Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
|
|
- Lone Søndergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere samt skolepædagoger i Rebild Kommune. Spørgeskemaerne blev udsendt i april i Rapporten vil indeholde bl.a. en status på arbejdet med inklusion, samt en evaluering af indsatser gjort for de ansatte i arbejdet med inklusion. Det udsendte spørgeskema i 2014 indbefatter en lang række spørgsmål, der er indhentet fra Statusrapporten fra 2012 [1]. På baggrund af de spørgsmål, vil der gennemgående forekomme sammenlignelige analyser, for derved at belyse de ændringer der eventuelt er forekommet. Endvidere vil analysen blive udarbejdet med henblik på at præcisere enkelte problemstillinger i forhold til hvilken funktion de ansatte har (lærer, leder og skolepædagog). Dette gøres for derved, at kunne præcisere, hvor der eventuelt skal indsættes en ekstra indsats. Derforuden vil rapporten ydermere indeholde en analyse af opfølgende spørgsmål vedr. Teamsamarbejdsforløbet med Nicolaj Suhr. Rapport status for 2014 Antal ansatte i besvarelsen 377 Antal besvarelser 295 Svarprocent 78 % Fordeling Lærere Skole/SFO -pædagoger Ledere Den indledende analysedel vil fokusere på det komparative, mens den afsluttende analyse vil omhandle en evaluering af teamsamarbejdet på skolerne samt af forløbet med Nicolaj Suhr. Analyse del 1 1. Status på arbejdet med inklusion 2. Rådgivning og vejledning 3. Kompetencer 4. Fælles forståelse 5. Udfordringer med inklusion Analyse del 2 6. Skolens bedste 7. Teamsamarbejdet med Nicolaj Suhr Indhold Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Sammenfatning Analyse del 1 Status på arbejdet med inklusion Rådgivning og vejledning Kompetencer Fælles forståelse Udfordringer med inklusion Analyse del 2 Skolens bedste Teamsamarbejdet med Nikolai Suhr Konklusion Rådgivning & kompetencer
2 PPR Sammenfatning Nedenstående afsnit vil indeholde de primære konklusioner fundet gennem sammenligning af data fra 2012 samt I forhold til status på arbejdet med inklusion kan det konkluderes at lederne i højere grad end både lærere samt skolepædagoger har en oplevelse af, at arbejdet med inklusion lykkes, både det generelle arbejde og deres individuelle daglige arbejde. Dog kan det ses at de ansattes oplevelse af, at arbejdet lykkes er væsentlig mindre i 2014 end i 2012 for både skolepædagoger og lærere. Langt den største del af de ansatte oplever, at de har adgang til den rådgivning og vejledning, som de har brug for i arbejdet med inklusion. De fagpersoner som de ansatte oftest anvender i forhold til, at modtage vejledning og rådgivning er; ressourcepersoner, kollegaer samt teamkollegaer, lederne anvender i høj grad også Inklusion/PPR. I forhold til at indsamle viden ser vi, at lærere og skolepædagoger oftest anvender de samme portaler og personer. De anvender primært kollegaer, ressourcepersoner samt faglitteratur, mens lederne primært anvender Inklusion/PPR, kurser og konferencer og ressourcepersoner. 51 % af lærerne oplever i 2014, at de ikke har de kompetencer, der skal til for at skabe inkluderende undervisning, dette er en stigning fra 36 % i Ved skolepædagoger oplever 70 % dog at de har de fornødne kompetencer til arbejdet, det er samme er gældende for lederne, hvor det dog er 74 % der oplever at de har de rette kompetencer. Lærerne påpeger, at de områder de behov for at styrke er, planlægning og gennemførelse af undervisning, brug af forskellige undervisningsmetoder samt klasse og læringsledelse. Grundlæggende er det dog væsentligt at de ansatte ved spørgsmålet: På hvilke områder vurderer du selv, at du har behov for at styrke dine kompetencer i forhold til arbejder med inkluderende læringsmiljøer? besvarer meget bredt. Det giver dermed et billede af, at der ikke forekommer et specifikt område som er gældende for alle, men at der er mange parametre der spiller ind i forhold til at styrke de ansattes kompetencer. I forhold til sammenligning, kan det ses, at besvarelserne fra 2012 til 2014 er forholdsvis ens, hvilket indikerer, at der de ansatte hverken oplever en essentiel fremgang eller tilbagegang. Når de ansatte adspørges om de har muligheden for at få den kompetenceudvikling som de har brug for, forekommer der en klar differentiering i forhold til, hvilken funktion man er ansat i og