UGE SEX GRUNDMATERIALE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN 0.-3. KLASSE

UGE SEX GRUNDMATERIALE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN 0.-3. KLASSE

INDHOLD FORORD... 3 ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN... 4 ET OVERBLIK OVER ØVELER... 7 1. FÆLLES AFTALER... 2ORD,. DER GØR ONDT... 10 14 3. TRE TING TIL FÆLLES... 15 4. JEG KAN GODT LI... 16 5. KROPPELOPPEN SIGER... 17 6. DANS EN FØLESLE... 18 Uge Sex 2015 Sex & Samfund, 2015 ISBN nr. 978-87-89360-94-2 Kopiering og print af dette materiale eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret eller inden for rammerne af en aftale med Copydan. Indhold: Lone Smidt og Anne Wind Sangtekst side 67: Energy (Sarah) Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Marianne & Robin, Lars Nybøll og Piotr Bromblik Layout: Marianne & Robin og Tine Marie Pedersen Grundmateriale 0.-3. klasse 2

FORORD Du sidder nu med materialet Et trygt rum i undervisningen, som er en del af Uge Sex-grundmaterialerne til 0.-3. klassetrin. Materialet indeholder øvelser, som kan inspirere og støtte dig i at varetage god sundheds- og seksualundervisning, såvel i forbindelse med Uge Sex-kampagnen i februar som i resten af skoleåret. Grundmaterialerne til 0.-3. klasse består af følgende emner: Et trygt rum i undervisningen Hav det godt! Krop og grænser Følelser Familier Idéen med alle Uge Sex-grundmaterialerne er, at du som underviser frit kan vælge, hvilke øvelser du har lyst til at lave med din klasse afhængigt af hvilke tanker du har om elevernes behov, om undervisningsforløbets mål og indhold eller den tid, du har til rådighed. Du kan arbejde med flere øvelser inden for samme emne, eller du kan kombinere øvelser på tværs af emnerne. Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med de forskellige temamaterialer til 0.-3. klasse, som hvert år omhandler et nyt tema. Du kan finde tidligere års temamaterialer ved at logge ind på www.ugesex. dk/logind. Grundmaterialerne kan også bruges sammen med hjemmesiden til 0.-3. klasse, www.migogminkrop.dk (se særskilt lærervejledning til denne side). Øvelserne i Sex og Samfunds undervisningsmaterialer til Uge Sex er tilrettelagt, så de kan bidrage til at opfylde de obligatoriske mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (se forenklede Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab). Hvis du vil vide mere om de overvejelser, der ligger til grund for undervisningsmaterialet og Uge Sex-kampagnen, kan du læse i Introduktion - Vejledning til Uge Sex 2015. God fornøjelse med sundheds- og seksualundervisningen både i Uge Sex og resten af året! Med venlig hilsen Sex & Samfund OM SEX & SAMFUND Sex & Samfund støtter og igangsætter projekter, der øger menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Målet er, at alle mennesker skal have mulighed for at tage informerede og frie valg om deres seksualliv. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i Region Hovedstaden, en landsdækkende telefon- og internetrådgivning Sexlinien for Unge, en række hjemmesider om prævention, sexsygdomme og abort samt et projekt, der via undervisning, kurser og hjemmesiden www.bedreseksualundervisning.dk skal bidrage til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på www.sexogsamfund.dk. BEDRESEKSUALUNDERVISNING.DK Læs mere om seksualundervisningens didaktik, få overblik over undervisningsmaterialer eller find andre øvelser til undervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, www.bedreseksualundervisning.dk. Grundmateriale 0.-3. klasse 3

