Beskatning af personalegoder Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Oplysningspligt/indeholdelse af A-skat 3. Bagatelgrænsen 4. Arbejdstøj 5. Avis 6. Befordring 7. Båd 8. Datakommunikation 9. Firmabil 10. Fratrædelsesgodtgørelse 11. Helårsbolig 13. Jubilæumsgratialer 14. Kantine mv. 15. Kost og logi 16. Kreditkort 17. Licens 18. Løsøre 19. Aktier 20. Parkering 21. PC er 22. Personalefester 23. Personalelån 24. Rabatter og gaver 25. Rejser 26. Sommerhus 27. Sundhedsudgifter 28. Telefon 29. Værksted/værktøj 30. Arbejdsgiverbetalte ydelser til uddannelse 31. Ansatte på boreplatforme 32. Drikkepenge 33. Brobizz 1. Indledning Efter statsskatteloven betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, med mindre der i lovgivningen er gjort positive undtagelser herfra. Skattepligten efter statsskatteloven omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder. 1
Et personalegode defineres som et gode, som den ansatte, som led i ansættelsesforholdet, får overdraget til privat brug uden at betale fuldt vederlag herfor. Personalegodet sidestilles som nævnt med løn og skal medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Et personalegode værdiansættes - i mangel af særskilte regler - til markedsværdien. Det vil sige det beløb, som det vil koste den ansatte at erhverve godet i almindelig fri handel (kostpris). Er der tale om, at den ansatte bliver ejer af godet, fastsættes markedsværdien som udgangspunkt til købsprisen, mens der i tilfælde af lån findes en lejepris. Egenbetaling fratrækkes i den skattepligtige værdi. 2. Oplysningspligt/indeholdelse af A-skat Arbejdsgiveren har, for visse typer personalegoder, pligt til at oplyse myndighederne om ydede personalegoder. Det drejer sig om firmabil, sommerbolig, lystbåd, helårsbolig, telefon, TVlicens, personalelån og fri kost og logi efter Skatterådets satser. Under hvert enkelt af nedenstående punkter er det angivet, om der er oplysningspligt, og hvad den omfatter. Endvidere er visse former for personalegoder A-indkomst, hvilket betyder, at der skal ske skattetræk ved lønudbetaling, ligesom der skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag. Det drejer sig om fri kost og logi efter Skatterådets satser, firmabil og telefongodtgørelse. Under det enkelte punkt er det angivet, om beløbet er A-indkomst. Er der ikke oplysningspligt, eller er personalegodet ikke A-indkomst, betyder det naturligvis ikke, at godet ikke er skattepligtigt. Værdien af personalegodet skal i så fald selvangives. 3. Bagatelgrænsen Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af goderne, fra en eller flere arbejdsgivere mv., overstiger et grundbeløb på kr. 5.400 i 2008. Hvis godernes samlede værdi i indkomståret overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbet, og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet: 1. Fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd. 2. Fri kost og logi, når værdiansættelsen kan foretages efter de af Skatterådet fastsatte normalværdier. 3. Fri telefon. 4. Fri helårsbolig, personalelån samt tv- og radiolicens. Ved bedømmelsen af om grænsen overskrides, skal der kun medregnes de personalegoder, der hovedsagelig er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Der skal være direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs. at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. Til eksempel kan nævnes vaccination af medarbejdere, fri avis til brug for arbejdet, gratis mad og drikkevarer i tilfælde af f.eks. overarbejde, afholdelse af ferie i forlængelse af forretningsrejse, vareprøvning af virksomhedens produkter og kreditkortordninger. Nedenfor gennemgås beskatningen af en række eksempler på personalegoder. For fuldstændighedens skyld er medtaget reglerne om beskatning af fratrædelsesgodtgørelser, selv 2
om der strengt taget ikke er tale om noget personalegode. Som nævnt er der alene tale om eksempler, idet ethvert personalegode af økonomisk værdi med undtagelse af bagateller udløser beskatning. Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, beskattes ikke. 4. Arbejdstøj Stilles der passende arbejdstøj til rådighed (kitler, uniform mv.), sker der ingen beskatning. Er der tale om almindeligt tøj, f.eks. jakkesæt, vil der som udgangspunkt ske beskatning. I visse særlige situationer vil der ikke ske beskatning, når markedsværdien ikke overstiger bagatelgrænsen i Ligningslovens 16, stk. 3. Tilskud til uniform mv. er skattepligtigt. 5. Avis Fri avis, der erstatter almindelig avishold i husstanden, er skattepligtig, mens aviser, der leveres på arbejdspladsen til anvendelse på arbejdspladsen ikke skal beskattes. 