ens oplevelse deraf. Lederne oplever at de har mulighed for den rette udvikling, mens en overvægt af lærer samt skolepædagoger oplever at de ikke har mulighederne for den kompetenceudvikling som er nødvendig. Det samme er gældende i forhold til spørgsmålet I hvilken grad står det klart for dig, hvad dit ansvar er i forhold til arbejdet med inklusion? Lederne har ligeledes her en klar forståelse, mens 20 % af lærerne og 16 % af skolepædagogerne svarer i mindre grad eller slet ikke. Ser vi dog i forhold til 2012, viser dataet at både lederne og skolepædagogerne i højere grad i 2014 kender deres egen rolle. I forhold til udfordringer fremhæver både lærer samt skolepædagoger at der mangler støtte i den daglige praksis. Ydermere fremhæves det, at der mangler klare retningslinjer og en fællesforståelse af inklusionsarbejdet. Disse svarkategorier har begge en større svarprocent i 2014 end I 2012 svarede ingen af lederne at samarbejdet om inklusion internt på skolen var en af de væsentligste udfordringer, i 2014 har svarkategorien et procentpoint på 44 %. Gennemgående er der fundet en klar differentiering imellem de ansatte, grundet deres funktion. Grundlæggende kan det analyseres at lederne til dels er mere positive, mens skolepædagoger samt i højere grad stiller sig kritiske. Dette videreføres i forhold til evalueringen af Teamsamarbejdsforløbet med Nikolaj Suhr, hvor det ses at lederne er mere optimistiske og i langt højere grad oplever forbedringer, mens lærere samt skolepædagoger er mere forbeholdende. Analyse del 1 1. Status på arbejdet med inklusion I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med inklusion lykkes samlet set?
3 Det kan analyseres, at der forekommer en sammenhæng [2] mellem funktion lærer, leder eller skolepædagog, og om man vurderer at arbejdet med inklusion lykkes på ens egen skole og i den ansattes daglige praksis. På baggrund af rapporten fra 2012 kan vi belyse, at der er sket et fald i, hvorledes de ansatte generelt oplever, at inklusion lykkes. De primære kategorier der har ændret sig i løbet af den 2 årige periode er i mindre grad og i høj grad. I høj grad er faldet, ved samtlige funktioner (lærer, leder, skolepædagog), mens kategorien i mindre grad er vokset. I 2012 anså samtlige af lederne, at arbejdet med inklusion lykkes i høj eller nogen grad, i 2014 oplever 7 % af lederne at arbejdet kun lykkes i mindre grad. I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med inklusion lykkes i din daglige praksis? Det samme er gældende i forhold til, om de ansatte oplever, at deres arbejde med inklusion lykkes i den daglige praksis. I år 2012 blev kun lærere samt SFO pædagoger adspurgt, ved deres besvarelser ses det, at der forekommer en negativ stigning. Det er primært svarkategorien i mindre grad der har haft den største negative forandring. Fra henholdsvis 18 og 9 procent i 2012 for lærer og SFO pædagoger til 32 og 36 procent i Rådgivning og vejledning I hvilken grad har du adgang til den rådgivning og vejledning, som du har brug for i arbejdet med inklusion? Der eksisterer ingen statistisk sammenhæng mellem, hvilken funktion de ansatte har og hvilken grad, man oplever at have adgang til den rådgivning og vejledning der behøves i arbejdet med inklusion. I forhold til 2012 kan det belyses at det til dels er det samme, dog er en samlet oplevelse af, at de i mindre grad har adgang til vejledning samt rådgivning. Hos hvilke fagpersoner søger du især rådgivning og vejledning i arbejdet med inklusion? Sæt gerne flere markeringer Svarkategorier; Teamkollegaer Kollegaer Ressourcepersoner på skolen Ledelsen Inklusion Kommunens specialtilbud Konsulenter i kommunen Andre fagpersoner Jeg søger ikke råd og vejledning hos fagpersoner Jeg ved ikke hvilke fagpersoner, der søges vejledning og rådgivning hos Ud fra tabellen kan vi se at lederne primært søger vejledning og rådgivning ved ressourcepersonerne på skolen samt de ansatte i Inklusion/PPR, dette adskiller sig ikke i forhold til 2012, dog var svarkategorien Ansatte i inklusion i 2012 på 69 %, mens den i 2014 er 89 %. I 2014 anvender lederne i mindre grad teamkollegaer og ledelsen. Svarkategorien ledelsen er gået fra 90 % i 2012 til 50 % i 2014, samtidig er der sket en stigning for anvendelsen af kommunens specialtilbud samt kommunens konsulenter.
