FarmTest - Bygninger nr. 6-2002 Stålsiloer til korn
Stålsiloer til korn Af landskonsulent Jens Johnsen Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner
Titel: FarmTest - Bygninger nr. 6. Stålsiloer til korn Forfatter: Jens Johnsen Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Layout: Gitte Bomholt, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Tryk: Landbrugets Rådgivningscenter Udgave: 1. udgave 2002 Oplag: 100 stk. Udgiver: Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf. 8740 5000 fax 8740 5010 ISSN: 1601-6815
Forord Der er i de seneste år solgt et stort antal amerikanske stålsiloer til danske landmænd. Vi har derfor gennemført en FarmTest af disse stålsiloer for at undersøge, om sådanne anlæg kan være et godt alternativ til andre former for kornkonservering og kornopbevaring. Vi har i løbet af sommeren besøgt mange landmænd, som har forskellige typer og fabrikater af siloer, og vi vil gerne takke dem for, at de ville bidrage med deres viden og erfaringer. Endvidere en tak til de firmaer, som har stillet deres materialer og lister til vores rådighed. Tormod Overby Landskontoret for Bygninger og Maskiner Skejby, august 2002 Stålsiloer til korn 4
Indholdsfortegnelse Sammendrag og konklusioner... 6 Baggrund... 7 Beskrivelse af siloer med forskelligt udstyr... 8 Resultater... 13 Priser... 16 Stålsiloer til korn 5
Sammendrag og konklusion Den gennemførte FarmTest af stålsiloer viste, at sådanne anlæg kan være et godt alternativ til andre former for kornopbevaring. De ligger prismæssigt mellem lagertørringsanlæg i bestående bygninger og opbevaring i gastætte siloer. De giver samme frihedsgrader til lagring af korn, hvor spireevnen ønskes bevaret, som ved brug af lagertørringsanlæg. Der er minimal risiko for forurening af kornet med ekskrementer fra gnavere, katte og fugle. Arbejdsindsatsen ved fyldning og tømning er minimal. Stålsiloer til korn 6
Baggrund Der er solgt et stort antal amerikanske stålsiloer i de seneste år. Siloerne har været anvendt i flere årtier i USA og Canada. Der har også været afprøvet siloer i Danmark. Statens Redskabsprøver, Bygholm har således allerede i 1978 afprøvet en stålsilo med mulighed for beluftning. Der er i sommeren 2002 besøgt brugere af forskellige typer og fabrikater af siloer. Da høsten 2001 var våd og besværlig, var der stor sandsynlighed for, at eventuelle problemer med siloerne ville vise sig, efterhånden som siloerne blev tømt. Figur 1. Enkeltstående silo med perforeret bund og blæser til tørring. Stålsiloer til korn 7
Beskrivelse af siloer med forskelligt udstyr De besøgte siloer kunne anvendes som: 1. Forsilo for mobiltørringsanlæg. 2 Almindelig lagertørring med kold eller let opvarmet luft. 3 Tørring med høj temperatur og omrøring med lodrette snegle stirring. 4. Tørring med høj temperatur og kontinuerlig tømning af bundlag, som løbende fjernes. 5. Almindelig lagring af tørt korn og beluftning. 1. Forsilo for mobiltørringsanlæg Forsiloer er udstyret med ben og keglebund. De er selvtømmende, og på de besøgte bedrifter havde de et rumindhold svarende til 80 200 tons. De blev alle steder anvendt som forsilo for et gennemløbstørringsanlæg oftest et mobiltørringsanlæg. Forsiloen blev fyldt med en stor kornsnegl. De største forsiloer var forsynet med en bred kant ved overgangen mellem keglebund og silo, figur 3. Denne kant skal dækkes af med specielle plader, da der ellers kan ligge flere kilo korn på denne hylde, som er meget vanskelig af gøre rent mellem forskellige kornsorter. Figur 2. Silobatteri bestående af forsilo til mobilt tørreri og to lagersiloer med mulighed for køling. Stålsiloer til korn 8