6. Befordring Den ansatte skal i princippet beskattes af fri befordring mellem hjem og arbejde, som arbejdsgiveren stiller til rådighed (firmabus o.lign.). Der sker dog i praksis ikke beskatning, hvis den ansatte undlader at foretage befordringsfradrag. Frikort til offentlige transportmidler beskattes heller ikke efter praksis, såfremt der ikke foretages befordringsfradrag. 7. Båd Den ansatte beskattes af fri benyttelse af lystbåd med 2 % af bådens anskaffelsespris (inkl. moms og lev.) pr. uge. Er båden lejet, tages der udgangspunkt i den pris, som arbejdsgiveren skulle have betalt, såfremt han havde købt båden. Der er oplysningspligt for arbejdsgiveren. 8. Datakommunikation Som udgangspunkt beskattes fri datakommunikation som fri telefon, se pkt. 27. Der er skattefrihed for virksomhedsbetalt datakommunikation via en dataforbindelse tilsluttet en medarbejders computer i hjemmet, når denne har adgang til arbejdsstedets netværk. Det er uden betydning, hvem der ejer den computer, der anvendes i medarbejderens hjem, når blot computeren fra medarbejderens hjem har adgang til arbejdsstedets netværk. Adgang til arbejdsstedets netværk indebærer dog ikke, at medarbejderen i enhver henseende skal have adgang til præcis de samme funktioner/dokumenter som på arbejdspladsen. Omvendt er det ikke tilstrækkeligt, at medarbejderen kun kan komme ind på virksomhedens hjemmeside eller har en isoleret adgang til at læse og afsende mails, se sin kalender, etc. Det væsentlige er, at medarbejderen har adgang til funktioner/dokumenter, virksomhedens intranet mv., således at der principielt er tale om en hjemmearbejdsplads. Skattefriheden gælder også virksomhedens betaling af telefoni via dataforbindelsen. 3
Skattefrihedsbestemmelsen er teknologi-neutral. Der er skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation - og dermed telekommunikation - såvel via en ISDN-forbindelse, en ADSLforbindelse og en almindelig telefonforbindelse. Det er således ikke afgørende for skattefriheden, hvilken teknisk løsning datakommunikationsleverandøren har valgt ved etablering af dataforbindelsen til den ansattes bolig. Også dataforbindelse, der er etableret via en mobiltelefon, som rent faktisk giver adgang til virksomhedens netværk, vil være omfattet af skattefriheden. Engangsudgiften forbundet med oprettelse eller opgradering af en højhastigheds- og bredbåndsforbindelse er skattefri, når medarbejderen samtidig deltager i den nye hjemme-pc-ordning. Kontantlønsnedgang Skatterådet har tilladt, at virksomheder kan stille bredbånd til rådighed for deres medarbejdere derhjemme og lade det finansiere gennem en kontantlønsnedgang. Kontantlønsnedgang indebærer, at medarbejderen betaler den løbende abonnementsafgift via en reel lønnedgang med den virkning, at medarbejderen ikke bliver beskattet af abonnementsafgiften. Ordningen accepteres kun af skattemyndighederne, hvis virksomheden påtager sig en reel økonomisk risiko, og hvis lønnedgangen er reel. Det betyder, at følgende betingelser skal være opfyldt: Virksomheden skal finansiere installeringen af ADSL-forbindelsen hos medarbejderen, herunder installering af nødvendig hardware (routeren). Virksomheden skal afregne og hæfte for løbende abonnementsydelser direkte til operatøren også efter medarbejderens eventuelle fratrædelse indenfor en eventuel uopsigelighedsperiode. Virksomheden bærer risikoen for den hardware, der er lejet, ligesom virksomheden bærer risikoen for eventuelle stigninger på den løbende abonnementsydelse. Der indgås en ny lønaftale mellem virksomheden og medarbejderen, således at medarbejderens bruttoløn nedsættes med et beløb svarende til den løbende abonnementsydelse. Der må ikke ske automatisk opregulering af lønnen, hvis medarbejderen ønsker at udtræde af bredbåndsordningen. Det står virksomheden frit for at dække nogle af udgiften til det løbende abonnement, således at medarbejderens lønnedgang bliver mindre end den løbende abonnementsydelse. Såfremt de ovenfor anførte betingelser er opfyldt, beskattes medarbejderen ikke af selve den løbende abonnementsudgift men efter reglerne om fri telefon. Hvis medarbejderen ikke har adgang til virksomhedens netværk hjemmefra, anses bredbåndsordningen for fri telefon. Hvis medarbejderen har adgang til virksomhedens netværk hjemmefra, er ordningen skattefri, jf. 4
