Energirenovering. En befolkningsundersøgelse



Relaterede dokumenter
Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Grøn energi til område fire

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

Tal om efterskolen august 2011

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Beregning af energibesparelser

Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage.

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

Energieffektiviseringer i bygninger

ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Energimærke. Beregnet varmeforbrug. Kan det blive bedre? Samlet besparelse - her og nu

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

Energirenovering blandt husejere

Kilde: CSC Scandihealth

ENERGIMÆRKNING LUNDEGÅRDSVEJ ÅRSLEV

Svag økonomi giver afdæmpet boligmarked

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007

April Fritidshuse udbydes til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som ligger 2 procent højere end på samme tid sidste år.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Positive tegn på boligmarkedet

Grøn firmabilskat August

Energieffektivisering af byer og bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energimærke. Lavt forbrug

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte

SBi 2008:22. Analyse af energimærker for parcelhuse

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND BØRKOP

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Reparation af varige forbrugsgoder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Få mere ud af fjernvarmen. og spar penge

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

Boligejere er forberedte på rentestigninger

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri

Lavt forbrug. Højt forbrug

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Flytninger i barndommen

Nu bliver varmen dyrere

Digital kontakt til det offentlige

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE.

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 4 Varmerør isoleres 2.4 MWh Fjernvarme 960 kr kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt

Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Mangel på arbejdskraft - virksomheder siger nej til ordrer

Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads

Svage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder kwh Fjernvarme kwh Fjernvarme

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Energimærke. Lavt forbrug

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Energimærke. Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent:

Bygninger i fremtidens energisystem

Disse oplysninger er indsamlet nu, hvor KLK har analyseret lærernes arbejdstid på kommunens skoler i en særskilt rapport.

Den almene boligsektor i 2050

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Transkript:

Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2016

Energirenovering Indledning Ingeniørforeningens Energivision 2050 har et klart budskab om renovering af de eksisterende bygninger. Visionen er et kvalificeret bud på, hvordan Danmark kan blive fri for fossile brændsler i 2050, og den behandler det samlede energisystem inklusive energiforbrug i bygninger. Et af de væsentligste budskaber er, at vi bør fastlægge energieffektivisering i bygningsmassen ud fra marginalomkostningen ved energibesparelse og marginalomkostningen ved energiproduktion. Vi skal reducere energiforbruget i bygninger med 40% inden 2050. Og beregningerne viser, at vi skal bruge flere ressourcer på renovering end den tidligere regering foreslog i Renoveringsstrategien. IDAs Energivision 2050 lægger op til, at det gennemsnitlige energiforbrug til opvarmning og varmt vand skal reduceres fra de nuværende gennemsnitlige 133 kwh/m2 til gennemsnitlig 79 kwh/m2 i bygninger, der er opvarmet med fjernvarme svarende til 40% besparelser. Der skal altså gennemføres betydelige besparelser i den eksisterende bygningsmasse, hvis Danmark skal skabe den mest omkostningseffektive omlægning til grøn energi. På trods af bedre isolerede boliger er energiforbruget til opvarmning stort set uændret siden 1994. Det skyldes ikke mindst, at boligarealet er steget med 20 procent i samme periode. En undersøgelse fra SBI har også peget på, at beboere i bedre isolerede huse ikke realiserer hele den forventede besparelse, fordi de har tendens til at have en højere temperatur i boligen 1. Selv om det samlede energiforbrug til opvarmning af boliger er uændret, er udgifterne til opvarmning mere end fordoblet i perioden. Det skyldes ikke mindst den store stigning, der i store dele af perioden har været i energipriserne. Figur 1 opsummerer en række nøgletal vedrørende energiforbruget i boliger. 1 http://ing.dk/artikel/sparekrav-flopper-vi-skruer-op-varmen-i-lavenergihuse-181364 2

