreges, at Danmark ikke har frie hænder til at fastlægge energikrav i Bygningsreglementet mht. indregning af VE-el. Der skal tages hensyn til kravene i Bygningsdirektivet, hvor der derfor skal skabes en fleksibilitet, som kan sikre en omkostningseffektiv regulering af danske bygninger frem mod 2050 også i forhold til incitamenter til placering af VE-el-produktion. Se Kapitel 10. Også revisionen af Vedvarende Energi direktivet kan gå hen og stille hindringer i vejen for dansk fleksibilitet i reguleringen. Det nuværende VE-direktiv skal også revideres frem mod 2030, og her har EU-Kommissionen ret stor fokus på indregning af VE produceret på bygninger eller "nær ved" i det for øjeblikket udsendte spørgeskema om VE-direktivet. Se Kapitel 11. 0.3 VE-EL SOM KOMPENSATION FOR ENERGIKRAV TIL SELVE BYGNINGEN Bygninger er meget forskellige. Deres placering er meget forskellig. Og deres udformning er meget forskellig. Muligheden for indregning af VE-el produceret på bygningen eller "nær ved" bliver derfor brugt som en kompensati- DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 15

on for mindre gode forhold for en optimal bygning, eller hvor brugsmæssige ønsker tilsiger en anden udformning end den helt energiforbrugsoptimale. Især når man betragter større bygninger eller meget specialiserede bygninger, er der erfaringsmæssigt brug for en sådan kompensationsmulighed ud over de tillæg til energirammen, som allerede er muliggjort i Bygningsreglementet. Dette gælder også ved større renoveringer, hvor der ønskes at anvende en af de to nye renoveringsklasser i BR15 til overholdelse af energikravene. Diskussionen om, hvordan en sådan kompensationsordning kan fastholdes og hvilken form, den kan have, ved et udtag af indregningen af VE-el produceret på eller "nær ved" bygningen, er derfor helt central i denne rapport. Se Kapitel 8. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 16

1 ENERGIKRAV I BYGNINGSREGLEMENT 2010 OG BYGNINGSREGLEMENT 2015 Ved nybyggeri eller renovering af bygninger, skal bygningen opfylde kravene i det gældende danske Bygningsreglement. Bygningsreglementet (BR) ajourføres med regelmæssige mellemrum, hvor bl.a. kravene til bygningernes energiforbrug i driftsfasen typisk strammes. Fra 1.1.2016 kan der vælges mellem at anvende BR10 eller BR15 og fra 1.7.2016 bliver BR10 fuldt erstattet af BR15. En række af kravene (herunder energikravene og indregningen af VE-el) i BR15 forventes grundlæggende revideret frem mod et nyt bygningsreglement i 2020. Det er naturligvis det mest hensigtsmæssige at ændre bestemmelser, når hele Bygningsreglementet er under revision hvert 5. år, men det skal dog bemærkes, at der kan ske løbende ændringer i Bygningsreglementet i årene mellem den store revision. Kapitel 1 i denne rapport introducerer den gældende regulering på området via en kort gennemgang af udviklingen i energikrav til bygninger i BR10 og BR15. Statusbeskrivelsen i dette kapitel vil danne grundlag for de videre vurderinger i resten af rapporten. 1.1 DEN ENERGIPOLITISKE AFTALE FRA 2008 Størrelsen af stramningerne i kravene til driftsenergiforbruget i BR10, i BR15 og for Bygningsklasse 2020 (Bygningsklasse 2020 bliver nærmere beskrevet i denne rapports Kapitel 1.3) blev i realiteten fastlagt med den energipolitiske aftale fra 2008, der blev indgået af et bredt flertal i folketinget. Med denne aftale blev det politisk besluttet, at energiforbruget i nybyggeriet skulle reduceres med 25 % i 2010, 25 % i 2015 og 25 % i 2020. Altså en samlet reduktion på 75 %. Denne tredobbelte reduktion af energiforbruget til drift af bygninger over tre bygningsreglementer med 5 års mellemrum er efterfølgende løbende indarbejdet i bygningslovgivningen. Første stramning skete med BR10, hvor der ud over stramningen med 25 % i selve Bygningsreglementet også blev indført en frivillig Lavenergiklasse 2015, hvor energiforbruget var strammet med yderligere 25 %. I 2012 blev så yderligere indført en Bygningsklasse 2020 baseret på den politiske stramning med yderligere 25 %. Denne sidste stramning var dog ikke uden problemer, da den lå i overkanten af, hvad der med rimelighed kunne strammes i bygningens samlede energibehov, i varmetabskrav og til effektivitetskrav for klimaskærm og komponenter. Kravene til stramning med yderligere 25 % i Bygningsklasse 2020 blev således gennemført med en langt bredere vifte af tiltag end de to tidligere stramninger. Selve varmetabskravene til ydervægge, tag og fundament blev strammet den smule, som det syntes realistisk muligt uden, at det medførte alt for tykke vægge. Komponentkravene blev også strammet en smule, men ikke meget, da kravene i Lavenergiklasse 2015 allerede var ret stramme. Se Kapitel 1.3.2. Kravene til lufttæthed blev strammet, og der blev stillet forslag om stærkere kontrol af efterlevelse af krav og forøget kontrol med lufttæthed, hvilket også blev vurderet at kunne medregnes til opfyldelsen af de 25 %. Alligevel var det ikke nok til at klare de sidste 25 %, så også energifaktoren for el blev justeret nedad (nogenlunde i takt med forventningen til virkeligheden) mens fjernvarmefaktoren blev nedsat ydereligere til 0,6 med fokus på at fastholde den teknologiske neutralitet mellem varmepumper og fjernvarme. Samlet set har alle disse ændringer i Bygningsklasse 2020 i forhold til Lavenergiklasse 2015/BR15 betydet, at det i endnu højere grad end i BR15 er komponentkravene, som får betydning for fremtidens bygninger opført som Bygningsklasse 2020. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 17

Ser vi alene på ændringen i energirammen fra BR15 til Bygningsklasse 2020, er der tilsyneladende sket stramninger, men i realiteten er disse stramninger ret minimale og kommer mest til udtryk i mindre stramninger i komponentkravene, da der samtidigt er justeret nedad i primær energifaktorerne for både el og fjernvarme. Disse justeringer giver begge mulighed for at indregne mere fjernvarme og mere el til brug i en varmepumpe i opfyldelsen af energirammen. Se Kapitel 5. I realiteten har de tre gange 25 %, som blev fastlagt i energiaftalen fra 2008, været bestemmende for de danske bestræbelser om at skærpe bygningsreglementerne i 2010, 2015 og 2020. I fastlæggelsen af disse skærpelser har der naturligvis været taget hensyn til den faktiske situation på byggeområdet. Det politiske krav om 3 gange 25 % har således været anledning til, at der i BR10 og BR15 blev fastlagt en række lavenergi- eller bygningsklasser, som har peget fremad og dermed skabt en viden om, hvor den danske byggesektor skulle fokusere sin udvikling. Men det politiske krav om tre gange 25 % tog ikke hensyn til, at det med et kommende BR20 kan være svært at nå de sidste 25 % på en måde, som forekommer rimelig i faktiske byggerier. Herudover har en række praktiske problemer, bl.a. med behov for teknologisk ligestilling mellem varmepumper og fjernvarmeløsninger, samt bestemmelserne i EU s Bygningsdirektiv givet anledning til, at der skulle findes pragmatiske løsninger på disse udfordringer. Tidspunktet er nu kommet til at se på, om de hidtidige incitamenter til udformning af fremtidige bygningsreglementer fortsat er tidssvarende, operationelle og omkostningseffektive. 1.2 ENERGIKRAV FOR NYE BYGNINGER I BR10 OG BR15 Formålet med energikravene i Bygningsreglementet er helt grundlæggende, at bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold (Kapitel 7.1 i BR10 og BR15). Kravene til energiforbrug i driftsfasen reguleres på tre samhørende måder: 1. For nye bygninger gælder, at bygningen skal udformes, så energibehovet ikke overstiger en fastlagt energiramme. En bygnings energiramme udtrykker behovet for tilførsel af energi til bygningen til brug for bygningens drift. Energirammen omfatter leveret energi til ejendommen til opvarmning, ventilation, varmt vand, køling og eventuel belysning. 2. De enkelte bygningsdele i klimaskærmen skal opfylde mindstekrav til varmeisolering samt krav til, at det dimensionerende varmetab ikke må overstige fastlagte værdier pr. m² klimaskærm. 3. Der er fastlagt en række minimumskrav til energiforbrug m.v. for de installationer og komponenter, som indgår i bygningens installationer m.v. For typiske bygningskategorier har det resulteret i de, i Tabel 1, viste energirammer for forskellige konkrete bygningseksempler. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 18

Tabel 1 Energiramme i kwh/m² pr. år for forskellige bygningseksempler BR08 BR10 Lavenergiklasse 2015 / BR15 Bygningsklasse 2020 150 m² enfamiliehus 84,7 63,5 36,7 20 1000 m² etageboliger 72,2 54,2 31,0 20 10.000 m² skole 95,2 71,5 41,1 25 1000 m² kontorbygning 97,2 73,0 42,0 25 300 m² børneinstitution 102,3 76,8 44,3 25 Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsens notat Bygningsklasse 2020, 2011 & Egne beregninger. Alle energirammer er angivet i primærenergi. Da primærenergifaktorerne ikke er konstante hen over de forskellige bygningsreglementer, kan tallene for energirammen ikke umiddelbart sammenlignes. Det samlede maksimale behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal i BR10 og BR15 fremgår af Tabel 2 nedenfor. For kontorer, skoler, institutioner o.l. indgår desuden energiforbrug til fast belysning i energirammen. Tabel 2 Energiramme for nybyggeri opført i henhold til BR10 og BR15. Bygningens samlede årlige behov for tilført energi Boliger, kollegier, hoteller o.l. Kontorer, skoler, institutioner o.l. BR10 52,5 kwh/m² + 1650 kwh divideret med det opvarmede etageareal i m² 71,3 kwh/m² + 1650 kwh divideret med det opvarmede etageareal i m² BR15 30 kwh/m² + 1000 kwh divideret med det opvarmede etageareal i m² 41 kwh/m² + 1000 kwh divideret med det opvarmede etageareal i m² 1.3 ENERGIKRAV FOR LAVENERGIBYGNINGER I BR10 OG BR15 Ud over standardkravene for nybyggeri er der, i BR10 og BR15, indført frivillige krav i forbindelse med opførelse af lavenergibygninger med særligt lavt energiforbrug. 1.3.1 LAVENERGIBYGNINGER I BR10 I BR10 var der fastlagt energikrav til to klasser af lavenergibygninger, Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020. Kravene var opdelt for forskellige bygningstyper. I forhold til de almindelige krav til nye bygninger i BR10, som beskrevet i denne rapports Kapitel 1.2, er den primære forskel, at energirammerne var strammere. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 19

Tabel 3 Energiramme for lavenergibyggeri opført i henhold til BR10. Bygningens samlede årlige behov for tilført energi Lavenergiklasse 2015 Bygningsklasse 2020 Boliger, kollegier, hoteller o.l. Kontorer, skoler, institutioner o.l. 30 kwh/m² + 1000 kwh divideret med det opvarmede etageareal i m² 41 kwh/m² + 1000 kwh divideret med det opvarmede etageareal i m² 20 kwh/m² 25 kwh/m² For bygninger eller bygningsafsnit i Lavenergiklasse 2015 med behov for f.eks. et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller særlig lang benyttelsestid, eller for bygninger med stor rumhøjde, forhøjedes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil. Procesenergi forbrugt til f.eks. ventilation af stinkskabe indgik ikke i energirammen. Desuden skulle en række delkrav overholdes, herunder krav til dimensionerende transmissionstab, energitilskuddet gennem vinduerne, U-værdier til yderdøre og porte, glasarealer, luftskifter, virkningsgrad af ventilationsanlæg, CO2-indhold mm. For Bygningsklasse 2020 var kravene til energiramme og dimensionerende transmissionstab samt visse delkrav til bl.a. porte, ovenlysvinduer og bygningstæthed strammet yderligere. Energirammen for Lavenergiklasse 2015 svarede til de krav, som nu er standard i BR15. Tilsvarende svarer kravene for Bygningsklasse 2020 til kravene for lavenergibygninger i det nye BR15, som ligeledes betegnes Bygningsklasse 2020. På grundlag af de hidtidige oplysninger fra energimærkningsdatabasen har Energistyrelsen (Center for bygninger) medio 2015 vurderet, at ca. 9 % af etagearealet i 2015 bliver opført som Bygningsklasse 2020. Dette skal ses i forhold til en andel på kun 2 % i 2013 og godt 4 % i 2014. Samtidig forventes over 40 % at blive opført som Lavenergiklasse 2015 eller efter det nye BR15. Med andre ord forventes over halvdelen af de nyopførte bygninger i 2015 allerede mindst at opfylde de nye krav i BR15. Udviklingen fremgår af Figur 1. Figur 1 Udviklingen i Standardbyggeri og Lavenergibyggeri 2010 maj 2015. Andel af opført etageareal i m² Kilde: Energistyrelsen, Center for Bygninger. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 20

Udviklingen i lavenergibyggeriet skal ses i lyset af, at nybyggeriet for såvel boliger som erhvervsejendomme har været faldende og relativt lavt i den forløbne periode, sammenlignet med årene forud, jf. Figur 2. Figur 2 Udviklingen i byggeriet af boliger og erhvervsejendomme 2006-2015. Påbegyndt etageareal per kvartal Kilde: Danmarks Statistik. Energistyrelsen (Center for bygninger) har den 25. juni 2015, vurderet, at merprisen for 2015 klassen er faldet til omkring 200 kr./m² for større byggerier og omkring 400 kr./m² for enfamilieboliger. Dette prisfald skal ses i forhold til en forventet merpris på 500 kr./m² i 2010. Det konstaterede betydelige prisfald i merinvesteringen i forbindelse med de nye krav i BR15 har ikke ført til ændringer (stramninger eller slækkelser) i de enkelte komponentkrav i Bygningsklasse 2020. I SBi s rapport fra 2011, hvor økonomien for Bygningsklasse 2020 beregnes, er der anført omkostninger for alternative metoder til nedbringelse af bygningers varmebehov samt produktion af vedvarende energi i form af bl.a. solcellestrøm. SBi-rapporten angiver typiske marginale investeringer pr kwh i forskellige bygningskomponenter samt i solcelleanlæg til dækning af den manko, der fremkommer mellem opfyldelse af komponentkravene og energirammen, ift. Bygningsklasse 2020. Rapporten viser, at installering af solceller i 2010 hørte til blandt de privatøkonomisk og samfundsøkonomisk billigste metoder til opfyldelse af Bygningsklasse 2020 for alle bygningstyper i forhold til yderligere tiltag til begrænsning af energiforbruget i bygningen med de dengang gældende støtteregler for solceller. Når dette er tilfældet, giver det i teorien ikke så meget mening at stramme BR20 så meget, at VE-el bliver nødvendigt, da det vil betyde, at alle bygninger vil blive forsynet med solceller til at dække den del af energirammen, som ikke opfyldes direkte via komponentkravene i BR20. Herved opnår vi ikke en energibesparende effekt ved de skrappe krav, men udelukkende, at der placeres VE-el produktion på bygningen, hvilket ofte ikke vil være den samfundsøkonomisk billigste placering for at opfylde de danske VE-målsætninger. 1.3.2 LAVENERGIBYGNINGER I BR15 BR15 opererer kun med én lavenergiklasse, Bygningsklasse 2020. Bygningsklasse 2020 i BR15 svarer som ovenfor nævnt til Bygningsklasse 2020 i BR10. For Bygningsklasse 2020 i BR15 gælder særligt, at kravene til det dimensionerende transmissionstab er blevet strammet. For boliger i 1 etage således fra 5 W pr. m² klimaskærm i BR10 til 4 W pr. m² i BR15 og 3,7 W pr. m² i Bygningsklasse 2020. For bygninger med 2 og 3 etager eller derover er der sket tilsvarende stramninger, jf. Tabel 4 nedenfor. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 21

Tabel 4 Maksimalt tilladt dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen ekskl. vinduer og døre i W/m² Antal etager BR08 BR10 Lavenergiklasse 2015 / BR15 Bygningsklasse 2020 En 6,0 5,0 4,0 3,7 To 7,0 6,0 5,0 4,7 Tre eller flere 8,0 7,0 6,0 5,7 Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsens notat Bygningsklasse 2020, 2011. Energirammen for det samlede energibehov i boliger, hoteller mv. skærpes som nævnt tidligere fra 30 kwh/år + 1000 kwh/år pr m² opvarmet etageareal i BR 15 til 20 kwh/år per m² i Bygningsklasse 2020. For kontorer, skoler mv. sker tilsvarende stramning. Endelig ændres energifaktorerne for beregning af tilført energi til bygningen ved anvendelse af el og fjernvarme fra BR15 til Bygningsklasse 2020. El-faktoren reduceres fra 2,5 til 1,8 mens fjernvarme-faktoren sænkes fra 0,8 til 0,6. Dette mindsker omfanget af den bygningsmæssige effekt af stramningen i energirammen udtrykt i primærenergi. Energifaktorerne beskrives nærmere i denne rapports Kapitel 1.5.1. Der er ligeledes en række delkrav i forbindelse med Bygningsklasse 2020, som skal overholdes. Fx krav til energitilskuddet gennem vinduerne, CO2-indhold mm. I Bilagsrapportens Bilag 1 til denne rapport: Overblik over energikrav kan ses en tabel over energikrav i BR15 og de tilsvarende stramninger i Bygningsklasse 2020. 1.4 ENERGIKRAV VED RENOVERING AF BYGNINGER I BR10 OG BR15 I BR10 og BR15 gælder også særlige energikrav vedrørende renovering af den eksisterende bygningsmasse. 1.4.1 RENOVERING AF BYGNINGER I BR10 I BR10 skelnedes mellem Ændret anvendelse og tilbygninger og Ombygning og andre forandringer i bygningen og udskiftning af kedler m.v.. Med Ændret anvendelse og tilbygninger menes anvendelse til et andet formål, der indebærer et væsentligt større energiforbrug. Der var desuden fastsat værdier for maksimalt varmetab for de enkelte bygningsdele mm. i form af komponentkrav. For Ombygning og andre forandringer i bygningen og udskiftning af kedler m.v. gjaldt i BR10 følgende: Ved ombygning og andre forandringer i bygninger skal rentable energibesparelser i kapitel 7.4.2, stk. 1 og kapitel 8 gennemføres. Bestemmelserne vedrører isolering af ydervægge, gulve, tagkonstruktioner og vinduer m.v. samt ændringer af installationer. Kravet gælder kun for den bygningsdel eller installation, der er omfattet af ændringen. Bilag 6 indeholder vejledning i afgrænsning af de arbejder, der er rentable. Ved udskiftning af bygningsdele eller installationer skal bestemmelserne i kap 7.4.2, stk. 1 og stk. 3-6, og kap. 8 opfyldes uanset rentabilitet. I vejledningen defineres udskiftning: Ved udskiftning forstås f.eks. et helt nyt facadeparti, en ny tagkonstruktion inklusiv tagdækning, spær, isolering og loft, udskiftning af et vindue, en cirkulationspumpe eller et kedelanlæg. (Kapitel 7.4.1 stk. 1 & 2 i BR10). I Bygningsreglementets Kapitel 7.4.2 oplistes de krav, der stilles i denne forbindelse til isolering af klimaskærm og linjetab. 1.4.2 RENOVERING AF BYGNINGER I BR15 De enkelte energikrav fra BR10 gælder fortsat i let justeret form i BR15. I BR15 er der ydermere opstillet to frivillige energirammer for eksisterende bygninger, benævnt henholdsvis renove- DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 22

ringsklasse 1 og 2. De to renoveringsklasser kan benyttes ved renovering i stedet for at opfylde de enkelte energikrav, især kravet om at ved større renoveringer af bygningsdele skal disse føres op til standarden for nybyggeri. For de to renoveringsklasser gælder følgende: For at opfylde renoveringsklasserne, skal behovet for tilført energi mindst forbedres med 30 kwh/m² pr. år. og Der skal være en andel af VE i den samlede energiforsyning til bygninger. (Kapitel 7.4.3.1 i BR15). Opdelingen i to samhørende krav er sket for at sikre, at renoveringen af en bygning skal omfatte en energimæssig forbedring af selve bygningskroppen. En renovering kan således ikke opfylde en frivillig energiklasse udelukkende ved at opsætte vedvarende energiproduktion på eller "nær ved" bygningen. Energirammerne, der ligesom standardkravene er differentieret efter bygningstype, fremgår af Tabel 5 neden for. Tabel 5 Energiramme ved renovering i henhold til BR15, Renoveringsklasse 2 og Renoveringsklasse 1. Bygningens samlede årlige behov for tilført energi Renoveringsklasse 1 Renoveringsklasse 2 Boliger, kollegier, hoteller o.l. Kontorer, skoler, institutioner o.l. 52,5 kwh/m² + 1650 kwh divideret med det opvarmede etageareal i m² 71,3 kwh/m² + 1650 kwh divideret med det opvarmede etageareal i m² 110 kwh/m² + 3200 kwh divideret med det opvarmede etageareal i m² 135 kwh/m² + 3200 kwh divideret med det opvarmede etageareal i m² Det fremgår af Tabel 5, at energirammen for renoveringsklasse 1 svarer til den energiramme, som var gældende for standard nybyggeri i BR10. De to renoveringsklasser kan indregne VE-el produceret på bygningen eller "nær ved" i energirammen, men er som for nybyggeri begrænset til maksimalt 25 kwh/m² VE-el regnet i primær energi. Det ses således af tabellen, at man ikke umiddelbart kan flytte en bygning fra Renoveringsklasse 2 til Renoveringsklasse 1 udelukkende ved at opsætte anlæg til produktion af VE-el. 1.5 OPGØRELSE AF ENERGIRAMMEN I BR10 OG BR15 En bygnings energiramme udtrykker, som nævnt tidligere, behovet for tilførsel af energi til bygningen. Dette inklusiv medregning af eventuel produktion fra VE-anlæg på bygningen eller i nærheden af denne. Der er dog begrænsninger i mulighederne for indregning af VE-el-produktion i energirammen. Når der benyttes flere forskellige energiformer, f.eks. el og fjernvarme, anvendes konverteringsfaktorer, der i princippet skal korrigere for forskelle i virkningsgrader ved produktionen af de pågældende energiformer. Den gældende definition af energirammen for bygninger angives i BR15 Bilag 6: Energirammen omfatter leveret energi til ejendommen til opvarmning, ventilation, varmt vand, køling og eventuel belysning. For fjernvarme tages der således ikke hensyn til distributionstab i fjernvarmeledninger, konverteringstab i fjernvarmeværker, effektiviteten i kraftvarmeværker m.m., som den enkelte bygningsejer ikke har indflydelse på. For en bebyggelse med fælles blokcentral eller varmecentral, hvorfra intern fordeling af varmen finder sted, medregnes et eventuelt tab i varmecentralen samt distributionstab fra varmeledningerne i beregningerne. For alle bygninger kan der dog højst medregnes elproduktion fra vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller, svarende til en reduktion af behovet for tilført energi på 25 kwh/m² pr år i energirammen regnet i primærenergi. Ved bygninger med tillægsgivende elementer tæller DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 23

de 25 kwh/m² for referenceberegningen uden medregning af tillæg. (Bilag 6 i BR15) 1.5.1 ENERGIFAKTORER Bygningers behov for varme og elektricitet dækkes ofte af flere forskellige forsyningsformer. Når forsyningsformerne skal sammenholdes eller rangordnes, anvendes forskellige faktorer, alt afhængig af hvilke energikrav bygningen er opført efter: 1. For bygninger som er opført efter mindstekravene i BR10, anvendtes en faktor 2,5 for el ved sammenvejning med fjernvarme og andre former for varme, som har energifaktor 1,0. 2. For bygninger, der opføres efter mindstekravene i BR15, anvendes ligeledes en faktor 2,5 for el ved sammenvejning med varme. Men for fjernvarme anvendes en faktor på 0,8. Ved andre former for brændsler til varmeproduktion (fyringsolie, naturgas eller biomasse) benyttes en faktor på 1,0 og den relevante nyttevirkning. 3. For bygninger, der opføres efter Bygningsklasse 2020, anvendes en faktor for el på 1,8 og for fjernvarme en faktor på 0,6. For andre typer brændsler anvendes en faktor på 1,0 og den relevante nyttevirkning. 4. I alle bygningsreglementer anvendes en faktor på 0,0 for omgivelsesvarme tilført direkte til bygningen. Energifaktorerne til sammenvejning af forskellige energiformer fremgår af Tabel 6 nedenfor. Tabel 6 Energifaktorer ved omregning mellem forskellige energiformer BR10 BR15 Bygningsklasse 2020 El 2,5 2,5 1,8 Fjernvarme 1 0,8 0,6 Anden varme 1 1 1 Energifaktorerne bruges til at omsætte Bygningsreglementets energiramme udtrykt i primær energi til den faktiske energimængde, der kan anvendes i bygningen. Jo lavere energifaktor, jo mere af den pågældende energiform kan bruges til at opfylde bygningens energibehov. Energifaktorerne beregnes ved matrikelgrænsen. Det betyder, at der vil være forskel på hvorledes de forskellige energiformer, som sædvanligvis anvendes til at opfylde bygningens energibehov, vil blive behandlet alt efter om de blandes inden for matrikelgrænsen, eller blandes uden for matrikelgrænsen og fremføres til bygningen som fjernvarme. Især for anvendelsen af varmepumper har dette betydning, da en effektiv individuel varmepumpe vil få fordel af at udnytte så meget omgivelsesvarme som muligt med et så lille elforbrug som muligt, mens en stor varmepumpe i fjernvarmesystemet ikke vil blive tilgodeset for en høj andel af omgivelsesvarme andet end skiftet i den fastlagte fjernvarmefaktor på hhv. 1,0, 0,8 og 0,6. n KONSTATERING 1 Anvendelsen af energifaktorerne i opgørelsen af bygningens energiforbrug vil ved forbedret energieffektivitet gavne de individuelle varmepumper, men ikke de store varmepumper i fjernvarmesystemerne. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 24

2 REGLER FOR INDREGNING AF VE I ENERGIRAMMEN Bidrag fra VE på bygningen eller nær ved bygningen kan som hovedprincip medregnes ved opfyldelsen af bygningens energiramme. Reglerne for indregning af VE-bidrag i energirammen er flere gange blevet justeret, og de er differentierede for forskellige VE-anlægstyper (varme- eller el-producerende anlæg) og mellem individuelle og fælles VE-anlæg. Dette kapitel beskriver udviklingen i regler for indregning af energi produceret på VE-anlæg på matriklen eller nær ved i energirammen i BR10, BR15 og for Bygningsklasse 2020. 2.1 REGLER FOR INDREGNING AF VE I BR10 I BR10 var det muligt at medregne bidrag fra VE på eller "nær ved" bygningen i opfyldelsen af Bygningsreglementets energiramme inden for nærmere specificerede grænser. Det var under overholdelse af komponentkravene således muligt at isolere bygningen lidt ringere, hvis der blev sat solceller på taget. Og det var muligt under visse begrænsninger at forbedre både nye og eksisterende bygningers energimærke ved at opsætte VE-anlæg på eller "nær ved" bygningen. For at man ikke blot kunne bygge et for dårligt isoleret hus med mange solceller var der, som tidligere nævnt, regler om at de enkelte bygningsdele (f.eks. vinduer, ydervægge mm) skulle opfylde visse energimæssige minimumskrav. I Energistyrelsens resumé af høringsnotat vedr. BR15 blev det formuleret således: Princippet i det nuværende BR10 er, at VE fra VE-anlæg, som solceller eller vindmøller, kan godskrives i energirammen. Det vil sige, at har en bygning egenproduktion af VE, er kravene til bygningens klimaskærm tilsvarende mindre. For at undgå ekstreme tilfælde, hvor produktion af VE sker i en sådan grad, at klimaskærmen bliver uacceptabelt ringe, er der samtidig fastsat mindstekrav til klimaskærmen." (Energistyrelsen, 2015). I Bygningsreglementet blev der skelnet mellem henholdsvis fælles VE-anlæg og individuelle VE-anlæg. Reglerne for indregning af VE-el og VE-varme fra fælles og individuelle anlæg i energirammen beskrives i BR10 således: Fælles VE-anlæg Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne af bygningerne bidrager økonomisk til etablering heraf. Ved beregningen tages der hensyn til samtlige tab. For f.eks. et solvarmeanlæg kan der være varmetab fra akkumuleringstank, ledningstab frem til den enkelte bygning, samt elforbrug til pumper og automatik. For solvarmeanlæg gælder muligheden for indregning i energirammen for anlæg, der etableres som led i en ny bebyggelse uden for et fjernvarmeområde. Denne begrænsning gælder ikke f.eks. solcelleanlæg eller vindmøller. Individuelle VE-anlæg VE-anlæg på bygningen eller i forbindelse med bygningen indgår i energirammen for den pågældende bygning. For indregning i energirammen gælder, at f.eks. elproduktion fra solceller og vind kan medregnes i det omfang produktionen dækker det årlige elbehov til bygningsdrift, der indgår i energirammen. Der kan således ikke regnes med negativt elforbrug til bygningsdrift på årsbasis. På månedsbasis kan elproduktionen indregnes i det omfang den dækker elforbruget til bygningsdrift og andet elforbrug i bygningen. Det indebærer dermed, at elforbruget til bygningsdrift på månedsbasis kan være negativt i begrænset omfang. Tilsvarende gælder for indregning af f.eks. solvarme. (Bilag 6 i BR10). DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 25