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN Elevernes trivsel og et trygt socialt miljø er en vigtig forudsætning for, at eleverne kan udvikle sig personligt, socialt og fagligt. I den sammenhæng peger international forskning da også på, at seksualundervisningen skal foregå i et trygt socialt miljø for at gøre en forskel for eleverne¹. I dette afsnit af materialet har vi samlet en række konkrete ideer og øvelser, der kan inspirere dig til arbejdet med at skabe trygge rammer for eleverne i seksualundervisningen. Vi håber, at du vil benytte dig af dem til glæde for alle eleverne i din klasse. For elever på forskellige klassetrin kan sundheds- og seksualundervisningen let føles som en utryg eller usikker situation. I de yngste klasser kan utrygheden for eksempel handle om, at eleverne er uvante med at tale om de emner, som undervisningen handler om. Sex & Samfunds evalueringer viser, at utrygheden også kan handle om relationen til de andre elever i klassen. Her kan eleverne være bange for, at de andre vil grine af dem på grund af det, de spørger om, eller det, de siger. En utryg ramme kan derfor have den konsekvens, at nogle elever deltager mindre aktivt og for eksempel ikke stiller spørgsmål eller undlader at sige noget højt i timerne. Manglende anerkendelse af mangfoldighed i klassen kan ligeledes skabe utryghed for eleverne. Elever, der falder uden for normerne ved for eksempel at have en anderledes familie eller religion, en anden hudfarve, andre interesser eller andre måder at være dreng eller pige på, kan være udsatte i forhold til drillerier eller udelukkelse af fællesskaberne. Dette kan blandt andet afspejle sig i disse elevers manglende mulighed for deltagelse og inklusion i undervisningen, hvis underviseren ikke tager et aktivt ansvar for at tilrettelægge undervisningen med inddragelse af elevernes mangfoldighed. Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer for eleverne. Det er vores oplevelse, at seksualundervisningen dermed har væsentlige potentialer til at øge trivslen generelt for eleverne. Uge Sex kan derfor ses i en bredere sammenhæng end den faglige sundheds- og seksualundervisning. Vi vil i den forbindelse opfordre til, at du som underviser, gør dig dine egne overvejelser over, hvordan du kan arbejde med at skabe en tryg og engagerende ramme omkring eleverne i dine egne klasser, så de opnår de bedste betingelser og muligheder for at udvikle sig både personligt, fagligt og socialt. KILDER: 1: Forsberg, M. (2007). Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssammanställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen. UNESCO (2009). International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education. Paris: UNESCO. VI ANBEFALER Det er vigtigt at skabe en god og tryg ramme ffor seksualundervisningen på alle klassetrin. For eleverne i indskolingen kan det for eksempel gøres ud fra følgende principper: Der er respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold til etnicitet, familiebaggrund, hvordan man ser ud, hvad man mener, hvordan man er dreng og pige med videre). Ord og udsagn, der diskriminerer eller siger noget dårligt om andre, accepteres ikke. Ingen føler sig udstillet eller nedgjort. Inddragelse af underviserens eller elevernes personlige oplevelser må ikke blive grænseoverskridende for nogen. Alle ved, hvad der skal ske i undervisningen. Man deltager, men har mulighed for at sige fra. Man taler inden for et lukket rum, det vil eksempelvis sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen. Læs mere om, hvordan dette kan gøres i øvelse 1.1 og 1.2 i dette afsnit. BEDRESEKSUALUNDERVISNING.DK Du kan læse mere om det trygge læringsrum i seksualundervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere www.bedreseksualundervisning.dk. Grundmateriale 0.-3. klasse 4