4 Ved lærerne minder dataene fra 2012 og 2014 til dels om hinanden. En essentiel forskel, er at kollegaer er steget fra 48 procentpoint i 2012 til 68 % i 2014, ligeledes er anvendelsen af Inklusion/PPR steget fra 25 % til 40%. I 2012 søgte ingen af SFO pædagogerne rådgivning og vejledning ved deres teamkollegaer eller ved de tilknyttede ressourcepersoner på skolen. I 2014 ses det, at 72 % skolepædagogerne søger rådgivning samt vejledning ved teamkollegaer og ved ressourcepersoner der er tilknyttet skolen. Hvor søger du især viden om inklusion og inkluderende praksis? Sæt gerne flere markeringer Svarkategorier: Kollegaer Ressourcepersoner på skolen Kommunens ressourcepersoner/kompetencecenter Inklusion Ledelsen Faglitteratur Faglige fora på internettet/nyhedsbreve Faglige netværk Kurser og konferencer/efteruddannelse Kommunens specialtilbud Jeg søger ikke viden om inklusion Jeg ved ikke hvor der søges viden om inklusion I forhold til 2012 har ledernes søgen på viden ændret sig i forhold til, at flere af lederne søger viden gennem Inklusion/PPR samt kurser og konferencer/efteruddannelser. Inklusion/PPR er gået fra 47 % i 2012 til 72 % i Dog kan det ses at videnssøgningen fra leder til kollega er i 2014, fra 59 % til 32 %. Der forekommer ikke essentielle differentieringer mellem, hvorledes lærerne søgte viden om inklusion i 2012 og 2014, med undtagelse af, at lærerne i langt højere grad anvender Inklusion/PPR i 2014 end i I 2012 anvendte skolepædagogerne ikke Inklusion/PPR i deres videnssøgning, i 2014 har kategorien en svarprocent på 19% samtidig kan det ses, at de anvender ressourcepersonerne i højere grad. 3. Kompetencer I hvilken grad har du de fornødne kompetencer til at skabe inkluderende undervisning? Der forekommer en stærk sammenhæng mellem om man vurderer, at man har de fornødne kompetencer i arbejdet med inklusion og hvilken funktion man er ansat i. I 2012 oplevede 36 % af lærerne, at de i mindre grad eller slet ikke havde de fornødne kompetencer, i 2014 er tallet derimod hele 51 %. For skolepædagogerne, kan man i stedet påpege at der i 2012 var 76 % der oplevede at de i høj grad eller nogen grad havde de rette kompetencer, mens tallet i 2014 er 70 %.