2.2 REGLER FOR INDREGNING AF VE I BR15 I BR15 er kravene til medregning af vedvarende energi produceret nær ved lidt mere præcis end i BR10. Nu begrænses indregningen til nye bebyggelser og tilknyttede nye VE-anlæg. Og det forudsættes at ejerne af bygningerne bidrager økonomisk til etablering af det fælles VE-anlæg. Der indføres et loft på medregning af el-produktion fra VE-anlæg på 25 kwh/m² pr år regnet i primærenergi. Da der fortsat er et væsentlig konverteringstab for el, er der i BR15 fastholdt en energifaktor på 2,5, som skal bruges ved omregning fra primærenergi til el. Dette betyder, at i BR15 kan der indregnes en el-produktion fra VE-anlæg på eller nær ved matriklen på 10 kwh/m² til opfyldelse af energirammen. Samtidigt ophæves den tidligere begrænsning i BR10 om, at der maksimalt kan medregnes produktion af VEel svarende til det årlige forbrug af el til bygningens drift. Det betyder, at der i BR15 godt kan blive tale om en form for plus-hus hvor en overproduktion og dermed eksport af VE-el kan anvendes til at importere en større mængde fjernvarme. Begrænsningen i muligheden i BR15 for at medregne el-produktion fra VE-anlæg som solceller og vindmøller, svarende til en reduktion af behovet for tilført el på 10 kwh/m² pr år i energirammen har en række effekter: 1. For et enfamilieshus på 150 m² betyder det, at der maksimalt kan medregnes el-produktion fra solceller på 1500 kwh/år, svarende til el-produktionen fra et solcelleareal på omkring 11 m² ved årsproduktion på 140 kwh/m². 2. For en treetagers boligbebyggelse på 1082 m² betyder det, at der maksimalt kan medregnes el-produktion fra et solcelleareal på omkring 77 m². Har denne boligbebyggelse sadeltag og vender den ene side af dette sadeltag i sydlig retning, så vil tagets brugbare areal til placering af solceller være på ca. 180 m² plus eventuelle udhæng. 3. For en fireetagers kontorejendom på 3283 m² betyder det, at der maksimalt kan medregnes el-produktion fra solceller fra et areal på omkring 235 m². Som nævnt ovenfor er der, i BR15, stillet krav til at ejerne af de nye bygninger skal bidrage økonomisk til VE-anlægget. Dette gælder både for individuelle og fælles anlæg, jf. nedenstående bestemmelse: Bestemmelse: "Fælles VE-anlæg, der etableres i forbindelse med opførelse af en ny bebyggelse, og hvor bygherren af den ny bebyggelse økonomisk bidrager til etableringen af VE-anlægget, kan indregnes i energirammen for de nye bygninger i bebyggelsen. VE-anlægget skal opføres i bebyggelsen eller i nærheden." Vejledning: "Bestemmelsen muliggør indregning af fælles VE-anlæg, som f.eks. vindmøller, fælles solvarme- eller solcellecelleanlæg eller geotermi-anlæg, såfremt VE-anlægget etableres i forbindelse med opførelsen af den nye bebyggelse. Det er en forudsætning, at bygherren af den ny bebyggelse økonomisk bidrager til etableringen af VE-anlægget." (Kapitel 7.2.4.1, stk. 10, i BR15). Dette er dog ikke en klar bestemmelse, idet den f.eks. ikke afklarer om det pågældende fælles VE-anlæg er fordelt på personligt ejede andele og derved kan medtages ved eventuelt flytning, eller om andelen er tæt knyttet til selve bygningen og derfor medfølger ved eventuelt salg af bygningen. I BR15 er der heller ikke krav om, at de medregnede vedvarende energianlæg skal opretholde produktionen i bygningens levetid. Da VE-anlæg har en forventelig kortere levetid end de bygninger, hvor produktionen af VE medregnes til opfyldelse af energirammen, vil en erstatning af energimæssige forbedringer i selve bygningens klimaskærm eller tekniske installationer med etablering af VE-produktion føre til en løbende forringelse af den samlede energieffektivitet af bygningen. For solcellernes vedkommende vil der endvidere være tale om et fald i produktivitet på op til 1 % pr år allerede fra første produktionsår, hvorfor den samlede opfyldelse af energirammen over årene vil blive udhulet af dette fald. Fælles VE-anlæg i fjernvarmeforsyning såsom store varmepumper kan ikke medregnes. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 26

2.3 FORSKEL PÅ KRAV EFTER FORSYNINGSFORM I BR10 var det, som nævnt tidligere, efter tillægget, der trådte i kraft i 2012, muligt at indregne produktion af el fra VE-anlæg på matriklen eller nær ved svarende til maksimalt det årlige forbrug af pågældende energiform i bygningen. Regelændringen i 2012 betød at, alene den del af egenproduktionen af vedvarende energi, der blev anvendt til at dække samme energiform til bygningens drift, kunne indregnes i energirammen. Energi til bygningsdrift er energi til opvarmning, varmt brugsvand, køling, ventilation og pumper samt fast belysning i visse bygninger. Regelændringen i 2012 havde som effekt, at der i praksis blev stillet forskellige bygningskrav til bygninger alt efter forsyningsform. Det betød nemlig både, at kravet til bygningens varmeisolering m.v. blev lavere for bygninger forsynet med energi fra VE-anlæg end for bygninger uden VE-anlæg. Men det betød også, at muligheden for at indregne produceret VE-el på bygningen eller "nær ved" i opfyldelsen af energirammen blev gjort betinget af, om bygningens varmeforsyning skete med el via en varmepumpe eller via fjernvarme. Dette medførte, at energirammen til bygninger forsynet med solceller og el-varmepumpe (og dermed relativt højt elforbrug, som kan modregnes i solcellernes el-produktion) i mindre grad kræves opfyldt - via indsats med bedre isolering og energimæssigt bedre installationer end krævet i Bygningsreglementet - end for en tilsvarende fjernvarmeforsynet bygning. I et fjernvarmeopvarmet hus, hvor el-behovet til bygningsdrift er begrænset til en cirkulationspumpe til varmeanlægget og et eventuelt ventilationsanlæg, ville kun en meget lille del af produktionen af el fra VE kunne indregnes i energirammen. Der var derfor en større del af kravet, som skulle klares ved energiforbedringer i selve bygningen, dens klimaskærm og installationer. Endvidere var det og er fortsat i de fleste fjernvarmeområder ikke fordelagtigt at etablere individuel solvarme til dækning af behov for varmt vand og delvis varme. I fjernvarmeområder var der derfor alt i alt begrænsede muligheder for at indregne VE i energirammen. Endelig betød udviklingen af stadigt mere effektive varmepumper, at konkurrenceforholdet mellem varmepumper og fjernvarme til stadighed forrykkes til varmepumpernes fordel. Dette sker fordi energifaktoren for fjernvarmen er fastlagt i Bygningsreglementet, mens energifaktoren for den omgivelsesvarme, som hentes ind til opvarmning ved brug af el sættes til 0. Bruges stadig mindre el til indhentning af varmen vil den resulterende energifaktor for det samlede forbrug af el og omgivelsesvarme i varmepumpen blive mindre. Se Bilag 2 i Bilagsrapporten. Reglerne om modregning af VE-el i energirammen i BR10 gav således en fordel for de varmepumpeopvarmede huse, som i udstrakt grad kunne opføres uden behov for yderligere isolering eller bedre installationer end komponentkravene krævede. Det skævvred ligestillingen mellem forsyningsformerne og betød, at kravet til isoleringsniveau blev højere, når der opføres et fjernvarmeopvarmet hus end et varmepumpeopvarmet hus. I erkendelse af, at denne bestemmelse i stigende grad fremover ville medføre uensartede krav til selve bygningens klimaskærm og installationer opdelt efter varmeforsyningsform, blev bestemmelserne om indregning af VE-el ændret i BR15. I BR15 gives derfor en generel ramme uafhængigt af bygningens elforbrug for indregning af el produceret på VE-anlæg på bygningen eller nær ved, svarende til maksimalt 25 kwh/m² pr år regnet i primærenergi. Muligheden for indregning er således gjort uafhængig af om varmeforsyningen sker ved brug af el til varmepumper eller varme fra fjernvarme. Da energifaktoren for el i BR15 fortsat er fastlagt til 2,5 betyder det, at der kan indregnes VE-el produceret på eller nær ved matriklen på 10 kwh/m². Niveauet er, ifølge bemærkningerne til BR15, sat efter, at alle typer bygninger vil kunne opføres under denne begrænsning, inklusiv de mange hospitalsbyggerier. Samtidig vil grænsen betyde, at der er en rimelig sikkerhed for, at den el-produktion, der er i bygningen, kan bruges direkte i bygningen, når den produceres. Men det betyder også, at hvis muligheden for VE-el udnyttes fuldt ud i en almindelig bygning, vil det udelukkende være komponentkravene, som bestemmer bygningens behov for energi. Grænsen på 25 kwh/m² pr. år sammenholdt med de øvrige krav til bygningens klimaskærm vil sikre en god energimæssig ydeevne for alle bygninger. Det vil ikke være muligt at opfylde BR15-kravet alene gennem f.eks. opsætning af solceller. Det sikrer bl.a. komponentkra- DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 27

vene, især kravene til vinduer og det dimensionerende transmissionstab. Det fastlagte niveau er en afvejning mellem klimaskærms opgradering og vedvarende energi, der i begrænset omfang kan medvirke til at forbedre bygningens energimæssige ydeevne. Bestemmelsen er således indført for både at sikre, at selve bygningen og dens installationer fortsat er i fokus med høj energimæssig kvalitet, og dernæst som et første led i at begrænse den påviselige forskelsbehandling mellem bygninger opført med varmepumper hhv. fjernvarme som varmekilde. Bestemmelsen rokker ikke ved den fordel, som varmepumpens fleksible varmeenergifaktor har over for fjernvarmens faste energifaktor, idet en indpasning af en stor varmepumpe med høj effektivitet i fjernvarmeforsyningen ikke giver sig udslag i en forbedret (lavere) energifaktor for fjernvarmen. Ændringen for indregning af VE-el fra BR10 til BR15 reducerer således forskelsbehandlingen mellem fjernvarme og varmepumper. Tilbage står det forhold, at energifaktoren for el på 1,8 i Bygningsklasse 2020 nogenlunde flugter med den faktisk forventede energifaktor for el i 2020. For fjernvarmen derimod er energifaktoren fastsat til 0,6 i Bygningsklasse 2020 ud fra både en gennemsnitsbetragtning og en lighedsbetragtning mellem opvarmning med fjernvarme og varmepumpe. Denne gennemsnitsfaktor er vanskelig at genfinde i virkeligheden, hvor tidligere tiders udbredte anvendelse af spildvarme fra samproduktion af el og varme havde meget lave energifaktorer, mens fjernvarme produceret på naturgas eller biomasse har ganske høje energifaktorer. Der er imidlertid ganske mange forskellige fjernvarmeforsyninger i Danmark med forskellig brændselssammensætning og dermed meget forskellige energifaktorer. Skulle en energifaktor for fjernvarmen afspejle de faktiske forhold i hvert enkelt fjernvarmeområde, skulle vi have mange forskellige energifaktorer over landet, hvilket ville medføre, at et kommende BR20 ville stille forskellige krav til selve bygningens samlede energibehov alt efter geografisk placering og forsyningsform. Og det er ikke hensigtsmæssigt. Der bør derfor stræbes efter en regulering af kommende og eksisterende bygninger i Bygningsreglementet, som er fastlagt ud fra samfundsmæssige aspekter og en optimal energiforsyning. Brugerøkonomi i valg af forsyningsform må håndteres i andet regi. For Bygningsklasse 2020, som defineret i BR15, er det generelle krav om maksimal indregning af el produceret på VE-anlæg på eller nær ved matriklen svarende til 25 kwh/m² pr år regnet i primærenergi også gældende for Bygningsklasse 2020. Da energifaktoren for el falder fra 2,5 i BR15 til 1,8 i Bygningsklasse 2020 betyder det dog, at der for Bygningsklasse 2020 maksimalt kan indregnes en el-produktion fra solceller eller minivindmøller på matriklen eller nær ved på 13,9 kwh/m² pr år. Ganske kort kan opsummereres, at ændringerne fra BR10 til BR15 og Bygningsklasse 2020 betyder, at: 1. Et én-families hus på 150 m² opført efter BR15 skal have et maksimalt primærenergibehov på 36,7 kwh/ m² plus de tilladte 25 kwh/m² = 61,7 kwh/m², hvis muligheden for indregning af VE-el udnyttes fuldt ud. 2. Samme hus opført efter Bygningsklasse 2020 skal have et maksimalt primærenergibehov på 20 kwh/ m² plus 25 kwh/m² = 45 kwh/m², hvis muligheden for indregning af VE-el udnyttes fuldt ud. De to tal er imidlertid ikke direkte sammenlignelige, da reduktionen i energifaktorerne fra BR15 til Bygningsklasse 2020 så at sige betyder, at der i 2020 kan importeres mere varme fra fjernvarme eller el til varmepumpe pr. tilladt kwh primærenergi end i BR15. 2.4 FORTOLKNING AF VE-PRODUKTION NÆR VED BYGNINGEN Som nævnt tidligere i dette kapitel kan VE-produktion på bygningen eller i tilknytning/nærheden af/tæt på bygningen/matriklen som hovedregel medregnes ved opgørelse af bygningens energiramme. Dog med visse begrænsninger, som revideres løbende. I denne rapport anvendes fællesbetegnelsen nær ved. Årsagen til at VE produktion på eller i tilknytning til bygningen med de gældende regler (justeret over årene ifølge både Bygningsdirektivet og Bygningsreglementet) kan indregnes i energirammen, må antages at være ønsket om at minimere bygningens energibehov gennem DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 28

reduktion af den udefra tilførte (fossile) energimængde samt, at sikre størst mulig udbredelse af VE. Hertil kommer, at fjernvarmesystemer i de fleste EU-lande ikke er særlig udbredte og at elforsyningen i andre EU-lande kun i mindre grad anvender VE. Krav om anvendelse af VE i eller tæt på bygningen kan således generelt i EU være den enkleste metode til at sikre en væsentlig udbredelse af VE og dermed medvirke til opfyldelsen af kravene i VE-direktivet. Muligheden i Bygningsdirektivet for at indregne VE produktion nær ved var i sin tid væsentlig begrundet i, at det også skulle være muligt at anvende eksisterende eller nye fjernvarmesystemer til opfyldelse af kravet om indregning af VE, hvor dette var hensigtsmæssigt. I VE-direktivet opfordres medlemsstaterne således til at indføre passende regler i byggeforskrifter og -reglementer til at øge andelen af alle former for VE i byggesektoren. Desuden skal landene om nødvendigt i Bygningsreglementet eller på anden vis sikre, at der anvendes et minimum af VE i alle nye bygninger og ved eksisterende bygninger, der skal gennemrenoveres. Mindstekravet vil bl.a. også kunne opfyldes ved indregning af fjernvarme produceret ved hjælp af VE-kilder. (Se yderligere om dette i denne rapports Kapitel 6.3). Bygningsdirektivets angivelse af medregning af VE-produktion på matriklen eller "nær ved" er således opfyldt i BR10 og BR15 med følgende tekst vedr. fælles varmeeller el-producerende anlæg opført efter Bygningsklasse 2020: VE-anlægget skal opføres i bebyggelsen eller i nærheden. Bygningsdirektivet definerer endvidere kravet i artikel 2, pkt. 2 for NZEB (næsten energineutral lavenergibygning, som skal være standard senest fra 2020) som en bygning med meget lavt energiforbrug, og som i meget væsentlig grad dækkes af VE, heraf VE produceret på stedet eller i nærheden. Bygningsdirektivet indeholder dog ikke nogen klar definition af, hvad der skal forstås ved nær ved bygningen. I BR10 angiver Bilag 6 følgende om indregning af fælles VE-anlæg for nye bygninger, som producerer el "nær ved" matriklen: Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne af bygningerne bidrager økonomisk til etablering heraf. Ved beregningen tages der hensyn til samtlige tab. For f.eks. et solvarmeanlæg kan der være varmetab fra akkumuleringstank, ledningstab frem til den enkelte bygning, samt elforbrug til pumper og automatik. For solvarmeanlæg gælder muligheden for indregning i energirammen for anlæg, der etableres som led i en ny bebyggelse uden for et fjernvarmeområde. Denne begrænsning gælder ikke f.eks. solcelleanlæg eller vindmøller. Hermed er der lagt en definition og en begrænsning ind for indregning af solvarmeanlæg, mens muligheden for at indregne VE-el produceret nær ved fra solcelleanlæg eller minivindmøller ikke er defineret i BR10, og heller ikke i BR15. En egentlig fortolkning skal derfor findes på www.bygningsreglementet.dk, hvor man kan læse følgende under spørgsmål og svar : Spørgsmål: VE-anlæg skal opføres i bebyggelsen eller i nærheden. Hvad forstås ved i nærheden? Svar: I nærheden er i denne sammenhæng i kommunen eller for en yderligt beliggende bygning også en beliggenhed i umiddelbar nærhed af bygningen selvom denne placering er i nabokommunen. Her er definitionen af i nærheden fastlagt som kommune plus nabokommune hertil, hvilket tilsyneladende svarer til den regel, som blev fastsat i forbindelse med lokalt ejerskab til vindmøller. Definitionen giver således ikke mulighed for, at f.eks. andele i kyst- eller havvindmøller kan medregnes i opfyldelsen af energirammen i Bygningsreglementet. Der er stadig ingen direkte regel for, hvordan nær ved defineres for f.eks. solcelleanlæg eller vindmøller, hvorfor det må forventes, at det fortsat er svaret på www.bygningsreglementet.dk som er definerende, og at et skøn må udøves i hvert enkelt konkret tilfælde. Det er således ikke entydigt, hvornår VE fra f.eks. solceller og vindmøller kan defineres som nær ved og dermed medregnes i opfyldelsen af energirammen i BR10. Det er reelt et fortolkningsspørgsmål, som må vurderes i de konkrete sager ud fra ovenstående retningslinjer. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 29

2.5. FORSKEL I NÆR VED I BYGNINGSREGLEMENT OG BYGNINGSDIREKTIV Den oprindelige tanke med at indføre muligheden for at medregne VE produceret "nær ved" bygningen i Bygningsdirektivet var, at der skulle være mulighed for at overveje, om det var mest hensigtsmæssigt at anvende eksisterende eller nye fjernvarmesystemer til placering af VE i stedet for på bygningen. Den danske definition i Bygningsreglementet er gået i en anden retning. Her er det muligt at indregne en aktiv indsats for mere VE-produktion via andele i en vindmølle relativt langt fra bygningen i opfyldelsen af energirammen. Og det er muligt at indregne nye fællesanlæg varmeforsynet med f.eks. solvarme, mens det på grund af det danske hvile-i-sig-selv princip i fjernvarmen ikke er muligt at medregne VE-produktion, som sker i fjernvarmesystemet. Den danske implementering af kravene i EU's Bygningsdirektiv omkring nær ved er altså markant anderledes og både mere vidtgående og mere restriktiv end tilsigtet med indsættelsen af muligheden i Bygningsdirektivet. Det betyder, at det danske Bygningsreglement måske har skabt for vide rammer for, hvordan produktion af VE på eller "nær ved" bygningen kan bruges som kompensation for arkitektoniske og brugsmæssige ønsker eller for grund- og bygningsplaceringer, som ikke er optimale i henhold til opfyldelse af energirammen. Se Kapitel 10, for en nærmere gennemgang af EU s Bygningsdirektiv. 2.6. MULIG VARMEANVENDELSE I BR15 OG BYGNINGSKLASSE 2020 Når vi sammenligner energikravene til bygninger over de to bygningsreglementer BR15 og Bygningsklasse 2020, gøres det ofte ud fra det maksimale energibehov. Bygningernes samlede energibehov kan ikke direkte sammenlignes, da der bl.a. er sket justeringer i energifaktorerne over de tre bygningsreglementer. Der er dog også sket andre justeringer. Mulighederne for at medregne VE-el produceret på bygningen eller "nær ved" er ændret, og effektiviteten af varmepumperne er løbende forbedret udtrykt ved SCOP-tallet. I forbindelse med planlægning af en ny bygning er det derfor ofte ikke energirammen, som fastlægger bygningens udformning. Det er snarere en kombination af komponentkrav til klimaskærm og installationer samt den resulterende nyttiggjorte varmemængde, som bygningen har mulighed for at importere til opvarmning og varmt vand. Der er i nedenstående tabel foretaget en beregning af den mulige nyttiggjorte varme i de tre bygningsreglementer for et enfamiliehus på 150 m² og forsynet med fjernvarme henholdsvis med varmepumpe. Der regnes ligeledes med maksimal udnyttelse af tilladt indregning af VE-el produceret på bygningen eller "nær ved". n KONSTATERING 2 Bygningsdirektivets formulering om indregning af VE produceret på bygningen eller "nær ved" skete bl.a. med henblik på at udnytte fjernvarmesystemerne til placering af VE. Ved udmøntningen i det danske Bygningsreglement er brugen af formuleringen nær ved til udbygning med VE i fjernvarmen ikke muliggjort. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 30

Tabel 7 Beregning af muligt varmebehov for enfamiliehus forsynet med henholdsvis fjernvarme og varmepumpe under forskellige bygningsreglementer Bygning/ Opvarmning Energiramme kwh/m² El-behov kwh/m² Varme faktor El-Faktor VE-elproduktion kwh/m² *) Muligt varme-behov kwh/m² BR15 Fjernvarme BR15 Varmepumpe SCOP 3,5 BR20 Fjernvarme BR20 Varmepumpe SCOP 4,0 36,7 2,6 0,8 2,5 10,0 69,0 36,7-0,8 2,5 10,0 86,4 20,0 2,6 0,6 1,8 13,9 64,2 20,0-0,6 1,8 13,9 72 Kilde: El-behov for fjernvarmeforsynede bygninger er taget fra Energistyrelsens eksempelsamling vedrørende Bygningsklasse 2020, jf. Bilag 6 i Bilagsrapporten til denne rapport. *) Muligt varmebehov udtrykker det ifølge BR tilladte varmebehov inkl. maksimal VE-el uden hensyntagen til at komponentkravene sætter begrænsninger. I tabellen anvendes således energirammen plus maksimalt indregnet VE-el-produktion, hvor el multipliceres med den aktuelle el-faktor (2,5 i BR15 og 1,8 i Bygningsklasse 2020). For fjernvarme justeres for, at der skal anvendes en smule el til bl.a. cirkulationspumpe. Det fremgår af Tabel 7, at der både med BR15 og Bygningsklasse 2020 vil kunne opføres bygninger med et varmebehov langt over bygningens varmetab, hvis denne beregnes efter minimumskravene til komponenter, såfremt der etableres VE-el-producerende anlæg på eller "nær ved" bygningen. Det ses også af Tabel 7, at der med de gældende regler for indregning af VE-el kan opføres en BR20 bolig, uanset opvarmningsform, med et varmebehov, som er større end energirammen under BR10 (63,5 kwh/m² uden medregning af VE-el), såfremt boligbyggeriet alene bliver reguleret gennem energirammen. Det er i disse tilfælde alene komponentkravene og ikke energirammen, som begrænser det mulige varmetab fra opvarmning og varmt vand. Dette understreger behovet for fortsat at fokusere skarpt på regulering af komponentkravene i Bygningsreglementet. Den ene grund til, at der i praksis kan anvendes ganske meget mere varme i en ny bygning, også efter Bygningsklasse 2020 er, at der med de 25 kwh/m² i primærenergi i BR15 og Bygningsklasse 2020 blev givet ret vide muligheder for at indregne VE-el produceret på bygningen eller "nær ved" ved opsætning af solceller eller minivindmøller eller ved aktiv involvering i anden VE-el i energirammen. Den anden grund er, at energifaktorerne justeres nedad i forhold til BR10 for fjernvarme både i BR15 og Bygningsklasse 2020 og for el i Bygningsklasse 2020. Beregningseksemplet skærper derfor behovet for at se på konsekvenserne af et fuldt udtag af muligheden for at medregne VE-el. En fjernvarmeforsynet bolig efter Bygningsklasse 2020 ville tilsvarende kunne opføres med et varmebehov næsten svarende til BR15. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 31

n KONSTATERINGER 3 4 Fuld anvendelse af indregning af VE-el i energirammen vil betyde, at kravene til maksimalt slutforbrug af varme via energirammen kun falder en smule fra BR15 til Bygningsklasse 2020. Dette skyldes, at ændringer i energifaktorerne og i indregningen af VE-el modvirker stramningen i energirammen. Endvidere er varmepumperne løbende forbedret, så de leverer mere varme med mindre el-forbrug. Ved fuld anvendelse af indregning af VE-el vil det være energikravene til bygningens komponenter, som er begrænsende faktor for varmeforbruget. Disse krav er strammet fra BR15 til Bygningsklasse 2020. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 32

3 EL-PRODUCERENDE VE-ANLÆG I dette kapitel ses på betydningen af medregning af el produceret på VE-anlæg nær ved matriklen i opfyldelsen af energirammen. Med den nye regel i BR15 om, at der maksimalt kan medregnes el-produktion svarende til 25 kwh/m² pr. år regnet i primærenergi produktion fra VE-anlæg på eller nær ved matriklen til opfyldelsen af energirammen i BR15 (og Bygningsklasse 2020), fremkommer en række nye muligheder, men også en række uhensigtsmæssigheder. Reglen betyder, at der ved nybygninger kan etableres fælles solcelleanlæg eller minivindmøller med finansiering fra bygningsejeren, og dermed at en del af energirammen (som egentlig var tiltænkt at forbedre bygningens energimæssige formåen) faktisk kan opfyldes blot via en investering i VE-el-anlæg. Det angives ikke i reglerne, om investeringen eller den krævede aktive deltagelse betyder, at ejerskabet til det el-producerende VE-anlæg skal forblive som en del af bygningen ved et eventuelt salg, eller om andelen i VE-anlægget kan medtages af bygningsejeren som personlig investering (jf. investeringer i f.eks. vindmøllelaug). Det fremgår heller ikke, om det er muligt efterfølgende at nedtage eller frasælge VE-el-anlægget til andre, uanset at dette har betydning for bygningens energibehov og energimærke. Reglerne fokuserer ydermere på startfasen for bygningen. Der er således ikke krav til vedligeholdelse af den VE-produktion, som kan medtælles i opstartsåret. Og der er heller ikke krav til udskiftning efter en årrække som følge af den forudsigelige produktionsnedgang fra solceller eller vindmøller. Herved har reglerne indbygget en gradvis forringelse af VE-el produktionen, der rent teoretisk over bygningens levetid medfører en forøgelse af bygningens beregnede samlede energibehov iht. BR15 og Bygningsklasse 2020. 3.1 FORSKEL PÅ VE-EL OG VE-VARME Reglerne for medregning af VE-el produceret på eller "nær ved" bygningen følger, som beskrevet i Kapitel 2, hovedsageligt af kravene i Bygningsdirektivet. Bygningsdirektivet skelner ikke mellem VE-el og VE-varme. Der er imidlertid meget store forskelle på de to energiformer: 1. Alle bygninger i Danmark er forbundet til el-nettet og interagerer med dette, også når der sker produktion af VE-el på bygningen eller "nær ved". 2. Al VE-el-produktion på bygningen eller "nær ved" måles og kan derfor medregnes og afregnes særskilt på lige fod med al anden el-produktion til el-nettet. 3. Bygningers varmebehov dækkes typisk enten via import af fjernvarme eller via egenproduktion af varme på matriklen. Egenproduktionen sker på mange måder som f.eks. ved brug af oliefyr, naturgasfyr, træpillefyr, varmepumper, brændeovn, elvarme, og solvarme. Der er således ikke tale om en mulighed for eksport af varmeproduktion, men stort set udelukkende om import af varme/energi i større eller mindre grad til dækning af den pågældende bygnings varmebehov. 4. Tilførsel af varme fra VE til dækning af bygningens varmebehov sker både med aktiv og passiv anvendelse af solens varme via direkte indstråling via vinduerne og/eller på bygningsdelene eller indirekte via udtag af varme fra lagringskilder som jord eller vandlagre. 5. Tilførsel af varme fra VE-anlæg, aktive som passive måles som hovedregel ikke (med varmepumpen som undtagelse) og kan derfor ikke indgå i en nettoberegning af bygningens varmebehov. Det konkluderes således, at den varme, som bygningen har brug for over året til opretholdelse af komforttemperaturen og til det varme vand kan ske via passiv eller DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 33

aktiv udnyttelse af omgivelsesvarme og sol, ligesom det kan ske ved import af varme via fjernvarmeforsyningen eller ved konvertering til varme ved hjælp af andre energikilder. Kun nogle af disse varmetilførsler er målbare. Det ses også, at varmeforsyningen på denne måde er envejs det er i praksis ikke muligt at eksportere for meget produceret varme. For el er det ganske anderledes. Begrebet passiv el findes ikke. El til opfyldelse af bygningens behov for el under energirammen og det øvrige elforbrug - produceres enten på bygningen, "nær ved" eller ved import. VE-el produktion ud over det, som kan modregnes i egetforbruget af el i bygningen, kan eksporteres via el-nettet til andre forbrugere. Al el-produktion måles (Se denne rapports Kapitel 3.5). VE-el produktion på bygningen er derfor registreret, og det er muligt at definere denne el-produktion som egentlig produktion i lighed med al anden el-produktion som besparelse på importbehov eller en kombination af disse. I resten af Kapitel 3 ses på forholdene omkring VE-el og hensigtsmæssigheden af medregning af el produceret på VE-anlæg placeret på bygningen eller "nær ved", som er det der i denne rapport foreslås gennembearbejdet og ændret. Varme produceret på VE-anlæg på bygningen eller "nær ved" behandles i Kapitel 4. 3.2 ØKONOMIEN I PRODUKTION AF VE-EL PÅ BYGNINGEN ELLER "NÆR VED" Over årene har den privatøkonomiske tilskyndelse til at etablere solceller eller minivindmøller på bygninger eller "nær ved" været nært sammenknyttet med muligheden for at medregne den producerede VE-el i opfyldelsen af energirammen i Bygningsreglementet. Med de nuværende rammebetingelser for støtte til VE-el produktion via solceller eller minivindmøller på bygningen eller "nær ved" er der skabt en forskel mellem muligheden for medregning af VE-el og afregningsformerne for VE-el. Ændres reglerne fremover med udtag af medregning af VE-el i energirammen, vil det betyde, at incitamentet til opsætning af VE-el som følge af Bygningsreglementet vil være væk, mens der fortsat kan eksistere et betydeligt privatøkonomisk incitament til opsætning af VE-el via de privatøkonomiske støttebetingelser. Hermed forsvinder en indirekte støtte til solceller i bygninger. Med de eksisterende regler vil en investering i solceller fjerne behovet for at investere yderligere i energieffektiv teknologi ud over komponentkravene. Det giver principielt ikke god mening, hvis det i forvejen er tilstrækkelig brugerøkonomisk fordelagtigt at investere i opsætninger af solceller (eller minivind). En mulig fremtidig adskillelse af kravene til selve bygningens energimæssige formåen fra en eventuel produktion af VE-el på bygningen eller "nær ved" i BR20, kan således potentielt få betydning for drivkraften til at placere solceller på bygninger. Om der fortsat er tilskyndelse til opsætning af solceller og minivind på bygninger efter en udtagelse af VE-el fra medregning til opfyldelse af energirammen, vil herefter afhænge af de privatøkonomiske fordele ved placering af VE-el anlæg i forbindelse med nybyggeri og renovering. Det er derfor vigtigt i denne rapport at redegøre for omkostningerne ved rammebetingelserne for produktion af VE-el på bygninger eller "nær ved" og den samhørende privatøkonomiske tilskyndelse til installation. Ved vurdering af, om det er økonomisk hensigtsmæssigt fortsat gennem bestemmelserne i Bygningsreglementet at skabe incitament til VE-el produktion på bygninger, er det hensigtsmæssigt at foretage en sammenligning af de direkte og indirekte faktiske omkostninger ved forskellige former for VE-el produktion opdelt efter placering af VE-el produktionen. Dansk Energi har i deres publikation fra november 2015 1 lavet denne oversigt over omkostninger ved forskellige typer og placering af VE-el produktion. 1 Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020 2030, Dansk Energi, november 2015 DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 34