ovenstående afsnit om virksomhedsbetalt dataforbindelse. 9. Firmabil Til rådighed for privat kørsel beskattes uanset privatkørslens omfang. Værdien af fri bil er A- indkomst. Fri bil omfatter betaling af selve bilen og driftsomkostninger, såsom benzin, olie, service, bilvask mv., men fri bil omfatter ikke betaling af broafgift/brobizz. Beskattes man af fri bil, er det udelukket at foretage befordringsfradrag, ligesom der ikke kan udbetales befordringsgodtgørelser. Det skattepligtige beløb udgør 25 % af den del af bilens værdi, der er på kr. 300.000 eller derunder og 20 % af resten. Bilens værdi sættes til mindst kr. 160.000, uanset om den måtte have kostet mindre. Der er ikke noget maksimumbeløb. Reglerne gælder også for hovedaktionærer. Her tænkes specielt på hovedaktionærer, der ikke er ansatte, og derfor ikke modtager løn fra selskabet. Værdien af en firmabil, der stilles til rådighed for en hovedaktionær som udbytte, skal fremover beskattes som personlig indkomst (Bindkomst). Værdiansættelsen skal ske efter samme retningslinier som for ansatte, der har fri bil. Der skal samtidig betales arbejdsmarkedsbidrag heraf, og selskabet skal foretage indberetning til SKAT. Værdien fastsættes for nye biler og biler, som på anskaffelsestidspunktet er tre år og derunder, til nyvognsprisen (inkl. registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger, tilbehør (bortset fra ekstraudstyr, som ikke er monteret af fabrik eller importør)). Det gælder dog kun i det indkomstår, hvor bilen er indregistreret første gang og de to følgende indkomstår. I det fjerde og følgende indkomstår nedsættes værdien til 75 %, dog minimum kr. 160.000. For brugte biler, der på anskaffelsestidspunktet er mere end tre år regnet fra første indregistrering, anvendes købsprisen (inkl. moms + istandsættelsesudgifter og tilbehør mv.) som grundlag for beregningen. Der foretages ingen efterfølgende regulering. Frikørte taxaer (taxaer der har kørt mindst 250.000 km og er mere end 2 år gamle) værdiansættes som brugte biler uanset alder. For lejede og leasede biler anvendes samme regler. For biler, der kun er til rådighed en del af året, medregnes et forholdsmæssigt beløb, minimum for 1 måned (1/12 af værdien). Den ansattes egenbetaling skal fragå i den skattepligtige værdi. En firmabil, der alene er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, beskattes ikke. Som erhvervsmæssig kørsel anses: kørsel mellem hjem og arbejde højst en gang om ugen for personer med kundeopsøgende 5
arbejde (handelsrejsende), kørsel mellem skiftende (midlertidige) arbejdspladser, kørsel mellem sædvanlig bopæl og (midlertidig) arbejdsplads i indtil 60 dage (f.eks. kørsel arbejde-kunde-hjem-kunde-arbejde. Køres der mellem arbejde og hjem direkte, er det privat kørsel), kørsel mellem hjem og arbejde i forbindelse med tilkaldevagter til arbejdspladser uden for den faste arbejdsplads, og for ansatte, hvis primære opgave er at transportere personer eller gods, kørsel med transportmidlet til hjemmet. Al anden kørsel end det nævnte er privat og udløser beskatning. Er bilen kun til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, kræves der en skriftlig aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren herom. Dansk Erhverv har udarbejdet et modelforslag til en sådan aftale. Køres der blot en gang om året privat i en firmabil, trods aftale med firmaet om at firmabilen ikke er til rådighed for privat kørsel, udløses beskatning af værdien af fri bil for hele året. Selvom der er indgået en aftale om, at bilen ikke er til rådighed for privat kørsel, skal medarbejderen aflevere firmabilen ved virksomheden uden for arbejdstiden for at være sikker på at undgå beskatning af fri firmabil. Der sker endvidere kun beskatning, såfremt bilen er egnet til privat anvendelse. Køretøjer som f.eks. lastvogne, kranvogne, kassevogne med indrettet værksted og andre specialkøretøjer, er som udgangspunkt ikke egnede til privat kørsel, hvorfor kørsel i disse mellem hjem og arbejde ikke udløser beskatning, men befordringsfradraget bortfalder. Anvendes køretøjet derimod i eget erhvervsmæssigt øjemed eller sker den private kørsel ikke i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af køretøjet, skal anvendelsen beskattes med et beløb, der svarer til det, det vil koste at leje et tilsvarende køretøj. Ansatte, der kører i en firmabil på gule plader, hvor momsen er afløftet, anses ikke for at have firmabil til rådighed, hvis kørslen er lovlig efter momsreglerne, dvs. erhvervsmæssig kørsel, der vedrører den momspligtige aktivitet. I den forbindelse accepteres det, at der lejlighedsvis køres mellem den faste arbejdsplads og hjemmet. Eksempelvis vil daglig kørsel mellem hjem og det faste arbejdssted i en montør-/servicevogn skattemæssigt blive betragtet som fri befordring. Der foretages ikke beskatning, medmindre den ansatte har taget befordringsfradrag. Efter momsreglerne vil den private kørsel medføre, at firmaet skal tilbagebetale den afløftede købsmoms men kan foretage fradrag for driftsmoms. Ved anvendelse af biler på gule plader, hvor der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven fordi bilen udelukkende bruges erhvervsmæssigt, vil der ikke ske beskatning af firmabilen. Ved kørsel til hjemmet i biler, der enten ikke er egnet til privat anvendelse eller i tilfælde, hvor 6
