Sådan redigerer du din lokale hjemmeside på scleroseforeningen.dk



Relaterede dokumenter
Annemette Søgaard Hansen/

Start med at vælge hvilken afdeling der skal laves ændringer i f.eks. fodbold.

Retningslinjer for Institutionshjemmesiderne

Brugervejledning. til. Landsforeningen Danske Folkedanseres. Medlemssystem (For dansere)

Manual til de lokale webredaktører

Indsend dit dagpenge- eller efterlønskort via web a- kassen på

Guide til oprettelse af ruter og interessepunkter på Endomondo

Ældresagen datastue Aktivitetsteltscentret Bavnehøj Nørre Snede Tema: Internettet på ipad. Tema. Internettet. på ipad Opdateret 29.

Indholdsfortegnelse: Hvad hedder det forskellige på sitet? Forsiden Servicemenu. Manual Skive Kommune Umbraco subsite

Sådan benytter du HOTLINEs ServiceDesk (SD)

Brugervejledning til redigering af Borup Privatskoles skoleportal

Det sprogpædagogiske kørekort 2012/2013. Modul 2: Blog for begyndere

Quick-guide til Dynamicweb

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside.

Kom godt i gang med Fronter

Brugerguide til Wuxus - For dig som er transportkøber.

Vejledning til udfyldelse af ansøgningsskema vedrørende efteruddannelse

Loginvejledning, tips og hjælp

Hvis du har den i mappen i forvejen skal du ikke hente den en gang til. Nu skal baggrundsbilledet laves, så tryk på NY på ikonen foroven.

Så dån udfylder du en ånsøgning om optågelse på en kåndidåtuddånnelse

Indsend dine ydelseskort via web a-kassen på

Guide. Administration af FDF.dk/Nyborg. 1. Udgave Ide og layout Christoffer S. Rasmussen

Få mere synlighed! Vejledningshæfte

IntoWords ipad Tjekliste

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

WordPress manual..hjerteforeningen.dk/wp-admin. Brugernavn: Password:

Sådan skal du udfylde og sende dit dagpengekort

Brugerguide til Wuxus - For dig som er Vognmand.

Vejledning til Blackboards portfolio værktøj

Kort brugervejledning til Vindsiden

Velkommen til 2. omgang af IT for let øvede

Ansøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk

Spørgeskema på HVAL.DK

Brug af billeder på hjemmesiden og redigering af billeder i Paint Net

VEJLEDNING I HVORDAN MAN LÆGGER ARRANGEMENTER OP PÅ HJEMMESIDEN.

Vejledning til Photofiltre nr.129 Side 1

Vejledning - mitcfu.dk

Villys Studiekreds Præsentation af slægten på en hjemmeside.

Picasa Web. En ressource i SkoleIntra. Version: August 2012

Manual til Aalborg Kommune Betalingskort

Oprettelse af Aktivitet

Webformular er en indholdstype, der viser en skræddersyet kontaktformular, hvor du selv styrer hvilke felter som brugeren skal udfylde.

Før du går i gang med din ansøgning. Sådan udfylder du ansøgningen

Manual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere

FÅ OVERBLIK OVER LØNNEN EXCEL FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER DEL 4: FORMATERING AF REGNEARKET INFORMATIONSBOKS

Herning Centerby Guide til Umbraco

Pia Schiermer, Underviser ved UNI-C og Amtscentrene 2 pia@schiermer.dk

WordPress manual..hjerteforeningen.dk/pco-login. Brugernavn: Password:

Opgave 1: Log ind og skift password m.m.

Kom godt i gang. Sitecore Foundry november Version 1.2

Clublog Dansk vejledning af OZ0J Version 1.0 opdateret juli Forord. Denne vejledning indeholder opstart og løbende brug af Clublog.

Brugermanual til Wordpress 3.2.x Content Management System

søgaard co Hvad er sider og afsnit? Her forklares, hvad der forstås ved sider og afsnit i Dynamicweb.

[jobsøgende] sådan gør du... [opret dit CV & jobønsker]

Brugervejledning til InfoLand.dk skabelonen

Redaktørvejledning for Skriv en artikel

Ansøgningsportalen. Hjælp til udfyldelse af ansøgningsskema. Indhold Klik på linket for at komme til den information, du søger.