Figur 3: Opgørelse af direkte og indirekte støtte til forskellige former for VE-el produktion under forskellige støtteregimer Kilde Dansk Energi, Nye energipolitiske visioner og udfordringer 2020 2030, november 2015 Af oversigten ses, at omkostningerne for samfundet er langt større ved produktion af VE-el med teknologier, som kan indplaceres på bygninger end med teknologier (vindmøller) som indplaceres i forhold til energisystemet. n KONSTATERING 5 Udbygning med VE-el opsat på bygninger er betydeligt mindre omkostningseffektivt for samfundet end udbygning med VE-el, hvor det er billigst og optimalt tilpasset det samlede energisystem. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 35

3.3 DEN TEKNISK-ØKONOMISKE UDVIKLING PÅ SOLCELLEOMRÅDET I de senere år er der sket et drastisk fald i prisen på solcelleanlæg og dermed for omkostningerne ved produktion af solcellestrøm. Den positive udvikling med fald i produktionsomkostningerne for solcellestrøm forventes at fortsætte fremover. I Energistyrelsens Teknologikatalog, marts 2015, er produktionsomkostningerne for solcellestrøm i 2015 angivet, og den forventede udvikling heri er anslået for anlæg af forskellig størrelse. Det fremgår, at der forventes en halvering af produktionsprisen pr kwh for sol-el fra 2015 til 2050, samt at der er betydelige skalafordele ved store og mellemstore anlæg sammenlignet med husstandsanlæg. Som det fremgår af Figur 4 nedenfor, ventes omkostningerne alene i perioden 2015-2020 at falde fra omkring 80 øre/kwh til ca. 60 øre/kwh for husstandsanlæg op til 6 kw. For store anlæg ventes omkostningerne reduceret fra godt 55 øre/kwh til ca. 42 øre/kwh. Figur 4 Elproduktionsomkostninger for solceller Kilde: Energistyrelsens Teknologikatalog, marts 2015. Sammen med faldet i faktiske priser for solcelleanlæg har der de seneste 4 5 år eksisteret meget privatøkonomisk fordelagtige økonomiske incitamenter, som har tilskyndet især ejere af individuelle boliger til at investere i solcelleanlæg. Dette har medført en langt større og hurtigere udbredelse af solcelleanlæg end forudsat i forbindelse med indgåelsen af den energipolitiske aftale i 2012. Dette har naturligvis styrket det folkelige engagement i deltagelsen i omlægning af det danske energisystem til at være baseret på VE. Modsat kan det også siges, at både årsnettoafregningsmetoden og timenettoafregningsmetoden leder til suboptimeringer. Hvis der skal være incitamenter med prisforskel alt efter placering, så burde det grundlæggende være baseret på behovet for en omkostningseffektiv omstilling af den danske energisektor. Det betyder, at hvis der skal være forskel i den pris, der betales for forbrug og eksport af strøm fra den enkelte bygning, skal den i givet fald reflektere en optimering af energisystemet både i form af bedre udnyttelse af distributionsnettet og i form af bedre udnyttelse af produceret vedvarende energi n KONSTATERING 6 Forskelle i samfundets direkte eller indirekte tilskud til VE-el (alt efter placering af disse anlæg) er ikke begrundet i omkostningseffektivitet eller optimal placering i forhold til det samlede energinet. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 36

3.4 UDVIKLINGEN I AFREGNINGSREGLER FOR EL FRA SOLCELLER Afregningsreglerne bestemmer den privatøkonomiske fordel ved at placere solceller på bygninger. Dette har stor betydning for størrelsen af disse anlæg og har betydning for, om det er privatøkonomisk fordelagtigt at placere batterier i hver bygning eller kollektivt. Eller med andre ord: Når man skifter afregningsregler skifter man også placering af VE-el produktion og eventuelle batteriløsninger. Afregningsreglerne for især solceller har udviklet sig meget i de forløbne år, og det kan nemt blive aktuelt at ændre dem igen. Se Bilag 3 til denne rapport: Brugerøkonomien i solcelleanlæg. Modregningsmetoden havde i BR10 således også betydning for, hvor meget el produceret på VE-anlæg i form af solceller eller vindmøller på matriklen eller nær ved. Se Kapitel 2.1. n KONSTATERING 7 Al produktion af VE-el måles, hvorfor det er muligt at adskille produktion af VE-el på bygninger fra bygningens faktiske el-forbrug. Ganske megen anvendelse af VE-varme i bygninger måles ikke, hvorfor det ikke giver mening eller er muligt at udskille produktion af VE-varme fra bygningens faktiske varmeforbrug. 3.5 MÅLING AF EL-PRODUKTION FRA SOLCELLER ELLER VINDMØLLER PLACERET PÅ MATRIKLEN Når der installeres anlæg til produktion af el fra vedvarende energi i form af f.eks. solceller eller vindmøller på matriklen eller nær ved, er det et krav, at produktionen af el måles. Med de nye regler for nettoafregning af el fra solceller eller minivindmøller skal der ske sammenfald mellem produktion og elforbrug i bygningen på timebasis. El der leveres til elnettet modtager en fast afregningspris alt efter, hvilken tilskudsregel der var gældende ved installationstidspunktet. I praksis løber målerne ikke baglæns, som det ofte har været udtrykt, men der foretages en afstemning af el-produktionen fra solceller og vindmøller med elforbruget i den aftalte nettoafregningsperiode, som kan være år, måned eller time alt efter tilskudsregime og overgangsordning. For afregning efter timesammenfald er der opsat en el-måler med timeregistrering. Målingskravet betyder, at det er muligt at undlade at modregne den producerede el på VE-anlæg på matriklen eller nær ved i forhold til den forbrugte el til bygningens drift. 3.6 BATTERILØSNINGER I SOLCELLESYSTEMER Der er store privatøkonomiske fordele ved at sikre et højt sammenfald mellem produktion og forbrug, idet der ikke skal betales afgifter eller moms af den el, som forbruges i den time, hvor der produceres på anlæg på matriklen eller nær ved. Da opgørelsen var baseret på årsafregning eller månedsafregning var der ikke den store nødvendighed i at sikre et så stort sammenfald som muligt. Det kom stort set af sig selv. Med overgang til nettomålingsordning baseret på timeafregning vil sammenfaldet og dermed den høje gevinst ved solcelleproduceret el blive betydeligt mindre, idet produktionen fortrinsvis sker i løbet af dagen, mens forbruget oftest ligger om aftenen i husholdningerne. Derfor er der allerede igangsat en voldsom udvikling på levering af batteriløsninger sammen med solcelleanlæg. Dette vil gøre en forskel på, hvor meget af solcellestrømmen, som vil kunne få sammenfald med forbruget, da batteriet jo så at sige rykker produktionen hen i timerne, hvor forbruget er størst. Batterierne vil i første omgang kun have begrænset effekt, da de endnu er for dyre. Men batterierne er inde i en rivende udvikling og tendensen er, at de bliver både billigere og bedre. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 37

Batteriløsningernes fremkomst vil dog ikke rykke på, hvor meget el fra VE-anlæg, der kan indregnes i energirammen, da dette i BR15 er fastlagt til maksimalt 25 kwh/m² pr år regnet i primærenergi, uanset hvordan forbruget af el og varme varierer med valg af forsyningsform. Batterier og samfundsøkonomisk solcelleudbygning Hvis man tænker sig, at afregningsreglerne endnu engang justeres, denne gang med en fuld opsplitning mellem produktion og forbrug, så modregningen i timen med forbruget forsvandt, og solcelleproduktion herefter udelukkende afregnes som produktion med en feed-in betaling for hver produceret kwh, vil den privatøkonomiske motivation til at placere solceller på taget af bygninger og installere tilhørende private batteriløsninger, falde bort. Herefter vil placering af yderligere solceller udelukkende skulle styres gennem graduering af tilskuddet via en feed in tarif (hvis dette kan tillades efter EU s støtteregler), således at placering af nye solceller vil ske efter, hvor det er billigst og dermed mest samfundsøkonomisk optimalt. n KONSTATERING 8 Placeringen af batterier i bygningerne sker på grund af støttereglernes krav om timesammenfald. Reglerne for indregning af VE-el i Bygningsreglementets energiramme har ingen betydning for placering af batterier. 3.7 HUSSTANDSVINDMØLLER Ud over solcellestrøm kan el produceret på andre typer VE-anlæg såsom minivindmøller nær ved bygningen indregnes i energirammen. En minivindmølle eller husstandsvindmølle defineres som en vindmølle med en installeret effekt på 25 kw eller derunder, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Elproduktionen fra minivindmøller gives et pristillæg ud over den almindelige afregning for strømmen. Pristillægget fremgår af Tabel 8 nedenfor. Især for vindmøller op til 10 kw er der således tale om et meget kraftigt økonomisk incitament. Tabel 8 Pristillæg ud over den almindelige afregning for strøm fra minivindmøller. Møllestørrelse Op til 10 kw Over 10 kw, dog maks. 25 kw Pristillæg 250 øre/kwh 150 øre/kwh Da vindforholdene tæt på bygninger ofte er væsentlig ringere end på åben mark, og tårnhøjden samtidig er beskeden, vil de samfundsøkonomiske omkostninger pr produceret kwh normalt være langt højere for minivindmøller end for traditionelle vindmøller. Hvis man politisk derfor ønsker, at produktion af VE-el delvis skal ske med minivindmøller, kræver dette et relativt stort tilskud i form af garanteret afregningspris. El-produktion fra små minivindmøller har således den markant højeste støtte i det danske støttesystem. Den forhøjede støtte til husstandsvindmøller blev godkendt af EU-Kommissionen i 2014 og gælder frem til og med 2016. Støtteordningen trådte i kraft den 11. februar 2015. Antallet af installerede minivindmøller er derfor endnu meget begrænset. Stort set inden støtteordningen kom rigtigt i gang fremkom i slutningen af 2015 et politisk beslutningsforslag om at sænke de meget privatøkonomisk fordelagtige, men samfundsøkonomisk dyre pristilskud fra 2016 og de følgende år, så de med tiden vil flugte med de 60 øre, som opnås ved salg af overskydende produktion af el fra solcelleanlæg til el-nettet. Ydermere blev det foreslået at sætte en ret stram maksimumgrænse for tilskudsberettigede minivindmøller på 1 MW produktionskapacitet pr år. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 38

4 VARMEPRODUCERENDE VE-ANLÆG Reglerne for medtælling af VE-varme eller modregning af VE-varme i energirammen er som beskrevet i indledning til Kapitel 3 på flere punkter meget anderledes end for VE-el. Dette kapitel beskriver både, hvilke former for VE-varme, som medregnes i bygningens samlede energimæssige formåen, og det beskriver forskellene mellem VE-el og VE-varme og de afledte effekter heraf. 4.1 FJERNVARME OG FÆLLES VARMEPRODUCERENDE VE-ANLÆG Betydning for medregning af VE i form af varme produceret i fjernvarmesystem og fælles solvarmeanlæg nær ved for bygninger tilsluttet dette fjernvarmesystem beskrives i det følgende. Reglerne for medregning af VE-anlæg er på varmesiden begrænset af bestemmelsen om, at kun fælles solvarmeanlæg fratrukket energitab ved leveringen m.v. kan medregnes i energirammen. Der er altså ikke mulighed for at medregne solvarmeanlæg, som leverer til et fjernvarmesystem, som derefter leverer til forbrugerne, som det vurderes at have været hensigten med betegnelsen nær ved i Bygningsdirektivet. For bygninger forsynet med varme fra fjernvarme er der således ikke mulighed for medregning af VE leveret via fjernvarmesystemet. Her kan udelukkende anvendes reglen om medregning af varme fra rene fælles solvarmeanlæg, hvor bygherren af den nye bebyggelse økonomisk bidrager til finansiering af VE-anlægget eller naturligvis fra anlæg på matriklen. fjernvarmesystemet, med varme fra fælles eller individuelle anlæg til solvarme eller solvarme på matriklen. Ydermere kan aktiv solvarme på bygninger i områder, som ligger i fjernvarmesystemer nemt komme til at fortrænge overskydende varme, da solvarmen naturligt nok producerer varme primært til det varme vand i sommermånederne, hvor der ofte er rigeligt med varme i fjernvarmesystemet. En fortrængning af overskudsvarme kan derfor komme til at medføre et energiforbrug i fjernvarmesystemet til bortkøling af den herved fortrængte varme. For fælles anlæg placeret "nær ved" den nye bebyggelse kan solvarmeanlæg kun medregnes uden for fjernvarmeområder, ligesom alle varmetab ved fremføring af den producerede varme fra anlæg til de enkelte bygninger skal modregnes i beregning af det samlede energibehov. Solvarme produceret i anlæg placeret i et egentligt fjernvarmesystem kan ikke modregnes. Det kan i praksis tilskynde til placering af solvarmeanlæg på matriklen i stedet for i fjernvarmesystemet, hvilket kan være en samfundsøkonomisk dårlig løsning. Individuelle løsninger i fjernvarmesystemer er ikke kun mulige dårlige løsninger på grund af en tvivlsom omkostningseffektivitet, men også fordi lagringsmulighederne og fleksibiliteten for det samlede varmesystem og energisystem er langt større ved anvendelse af fjernvarmesystemet til kollektive løsninger end ved individuelle løsninger. Denne rapport går ikke nærmere ind i denne problemstilling, men konstaterer blot, at her ser ud til at ligge endnu en forvridende bestemmelse til fordel for individuelle løsninger frem for kollektive løsninger i form af anvendelse af fjernvarmenettet, hvor dette er til stede eller let og økonomisk fordelagtigt kan udvides. Princippet om, at solvarme kan medregnes til opfyldelse af energirammen, også i fjernvarmeområder, giver ikke rigtig overordnet økonomisk mening, da der normalt ved opførelse af bygninger i fjernvarmeområder ikke vil være yderligere fordele ved at søge at erstatte denne fjernvarme, som kan være produceret via solvarme placeret i DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 39

4.2 INDIVIDUELLE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG Produktion og anvendelse af varme produceret aktivt på VE placeret på bygningen eller "nær ved" måles ikke særskilt. Solvarmesystemer føder typisk den producerede varme direkte ind i bygningens varmtvandsbeholder eller varmesystem uden tilknyttede målere. Eventuel overskydende varme kan aktivt gemmes til anvendelse i perioder, hvor opvarmningsbehovet er større og solvarmeproduktionen er mindre på en række måder, som f.eks. via nedpumpning gennem et jordvarmeanlæg, via anvendelse af solbrønde, via lagring mellem fundamentstriber m.v. Det er derfor ikke praktisk muligt at stille krav til måling og modregning af den producerede og anvendte varme. Solvarmeproduktion på matriklen kan således anvendes til at reducere bygningens behov for udefra tilført varme. 4.3 MEDREGNING AF OMGIVELSESVARME VIA F.EKS. VARMEPUMPE PÅ MATRIKLEN Varmepumper er i princippet et VE-anlæg i forhold til VE-direktivet, hvor det bl.a. angives, at varmepumper gør det muligt at bruge aerotermisk, geotermisk eller hydrotermisk varme på et nyttigt temperaturniveau, Varmepumperne kræver elektricitet eller anden hjælpeenergi for at fungere. Energi, som anvendes til at drive varmepumper, bør derfor fratrækkes den samlede brugbare varme for at definere VE-varmedelen. Alene varmepumper, hvis produktion klart overstiger den primærenergi, der er nødvendig for at drive dem, bør tages i betragtning. Varmepumperne er således VE-anlæg, som ved hjælp af el flytter og opgraderer omgivelsesvarme fra luft, jord eller vand, så denne varme kan bruges til at opvarme bygningen og levere varmt brugsvand. I beregningen af det samlede energibehov i Bygningsreglementet medregnes kun det el-behov, som skal bruges til at indhente og opgradere tiltrækkelig megen omgivelsesvarme til at holde bygningen komfortabelt opvarmet. Omgivelsesvarmens energifaktor er sat til nul. Dette betyder, at jo bedre varmepumpen er, dvs. jo mindre el den skal bruge for at skaffe den tilstrækkelige mængde varme, jo mere anvendt omgivelsesvarme kan så at sige modregnes i energirammen. 4.4 MEDREGNING AF GENVINDING AF VARMETAB FRA MATRIKLEN Beregningssystemet for energi tilført bygningen baserer sig på en skelnen mellem tilført energi og forbrugt energi. En del af den brugte energi på matriklen kan imidlertid genvindes f.eks. ved varmepumper på det varme vand, varmepumpe indbygget i vaskemaskine eller ventilationssystem med varmegenvinding. Genvinding placerer sig så at sige midt imellem disse to kategorier, idet en recirkulation af allerede tilført energi reducerer behovet for at få tilført ny energi. Den energi som kan genvindes kan således defineres på samme måde som anvendelse af omgivelsesvarme med energifaktor på nul, dog med den forskel, at genvinding oftest sker fra et temperaturniveau, som ligger en del højere end omgivelsesvarmens temperatur. Herved vil genvinding kunne ske med et lavere forbrug af ny energi som el i varmepumper eller varmegenvindingsanlæg. Genvinding kan ske på alle typer tab af energi fra en bygning og kan anvende forskellige teknologier. For en enkelt type genvinding, nemlig genvinding af varme via mekanisk ventilation med varmegenvinding er der opstillet minimumskrav til genvindingsgraden. For øvrige mulige typer genvinding såsom varmeveksling af brugt varmt vand er der ikke fastlagt regler, men muligheden for dette er en af de løsninger, som kan ske med et meget lille ekstra energiforbrug og derved kan reducere den nødvendige tilførte energimængde til varmt vand eller rumopvarmning. Genvinding af energi/varme måles normalt ikke særskilt, og kan fuldt modregnes i en bygnings behov for tilført energi og dermed medregnes til opfyldelse af energirammen. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 40

4.5 MEDREGNING AF PASSIV SOLVARME Solen er vedvarende energi, og udnyttelse af solens energi betegnes som vedvarende energi, uanset om udnyttelsen sker passivt eller via aktive systemer. Passiv udnyttelse af solens energi i fyringssæsonen sker hovedsageligt gennem bygningens vinduer, men sker også via opvarmning af bygningens klimaskærm. Solindfald gennem vinduerne udgør et betragteligt og stigende tilskud (og i nye bygninger er dette i lange perioder af året mere end rigeligt til at udgøre hele varmebehovet) til bygningens opvarmning især i overgangsperioderne omkring oktober november og marts - april. Men også i de tre vintermåneder udgør solens varme et væsentligt tilskud til bygningens opvarmning og nedsætter dermed behovet for aktiv tilførsel af varme. Solindfaldet reguleres i princippet stort set af Bygningsreglementets krav til bygningens vinduer, hvor arealet af vinduer, den geografiske placering af vinduerne og sammenhængen mellem vinduets g-værdi (solindfald) og u-værdi (varmetab) bestemmer energioverskuddet. Passiv anvendelse af solindfald i bygninger måles i praksis ikke, men det kan fuldt medtages i bygningens overholdelse af energirammen. Indfald af solenergi kan dog også give anledning til uønsket overophedning af især nye bygninger og gennemgribende renoverede eksisterende bygninger, hvilket medregnes i form af behov for aktiv køling og straffes i den energiberegning, som foretages i det såkaldte Be10 (gældende for BR10, og erstattes af Be15 for BR15), der anvendes til at dokumentere overholdelse af energikravene i Bygningsreglementet. En særlig form for udnyttelse af passiv solvarme kan opnås gennem øget anvendelse af bygningsdele med høj varmeakkumuleringsevne (klinker, tegl, (pore)beton, gips mv) eller udnyttelse af særlige produkters ændring af tilstandsform. Hermed øges oplagringen af solenergi samtidig med at kølebehovet reduceres. 4.6 ENERGIFAKTORERNES BETYDNING Bygningsdirektivet stiller krav om anvendelse af energifaktorer for de forskellige energiformer, således at en sammenvejning af energiformerne afspejler tabene i konvertering fra den anvendte primærenergi til den energi, som nyttiggøres i energiforbruget. Bygningsdirektivet fastlægger grundlæggende en energifaktor på 2,5 for el, som afspejler, at el produceres (uden nyttiggørelse af varmesiden) med en effektivitet på omkring 40 %. Alle andre energiformer tillægges energifaktoren 1,0 i Bygningsdirektivet. Der er mulighed for at landene nationalt afviger fra dette, men så kræves det, at afvigelsen sandsynliggøres ud fra de faktisk tilstedeværende energifaktorer. På denne måde har energifaktorerne stor betydning for, hvilke energiformer, der er mest hensigtsmæssige at anvende, når man har en stram maksimal energiramme baseret på primær energi i det nationale Bygningsreglement. Især har dette betydning for en bygnings valg af varmekilde, da den varme, som i praksis opfylder bygningens behov for varme og varmt vand kommer fra mange forskellige kilder. Disse forskellige kilder har alle en energifaktor tilknyttet, og denne energifaktor er i udstrakt grad bestemmende for, hvilken opvarmningskilde, der vælges under hensyn til lettest og billigst at opfylde energirammen. I denne rapports Bilag 2 Overblik over faktiske energifaktorer for nyttiggjort varme har vi opstillet et katalog for de resulterende energifaktorer for den varmeform, som kan nyttiggøres i bygningen til at opfylde behovene til varme og varmt vand. Af tabellen er det især værd at bemærke, at for individuelle varmepumper er det muligt at forbedre konverteringsfaktoren for varmepumpen og dermed sikre, at varmepumpen i 2020 bruger mindre el med energifaktor 1,8 og mere omgivelsesvarme med energifaktor 0,0. Herved vil energifaktoren for den resulterende varmetilførsel fra en effektiv varmepumpe komme under den politisk fastlagte energifaktor for fjernvarme på 0,6 og dermed mindske behovet for ekstra tiltag til reduktion af energiforbrug i en bygning forsynet med effektiv varmepumpe i forhold til den samme opvarmning med fjernvarme. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 41

Selv med en placering af varmepumpen i fjernvarmesystemet, som giver større mulighed for fleksibilitet og lagring i det omliggende energisystem, vil faktoren på 0,6 for medregning af fjernvarme i bygningens samlede energibehov ikke kunne ændres. For opvarmning ved konvertering af øvrige brændsler som biomasse, naturgas og olie til fjernvarme vil den fastsatte fjernvarmefaktor på 0,6 være de andre brændsler klart overlegen, også selv om fjernvarmen leveres ved flisfyring, som reelt vil have en energifaktor, som er højere end energifaktoren for selv de fossile brændsler. Anvendelse af solvarme er de andre varmeforsyningskilder klart overlegne, da sol ikke regnes som et brændsel i bygningsmæssig forstand, og derfor teoretisk har energifaktor på 0,0 ved medregning i bygningens samlede energibehov. l ANBEFALINGER A B Der bør igangsættes et arbejde med at beskrive virkningen af de anvendte danske energifaktorer. Arbejdet bør fokusere på, hvordan den danske fastsættelse af energifaktorer bedre kan understøtte en omkostningseffektiv grøn omstilling af det danske energisystem. Det bør vurderes, hvordan en mulig ny dansk anvendelse af energifaktorerne kan forenes med kravene i Bygningsdirektivet og dermed, om der er brug for fra dansk side at arbejde på at gøre national fastlæggelse af energifaktorer mere fleksibel fremover ved revisionen af Bygningsdirektivet og evt. også i forbindelse med revisionen af VE-direktivet. Ved indpasning af solvarme i fjernvarmesystemer regnes sol med en energifaktor på 1,0 på lige fod med vind. Men denne faktor kommer aldrig til at få indflydelse på bygningens mulighed for at anvende fjernvarme, da der her skal regnes med energifaktor på 0,6 uanset den faktiske energifaktor i den enkelte fjernvarmeforsyning. Se også denne rapports Kapitel 5.2.4. n KONSTATERINGER 9 10 Energifaktorerne og deres justeringer i BR15 og Bygningsklasse 2020 viser et stadig mere komplekst billede, som kan give tilskyndelse til uhensigtsmæssige valg af især varmesystemer. Energifaktorerne er krævet i Bygningsdirektivet, og de kan i princippet kun ændres fra standardfaktorerne i direktivet, hvis dette kan dokumenteres i den faktiske nationale energisituation. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 42