den ansatte har fraskrevet sig retten til at benytte bilen privat gennem en aftale herom med arbejdsgiveren, må det anbefales, at der føres kørebog, idet der gælder en formodning om, at der bliver kørt privat i biler, der forefindes på bopælen. Firmabilordninger kan i øvrigt give anledning til andre problemer. Disse kan imødegås ved at sørge for klare aftaler om bilen. Dansk Erhverv har udarbejdet et modelforslag til firmabilordning, som kan danne baggrund for en aftale mellem virksomheden og den ansatte. 10. Fratrædelsesgodtgørelse Udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse, f.eks. i henhold til funktionærlovens 2a, beskattes som følger: Der skal trækkes AM-bidrag af hele fratrædelsesgodtgørelsen. Beløb ud over et bundfradrag på kr. 8.000 beskattes som personlig indkomst. Indeholdelse af AM-bidrag og A-skat skal ske på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter endelig retserhvervelse. Der gives kun ét bundfradrag for én begivenhed. Der kan altså ikke opnås to bundfradrag ved at dele en udbetaling, f.eks. i anledning af jubilæum, over to indkomstår. Der er kun et bundfradrag pr. indkomstår, dvs. et bundfradrag for de samlede jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser. Arbejdsgiveren har oplysningspligt. Anvendelsen af reglerne er betinget af, at beskæftigelse på virksomheden fuldstændig ophører. En fratrædelsesgodtgørelse, der ydes i forbindelse med overgang til en anden stilling hos samme arbejdsgiver, vil derfor skulle beskattes som almindelig indkomst uden bundgrænse. 11. Helårsbolig Stiller arbejdsgiveren helårsbolig til rådighed for den ansatte, skal denne beskattes, såfremt der betales en leje, der er lavere end markedslejen. Beskatningen sker i princippet efter en individuel vurdering af markedslejen, men i praksis følges Skatterådets satser, således at beskatningen sker af differencen mellem den faktisk betalte leje og markedsværdien, der er fastsat af Skatterådet. Herudover skal eventuelle af arbejdsgiveren betalte faste udgifter, vand, varme, etc., beskattes fuldt ud. Er der pligt til at bebo boligen under ansættelsesforholdet og pligt til fraflytning ved ansættelsesforholdets ophør, er der tale om en tjenestebolig, og der gives et nedslag i markedsværdien på 30 %. Den skattepligtige værdi kan maksimalt udgøre 15 % af den ansattes faste løn fra den pågældende arbejdsgiver, minimum dog kr. 24.000. Såfremt markedsværdien efter nedslaget er mindre end kr. 24.000, sker beskatningen dog kun på grundlag af dette lavere beløb. Er der ikke beboelsespligt men alene pligt til fraflytning ved ansættelsesforholdets ophør 7
(almindelig lejebolig), gives der nedslag på 10 % Der skal ske indberetning om, hvilket beløb, der skal beskattes. Der gælder særlige beskatningsregler for direktører og andre med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. 12. Jagt Den ansatte skal beskattes af fri jagtret. Beskatningen sker af markedsværdien. 13. Jubilæumsgratialer Anledningen til udbetalingen skal være enten medarbejderens personlige eller arbejdsgiverens jubilæum. Gratialer, der udbetales til den ansatte i anledning af lønmodtagerens jubilæum, dvs. 25, 35, 40, 45, 50 og 60 år samt i anledning af virksomhedens jubilæum, dvs. 25 år eller et antal år, der er deleligt med 25, beskattes efter samme regler som fratrædelsesgodtgørelser. 14. Kantine mv. Gratis kost er skattepligtig. Værdien er den sparede privatudgift, der fastsættes skønsmæssigt. Betaler den ansatte for kosten, sker der kun beskatning, såfremt prisen er lavere end arbejdsgiverens indkøbs- eller fremstillingspris (ekskl. faste omkostninger). Hvis tilskuddet til en kantineordning er af forholdsmæssigt begrænset omfang, og ordningen kun er til rådighed på arbejdspladsen, beskattes denne ikke. Spisekuponer til benyttelse på restauranter o.lign. beskattes af pålydende værdi med fradrag af egenbetaling. Værdien af gratis kaffe/te beskattes ikke. 15. Kost og logi Fri kost og logi er skattepligtig. Skatterådet har fastsat satser for visse persongrupper for værdien, og beløbene er A-indkomst. Værdi af kost og logi, der ikke er omfattet af Skatterådets satser, er B-indkomst, og der er ikke oplysningspligt. 16. Kreditkort Hvis en ansat får stillet et kreditkort til rådighed til brug for dækning af erhvervsmæssige udgifter, er gebyret for udstedelsen/fornyelsen af kortet skattefrit. Udstedes der privatkort til medarbejderen, er betalingen af gebyret for udstedelsen/årsfornyelsen umiddelbart skattepligtigt, med mindre beløbet falder ind under bagatelgrænsen. 8