Figur 3. Forsilo, hvor det er vigtigt, at den indvendige kant mellem keglebund og sider dækkes af med specielle plader. 2. Almindelig lagertørring med kold eller let opvarmet luft I en enkelt af de besøgte siloer var der støbt et hævet betongulv inde i siloen. Betonen dækkede ikke hele gulvarealet, idet 33% af gulvarealet midt i siloen var dækket af perforerede stålplader. Åbningen under pladerne var tilsluttet en blæser for tørring og køling. I de øvrige siloer var der fuldt perforeret bund med indlagt tømmesnegl og overliggende fejesnegl. Der var monteret blæser, som kunne blæse luft op gennem kornet. De fleste siloer var dog så høje, at det ikke vil være forsvarligt at basere konserveringen af kornet alene på de almindelige lagertørringsprincipper, idet lagtykkelsen under tørring ikke bør overstige ca. 3 meter for at opnå en lufthastighed gennem kornet på mindst 0,1 meter pr. sekund. Stålsiloer til korn 9
Kornspreder Fejesnegl Blæser og varmekilde Tømmesnegl Perforeret gulv Figur 4. Stålsilo med tørring og beluftning. 3. Tørring med høj temperatur og omrøring med lodrette snegle stirring Hvis kornet skal tørres og lagres i samme silo, kan siloerne forsynes med omrøring - stirring. Omrøringen sker med to eller flere lodrette snegle, der hænger ned fra en vandret roterende bjælke, som er placeret i højde med overkanten af siloens lodrette væg. Sneglene trækker korn op fra bunden af siloen og lægger det af på toppen af laget. De bevæger sig i et mønster rundet i siloen, så hele siloens indhold med jævne mellemrum bevæges. Omrøringssystemet kan også anvendes til blanding af forskellige kornarter som for eksempel byg og hvede til foderbrug. Ved at benytte dette omrøringssystem kan der også tørres korn i siloen. Ved tørring med kraftig varmetilsætning vil det korn, som ligger nærmest bunden, hurtigt blive meget tørt, men ved brug af de lodrette snegle, vil det tørrede korn hele tiden blive flyttet op til toppen af siloen. Samtidig vil fugtigt korn synke ned og blive tørret. Der vurderes heller ikke at være problemer med eventuel kondensdannelse, idet den blanding, der sker, vil forhindre dette. Stålsiloer til korn 10
Kornspreder Lag under tørring 1,5-3 meter Blæser og varmekilde Omrøresnegle Figur 5. Stålsilo med tørring og omrøring, stirring. 4. Tørring med høj temperatur og kontinuerlig tømning af bundlag, som løbende fjernes En stålsilo med varmetilsætning og tørring kan også arbejde som et kontinuerligt tørringsanlæg. Det kan gøres ved at montere en åben fejesnegl i bunden af siloen, som skraber kornet ind til et hul i midten af siloen. Hullet fører ned til den underliggende tømmesnegl. Anlægget kan automatiseres ved at montere en kornfugtighedsføler ved udløbet, som automatisk stopper udmadningen, hvis kornet ikke er tørt nok. Fejesneglens vindinger skal være udformet på en sådan måde, at den tømmer jævnt fra hele kornlaget. Denne type anlæg er meget enkelt at anvende, idet den samme silo både er buffersilo og tørrresilo. Kornspreder Lag under tørring 1,5-3 meter Blæser og varmekilde Kontinuerlig fejesnegl Kornsnegl til varmt korn Figur 6. Perforeret gulv Tømmesnegl Køleblæser Tørresilo Køle- og lagersilo Anlæg med kontinuerlig tørring i én silo og køling og lagring i en anden silo. Stålsiloer til korn 11
5. Almindelig lagring af tørt korn og beluftning De fleste af de siloer, som blev undersøgt, blev anvendt som almindelige lagersiloer med beluftning. Beluftningen blev anvendt til køling af det korn, som enten kom fra et andet mobiltørringsanlæg, hvor der ikke var køling, eller fra bundudtaget af varmt korn fra en separat stålsilo, som nævnt under type 4. Blæserne blev også startet flere gange i løbet af efteråret og vinteren for at køle kornet så langt ned som muligt. Figur 7. Silobatteri med kontinuerlig tørring i den ene silo og køling og lagring i de øvrige. Stålsiloer til korn 12