5 FORDELE OG ULEMPER VED INDREGNING AF VE-EL PÅ BYGNINGEN ELLER NÆR VED Dansk energipolitik undergår store omvæltninger i disse år. Anvisninger og handlinger som var fornuftige for blot nogle år tilbage, bør derfor genovervejes i lyset af de skiftende grundbetingelser. Det gælder for udviklingen af energisystemet, de tekniske muligheder og prisudviklingen for de enkelte dele i energisystemet. Og det gælder i stigende grad den nationale omstilling af det danske energisystem bort fra fossile brændsler og hen mod vedvarende energiproduktion. Formålet med dette kapitel er derfor at se et par år frem i tiden for at vurdere hensigtsmæssigheden af at el, produceret fra vedvarende energianlæg placeret på eller nær ved bygningerne, kan tælles med i energirammen for nye bygninger, ved renovering og ved tildeling af energimærke. Det er i den henseende nødvendigt at holde sig klart for øje, at det grundlæggende formål med kravene i Bygningsreglementet er at sikre kvalitetsmæssigt gode danske bygninger. Formålet med Bygningsreglementet må efter vores mening være at sikre en solid kvalitet af nye danske bygninger på mange forskellige parametre og at tilskynde til en forbedret kvalitet i eksisterende bygninger gennem krav ved renoveringer. Formålet bør efter vores mening ikke være - og kan ikke siges grundlæggende at være - at sikre, at den danske udbygning med vedvarende energi sker på danske bygninger eller nær ved, gennem opsætning af solceller og minivindmøller. VE-udbygningen bør derfor udelukkende reguleres efter EU s VE-direktiv og gennem de tilhørende nationale planer for omstilling af energisektoren til mere VE. Opstillingen af VE bør tilstræbes at ske, hvor det energisystemmæssigt og omkostningsmæssigt er mest fordelagtigt at placere VE-produktionen. VE-direktivet har dog også fokus på placering af VE-produktion på bygninger. Men formuleringerne er mindre direkte krævende, og der åbnes op for at kravene til sammenhæng mellem VE og bygninger kan overføres til fjernvarme og fjernkøling. EU s Bygningsdirektiv blander mere direkte helt bevidst de to formål sammen, hvilket har betydet, at det danske Bygningsreglement har været nødsaget til at blande de to formål sammen. Se Kapitel 10 om kravene i Bygningsdirektivet og Kapitel 11 om kravene i VE-direktivet. Det er derfor essentielt for den fremtidige regulering af bygninger - både ved nybyggeri og ved renovering - at tage en beslutning om, hvorvidt det fortsat er en fordel for det danske samfund, at Bygningsreglementet i praksis sammenblander flere formål. Eller om tiden (i 2020) er kommet til at skabe en adskillelse mellem krav til selve bygningen i Bygningsreglementet og krav om udbygning med anlæg til produktion af el fra vedvarende energi i anden lovgivning eller regulering. Det skal understreges, at en fuld fjernelse af muligheden for indregning af VE-el produceret på eller "nær ved" bygningen efter al sandsynlighed kræver indsættelse af mulighed for dette via den igangsatte proces for revision af Bygningsdirektivet og muligvis også i VE-direktivet. Dette kapitel har til formål at opstille en række fordele og en række ulemper ved en fortsat sammenblanding af kravene i Bygningsreglementet. n KONSTATERING 11 Der er både fordele og ulemper ved en fjernelse af muligheden for at indregne VE-el i energirammen. Fordelene synes klart større end ulemperne. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 43

5.1 FORDELE VED INDREGNING AF VE-EL I ENERGIRAMMEN Muligheden for at indregne VE-el i energirammen, jf. Bygningsreglementet, har medført en del positive effekter på både prisudvikling, incitamentskabelse, forbedring af energimærke på eksisterende bygninger og den folkelige opbakning. På trods af dette må det konstateres, at de, der har købt solcelleanlæg, i meget høj grad har købt og installeret dem på eksisterende bygninger uden samtidig energirenovering af bygningen alene på grund af den endog meget gode privatøkonomiske forrentning af investeringen især i de år, hvor årsnettoafregningsmodellen var gældende. 5.1.1. VE-EL SOM BILLIG OPFYLDELSE AF ENERGIRAMMEN Opfyldelsen af energikravene ved installation af VE-el har over de seneste 3 4 år ifølge notat fra SBi fra 2011 2 været den privatøkonomisk billigste måde at opfylde energikravene i Bygningsreglementet på. Det gælder både for BR10, BR15 og bygningsklasserne 2015 og 2020. Herved har muligheden for medregning af VE-el været med til at billiggøre det fremadrettede danske byggeri, som opføres efter Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020. Muligheden for indregning af VE-el har således haft en berettigelse i hvert fald i en periode. Der kan således identificeres en række økonomiske fordele for dansk byggeri ved sammenhængen mellem ambitiøse krav til bygninger og muligheden for at opfylde disse delvist med installation af VE-produktion. Spørgsmålet er, om muligheden for medregning af VE-el og dermed muligheden for at stille skrappe energikrav som i de frivillige energiklasser med henblik på at stramme kravene i selve Bygningsreglementet fremadrettet, skal fortsættes i kommende Bygningsreglementer. Muligheden for medregning af VE-el på eller "nær ved" bygninger giver mening, når det har været med til at udvikle mere omkostnings- og energieffektive teknologier med henblik på, at bygninger på sigt vil kunne opfylde BR20 uden brug af medregning af VE-el. Det vurderes, at der fortsat kan være brug for en kompensationsordning for at kunne sætte skrappe standardkrav til det samlede energibehov i kommende bygningsreglementer. I Kapitel 8 ses på, om det er den nuværende kompensationsordning med muligheden for at indregne VE-el produceret på eller "nær ved" bygningen i energirammen, som er den energisystemmæssige bedste og mest omkostningseffektive måde for samfundet til at gennemføre den grønne energiomstilling med fokus på et lavere energiforbrug og erstatning af fossil baseret energiproduktion med VE. 5.1.2 INCITAMENT FOR OPSÆTNING AF VE-EL I LAVENERGIKLASSE 2015 OG BYGNINGSKLASSE 2020 Muligheden for at indregne VE-elproduktion på eller nær ved bygningen i energirammen og muligheden for at undgå at betale energiafgifter m.v. for VE-el, der produceres inden for den samme time, som der forbruges el i bygningen, er et kraftigt brugerøkonomisk incitament til at etablere solceller og husstandsvindmøller. Dette gælder især for Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020 på grund af de stramme energikrav. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har i 2014 evalueret på brugererfaringer for Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020. I rapporten 3 står således: Hovedparten af aktørerne (over 80 %) har udnyttet muligheden for at sætte VE-anlæg op på matriklen for lavenergiklasse 2015 og 2020 for boliger og andet byggeri. Over halvdelen af aktørerne finder, at reglerne for indregning af VE på matriklen er hensigtsmæssige, for solvarmeanlæg 52 %, solcelle-anlæg 65 % og varmepumper 78 %. Resten af aktørerne finder, at reglerne for indregning 2 Dokumentets titel er: Beregningsbilag til udkast til 2020-klasse. (22.3.2011) 3 Rapportens titel er: Evaluering af energiklasserne 2015 og 2020 i BR10 oplevelser blandt ejere af nye lavenergi-enfamiliehuse og erfaringer blandt aktørerne i byggebranchen. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 44

af VE på matriklen ikke er hensigtsmæssige, eller ved ikke hvad de skal svare på spørgsmålet. ( ). Kun én (5 %) af aktørerne har udnyttet muligheden for at sætte VE-anlæg op uden for matriklen for lavenergiklasse 2015 og 2020 for boliger og andet byggeri. Den største del af aktørerne (59 % eller mere) svarer ved ikke på spørgsmålet om reglerne for indregning af VE uden for matriklen er hensigtsmæssige. Kun to (9 %) af aktørerne finder, at reglerne for indregning af VE uden for matriklen er hensigtsmæssige. Resten af aktørerne finder, at reglerne for indregning af VE uden for matriklen ikke er hensigtsmæssige, for solvarmeanlæg 27 %, solcelleanlæg 32 % og varmepumper 27 %. ( ). (SBi nr. 2014:07). Både muligheden for at opfylde Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020 med installation af VE-el anlæg og den samtidige ganske gode privatøkonomiske værdi af anlægget har været stærkt drivende for opsætning af solceller. Dette gælder også fortsat for husstandsvindmøller omfattet af puljeordningen, som dog er under omlægning se Kapitel 3,7. Dette har medført, at det i mange tilfælde vil være brugerøkonomisk attraktivt at etablere solceller og (mini)vindmøller på placeringer med forholdsvis dårlige sol- eller vindforhold. 5.1.3 FOLKELIG OPBAKNING TIL OMSTILLING TIL VE Hvis man som land skal gennemføre en grøn omstilling bort fra fossile brændsler og over mod reduktion af energibehov og forsyning af dette med vedvarende energi, er det helt nødvendigt med forståelse og opbakning fra befolkningen. Går vi tilbage til starten af det danske vindmølleeventyr, var det netop samspillet mellem politiske ønsker, forskningsmæssig opbakning, virksomhedsinteresse og befolkningens opbakning, som gjorde den danske succesrige satsning på vindenergien mulig. Dengang var et af de helt centrale virkemidler at støtte udviklingen og udbygningen af vindkraften ved at skabe en privatøkonomisk fornuftig efterspørgsel efter vindkraft. Vel at mærke på en måde, så det blev muligt for enkeltpersoner at deltage i udbygningen samtidig med, at der var en privatøkonomisk fordel ved det. Solcellerne har også gennemgået en rivende udvikling over en ganske kort årrække. Effektiviteten er steget, materialeforbruget er faldet og prisen er faldet betydeligt. Dette er dog ikke en udvikling, som er sket i Danmark på samme måde som med vindmøllerne. Dog skal man ikke undervurdere, at f.eks. Danfoss faktisk producerer en betydelig del af de invertere, som omformer strømmen fra solcellernes producerede jævnstrøm til brugbar vekselstrøm i bygning eller el-nettet. Hensigten med at understøtte privat opsætning af solceller har således haft flere formål. Solceller var for blot ganske få år siden endnu en ret dyr, men relativt lovende teknologi, som i høj grad var passende til at skabe engagement til privat investering i opsætning på eget hus. Ved at skabe en efterspørgsel kunne folk få økonomi i opsætningen, og man kunne reducere prisen. Fornemmelsen af selv at kunne gøre noget ved opsætning af solceller passede ind i den danske selvforståelse på samme måde, som vindmøllerne især ved opstarten gjorde. Dvs. at opsætning af solceller med privatøkonomisk overskud medvirkede til at skabe en positiv opbakning i befolkningen til den danske satsning på omlægning af vores energisystem til vedvarende energi. Den brede opbakning til vedvarende energi i Danmark, i form af vindmøller og solceller har betydet, at kommende ganske stramme energikrav i BR15 og især i Bygningsklasse 2020 er blevet accepteret af både bygherrer og kommende bygningsejere som en god måde at regulere på, da mankoen kunne opfyldes gennem opsætning af vedvarende energi. 5.1.4 INCITAMENT TIL UDVIKLING AF ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGSKOMPONENTER Opfyldelsen af de politisk besluttede stramninger i energiforbrug på 25 % i BR10, 25 % i BR15 og yderligere 25 % i BR20 har nødvendiggjort ganske stramme energikrav. Ydermere medførte den langsigtede politiske beslutning, at energikravene i fremtidige bygningsreglementer blev meldt ud i meget god tid som frivillige lavenergiklasser, inden kravene blev gjort bindende i Bygningsreglementet. Udmeldingen af kravene i god tid har medført en positiv tendens til, at bygherrer har bedt om bygninger opført efter fremtidens energikrav og dermed fulgt de frivillige DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 45

energiklasser. Og denne tendens har hermed også medført en udvikling af mere energieffektive komponenter, som på en prisbillig måde kunne klare fremtidens energikrav. Det har skabt innovation i branchen. Det vurderes i denne sammenhæng, at især de frivillige energikrav i Bygningsklasse 2020 ikke havde været mulige, hvis ikke der havde eksisteret en mulighed for at kompensere for at selve bygningen ikke fuldt kunne klare kravene, men måtte suppleres med opsætning af især solceller, som kunne medregnes i opfyldelsen af kravene. Den mulige medregning af VE-el produceret på bygningen under forskellige betingelser vurderes derfor i de forløbne knap 10 år at have medvirket til, at det var muligt at udmelde og stramme de fremtidige energikrav så meget, at de har været drivende for både en stigende efterspørgsel af fremtidens bygninger og for en tilhørende udvikling af energieffektive komponenter. F.eks. inden for varmepumper og vinduer ses dette tydeligt. n KONSTATERING bygningsdele blot skal føres op til en standard, der er privatøkonomisk rentabel. For at give et alternativ til denne situation er der indført de to frivillige renoveringsklasser i BR15, hvor opfyldelsen kan træde i stedet for kravene til renovering af bygningsdele til dagens standard. Loftet for den maksimale indregning af VE-el produceret på matriklen eller nær ved gælder også for de to lavenergiklasser. Intentionen med renoveringsklasserne er imidlertid at sikre, at der sker en holistisk omkostningseffektiv forbedring af bygningen gennem kvalitetsforbedrende tiltag, som mindst reducerer behovet for tilført energi med 30 kwh/m² pr år. Dette krav er ens for begge renoveringsklasser. For mange bygninger vil de 30 kwh/m² formentlig ikke være nok til at overholde energirammen i renoveringsklasse 1 eller 2. Der skal altså mere til, som enten kan ske via yderlige tiltag i selve bygningen eller ved at udnytte muligheden for opsætning af VE-el svarende til maksimalt 25 kwh/m² regnet i primær energi. 12 Udmelding af kommende skrappe energikrav i god tid som følge af den energipolitiske beslutning om 3 gange 25 % har skabt innovation i den danske byggesektor. Da VE-el ofte vil være mere privatøkonomisk rentabelt med de nugældende afregningsregler, vil der her være skabt en tilskyndelse til placering af anlæg til produktion af VE-el på renoverede bygninger. 5.1.5 INCITAMENT TIL OPSÆTNING AF VE-ANLÆG VED ENERGIRENOVERING Som beskrevet i denne rapports Kapitel 1, indføres to nye frivillige renoveringsklasser 1 og 2 i BR15. Renoveringsklasserne kan anvendes som alternativ til opfyldelse af komponentkrav ved ombygninger m.v. hvor de pågældende renoverede bygningsdele ellers skulle føres så langt frem til dagens krav for nybyggerier, som det overordnet set er privatøkonomisk rentabelt. Jo skrappere energikravene og komponentkravene til nye bygninger er i det gældende Bygningsreglement, jo sværere og ofte dyrere bliver det at føre renoverede bygningsdele op til denne standard. Fastholdelse af kravet vil føre til et stigende antal tilfælde, hvor de renoverede En konsekvens af denne regel kan således være en tilskyndelse i BR15 til også at opsætte f.eks. solcelleanlæg på bygninger, hvor dette af arkitektoniske årsager kan vurderes uhensigtsmæssigt. Det vil kort sagt med de nye frivillige lavenergiklasser være lettere for en grim bygning at opfylde energikravene i renoveringsklasserne end for en smuk bygning, hvis kravene skal opfyldes ved opsætning af anlæg til produktion af VE-el på bygningen. 5.1.6 INCITAMENT TIL UDVIKLING AF KLIMASKÆRMSELEMENTER MED INDBYGGET VE Den ret stramme energiramme i de tidligere bygningsklasser 2015 og især 2020 blev i princippet blødt op gennem muligheden for indregning af VE-el produceret på bygningen eller "nær ved". DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 46

I første omgang skete dette især i eksisterende bygninger gennem opsætning af solcellepaneler i standardformer og størrelser oven på et normalt tag uden nødvendigvis at tage de store hensyn til den æstetiske dimension. Men da energirammen er gældende for nye bygninger, gav det mulighed for, at der i designfasen af disse nye bygninger kunne arbejdes med en arkitektonisk forbedret tilpasning mellem bygning og solceller. Eller ligefrem med udvikling af integrerede løsninger, hvor solcellerne direkte er indarbejdet i bygningens form, struktur og materialer. Nogle af de første integrerede solcelleanlæg kan tolkes som værende udført for at kunne vise, at bygningsejeren tænkte på miljø og klima. Det skete uden de helt store hensyn til sammenhængen mellem ekstraomkostninger og værdi af den samhørende el-produktion. Efterhånden er der dog sket en del på dette marked, og flere og flere bygningsdele med solceller integreret som en del af bygningselementet er kommet frem. Disse elementer er stadig betydeligt mindre privatøkonomisk rentable end simpel opsætning uden integration, så man kan fristes til at sige, at en stor del af denne udvikling er drevet af samspillet mellem ønsket om at give udtryk for klimabevidsthed og opfyldelsen af energirammen i Bygningsreglementet på en rimelig fornuftig økonomisk måde for bygningsejeren. Udviklingen af dette er dog ikke gået så hurtigt, som man kunne have håbet på, selv set i lyset af den i nogle år ganske store privatøkonomiske fordel ved at opsætte solceller. På sigt må det dog forventes, at der vil komme relativt økonomisk konkurrencedygtige byggematerialer (især tag og facadeelementer) med indbyggede VE-elementer på markedet som mere eller mindre standard. Herved kan håbes på, at de valgte støttesystemer kan skabe tilstrækkelig privatøkonomi i anvendelse af disse elementer uanset mulighed for indregning af VE-el til opfyldelse af energirammen eller ej. Det må yderligere forventes, at bygningselementer med integreret VE-produktion fremover ikke kun vil sigte mod den direkte produktion af el, men også gradvist vil få funktioner f.eks. i forhold til et forbedret termisk indeklima og muligvis forbedret decentral ventilation, samt eventuel energiproduktion til udnyttelse af bygningers energifleksibilitet og lagring. Herved kan den forventelige højere produktionspris for VE-el kompenseres ved etablering af fordele i bygningens indeklima m.v., som har en høj værdi for brugeren af bygningen. 5.2 ULEMPER VED INDREGNING AF VE- EL I ENERGIRAMMEN Muligheden for at indregne VE-el i energirammen har også medført nogle konsekvenser som er mindre hensigtsmæssige. Heriblandt problematikker vedrørende prioritering af VE-produktion frem for energieffektivisering, VE-anlæggenes forholdsvist korte levetid i forhold til bygningens forventede levetid, den faldende produktionsevne for solcelleanlæg, samt forringelse af bygningers arkitektoniske udtryk ved opsætning af VE-anlæg. 5.2.1 INSTALLATION AF SOLCELLER FREM FOR FORBEDRING AF KLIMASKÆRMEN I forbindelse med fastlæggelsen af energikravene til Bygningsklasse 2020 blev der i 2011 udarbejdet en række analyser af SBi. En af analyserne 4 omhandlede rentabiliteten af forskellige tiltag til at overkomme den manko i energirammen, som opstod med de ret skrappe energikrav, selv når alle komponentkrav m.v. til bygningens klimaskærm og installationer er overholdt. Med de daværende regler for indregning af VE-el og støttesystem for produktion af el fra solceller og minivindmøller på matriklen var det åbenlyst, at den privatøkonomisk billigste måde til at klare mankoen var opsætning af solceller. 4 Dokumentets titel er: Beregningsbilag til udkast til 2020-klasse. (22.3.2011) DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 47

Med de voldsomme prisfald på solceller i årene derefter og den dermed stærkt stigende privatøkonomiske fordel ved installation af solceller, som betaltes af alle el-forbrugere via et tillæg til elprisen, blev det klart, at der måtte ændres i reglerne. Som beskrevet i Kapitel 2 af denne rapport, blev reglerne for indregning af VE-el i BR10 ændret i 2012 således, så der kun kunne indregnes VE-el produceret på eller nær ved bygningen, som modsvarede bygningens eget forbrug af el, i opfyldelsen af energirammen. Ændringen betød, at der fortsat var god privatøkonomi i og mulighed for at opfylde mankoen i energirammen med solceller for bygninger forsynet med varmepumpe. Derimod blev muligheden for at anvende solceller til samme formål kraftigt reduceret i bygninger forsynet med fjernvarme. Efterfølgende blev afregningsreglerne for VE-el fra solceller ændret flere gange. Nu er det derfor således, at der kun privatøkonomisk kan modregnes i elforbruget ved sammenfald mellem produktion og forbrug inden for samme time. Ændringen i afregningsreglerne er ikke slået igennem i Bygningsreglementets indregningsmulighed. Denne ændring var privatøkonomisk også til fordel for bygninger, som fik varmen fra varmepumper. Da fjernvarmeopvarmede bygninger stort set ikke har elforbrug i forbindelse med opvarmning, kan de derfor ikke modregne mellem produktion og forbrug på varmesiden. Med ændringer til et maksimalt loft for indregning af VE-el i BR15 blev bygningerne ligestillet uanset forsyningsform i Bygningsreglementet. Men den privatøkonomiske rentabilitet er fortsat ganske forskellig alt efter, om opvarmningen bygger på forbrug af el til indhentning af omgivelsesvarme i en varmepumpe eller på brug af fjernvarme. Disse justeringer, som skete med relativt korte mellemrum, har givet både usikkerhed om fremtidens regulering og samtidig også en stop and go effekt. Bygningsejere, som nåede at få et solcelleanlæg, inden ændringen trådte i kraft, har fået store privatøkonomiske fordele, mens byggeriets aktører ikke rigtig har vidst hvilke krav, der vil være gældende om bare ganske få år. Resultatet har i noget omfang været, at der meget hurtigt og ikke altid særlig håndværksmæssigt eller æstetisk korrekt er blevet opsat en masse solceller under den meget privatøkonomisk gunstige årsnettoafregningsmodel. Og at opsætning efter skiftet til timenettomodellen er gået meget langsomt. Den langsigtede udvikling af nye smukke højkvalitetsløsninger har derimod ikke haft den forudsigelighed i bygningskrav og afregningsregler, som kunne sikre et forretningsmæssigt grundlag. 5.2.2 REGULERINGSMÆSSIGE PROBLEMER FREM MOD 2020 Som tidligere nævnt rummede BR10 en regel om, at der kun kan indregnes en mængde VE-el produceret på bygningen eller nær ved i energirammen svarende til det elforbrug, som sker i bygningen til formål som omfattes af energirammen. Var denne regel blevet fastholdt, ville der med BR15 og især i et kommende BR20 ske en stigende forskelsbehandling mellem bygninger forsynet med fjernvarme og bygninger, som varmeforsynes via varmepumpe. Denne risiko er fjernet på det energimæssige niveau med reglerne i BR15, som tillader maksimal medregning af samme mængde VE-el for både fjernvarmeforsynede og varmepumpeforsynede bygninger uanset om varmen importeres som varmt vand eller el. På det økonomiske niveau er der dog fortsat forskel på solceller opsat på bygninger forsynet med fjernvarme eller varmepumper. Hvis en bygningsejer ønsker at anvende muligheden for indregning af VE-el til opfyldelse af energirammen i BR15 og derfor opsætter solceller, vil afregningsreglerne give en økonomisk fordel til varmepumpeforsynede bygninger. Dette skyldes, at bygninger med individuel varmepumpe forsynes udefra med el, mens bygninger med fjernvarme regnes forsynet via varmt vand, uanset om dette varme vand produceres med en stor varmepumpe. Fra og med BR15 er det ikke mere reglerne om indregning af VE-el i Bygningsreglementet, men derimod anvendelsen af energifaktorerne og de økonomiske rammebetingelser, der skaber forskellen mellem varmeproduktionsformerne, afhængigt af sammenfaldet mellem el-produktion og el-forbrug i bygningen i timen. En fuldstændig fjernelse af muligheden for at indregne VE-el i opfyldelsen af energirammen vil ikke fjerne hverken forskellen fra energirammerne eller den økonomiske forskel efter de gældende regler. Det er heller ikke meningen med forslaget. Det vil udelukkende fjerne det DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 48

dobbelte indirekte krav om opsætning af solceller i fremtidige byggerier for at opfylde energirammen. n KONSTATERING 13 BR15 forskelsbehandler ikke mere bygninger opvarmet med varmepumpe eller fjernvarme med indregningsmulighed for VE-el. Fastlæggelsen af energifaktorerne forskelsbehandler fortsat ligesom de økonomiske rammebetingelser for tilskud til solcellerne gør det. 5.2.3 FORVENTNINGER TIL SOLCELLEUDBYGNING VED NYBYGGERI I årene siden finanskrisen har nybyggeriet i Danmark udgjort ca. 1 mio. m² årligt, heraf omkring halvdelen i form af boliger og resten som erhvervsbygninger. Hertil kommer institutionsbyggeriet. Tidligere lå byggeaktiviteten væsentlig højere, jf. Figur 2 i denne rapport. Antages et fremtidigt årligt boligbyggeri på 5.000 boliger og en gennemsnitlig solcelleeffekt på 2 kw pr bolig, vil den maksimale årlige ekstra solcelleeffekt på eller "nær ved" disse boliger udgøre i alt 10 MW. Med en god placering kan opnås en benyttelsestid på 900 timer/år, svarende til en årlig elproduktion på 1.600-1.800 kwh pr anlæg. I forbindelse med nyt boligbyggeri kan der således årligt forventes at blive etableret 10 MW solceller med en årsproduktion på 9 mio. kwh. Indtil 2020 må det dog antages, at størstedelen af byggeriet ikke lever op til energiklasse 2020. Set over 25 år ville det give en installeret solcellekapacitet på 250 MW på nye bygninger og en produktion på ca. 225 mio. kwh i 2050. Det må dog forventes, at billiggørelsen af solcellerne og en stigende byggehastighed kan give en betydeligt større udbygning med solceller. Hidtil har vi jo også set den helt store udbygning med solceller ske på eksisterende bygninger, drevet af de daværende meget privatøkonomisk gunstige årsnettoafregningsregler. Det må forventes, at der igen sker en stigning i opsætning af solceller på eksisterende bygninger. Den nuværende timesammenfaldsmodel er fortsat privatøkonomisk fornuftig, især for enfamilieshuse opvarmet med varmepumpe, men er ikke nær så fordelagtig som årsnettoafregnings modellen. Dette faktum kan også ses af den opgørelse over ansøgninger om at få en forhøjet afregningspris på solcelle-el. Energinet.dk angiver således at ved udgangen af september 2015 var der kun ansøgt om i alt 6,3 MW ud af den samlede pulje på 41 MW. Ansøgningsfristen for 2015 udløb den 31.10, så der er rig mulighed for at søge også i 2016. Det må også forventes, at der bliver udbygget betydeligt mere end 10 MW pr år med solceller med andre placeringer end på bygninger. Både Energistyrelsen og Energinet. dk har peget på, at solcelleproduktion fra 4 5.000 MW kan rummes i el-nettene Dette skal ses i sammenhæng med den nuværende kapacitet af solceller på ca. 600 MW, solcellepuljen for 2016 på 20 MW, den samlede elkapacitet på kraftværkerne på ca. 6.500 MW og vindmøllekapaciteten på ca. 5.000 MW. Det skal her huskes, at de forskellige energiteknologier har meget forskellige antal driftstimer, hvorfor 1 MW solceller producerer mindre el end 1 MW vind, som igen producerer mindre el end 1 MW kraftværk (ved normal drift). I praksis vil det ikke altid være muligt at finde plads til solceller i nybyggeriet eller i nærheden (i den anførte størrelse). Til gengæld vil der være gode muligheder for opstilling i forbindelse med eksisterende byggeri især på enfamilieshuse, herunder ifm. renovering. For en bolig på 150 m² vil der med de nugældende regler kunne indregnes VE-el på 25 kwh/m² regnet i primær energi i energirammen. Dette giver en indregningsmulighed på 10 kwh/m² i BR15 stigende til 13,9 kwh/m² i Bygningsklasse 2020 på grund af justering i energifaktorer. Det svarer til en årlig el-produktion på 1.500 kwh i BR15 og 2.080 kwh i Bygningsklasse 2020, som kan medregnes i energirammen. Dette kunne tale for, at individuelle anlæg bygges lidt mindre end dagens anlæg for bygninger, der forsynes med fjernvarme, og hvor elforbruget er lavere end i bygninger med varmepumpe. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 49