17. Licens Den ansatte skal beskattes, såfremt arbejdsgiveren betaler TV-/radiolicens, dekoderafgift mv. for den ansatte, da disse udgifter altid er af privat karakter, uanset den ansattes arbejdsområde. Der er oplysningspligt for arbejdsgiveren. 18. Løsøre Stiller arbejdsgiveren løsøre (f.eks. malerier, antikviteter o.lign.) til den ansattes rådighed i dennes hjem, beskattes den ansatte af et beløb svarende til, hvad det ville koste at leje genstanden(e). 19. Aktier Et selskab har fradrag for de aktier, køberetter og tegningsretter, der tildeles under en generel medarbejderordning. Fradraget for de aktier, som et moderselskab har tildelt medarbejdere i et datterselskab, skal placeres i datterselskabet. Køberet/tegningsret Hvis et selskab giver sine medarbejdere køberet og tegningsret til aktier som vederlag, gælder følgende regler for aktier mv., der tildeles den 1. juli 2003 og senere: Aktierne beskattes ved salg efter reglerne om aktieavance. Værdien af modtagne aktier mv. begrænses til enten maksimalt 10 % af den ansattes løn eller 15% lavere end markedskursen på de aktier, som retterne giver ret til at erhverve eller tegne. Selskabet har ikke fradrag for udgifter i forbindelse med tildelingen, dvs. værdien af de tildelte aktier mv. Aktier mv. skal være i det selskab, hvor medarbejderen er ansat eller et selskab, der er koncernforbundet hermed. Tildelingen sker individuelt på grundlag af en aftale mellem den ansatte og arbejdsgiverselskabet. Aftalen skal være attesteret af selskabets revisor eller advokat, og det skal bl.a. fremgå, at betingelserne for anvendelse af den nye regel er opfyldt. Hvis en aftale om at anvende de nye regler ikke opfylder betingelserne, bliver købe- og tegningsretten omfattet af de hidtidige regler om beskatning på udnyttelsestidspunktet. En aktietildeling beskattes på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret. Medarbejderaktier/-obligationer Hvis et selskab giver sine ansatte mulighed for at erhverve selskabets aktier til favørkurs, kan SKAT tillade, at værdien af tegningsretten er skattefri. Gives tilladelsen, anses aktierne ved senere afståelse for erhvervet til den særlige favørpris. Aktierne skal båndlægges i 5 år. En virksomhed kan endvidere skattefrit udlodde udbytteandele eller lignende i form af aktier til en kursværdi på indtil kr. 22.000 pr. år, jf. Ligningslovens 7A stk. 1, nr. 2. Også for disse aktier gælder ved salg de almindelige aktieavancebeskatningsregler. Båndlæggelsesperioden er på 7 år. 9
Der gælder særlige lempelige regler for aktier, der var båndlagt pr. den 19. maj 1993. For så vidt angår medarbejderobligationer, kan den lokale SKAT tillade, at udbytteandele eller lignende, som en arbejdsgiver udreder til ansatte, er skattefri. Der skal udstedes obligationer for disse udbytteandele. Hvis de udloddede andele overstiger et årligt beløb på kr. 5.000 til hver ansat, skal arbejdsgiveren betale en afgift på 45 % af det beløb, hvormed obligationernes værdi overstiger kr. 5.000. 20. Parkering Benyttelse af parkeringsplads, der af hensyn til arbejdet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, beskattes ikke. Det er uden betydning om bilen skal bruges i arbejdet. 21. PC er Virksomheden kan skattefrit stille computer og tilbehør til rådighed. Virksomheden skal minimum betale 25 % af ordningen. Medarbejderen kan ved hel eller delvis egenbetaling, som ligningsmæssigt fradrag, maksimalt fratrække kr. 3.500 årligt. Etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang kan skattefrit indgå i ordningen. Ordningen bygger på, at virksomheden stiller computer med tilbehør til rådighed for medarbejderen, og medarbejderen har mulighed for at deltage i finansieringen af ordningen. Udgangspunktet er derfor, at udstyret tilhører virksomheden og ikke medarbejderen. Medarbejderen, der selv anskaffer en computer og får tilskud af virksomheden, kan derfor ikke benytte ordningen. Computer og tilbehør skal bruges til arbejdsformål, selvom dette formål måtte være beskedent. Udstyret For at kunne bruge ordningen skal der være tale om en komplet computer evt. med tilbehør. Ordningen kan altså ikke bruges, hvis der kun stilles computertilbehør som f.eks. printer, scanner