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN MANGFOLDIGHED I KLASSERUMMET Man kan som underviser gøre meget for at skabe tryghed for alle elever, herunder ved at inkludere samfundets og elevernes forskelligheder som en helt almindelig del af seksualundervisningen. Sex & Samfund har tilrettelagt materialerne til Uge Sex sådan, at de på alle klassetrin afspejler mangfoldighed i etnicitet, kønsudtryk, familieformer, seksualitet og funktionsniveau. Dette betyder, at der er lagt vægt på at inddrage billeder og eksempler, der viser mangfoldighed. Når du som underviser skal bruge Uge Sex-materialerne, vil du naturligvis vælge ud i øvelserne og måske kun inddrage enkelte af de eksempler, der nævnes. Når du gør dette, er det derfor vigtigt, at du er opmærksom på, at du bibeholder mangfoldigheden, for at materialerne kan bidrage til den læring hos eleverne, som de er tiltænkt. Det er også vigtigt, at du som underviser overvejer, hvad du i din kommunikation med eleverne kan gøre for, at alle føler sig inkluderet. Eksempelvis er det vigtigt ikke at signalere, at familier ser ud på en bestemt måde, at drenge og piger er på en bestemt måde, eller at man skal være to forskellige køn for at være kærester. AT SIGE TIL OG FRA Hvis du er bekymret for, om enkelte elever i klassen vil finde udvalgte elementer i indskolingens seksualundervisning grænseoverskridende eller stødende, kan du arbejde målrettet med at give eleverne gode redskaber til at sige fra med. Giv dem for eksempel mulighed for at sige pas til et spørgsmål eller til at vælge mellem forskellige temaer, de kan arbejde med, således at de ikke presses til at tale om noget, som de oplever som grænseoverskridende. Det er Sex & Samfunds erfaring, at eleverne kan håndtere de fleste temaer og illustrationer, såfremt de er udvalgt ud fra overvejelser om elevernes alder og modenhed. Vi anbefaler derfor, at du ikke undlader at tale om et emne eller benytte billeder, udelukkende ud fra den formodning, at eleverne vil opleve dem som stødende. Dette kan være en uhensigtsmæssig tilpasning af seksualundervisningen, særligt for de elever, der ikke har mulighed for at tale om undervisningens emner med andre. SEKSUALUNDERVISNING I DEN UTRYGGE KLASSE I utrygge klasser, hvor der forekommer drilleri, mobning, diskrimination, klikedannelse og lignende, er det ekstra vigtigt at arbejde med et trygt rum i undervisningen i forbindelse med seksualundervisningen. Hvis du er underviser i en klasse, hvor der er en generel utryg stemning blandt eleverne, er det vigtigt, at du har denne viden med i dine overvejelser, når du tilrettelægger undervisningen i Uge Sex. I disse klasser bør du altid opstille aftaler for, hvordan seksualundervisningen skal foregå. En aftale om, at man ikke taler privat eller meget personligt om sig selv, kan øge trygheden for de elever, der er udsat for drillerier. Aftaler om, at man lytter til hinanden og ikke griner af, hvad hinanden siger, kan ligeledes være vigtige. Mange af øvelserne i Uge Sex-materialerne lægger op til en åben dialog mellem eleverne, i mindre eller større grupper. I den utrygge klasse kan det imidlertid være nødvendigt, at underviseren har en mere styrende rolle, hvor det sikres, at alle kommer til orde, og ingen bliver drillet eller udstillet i forbindelse med undervisningen. Vær derfor opmærksom på, om der er behov for, at du ændrer i den organisering af øvelserne, som foreslås i materialerne, med det formål at tage højde for utrygheden mellem eleverne. Øvelser af typen icebreakere, der findes i dette afsnit, er særligt anvendelige i klasser, der har brug for at arbejde med at etablere tryghed i elevgruppen, før og undervejs i arbejdet med seksualundervisningen. Nogle lærere er usikre på, om Uge Sex-materialerne kan bruges i et multietnisk klasserum. Sex & Samfunds evalueringer viser imidlertid, at mange lærere har gode erfaringer med dette. Grundmateriale 0.-3. klasse 5

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN SPROG Som underviser er det vigtigt, at du er opmærksom på, at nogle typer af udsagn og måder at tale om for eksempel køn, seksualitet og familie på, kan virke ubehagelige for nogle elever, uden at andre nødvendigvis er bevidste om dette. Hvis der for eksempel er elever, der giver udtryk for, at de ikke bryder sig om homoseksualitet, kan dette være meget ubehageligt for de elever i klassen, der har venner eller familie, der er homoseksuelle. Derfor er det vigtigt at stoppe denne type udsagn samt begrunde, hvorfor disse ikke er okay. Her kan der med fordel henvises til, at alle mennesker har lige ret til at være, som de er. Det er ligeledes vigtigt, at du som underviser er opmærksom på andre typer ord og signaler, der kan opfattes som nedladende og diskriminerende. Disse kan handle om, hvordan man ser ud, fritidsinteresser, bestemte familietyper eller lignende. Dette betyder også, at tilkendegivelser som det er kun for sjov ikke bør accepteres. Sex & Samfund anbefaler at lave aftaler om sprogbrug på alle klassetrin. Både i klasser, der i forvejen er trygge og velfungerende, og i klasser, der ikke er det. Læs mere om hvordan dette kan gøres i øvelse 1.2. Grundmateriale 0.-3. klasse 6