Man kan derefter stille spørgsmålet, om en fortsat udbygningen med solceller på bygninger er en fordel eller et problem for el-systemet på kortere og længere sigt. Tyskland har oplevet en langt kraftigere udbygning med solceller i de senere år, og den installerede solcelleeffekt udgør ca. 40.000 MW eller 4-5 gange mere end i Danmark, målt per indbygger. I Tyskland har det indtil nu vist sig muligt at indpasse solcelleproduktionen i el-systemet, bl.a. fordi solcellernes produktion er nogenlunde forudsigelig, og fordi solceller og vindmøller supplerer hinanden relativt godt - de producerer sjældent fuld effekt samtidig. Store solcelleanlæg, et generelt svagere el-net end i Danmark og mange små anlæg i tyndt befolkede egne har dog lokalt nødvendiggjort forstærkninger af el-net og transformatorer. 5 Ovennævnte billede må forventes også at gælde i Danmark, hvor vindkraftens andel er større. Adjunkt Gorm B. Andresen fra Aarhus Universitet har beregnet, at en teknisk optimal VE-el produktion i Danmark kan bestå af 20 procent solceller og 80 procent vindkraft. 6 5.2.4. ENERGIFAKTORERNE GIVER FORDELE FOR VISSE FORSYNINGSFORMER Reguleringen via primære energifaktorer vil i stigende grad medføre en forskel mellem fjernvarme- og varmepumpeopvarmede bygninger. Som beskrevet tidligere, beregnes energifaktorerne for den resulterende varme og varmt vand til bygningen på forskellig måde, alt efter om bygningen regnes forsynet via et rør med varmt vand fra fjernvarmen eller via el-ledningen med konvertering til varmt vand i bygningen med en varmepumpe. For bygninger forsynet med fjernvarme er der i Bygningsklasse 2020 fastlagt en energifaktor på 0,6 for al leveret varme som varmt vand via rør. Denne faktor er ens for alle bygninger uanset, at den faktiske energifaktor svinger ganske meget for den enkelte fjernvarmeforsyning afhængig af produktionsform af det varme vand og varmetab i ledninger m.v. En fjernvarmeforsyning kan således ikke lokalt ændre på energifaktoren på 0,6 ved f.eks. at indsætte en stor varmepumpe med en god SCOP (årseffektfaktor) til levering af det varme vand i fjernvarmesystemet. For bygninger med individuel varmepumpe er der en fast energifaktor for den medgåede el på 1,8 i Bygningsklasse 2020. Men der er en energifaktor på 0,0 for den omgivelsesvarme, som udnyttes af varmepumpen til levering af den samlede ydelse af varme og varmt vand til bygningen. Hvis balancen mellem de to indgåede energiformer forrykkes lokalt i bygningen, til fordel for større andel af omgivelsesvarme via anvendelse af en varmepumpe med en god SCOP (årsydelse), kan den faktiske reelle energifaktor for varmetilførslen til bygningen blive ganske lav. I dag findes der adskillige varmepumper med en så god SCOP, at den faktiske energifaktor for den leverede varme fra varmepumpen vil være betydeligt lavere end den fastlagte energifaktor for fjernvarme på 0,6. For et overblik over de faktiske energifaktorer for nyttiggjort varme i bygninger i Bygningsklasse 2020, se denne rapports Bilag 2: Overblik over faktiske energifaktorer for nyttiggjort varme. Se også denne rapports Kapitel 4.6. 5.2.5 KOMPLICERET STYRING AF STORE BYGNINGER Store bygninger er allerede i dag forsynet med en omfattende mængde af styringssystemer til at optimere indeklima, komfort og energiforbrug til drift og meget mere. Samspillet mellem alle disse styringssystemer er ikke i dag underlagt fælles standarder m.v., hvorfor det i praksis er en ret stor udfordring af få styringssystemer, som ikke er designet til at tale sammen, til at arbejde sammen. Oftest styrer de forskellige systemer efter forskellige signaler, og sætter dermed bygningens originale designmæssige funktioner mere eller mindre ud af spil. De klassiske eksempler er, hvor varmesystemet afgiver varme samtidig med, at kølesystemet køler, eller hvor 5 Kilde: https://www.ise.fraunhofer.de/en/publications/veroeffentlichungen-pdf-dateien-en/studien-und-konzeptpapiere/recent-facts-about-photovoltaics-in-germany. pdf 6 http://ing.dk/artikel/20-procent-solceller-goer-mere-gavn-i-energisystemet-end-2-millioner-elbiler-174707 DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 50

nye bygningers design med store glaspartier af hensyn til dagslysindfald overlejres af udvendig automatisk dynamisk solafskærmning, der skal reducere overophedning fra solindfald. Her kan opleves lange perioder, hvor medarbejderne for at opnå et godt termisk indeklima faktisk sidder og kigger ud af et vindue, som 10 cm længere ude har en nedrullet solafskærmning af aluminium. Og hvor der på gode sommerdage kun kan ses ud af disse vinduer om aftenen, når solen er forsvundet og medarbejderne ligeså. Hvis der ydermere anvendes større mængder af solceller på sådanne bygninger, vil optimering af den økonomiske afregning for el produceret på solcellerne tilsige, at der skal ske en styring af forbruget i bygningen inkl. anvendelse af mulig lagring, således at sammenfaldet mellem forbrug og solcelle produktion optimeres. Herved opstår endnu en styringsparameter, som skal indpasses i det i forvejen ganske komplicerede arbejde med at få bygningens fysiske forhold og de mange styringer til at arbejde sammen og skabe et optimalt fysisk indeklima og et lavt energiforbrug. 5.2.6 BETYDNINGEN AF SOLCELLERS LEVETID FOR ENERGIRAMMEN OVER TID Især el-producerende VE-anlæg som solceller har en faldende produktion over årene. Andre byggekomponenter kan naturligvis også have en forringet effekt over årene. Det er bare vanskeligt at fastsætte denne så præcist, som det kan gøres for solcellerne. Selv ved god renholdelse af solpanelerne, vil el-produktionen fra solceller være faldende med ½ - 1 % årligt over anlæggets forventede levetid på op til 30 år. Denne procentvise reduktion af el-produktionen er væsentlig større end den forventede nedgang i den energisparemæssige ydeevne for klimaskærmen, herunder vinduer og isolering. Såfremt energirammen ved opførelse af en bygning kun lige opfyldes ved installering af solcelleanlæg, vil der således opstå en stigende manko over solcelleanlæggets levetid. Denne manko vil blive stadig større over bygningens forventede meget lange levetid, set i forhold til en tilsvarende bygning opført uden solceller men med øget isolering. Hvis energirammen ikke kun skal overholdes lige efter bygge- eller renoveringsfasen er gennemført, men skal fastholdes over en længere årrække herefter, bliver indregning af VE-el-produktion fra solceller således en problematisk metode. Det er endvidere konstateret, at alt for mange solcelleanlæg i de forløbne år er blevet opsat forkert, således at der er risiko for, at opsætningen har forringet holdbarheden af det underliggende tag. Produktionen fra disse solcelleanlæg medregnes ved fastlæggelse af bygningens energimærke. Ved reparation eller udskiftning af dette tag skal solcelleanlægget nedtages, og der kan være risiko for, at det ikke genopsættes. Dette reducerer yderligere effekten af overholdelse af energirammen på sigt og vil dermed i praksis forringe bygningens energimærke. Energistyrelsen undersøger for øjeblikket, om det kan betragtes som brud på energikravene i Bygningsreglementet såfremt produktionsanlæg til VE-el på eller "nær ved" bygninger har været medregnet i energirammen ved opførelsen af bygningen, ikke bliver vedligeholdt eller fornyet eller helt bliver fjernet. Disse forhold vil endvidere ikke være statiske i karakter, men vil blive påvirket af, om der sker yderligere justeringer i de økonomiske rammevilkår for både solceller, minivindmøller og andre VE-el produktionsformer, som kan medregnes ved en investering i byggefasen. 5.2.7 UKLAR DEFINITION AF BEGREBET NÆR VED MATRIKLEN Der er stigende problemer med definition, dokumentation og anvendelse af medregning af VE nær ved matriklen. Muligheden for indregning af VE i bygningens energiramme er skrevet ind i Bygningsdirektivet. Indskrivningen er angiveligt fortrinsvis sket for at kunne udnytte fjernvarmesystemerne til placering af den VE-produktion, som Bygningsdirektivet kræver for hver enkelt bygning. For levering af varme baseret på VE synes det rimeligt at kunne levere denne varme gennem udnyttelse af et fjernvarmesystem. (Se yderligere i denne rapports Kapitel 4). DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 51

For levering af el baseret på VE er det straks mere tvivlsomt, om definitionen i Bygningsdirektivet egentlig er fornuftig. Da alle bygninger er forsynet med adgang til el-nettet, kan produktion af VE-el i princippet placeres alle steder i el-systemet og stadig være til fordel for omstillingen af det samlede el-system. I hvert fald har det voldt ganske store problemer gennem de seneste bygningsreglementer at få defineret klart, hvad kravet til VE-el-produktion nær ved bygningen kunne være. BR15 forsøger at give en lidt bedre definition, end det var tilfældet i BR10, ved at indsætte et krav om at bygningsejeren økonomisk skal have bidraget til opstillingen af ny VE-el-produktion i samtidighed med opførelsen af nye bygninger. Samme regler må antages at gælde for medregning af VE-el nær ved bygningen ved udnyttelse af en af de to frivillige renoveringsklasser. Bestemmelsen om økonomisk bidrag udelukker anvendelsen af fjernvarmesystemet til placering af VE. Det er ganske enkelt reglerne for fjernvarmen, som udelukker, at enkelte bygningsejere økonomisk kan bidrage til udbygningen med VE i fjernvarmesystemet. Reglerne om økonomisk bidrag i BR15 fokuserer da også på VE placeret i nye systemer enten i el-nettet eller ved oprettelse af sekundære VE-varmesystemer, uanset om der allerede er et brugbart fjernvarmeselskab i nærheden. Denne konsekvens skaber en faktisk modsætning mellem den måde bestemmelsen om nær ved var tænkt i Bygningsdirektivet og den måde, som begrebet nær ved er implementeret i det danske Bygningsreglement. Definitionen og kravene i BR15 bærer dog fortsat præg af, at der er uklarhed omkring begrebet. Der er behov for en nærmere definition af en mulighed, som dybest set er ret svær at indkredse, og som det er svært at se den egentlige begrundelse for. En noget indirekte begrundelse er, at hvis der er mulighed for indregning af VE-el produceret på bygningen, vil der for bygninger, hvor dette er fysisk vanskeligt eller uhensigtsmæssigt skulle etableres mulighed for at indregne ny VE-el-produktion andet steds end på bygningen eller matriklen. Begrundelsen bærer dog mere præg af at skulle sikre en slags ligebehandling af alle bygningsejere uanset egnetheden af deres bygning, og at udnytte de gunstige privatøkonomiske rammebetingelser for etablering af solceller opfattes som en borgerret, snarere end egentlig at skulle bidrage med et fornuftigt incitament til en samfundsmæssig omkostningseffektiv omstilling til VE. Hvis muligheden for at medregne VE-el produceret på bygningen helt bortfalder i BR20 eller kort efter, vil der åbenlyst ikke mere være behov for regler for definition af nær ved og krav til samhørende investering i VE-el-produktion sammen med bygningens opførelse. 5.2.8 VE-EL-PRODUKTION KAN GIVE BEDRE ENERGIMÆRKNING Ved renovering vil bygninger, som opsætter VE på matriklen have mulighed for at få et bedre energimærke. Dette tilskynder til at opsætte VE også på bygninger, hvor det eksisterende arkitekturudtryk herved forringes. Eksisterende bygninger vil kunne opnå et bedre energimærke gennem etablering af solcelleanlæg på taget (eller nær ved bygningen). Dette kan sammen med indtjeningen fra el-produktionen føre til en forøgelse af bygningens (salgs)værdi og dermed være et godt incitament til gennemførelse af investeringen. Dette er uheldigt i de tilfælde, hvor etablering af solcelleanlæg - eller størrelsen og udformningen heraf - medfører en væsentlig forringelse af bygningens arkitektoniske fremtoning. I nogle tilfælde kan der endvidere være lokale servitutter, fredningsbestemmelser eller lignende, som forhindrer etablering af solcelleanlæg. Og som derved potentielt kan forhindre en forbedring af bygningens energimærke. Endvidere vil produktionen af VE-el falde over årene, hvilket vil udhule energimærkets fastsættelsesgrundlag. Se Kapitel 5.2.6. Det bør derfor overvejes, om det fortsat er hensigtsmæssigt at medregne lokale VE-el-producerende anlæg i energirammen, og dermed i fastlæggelsen af bygningens energimærke. For nye bygninger eller ved nye renoveringer vil det være ganske enkelt at fastlægge, at energimærket skal afspejle bygningens behov for tilført energi til varme, el og varmt vand. Og at det derfor ikke bør medregnes, hvis der lægges anlæg til produktion af VE-el på bygningen eller nær ved. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 52

For eksisterende bygninger kan en sådan ændring give anledning til at disse bygninger fremover skal have et ringere energimærke. Vel at mærke, hvis det gode energimærke er opnået ved placering af anlæg til produktion af VE-el på bygningen eller nær ved under hensyn til gældende regler. Se Kapitel 7.2. 5.2.9 INDREGNING AF VE-EL OG MERE FLEKSIBEL KOMPONENTREGULERING Som tidligere nævnt bygger den danske energimæssige regulering i Bygningsreglementet på både krav om maksimalt samlet energibehov og på komponentkrav til klimaskærm og installationer. Der vil også fremover være brug for fastlæggelse af krav for de komponenter i bygninger, som ikke er omfattet af EU s fælles ECO-designkrav, for at sikre, at komponentkravene er baseret på de optimale produkter, så ingen dele af bygningen medfører et for stort energiforbrug. Blandt andet fordi et for stort energiforbrug kan medføre kolde flader eller linjetab, som vil være uacceptabelt af hensyn til bygningens øvrige kvaliteter. Især er det bekymrende, at det er muligt at erstatte de energimæssigt bedste komponenter (under hensyn til samtidig god økonomi) med energimæssigt ringere komponenter, der lever op til komponentkravene ved at opsætte solceller. I arbejdet med definition af Bygningsklasse 2020 i 2011, blev netop denne problemstilling omtalt som at forhindre et telt med solceller på. Der kan være gode konstruktive, driftsmæssige eller arkitektoniske grunde til i nogle tilfælde at fravige de mest energioptimale udformninger af bygninger, enten fordi grundens placering tilsiger andre løsninger eller fordi kvaliteter som forøger indfald af dagslys prioriteres. Endvidere kan det enkelte steder være ønskeligt at anvende løsninger, som ikke fuldt lever op til komponentkravene. Første prioritet for at imødegå den herved opståede manko i forhold til energirammen bør naturligvis være at stramme op et andet sted i bygningen, så den samlede overholdelse af kommende energirammer sikres uden anvendelse af indregning af VE-el. Kan dette ikke gøres på konstruktiv eller økonomisk acceptabel møde, er der fortsat brug for en kompensationsmekanisme, som hidtil har været opsætning af især solceller til VE-produktion på bygningen, men som efter gældende regler kunne udvides til økonomisk involvering i nye VE-anlæg "nær ved" bygningen. Se Kapitel 9. 5.2.10 BETYDNING AF UDBYGNINGEN MED VE-EL FOR EL-NET I NYBYGNINGSOMRÅDER Så længe produktionen af VE-el på bygningen eller "nær ved" kan indregnes i opfyldelsen af energirammen for nye bygninger og de frivillige energiklasser, vil der være en tilskyndelse til at få en koncentration af VE-el især fra solceller i nybygningsområder. Tendensen kan også være i eksisterende områder, men her skyldes det udelukkende privatøkonomiske favorable tilskudsordninger, da der ikke her før fremkomsten af de frivillige renoveringsklasser i BR15 har været mulighed for at anvende solceller til opfyldelse af en fastsat energiramme. Lokale el-net er dimensioneret til at kunne levere den strøm, som en normal brug af bygninger behøver plus en ofte betydelig sikkerhedsfaktor. Dette forbrug er erfaringsmæssigt ganske forudsigeligt med forbrugsspidser og lavpunkter, men uden de helt store uforudsigelige og fluktuerende hændelser. For nye el-net i nybygningsområder gælder det, at der i stigende grad er taget hensyn til kommende større udsving i både produktion af VE-el og forbrug af el til f.eks. varmepumper og el-biler. Hvis der installeres f.eks. solceller i stort omfang i et eksisterende lokalområde kan situationen imidlertid skifte betydeligt. Det grundlæggende forbrug vil i princippet være det samme selvom solceller i stort omgang kan skyldes, at området varmeforsynes med varmepumper, men med solcellernes tilkomst vil dette forbrug i perioder med sol i meget høj grad dækkes af produktionen fra solcellerne. I perioder kan det sagtens være, at der er overskud af el, som derefter skal optages af det bagvedliggende el-system og transporteres og bruges andetsteds. I princippet kan et normalt forbrug med en forbrugsspids og produktion af el fra solceller, når solen skinner, tegnes som nedenstående. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 53

Betalingen for denne anvendelse og ekstra belastning af el-nettet er afklaret i Danmark, idet ejere af solceller på bygninger skal betale en ekstra afgift, som kan dække den omkostning og manglende indtjening, som solcellerne påfører el-nettet og dermed alle forbrug som helhed. Det betyder, at det bagvedliggende el-net i denne situation skal dimensioneres til at kunne optage helt nye mønstre for tilførsel af el til lokalområder. Hvor det tidligere var en meget konstant og forudsigelig situation bliver situationen nu præget af store og pludselige forskelle i, hvor meget el, lokalområdet skal have tilført udefra. Det stiller store krav til el-nettet, til produktionsfleksibilitet og evt. til indbygning af lagringsfaciliteter uden at der herved vil ses en mindskelse af det årlige maksimale behov for tilførsel af el. Sådanne nye krav til det bagvedliggende el-net medfører behov for indbygning af nye elementer i el-nettet, og dermed fører det til en dyrere funktion af det samlede el-net. Især i Tyskland har de store tilskud til opsætning af store solcelleanlæg medført, at der nu er problemer i dele af det tyske el-net. Denne problemstilling kræver omfattende og ofte ganske kostbare indsatser for at fastholde forsyningssikkerheden og både undgå overbelastninger af nettet og for at kunne optage de større udsving i energibehov eller overskydende produktion i resten af energisystemet. Ses særligt på betalingen fra de pågældende bygninger til drift af el-net og el-produktion og backup, så er det danske distributionsnet betalt via en betaling for transporteret el til bygningen. Denne mængde transporteret el vil falde med en stigende indpasning af solceller, som jo vil producere el, som kan benyttes til forbrug i bygningen uden at have været ude på el-nettet. Men omkostningen for nettet vil være stigende, dels fordi det maksimale behov for tilførsel af el til bygninger vil være det samme på en overskyet dag, mens solcellerne stiller krav om en forstærket fleksibilitet til at klare de nu markante og hurtige sving i husets el-behov. Denne rapports hovedfokus er at identificere og beskrive de forhold, som har betydning for, om det set over en bred kam fortsat er fornuftigt at tilskynde til en sådan placering af solceller gennem energikravene i Bygningsreglementet, hvis produktion af strøm måske systemmæssigt bedre og mere økonomisk for det samlede energisystem kan placeres andre steder. 5.2.11 PLADSPROBLEMER VED PLACERING AF SOLCELLER PÅ TAGFLADER Solceller tager plads på bygningen. Især pladsen på bygningstagene er eftertragtet til placering af solceller. På enfamilieshuse er dette ikke noget problem, da tagfladen er stor i forhold til den mængde VE-el, som solcellerne kan producere, og som kan indregnes i opfyldelsen af energirammen. For større bygninger begynder det allerede at knibe med at finde plads på anvendelige tagflader ved bygninger med tre eller fire etager. Ved maksimal udnyttelse af muligheden for medregning af solceller til opfyldelse af energirammen vil de nødvendige solceller fylde hele tagfladen med brugbar solorientering. Og så er der ikke plads til andre formål. For en tagflade kan bruges til ganske mange andre ting end lige til solceller. Der kan være tale om, at man måske gerne vil udnytte tagfladen til terrasser eller lignende med sociale funktioner. Her vil man i høj grad efterspørge tagflader med mulighed for sydvendt orientering, hvilket jo kommer i konflikt med placering af solceller. Tagflader kan i bymæssige områder bruges til (i begrænset omfang) at forsinke tilstrømning til kloaksystemet af regnvand ved større regnskyl. Dette kan gøres med oplægning af grønne tage med tilpasset vegetation, eller det kan gøres ved oplægning af tage med pålagt materiale til opsugning og efterfølgende afgivning af regnvand. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 54

Selv om effekten ikke er så stor, så er synligheden stor. Denne funktion er vanskeligt forenelig med opsætning af solceller. Visse typer tagbelægning kan endvidere aktivt reducere luftforureningen med NOx. Dette kan særligt være relevant for bygninger, der er placeret i stærkt trafikerede byområder med stor koncentration af NOx i luften. Denne funktion kræver dog tilkomst af sol, og er vanskeligt forenelig med opsætning af solceller. Endvidere er der stort set altid en risiko for genskin mod naboer ved placering af solceller på tagflader. 5.2.12 ARKITEKTONISKE UDFORDRINGER VED MEDREGNING AF VE-EL De fleste arkitekter har den holdning, at det optimale er at bruge arkitekturens virkemidler til at reducere energibehovet i bygningen. Det bør optimalt være sådan, at bygningen i sig kan leve op til energirammen uden hjælp fra teknik og produktion af el. Men samtidig giver mange udtryk for at, når det gælder energikravene for Bygningsklasse 2020, er det næsten umuligt at nå i mål med energirammen uden at medregne produceret VE-el. Med den nuværende bygningsteknologi, vil det være en udfordring for selv de mest specialiserede arkitekter. I hvert tilfælde hvis der ikke skal gås alt for meget på kompromis med øvrige arkitektoniske hensyn, som f.eks. påvirker brugernes livskvalitet. Derfor udgør muligheden i Bygningsreglementet for at medregne VE-el produceret på eller nær ved bygningen i energirammen, for mange en kærkommen kompensationsmulighed. Der er generelt i byggebranchen en tendens til at produktion af VE-el, primært opnået gennem opsætning af solceller på tagene, anvendes til at kompensere for, at bygningen ikke i sig selv overholder energirammen. Det ses tit, at arkitekter efteropsætter VE-anlæg på grund af ikke-optimal projektering (fx for lidt isolering eller for store glasarealer). På samme vis er det almen praksis i branchen at benchmarke på, hvor stort solcellearealet er, når man projekterer nye bygninger. Men det er ikke udelukkende en positiv holdning, der præger faggruppen, da der også er en række problematikker forbundet med at integrere VE-anlæg i bygningsmassen. VE-anlæg på eller nær ved bygningerne er i mange tilfælde noget, der efterspørges af bygherrerne. Der er nemlig stor signalværdi i lige netop solceller og vindmøller, fordi det er en synlig måde at signalere til omverdenen, at man har en grøn bevidsthed. Selvom det er positivt, at bygherrerne har mulighed for at bidrage til den grønne omstilling af energisystemet ved at producere VE-el, kan det desværre betyde at andre bæredygtige løsninger eller optimering af energieffektivitet, bliver overset. At VE-anlæg er blevet så udbredte i byggeriet, er en markant æstetisk udfordring for arkitekterne. De mener nemlig, at det er svært at integrere VE-anlæg på en pæn måde i bygningerne. Dette er særligt et problem ved renovering af eksisterende bygninger eller for kvarterer med særlige arkitektoniske udtryk. De frivillige energiklasser til renovering i Bygningsreglementet er skåret over en fællesnævner, hvilket gør det svært at nuancere mellem forskellige bygningstyper. Ved nybyggeri er det nemmere at vælge byggematerialer med integrerede VE-løsninger, i f.eks. solafskærmning og tagbelægning. Men selvom der er sket en stor udvikling på designet af integrerede løsninger, synes de fleste arkitekter stadig, at den æstetiske kvalitet er for dårlig. Desuden har solcellerne generelt en kortere levetid end de byggematerialer, som de er blevet integreret i, hvilket fører til uhensigtsmæssigheder på sigt. I alle tilfælde bliver prisen for VE-anlæg fraregnet budgetrammen, og dermed taget fra kvaliteten af selve byggematerialerne. På den ene side er arkitekter altså glade for muligheden af at bruge produceret VE-el som et værktøj til at overholde den stramme energiramme. Men på den anden side oplever de vanskeligheder med at skulle integrere VE-anlæg på bygningen eller nær ved, på en måde der både sikrer kvaliteten af byggeriet og ser pænt ud. Derfor er der også forskellige holdninger til muligheden af at fjerne den mulighed fra Bygningsreglementet. Nogle håber, det kan blive en løftestang for yderligere innovation i branchen, hvis VE-el ikke længere kan modregnes. Andre frygter at konsekvensen ved at skulle leve op til en stram energiramme uden kompensationsmuligheder, kan føre til en uniform og overisoleret bygningsmasse fuld af kompleks sårbar teknologi. De sætter pris på at have den kompensationsmulighed, som produceret VE-el udgør. Dog er det ikke afgørende for dem, hvorvidt VE-el produceres på / nær ved bygningen, eller på et mere centralt sted. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 55

Arkitekterne er enige om, at et ambitiøst Bygningsreglement med komponentkrav er et absolut gode for branchen, da det sætter kursen og skaber konkurrencedygtige kompetencer. Men flere ønsker, at et kommende Bygningsreglement vil fokusere mindre på driftsenergien i bygningerne og mere på den energi, som er indlejret i selve byggematerialerne. På samme måde er der også nogle, som ønsker muligheden for en større fleksibilitet i komponentkravene. n KONSTATERING 14 Arkitekterne er delte i holdningen til VE-el i energirammen. På den ene side er det godt at have en kompensationsmulighed med VE-el for store bygninger, som skal tilgodese mange kvaliteter. På den anden side er det ikke let at integrere VE-el på en arkitektonisk smuk måde. Komponentkravene sætter en defineret overligger og begrænser dermed også i en vis udstrækning designmulighederne. Især for de store bygninger. At kunne slække på energikravene enkelte steder i bygningen mod at stramme dem tilsvarende i andre dele af bygningen, mener nogle arkitekter vil give større frihedsgrader til at designe en bygning, hvor brugerkomforten er i højsædet. Der er dog også arkitekter, som advarer imod fleksibilitet i komponentkravene, da de mener at overkompensering aldrig er fornuftigt i en totaløkonomisk betragtning. Ovenstående er skrevet på baggrund af samtaler, som DØR har haft med arkitektfaglige nøglepersoner. En mere fyldig beskrivelse af pointerne fra samtalerne kan læses i denne rapports Bilag 5: Beskrivelse af arkitektfaglige perspektiver. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 56

6 EFFEKTER AF BORTFALD AF MEDREGNING AF VE-EL I ENERGIRAMMEN I BR20 Vægtningen i Kapitel 5 af fordele og ulemper ved medregning af VE-el produceret på eller nær ved bygningen, giver et klart fingerpeg om, at der bør arbejdes hen mod en adskillelse mellem produktion af VE-el og krav til bygningens energiformåen for VE-el i BR20 (eller snarest muligt derefter). I de resterende kapitler af denne rapport gennemgås dels effekterne af et bortfald af muligheden for at medregne VE-el i bygningers energirammer. Dels fremlægges forslag til nødvendige justeringer i både BR20 og i forbindelse med eventuelle kommende tidligere tillæg til Bygningsdirektivet og VE-direktivet, således at både bygninger og energisystem kan udvikles og indrettes omkostningseffektivt. En ændring af reglerne for, hvordan vedvarende energiproduktion kan medregnes til opfyldelse af energirammen i Bygningsreglementet, vil naturligvis have nogle økonomiske effekter for byggeriet og incitamenterne for placering af VE-produktion på bygninger eller andetsteds i energisystemet. Disse økonomiske effekter af en omlægning af reglerne skal gerne skabe større omkostningseffektivitet i den grønne omlægning af energisystemet og herunder et samspil med bygninger. Ydermere vil konsekvenserne formentlig være lidt forskellige alt efter hvilken forsyningsform, som de pågældende bygninger får energi fra. Et bortfald af muligheden for indregning af VE-el vil betyde, at der vil være en manko i opfyldelsen af energirammen i en optimalt placeret bygning, som lige netop opfylder alle komponentkravene i Bygningsreglementet i forhold til energikravene i Bygningsklasse 2020. Denne beregning af mankoen er således en minimumsberegning. Nogle komponenter er efterfølgende udviklet betydeligt både i effektivitet og i omkostning, således at de nu stort set indgår som standard i danske bygninger med en højere effektivitet end minimumskomponentkravet. Den øjeblikkelige manko kan også forstås som de energieffektiviseringstiltag ud over komponentkravene, som er nødvendige for at opfylde energirammen, og som i BR15 og Bygningsklasse 2020 kan opfyldes med en produktion af VE-el på eller "nær ved" bygningen. På hvilken måde mankoen bedst opfyldes afhænger således også af, hvor meget den samfundsøkonomiske omkostning har været større ved at opsætte VE-el produktion på eller "nær ved" bygningen i forhold til at placere denne VE-el produktion et mere optimalt sted i det samlede energisystem. Denne beregning ligger dog uden for dette projekt. I dette kapitel fremlægges en beregning af mankoen på baggrund af minimumskomponentkravene, og der opstilles forslag til justeringen til opfyldelse af energikravene ved bortfald af indregning af VE for forskellige bygningskategorier og opvarmningsmetoder. 6.1 BEHOV FOR EN KOMPENSATIONSMULIGHED FOR SÆRLIGE BYGNINGER Udover, at bygninger efter Bygningsklasse 2020 sandsynligvis generelt har svært ved at klare energirammen uden at anvende muligheden for indregning af VE-el produceret på bygningen eller "nær ved", vil der være en række bygninger, som af andre grunde vil have særlig svært ved at undvære VE-el muligheden for at opfylde energirammen til nye bygninger. Vedrørende effekten for eksisterende bygninger af udtag af medregning af VE-el, se Kapitel 7. Det gælder især for store bygninger, bygninger, som skal opfylde særlige formål og derfor have særlige ydeevner, såsom sygehuse m.v. og bygninger, som bare generelt må opføres på steder, hvor forholdene grundlæggende er DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 57

energimæssigt dårligere end referencebygningen f.eks. fordi lokalplanlægningen kan stille krav. For at imødekomme disse krav anvendes normalt muligheden for at kompensere for manglende overholdelse af energirammen (evt. inkl. tillæg) ved opsætning af VEel produktion på bygningen (typisk ved brug af solceller). Fjernes denne mulighed for kompensation via VE-el, står disse bygninger tilbage med en udfordring, idet de således risikerer at skulle opføres med unormalt tykke ydervægge, eller med meget avancerede systemer til intern genanvendelse af energi m.v. Ved bortfald af muligheden for at kompensere i opfyldelsen af energirammen med VE-el, må det anses for nødvendigt, at der skabes andre muligheder. Se Kapitel 9. Kan det ikke lade sig gøre helt at fjerne muligheden for indregning af VE-el af hensyn til overholdelse af kravene i Bygningsdirektivet og af andre grunde, kan der være andre muligheder for at tilgodese de store bygningers særlige behov. I Kapitel 2 konstaterede vi, at for mindre nybyggede bygninger er det ikke energirammen, men derimod komponentkravene, som er bestemmende for bygningens energibehov, hvis muligheden for maksimal VE-el bliver udnyttet. Dette åbner op for en mulig løsning (inden for rammerne af eksisterende Bygningsdirektiv og VE-direktiv), hvor muligheden for indregning af VE-el reduceres mærkbart fra de 25 kwh/m². Energirammen i BR20 bør i denne forbindelse lempes lidt for alle typer bygninger, mod at komponentkravene til gengæld blev fastholdt eller endog skærpet i forhold til den teknologiske udvikling. Her kunne muligheden for indregning af en begrænset mængde VE-el i hvert fald i endnu en periode fortsættes, idet det så formentlig i praksis kun ville være de større og mest komplekse bygninger, som har brug for denne mulighed. 6.2 BEREGNING AF MANKO FOR OPFYLDELSE AF ENERGIRAMMEN PÅ BASIS AF KOMPONENTKRAV SBI 2011 I forbindelse med udarbejdelsen af krav til Bygningsklasse 2020 gennemførte SBi i 2011 en beregning af mankoen for opfyldelse af energirammen på basis af komponentkravene 7. Beregningen tog udgangspunkt i en energiramme for boliger på 20 kwh/m² pr. år til opvarmning, køling, ventilation og varmt vand samt en energiramme på 25 kwh/ m² pr. år til opvarmning, køling, ventilation, varmt vand og belysning for kontorer, handel, skoler og institutioner. SBi foretog beregninger for de fire bygningseksempler, som er angivet i Tabel 9. Tabel 9 Energiramme i kwh/m² pr. år for forskellige bygningseksempler BR08 BR10 2015 2020 forslag 150 m² enfamiliehus 84,7 63,5 36,7 20 1.000 m² etageboliger 72,2 54,2 31 20 10.000 m² skole 95,2 71,5 41,1 25 1.000 m² kontorbygning 97,2 73,0 42 25 300 m² børneinstitution 102,3 76,8 44,3 25 7 Dokumentets titel er: Beregningsbilag til udkast til 2020-klasse. (22.3.2011) DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 58