BRUGER VEJLEDNING. Waoo Web TV på computer SE DESUDEN WAOO WEB TV QUICK GUIDE TIL IPAD FIBERBREDBÅND TV TELEFONI

Umbraco manual Skolelederne.org. Manual for lokale foreninger 1 / 12

Kommuniker: Symbolskrivning 2 Kom godt i gang med tavler 1

Vejledning PROPHIX 11. Brug af cellekommentarer i Prophix. Systemansvarlige Michael Siglev Økonomiafdelingen msi@adm.aau.

Få helt styr på NemID

Bestyrelsesadgang (Min Side)

Vejledning om dybe links i Digital Post. Februar 2016

CD-DIRECT Eksport til MS-Office

Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til

MANUAL TIL RESULTATINDBERETNING OG OPDATERING AF KLUBSPECIFIKKE DATA I DANSK TENNIS FORBUND OG UNIONERNES HOLDTURNERINGSPROGRAM (HTP)

WebGIS. Zoom. Klik på knappen Startside (skift øst/vest) hvis du vil se kommuner i den anden landsdel. September 2014

Katalog sådan opdaterer du dine oplysninger til Danhostel-kataloget. Version 1.0 INDHOLDSFORTEGNELSE

Vejledning til personlige funktioner på MIT DANSKE ARK ( eksklusive profil og cv) Indholdsfortegnelse:

Vejledning til aflevering og fremsendelse af afsluttende opgave Januar 2016

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress.

Vejledning til dagpengekortet på Selvbetjeningen

Årsafslutning i SummaSummarum 4

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

SDB. MySQL Installation Guide

Manual til Dynamicweb Februar 2010

Google Chrome side 1 af13

Rediger eller opret institutionsmedarbejder på en ungdomsuddannelse

Alf og Alfabetet. - lær bogstaver, ord og begreber. Vejledning

Login til den digitale ansøgningsportal

Vejledning i opbygning af Tillidszonen

Ordbogsværktøjet mikrov.dk

Nyhedsmodul brugermanual

Guide: Sådan søger du om folkepension

VEJLEDNING SPAMFILTERET. 1. Udgave, august 2015 Tilpasset FirstClass version 12.1, Dansk

3.0 Velkommen til manualen for kanalen Shift Introduktion til kanalen Hvad er et spot? Opret et nyt spot 2

Brugervejledning til Web-LIMS Online registrering af prøver til Toldlaboratoriet

Solrød Kommune Guide til Umbraco

Indberetning af en ny lokalplan

Login side 3. Upload af billeder side 8. Upload billeder via Drag&Drop side 14. Udfyld og indsæt valgfri side i playlisten side 17

Tillykke med din nye ipad. Denne guide hjælper dig med at oprette et Apple-ID mens du sætter din ipad op

Arrangementsoprettelse guide til detaljer

SEO Basic-guide - Optimering af din hjemmeside ved DanaWeb

Manual for opdatering af de lokale afdelingers sider på

www. c ome n d o t e l e c om. c o m Guide til Comendo Switchboard

DMDS Light. Brugerguide. Ver. 1_2/ TB, KJJ

Brugerguide til Wuxus - For dig som er chauffør.

NR. 66 VER. 2, LUDUS WEB

Transkript:

Sådan redigerer du din lokale hjemmeside på scleroseforeningen.dk

Indhold 1. Indledning... 4 2. Lidt om netsprog... 5 2.1. Skriv til nettet. Ikke til papir... 5 2.2 Syv gode råd om at skrive til nettet... 5 3. Sådan er siden opbygget... 8 3.1 Sidens struktur... 8 3.2 Forsiden... 8 3.3 Aktiviteter... 10 3.4 Nyheder... 11 3.5 Bestyrelsen... 12 3.6 Direkte adresse til din hjemmeside... 12 4. Sådan kommer du i gang med at redigere din side... 13 4.1 Log ind... 13 4.2 Din profilside... 13 5. Sådan redigerer du din forside... 15 5.1 Find din afdelingsside... 15 5.2 Rediger forsiden... 16 5.3 Introteksten... 16 5.4 Kontaktoplysningerne... 17 5.5 Bestyrelsen... 17 5.6 Tilmelding til lokalt nyhedsbrev... 18 5.7 Gem dine ændringer... 18 6. Sådan opretter du en aktivitet... 19 6.1 Overskrift og beskrivelse... 19 6.2 Pris, sted og tilmelding... 20 6.3 Region og Lokalafdeling... 20 6.4 Tidspunkt... 21 6.5 Gem... 21 6.6 Eksempel... 22 7. Sådan opretter du en nyhed... 23 7. 1 Overskrift, resume og brødtekst... 24 7.2 Tilknyt galleri eller fil. Vælg lokalafdeling.... 24 2