el.lign. til rådighed. Virksomhedens engangsudgift til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos medarbejderen kan anses for tilbehør og dermed indgå i hjemme-pc-ordningen. Det er kun deciderede engangsudgifter til etablering af højhastigheds- og bredbåndsforbindelser, der kan være omfattet af en hjemme-pc-ordning. Etableres andet end en højhastigheds- og bredbåndsforbindelse, f.eks. en almindelig telefonforbindelse, eller omfatter ordningen også andre ting, som f.eks. datakommunikationsudgifter, er værdien heraf ikke omfattet af medarbejderens skattefrihed eller det ligningsmæssige fradrag. Beskatning af medarbejderen Medarbejderens betaling til ordningen skal ske med beskattede midler, dvs. at medarbejderen ikke kan kompensere virksomheden ved en reduktion i bruttolønnen. Den skattefordel medarbejderen får, er et ligningsmæssigt fradrag for de udgifter, medarbejderen selv afholder i 10
forbindelse med, at virksomheden stiller en computer med tilbehør til rådighed. Fradraget kan højst være kr. 3.500 årligt. Virksomhedens andel af udgiften til ordningen er skattefri for medarbejderen. Eksempel Virkning af hjemme-pc-ordningen med pc-udstyr til kr. 14.000, hvor arbejdsgiver betaler 25 % af ordningen. Lønmodtageren kan altså, for en årlig udgift på omkring kr. 2.300 eller under kr. 200 om måneden, få rådighed over en hjemme-pc til en samlet værdi af kr. 14.000. I eksemplet er afdragshorisonten 3 år, fordi medarbejderen hermed udnytter fradraget maksimalt. Minimumsbetaling Virksomheden skal som minimum afholde 25 % af udgifterne ved at stille en computer med tilbehør til rådighed for medarbejderen. De udgifter, virksomheden kan medregne i minimumsbetalingen, er direkte omkostninger til erhvervelse eller leje af hard- og software, virksomhedens engangsudgift til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos medarbejderen samt virksomhedens udgifter til deltagelse i pc-kurser mv. for den enkelte medarbejder, som får computer med tilbehør stillet til rådighed. Virksomhedens udgifter til erhvervelse eller leje af udstyret vil forsat være fradragsberettiget, og medarbejderens bidrag til arbejdsgiveren vil være skattepligtigt for virksomheden. Ejerforhold Ordningen er udformet således, at computeren samt tilbehør stilles til rådighed af virksomheden. Medarbejderens bidrag er alene betaling for rådigheden ikke betaling for selve udstyret. Det er omvendt ikke et krav, at det er virksomheden, der ejer udstyret. Udstyret kan sagtens være leaset af virksomheden hos 3. mand. En aftale om en hjemme-pc-ordning skal derfor indeholde en bestemmelse om ejerskabet i tilfælde af, at medarbejderen fratræder virksomheden. Da formålet med at etablere en hjemmepc-ordning typisk sigter på at lade medarbejderen overtage udstyret, bør aftalen ligeledes indeholde en købsret for medarbejderen til på et senere tidspunkt at erhverve det brugte udstyr til markedsprisen. Indberetningspligt Virksomheden skal indberette medarbejderens egenbetaling. Herved vil medarbejderens skatteansættelse automatisk tage højde for fradraget, og det indberettede beløb vil fremgå i en særskilt rubrik på selvangivelsen. Moms 11
Momsregistrerede virksomheder kan fradrage moms af indkøb under hjemme-pc-ordningen i samme omfang, som udstyret skønnes anvendt til momspligtige formål. Skønner en momsregistreret virksomhed f.eks. at medarbejderen, der får stillet en hjemme-pc til rådighed, vil anvende computeren 50% til momspligtige formål (erhvervsmæssigt), vil virksomheden kunne fradrage 50% af købemomsen på computeren mv. Dette gælder også, selvom virksomheden f.eks. kun betaler 25% af udgifterne til ordningen. Det forventes dog, at skønnet over fordelingen af erhvervsmæssig og privat anvendelse i momsmæssig henseende, vil blive udøvet under hensyn til fordelingen af de faktiske udgifter i hjemme-pc-ordningen. Virksomheden skal ikke betale moms af medarbejderens betalinger til ordningen. Virksomheder, der ikke driver momspligtig virksomhed, vil ikke kunne fradrage momsen for køb af computer mv. 22. Personalefester Værdien af personalefester beskattes ikke. Økonomisk kompensation ved afbud beskattes fuldt. 23. Personalelån Ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end mindsterenten, skal beskattes af forskellen mellem den faktiske rente og mindsterenten. Der er tale om B-indkomst, og arbejdsgiveren har oplysningspligt, dog uden angivelse af beløbet. Forskellen medregnes til den personlige indkomst, men et tilsvarende beløb kan fradrages som yderligere renteudgift i kapitalindkomsten. 