Bygningerne forudsattes udført, så de lige netop opfylder kravet til klimaskærmen, og det blev valgt at installere solceller for den manglende del op til energirammen (mankoen). Der blev anvendt en fjernvarmefaktor på 0,6 og en elfaktor på 1,8. Det dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre er højst 3,7 W for bygninger i en etage, 4,7 W for bygninger i 2 etager og 5,7 W for bygninger i 3 etager eller mere. Forudsætningerne vedrørende energiforbedringer i de fire eksempel-bygninger er beskrevet i Bilag 6: Uddrag af eksempelsamling for Bygningsklasse 2020. Oplysningerne stammer fra Energistyrelsens hjemmeside. Forudsætningerne vedrørende energiforbedringer i de fire eksempel-bygninger er kort beskrevet: Enfamiliehuset er udført ekstra tæt og med 400 mm isolering i loft, 370 mm i gulv, 250 mm i en tung ydervæg og kompositvinduer med 3-lags energiruder. Huset har et ventilationsanlæg med ekstra god varmegenvinding og lavt elforbrug. Rækkehuset er isoleret med 370 mm i terrændæk, 350 mm i loft, 250 mm i skråvægge, 300 mm i trempelvægge, 250 mm i tunge ydervægge og gavle samt 2 skifter letklinkerbeton i både yder- og indervægsfundamenter. Huset har A-mærkede vinduer samt solafskærmning og forbedret ventilation om sommeren. Etagehuset er isoleret med 300 mm i loft, 190 mm i tunge ydervægge og 100 mm i kælderdæk samt ekstra isolering i vindues- og dørfalse. Vinduer er A-mærkede. Kontorhusets klimaskærm er ekstra tæt, har 350 mm isolering i taget, 190 mm i gavle, 250 mm i brystninger, 125 mm i gulv-konstruktionen, vinduer med kompositrammer og 3 lag energiglas. Huset har behovsstyret ventilation med bedre varmegenvinding og mere effektiv belysning med bevægelsesfølere, zoneopdeling samt dagslysstyring. De skærpede klimaskærmskrav, som blev foreslået til Bygningsklasse 2020, gav størstedelen af den krævede energibesparelse. Mankoen, der blev forudsat dækket med solceller, fremgår af Tabel 10 nedenfor. Tabel 10 Resulterende energiforbrug af skærpede klimaskærmskrav og indregning af energifaktorer. Manko til at opfylde energirammen. Enfamiliehus Rækkehus Etageejendom Kontorhus Energiramme 20,0 20,0 20,0 25,0 Fjernvarme manko 5,2 3 7,0 9,5 Varmepumpe manko 5,4 1,2 7,3 10,0 Note: Bygningerne er fjernvarmeforsynede eller opvarmet med varmepumpe og overholder et skærpet krav til klimaskærmen i 2020. Energiramme og manko i kwh/m² pr. år. Det ses, at mankoen stort set er af samme størrelsesorden uanset om bygningen forsynes med fjernvarme eller varmepumper, samt at mankoen er lavest for rækkehuset. DTU har i analysen Komponentkrav, konkurrence og eksport påvist, at det allerede i 2011 teknisk kunne lade sig gøre at opfylde mankoen med yderligere isolering og andre byggetekniske tiltag. Disse tiltag var dog meget privat- og samfundsøkonomisk urentable i datidens priser. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 59

6.3 BEREGNING AF MANKO FOR OPFYLDELSE AF ENERGIRAMMEN PÅ BASIS AF KOMPONENTKRAV RAMBØLL 2015 I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport og som led i Dansk Fjernvarmes arbejde for teknologisk ligestilling mellem varmepumper og fjernvarme i Bygningsreglementet, bad Dansk Fjernvarme Rambøll om at beregne mankoen for opfyldelsen af energirammen på basis af komponentkravene for bygninger med forskellig varmeforsyningsform. Rambøll har i notatet Sammenligning i Be10 mellem varmepumper og fjernvarme af 7. juli 2015 anvendt de samme grunddata som SBi, og de når frem til samme manko for bygninger forsynet med fjernvarme hhv. varmepumpe ved anvendelse af de gældende energifaktorer. Rambølls notat har dog fokus på forskelsbehandlingen af varmepumper og fjernvarme. For så vidt angår individuelle varmepumper påpeger Rambøll og Dansk Fjernvarme, at den forudsatte virkningsgrad (COP) for varmepumpen på 3,3 er for lav for fremtidens varmepumper. Såfremt der anvendes en SCOP værdi for varmepumper på 4,5 fås den i Tabel 11 viste manko uden indregning af VE-el. (I notatet justeres for forskel mellem COP og SCOP). Tabel 11 Effektfaktorens betydning for mankoen ved forsyning af Bygningsklasse 2020 bygninger med individuel varmepumpe. KWh/m² pr. år. Enfamiliehus Rækkehus Etageejendom Kontorhus Energiramme 20,0 20,0 20,0 25,0 Fjernvarme manko u. VE-el 14,6 9,2 18,7 38,8 Varmepumpe manko u. VE-el, COP 3,3 iflg. DF Varmepumpe manko u. VE-el, SCOP 4,5 iflg. DF 13,8 8,2 19,3 39,4 5,2 1,0 12,2 36,1 Det fremgår af Tabel 11, at mankoen i kwh/m² pr. år for boliger forsynet med individuel varmepumpe reduceres voldsomt, og for rækkehuse næsten reduceres til 0, når varmepumpens effektfaktor øges fra COP 3,3 til SCOP 4,5. Af Energistyrelsens Varmepumpeliste fremgår det, at der allerede findes godkendte anlæg på det danske marked med SCOP værdier på over 5. Dette gælder både for jordvarme og for udeluftbaserede anlæg. Se Bilag 4 til denne rapport: Eksempler fra Varmepumpelisten. Rambøll og Dansk Fjernvarme finder, at der for at fastlægge balancepunktet i reguleringen mellem fjernvarme og varmepumper bør anvendes en SCOP værdi på mindst 4,5 for individuelle varmepumper. Videre anfører Dansk Fjernvarme, at det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er uhensigtsmæssigt, at individuelle varmepumper i bestemmelserne i Bygningsreglementet tilgodeses urimeligt i forhold til store varmepumper inden for fjernvarmesystemet. Dette er en følge af, at al fjernvarme er tillagt en energifaktor på 0,6 for Bygningsklasse 2020, mens individuelle varmepumper så at sige via energieffektivitet selv kan fastlægge en effektiv energifaktor for den resulterende varme. Store varmepumper har normalt højere effektivitet end mindre varmepumper, og desuden bidrager de mere til fleksibiliteten i det samlede energisystem. Udgangspunktet er, at Bygningsreglementets krav til bygningen bør være de samme uanset opvarmningsform, da bygningens levetid er længere end varmesystemet, og det ofte ændres flere gange i bygningens levetid. Dette kompliceres af den nuværende regulering på basis af justeringer af både energifaktorer og tilladelig medregning af VE-el produceret på eller "nær ved" bygningen. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 60

Det anføres, at det derfor kunne være en ide at se på muligheden for at bruge selve behovet for nyttiggjort varme som udgangspunkt for Bygningsreglementets energikrav. 6.4 ØKONOMIEN I NYBYGGERI UDEN MEDREGNING AF VE-EL Økonomien i placering af solceller på matriklen oftest på bygningen til opfyldelse af energirammen blev under arbejdet med udformningen af Bygningsklasse 2020 i marts 2011 vurderet som det billigste virkemiddel både efter en privatøkonomisk og en samfundsøkonomisk kalkulation til at opnå den krævede ekstra reduktion af energiforbruget udover, hvad komponentkravene tilsagde. På det tidspunkt gjaldt nettoafregningsordningen på årsbasis, hvor produktion af solcelle-el og forbrug af el i bygningen blev modregnet i købet af el på årsbasis, hvilket gav en markant stor fritagelse for betaling af afgifter m.v. for købt el, når denne blev produceret på matriklen. I Bygningsreglementet kunne den producerede VE-el modregnes i behovet for tilført el på samme betingelser. Dette er som nævnt tidligere ændret i de økonomiske rammebetingelser siden, så der tilskudsberegningsmæssigt nu kun er fritaget for afgiftsbetaling m.v. ved sammenfald mellem produktion af solcelle-el og elforbrug i bygningen på timebasis. I BR10 blev medregningen af VE-el i energirammen reduceret til maksimalt at kunne udgøre det faktiske elforbrug til de funktioner i bygningen, som var omfattet af BR10 s energikrav. I BR15 er denne regel erstattet af en maksimal grænse på 25 kwh/m² regnet i primær energi, som tidligere nævnt. Hvis der, som følge af et ophør af muligheden for at modregne VE-el produceret på VE-anlæg på matriklen, justeres fuldt op på energirammen til de fire forskellige bygningskategorier, så hele den fremkomne manko elimineres, vil ekstraomkostningen i sagens natur være nul for en standardbygning. For komplicerede bygninger vil elimineringen af den fremkomne manko med forhøjelser i energirammen ikke nødvendigvis gå i nul, da sådanne bygninger ofte har et behov for at kompensere for vanskelig overholdelse af energirammen med yderligere opsætning af VE-el. Hvis det derimod vælges ikke fuldt at justere energirammen opad, vil der skulle ske en ekstra indsats ud over de grundlæggende komponentkrav også for standardbygninger. Denne justering kan være noget dyrere end at opsætte anlæg til produktion af VE-el, idet det dog forventes, at produktudvikling og prisudvikling for flere - om ikke alle de omfattede komponenter i bygningen - næsten af sig selv vil sikre opfyldelse af en strammere energiramme. Især indsatser for at reducere energiforbruget til produktionen af varmt brugsvand anvendes allerede for at nå energirammen i Bygningsklasse 2020 og kan yderligere åbne mulighed for, at energirammen kan strammes en smule uden, at dette vil påvirke bygningens samlede energibehov. Det skal bemærkes, at såfremt der fortsat under eksisterende og kommende rammebetingelser for især solceller er privatøkonomiske gevinster ved opsætning, er der intet i denne redegørelse uanset indregning af VE-el eller ej, som forhindrer en opsættelse baseret på en privatøkonomisk kalkule eller blot af egen fri vilje og dermed opnåelse af de økonomiske fordele, som de vedtagne rammebetingelser giver grundlag for. Fjernelse af muligheden for indregning af bygningsrelateret fællesejet VE-el-produktion nær ved matriklen i energirammen vil være underlagt samme økonomiske overvejelser som for solceller og minivindmøller på matriklen. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 61

7 EFFEKTER AF BORTFALD AF VE-EL OG SKIFT I ENERGIFAKTORER FOR EKSISTERENDE BYGNINGER Eksisterende bygninger i almindelig drift og vedligehold er ikke omfattet af en egentlig energiramme. Der kan derfor ikke på samme måde som ved nye bygninger tales om en justering af energirammen, hvis muligheden for at indregne 25 kwh/m² primærenergi fjernes i BR20. Eksisterende bygninger kan dog alligevel blive berørt at et bortfald af medregning af VE-el i energirammen på flere måder. 1. Først og fremmest kan et bortfald af muligheden for indregning af VE-el og en eventuel opjustering af energirammerne samt en mulig yderligere kompensationsordning have en effekt på udformningen af bygningen og deres samspil med energisystemet, som igen smitter af på valget af teknologi og metoder ved renovering af eksisterende bygninger. 2. Dernæst vil bortfald af indregning af VE-el enten medføre et bortfald af medregning af VE-el i de to nye frivillige renoveringsklasser, som er indført i BR15 - eller føre til forskellige beregningsgrundlag for eksisterende bygninger og for bygninger opført efter et BR, hvor indregningsmuligheden er udtaget. 3. Endelig vil et bortfald af indregning af VE-el (eller en justering af indregningen) betyde, at energimærkerne enten vil få et lidt forskelligt udtryk hen over årene, da VE-el medregnes i energimærkefastlæggelsen eller at energimærkningen foretages på forskelligt grundlag for eksisterende bygninger og for bygninger opført efter et bygningsreglement, hvor muligheden for indregning af VE-el er udtaget. Beregningen af den medgåede primære energi i de to frivillige energiklasser i BR15 er fastlåst til at skulle beregnes med de gamle energifaktorer for el på 2,5 og fjernvarme på 1,0 og vil derfor ikke blive påvirket af en reduktion af disse energifaktorer for nye bygninger for fjernvarme i BR15 og for fjernvarme og el i Bygningsklasse 2020. Den løbende justering af energifaktorerne for nye bygninger vil kun have betydning for grundlaget for beregning af energimærkerne for nye bygninger og vil føre til, at energimærkerne for nye bygninger efter BR15 og Bygningsklasse 2020 ikke helt kan sammenlignes på faktisk energiforbrug. 7.1 DE TO FRIVILLIGE RENOVERINGSKLASSER Den største effekt med henblik på en reduktion af det danske energiforbrug til opvarmning og drift af bygninger opnås ved at forstærke indsatsen for renovering af eksisterende bygninger. Det er imidlertid svært at opstille egentlige energirammekrav til renovering af bygninger, da bygninger er meget forskellige, og fordi der ofte kun renoveres en eller flere dele af bygningen som følge af nedslidning eller reparationsbehov. Derfor stilles energikrav ved renovering af bygninger principielt på to måder i Bygningsreglementet: 1. Der er krav om, at ved udskiftning eller renovering af en hel bygningsdel, skal denne føres op til standarden for nybyggeri. Dog gives der mulighed for kun at gennemføre fuld opgradering, hvis dette er privatøkonomisk rentabelt. 2. Der er energimæssige krav til komponenter, som isættes en eksisterende bygning ved renovering. De stadige stramninger af energikravene til nye bygninger har imidlertid den effekt, at forskellen mellem de eksisterende bygninger og nye bygninger bliver stadig større. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 62

Det betyder, at kravet om at løfte den energimæssige standard efter renoveringen til dagens standard for nybyggeri - for den renoverede del - bliver vanskeligere og vanskeligere at opnå med en positiv rentabilitet. Som beskrevet i denne rapports Kapitel 1 er der indført to nye renoveringsklasser 1 og 2 i BR15. Tanken bag renoveringsklasserne er, at bygningsejerne ved en renovering gives mulighed for at slippe for de stramme krav til opgradering af enkelte bygningsdele til dagens standard og i stedet kan gennemføre tiltag, som samlet set bringer bygningen op på et kvalitetsmæssigt og energimæssigt højere stade. Renoveringsklasse 1 kræver, at der for den samlede bygning - der bruges til boligformål o.lign. - nås et energibehov på maksimalt 52,5 kwh/m² tillagt 1650 kwh pr år divideret med det opvarmede areal. Tillægget udligner forskellen mellem store og små bygninger. For renoveringsklasse 2 er det tilsvarende tal for boliger 110 kwh/m² pr år tillagt 3200 kwh/m² pr år divideret med det opvarmede areal. Muligheden for indregning af 25 kwh/m² regnet i primærenergi gælder også for de to renoveringsklasser. For begge renoveringsklasser er der derfor stillet et absolut krav om, at behovet for tilført energi skal reduceres med 30 kwh/m² regnet i primærenergi. Dette krav skal sikre, at hensigten med renoveringsklasserne, nemlig at der sker en energimæssig forbedring af selve bygningen, fastholdes. Da installation af VE-el produktion på bygningen (eller på matriklen) ofte er privatøkonomisk billigere på grund af nettotimeordningen end yderligere tiltag i bygningen - især for store bygninger - vil udformningen af kravene til renoveringsklasserne tilskynde til opsætning af VE-el. En konsekvens af denne regel kan dog være, at der hermed er indsat en tilskyndelse i BR15 til også at opsætte f.eks. solcelleanlæg på bevaringsværdige bygninger, hvor dette af arkitektoniske årsager kan vurderes uhensigtsmæssigt. Det vil groft sagt med de nye renoveringsklasser være lettere for en grim bygning at opfylde kravene i renoveringsklasserne for maksimalt tilført energi end for en smuk bygning. Konsekvensen af et helt eller delvist bortfald af muligheden for at medregne produceret VE-el på eller "nær ved" bygningen til opfyldelsen af de to renoveringsklasser er således nogenlunde parallelt med konsekvenserne for nybyggeri. Et delvist eller fuldstændigt bortfald vil formentlig på lige fod med et bortfald for nybyggeri kræve, at der sker justeringer i Bygningsdirektivet. Hvis der sker bortfald af indregning af VE-el, vil muligheden for at nå energirammerne i de to opstillede frivillige renoveringsklasser, blive reduceret med 25 kwh/m² regnet i primærenergi. Hvis muligheden for indregning af VE-el i energirammen for de nye renoveringsklasser fjernes med BR20 eller efterfølgende, vil der skulle tages beslutning om, hvad dette betyder for energimærkningen af bygninger. Enten skal VE-el fortsat kunne indregnes i energirammen og dermed til forbedring af energimærket for bygninger, som er opført før bortfaldet af muligheden. Herved skabes en situation, hvor energimærkerne gradvist vil blive beregnet på forskelligt grundlag for gamle og nye bygninger. Eller også skal grundlaget for energimærkerne for eksisterende bygninger justeres ved genberegning, således at eventuel produktion af VE-el ikke mere kan medregnes i energirammen og dermed heller ikke i energimærket. Ved vurdering om udtag bør det fastlægges, hvilken betydning, det skal have for grundlaget for energimærkningen. Problemet vurderes dog nok mere teoretisk end stort. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 63

n KONSTATERINGER 15 16 Et bortfald af muligheden for at indregne VE-el til opfyldelse af energirammen for de to frivillige renoveringsklasser vil medføre samme behov for justering af energirammen i renoveringsklasserne som for energirammen ved nybyggeri. Et bortfald af muligheden for indregning af VEel til at opfylde energirammen kan enten føre til forskellige grundlag for beregning af gamle og nye bygningers energiforbrug eller komme til at påvirke enkelte eksisterende bygningers beregnede energiforbrug. For bygninger, der opføres efter bygningsklasse 2020, anvendes en faktor for el på 1,8 og for fjernvarme en faktor på 0,6. For andre former for varme anvendes en faktor på 1,0 og den relevante nyttevirkning. Ved tilslutning af ny bygning til en eksisterende kedel, som også forsyner eksisterende bygninger, anvendes en faktor på 1,0. Dette gælder også for udnyttelse af spildvarme fra produktionsanlæg eller lignende. For bygninger, der overholder renoveringsklasserne, anvendes en faktor 2,5 for el. For fjernvarme anvendes en faktor på 1,0. For andre former for varme benyttes en faktor på 1,0 og den relevante nyttevirkning. Kilde: Udpluk fra Bilag 6 i BR15 l ANBEFALING C Det bør i givet fald fremgå af Bygningsreglementet og tilhørende vejledning, hvordan et udtag af muligheden for medregning af VE-el i opfyldelse af de frivillige renoveringsrammer i Bygningsreglementet skal indregnes i energirammen. 7.1.1 ANVENDELSE AF ENERGIFAKTORER I DE TO RENOVERINGSKLASSER BR15 fastlægger i Bilag 6, at energifaktorerne til brug for opfyldelsen af de to frivillige renoveringsklasser fastholdes på 2,5 og 1,0 i forbindelse med opgørelse af energiforbruget i primær energi både før og efter renoveringen. Sammenvejning af energiformer De fleste bygninger forsynes med mindst to forskellige energiformer. Ved sammenvejning af disse forsyningsformer anvendes forskellige faktorer. For bygninger, der opføres efter mindstekravene i BR15, anvendes en faktor 2,5 for el ved sammenvejning med varme. For fjernvarme anvendes en faktor på 0,8. For andre former for varme benyttes en faktor på 1,0 og den relevante nyttevirkning. Dette betyder, at der i praksis med BR15 indføres forskellige energifaktorer for eksisterende bygninger uanset om disse er gennemgribende renoveret og for nye bygninger opført efter BR15 og Bygningsklasse 2020. Sammenlignes med bestemmelserne i Bygningsdirektivet, så ses der ikke at være taget hensyn til at energifaktorerne kan og vil ændres over tid med et skift i energisystemerne til vedvarende energi. Forskellige energifaktorer alt efter bygningens oprindelige opførelsestidspunkt ses således ikke direkte at være i strid med Bygningsdirektivets bogstav. Modsat kan der af hensigten med Bygningsdirektivet udtrækkes, at energifaktorerne skal afspejle den primære energi, som anvendes til fremstilling af den faktisk brugbare energi i bygningen. Og her vil en betydelig differentiering i energifaktorer mellem nye og eksisterende bygninger for den samme type energi fra samme kilder formentlig være en utilsigtet effekt. Fastholdelsen af de gamle energifaktorer ved beregning af overholdelse af de to frivillige renoveringsklasser giver god mening i BR15, da energikravet i disse klasser er udformet som både et absolut krav efter renovering og et krav til en minimumsreduktion af bygningens energiforbrug - regnet i primær energi. Modsat gør fastholdelsen af de gamle energifaktorer i BR15 det også sværere at nå et lavt energiforbrug - regnet i primær energi - for eksisterende bygninger, som er DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 64

opvarmet med fjernvarme. For nye bygninger med fjernvarme regnes med en energifaktor på 0,8 (og dermed må de i praksis bruge 20 % mere varme). Eksisterende bygninger får ikke denne fordel ved renovering. Ved en eventuel fortsættelse af de to frivillige renoveringsklasser i et kommende BR20 vil skiftet i energifaktorer for nye bygninger opført efter Bygningsklasse 2020 (til hhv. 1,8 og 0,6) og en fastholdelse af energifaktorerne på hhv. 2,5 og 1,0 for de frivillige renoveringsklasser medføre en betydelig større forskel mellem beregningen af energiforbruget regnet i primær energiforbrug for renoverede og nye bygninger. Endvidere vil en fastholdelse af energifaktorerne på hhv. 2,5 og 1,0 ved renovering i et BR20 give store beregningsmæssige fordele ved skift til en effektiv varmepumpe, idet denne selv med fastholdelse af energifaktor for el på 2,5 let kan komme ned på en resulterende energifaktor for varmen fra varmepumpen på 0,6 til 0,8. Herved vil en bygning, som skifter opvarmning til individuel varmepumpe, kunne opnå et væsentligt faktisk reduceret energiforbrug - regnet i primær energi - uden at forbedre selve bygningens evne til at holde på varmen. n KONSTATERING 17 Skiftet i energifaktorer for nye bygninger, men med fastholdelse for eksisterende bygninger, vil skabe en større og større forskellighed mellem beregningsgrundlaget for energiforbruget - opgjort i primær energi - i renoverede bygninger i forhold til nye bygninger. l ANBEFALING D Der bør gennemføres en analyse af konsekvenserne for anvendelse af energifaktorer ved en evt. fortsættelse af de to frivillige renoveringsklasser i et kommende BR20. Analysen bør vurdere enten en fortsættelse med de gamle energifaktorer for beregning af energiramme i primær energi for renoveringsklasserne eller en reduktion af energifaktorerne til hhv. 1,8 og 06 - også for renoveringsklasserne. 7.2 ENERGIMÆRKERNE Den allerede vedtagne reduktion i energifaktorerne for nye bygninger opført efter BR15 eller Bygningsklasse 2020 vil få betydning for eksisterende bygninger. Alle energimærker i eksisterende bygninger er i dag beregnet med energifaktorerne 2,5 for el og 1,0 for fjernvarme, naturgas, olie og biomasse og 0,0 for anvendelse af solvarme og (øvrig) omgivelsesvarme. Når fjernvarmen i BR15 og Bygningsklasse 2020 får en ændret energifaktor og el i Bygningsklasse 2020 får ændret energifaktor, vil det få effekt på energimærkningen på en af to måder: Hvis energimærkerne for eksisterende bygninger og evt. også for de renoverede bygninger efter en af de to frivillige renoveringsklasser fortsat beregnes med energifaktorerne for el på 2,5 og for fjernvarme på 1,0 (og fastholdt for alle andre faktorer), vil vi fremover se energimærker for bygninger med stort set samme faktiske varmeforbrug, men med forskellige energimærker - beregnet som primær energi - efter byggeår eller efter bygningsreglement. Denne forskel vil f.eks. betyde, at ved dybe renoveringer, kan den renoverede bygning få tildelt et energimærke, som faktuelt er ringere end for en ny bygning med nøjagtigt samme lave energibehov. Hvis energimærkerne for eksisterende bygninger og dermed også for renoverede bygninger beregnes efter de nye energifaktorer for nye bygninger, vil energimærker og energiforbrug være sammenfaldende for alle bygninger - uanset om de er nye eller eksisterende - ved tildeling af nye energimærker. Det betyder, at i takt med, at der kommer mere og mere vedvarende energi ind i den samlede energiforsyning og dermed en lavere energifaktor, vil eksisterende bygninger få et beregningsmæssigt lavere forbrug - regnet i primær energi - uden at forbedringer foretages i bygningerne. Dette kan skabe forvirring omkring bygningers faktiske energibehov i kommende salgssituationer. Som under Kapitel 7.1. må det konstateres, at fremkomsten af forskellige energifaktorer for samme energitype, men differentieret efter bygningens byggeår og bygningsreglement, ikke er reguleret i Bygningsdirektivet. Udviklingen med forskellige energifaktorer og dermed DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 65

også energimærker baseret på forskellige faktiske energiforbrug i bygningen har næppe været tanken. n KONSTATERINGER 18 19 Skiftet i energifaktorer i BR15 og Bygningsklasse 2020 vil have væsentlig betydning for fastlæggelsen af eksisterende bygningers primære energiforbrug og dermed for energimærkerne. Skift i muligheden for medregning af VE-el i energirammen vil have betydning for fastlæggelsen af bygningens primære energiforbrug for bygninger, som hidtil har modregnet produktion af VE-el på eller "nær ved" bygningen i dennes energibehov. l ANBEFALINGER E F G Der bør gennemføres en redegørelse for, hvad ændringerne i energifaktorerne vil betyde for beregningen af det primære energiforbrug i bygninger og dermed for energimærket for eksisterende og nye bygninger. Samme redegørelse bør omfatte betydningen for energimærkningen af et udtag af muligheden for at modregne VE-el i bygningens energiramme. Det bør tydeligt fremgå i regler for energimærkeberegningen, hvordan skift i energifaktorer i BR15, i Bygningsklasse 2020 og mulighed for udtagning af indregning af VE-el skal håndteres. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 66