7.3 Eksempel... 25 8. Sådan opretter du et billedgalleri... 26 8.1 Opret galleriet... 26 8.2 Vælg billeder til galleriet... 27 8.3 Tilknyt galleriet til en nyhed... 29 8.4 Hjælpetekst i bunden af nyheden... 29 8.5 Eksempel... 30 9 Tips og tricks... 32 9.1 Opbyg en læsevenlig tekst... 32 9.2. Sådan laver du mellemrubrikker... 33 9.3 Sådan laver du punktopstillinger... 33 9.4 Sådan laver du et link... 34 9.5 Sådan indsætter du et billede... 36 9.6 Sådan linker du til en fil f.eks. Word eller pdf... 38 9.7 Sådan indsætter du tekst fra en anden kilde (copy/paste)... 39 9.8 Sådan opretter du en genvej... 40 3

1. Indledning Du sidder nu med brugermanualen til, hvordan du redigerer lokalafdelingernes sider på Scleroseforeningens hjemmeside. I det første afsnit får du en række generelle råd om det at skrive tekster til og kommunikere på nettet. Denne del er beregnet til at læse én gang, og du kan tage den frem efter behov, hvis du synes, du har brug for at få frisket pointerne op. I de følgende afsnit får du en gennemgang af de enkelte dele af hjemmesiden, og en trin-for-trin guide til, hvordan du opretter og redigerer indhold på siderne. Denne del er beregnet til at have åben i et andet vindue på din computer, eller have liggende ved siden af dig, mens du arbejder. Spørgsmål og kommentarer modtages gerne på e-mailadressen jsv@scleroseforeningen.dk God fornøjelse med arbejdet Jacob Svarre Webredaktør Scleroseforeningen 4

2. Lidt om netsprog Brugere læser anderledes på en skærm end på papir. Tilpas din tekst efter det. Skriv kort, klart og præcist og gør det let for brugeren at afkode dit budskab Pas på med at lave formateringer i teksten, såsom fed, understreg, centrér osv. 2.1. Skriv til nettet. Ikke til papir Der er stor forskel på, hvordan mennesker læser en tekst på en skærm, og hvordan de læser på papir. Derfor er det vigtigt, at din tekst er tilpasset til at blive læst på en hjemmeside. Ellers kommer dit budskab ikke ordentligt ud til dit publikum. Nogle af de vigtigste forskelle er: Utålmodighed. Brugerne bruger kun få sekunder på at beslutte sig for, om en tekst er relevant for dem. Vurderer de, at den ikke er det, klikker de videre til noget nyt. Den mulighed har man ikke på samme måde, når man læser på papir. Gør det derfor nemt for din bruger hurtigt at se, hvad din tekst handler om. Brugerne skimmer i stedet for at læse. En tekst på en skærm bliver sjældent læst fra ende til anden. I stedet skimmer brugerne teksten og kigger efter nøgleord, før de beslutter sig for at læse videre. Fremhæv derfor de vigtigste ord i overskrifter, mellemrubrikker, punktopstillinger mv., så brugeren nemt kan skimme teksten Skærmtræthed. Brugeren skal anstrenge sig mere for at læse en tekst på en skræm end på papir og bliver derfor hurtigere træt og ukoncentreret. Hvis du vil have dine tekster læst, så lad være med at gøre dem unødigt lange. Hvis du følger de syv råd herunder, når du skriver nyheder eller aktiviteter, så øger du sandsynligheden for, at dine tekster bliver læst og forstået 2.2 Syv gode råd om at skrive til nettet 1. Skriv i et enkelt og klart sprog Din tekst skal kunne læses af alle. Både af folk, der kender Scleroseforeningen godt, og dem der besøger hjemmesiden første gang. Og både af gymnasielæreren og specialarbejderen. Skriv derfor i en enkelt og klart sprog uden for mange fagudtryk, forkortelser og indforståetheder Skriv f.eks.: Sclerose i stedet for MS Caféaften for Unge i stedet for Caféaften for ATTAK ere 2. Skriv kort Lange sætninger og lange afsnit er svære at læse på en skærm. Især for kognitivt udfordrede. Skriv derfor korte sætninger, hav max. 2-3 linjer pr. afsnit, og hold dig til kun ét budskab pr. sætning. Brugerundersøgelser viser, at flere brugere går i gang med at læse en tekst, hvis den har korte afsnit. 5