5 På hvilke områder vurderer du selv, at du har behov for at styrke dine kompetencer i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer marker de tre vigtigste Svarkategori: Planlægning og gennemførelse af undervisning Relationskompetencer Klasse- og læringsledelse Brug af forskellige undervisningsmetoder Dokumentation og evaluering af undervisning Forældresamarbejde Tværgående samarbejde har ikke brug for at styrke mine kompetencer Ved ikke Andet I 2012 blev lederne adspurgt På hvilke områder har lærere/pædagoger et behov for at styrke kompetencerne i forhold til arbejdet med at skabe et inkluderende læringsmiljø? i 2014 blev de i stedet adspurgt, hvilke områder de vurderede at de selv havde brug for at styrke i forhold til at skabe et inkluderende læringsmiljø. Ved lærerne kan det analyseres at der ikke forekommer essentielle forskelle fra 2012 til Ved skolepædagogerne kan det analyseres at der ikke forekommer essentielle forskelle fra 2012 til I hvor høj grad har du mulighed for at få den kompetenceudvikling, du har brug for i arbejdet med inklusion? Der forekommer en klar sammenhæng mellem ovenstående spørgsmål og hvilken funktion man har. I 2012 svarede 26 % af lederne, at de i høj grad havde adgang til den relevante kompetenceudvikling, tallet er steget og er i %. Det kan ses, at der ikke er essentielle forskelle mellem besvarelserne i 2012 og 2014 i forhold til lærer samt pædagoger. I 2012 svarede lærer og SFO pædagoger med henholdsvis 49 % og 41 %, at de i mindre grad eller slet ikke, havde mulighed for den nødvendige kompetence udvikling. I 2014 viser analysen, at lærer og skolepædagoger med henholdsvis 32 % og 36 % svarer, at de i høj eller nogen grad har mulighed for den rette kompetenceudvikling. I 2012 var tallene 51 % for lærerne og 59 % for SFO pædagogerne. 4. Fælles forståelse I hvilken grad står det klart for dig, hvad dit ansvar er i forhold til arbejdet med inklusion Der forekommer sammenhæng mellem den ansattes funktion, og hvorvidt man har en forståelse af ens eget ansvar i forhold til arbejdet med inklusion. Hvis vi herunder ser på lederne, står det umiddelbart klart, at de har en stor forståelse af deres ansvar. I 2012 svarede kun 69 % af lederne at de i høj grad var vidende om deres rolle, mens tallet i 2014 er steget til 89 %. Ved lærerne kan det derimod analyseres, at der ikke eksisterer nogle specifik forskel, tallene er ca. de samme som i Dette er dog ikke gældende for
6 skolepædagogerne, hvor der har været en positiv fremgang. I 2012 svarede blot 19 %, at de i høj grad var vidende om deres rolle, mens procentpointet i 2014 er Udfordringer med inklusion Hvad er de væsentligste udfordringer i arbejdet med inklusion? Marker de tre vigtigste Svar kategori Samarbejdet om inklusion internt på skolen Samarbejdet med inklusion Samarbejdet med ressourcepersoner Samarbejdet med forældre til børn med særlige behov Samarbejdet med øvrige forældre Der mangler støtte i den daglige praksis Der mangler adgang til faglig sparring og udvikling af praksis Der mangler klare retningslinjer for inklusionsarbejdet Der mangler en fælles forståelse af inklusionsarbejdet I 2012 svarede ingen af lederne at samarbejdet om inklusion internt på skolen var en af de væsentligste udfordringer, i 2014 har svarkategorien et procentpoint på 44 %. Yderligere kan det analyseres, at samarbejdet med Inklusion/PPR er blevet en større udfordring. I 2012 havde svarkategorien 21 procentpoint, mens den i 2014 har 33 point. For to år siden anså lederne at der manglede adgang til faglig sparring og udvikling af praksis. Denne svar kategori har i 2014 et procentpoint på 0. Ved lærerne ser vi kun få ændringer fra dataet i Lærerne oplever i højere grad i 2014 at der mangler støtte i den daglige praksis, yderligere er der ligeledes en essentiel forskel for svar kategorien; Der mangler klare retningslinjer for inklusionsarbejdet, procentpointet var i mens det i 2014 er 54. Ved skolepædagogerne ser vi der er en klar difference på svarene fra 2012 og til I 2014 er det fremhævet, at en af de væsentligste udfordringer er samarbejdet om inklusion internt på skolen og at der mangler klare retningslinjer og fællesforståelse for inklusionsarbejdet. Nogle af de svar kategorier, hvor vi kan se fremgang er blandt andet samarbejdet med Inklusion/PPR og samarbejde med forældre til børn med særlige behov. I 2012 svarede 31 % at de oplevede at samarbejdet med Inklusion/PPR, var en af de væsentligste udfordringer, i 2014 er det blot 11 % der har samme oplevelse. Analyse del 2 6. Skolens bedste Afslutningsvis blev de ansatte adspurgt, hvorvidt de oplevede at deres skole, ydede dets bedste i arbejdet med inklusion, vi kan herudfra se at 30 % af de ansatte enten besvarer spørgsmålet med Ved ikke, slet ikke eller I mindre grad. Hvis vi ser denne variabel i forhold til hvilken funktion de adspurgte har, kan vi analysere at der ikke forekommer nogen sammenhæng mellem hvilken funktion man har, og om man oplever at ens skole yder dets bedste. Flere af de der besvarer slet ikke eller i mindre grad beskriver at de mangler ekstra støtte i klasserummet, og at der mangler en oversigt over hvad fokusset burde være i specifikke situationer samt at man bør sænke kravene til elever med særlige problemstillinger.