ET OVERBLIK OVER ØVELSER I dette afsnit kan du få overblik over materialets øvelser i forhold til målgruppe, tidsforbrug og fag. Desuden er alle materialets øvelser inddelt i afsnittende: mål, målgruppe, forberedelse, tid og materialer, beskrivelse og tips til undervisneren, for at gøre det nemmere for dig som underviser at navigere i materialet. Til en række af øvelserne findes arbejdsark, som du kan kopiere til eleverne. ØVELSER OG MÅLGRUPPE Leder du efter øvelser til et bestemt klassetrin? Få let overblik over grundmaterialets øvelser fordelt på vejledende målgrupper af elever. 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 1. Fælles aftaler 1. Fælles aftaler 1. Fælles aftaler 1. Fælles aftaler 2 Ord, der gør ondt 2 Ord, der gør ondt 2 Ord, der gør ondt 2 Ord, der gør ondt 3. Tre ting til fælles 3. Tre ting til fælles 3. Tre ting til fælles 3. Tre ting til fælles 4. Jeg kan godt li 4. Jeg kan godt li 4. Jeg kan godt li 4. Jeg kan godt li 5. Kroppeloppen siger 5. Kroppeloppen siger 5. Kroppeloppen siger 5. Kroppeloppen siger 6. Dans en følelse 6. Dans en følelse 6. Dans en følelse 6. Dans en følelse Grundmateriale 0.-3. klasse 7

ET OVERBLIK OVER ØVELSER ØVELSE OG TIDSFORBRUG Leder du efter korte eller lange øvelser? Få et hurtigt overblik over, hvor lang tid der skal bruges på grundmaterialets øvelser. Øvelser De korte (< ½ time) 3. Tre ting til fælles 4. Jeg kan godt li 5. Kroppeloppen siger 6. Dans en følelse De lidt længere (½-1 time) 1. Fælles aftaler 2. Ord, der gør ondt Grundmateriale 0.-3. klasse 8

ØVELSER OG FAG Leder du efter øvelser til et bestemt fag? Få et hurtigt overblik over de tværfaglige muligheder i grundmaterialets øvelser. Dansk Øvelser - Idræt 5. Kroppeloppen siger Natur/teknik - Musik 1. Fælles aftaler Billedkunst - It- og mediekompetencer - AKT (adfærd, kontakt, trivsel) 1. Fælles aftaler 2 Ord, der gør ondt 3. Tre ting til fælles 4. Jeg kan godt li 5. Kroppeloppen siger 6. Dans en følelse UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Mange af Uge Sex-materialets øvelser kan med fordel inddrages i den understøttende undervisning som supplement til korte eller længere tværfaglige forløb i fagene eller som selvstændige øvelser, der indgår i skolens sundheds- og trivselsindsatser. (Se oversigten over øvelser og tidsforbrug) Grundmateriale 0.-3. klasse 9

1. FÆLLES AFTALER GRUPPEARBEJDE MÅL At eleverne bliver enige om fælles aftaler, der gør klassen til et rart sted at være. At eleverne øver sig i at tage personligt stilling og lytte til hinandens overvejelser. MÅLGRUPPE 0.-3. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsark med Kroppeloppen og teksten kan eventuelt kopieres til eleverne. Underviseren kan læse teksten igennem på forhånd for at øve sig på rimene. Arbejdsark med tegning af Kroppeloppen kopieres og vises på projektor. BESKRIVELSE Elever og undervisere sidder på stole i en cirkel på gulvet. Underviseren fortæller, at klassen nu skal møde Kroppeloppen. I dag er Kroppeloppen nemlig kommet på besøg i klassen for at få at vide, hvilke aftaler der er gode af have, hvis det skal være trygt og rart for alle at være i klassen. Kroppeloppen har skrevet en tekst til eleverne, som underviseren læser op. Brug gerne projektor eller smartboard til at vise Kroppeloppen med for eleverne, mens teksten læses højt. Afhængig af elevernes niveau kan teksten også kopieres og uddeles til eleverne, så de selv kan læse med, mens underviseren læser højt. Herefter taler underviseren med eleverne om, hvad der står i teksten. Underviseren kan tage afsæt i følgende spørgsmål: Hvad er det, Kroppeloppen gerne vil vide? Hvorfor kan det være godt at have nogle aftaler for, hvordan man skal være i en klasse, hvis alle skal have det rart? Hvilke eksempler på aftaler nævner Kroppeloppen? Hvad tænker I om de eksempler? Hvad betyder det, at man kan være, præcis som man er? Hvad kan man gøre for at give plads til, at alle kan være, præcis som man er, i en klasse? TID OG MATERIALER Tidsforbrug 30 minutter Materialer Arbejdsarkene til øvelsen. Papir og pen til hver gruppe. Eventuelt et smartboard eller en projektor. Eventuelt farver til at farvelægge Kroppeloppen med. TIPS TIL UNDERVISEREN Kroppeloppen er en figur, som eleverne også kan møde i undervisningsmaterialet på nettet, www.kroppelop.dk. Øvelsen kan eventuelt tilrettelægges sammen med øvelse 1.5, hvor Kroppeloppen også indgår. Hvis grupperne har svært ved at komme med forslag til aftaler i grupperne, kan underviseren henvise til Kroppeloppens forslag til aftaler og spørge gruppen, hvilken af de aftaler, som Kroppeloppen nævner, der er særligt vigtige. Teksten kan bruges i musikundervisningen, hvor eleverne kan rappe den og udvikle rytmer til den. Hvis man synger morgensang på årgangen eller fælles på trinnet, kan klassen fremføre rappen for de andre elever. Fortsættes på næste side... Grundmateriale 0.-3. klasse 10