Skriv f.eks.: Lokalafdelingen er samlingspunktet for alle, der arbejder for sclerosesagen i vores lokalområde. Det er vores mål at skabe netværk både mellem os som er berørt af sclerose, og alle jer der har indflydelse på vores hverdag. I vores arbejde for at skabe det bedst mulige kendskab til sygdommen afholder vi både oplysende og underholdende arrangementer for vores medlemmer og andre interesserede. I stedet for: 3. Skriv det vigtigste først Lokalafdelingen er samlingspunktet for alle, der arbejder for sclerosesagen i vores lokalområde. Det er vores mål at skabe netværk både mellem os, som er berørt af sclerose, og alle jer der har indflydelse på vores hverdag, og afholde både oplysende og underholdende arrangementer for vores medlemmer og andre interesserede i vores arbejde for at skabe det bedst mulige kendskab til sygdommen. Gem ikke dine vigtigste pointer til sidst. Sørg for at brugeren hurtigt kan fange dit budskab. Det gør du bedst, hvis du skriver det vigtigste først i teksten gerne i overskriften og resumeet. Skriv f.eks.: Skriv ikke: Gå for en verden uden sclerose Deltag i Scleroseforeningens gå-event MS Walk and Talk søndag den 11.11 kl. 11. i Byparken. Brug en søndag i parken Det er søndag, og du og din familie ved ikke, hvad I skal lave. Hvorfor ikke komme ud og støtte en god sag og få noget frisk luft samtidig? Læs mere længere nede i teksten 4. Brug punktopstillinger til at fremhæve vigtige pointer Brugerundersøgelser viser, at brugere godt kan lide punktopstillinger. De gør det nemt at scanne en tekst og kan derfor bruges til at fremhæve vigtige pointer. Skriv f.eks.: Scleroseforeningen indbyder til regionale medlemsmøder om den nyeste forskning på scleroseområdet. På møderne vil du kunne høre om: Hvad ved vi om baggrunden for, at man overhovedet får sclerose? Hvordan udvikler sclerosen sig i de forskellige sygdomsfaser? 6

Hvordan behandles sygdommen? Og hvor er forskningen på vej hen? I stedet for: Scleroseforeningen indbyder til regionale medlemsmøder om den nyeste forskning på scleroseområdet. På møderne vil du kunne høre om, hvad ved vi om baggrunden for, at man overhovedet får sclerose, hvordan sclerosen udvikler sig i de forskellige sygdomsfaser, hvordan sygdommen behandles, og hvor forskningen på vej hen? 5. Lav mellemrubrikker, så brugeren kan scanne teksten Mellemoverskrifter hjælper brugeren med at orientere sig i teksten, fordi de giver en tydelig opdeling af indholdet og gør det nemmere at skimme teksten. Brug mellemrubrikkerne aktivt, så brugeren kan se, hvad afsnittet handler som Skriv f.eks.: Sådan tilmelder du dig Hvis du vil med til mødet, så 6. Pas på med formateringer Det kan være fristende at peppe teksten op med forskellige formateringer. Det kan ind i mellem være nyttigt at fremhæve enkelte nøgleord i en tekst med fed. Men helt generelt frarådes det at bruger formateringer i teksten ud over mellemrubrikker og punktopstillinger Centreret tekst skal undgås, fordi det gør det det svært for brugeren at scanne og læse teksten. Øjnene kommer til at flakke rundt på skærmen, når sætningerne ikke begynder det samme sted Understreget tekst skal undgås, fordi brugerne instinktivt vil forstå dem som links Kursiv skal undgås, fordi det er svært at læse på en skærm 7. Læs korrektur eller få en anden til det. Fjel og magnler på hjemmesiden irriterer brugerne. Det sender et signal om, at man ikke har gidet gøre sig umage for brugerens skyld. Så sørg for at læse grundig korrektur på dine tekster, inden du lægger dem op på hjemmesiden. Nogle gange kan det være svært at læse korrektur på sin egen tekst. Det kan hjælpe at få en anden til at kigge teksten igennem. 7