7 7. Teamsamarbejdet med Nikolai Suhr Ud af de 295 ansatte der har besvaret spørgeskemaet har 239 deltaget i Teamudviklingsforløbet med Nicolai Suhr. Ud af de 239 ansatte oplever kun 121 at der i nogen eller i høj grad er forekommet forbedringer i teamsamarbejdene efter kurset. Hvis vi ser dette i forhold til funktion kan vi analysere at lederne i langt højere grad oplever en forbedring, mens lærere samt skolepædagoger er mere forbeholdende. I sammenligning hermed er der ligeledes sammenhæng mellem ens funktion og opfattelsen af om kurset har medvirket til en generel bedre kommunikation ansatte imellem inkl. Ledelsen. 48 % af lærerne oplever ikke, at der er forekommet bedre komminkation grundet team udviklingsindsatsen, mens kun 34% oplever at det har haft betydning for den generelle kommunikation. Skolepædagogerne er mere positive, hvor 42 % anser, at det har haft positiv betydning, mens kun 34 % oplever at dette ikke har haft betydning. Lærere samt skolepædagoger blev adspurgt i hvilken grad de oplever at ledelsen på deres skole, støtter de teams de indgår i. Svarkategorien i høj eller nogen grad dækker 71 % og 70 % for henholdsvis lærere og skolepædagoger. Afslutningsvis er de ansatte blevet adspurgt om de vurderer, at teamudviklingsforløbet kan anvendes i forhold til arbejdet med inklusion. Ligeledes her findes der sammenhæng, mellem hvilken hvilken funktion man har, og hvilken oplevelse man har. 37 % af lærerne besvarer, at kurset kun i mindre grad eller slet ikke, kan anvendes i inklusionsarbejdet, ved skolepædagoger er dette tal 27% mens samtlige ledere enten i høj eller nogen grad vurderer at forløbet kan anvendes. Grundlæggende kan vi belyse, at der er en klar differentiering af, hvilken opfattelse man har af udbyttet af forløbet i forhold til hvilken funktion man har på de individuelle skoler. Konklusion Nedenstående afsnit vil indeholde de primære konklusioner fundet gennem sammenligning af data fra 2012 samt I forhold til status på arbejdet med inklusion kan det konkluderes at lederne i højere grad end både lærere samt skolepædagoger har en oplevelse af at arbejdet med inklusion lykkes, både det generelle arbejde og deres individuelle daglige arbejde. Rådgivning & kompetencer Langt den største del af de ansatte oplever, at de har adgang til den rådgivning og vejledning, som de har brug for i arbejdet med inklusion. De fagpersoner som oftest anvendes i forhold til vejledning og rådgivning er ressourcepersoner, kollegaer samt teamkollegaer. Ydermere anvender lederne Inklusion/PPR og det kan ligeledes anskues at lærerne samt skolepædagogerne i langt højere grad anvender Inklusion/PPR i 2014 end i Til trods for at de ansatte oplever at de har adgang til den rette rådgivning og vejledning, oplever 51% af lærerne i 2014, at de ikke har de kompetencer, der skal til for at skabe inkluderende undervisning. I 2012 oplevede 36 %, af lærerne, at de ikke havde de rette kompetencer. I forhold til hvad der kan styrke de ansattes kompetencer, er der ikke noget endegyldigt område der statistisk kan præciseres, det kan derimod påvises at de ansatte oplever, at der er flere områder, der er væsentlige i forhold til forbedring af kompetencer. Gennemgående er der fundet en klar differentiering imellem de ansatte, grundet deres funktion. Grundlæggende kan det analyseres at lederne til dels er mere positive, mens skolepædagoger samt lærere i højere grad stiller sig kritiske. Lederne oplever at de har mulighed for den rette kompetenceudvikling, mens
8 en overvægt af lærer samt skolepædagoger oplever at de ikke har mulighederne for den kompetenceudvikling som er nødvendig i arbejdet med inklusion. Det samme er gældende i forhold til spørgsmålet I hvilken grad står det klart for dig, hvad dit ansvar er i forhold til arbejdet med inklusion? Lederne har ligeledes her en klar forståelse, mens 20 % af lærerne og 16 % af skolepædagogerne svarer i mindre grad eller slet ikke. Ser vi dog i forhold til 2012, viser dataet at både lederne og skolepædagogerne i højere grad i 2014 kender deres egen rolle. PPR Et af de aspekter, hvor vi kan se at der er forekommet væsentlige forandringer i løbet af de seneste 2 år er hvorledes de ansatte i Rebild Kommune anvender Inklusion/PPR. Lederne