8 FORSLAG TIL JUSTERING AF REGLERNE I BR20 FOR MEDREGNING AF VE-EL PRODUKTION SBi har i notatet Beregningsbilag til udkast til 2020-klasse, den 22. marts 2011, vurderet behovet for tilførsel af energi til standard bygninger forsynet med fjernvarme hhv. varmepumpe. Rambøll har i notatet Sammenligning i Be10 mellem varmepumper og fjernvarme den 7. juli 2015 ligeledes vurderet dette, og er kommet frem til stort set samme konklusioner. Såfremt bygninger uden særlige krav og behov, som i BR15 er defineret som Bygningsklasse 2020, lige netop opfyldes af de for Bygningsklasse 2020 i BR10 indlagte komponentkrav m.v. uden indregning af solcelle- eller minivindmøllestrøm produceret på bygningen eller nær ved, vil der være behov for enten at gennemføre yderligere energibesparende foranstaltninger i bygningerne eller for at slække energirammen svarende til bortfald af mulighed for indregning af VE-el produceret på bygningen eller "nær ved". 8.1. ENERGIBESPARELSER VED BORTFALD AF INDREGNING AF VE-EL Energistyrelsen har i forbindelse med, at der stilles stadig skrappere energikrav udarbejdet en vejledning, som giver en række eksempler på tiltag, som ligger ud over komponentkravene, og som kan benyttes til opfyldelsen af mankoen mellem det faktiske energiramme-krav og en bygning udelukkende baseret på opfyldelsen af minimumskravene til bygningens komponenter og installationer. Vejledningen findes på Energistyrelsens hjemmeside. Bilag 6: Uddrag af eksempelsamling for Bygningsklasse 2020 til denne rapport indeholder uddrag af eksempelsamlingen. 8.2. FORØGELSE AF ENERGIRAMMERNE VED BORTFALD AF INDREGNING AF VE-EL Hvis muligheden for indregning af VE-el i energirammen under hensyn til de eksisterende energifaktorer ophører, kan der tænkes to scenarier. Den første mulighed indebærer, at man blot opjusterer kravene i BR20 til at kunne opfyldes med samme bygning, nu blot uden medregning af VE-el. Den anden mulighed indebærer, at man samtidig med fjernelsen af muligheden for indregning af VE-el justerer energirammen således, at der tages hensyn til den teknologiske udvikling og nogle af de tiltag, som i den mellemliggende tid stort set alligevel er blevet praksis for nye bygninger. Herved gives mulighed for ikke at forøge energirammen med det fulde bortfald af indregningen af VE-el. 8.2.1 ENERGIRAMME I BR20 UDEN EKSTRA TILTAG Hvis muligheden for indregning af VE-el til opfyldelse af den nuværende energiramme bortfalder med BR20 uden krav til yderligere energibesparende tiltag, vil der være brug for en forøgelse af energirammen svarende til det bidrag fra solceller, som fremgår af Tabel 10 i Kapitel 6.2. Dette behov fremgår af Tabel 12. Såfremt VE-el-produktion ikke kan medregnes, og der ikke foretages ekstra tiltag, vil energirammen skulle øges fra 20 kwh/m² til mellem 21,2 og 27,3 kwh/m² for boliger. For kontorhuset vil energirammen tilsvarende skulle øges fra 25 kwh/m² til 33,1 35 kwh/m². DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 67

Tabel 12 Energiramme uden ekstra tiltag. Fjernvarme- hhv. varmepumpe-opvarmning. KWh/m² Enfamiliehus Rækkehus Etageejendom Kontorhus Energiramme med VE-el 20,0 20,0 20,0 25,0 Energiramme uden VE-el, fjernvarme Energiramme uden VE-el, varmepumpe 25,2 23,0 27,1 33,1 25,4 21,2 27,3 35,0 Kilde: Eksempelsamling for Bygningsklasse 2020 bygninger, Energistyrelsen, marts 2011. Note: Bygningerne er fjernvarmeforsynede eller opvarmet med varmepumpe og overholder et skærpet krav til klimaskærmen i 2020. Energiramme og manko i kwh/m² pr. år. 8.2.2. ENERGIRAMME I BR20 MED EKSTRA TILTAG Ifølge Energistyrelsen er der ikke sket ændringer i komponentkravene til Bygningsklasse 2020 fra BR10 til BR15. Bortset fra, at ECO-design kravene nu anvendes som krav til installationer, som er omfattet heraf, og som tidligere var reguleret via mærkningskrav, hvilket faktisk medfører en svækkelse af de tidligere danske krav. Der er således ikke sket stramninger i komponentkrav til Bygningsklasse 2020 til trods for, at der løbende er sket tekniske forbedringer. Som tidligere nævnt har DTU påvist, at det allerede i 2011 var teknisk muligt at opfylde mankoen med yderligere isolering og andre byggetekniske tiltag. Disse tiltag var dog privat- og samfundsøkonomisk urentable i datidens priser. Antages det, som regneeksempel, at effektiviteten af nye bygningers klimaskærm mv. i perioden fra 2010 til 2020 i gennemsnit forbedres med 3 kwh/m² for boliger mv og 6 kwh/m² for kontorer mv, svarer dette til en reduktion af energirammen for Bygningsklasse 2020 på 15 % hhv. 24 %. I Tabel 13 og 14 ses det resulterende behov for tilførsel af VE hhv. energiramme uden VE-produktion ved en sådan effektivitetsforbedring. Et alternativ til fastlæggelse af effektivitetsforbedringer som det teoretiske regneeksempel på 3 kwh/m² hhv. 6 kwh/m² kan det overvejes, om det giver bedre mening at indføre et procentbaseret tillæg til energirammen pr. m² opvarmet etageareal differentieret efter de 4 bygningskategorier. Det forudsættes, at de forskellige standardbygningstypers behov for medregning af VE-produktion lige netop opfylder komponentkravene. Tabel 13 Energiramme med ekstra tiltag. Fjernvarmeforsynet bygning KWh/m² Enfamiliehus Rækkehus Etageejendom Kontorhus Basishus 2020 20,0 20,0 20,0 25,0 Energibehov 34,6 29,2 38,7 63,8 Energiramme med VE 20,0 20,0 20,0 25,0 Manko uden VE-el 14,6 9,2 18,7 38,8 Bygningsforbedringer 9,4 6,2 11,6 29,2 Ekstra energiforbedringer 3,0 3,0 3,0 6,0 Ny energiramme uden VE-el 22,2 20,0 24,1 27,1 DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 68

Tabel 14 Energiramme med ekstra tiltag. Bygning forsynet med varmepumpe. KWh/m² Enfamiliehus Rækkehus Etageejendom Kontorhus Basishus 2020 20,0 20,0 20,0 25,0 Energibehov 33,8 28,2 39,3 64,4 Energiramme med VE 20,0 20,0 20,0 25,0 Manko uden VE-el 13,8 8,2 19,3 39,4 Bygningsforbedringer 8,4 7,0 12,0 29,4 Ekstra energiforbedringer 3,0 3,0 3,0 6,0 Ny energiramme uden VE-el 22,4 (18,2) 24,3 29,0 Kilde til Tabel 13 og 14: Eksempelsamling for Bygningsklasse 2020 bygninger, Energistyrelsen, marts 2011 og egne beregninger. De anførte tal for Bygningsforbedringer er beregnet med udgangspunkt i energifaktorerne på 1,8 for el og 0,6 for fjernvarme og i de mankoer, som forudsættes forsynet med solceller i SBi s beregningsbilag til udkast til 2020-klasse, 22.3.2011. De anførte Ekstra energiforbedringer er udelukkende regneeksempler, der skal illustrere en størrelsesorden. Det ses af Tabel 13 og Tabel 14, at såfremt VE-el-produktion ikke kan medregnes, og der foretages ekstra energiforbedringer svarende til reduktion af energibehovet i alle boligtyper på 3 kwh/m² og 6 kwh/m² for kontorhuset, vil energirammen for nogle boligtyper skulle øges fra 20 kwh/m² op til 24,3 kwh/m². Med de anførte forudsætninger er der dog ikke behov for øget energiramme for rækkehuse. For kontorhuse mv. ville energirammen tilsvarende skulle øges fra 25 kwh/m² til 27,1 29,0 kwh/m². For at undgå forskelsbehandling af bygninger efter opvarmningsform, vil det være naturligt at have samme energiramme uanset varmeforsyningsform (fjernvarme eller varmepumpe). Nedenfor er i Tabel 15 angivet middelværdien for de to forsyningsformer samt forslag til fælles energiramme uden VE-el. Tabel 15 Energiramme med ekstra tiltag. Bygning forsynet med fjernvarme eller varmepumpe KWh/m² Enfamiliehus Rækkehus Etageejendom Kontorhus Energiramme med VE 20,0 20,0 20,0 25,0 Ny fælles energiramme uden VE-el, fjernvarme Ny fælles energiramme uden VE-el, varmepumpe Ny fælles energiramme uden VE-el, middelværdi Ny fælles energiramme uden VE-el, afrundet 22,2 20,0 24,1 27,1 22,4 (18,2) 24,3 29,0 22,3 (19,1) 24,2 28,1 22 20 24 28 Kilde: Som i Tabel 14. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 69

Det fremgår, at der er et noget større energibehov pr. m² etagebolig end for enfamiliehuse og rækkehuse. Dette kunne tale for en differentiering af energirammen for de tre boligkategorier således, at energirammen uden VE-el øges for alle andre bygningstyper end rækkehuse. Såfremt antallet af bygningsklasser med ensartet energiramme ønskes begrænset, kan det overvejes at etablere samme energiramme for boliger mv på f.eks. 22 kwh/ m² mens energirammen for kontorer mv fastsættes til 28 kwh/m². Resultatet fremgår af tabellen som Ny fælles energiramme uden VE-el. n KONSTATERINGER 20 En standardbygning, der overholder komponentkravene vil ikke kunne overholde energirammen i Bygningsklasse 2020 uden yderligere tiltag. l ANBEFALINGER H I J Det bør undersøges om det bliver muligt helt at udtage indregning af VE-el og i givet fald bør dette ske snarest muligt og der bør fastlægges en ny og højere energiramme med BR20 eller så snart som muligt herefter. Det bør vurderes om der med fordel kan fastsættes yderligere differentierede energirammer med en underopdeling af bygningstyperne. Det bør vurderes i hvor stort omfang, der herudover er brug for en kompensationsordning for ikke-standard bygninger ved nybyggeri og ved renoveringer især de store bygninger - til at afløse den nuværende mulighed for at opsætte VE-el ud over dækning af den minimumsmanko, som den generelle energiramme for standardbygninger er fastsat efter. 21 22 23 Ved fuld forøgelse af energirammen svarende til bortfald af indregning af VE-el vil energirammen for boliger skulle forøges til 22 28 kwh/m² i 2020 og for kontorhuse til 35 kwh/m². Der er en betydelig spredning af behovet for forøgelse af energirammen på bygninger til boligformål, idet rækkehuse kan klare sig med 23 kwh/m², enfamilieshuse har brug for 25 kwh/m² og etageboliger skal bruge godt 27 kwh/m². Hvis man indregner tekniske energimæssige forbedringer i komponenter vil behovet for forøgelse kunne blive lavere. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 70

9 KOMPENSATIONSMULIGHEDER FOR SÆRLIGE BYGNINGER Vi har set på samspillet mellem energirammen og behovet for tilført energi for en standard-referencebygning, hvor alle komponenter lige nøjagtig opfylder minimumskravene. Her opstår typisk en manko, som oftest mest privatøkonomisk kan dækkes ved opsætning af anlæg til produktion af VE-el enten på bygningen eller "nær ved". EU-Kommissionen har accepteret, at Danmark i BR15 og Bygningsklasse 2020 og de to frivillige renoveringsklasser lægger et loft på 25 kwh/m² regnet i primær energi for, hvor meget VE-el produceret på eller "nær ved" bygningen, der kan medregnes i opfyldelsen af energirammen. Denne accept giver et fingerpeg hen mod, at det nationalt er muligt i det eksisterende Bygningsdirektiv at begrænse den mængde VE-el, som må medregnes. Hvor meget yderligere der med de nuværende bestemmelser i Bygningsdirektivet kan begrænses i indregningen af VEel i energirammen, står ikke klart. Om accepten ville kunne omfatte en fuld udtagelse af muligheden for at medregne en andel VE-el til opfyldelse af energirammen er langt fra sikkert. Der bør derfor fortsat arbejdes for, at der gives klarere mulighed for en fleksibilitet fra kravet om indregning af VE-el nationalt under hensyn til den faktiske situation for VE i det nationale el-miks. Den maksimale mulighed i BR15 og Bygningsklasse 2020 for indregning af 25 kwh/m² primærenergi vil normalt være betydeligt større end mankoen. De 25 kwh/m² regnet i primærenergi betyder, at der efter BR15 kan medregnes en produktion på 10 kwh/ m² VE-el på bygningen, og i Bygningsklasse 2020 kan der medregnes en produktion på 13,9 kwh/m² VE-el på bygningen som det maksimale tillæg fra VE-el til energirammen. Især ved store bygninger har muligheden for yderligere at opsætte og indregne VE-el været anvendt til at give en fleksibilitet i forbindelse med udformning af bygningen, for at opfylde krav fra omgivelser og placering, for at tilgodese krav i lokalplan og især til at isætte flere og større vinduespartier, end der er medregnet i referencebygningen. Det har så at sige været muligt at opføre bygninger på ikke-optimale placeringer og med ikke-standard udformninger af arkitektoniske eller driftsmæssige årsager ved at kompensere med opsætninger af især solceller og medregne den producerede VE-el i opfyldelsen af energirammen. Det har også været muligt at indsætte flere komponenter i klimaskærmen (end standardbygningen går ud fra) med ringere U-værdier og kompensere dette med den producerede VE-el. Behovet for kompensation har eksisteret, fordi vinduer frem til BR15 har haft en netto varmetabseffekt på årsbasis. Med bestemmelserne for Bygningsklasse 2020 i BR15 regnes imidlertid med, at vinduer fremover har en positiv Eref. Det betyder således i teorien, at et større vinduesareal i Bygningsklasse 2020 herefter ikke beregningsmæssigt vil belaste den samlede beregnede varmetabsramme. Det må dog forventes, at der justeres på beregningsformlen for Eref i et kommende BR20, idet denne formel favoriserer passivt indfald af solvarme og nedjusterer behovet for isoleringsevne på en måde, som passer til gamle energislugende bygninger, men som let risikerer at føre til yderligere problemer med overophedning i BR20 bygninger også i ydermånederne af opvarmningssæsonen. Det forventes derfor, at vinduer fortsat har en negativ påvirkning på opfyldelsen af energirammen i BR20, både fordi der justeres i Eref faktoren, og fordi det i praksis vil vise sig, at vinduer belaster energirammen. Der bør i denne sammenhæng tages hensyn til, at vinduernes optagelse af passiv solvarme fortrinsvis sker på de tidspunkter af året, hvor varmebehovet er ret lille. Det betyder, at når behovet for varme til opvarmning indsnævres til en stadig kortere del af året, mister begrebet DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 71

Eref gradvist sin betydning, som positivt varmetilskud set over den traditionelle fyringssæson. Den gamle fyringssæson som er grundlaget for kravene til Eref er typisk meget længere end den periode, hvor nye bygninger har brug for varme, hvorfor en del af soltilskuddet også i fyringssæsonen medvirker til overophedningsudfordringen snarere end til opvarmningen. Der er derfor behov for et nyt Eref, som koncentrerer sig om vintermånederne, hvor bidraget fra solindfald gennem vinduer kan være beskedent på grund af mange dage uden sol. Bortfald af muligheden for medregning af VE-el til opfyldelse af energirammen i BR20 betyder, at der fremover vil være begrænset mulighed for at øge vinduesarealet og dermed også i praksis øge transmissionsvarmetabet ved at kompensere herfor ved opsætning af VE-el på bygningen eller "nær ved". Med baggrund i ovenstående er det lidt uklart, om der overhovedet vil være et (teoretisk) problem i BR20 af denne grund og i givet fald, hvor stort det er. Dette afhænger af om der samtidig sker en justering i principperne for Eref og i det tilhørende dokumentationsregneprogram Be. Er der et problem, vil der stadig være mulighed for at kompensere for større vinduesareal, idet der er mulighed for at indpasse mere energieffektive komponenter end hvad minimumskomponentkravet stiller. Dette kunne være de bedste klasse A vinduer, forbedret ventilationsanlæg med varmegenvinding, vinduer med forbedret U-værdi eller andet. Dette eventuelle behov kan tages med i overvejelserne om justering af den fastlagte energiramme på 20 kwh/ m² i Bygningsklasse 2020. Her skal dog tages i betragtning, at hvis energirammen hæves for at tage højde for denne problemstilling, vil det føre til, at den højere energiramme kan anvendes i alle nye bygninger, uanset om der er behov for kompensation eller ej. n KONSTATERING 24 25 Især store bygninger indebærer forhold, som afviger fra standardbygningen, og som derfor kræver en kompensationsmulighed ud over en opjustering af energirammen, som netop dækker mankoen mellem den nuværende energiramme og en standardbygning, der opfylder komponentkravene. Der må forventes en justering af Eref for vinduer, således at det nuværende teoretiske positive bidrag til en bygnings opvarmning justeres for nye energieffektive bygninger. Herved vil et forøget vinduesareal i praksis komme til at bidrage til at reducere energiforbruget. 9.1 FORSLAG TIL KOMPENSATIONS- MULIGHEDER Der kan tænkes en række forskellige mere eller mindre optimale muligheder for at fastholde kompensationsmuligheden for at muliggøre bygninger, som af en eller anden grund har særlige behov eller ikke har samme optimale funktionsforhold som standardbygningen. Herunder opstilles en række muligheder for at kompensere ved bygninger med ikke-optimal beliggenhed, med ikke-optimalt design af andre grunde end energihensyn eller med særlige behov 9.1.1 MODREGNING FOR BYGNINGER, SOM INDPASSER MULIGHEDER FOR FLEKSIBILITET OG LAGRING AF ENERGI SAMT LAVTEMPERATURDRIFT OG INITIATIVER TIL REDUKTION AF TABET I DISTRIBUTION OG KONVERTERINGSANLÆG Der mangler i dag og fremadrettet incitamenter til at både nye og eksisterende bygninger indrettes med kapacitet for fleksibelt energiforbrug afpasset efter energisystemets funktion og behov eller med egentlig mulighed for energilagring. Disse incitamenter mangler både i Bygningsdirektivet og i det danske Bygningsreglement BR15 og Bygningsklasse 2020. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 72

Det bør overvejes, om det er muligt at skabe et sådant incitament ved, at bygningsejere (især af store bygninger) kan kompensere for eventuelle problemer med overholdelse af energirammen (til en vis grænse) ved at indrette den nye eller eksisterende bygning med gode muligheder for fleksibel drift og mulighed for energilagring. Hvis denne mulighed skal forfølges yderligere, er det imidlertid vigtigt, at der sker en klassificering af tiltag med fleksibilitet og lagring, således at det er muligt at kompensere et antal manglende kwh/m² med fastlagte og omregnede tiltag for fleksibilitet og lagring i bygningen. For bygninger opvarmet med varmepumpe kan det være: Anvendelse af markedets mest energieffektive varmepumper (højeste SCOP) og med en lille overkapacitet, således at det er muligt at overopvarme i perioder med megen el Styrbarhed af installeret varmepumpe i forhold til længden af afbrydelighedsperiode Indretning for evt. senere etablering af solvarmeanlæg (varmelager forberedt til solvarme, føringsveje for rør mv) For fjernvarmeforsynede bygninger kan det være: Pulserende fjernvarmedrift kombineret med større varmelager (giver mindre nettab og mindre brug af spidslastværker med lav virkningsgrad). For både fjernvarmeforsynede og varmepumpeopvarmede bygninger kan det være: Indretning af radiatorer/gulvvarme for særlig lav fremløbstemperatur (giver mindre tab i nettet og mulighed for bedre virkningsgrad ved varmeproduktionen) Anvendelse af varmtvandsinstallationer med særligt lavt varmetab Separering af varmesystem som lavtemperatursystem og opvarmning af det varme vand, således at selve opvarmningen kan udføres med fremløbstemperaturer omkring de 30 grader C, og det varme vand kan klares med varmepumpe. Denne form for kompensation vil ligge fint i tråd med det samlede energisystems behov for at forbrugerne, og hermed også de nye og eksisterende bygninger, hvor forbruget sker, i stigende grad tilføres fleksibilitet og lagringsmuligheder. Det er dog ikke helt enkelt at opstille en sådan kompensationsordning, som ydermere formentlig skal koordineres med eventuelle nye standardkrav i Bygningsreglementet med henblik på at optimere bygningers energimæssige fleksibilitet. Det er uklart, hvordan incitamenter til fleksibel funktion og lagringspotentiale i bygninger kan fremmes via Bygningsreglementet. Det er derfor også uklart, hvordan en eventuel kompensationsmulighed baseret på forbedrede muligheder for fleksibilitet og lagring af energi især i store bygninger vil kunne gennemføres. Da energirammen er baseret på et maksimalt energibehov regnet i primær energi til bygningens drift, skal en mulig kompensation via fleksibilitets- og lagringspotentiale omregnes til kwh/m². Hvis man her skeler til Svanemærkningen for bygninger, bygger dette på et system med opnåelse af et antal point. Og her er også mulighed for at få tildelt (et begrænset) antal point for innovative tiltag i bygningen. Tildelingen sker efter vurdering af faktiske tiltag, simpelthen på baggrund af, om det innovative tiltag eksisterer eller ej, og ikke vurderet på hvor stor en faktisk effekt tiltaget vil bibringe den endelige svanemærkede bygning. Hvis dette skal afspejles i bestemmelser i en kommende BR20 eller snarest derefter, så vil det betyde, at der skal indføres et system, hvor overskridelser af energirammen kan kompenseres f.eks. med et fastlagt (mindre) antal kwh/m² for hver af de ovennævnte muligheder for fleksibilitet og/eller lagring i bygningen. Antal tilladte overskredne kwh/m² kan endvidere gradueres efter, hvor virkningsfulde de enkelte tiltag vil være, og hvor stor potentiel effekt de har. Den samlede potentielle mulige kompensation med fleksibilitet og lagring for overskridelse af en energiramme (fastsat efter en standardbygnings energibehov regnet i primær energi ved overholdelse af komponentkravene), skal ikke kunne overskride en samlet energiramme, som svarer til kravene i Bygningsklasse 2020 for energirammen plus den nuværende medregningsmulighed for VE-el. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 73

n KONSTATERING 26 Anvendelse af muligheder for fleksibilitet og lagring som kompensation for ikke-optimale forhold ligger fint i tråd med det ønske om bedre samspil mellem energisystem og bygninger, som forventes at vokse de kommende år. 9.1.2 REDUCERET MULIGHED FOR INDREGNING AF VE-EL PÅ BYGNINGEN ELLER "NÆR VED" I ENERGIRAMMEN Den simpleste justering af indregningen af VE-el kunne blot være at reducere muligheden for at kompensere med op til 25 kwh/m² regnet i primær energi fra VE-el. Herved vil nye bygninger fortsat have mulighed for i et reduceret omfang, at kompensere ved især at vælge at opsætte solceller på bygningens tag eller integrere disse i øvrig klimaskærm. Som tidligere påvist, så vil det i tilfælde af fuld udnyttelse af den nuværende mulighed for at indregne solceller være komponentkravene, og ikke energirammen, som vil være afgørende for bygningens energimæssige kvalitet. Reduceres muligheden for indregning af VE-el kan energirammen igen komme til at få betydning for bygningens hensyn til et lavt energibehov. Reduceret mulighed for indregning vil også få betydning for de to frivillige renoveringsklasser. Når en mindre del af sænkningen af energibehovet (regnet i primær energi) kan ske ved opsætning af VE-el-anlæg, vil der skulle gøres mere for at mindske selve bygningens energibehov. Denne justering kan formentlig i et eller andet omfang ske under opfyldelse af de nuværende krav i Bygningsdirektivet. 9.1.3 REDUCERET MULIGHED FOR INDREGNING AF VE-EL PRODUCERET PÅ BYGNINGEN I ENERGIRAMMEN Bygningsdirektivets ordlyd omkring muligheden for at medregne VE placeret "nær ved" bygningen blev oprindeligt indført for at sikre, at når bygninger var forsynet med fjernvarme, så kunne integrering af vedvarende energiproduktion i fjernvarmesystemet tælle på lige fod med placering af individuelle anlæg på bygningen. I det danske Bygningsreglement er betegnelsen "nær ved" i stedet for integration i fjernvarmesystemer blevet til en mulighed for økonomisk at bidrage til at lave nye små fjernvarmesystemer eller andre fælles anlæg eller til opstilling af vedvarende energi relativt langt væk fra bygningen. Den økonomiske forpligtelse knytter sig desuden stærkt til opførelsestidspunktet både af bygningen og af den pågældende VE-produktion. Det er uklart, hvorledes det kan håndhæves, at den tilknyttede VE-produktion, som var nødvendig for at opfylde energirammen, i bygningens levetid fortsat er til stede i fuldt omfang og ejermæssigt tilknyttet bygningen. Det kan derfor overvejes at udtage muligheden for at placere den tilladte VE-el produktion andre steder end på selve bygningen, hvor sandsynligheden for en længerevarende funktion og evt. nødvendig udskiftning trods alt er større end for fjerntliggende anlæg. Denne mulighed vil dog ikke løse problemet med, at det efter al sandsynlighed ikke vil være energisystemmæssigt optimalt eller omkostningseffektivt fortsat at kræve placering af den nødvendige VE på bygningen. 9.1.4 SVÆKKELSE AF ENERGIRAMMEN, SÅ OGSÅ SÆRLIGE BYGNINGER KAN BRINGES TIL AT OPFYLDE KRAVET Det kan overvejes generelt at udtage muligheden for at medregne VE-el i opfyldelsen af energirammen - med fuld kompensation gennem hævning af energirammen hvis dette tillades af EU-Kommissionen i henhold til Bygningsdirektivet og underliggende forordninger og evt. i henhold til et revideret VE-direktiv. Herved kan ikke-optimale bygninger placeres på ikke-optimale grunde på samme måde som i dag uden at behøve at opsætte anlæg til produktion af VE-el for at overholde energirammen. Men det betyder modsat også, at optimale bygninger på optimale placeringer slet ikke vil se en begrænsning i en kraftigt slækket energiramme. Her vil det i meget stort omfang være komponentkravene, som bestemmer bygningens energimæssige formåen. En forøgelse af energirammen med de i dag tilladte 25 kwh/m² fra VE-el regnet i primær energi vil således DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 74

medføre en markant svækkelse i den danske definition af NZEB, Nearly Zero Energy Buildings og kan muligvis komme i strid med Bygningsdirektivets ordlyd. Det virker således ikke sandsynligt, at muligheden for indregning af VE-el bare kan sløjfes, uden at der sker andre justeringer. 9.1.5 OPJUSTERING AF ENERGIRAMMEN, SÅ MANKOEN VED BORTFALD AF INDREGNING AF VE-EL DÆKKES ENTEN UDEN ELLER MED INDHENTNING AF TEKNISKE FORBEDRINGER Især for boliger vil det formentlig forholdsvist enkelt være muligt at kompensere for et bortfald af muligheden for indregning af VE-el ved en hævning af energirammen, som lige netop dækker den manko, der vil fremkomme mellem en standardbygning, som lige netop opfylder komponentkravene og kravene i Bygningsreglementet. Det kræver dog, at udtaget kan ske under overholdelse af et revideret Bygningsdirektiv og formentlig også VE-direktiv. For større bygninger er det formentlig knap så simpelt, idet større bygninger oftere har særlige funktioner, eller ikke-optimale rammebetingelser fra f.eks. lokalplaner. En opjustering af energirammen for større bygninger udelukkende byggende på standardfunktioner og optimale rammebetingelser vil derfor ikke fuldt kunne afdække et udtag af muligheden for indregning af VE-el. Der vil således ved denne løsning være behov for en eller flere nye kompensationsordninger for især visse større bygninger. 9.1.6 KOMPENSATION VIA ENERGIMÆSSIGE FORBEDRINGER ANDRE STEDER I BYGNINGEN Fastholdes energirammen samtidig med, at der sker en udelukkelse af indregning af VE-el produceret på eller "nær ved" bygningen, må den samlede energiramme søges overholdt ved at gennemføre yderligere energimæssige forbedringer andetsteds i bygningens klimaskærm eller dens installationer. For optimale bygninger med optimal placering især parcelhuse er dette muligt, mens det formentlig vil føre til problematiske og ikke-omkostningsoptimale resultater ved større bygninger, bygninger med særlige funktioner og bygninger med en ikke-optimal placering. 9.1.7 INDFØRELSE AF VE-FOND SOM KOMPENSATION VED INDBETALING Vedvarende energi kan placeres både mere optimalt for energisystemet og billigere for samfundet, hvis der er frihed til at vælge placeringer uafhængigt af den enkelte bygning. Der kunne således oprettes en VE-fond, hvor der i stedet for at opsætte og indregne VE-el på bygningen eller "nær ved" kunne foretages indbetaling til som kompensation for manko for opfyldelse af energirammen. Indbetalingen skulle kunne dække netto-omkostningerne ved etablering af yderligere VE-el produktion i det danske energisystem på en omkostningseffektiv måde. 9.1.8 GENNEMFØRELSE AF DOKUMENTEREDE ENERGIBESPARELSER I ANDRE BYGNINGER Hvis det er muligt under hensyn til Bygningsdirektivet eller bliver muliggjort gennem den kommende revision at udtage medregning af VE-el fra opfyldelsen af energirammen, kunne en kompensationsordning teoretisk omfatte en forpligtelse til at gennemføre energibesparelser i andre eksisterende bygninger. Forpligtelsen kunne tage form af en direkte indbetaling af nødvendigt beløb til en administrator til at sikre tilstrækkelige energibesparelser for herved netto at kunne modregne i eget energibehov og dermed opfylde energirammen. Løsningen synes vanskelig i praksis, idet der skal skabes en handelsordning for sådanne dokumenterede energibesparelser, og det skal sikres, at der i denne ordning kun kan medtælles 100 % additionelle energibesparelser. Denne rapport går derfor ikke videre med udfoldning af forslaget. 9.1.9 FORSLAG, HVIS IKKE DET TILLADES AT UDTAGE VE-EL HELT Hvis det ikke lykkes at få mulighed for tilstrækkelig fleksibilitet indsat i Bygningsdirektivet og evt. VE-direktivet, må der tænkes anderledes. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 75