1 FÆLLES AFTALER. GRUPPEARBEJDE... Fortsat fra forrige side Underviseren inddeler herefter eleverne i grupper á 2-3 personer og fortæller eleverne, at hver gruppe skal svare på Kroppeloppens spørgsmål om, hvilken aftale der er særligt smart, hvis alle i klassen skal have det rart. Man må gerne bruge de aftaler, klassen allerede har talt om, eller nogle af de aftaler, som Kroppeloppen nævner, men eleverne må også gerne finde helt nye eksempler. Afhængig af elevernes niveau, kan de få til opgave enten at skrive deres aftale ned eller at forberede sig på at fortælle om aftalen. Herefter samles alle eleverne i cirklen igen, og hver gruppe præsenterer sin aftale og forklarer, hvorfor den aftale er den smarteste, hvis alle skal have det rart. Underviseren skriver aftalerne op på tavlen eller på smartboardet. Når en gruppe har præsenteret en aftale, må de andre grupper stille spørgsmål til aftalen, inden en ny gruppe fortæller om deres aftale. Underviseren må også gerne stille uddybende spørgsmål til gruppen, eksempelvis: Hvorfor er denne aftale særlig vigtig? Hvordan kan den aftale sikre, at alle har det rart i klassen? Hvad kan man gøre, hvis nogen ikke overholder denne aftale? Til slut læser underviseren alle aftalerne højt og spørger klassen, hvordan de kan hjælpe hinanden med at overholde disse aftaler. Underviseren fortæller eleverne, at aftalerne hænges op i klassen, så de kan huske dem, og så Kroppeloppen kan se aftalerne, hvis den pludselig kigger forbi. Herefter kan der i undervisningen løbende henvises til disse aftaler. Afslut eventuelt med at uddele arbejdsarket med tegninger af Kroppeloppen, som eleverne kan farvelægge og hænge op i klassen. Efter forløbet Ved forløbets afslutning er det en god ide at vende tilbage til aftalerne og tale med ele verne om, hvordan de har fungeret i klassen. Tal om, hvilke aftaler de har været gode til at overholde og hvilke, der har været svære at overholde. Lad eleverne komme med konkrete eksempler på situationer, hvor aftalerne har været i spil. Giv også eleverne mulighed for at reflektere over, hvad det har betydet for dem hver især, at I har haft aftalerne, eventuelt i samtaler to og to. Tal også om, om der eventuelt kunne have været brug for nogle andre aftaler, som I skal huske, næste gang I skal arbejde med seksualundervisningens emner. Grundmateriale 0.-3. klasse 11

1 FÆLLES AFTALER. GRUPPEARBEJDE ARBEJDSARK 1 FÆLLES AFTALER Halløj siger Kroppeloppen Kan I mig mon lære Hvordan er en klasse hvor alle kan være Være som de er og ha det godt Hvor alle kan få hjælp med stort og småt Og nu kære klasse så spørger jeg jer Jeg spørger både alle og hver især Fortæl om en aftale der er særlig smart Hvis alle i klassen Ska ha det rart Er det sandt man skal lytte til hvad andre siger? Er det sandt at alle er lige både drenge og piger? Er det sandt man taler pænt og ik siger grimme ord? Er det sandt det lige fedt om man er lille eller stor? Er det sandt det rart at være i den klasse især: Hvor der er plads til at være præcis som man er? Grundmateriale 0.-3. klasse 12

