Indhold Overblik 1 Introduktion 2 Kursusindstillinger 3 Redigering og opstilling af indhold 5 Tilføjelse af opslag, opgaver og materialer 6 Administrer og samarbejd 8 Administration af tilmelding 9 De bedste fremgangsmåder 10 Overblik itunes U-kurser giver dig mulighed for at tilpasse læringsoplevelsen til hvert enkelt fag. Med itunes U-appen er det let at oprette dine egne brugertilpassede kurser til ipad og anvende dem i undervisningen. Med itunes U-kurser har du alle de nødvendige materialer til kurset på et enkelt sted. Eleverne kan afspille video- eller lydlektioner, læse bøger, se præsentationer og deltage i diskussioner direkte i appen. De kan også se en liste over kursusopgaver og derefter krydse dem af, når de er færdige. Og når du laver et nyt indlæg, modtager eleverne en push-meddelelse. Kurser kan indeholde en læseplan, materiale til uddeling, opgaver og andre elementer. Du kan også medtage indhold fra ibooks Store og App Store samt weblinks. Og du kan linke til materialer fra over 750.000 læringsressourcer i itunes U, herunder lyd- og videoindhold fra verdens førende uddannelsesinstitutioner. Når dit kursus er klar, er det nemt at dele det med dine elever eller publicere det på din institutions itunes U-side.
2 Introduktion Hent den gratis itunes U-app for at komme i gang. Tryk på +, og vælg derefter Opret et kursus for at lave et nyt kursus. Derefter vil du blive bedt om at lave en underviserprofil, herunder din biografi og din primære institution. Du kan tage et billede med kameraet eller vælge et billede fra fotobibliotek. Undervisersiden i dine kurser vil blive udfyldt med disse profiloplysninger. Alle de kurser, du opretter, vil henvise til din profil, som du kan redigere når som helst. Når du har gemt din profil, vises skærmbilledet Kursusindstillinger, hvor du skal indtaste oplysninger om dit kursus. Som standard er alle de kurser, der oprettes i itunes U, private.
3 Kursusindstillinger 1 2 3 4 5 6 Indtast kursets navn, korte navn og din afdeling. Tilføj en beskrivelse her har du mulighed for at fortælle dine elever om dit indhold og for at fastsætte forventningerne til kurset. Du kan f.eks. inkludere et resumé af kursets struktur eller måske forventninger og mål. Tryk på Næste. Tilføj din institution. Vælg et niveau og sprog samt en kategori og underkategori. Tryk på Tilbage for at vende tilbage til skærmen Indstillinger. Vælg, om det skal være et onlinekursus eller et kursus, man kan tage i sit eget tempo. Vælg Eget tempo, hvis eleverne skal følge kurset i eget tempo. Du kan inkludere kursets forventede varighed, og du kan når som helst lave opdateringer. Vælg Online-kursus, hvis du ønsker, at eleverne følger med, mens du underviser. Online-kurser arrangeres ud fra en kalender og indeholder en start- og stopdato samt frister for aflevering af opgaver. Vælg, om der skal bruges diskussioner. Med diskussioner kan eleverne starte samtaler med dig eller andre elever, som er tilmeldt kurset. Alle elever i kurset kan deltage i diskussionerne og du kan som lærer overvåge og også deltage i dem. I kan vælge at deaktivere diskussioner for jeres kursus, og hvis I gør dit kursus offentligt, er diskussionerne fjernet. Vælg en licens til dit indhold. Der findes en række muligheder, herunder standardmulighederne med Creative Commons. Licensen fortæller andre om, hvordan de kan bruge dit indhold i deres egne kurser. Tryk på Næste. 1 2 3 4 5 6
4 7 Tilføj et flot kursusbillede, som vil blive anvendt i bogreolen i itunes U. Du kan tage et billede med kameraet eller vælge et billede fra dit fotobibliotek. Billedet kan tilføjes under opsætningen af kurset, eller du kan tilføje det senere. Brug et billede på mindst 600 x 600 pixels og med en filstørrelse på højst 10 MB. 7 Når du har tilføjet dit kursusbillede, skal du trykke på Næste for at komme hen til fanen Mine kurser. Alle de kurser, du opretter eller bidrager til, bliver vist på denne fane. Du kan få et hurtigt overblik over hvert kursus. Det er nemt at opretter et kursus med itunes U. Nu hvor du har oprettet dit kursus, kan du tilføje mere indhold.
5 Redigering og opstilling af indhold Opbyg dit eget kursus med siderne Oversigt, Underviser og Kursusplan. Siden Kursusplan indeholder de oplysninger, du allerede har tilføjet fra dine kursusindstillinger, herunder kursusbeskrivelsen, din institution, niveau osv. Du kan når som helst redigere oplysningerne om dit kursus. Undervisersiden indeholder dine profiloplysninger. Du kan til enhver tid redigere disse. På siden Kursusplan kan du angive kursets læseplan. Alle dine opslag og opgaver bliver forbundet med emnerne i kursusplanen. Du kan indtaste din kursusplan direkte i itunes U og inkludere op til to underniveauer, eller du kan indsætte tekst på denne side.