3. Sådan er siden opbygget Tre menupunkter en til nyheder, en til aktiviteter og en til bestyrelsen Det nyeste indhold vises automatisk på din forside Husk at din lokalafdeling har en direkte adresse http://www.scleroseforeningen.dk/<dinlokalforeningsnavn> 3.1 Sidens struktur Lokalafdelingens side er struktureret, så der er en forside, en liste over aktiviteter, en liste over nyheder og en side til præsentation af bestyrelsen. Det er de menupunkter, som brugeren kan se øverst på siden 3.2 Forsiden Her kan brugeren få en hurtigt samlet overblik over, hvad der sker lige nu i afdelingen. Forsiden består af fem elementer 1. En Introtekst. Kan bruges til introduktion af afdelingen eller til et aktuelt budskab. Det er en god idé at holde sig til en enkelt tekst i feltet. Ellers bliver det forvirrende for brugeren. Brug nyhederne flittigt i stedet. Dem skal brugeren nok opdage 2. Kontaktoplysningerne til formanden. OBS: Det er vigtigt, at der ikke indsættes billede eller anden tekst end titel, navn, tlf. og e-mail. Indholdet her trækkes nemlig til oversigtssiderne over lokalafdelingerne, så derfor skal der kun stå kontaktoplysninger i dette felt 3. En listevisning af de seneste nyheder. Når du har oprettet en nyhed, vises den automatisk øverst på forside. Du skal ikke selv gøre noget aktivt for at få den vist. 4. En listevisning af kommende aktiviteter. Når du har oprettet en aktivitet, vises den automatisk øverst på forside. Du skal ikke selv gøre noget aktivt for at få den vist. 5. Mulighed for at tilmelde sig et lokalt nyhedsbrev (hvis man har ét i lokalafdelingen) 8

1) Introtekst 2) Kontaktoplysninger til formand 3) Nyheder 4) Aktiviteter 5) Tilmelding til nyhedsbrev 9

3.3 Aktiviteter Under menupunktet Aktiviteter finder brugeren en listevisning af alle jeres aktiviteter. Hver gang du opretter en aktivitet, bliver den automatisk vist på listen. Du skal ikke selv sætte den ind. Du kan altså ikke redigere selve listen. Kun de enkelte aktiviteter. Du kan se, hvordan du opretter arrangementer i afsnit 6. 10

3.4 Nyheder Under menupunktet Nyheder finder brugeren en listevisning af alle jeres nyheder. Nyheder kan være alt fra mødereferater, billeder fra jeres sidste arrangement, meddelelser, nyheder og hvad I ellers kan finde på. Hver gang du opretter en nyhed, bliver den automatisk vist på listen. Du skal ikke gøre noget selv for at sætte den ind. Du kan altså ikke redigere selve listen. Kun de enkelte nyheder. Du kan se, hvordan du opretter nyheder i afsnit 7. 11

3.5 Bestyrelsen Under menupunktet Bestyrelsen kan brugeren finde en oversigt over lokalafdelingens bestyrelsesmedlemmer. Du kan se, hvordan du redigerer siden med bestyrelsesmedlemmerne i afsnit 5.5. 3.6 Direkte adresse til din hjemmeside Husk at jeres hjemmeside har en direkte adresse, som I kan bruge i pjecer og anden markedsføringsmateriale. Adressen er www.scleroseforeningen.dk/<dinlokalafdelingsnavn>. Hvis du er tvivl om, hvad jeres adresse helt præcis er, så henvend dig til Scleroseforeningens webredaktør. 12

4. Sådan kommer du i gang med at redigere din side Log ind via http://scleroseforeningen.dk/user Find den side, du vil redigere, eller opret nyt indhold Følg vejledningerne 4.1 Log ind Du logger ind via adressen http://scleroseforeningen.dk/user. Skriv dit brugernavn og kodeord i boksene Kodeordet får du udleveret af Scleroseforeningens webredaktør. 4.2 Din profilside Når du er logget ind, bliver du mødt af denne profilside. Du må ikke redigere din profil. Du skal i stedet bruge menupunkterne i øverste venstre hjørne til at oprette nyt indhold eller finde din side. - 13

Når du er logget ind, har du to valgmuligheder. Enten kan du redigere noget indhold, der allerede eksisterer. Eller også kan du oprette nyt indhold I de følgende afsnit får en trin-for-trin guide til at oprette og redigere indhold 14

5. Sådan redigerer du din forside Find din afdelings side og klik på fanen Rediger Rediger introteksten Opdater kontaktoplysningerne på forsiden Rediger siden med bestyrelsesmedlemmer Indsæt tilmelding til nyhedsbrev 5.1 Find din afdelingsside Når du er logget ind, skal du finde din afdelings side. Det kan du gøre på flere måder. Du kan gå via genvejen i værktøjslinjen. OBS: Ikke alle afdelinger har en genvej. Hvis du vil se, hvordan du laver dine egne genveje, kan du finde en guide i afsnit 9. Du kan skrive din afdelings genvejsadresse i din browsers adressefelt: Du kan navigere til din side. Klik på huset og find din afdeling via kortet på forsiden 15