24. Rabatter og gaver Der sker beskatning af rabatter i det omfang, rabatten overstiger avancen hos arbejdsgiveren. Gaver beskattes. Årlige gaver i forbindelse med jul/nytår beskattes kun, såfremt markedsværdien overstiger kr. 500 inkl. moms. Overstiger værdien kr. 500 beskattes hele beløbet. Kontanter eller gavekort beskattes fuldt ud, og der skal indeholdes A-skat. Lejlighedsgaver ved fødselsdage o.lign. beskattes efter praksis ikke, hvis værdien er beskeden. 25. Rejser Der er ikke skattepligt af egentlige forretningsrejser og studierejser af generel karakter, hvor rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser. Indeholder rejsen et turistmæssigt islæt, beskattes den ansatte af værdien af den private del af rejsen. Beskatningen sker efter markedsværdien. 26. Sommerhus Stiller arbejdsgiver en sommerbolig til rådighed for en ansat og betaler den ansatte ikke fuldt vederlag herfor, foreligger der et skattepligtigt personalegode. Værdien af et sommerhus o.lign., der er til rådighed i ugerne 22-34, beskattes med ½ pct. pr. uge af ejendomsværdien, og i de øvrige uger med ¼ pct. Sommerboliger, der er beliggende i Danmark, værdiansættes med udgangspunkt i den offentlige 12
vurdering pr. 1.oktober året før brugsåret. Findes ingen ejendomsværdi, eksempelvis fordi sommerboligen er beliggende i udlandet, fastsættes værdien efter et skøn. Arbejdsgiver er forpligtet til at give oplysning om fri sommerbolig og skal samtidig oplyse værdien heraf. Er sommerhuset beliggende i udlandet, skal der dog alene ske indberetning om, at huset har været til rådighed. Værdien heraf skal af den skattepligtige medtages på selvangivelsen med et beløb svarende til ½ pct. henholdsvis ¼ pr. uge af en skønnet ejendomsværdi. Betaler den ansatte leje for sommerboligen, er det kun forskellen mellem den fastsatte værdi og den faktiske betalte leje, der skal indberettes. 27. Sundhedsudgifter Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke. Loven omfatter behandling af medarbejderen, herunder behandling af psykiske lidelser hos en autoriseret psykolog eller psykiater samt sygdomsforebyggende behandlinger, herunder også rygeafvænning. For alle behandlinger gælder det, at der skal foreligge en lægeanvisning til behandling. Dette gælder ikke rygeafvænning. For så vidt angår vidt angår behandling af misbrug af medicin, alkohol, eller andre rusmidler, er skattefriheden dog alene betinget af, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen. Skattefriheden omfatter de tilfælde, hvor arbejdsgiveren direkte betaler for behandlingen til hospital, klinik mv., dels de tilfælde, hvor arbejdsgiveren mere indirekte betaler for behandlingen gennem en forsikringspræmie eller ved at yde et helt eller delvist rentefrit lån. Det er en betingelse for skattefriheden, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren omfatter samtlige virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer. 28. Telefon Fri telefon i hjemmet beskattes med kr. 3.000 pr. år (kr. 250 pr. måned). Dette gælder uanset antallet af telefoner (mobiltelefoner), der er til rådighed. Har den ansatte udover den frie telefon egen telefon (mobil/telefon) i sommerhus, kan udgiften til denne/disse fratrækkes, dog højst med kr. 3.000 pr. år. Biltelefon, mobiltelefon, telefon i sommerhus osv. sidestilles med telefon i hjemmet. Er en mobiltelefon kun til rådighed erhvervsmæssigt, foreslås det, at der udfærdiges en skriftlig aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren herom. 13
Se Dansk Erhvervs modelforslag herom. Er en biltelefon monteret i en firmabil, der ikke er til rådighed for privatkørsel, vil dette ikke udløse beskatning af fri telefon. Såfremt den ansatte selv betaler en del af udgiften, fradrages denne egenbetaling i det beløb, der skal beskattes. Begrebet fri telefon omfatter også den situation, hvor arbejdsgiveren mod dokumentation dækker telefonudgiften op til et vist maksimumsbeløb. Godtgørelsen af udgifterne skal beskattes som A- indkomst, dog maksimalt af kr. 3.000 om året. Godtgørelse af telefonudgifter med et fast månedligt beløb, som ikke dækkes mod dokumentation, er skattepligtigt som et generelt løntilskud. Værdien af fri telefon er B-indkomst, og arbejdsgiveren har oplysningspligt. Arbejdsgiveren skal ikke trække A-skat eller AM-bidrag. Værdien skal dog fortsat påføres oplysningssedlen, og lønmodtageren skal selvangive den som B-indkomst på selvangivelsen. Medarbejderen kan reducere den skattepligtige værdi med husstandens privat afholdte telefonudgifter. Reduktionen kan dog ikke overstige værdien af den fri telefon. Fri telefon omfatter også det tilfælde, at arbejdsgiveren frit stiller datakommunikation til rådighed for medarbejderen. Medarbejderen beskattes alene én gang af fri telefon, dvs. medarbejderen kan maksimalt blive beskattet af kr. 3.000 pr. indkomstår. Læs mere om datakommunikation under pkt. 7. 