oplever i højere grad at der er udfordringer i samarbejdet med Inklusion/PPR i 2014 end Dette er dog det eneste sted hvor vi kan se at der tilbagegang for Inklusion/PPR, lærere, ledere og skolepædagoger anvender i langt højere grad Inklusion/PPR i forhold til vidensforståelse, samt rådgivning og vejledning. Eksempelvis blev de ansatte i 2012 adspurgt, hvilke fagpersoner de primært søgte rådgivning og vejledning hos, 69 % af lederne samt 24 % af lærerne og 9 % af SFO pædagogerne svarede, at de anvendte primært Inklusion/PPR til rådgivning og vejledning. De tal er i 2014 steget til henholdsvis 89%, 40% og 37%. Procentstigninger på 20, 16 og 28 procent. Afslutningsvis kan det konkluderes at diffenrentieringen mellem de ansatte videreføres til tematikken omhandlende Teamsamarbejdsforløbet med Nikolaj Suhr, hvor det ses at lederne er mere optimistiske og i langt højere grad oplever forbedringer, mens lærere samt skolepædagoger er mere forbeholdende. Side af [1] Statusrapporten Statusanalyse af inklusion blev udarbejdet i august analysen skulle give kommunen en status på kommunens inklusionsindsats på dagtilbuds-, skole-, og fritidstilbudsområdet. Der blev udsendt et spørgeskema til alle medarbejdergrupper på de enkelte områder. [2] Når der i nærværende rapport skrives at der forekommer en sammenhæng, er der tale om en reel statistisk sammenhæng. Vi arbejder med et sikkerhedsinterval på minimum 95 % sikkerhed, hvilket kan indikere om der er en sammenhæng mellem anvendte to variabler.
Statusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereInklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1
Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereINKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 4. NEDSLAG
TEKST 1: De første spørgsmål handler om din ansættelse som lærer samt din klasse i Inklusionspanelet. Generelt skal du ved besvarelsen tænke på din undervisning i den klasse, som du er klasselærer for
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereOpgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereRusmiddelpolitik for Køge kommunale skolevæsen. Endelig version
Rusmiddelpolitik for Køge kommunale skolevæsen. Endelig version Det gælder om at få en fælles forståelse, herunder et fælles sprog og en fælles tilgang på det her område Køge kommune ønsker med denne politik
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereStøtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport
Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereAnsøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud
Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Ansøgningsfrist fredag den 1. marts 2013 kl. 12. Ansøgningen bør have et omfang
Læs mereFor Familiecentret 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Familiecentret 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereJob- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune
Job- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune Tværgående Enhed for Læring (TEfL) i Horsens Kommune TEfL er en pædagogisk stab der understøtter såvel den almenpædagogiske
Læs mereInklusionsundersøgelsen
Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer
Læs mereInklusion kræver en demokratisk proces
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : * Inklusion kræver en demokratisk proces Camilla Brørup Dyssegaard Postdoc, Autoriseret Psykolog Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Læs mereResultatdokumentation for Hald Ege 2014
Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereInkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Læs mereGjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger
Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for. Klubben Antvorskov Antvorskov Skole Sejerøvej 1 4200 Slagelse
Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for Antvorskov Skole Sejerøvej 1 4200 Slagelse Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid
Læs mereINKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA SKOLELEDER 5. NEDSLAG
Forslag til indledende tekst Velkommen til Inklusionspanelets spørgeskema til skoleledere.@/ @/@/ I det følgende vil du blive bedt om at svare på spørgsmål om din skoles rammer og indsatser vedr. inklusion.