5.2 Rediger forsiden Når du er på din afdelings forside, skal du klikke på fanebladet rediger. Det giver dig mulighed for at redigere: Introteksten på forsiden Kontaktoplysningerne på forsiden Menupunktet Bestyrelsen Tilmeldingen til jeres lokale nyhedsbrev (hvis I har et) 5.3 Introteksten Introteksten på forsiden redigeres i det tekstfelt, du ser herunder 16

Det er en god idé at holde sig til et enkelt budskab i introteksten. Det kan være en generel velkomst eller et helt aktuelt budskab. 5.4 Kontaktoplysningerne Kontaktoplysningerne skal redigeres i dette felt Her skriver du navn og kontaktoplysninger på lokalafdelingens formand. Det er vigtigt, at du ikke sætter billede ind eller formaterer teksten i dette felt. Oplysningerne her trækkes nemlig til andre steder på hjemmesiden, og et evt. billede vil derfor blive trukket med. Nøjes med at skrive det, som du ser det i illustrationen herover. 5.5 Bestyrelsen Her kan du indsætte kontaktoplysninger til bestyrelsen og andre tillidspersoner i din lokalafdeling. Du kan indsætte billeder, links og hvad du ellers måtte have lyst til. Du kan læse mere om, hvordan teksten bygges op, hvordan du indsætter links, billeder mm. i afsnit 9. 17

5.6 Tilmelding til lokalt nyhedsbrev Nogle lokalafdelinger udsender et lokalt nyhedsbrev, som brugere kan abonnere på. Hvis I har sådan et, har I mulighed for at oprette en tilmeldingsboks på jeres side, hvor brugeren kan indtaste navn og e- mailadresse. I opretter tilmeldingsboksen ved at udfylde feltet Nyhedsbrevstilmelding med den e-mailadresse, som skal modtage tilmeldingerne til jeres nyhedsbrev. Så indsæt adressen i feltet herunder: Så får du en tilmeldingsboks på jeres forside, der ser sådan her ud: 5.7 Gem dine ændringer Når du har lavet de ændringer, skal de gemmes. Det sker ved at klikke på Gem helt nede i bunden af siden. De øvrige knapper skal du ikke bruge til noget. Så lad være med at klikke på dem. 18

6. Sådan opretter du en aktivitet Opret aktivitet under tilføj indhold Udfyld felterne Husk at tilknytte region og lokalafdeling Se eksempel Alt nyt indhold oprettes under menupunktet Tilføj indhold. Nogle afdelinger har dog også en genvej, der hedder Opret aktivitet. Den kan du selvfølgelig også bruge. 6.1 Overskrift og beskrivelse De første to felter indeholder overskriften og beskrivelsen Lav overskriften kort men beskrivende. Overskriften bliver vist på lister rundt omkring på hjemmesiden, herunder forsiden, så brugeren skal allerede ud fra overskriften kunne se, hvad aktiviteten handler om. Skriv f.eks. hellere Foredrag om kost og motion frem for blot Foredrag. Lav beskrivelsen så præcis og fyndig som muligt. Selvom du har mere plads til rådighed, så prøv at gøre den relativt kort. Vi ved, at brugere helt ikke læser alt for lange tekster på nettet, så skær gerne teksten helt ind til benet. Feltet Type skal du ikke udfylde. 19

6.2 Pris, sted og tilmelding Udfyld felterne pris, sted og tilmelding med de nødvendige oplysninger Ved sted bør du som minimum udfylde stedets navn, adresse og by. Udfyld ikke telefonnummer under sted. Ved tilmelding skriver du informationer om, hvordan, hvornår og hos hvem tilmeldingen foregår. Brug IKKE formateringer af teksten, såsom fed, understreg, kursiv, centrer eller andet. Hold det som en helt ren linje med tekst. 6.3 Region og Lokalafdeling Vælg din region på drop down-listen. Hvis du glemmer det, vil din aktivitet ikke blive vist på forsiden, så det er vigtigt at huske. Find din lokalafdeling på rullemenuen. Hvis I er flere lokalafdelinger, der arrangerer aktiviteten sammen, kan du vælge at få aktiviteten vist på mere end én afdeling ved at holde ctrl-tasten nede, mens du markerer afdelingerne. På den måde behøver I kun at oprette en aktivitet én gang, selvom den skal vises i flere afdelingers kalendere. 20