1 FÆLLES AFTALER. GRUPPEARBEJDE ARBEJDSARK 2 FÆLLES AFTALER Grundmateriale 0.-3. klasse 13

2. ORD, DER GØR ONDT KLASSESAMTALE MÅL At eleverne kan tale med hinanden om, hvordan ord kan gøre ondt. At eleverne kan give forslag til, hvad man i klassen kan gøre for, at ingen kaldes noget, de ikke kan lide. MÅLGRUPPE 0.-3. klasse. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 30 minutter. Materialer Papir eller post-it sedler. Arbejdsarket til øvelsen. FORBEREDELSE Ingen. BESKRIVELSE Eleverne introduceres til øvelsen, ved at underviseren fortæller, at de fleste har det sådan, at der nogle ord, som man ikke kan lide, at andre bruger eller kalder én. Måske bliver man ked af det, når man hører det, eller sur eller irriteret. Man kan sige, at det er nogle ord, det gør ondt at blive kaldt eller at høre på. Underviseren opfordrer alle elever til at lukke øjnene og tænke på et ord eller et øgenavn, de ikke kan lide at blive kaldt. Understreg over for eleverne, at de ikke skal fortælle til andre, hvilket ord eller øgenavn, de tænker på. Fortæl eleverne, at de skal prøve at mærke efter, hvordan det føles at blive kaldt det, de ikke bryder sig om. Når eleverne har tænkt i cirka 1 minut, bliver de bedt om at åbne øjnene igen, og underviseren spørger, om der er nogen, der har lyst til at fortælle, hvordan det føles at blive kaldt noget, man ikke kan lide. Det er vigtigt igen at understrege over for eleverne, at de kun skal fortælle, hvordan det føles at blive kaldt noget, man ikke kan lide, og ikke hvad man ikke kan lide at blive kaldt. Underviseren kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan føles det at blive kaldt noget, man ikke bryder sig om? Hvad er forskellen på et øgenavn og et kælenavn? Hvem bestemmer, om et navn er et øgenavn eller et kælenavn? Hvordan ved man, om andre synes det gør ondt at blive kaldt noget bestemt? Er der forskel på, hvor ondt det gør at blive kaldt bestemte ord eller øgenavne afhængig af, hvem det er der, siger ordene? (Gør det for eksempel mere ondt, hvis det er én i klassen, der siger det? Eller hvis det er én uden for klassen?) Hvad kan man gøre, hvis man bliver kaldt ord, man ikke bryder sig om? I forbindelse med opsamlingen inddrager underviseren en pointe om, at man kan have forskellige grænser for, hvilke ord man kan lide at blive kaldt, eller hvilke ord man ikke har lyst til at høre blive brugt. Fortæl i den forbindelse, at voksne også har grænser for, hvilke ord de vil høre på skolen. Understreg over for eleverne, at ord som bøsse, luder, fede, perker og spasser er eksempler på ord, man som voksen på skolen ikke vil acceptere bliver brugt, fordi det er ord, der kan gøre ondt, når de bliver brugt nedsættende og negativt. Som afslutning på øvelsen skal eleverne i mindre grupper komme med forslag til, hvordan man undgår, at nogen elever i klassen bliver kaldt ord, der gør ondt. Grupperne kan svare på følgende spørgsmål: Hvilke aftaler kan klassen lave? Hvilke ord skal det være forbudt at bruge i klassen? Hvad skal man gøre, hvis man hører, at nogen alligevel bruger de ord, klassen har aftalt, man ikke bruger? TIPS TIL UNDERVISEREN På mange skoler er det udbredt, at eleverne bruger ord som bøsse, homo, luder, perker, fede og spasser på negativ vis. Denne sprogbrug begynder så småt i indskolingen, hvor eleverne kopierer de ord, som de hører de ældre elever bruge. Det er vigtigt, at man som underviser gør en indsats i forhold til at forebygge elevernes brug af disse ord, da de bidrager til et klima på skolen, hvor man indirekte accepterer elevers nedsættende bemærkninger om seksualitet, køn, etnicitet, krop og funktionsnedsættelser. Hvis der er andre ord, der er en del af den nedsættende jargon på skolen eller i klassen, kan man som underviser inddrage disse ord i øvelsen som supplement eller erstatning for de ord, der er nævnt i øvelsen. Hvis eleverne virker engagerede i forhold til øvelsens fokus på forslag til, hvad man i klassen kan gøre for at forhindre brugen af ord og sprog, der gør ondt, kan underviseren bruge dette engagement til at støtte eleverne i også at udvikle ideer til forandringer på skolen generelt. Eleverne kan opfordres til at tage problemstillingen op i elevrådet, hos skoleledelsen, lærere, pædagogerne, forældrene med videre, alt efter hvilke ideer de selv har. Grundmateriale 0.-3. klasse 14