Figur 1: Udvikling i nøgletal for opvarmning af boliger (indeks 1994=100) 250 225 200 175 150 125 Antal kvadratmeter boligareal (indeks 1994=100) Energiforbrug til opvarmning TJ (indeks 1994=100) Udgift til opvarmning (indeks 1994=100 - faste priser) Forbrugerpris 1000 l fyringsolie (indeks 1994=100) 100 75 1995 2000 2005 2010 2014 Kilde: Danmarks Statistik, Energi og Olieforum, Energistyrelsen På trods af en allerede betydelig indsats for at forbedre boligernes energieffektivitet, er der stadig et betydeligt potentiale. Der er et stort potentiale for energieffektivisering i den eksisterende bygningsmasse. For eksempel er ca. 65 % af bygningerne i Danmark opført før 1979 og dermed inden, der blev indført krav til bygningernes energiforbrug i bygningsreglementet. I Danmark er ca. 420.000 bygninger er energimærkede, og knapt 180.000 har et energimærke på E eller dårligere. Dette er endnu en indikation af, at der er rigtig mange bygninger med potentiale for energibesparelser 2. Analysens hovedkonklusioner Ingeniørforeningen, IDA har spurgt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning (godt 2.000 personer, hvoraf de 1.369 var boligejere), om de har isoleret deres bolig de seneste år. 21 procent af boligejerne har de seneste to år investeret i energiforbedringer. 46 procent svarer, at deres bolig allerede er godt isoleret 11 procent har planer om at energirenovere boligen 3. Yderligere 8 procent ville gerne isolere bedre, men har ikke råd i øjeblikket. Det svarer til, at godt 100.000 ejerboliger ikke er godt nok isoleret fordi ejerne synes det er for dyrt. 2 Byggeriets energianalyse 2015. Dansk Byggeri 3 En del af dem, der allerede har isoleret kan godt have planer om yderligere energirenovering, hvorfor der godt kan være flere end de 11 procent, der har planer om investeringer. 3

10 pct. af boligejerne forventer helt sikkert at gøre brug af mulighederne i boligjobordningen til at energirenovere boligen eller sikre den bedre mod klimaforandringer. Yderligere en tredjedel (32 pct.) angiver, at de måske vil gøre brug af muligheden. Tabel 1: Har du i 2014 eller 2015 investeret i din bolig, så den er bedre isoleret? Antal boliger Procent Ja 271.490 21% Nej, det er allerede godt isoleret 598.056 46% Nej, men jeg har planer om det 140.070 11% Nej, jeg ville gerne, men det er for dyrt 103.553 8% Nej af andre årsager 158.783 12% Ved ikke 36.071 3% I alt 1.308.023 100% Tabel 2: Har du i 2014 eller 2015 investeret i din bolig, så den er bedre isoleret? (fordelt efter geografi) fordeling af boligejere Hovedstadsområdet Øvrige Sjælland, Lolland og Falster Fyn Østjylland Vestjylland Syd- og Sønderjylland Nordjylland Hele landet Ja 32.051 70.895 30.317 35.821 47.211 23.425 31.771 271.490 Nej, det er allerede godt isoleret 70.037 150.652 47.920 91.791 94.422 57.781 85.453 598.056 Nej, men jeg har planer om det 18.202 40.765 17.603 15.672 19.066 15.616 13.147 140.070 Nej, jeg ville gerne, men det er for dyrt 10.288 42.537 9.780 15.672 10.895 7.808 6.573 103.553 Nej af andre årsager 37.590 38.992 16.625 20.149 20.882 12.493 12.051 158.783 Ved ikke 7.518 10.634 978 3.358 5.447 1.562 6.573 36.071 I alt 175.686 354.475 123.223 182.463 197.922 118.685 155.569 1.308.023 4

Tabel 3: Har du i 2014 eller 2015 investeret i din bolig, så den er bedre isoleret? (fordelt efter geografi) procentvis fordeling Hovedstadsområdet Øvrige Sjælland, Lolland og Falster Fyn Østjylland Vestjylland Syd- og Sønderjylland Nordjylland Hele landet Ja 18% 20% 25% 20% 24% 20% 20% 20% Nej, det er allerede godt isoleret 40% 43% 39% 50% 48% 49% 55% 45% Nej, men jeg har planer om det 10% 11% 14% 9% 10% 13% 8% 11% Nej, jeg ville gerne, men det er for dyrt 6% 12% 8% 9% 6% 7% 4% 7% Nej af andre årsager 21% 11% 13% 11% 11% 11% 8% 14% Ved ikke 4% 3% 1% 2% 3% 1% 4% 3% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Tabel 4: Fra 1. januar 2016 blev en del af boligjobordningen (håndværkerfradraget) målrettet arbejde som gælder energiforbedring og klimatilpasning. Forventer du at bruge fradraget i 2016? procentvis fordeling Hovedstadsområdet Øvrige Sjælland, Lolland og Falster Fyn Østjylland Vestjylland Syd- og Sønderjylland Nordjylland Hele landet Ja, helt sikkert 11% 8% 9% 11% 6% 4% 14% 10% Ja, måske 32% 25% 36% 28% 32% 29% 31% 32% Nej, det tror jeg ikke 35% 29% 35% 42% 45% 47% 33% 38% Nej, helt sikkert ikke 15% 8% 11% 12% 10% 11% 13% 12% Ved ikke 8% 6% 10% 7% 7% 9% 8% 8% I alt 100% 77% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Metode Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen. I alt er der indsamlet 2.025 svar. Denne undersøgelse bygger på svar fra 1.369 boligejere. Dataindsamlingen er foretaget af Userneeds for Ingeniørforeningen, IDA i december 2015. Undersøgelsen er afsluttet januar 2016. 5

6