OBS: Husk lige at aftale det med de pågældende afdelinger først. 6.4 Tidspunkt Her kan du sætte tidspunktet for arrangementet. Hvis jeres arrangement både har et start- og et sluttidspunkt, så skal du sætte kryds i boksen Show end date. 6.5 Gem Herefter er der en række felter, som du ikke skal benytte. Det eneste felt, du kan få brug for, er muligheden for at indsætte en fil f.eks. pdf- eller word. Læs i afsnit du, hvordan du tilknytter filer Husk at gemme arrangementet, når du er færdig med at redigere. Det gør du på gem i bunden af siden. 21

6.6 Eksempel Herunder kan du se et eksempel på, hvordan den færdige aktivitet kommer til at se ud. 22

7. Sådan opretter du en nyhed Opret under Tilføj indhold Skriv eller indsæt tekst Husk at tilknytte lokalafdeling Se eksempel Du opretter nyheder under Tilføj indhold, hvorefter du vælger indholdstypen Lokal nyhed 23

7. 1 Overskrift, resume og brødtekst Giv teksten i sigende overskrift. Den vises i listen på jeres forside, så den skal give brugeren en idé om, hvad teksten handler om, så han eller hun får lyst til at klikke på den Klik på linket Rediger resume for at åbne resume-feltet. Skriv et kort resume af teksten. Skriv indholdet i Body -feltet 7.2 Tilknyt galleri eller fil. Vælg lokalafdeling. I de næste felter har du mulighed for at tilknytte et billedgalleri eller en fil. Du kan læse, hvordan man gør, i afsnit 8. Find din lokalafdeling på listen. Og afslut med at gemme din tekst 24

7.3 Eksempel Sådan ser nyheden ud, når du har gemt den. 25

8. Sådan opretter du et billedgalleri Opret billedgalleriet under tilføj indhold Find den nyhed, du vil tilknytte galleriet til Tilknyt galleriet Et billedgalleri kan ikke blive vist alene. Det skal altid tilknyttes noget andet indhold, f.eks. en nyhed eller en aktivitet. Oprettelse og visning af billedgalleri sker derfor i to trin. Først skal du oprette dit billedgalleri og tilknytte de billeder, du vil have vist. Herefter finde den nyhed, du vil have galleriet tilknyttet til. 8.1 Opret galleriet Du opretter galleriet under Tilføj indhold, hvorefter du vælger indholdstypen gallery Skriv en kort overskrift til billedgalleriet. Udfyld IKKE tekstfeltet. Det bliver nemlig ikke vist. 26

8.2 Vælg billeder til galleriet Herefter skal du gøre følgende Klik på vælg fil og find det billede, du skal bruge, på din computer. o Billedet behøver ikke at have en bestemt størrelse. Vælg gerne nogle, der hverken er alt for store (over 1MB) eller alt for små (50KB) o Billeder der ligger ned virker generelt bedre end billeder på højkant Klik upload. Skriv en kort beskrivende tekst. Klik Tilføj element. Bliv ved indtil alle billederne er uploadet. Afslut med at gemme 27

28

8.3 Tilknyt galleriet til en nyhed Find den nyhed, du vil knytte galleriet til. I feltet Galleri skriver du titlen på dit billedgalleri. Navnet dukker automatisk op, som vist herover, hvis du skriver det rigtigt. Husk at gemme nyheden til sidst 8.4 Hjælpetekst i bunden af nyheden Galleriet bliver som et billede i bunden af den nyhed, du har tilknyttet galleriet til. Brugeren skal klikke på nyheden for at få vist galleriet. Skriv derfor en kort tekst i bunden af nyheden, som fortæller brugeren, at man klan se flere billeder ved at klikke på galleriet. F.eks som i teksten herunder: 29

8.5 Eksempel Nyheden kommer herefter til at se således ud 30

Og galleriet kommet til at se således ud. 31

9 Tips og tricks Opbyg en læsevenlig tekst Sådan laver du links Sådan indsætter du et billede Sådan linker du til filer Sådan indsætter du tekst fra en anden kilde (copy/paste) Sådan opretter du en genvej 9.1 Opbyg en læsevenlig tekst Som beskrevet i afsnit 2, læser brugere væsentlig anderledes på en skærm end på papir. Derfor er det vigtigt at være meget bevidst om, hvordan man opbygger sin tekst. En god grundstruktur består af overskrift og resume, korte sætninger og godt med luft mellem afsnittene. Og gerne et par mellemrubrikker og måske en enkelt punktopstilling Eksempel 32