29. Værksted/værktøj Benyttelse af arbejdsgiverens værksted og eller værktøj i fritiden samt lån af værktøj beskattes ikke. 30. Arbejdsgiverbetalte ydelser til uddannelse Arbejdsgiverbetalte udgifter til efteruddannelse af medarbejdere er skattefrit for medarbejderen. Ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser er skattefri, når ydelserne modtages af arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold. Alle typer uddannelse inden for såvel grund-, efter- som videreuddannelser er omfattet. Skattefriheden gælder først og fremmest for lønmodtagere, men følgende personer er også omfattet: personer, der som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt modtager personalegoder, dvs. konsulenter, revisorer mv., medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser, 14
elever, der modtager de nævnte uddannelsesydelser direkte fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, tidligere, men nu afskedigede medarbejdere. For så vidt angår afskedigede medarbejdere, vil der således være skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til forskellige kurser eller hjælp til påbegyndelse af en egentlig uddannelse, som en arbejdsgiver, som led i en fratrædelsesordning, tilbyder at betale for at hjælpe medarbejderen. Der vil også være skattefrihed for kurser, som gives til afskedigede medarbejdere, f.eks. i form af ekstern konsulentbistand, der går ud på hjælp til at finde nyt arbejde. Skattefriheden omfatter blandt andet ungdomsuddannelser, korte og mellemlange videregående uddannelser, lange videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, alle typer af efter- og videreuddannelse, som erhverves i tilknytning hertil, f.eks. diplom- og masteruddannelser. Der er ikke skattefrihed for ydelser, som udelukkende har et privat formål for modtageren. Foruden skattefrihed for befordring- og rejsegodtgørelse kan arbejdsgiveren betale skole- eller deltagerbetalingen samt ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset. 31. Ansatte på boreplatforme Anses en off-shore-ansats arbejdssted ud fra en konkret vurdering for midlertidig, er den pågældende ikke skattepligtig af værdien af sparet hjemmeforbrug til kost ved modtagelse af fri kost fra arbejdsgiveren på det midlertidige arbejdssted. Hvis en off-shore-ansats arbejdssted derimod ikke anses for midlertidigt, er den pågældende skattepligtig af værdien af sparet hjemmeforbrug til kost, når den ansatte får fri kost på arbejdsstedet af arbejdsgiveren. Da værdien af sparet hjemmeforbrug for ansatte, som får fri kost på boreplatforme, produktionsplatforme mv. ikke er fastsat af Skatterådet, skal denne værdi ansættes til den forbrugsbesparelse, som den ansatte opnår. Beløbet er B-indkomst for den pågældende. 32. Drikkepenge Drikkepenge forekommer især for hotelpersonale mv. og er skattepligtig indkomst. Drikkepengeindtægtens størrelse må eventuelt fastsættes skønsmæssigt, hvis skatteyderen erkender at have haft drikkepengeindtægt, men ikke har notater på hvilket grundlag, indtægten kan opgøres. (Der stilles ikke krav om, at der er ført et egentligt regnskab). Såfremt betjeningsafgiften er indregnet i priserne og efterfølgende afregnes med serveringspersonalet, skal afregningsbeløbet på 13,1 % af omsætningen fuldt ud medregnes til den personlige indkomst. I tilfælde hvor betjeningsafgiften ikke er indregnet i priserne, kan den normalt sættes til 15 % af den omsætning, hvoraf betjeningsafgiften er betalt. 33. Brobizz Arbejdsgivers betaling af medarbejderens BroBizz til Storebælt eller Øresund er som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode. 15
Anvendes BroBizzen udelukkende til erhvervsmæssig kørsel samt kørsel mellem hjem og arbejde i egen bil eller firmabil, er BroBizzen skattefri, under forudsætning af at medarbejderen undlader at tage det standardiserede befordringsfradrag for Storebælt (90,00 kr. pr. passage) eller Øresund (50,00 kr. pr. passage), jf. pkt. 5.1.4. Det bemærkes i denne forbindelse, at medarbejdere med arbejdsgiverbetalt BroBizz ved kørsel i egen bil kan tage befordringsfradrag for selve strækningen over broen efter de almindelige befordringsregler, uden at dette fradrag gør BroBizzen skattepligtig. Såfremt et arbejdsgiverbetalt Brobizz-abonnement anvendes til private ture ud over kørsel mellem hjem og arbejde, vil hver enkelt tur som udgangspunkt udløse beskatning. 16