Her kunne en kombinationsløsning komme på tale. Muligheden for medregning af VE-el begrænses så meget, som det kan tillades i henhold til Bygningsdirektivet. Energirammen forøges tilsvarende, og komponentkravene strammes. En sådan løsning vil betyde, at for standard bygninger vil det i højere grad være komponentkravene, som styrer bygningens energibehov. Og derved vil der ikke blive behov for at anvende muligheden for indregning af VE-el. For større bygninger vil strammere komponentkrav også begrænse behovet for at bruge indregningsmuligheden for VE-el, men her vil muligheden stadig i begrænset omfang være til stede for at kompensere for ikke-optimale placeringer og udformninger af forskellige årsager. l ANBEFALINGER K L M Såfremt det tillades i de to relevante EU-direktiver, at medregning af VE-el udtages af energirammen, bør der etableres en kompensationsordning til anvendelse for især store komplicerede bygninger, som ikke direkte kan overholde en ny energiramme (som kun justeres for bortfald af VE-el for standardbygninger, der overholder komponentkravene). Der bør fokuseres på at undersøge om en kompensationsordning kan baseres på at skabe incitament til at indarbejde maksimal fleksibilitet og lagring både ved nybyggeri og ved større renoveringer. Såfremt der ikke fremkommer en fleksibilitet i de to direktiver, som tillader dansk udtag af medregning af VE-el, så må i stedet ses på en model, som reducerer indregningsmuligheden af VE-el mest muligt. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 76

10 EU S BYGNINGSDIREKTIV Med vedtagelsen af EU s Bygningsdirektiv i 2010 skete der med lovbekendtgørelse af 29.6.2012 en række ændringer i det danske Bygningsreglement. Bestemmelserne i EU s Bygningsdirektiv skulle efterfølgende implementeres i national lovgivning, hvilket betyder, at kravene i Bygningsdirektivet ensrettes for alle EU s medlemslande uanset energiforsyning, status for bygningsbestanden og eksisterende krav til kommende bygninger og renoveringer. Især kravene om, at bygninger skal medvirke til omstillingen til vedvarende energi i alle EU s medlemslande, er i fokus i denne rapport, idet den allerede skete og forventede udvikling i de nationale energisystemer med hensyn til graden af vedvarende energi i produktionen vil være meget forskellig. Og med forskellige grader af vedvarende energi i de nationale energisystemer bliver der også skabt forskellige behov for fastholdelse af kravet om vedvarende energi i alle nye bygninger og ved større renoveringer. EU s Bygningsdirektiv fastlægger en klar sammenhæng mellem selve bygningens energiformåen og produktion af vedvarende energi på bygningen eller "nær ved". Bygningsdirektivets krav og den forestående revision af dette er således af stor betydning for en dansk mulighed for at udtage VE-el fra at medvirke til opfyldelse af energirammen i BR20. En særlig udfordring er dog, at Bygningsdirektivet formentlig tidligst kan foreligge i en revideret form i løbet af 2017. Det vil betyde, at hvis danske justeringer i Bygningsdirektivet findes nødvendige for en ændring af BR20, kan en endelig udmelding til aktørerne først ske efter vedtagelsen af Bygningsdirektivet. Det vil betyde, at vi er langt henne i 2018, før der kan skabes endelig klarhed hos byggeriets aktører, om der vil ske justeringer af den udmeldte Bygningsklasse 2020 frem mod en vedtagelse af et BR20. Og det er ganske sent også set i forhold til at f.eks. NZEB kravet skal træde i kraft for offentlige bygninger fra 1.1.2019. n KONSTATERING 27 En positiv dansk indsats med indførelsen af fleksibilitet i det kommende Bygningsdirektiv vil først være endelig klar tidligst ultimo 2018. Dette tidspunkt vil være for sent til en gennemgribende ændring i BR20, og skal derfor varsles hurtigst muligt til en mulig indførelse f.eks. i 2022 eller 2023. 10.1 EU S BYGNINGSDIREKTIV HAR BETYDNING FOR MEDREGNING AF VE I ENERGIRAMMEN Ifølge Bygningsdirektivet skal alle nye bygninger senest i 2020 have et energiforbrug på næsten nul såkaldte næsten energineutrale bygninger. For offentlige bygninger gælder dette krav fra 2018. Samtidig skal der træffes foranstaltninger med det formål, at bygninger som renoveres også bliver opgraderede til næsten energineutrale bygninger. I direktivets Artikel 2 defineres begrebet næsten energineutral bygning som: en bygning, der har en meget høj energimæssig ydeevne, fastlagt i overensstemmelse med bilag 1. Den ubetydelige eller meget lille energimængde, der kræves, bør i meget væsentlig grad dækkes af energi fra vedvarende energikilder, herunder vedvarende energi produceret på stedet eller i nærheden" (Artikel 2, stk. 2 i Bygningsdirektivet) Selve direktivet henstiller (med ordet bør ) altså til, at den lille mængde energi som næsten energineutrale bygninger bruger, i så høj grad som muligt, dækkes af energi fra vedvarende energikilder herunder vedvarende energi produceret på stedet eller i nærheden. Begreberne på stedet og i nærheden defineres ikke i direktivet. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 77

I Bilag 1, som beskriver beregningsmetoden for fastlæggelse af den energimæssige ydeevne, stilles det som krav, at beregningen tager hensyn til den positive virkning af f.eks. elforsyningssystemer, der bygger på VE men dog kun hvor det er relevant: "(...)I beregningen tages der, hvor det er relevant, hensyn til den positive virkning af følgende forhold: a) den lokale soleksponering, aktive solenergisystemer og andre opvarmnings- og elforsyningssystemer, der bygger på energi fra vedvarende energikilder b) elektricitet fremstillet på kraftvarmeanlæg c) fjernvarme- eller gruppeopvarmningsanlæg og fjern- eller gruppekøleanlæg d) dagslysindfald." (Bilag 1, stk. 4 i Bygningsdirektivet) Det fremgår ikke af Bilag 1, hvilke kriterier der skal lægges til grund for at vurdere hvornår det er relevant, og hvornår det ikke er. Dog beskriver direktivets Artikel 4, at sigtet er at opnå et økonomisk omkostningsoptimalt niveau: "Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der fastsættes mindstekrav til energimæssig ydeevne for bygninger eller bygningsenheder med sigte på omkostningsoptimale niveauer. (Artikel 4, stk. 1 i Bygningsdirektivet) Nærlæses bestemmelserne i Bygningsdirektivet står det altså ikke direkte som et krav, at VE-produceret på stedet eller i nærheden, skal medregnes i energirammen. Der opfordres generelt til at VE-el medregnes, hvor det skønnes relevant og omkostningsoptimalt. I denne sammenhæng anvendes begrebet omkostningseffektivt på bygningen og ikke på den samlede omstilling af det nationale energisystem til VE. Medregningen omfatter, - men er ikke begrænset til - VE- el, som er produceret på stedet eller i nærheden. En mere omfattende beskrivelse og fortolkning af direktivets relevante paragraffer kan læses i denne rapports Bilag 7: Beskrivelse af VE i Bygningsdirektivet. Energistyrelsen har, uagtet at kravet om medregning af VE ikke er klar i selve direktivet, vurderet, at den delegerede forordning med guidelines udgør det stærkest gældende krav og har derfor implementeret indregningsmuligheden for VE-el i henhold til dette i det danske Bygningsreglement. 10.2 DEFINITION AF NÆSTEN ENERGINEUTRALE BYGNINGER I EU S MEDLEMSSTATER I EU s Bygningsdirektiv er alle EU s medlemsstater blevet bedt om at give deres bud på, hvordan de vil implementere kravet om at alle nye offentlige bygninger skal være næsten energineutrale ved udgangen af 2018 og alle øvrige nye bygninger skal være det senest 2020. Retningslinjerne for, hvordan næsten energineutrale bygninger skal defineres, er ganske vanskeligt tilgængelige for landene, og bygger i høj grad på et vanskeligt definerbart begreb som økonomisk optimalitet set på bygningen. Denne tilgang har betydet, at landene har indmeldt ret forskellige definitioner til Kommissionen. I rapporten: Overview of Member States information on NZEB s Working version of the progress report final report udgivet 8.10.14 af Ecofys gives et overblik over EU-landenes indmeldinger omkring national implementering af NZEB (Nearly Zero Energy Buildings). Ikke alle lande har sat konkrete værdier, og nogle har sat ikke sammenlignelige værdier, hvor man f.eks. vejer nye bygninger op mod en reference bygning eller vurderer et tal op imod en omkostningsoptimal bygning. I tabellen nedenfor gengives kun de krav, som nogenlunde vil kunne sammenlignes med danske krav i 2020. I forhold til teksten i selve direktivet er EU-Kommissionens delegerede forordning 244/2012 og den tilhørende guideline (2012/C 115/01) meget mere direkte i fortolkningen af, hvor bindende kravet om indregning af VE produceret på eller "nær ved" bygningen er. Her står således (på engelsk): Energy produced onsite shall be deducted from the primary energy demand and delivered energy. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 78

Tabel 16 National implementering af NZEB i EU-lande Land Østrig Belgien / Bruxelles Kroatien Danmark Estland Krav Nye boliger i 2020: Primær energi = 160 kwh/m²/år Større renoveringer i 2020: Primær energi = 200 kwh/m²/år En-familie huse i 2020: Primær energi under 45 kwh/m²/år Nye bygninger fra 2015 skal opfylde Passiv Hus kravet Kontinentale Kroatien: 41 kwh/m²/år Littorale Kroatien: 33 kwh/m²/år Boliger i 2020: 20 kwh/m²/år Ikke boliger i 2020: 25 kwh/m²/år Kravet ligger mellem 50 kwh/m²/år for små boligbygninger og 270 kwh/m²/år for bygninger til sundhedsformål. Finland Nye offentlige bygninger skal være Passiv Hus standard fra 2015 Frankrig Irland Letland Slovenien Lidt forskel efter geografisk region. Individuelle bygninger og boligblokke i 2015: 50 kwh/m²/år Kontorer uden behov for aircondition i 2020: 70 kwh/m²/år Kontorer med behov for aircondition i 2020: 110 kwh/m²/år Alle nye bygninger skal være energi positive fra 2020 Alle nye bygninger fra 2020: 45 kwh/m²/år Eksisterende bygninger planlægges et mål på 125 150 kwh/m²/år Samlet forbrug af primær energi: 95 kwh/m²/år Energiforbruget til opvarmning må ikke overstige 30 kwh/m²/år Nye en-familie huse: 50 kwh/m²/år Etageboligbygninger: 45 kwh/m²/år Ikke-bolig bygninger: 70 kwh/m²/år Kravene inkluderer mulighed for at VE-el og VE-varme produceret på matriklen eller nær ved medregnes til opfyldelse af energirammerne i de enkelte lande. For Danmarks vedkommende er ikke medregnet eventuelle tillæg til energirammen, som for en del bygninger kan betyde et væsentligt højere energibehov. Der er forskelle mellem landene i, hvad der omfattes af energikravene, og hvordan VE kan medregnes. I Danmark stilles krav fx i forhold til bruttoarealet af bygningen. I andre lande stilles kravet i forhold til nettoarealet af bygningen. Også de faktiske primære energifaktorer har betydning. Her er Danmark formentlig et af, eller måske det eneste, land, som er så langt fremme med nedsættelse af både energifaktoren for el og fjernvarme i 2020, hvilket alt andet lige vil medføre, at der tillades et faktisk højere forbrug af energi i danske bygninger end tilsvarende tal fra andre EU lande betinger. Der kan også være forskelle landene imellem mht. hvornår de kommende NZEB-krav forudsættes opfyldt, herunder om det er tidspunktet for byggetilladelsen eller færdiggørelsestidspunktet, der indgår i tabellen. I Danmark er der tradition for, at Bygningsreglementet tager udgangspunkt i tidspunktet for byggetilladelsen. Derfor vil de danske 2020-krav først gælde for bygning- DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 79

er med byggetilladelse udstedt fra 1. januar 2020 i takt med at de færdiggøres. Det kan derfor blive nødvendigt for Danmark at indmelde de netop vedtagne krav til nye bygninger i BR15 som danske NZEB-krav, hvis EU Kommissionen fastholder, at NZEB skal gælde ved ibrugtagning af nye offentlige bygninger i slutningen af 2018 og alle andre bygninger ved udgangen af 2020. På trods af forskellene viser en hurtig sammenligning, at de danske krav absolut ligger i den skrappe ende i 2020, og numerisk set fortsat vil forblive der selv om, at de danske energiramme-krav slækkes ved lavere energifaktorer og udtagning af muligheden for at modregne VE-el produceret på matriklen eller nær ved. Selv med en fortsættelse af reglerne i BR15 ville Danmark ligge pænt i forhold til de øvrige lande. n KONSTATERING 28 Den danske indmelding af NZEB inkluderer mulighed for indregning af VE-el på bygningen eller "nær ved". Udtages denne mulighed skal indberetningen justeres. Bedste løsning vil således være, at Danmark får mulighed for i det kommende reviderede Bygningsdirektiv fuldt at udtage medregning af VE-el i energirammen under hensyn til at Danmark i stedet gennemfører omlægningen til VE i det samlede energisystem, og at dette er mere omkostningseffektivt for samfundet. Samtidig er det væsentligt at tage hensyn til, at eventuelle danske ønsker til Bygningsdirektivet om at undlade krav i Bygningsreglementet til VE produktion på eller "nær ved" bygningen, ikke må svække de nuværende krav for lande, som halter langt bag efter omstillingen af de pågældende landes samlede energisektor til vedvarende energi. n KONSTATERINGER 29 30 Bygningsdirektivet i sin nuværende form tillader ikke udtag af muligheden for indregning af VE-el produceret på bygningen eller "nær ved". Det nuværende Bygningsdirektiv er ikke fleksibelt, således at det giver landene et reelt valg mellem omstilling til VE i det nationale energisystem eller på de enkelte bygninger eller som omkostningsoptimale kombinationer heraf. 10.3 BYGNINGSDIREKTIVET ER IKKE FLEKSIBELT FOR PLACERING AF VE Bygningsdirektivet stiller krav om, at VE produceret på eller nær ved bygningen skal medregnes i energirammen. Kravet er imidlertid ikke udformet med henblik på at passe til lande, som vælger nationalt at omstille hele energiproduktionen til vedvarende energi, og således ikke mere nødvendigvis har brug for en tilskyndelse til, at alle bygninger skal forsynes med VE-produktion. Det står klart at et muligt dansk fuldt udtag af medregning af VE-el produceret på bygningen eller nær ved af energirammen sandsynligvis er i strid med Bygningsdirektivets krav. Mod dette taler, at der jo fortsat kan medregnes både aktiv og passiv udnyttelse af solvarme og udnyttelse af og genvinding af varme fra alle varmekilder til opfyldelse af energirammen. 10.4 VURDERING AF BETYDNINGEN AF EU S BYGNINGSDIREKTIV FOR MEDREGNING AF VE I ENERGIRAMMEN VED GENNEMFØRELSE AF RENOVERINGER AF EKSISTERENDE BYGNINGER Bygningsdirektivet i sin nuværende fremtoning skærer alle lande over én kam. Kravene til vedvarende energi i og på bygninger er ens for alle lande. Det betyder i princippet, at krav om VE principielt skal være ens både for EU-lande, som ikke har gjort meget, og måske ikke overholder deres forpligtelse til at udbygge med VE som følge af VE-direktivet og for lande som Danmark, som har besluttet at omstille hele deres energiforsyning af el og varme til vedvarende energi. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 80

Dette giver ikke rigtig mening, da forskellene mellem landene er ganske store. Det bør derfor fremover være muligt for ambitiøse lande at have en større national medbestemmelse. Det bør være muligt at udforme landenes politik under hensyn til stadet for national omstilling til VE og kan fx ske via udformning af støtte til udbygning med VE eller via kravene til VE i nationale bygningsreglementer. Der er derfor behov for en justering af Bygningsdirektivet, som giver mulighed for opdeling af EU-landene i forskellige VE-klasser alt efter deres eksisterende omstilling til VE i hele varme- og elsektoren og efter deres stigende udfordringer i energisystemet med placering af yderligere VE-produktion decentralt i distributionssystemet. l ANBEFALING 10.5 REGULERING AF ENERGIFAKTORER I BYGNINGSDIREKTIVET Bygningsdirektivet regulerer endvidere fastsættelsen og anvendelsen af energifaktorer til brug for konvertering fra primær energiforbrug til faktisk energiforbrug i bygningen og omvendt. I artikel 3 i Bygningsdirektivet fastslås, at beregning af en bygnings energimæssige formåen skal ske efter en fælles standard i EU. Medlemsstaterne anvender en metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne i overensstemmelse med de fælles generelle rammebestemmelser, der er anført i bilag I. N O P Danmark bør arbejde for, at Bygningsdirektivets rammer og krav fastlægges tilstrækkeligt fleksibelt ved revisionen til, at det giver mulighed for at erstatte et krav om VE-el på alle bygninger med en national strategi for og gennemførelse af en omkostningseffektiv omlægning til en samlet energiforsyning baseret på vedvarende energi. Dette kan ske ved at indføre en fleksibilitet for fastsættelse af krav til indregning af VE produceret på eller "nær ved" bygningen i Bygningsdirektivet afhængigt af landenes stade for den grønne omstilling til en energiforsyning baseret på vedvarende energi. Det kunne f.eks. være, at for lande, hvor elforsyningens indhold af VE overstiger 50 % gives en fleksibilitet omkring kravet om medregning af VE-el produceret på bygningen eller "nær ved". Der kan endvidere indsættes en paragraf i præamblen, hvor det påpeges, at bygningers medvirken til optimal funktion af det samlede energisystem bør forbedres ved, at bygninger gradvist tilføres muligheder for at agere fleksibelt og lagringsmæssigt fornuftigt til fordel for funktionen af det samlede energisystem. Denne metode vedtages på nationalt eller regionalt plan. I Bygningsdirektivets Bilag 1 til beregning af bygningers energimæssige ydeevne står således i punkt 2 om den fælles metode: En bygnings energimæssige ydeevne skal udtrykkes gennemskueligt, og skal omfatte en indikator for energimæssig ydeevne og en talindikator for forbrug af primærenergi baseret på primærenergifaktorer pr. energibærer, der kan baseres på nationale eller regionale årlige vægtede gennemsnit eller en specifik værdi for lokal produktion. EU standarden for energifaktorer er 2,5 for el og 1,0 for alle andre brændsler. Formuleringen kan kun læses som, at ved afvigelser fra EU s standardværdier for primærenergifaktorer, så skal dette baseres på nationale, regionale årlige vægtede gennemsnit eller en specifik værdi for lokal produktion. Der levnes således ikke rum til fastlæggelse af nationale energifaktorer eller helt at undgå at anvende primære energifaktorer. Fastlæggelse og justering af energifaktorerne har imidlertid meget stor betydning for hvilke opvarmningsformer, som vil blive benyttet i bygninger, samt for hvor meget faktisk slutenergibehov en bygning kan have ud fra en fastsat energiramme udtrykt i primær energi. En fremadrettet vurdering af hensigtsmæssigheden i den danske anvendelse af energifaktorerne, og den med BR15 gennemførte nedsættelse af energifaktoren DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 81

for fjernvarme fra 1,0 til 0,8, samt den i Bygningsklasse 2020 justerede faktor for både el og fjernvarme, kan pege på behov for justering af energiramme m.v. under hensyn til yderligere ændret fastsættelse af energifaktorer frem mod BR20. Her kan Bygningsdirektivet optræde som en hindring for en sådan justering. l ANBEFALING Q Danmark bør arbejde for at skabe større fleksibilitet i Bygningsdirektivet for anvendelse af energifaktorer med henblik på omkostningseffektivt at nå nationale energipolitiske mål for bygningers energieffektivitet og energibehov. n KONSTATERINGER 31 32 Ikke kun Danmark har problemer med kravet om indregning af VE-el på eller "nær ved" alle bygninger. Reguleringen via energirammer beregnet ud fra primært energiforbrug og en række energifaktorer kan vise sig på sigt at give uhensigtsmæssige effekter for Danmark. l ANBEFALINGER 10.6 ANDRE HENSYN VED REVISIONEN AF BYGNINGSDIREKTIVET Andre lande kan have andre problemer med den nuværende ordlyd af Bygningsdirektivet, især omkring henstillingen/kravet om at indregne VE-el i kravene til Bygninger i de nationale bygningsreglementer. Tyskland har f.eks. i dag områder, hvor der allerede er udbygget så markant med solceller, at områdets elforsyning på en skyfri sommerdag dækker over 100 % af områdets behov for el. Sådanne situationer giver store reguleringsmæssige udfordringer og problemer i dele af det tyske el-net. Denne situation ser vi endnu ikke i Danmark. R S Danmark bør alliere sig f.eks. med Tyskland for at få indført en fleksibilitet i Bygningsdirektivet med mulighed for at vælge at omstille det samlede energisystem til VE i stedet for at placere VE på alle bygninger. Danmark bør arbejde for at skabe fleksibilitet for en kommende yderligere justering af energifaktorerne i Bygningsdirektivet for at sikre en fremtidig hensigtsmæssig tilskyndelse til at skabe det bedst mulige bygninger funktionsmæssigt og økonomisk under hensyn til omstillingen af det samlede danske energisystem til VE. Den tyske situation antyder, at Bygningsdirektivets kraftige henstilling/krav til at fremme VE-produktion i alle nye bygninger kan give problemer regionalt og lokalt allerede længe inden, det samlede el-system er omlagt til vedvarende energi i stor udstrækning. Der kan derfor også blive tale om, at andre lande kan arbejde for yderligere ændringer i Bygningsdirektivet, således at det bliver mere klart indskrevet, at hvis man i forvejen har store dele vedvarende energi i dele af sit el-net, så skal det være muligt at undlade at kræve yderligere VE opført ved nye bygninger i disse områder. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 82

11 EU S VEDVARENDE ENERGI DIREKTIV Også VE-direktivet indeholder krav om VE i bygninger. I VE-direktivet opfordres især de lokale og regionale myndigheder til at sikre, at der installeres udstyr og systemer til udnyttelse af el og varme mv fra VE og til fjernvarme og køling i forbindelse med bl.a. planlægning, udformning, opførelse og renovering af bygninger. Desuden skal medlemsstaterne indføre passende foranstaltninger i byggeforskrifter og reglementer til at øge andelen af alle former for VE i bygningssektoren. I den forbindelse kan tages hensyn til nationale foranstaltninger knyttet til væsentlige forøgelser af energieffektiviteten og vedrørende kraftvarmeværker samt passiv-, lavenergi- eller nulenergibygninger. Om nødvendigt kan medlemsstaterne indføre mindstekrav om anvendelse af VE i nybyggeri og ved renovering. Disse krav vil bl.a. kunne opfyldes vha. fjernvarme baseret på en væsentlig andel VE. Sidstnævnte er opfyldt for de danske fjernvarmeværker, der allerede helt eller delvis er omlagt til VE. I VE-direktivet står således: 3. Medlemsstaterne henstiller til alle aktører, især de lokale og regionale administrative organer, at de sikrer, at der installeres udstyr og systemer til udnyttelse af elektricitet, opvarmning og køling fra vedvarende energikilder og til fjernvarme og fjernkøling i forbindelse med planlægning, udformning, opførelse og renovering af industri- eller beboelseskvarterer. Medlemsstaterne tilskynder især de lokale og regionale administrative organer til i relevant omfang at inddrage opvarmning og køling fra vedvarende energikilder i planlægningen af byinfrastruktur. 4. Medlemsstaterne indfører i deres byggeforskrifter og reglementer passende foranstaltninger til at øge andelen af alle former for energi fra vedvarende energikilder i byggesektoren. Medlemsstaterne kan ved indførelsen af sådanne foranstaltninger eller i deres regionale støtteordninger tage hensyn til nationale foranstaltninger knyttet til væsentlige forøgelser af energieffektiviteten og vedrørende kraftvarmeværker samt passiv-, lavenergi-eller nulenergibygninger. Medlemsstaterne indfører om nødvendigt og senest den 31. december 2014 i deres byggeforskrifter og -reglementer eller på anden måde, der har en tilsvarende virkning, et krav om, at der skal anvendes et vist minimum af energi fra vedvarende energikilder i nye bygninger og i eksisterende bygninger, der skal gennemrenoveres. Medlemsstaterne giver mulighed for, at disse mindstekrav blandt andet opfyldes ved hjælp af fjernvarme og fjernkøling, produceret ved anvendelse af en væsentlig andel af vedvarende energikilder. ( ). (Artikel 13, stk. 3 & 4 i VE-direktivet). VE-direktivet er også under revision, idet det kun gælder frem til udløbet af 2020. VE-direktivet forventes i en ny og revideret version at skulle forlænges til også at dække perioden fra 2021 og frem til 2030 og således være med til at sikre, at EU når sit fælles mål om mindst 27 % VE i 2030. Revisionen af VE-direktivet vil dog resultere i en ganske anden karakter af det nye direktiv fra 2021, da det nuværende VE-direktiv grundlæggende bygger på en forpligtelse til hvert enkelt EU-medlemsland til at have nået en bestemt procentdel VE i deres nationale energimiks i 2020. VE-direktivet skal således omstruktureres ganske meget, da byrdefordelingen, som det nuværende direktiv hviler på, ikke er gældende mere fra 2021 frem til 2030. Kravene til medregning af VE-el produceret på bygningen eller "nær ved" er skarpest formuleret i Bygningsdirektivet. VE-direktivet giver mulighed for at kravet til VE i forsyningen af bygningen kan ske via fjernvarme eller fjernkøling og har derfor ikke nær så megen fokus på, at VE-el produktionen skal ske lige netop på bygningen (og medregnes til opfyldelsen af energirammen for bygningen). Det forventes på den baggrund ikke, at bestemmelserne om VE-el i nye bygninger i et revideret VE-direktiv i praksis vil give problemer, hvis det lykkes at få indsat mulig- DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 83

heden for fleksibilitet i Bygningsdirektivet og dermed for at erstatte kravet om at medtage VE-el helt eller delvist med en national omstilling af hele energisektoren til VE. Men det vil sikkert være klogt at have et øje på denne problemstilling fra dansk side også ved revisionen af VE-direktivet. 11.1 EU-KOMMISSIONENS HØRING OM VE-DIREKTIVET EU-Kommissionen fremlagde i december 2015 en høring om funktion og indhold af VE-direktivet med henblik på en revision og forlængelse af nuværende direktiv fra 2021 og frem til 2030. Denne revision forventes som allerede beskrevet at blive meget mere opfattende end revisionen af Bygningsdirektivet, da det nuværende VE-direktiv hovedsageligt bygger på, at udbygningen af VE i EU frem til og med 2020 skete efter en vedtaget fordeling af krav til VE i hvert enkelt land. Med Det Europæiske Råds vedtagelse af VE målet i 2030 på mindst 27 % fælles for EU er der ændret afgørende på virkemidlerne for udbygningen med VE. Det Europæiske Råd vedtog specifikt, at VE-målet i 2030 skulle ses som et fælles mål for hele EU og dermed ikke skulle fordeles som nationale mål for hvert enkelt medlemsland. EU-Kommissionen har derfor brug for at identificere virkemidler, som kan understøtte en fortsat udbygning med VE, uden at dette sker via en byrdefordeling. Og som kan anvendes i et kommende revideret VE-direktiv gældende fra 2021 til 2030. Dette spørgeskema lægger sig ganske tæt på de eksisterende krav om modregning af al produceret VE i bygningers faktiske energibehov, idet der tilsyneladende kan være overvejelser om, at bygge videre på kravene hertil i i Bygningsdirektivet. EU-Kommissionens spørgeskema stiller modsat ingen spørgsmål om, hvorvidt en stærk fokus på opstilling af VE på de enkelte bygninger er omkostningseffektivt i forhold til opstilling af VE på optimale placeringer produktionsmæssigt og i samspil med det nationale energisystem. Spørgeskemaet har som sådan ingen retslig virkning, men indholdet og måden, der spørges på, kan indikere, at det bliver vigtigt for Danmark også at sikre, at der i VE-direktivet gives nok fleksibilitet, således der gives et land som Danmark en fortsat mulighed for at omstille det nationale energisystem til VE og dermed overflødiggøre en bindende udbygning med VE (især VE-el) på alle bygninger. n KONSTATERING 33 Med skiftet fra fordeling af VE-krav til alle medlemslande til en fælles EU forpligtelse afsøger EU-Kommissionen med deres spørgeskema nye muligheder for virkemidler til mere VE. Her peger deres spørgeskema på et forstærket fokus på placering af VE på alle bygninger. l ANBEFALING T Danmark bør være opmærksom på at få indført fleksibilitet også i VE-direktivet, så en omstilling af det nationale energisystem til VE giver mulighed for at fravælge VE-krav til alle bygninger. Her lægger EU-Kommissionens spørgeskema ganske meget vægt på spørgsmål om, hvordan det kan gøres lettere for enkelte forbrugere at opstille og producere VE lokalt på egne bygninger eller "nær ved". Spørgsmålene omfatter også betaling af rimelige priser for den producerede el og modregning af produceret el i bygningens faktiske energibehov. DET ØKOLOGISKE RÅD HOVEDRAPPORT 84