6 Hvis du har emner, der ikke er plads til under siderne Oversigt og Underviser, kan du tilføje nye sider. Nogle eksempler på nye sider kunne være kursuspolitikker, forudsætninger, undervisningsresultater eller hvad som helst, der kan være nyttigt for eleverne, der tager kurset. Tilføjelse af opslag, opgaver og materialer Brug opslag, opgaver og materialer til at give dit kursus indhold og kontekst. Kommuniker direkte med eleverne ved at lave opslag vedrørende dine emner i kursusplanen. Et opslag kan f.eks. være instruktioner, forklaringer eller et resumé af en lektion. For at slå et opslag op skal du vælge et emne fra din kursusplan, give opslaget en titel og derefter skrive opslagets budskab. Ved kurser i eget tempo kan du ændre rækkefølgen af opslag ved at trykke på Rediger og derefter trække et valgt opslag hen til det nye sted med håndtaget til omplacering. Opslag til online-kurser arrangeres efter den dato, de blev slået op. Du kan oprette en opgave på ethvert opslag. En opgave er lektier eller noget andet, eleverne skal lave. Du kan angive så mange opgaver, du ønsker, for hvert opslag, og du kan omarrangere en opgave ved at trække den til et nyt sted i et opslag. Ved onlinekurser kan du vælge en frist for hver opgave.
7 Opgaverne kan omfatte mange typer materialer, der er en del af kurset, som f.eks. videoer, lydfiler, weblinks, apps, bøger, dokumenter og præsentationer. Du kan tilføje dine egne originale billeder, videoer og dokumenter og administrere dem i Mine materialer.
8 Find og tilføj utrolige apps, bøger, itunes U-ressourcer, podcasts m.m. med Søg i butik. Administrer og samarbejd Dubler dit kursus. Du kan lave en kopi af dit kursus fra fanen Mine kurser ved at swipe til venstre og derefter trykke på Mere og dernæst Dubler. Du kan redigere kopien af dit kursus, lige som du vil, f.eks. ændre det fra et online-kursus til et kursus i eget tempo. Send en kopi. Du kan nu sende en fuldstændig kopi af dit kursus (herunder kursusplan, opslag, opgaver og materialer) til en anden underviser. Denne underviser kan begynde at bruge kurset med det samme med sine egne elever eller redigere kurset som ønsket.
9 Overfør til en anden underviser. Når du ejer et kursus, kan du overføre ejerskabet af kurset til en anden underviser, mens elevlisten bevares, og uden at forstyrre eleverne, der tager kurset. Fra Mine kurser skal du swipe til venstre på det kursus, du ønsker at overføre, og derefter trykke på Mere og vælge Overfør. Bemærk: Når du som tilknyttet underviser vil overføre ejerskabet af et kursus, skal du og den underviser, som kurset overføres til, begge være tilknyttet den samme institution. Tilføj i offentligt katalog. Hvis du er tilknyttet en institution, der har en offentlig itunes U-side, kan du anmode om, at dit kursus bliver publiceret i itunes U-kataloget verdens største digitale katalog med gratis undervisningsindhold. Under Mine kurser skal du trykke på Rediger og derefter afkrydse det relevante kursus. Tryk på knappen Del, og tilføj til et offentligt katalog. Inviter bidragsydere til kurset. Du kan invitere op til fem bidragsydere til dit kursus. Bidragsydere kan bidrage til dit kursus ved at tilføje opslag, opgaver og materialer. De kan også administrere tilmeldinger. Tilføj bidragsydere på siden Underviser under administratorfanen. Administration af tilmelding Når du er klar til at invitere elever, skal du trykke på siden Tilmelding på administratorfanen for at sende tilmeldingskoden eller linket til eleverne. Når en elev indtaster til meldingskoden i itunes U-appen eller trykker på linket fra en ipad, iphone eller ipod touch, modtager du en anmodning om tilmelding og kan enten godkende eller blokere den. Du kan vælge at slå Automatisk godkendelse til, så alle personer, der anmoder om tilmelding, godkendes automatisk. Hvis du ikke er tilknyttet en institution, der har en itunes U-side, kan du have op til 12 kurser med 50 elever i hvert, og 20 GB lagerplads til dit originale indhold. Disse begrænsninger gælder ikke for tilknyttede undervisere.