9.2. Sådan laver du mellemrubrikker Mellemrubrikker er gode til at bryde teksten op og gøre den mere læsevenlig. Samtidig hjælper den læseren til at kunne skimme teksten. Sådan gør du 1. Marker den linje, der skal være mellemrubrik 2. Vælg Overskrift 3 i menuen Resultat 9.3 Sådan laver du punktopstillinger Punktopstillinger er gode til at fremhæve pointer. De gør det let for brugeren at skimme teksten. Pas på med at overdrive. Nøjes med 3-5 punkter pr liste, og hold teksten i punktopstillingerne relativt korte (max en linje) Sådan gør du 1. Klik på knappen Punktopstillinger menuen 2. Afslut hver punktopstilling med Retur -tasten 3. Tryk to gange på Retur for at afslutte punkopstillingen 33

Resultat 9.4 Sådan laver du et link Du kan både linke til andre side på Scleroseforeningens hjemmeside, og du kan linke til andre hjemmesider. Sådan gør du 1. Marker den tekst, der skal fungere som link 2. Klik på link-ikonet Herefter er der to forskellige vejledninger alt efter om du linker til en side på Scleroseforeningens hjemmeside eller til en side udenfor Scleroseforeningens hjemmeside Hvis du vil linke til side på scleroseforeningen.dk 3. Åbn en ny browser eller et nyt vindue og find den side, du vil linke til 4. Markér og kopier den markerede del af linket altså alt efter scleroseforeningen.dk (inkl. skråstregen) 34

5. Indsæt linket i feltet Url 6. Klik ok Hvis du vil link til side udenfor scleroseforeningen.dk 3. Åbn en ny browser eller et nyt vindue og find den side, du vil linke til 4. Markér og kopier linket 5. Indsæt link 6. Klik på mål 35

7. Vælg Nyt vindue 8. Klik ok. Resultat 9.5 Sådan indsætter du et billede Brug billeder til at illustrere nyheder eller vise hvem, I er. Vil du vise flere billeder som en del af en serie, så opret hellere et billedgalleri. Sådan gør du 1. Åbn den side, du vil indsætte billedet på. Klik på ikonet Add media 2. Der åbner sig et nyt vindue. Klik på Vælg fil Find det billede, du vil indsætte. Klik på Submit 36

3. Vælg hvor stort billedet skal være. Large fylder hele sidebredden. Medium fylder halvdelen af bredden. Small fylder ca. ¼ og egner sig især til f.eks. portrætbilleder af bestyrelsesmedlemmer 4. Skriv en kort tekst, der beskriver billedet. Teksten bruges til f.eks. skærmlæsere 5. Klik på Submit" Resultat 37

9.6 Sådan linker du til en fil f.eks. Word eller pdf Nogle gange kan du få bruge for at uploade en fil, som du kan linke til i forbindelse med en nyhed eller et arrangement. Processen foregår i to trin. Først skal du uploade filen til systemet. Derefter skal du linke til på den side, hvor du vil have dokumentet. Sådan gør du 1. Klik på Vælg fil 2. Find den fil, du vil linke til 3. Klik på upload 4. Højreklik på linket og vælg Kopier linkadresse 5. Markér den tekst, der skal fungere som linktekst og klik på linkikonet 38

6. Indsæt linket. Slet alt i linket før /files (se i skærmbilledet herover) 7. Klik ok Resultatet 9.7 Sådan indsætter du tekst fra en anden kilde (copy/paste) Hvis du skriver en længere tekst, kan det være en god idé at skrive teksten i dit tekstbehandlingssystem først og så copy/paste teksten ind på hjemmeside. Sådan gør du 1. Marker og kopier den tekst, du vil sætte ind 2. Klik på ikonet Indsæt som ikke-formateret tekst 39

3. Indsæt tekst med ctrl-v 4. Klik ok. Resultat 9.8 Sådan opretter du en genvej Hvis du ikke har en genvej til din lokale hjemmeside i toppen af din side, er det ret let at lave en. Så behøver du kun klikke en enkelt gang, når du har logget ind og skal redigere din side. 40

Sådan gør du 1. Log ind og vælg fanen Genveje på din profilside 2. Vælg Ny gruppe og skriv navnet på din lokalafdeling 3. Klik på Tilføj genvej 41

4. Skriv navnet på lokalafdelingen og webadressen på den side, der skal laves genvej til Resultat 42