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?
København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereBilag 1: høringssvar 2014
Den pædagogiske IT-strategi blev første gang fremlagt for BSU på udvalgets møde d. 3. Juni 2013, hvorefter strategien blev sendt i høring. Der blevet formuleret en række spørgsmål på baggrund at de samlede
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereKommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereRapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn.
1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Dimittendundersøgelse juni 2014. Rapport med data. Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2.
Læs mereBørneinstitution Hunderup
Børneinstitution Hunderup Munke Mose Børnehus 1 Første udkast til Pædagogisk Grundlag for børnehuset Munke Mose juni 2013 Denne folder er udarbejdet i juni måned 2013 og beskriver forskellige forhold,
Læs mereWORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA
NYBORG D. 20. JUNI 2017 PPR KONFERENCE WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA Jonas Wittendorff, teamleder, Center for Udgående Kvalitetsarbejde, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet & Hanne
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev forældre til patienter på børneog ungdomspsykiatriens dag-
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Syddanmark 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev forældre til patienter på børneog ungdomspsykiatriens
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mereMANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer
OPDRAGELSE et fællesanliggende mellem skole og hjem MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer Mange dilemmaer i opdragelse Mellem fælles,
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereAktionslæring i Børneområdet
Aktionslæring i Børneområdet Udgivet oktober 2014 Aktionslæring i Børneområdet 1 I Børneområdet er der besluttet en fælles model for aktionslæring, som alle skal tage udgangspunkt i. Den fælles model skal
Læs mereSygehus-/regionsrapporten
Læsevejledning til: Sygehus-/regionsrapporten Hvordan du bruger læsevejledningen... 2 Overordnet om rapporten... 2 FORSIDE Dimensionsfigur... 3 1. OVERBLIK... 4 Oversigtsfigur... 4 Resultat i forhold til
Læs mereDanskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer
Rapport Danskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer voxmeter.dk info@voxmeter.dk +45 70 20 23 24 Vi har verdens Klogeste kunder 2 Indhold Indhold... 3 Om undersøgelsen... 4 Sammenfatning...
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereTønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel
Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale
Læs mereFor hvert af de 4 konsultative teams er der samtidig udarbejdet særskilte delnotater
Skole & Institution De konsultative teams sparring for skoleåret 213-14 Indledning Med udgangspunkt i en ekstern konsulentrapport, udarbejdede Familie i anden halvdel af år 211 forslag til en ny model
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereAnsvar og kompetence beskrivelse for områdeledere og pædagogiske ledere
Ansvar og kompetence beskrivelse for områdee og pædagogiske e Nærværende skrivelse, er tænkt som et dynamisk dokument, der konstant vil være under forandring. Vi er e af en politisk styret organisation,
Læs mereKompetenceudvikling af lærere og pædagoger. Tabelrapport
Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk a/s Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles hos: Danmarks Evalueringsinstitut
Læs merePædagogisk personale i grundskolen
Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2013 Svarprocent: 69%
Skanderborgvej beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2013 Svarprocent: 69% Om rapporten OM RAPPORTEN Rapportens opbygning 01 Kommune har i perioden oktoberdecember 2013 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt
Læs mereFørste udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008
Første udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008 1 Faglig vurdering af en række udvalgte forløb i Map of Medicine (MoM) Der skal udfyldes et skema pr. forløb/pathway (I MoM anvendes
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereBrugerundersøgelse af Århus Billedskole
Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 Svarprocent: 77,2%
beelser: 385 BRUGERUNDERSØGELSE Svarprocent: 77,2% Om rapporten OM RAPPORTEN Rapportens opbygning 01 har i perioden september oktober gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige forældre til
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereVelkommen til Sprogpædagogik i hverdagen 2014. Sprogpædagogik i hverdagen 2014 - Torkil Østerbye
Velkommen til Sprogpædagogik i hverdagen 2014 Velkomst og det praktiske Programmet Pauser Workshops og lokaler www.via.dk/konferencer-> Afholdte konferencer Evaluering/Ris og ros Toiletter Det er jo det
Læs mereDer er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.