10 De bedste fremgangsmåder Beskrivelse. Inkluder en liste over undervisningsmål i din kursusbeskrivelse. På denne måde kan eleverne hurtigt fastslå, om kurset opfylder deres læringsbehov, især i forbindelse med offentlige kurser. Visningstitler. Brug korte titler til opslag og opgaver, så eleverne kan få et hurtigt overblik over de vigtigste oplysninger. Opslag. Brug meddelelser i opslag til at tilføje mening og kontekst til undervisningsmaterialer. Forbind de aktuelle aktiviteter til det, eleverne allerede har lært, og vis, hvordan dette nye indhold bliver vigtigt i fremtidige enheder. Opgaver. Start dine opgaver med udsagnsord. Opgaverne vil udgøre en liste over ting, eleverne skal gøre. Diskussioner. Inddrag dine elever, og få en bedre interaktion ved at opfordre til diskussioner. Diskussioner kan føjes til specifikke opslag eller være generelle kursusdiskussioner. Forskellige undervisningsmaterialer. Du kan føje undervisningsmaterialer til dit kursus fra fanen Opslag eller fanen Materialer. Brug materialer, der understøtter forskellige undervisningsmetoder. Forsøg at få en god blanding af tekst, video, apps, bøger osv. App Store indeholder over 100.f undervisningsapps, der dækker en lang række emner til ethvert klassetrin og læringsmønster. ibooks har et stort udvalg af bøger til dine kurser, bl.a. biografier, referencevejledninger og ibooks-lærebøger fra store uddannelsesforlag. Og itunes U-kataloget med undervisningsindhold er fuld af utallige undervisningsressourcer som lektioner og videoer, der kan bruges i dine kurser. Mit materialebibliotek. Du kan også tilføje materialer med funktionen Mit materialebibliotek. Brug listen Mine materialer til at tilføje materialer, hvis du underviser i flere kurser, der bruger de samme materialer. Du kan også bruge den til at føre en ønskeliste over ting, du vil bruge i fremtidige kurser. Dybe links. Lav links til et bestemt start- og stoppunkt i en video eller til et bestemt kapitel i en bog, så eleverne kan gå direkte hen til det tildelte indhold. Overfør originale materialer. Du kan tilføje originale materialer, som f.eks. præsentationer, arbejdsark, videoer og bøger, så alt, eleverne skal bruge for at gennemføre kurset, kun er et klik væk. Du kan f.eks. bruge det indbyggede kamera til at optage en introduktionsvideo til kurset. Alt det, du kan gemme i fotobibliotek, kan føjes til kursusmaterialerne. Du kan lave indhold i Pages, Numbers, Keynote eller andre apps og tilføje materialet direkte i itunes U ved at trykke på delesymbolet og vælge Åbn i itunes U. Udnyt noteskrivning. Brug tekst i epub- eller ibooks Author-formatet, når det er muligt. På denne måde kan dine elever tage noter i bogen og indsætte dem i fanen Noter i kurset. Overvej at konvertere dine PDF-, Word- eller Pages-dokumenter til epub- eller ibooks Author-format.
11 Udnyt mobiliteten og de indbyggede værktøjer. Udtænk aktiviteter, der udnytter den mobile platform. Indsaml data eller skab indhold uden for klasselokalet, på din skole, på udflugter eller i dit lokalsamfund. Benyt dig af kameraet, mikrofonen og videooptageren, der er indbyggede i ipad, til at skabe nye typer aktiviteter. Meddelelser. Hvis du underviser i et online-kursus, kan du sende meddelelser til dine elever når som helst. Disse meddelelser er ikke forbundet til et emne i din kursusplan. Meddelelserne kan muligvis være administrative beskeder til eleverne, som f.eks. en aflyst time eller en ændret prøvedato. Inkludering af RSS-feeds. Hvis du vil, kan du tilføje lyd- og videomaterialer i dit kursus, fra et system med RSS-feeds eller optagelse af lektioner. Når du tilføjer en feed som materiale, importerer itunes U de understøttede materialer i dit kursus. Når der føjes nye materialer til feeden, ser itunes efter opdateringer og føjer de nye materialer til dit kursus. Tilknyt din konto. Hvis din uddannelsesinstitution har en offentlig itunes U-side, kan du tilknytte din itunes U-konto med din institution. Dette fjerner begrænsningerne af din overførselsplads, antallet af kurser, du kan oprette, og antallet af elever, der kan tilmeldes hvert kursus. Dette giver også mulighed for at sende dit kursus til administratoren for dit offentlige website, så det kan publiceres på din itunes U-side, hvor det kan nå ud til elever i hele verden. Hvis din institution ønsker at anmode om en offentlig itunes U-side, kan I gå ind på eduapp.apple.com for at finde ud af, hvordan I tilmelder jer. Du kan få yderligere hjælp og vejledning samt mulighed for at gennemse itunes U-fællesskabet på supportsiden for itunes U. 2014 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, ibooks, ipad, iphone, ipod, ipod touch, itunes U, Keynote, Numbers og Pages er varemærker tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. App Store og ibooks Store er servicemærker tilhørende Apple Inc. Andre nævnte produkt- og firmanavne kan være varemærker tilhørende deres respektive ejere. Juli 2014