Resultater FarmTesten blev gennemført som en spørgeundersøgelse, hvor der blev aflagt besøg på en række ejendomme med forskellige fabrikater af siloer. I undersøgelsen blev der fokuseret på brugererfaringer på følgende områder: 1. Placering af siloerne 2. Fyldning af siloen transportanlæg 3. Vandindhold ved indlægning og udtagning 4. Omrøring/stirring 5. Tømning 6. Rengøring. 1. Placering af siloerne Da siloerne oftest ikke var højere end bestående bygninger, var det normalt let at finde et egnet sted, så de ikke kom til at skæmme arkitekturen omkring bygningerne. Hvor der var flere siloer, blev de ofte opstillet på en samlet betonplade. For at undgå regnvand omkring bunden af siloerne kan det anbefales at hæve siloen op på en ca. 5-10 cm rund forhøjning med samme diameter som siloen. Det vil sandsynligvis også forhindre tidlige rustangreb på den nederste ring i siloen. Samling af siloerne kunne ske med enten almindelige varmgalvaniserede skruer eller specielle skruer med plastdækkede møtrikker, som har til formål at undgå, at eventuelle rustangreb på skruerne skal skæmme farven på siloens overflade. 2. Fyldning af siloen - transportanlæg Som ved alle andre former for kornbehandling spiller transportanlægget en stor rolle for brugen af anlægget. Det gælder også ved brug af stålsiloer. I langt de fleste tilfælde blev siloerne fyldt med en stor mobil kornsnegl, som enten var eldrevet eller traktordrevet. Den traktordrevne snegl lagde beslag på en traktor i høstperioden, men til gengæld havde sneglen en meget høj kapacitet, der i mange tilfælde ikke krævede en egentlig korngrav. Det var dog ofte nødvendigt for den person, som kørte korn fra mejetærskeren, at stå ud af traktoren for at starte den traktor, som trak kornsneglen, før skoddet på kornvognen kunne åbnes. Traktoren skulle også stoppes, før man igen kørte i marken. Ved at anvende eldreven snegl kunne anlægget lettere automatiseres. En bruger havde konstrueret en stor modtagekasse, som bestod af to sammensvejsede kasser fra udrangerede Taarupvogne. Kornet blev kørt fra mejetærskeren i en vogn med højtip. En fyldemelder i bunden af modtagekassen startede transportanlægget, og traktor- Stålsiloer til korn 13
føreren kunne straks køre i marken uden at skulle forlade traktorsædet. Fyldemelderen standsede automatisk transportanlægget, når der ikke var mere korn i kornkassen. I siloer med stor diameter var der placeret en roterende kornfordeler i toppen, som kastede kornet ud til siderne. Udover en jævn fyldning af siloen forhindrede kornfordeleren også, at der blev en samlet koncentration af støv og lignende i kornet. Ved udformningen af transportanlægget skal det også vurderes, om det skal være muligt at levere korn fra én silo samtidig med, at der fyldes en anden kornsort i en anden silo. Dette kan være et problem, hvis den samme kopelevator og overliggende redler skal anvendes til både fyldning og tømning. Hvis der skal leveres korn i tilstrækkeligt stort tempo til fyldning af lastvogn, kan der monteres selvstændigt tømning fra hver silo. Det kan blot være en transportabel snegl, som monteres på den vandrette snegl, som ligger under bunden af siloen. 3. Vandindhold ved indlægning og udtagning Selv om det var en våd høst i 2001, havde alle de besøgte landmænd kunnet høste korn med under 21% vand. Man angav delvis den store modtagekapacitet som årsag til, at mejetærskeren kunne udnyttes optimalt. I alle anlæg med separat tørringsanlæg var der naturligvis ingen problemer med vådt korn i siloerne, idet siloerne kun blev benyttet til køling af kornet. Hos en landmand med kun én silo, hvor kornet blev tørret og omrørt i siloen, havde vandindholdet i høst varieret mellem 14 og 21%. Ved udtømningen til fodringsanlægget havde hele kornpartiet et vandindhold på ca. 17%. Der var ingen problemer med kornets kvalitet, der ti måneder senere stadig lugtede helt friskt, som om det lige havde forladt mejetærskeren. Kornet var blot tørret ned til 17% i høst og holdt koldt ved at belufte kornet, når temperaturen i luften var ca. 4 o C under korntemperaturen. I ingen af de besøgte siloer med hævet og perforeret bund havde der været problemer med kondens eller fastsiddende korn i siloerne. 