Virksomhedsplan Hillerød Vest Skolen 2011 / 2012 Hillerød Vest Skolen består af 2 matrikler: Alsønderup, med ca. 400 elever og Ålholm med ca. 590 elever. Begge matrikler har børn fra 0. til 9. klasse.
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereOplevelsen af dokumentation og registrering blandt FOAs medlemmer
Oplevelsen af dokumentation og registrering blandt FOAs medlemmer 5. januar 2015 1 Hovedkonklusioner 1 1 Hovedkonklusioner Tidsforbrug: Et FOA-medlem bruger gennemsnitligt 37 minutter på dokumentation
Læs mereÅrsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg
Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Side 1 af 8 1. Sammendrag har været inde i en god udvikling. Der er sat fokus på pædagogisk udvikling, den enkelte medarbejders kompetencer og hvordan disse bliver
Læs mereRef. MSL/- 28.07.2016. Advokateksamen. Juni 2016. Djøf
Ref. MSL/- 28.07.2016 Advokateksamen Juni 2016 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der
Læs mereHvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen?
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Politisk seminar P2 Hvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen? Kirsten Rasmussen Formand for Børn og Skoleudvalget I Tønder Kommune arbejder vi med udgangspunkt
Læs mereFællesrådet for dagtilbud
FREDERICIA X Blad nr. 1 Emne for mødet: Møde med Børne- og Ungdomsudvalget og formænd for forældreråd og formænd/medlemmer for forældrebestyrelser i kommunale og selvejende daginstitutioner samt den kommunale
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mere2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.
Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 14.4.2016 Evaluering april 2016 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som påvirker
Læs mereTilsynsnotat Dagplejen
Tilsynsnotat Dagplejen Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene og den måde,
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2013 Svarprocent: 77%
Skanderborgvej beelser: 41 FORÆLDRETILFREDSHED 2013 Svarprocent: 77% Om rapporten OM RAPPORTEN Rapportens opbygning 01 Kommune har i perioden oktoberdecember 2013 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereEN GOD OVERGANG I SKOVVANGSDISTRIKTET
EN GOD OVERGANG I SKOVVANGSDISTRIKTET Helhed og sammenhæng for børn ved overgang fra institution til institution i Skovvangsdistriktet. Nina 10 år SFO Skovvang Principper og handleplaner for samarbejdet
Læs mereSURVEY BLANDT FLEKSJOB- AMBASSADØRER
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 100 Offentligt SURVEY BLANDT FLEKSJOB- AMBASSADØRER Projekt Rådgivning til virksomheder om fleksjobansatte med psykiske lidelser Kunde
Læs mereViborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016. Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Bæredygtige institutionsenheder 3 2 Flygtninge 4 3 Fokus på børnene 5 4 overgange mellem
Læs mereFormålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i
Statusnotat til bestyrelsesmøde d. 6. april 2010 vedrørende Tilfredshed Studentertilfredshed på UCN Undersøgelse gennemført I det sene efterår 2009 blev 5.500 studerende (fordelt på 25 grunduddannelser)
Læs mereLTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereForældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Kommunerapport 2012
Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Kommunerapport 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Metode... 3 Fakta om undersøgelsen... 4 Succesmål for tilfredsheden...
Læs mereSPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGINSTITUTI- ON. Anvendelse af spørgeskemaet
SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGINSTITUTI- ON Anvendelse af spørgeskemaet I forbindelse med Pilotprojekt om sammenlignelige brugerhedsundersøgelser på dagtilbudsområdet, gennemfører Rambøll Management
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. Silkeborg Efterskole Silkeborg Kommune (Privatskoler) Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT Silkeborg Efterskole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen.
Læs mereKommunerne skal værne om specialpædagogikken
Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, børne- og kulturdirektør, Næstved. Kommunerne skal værne om specialpædagogikken Kommunerne befinder sig her godt inde i 2007 med en særdeles
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereMedlemsundersøgelse 2007
Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5
Læs mere