4. Omrøring/stirring Omrøringssystemet havde fungeret fint, men da de lodrette snegle ikke kan nå helt ned til gulvet, når der er monteret fejesnegl i siloen, figur 4, vil det nederste lag korn ikke blive rørt med op. Der kan også samle sig støv i dette lag. For at undgå at dette støv skal blive opfugtet og binde kernerne sammen, bør tømmesneglen lukkes til i længere stilstandsperioder. Det skyldes, at den fugtige yderluft i vinterperioden ellers har let adgang til undersiden af gulvet. Omrøringssneglen kan heller ikke arbejde, hvis siloen fyldes op over den roterende bjælke. Det vil sige, at tørringen skal være afsluttet, før siloen fyldes helt op. Det bør sikres, at sneglene ikke kan startes, før kornet igen er under væghøjden, da systemet ellers kan ødelægges. Stålsiloer til korn 14
5. Tømning Tømningen sker i første omgang fra ydersiden af siloen ved at åbne et vandret skod i nærheden af centrum af siloen, så kornet falder ned til tømmesneglen. Når der ikke kan løbe mere korn ud af dette hul, åbnes flere skodder over tømmesneglen. Når der heller ikke her kan løbe mere korn ud, kan døren ind til siloen åbnes, og der kan placeres en roterende fejesnegl med samme længde som radius i siloen. Denne snegl trækker kornet ind til centrum af siloen, hvorfra det trækkes ud af siloen. Fejesneglen kan monteres fast i hver silo eller flyttes. Det er vigtigt, at den placeres over tømmeskodderne, før der igen fyldes korn i siloen. Det gælder dog ikke de åbne snegle, der er placeret i tørresiloer med kontinuerlig tømning. Lufttransport er en mulighed, som blandt andet blev anvendt i forbindelse med et anlæg, hvor kornet kontinuerligt blev udtømt efterhånden, som det blev tørt. Lufttransport er meget fleksibelt. Det er dog vigtigt, at der anvendes stålrør i alle bøjninger i stedet for kraftige gummislanger. Gummislanger slides meget hurtigt igennem, hvis de er placeret, hvor kornet ændrer retning. Kornblæseren er af samme type, som anvendes på lastvogne til korntransport. De har et højt støjniveau. 6. Rengøring Da siloerne alle var forsynet med fejesnegl, var der kun en lille ring af korn langs siloens periferi. Det var dog let at fjerne dette korn, da det blot fejes ind i sneglens arbejdsområde. Det blev vurderet, at rengøring af en silo med en diameter på 15 meter kunne klares på under en time. Det blev også vurderet som let at holde et sådant anlæg fri for snudebiller og andre skadedyr. I siloen med delvist perforeret bund havde man brugt den nederste siloring som støbeform. Denne metode kan medføre, at betonen danner en svindrevne langs periferien. Hvis ikke revnen fuges omhyggeligt, før siloen tages i brug, falder der korn ned i revnen. Dette korn er vanskeligt at fjerne. Revnen kan så være gemmested for for eksempel kornsnudebiller mv. Kornet i stålsiloer kan let holdes fri for mus, rotter og ekskrementer fra katte og fugle. Stålsiloer til korn 15
Priser Prisen på opbevaring af korn i stålsiloer varierer med størrelsen og mængden af udstyr. Som eksempel kan nævnes en silo til 750 tons inkl. udstyr til tørring og omrøring. Tørringsudstyret består af et 115.000 kcal oliefyr og 20 kw centrifugalblæser. Prisen pr. ton inkl. fylde og tømmesnegle og fundament er ca. 480 kr. Et anlæg med flere siloer og tørring i kontinuerlig tørring i den ene samt lufttransport til lagersiloerne koster ca. 670 kr. pr. ton inkl. fundament og transportudstyr. Et anlæg med selvstændig mobiltørringsanlæg, forsilo og transportudstyr samt fundament og stor betonplads koster ca. 780 kr. pr. ton. På LandbrugsInfo er der et it-værktøj, der kan beregne omkostninger for forskellige typer af kornopbevaring herunder også kornopbevaring i stålsiloer. Figur 8. Styreskab til styring af nedtørringen. Stålsiloer til korn 16