3. TRE TING TIL FÆLLES ICEBREAKER MÅL At eleverne lærer noget nyt om hinanden. At eleverne finder frem til, hvad de har til fælles. MÅLGRUPPE 0.-3. klasse FORBEREDELSE Ingen TID OG MATERIALER Tidsforbrug 15 minutter Materialer Ingen BESKRIVELSE Eleverne står i en cirkel på gulvet. Underviseren fortæller eleverne, at de nu i grupper skal finde frem til tre ting, de har tilfælles med dem, de er i gruppe med. Måden, de gør det på, er ved at fortælle noget om sig selv og ved at stille spørgsmål til de andre. Eksempler på noget, man kan undersøge, om man har tilfælles, er eksempelvis hvilke lande eller byer i Danmark har man besøgt, hvad kan man godt lide at lave i sin fritid, hvad har man spist til morgenmad, hvilken farve kan man godt lide, hvor mange søskende har man og så videre. Eleverne instrueres i, at de ting, de finder frem til, skal være noget, der er særligt for dem. De må for eksempel ikke vælge noget, som de fleste mennesker har tilfælles (for eksempel to øjne, en mund eller to ben). Elevernes skal også have at vide, at de ikke behøver fortælle noget om sig selv, som de ikke har lyst til at fortælle. Eleverne inddeles herefter i grupper á 3-4 elever, og øvelsen sættes i gang. Grupperne har tre minutter til at finde tre ting, de har tilfælles. Når de tre minutter er gået, fortæller hver gruppe, hvad de har tilfælles. Herefter inddeles eleverne i nye grupper, og øvelsen laves igen, så mange gange som underviseren finder det relevant. TIPS TIL UNDERVISEREN I stedet for at lave nye grupper á 3-4 elever efter første runde, kan øvelsen gentages ved at slå to grupper sammen, så de nu bliver 6-8 elever i hver gruppe, der skal finde 2-3 ting, de har tilfælles. Sådan kan øvelsen forsættes, så det til sidst er hele klassen, der skal forsøge at finde 2-3 ting, de har tilfælles. Som opsamling på øvelsen kan underviseren eventuelt spørge: Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Var det let eller svært at finde frem til noget, I havde tilfælles? Har I lært noget nyt om hinanden ved at lave øvelsen? Grundmateriale 0.-3. klasse 15

4. JEG KAN GODT LI ICEBREAKER MÅL At eleverne øver sig i at tale foran hele klassen. At eleverne lærer noget nyt om hinanden. MÅLGRUPPE 0.-3. klasse FORBEREDELSE Ingen TID OG MATERIALER Tidsforbrug 20 minutter Materialer Ingen BESKRIVELSE Eleverne og underviseren står i en cirkel på gulvet. En person siger et udsagn, der er et eksempel på noget, personen godt kan lide. Det kan være noget, personen kan lide at gøre, lide at spise, lide at se i fjernsynet eller det kan være en farve, en situation eller et fag i skolen, som vedkommende kan lide. Kun fantasien sætter grænser. Underviseren begynder med det første udsagn. Når man siger noget om sig selv, træder man et skridt ind i cirklen. Hvis udsagnet også gælder for de andre det vil sige, hvis de andre kan lide det samme som den person, der har ordet træder de også et skridt ind i cirklen. Når alle, der vil træde et skridt frem, har gjort det, træder man tilbage på sin plads. Herefter siger den næste i cirklen noget, som personen godt kan lide, og sådan fortsætter øvelsen, indtil man har været hele cirklen rundt. Øvelsen kan eventuelt fortsætte en runde mere, hvor man fortæller nye ting om, hvad man godt kan lide. Som opsamling på øvelsen kan underviseren for eksempel stille følgende spørgsmål: TIPS TIL UNDERVISEREN Hvis der er elever, der har svært ved at finde på noget at sige, springer man dem over i første omgang, men vender tilbage, når personen har fundet på noget. Alle skal sige noget, med mindre det er meget tydeligt, at eleven ikke ønsker det. Er der meget generte eller tilbageholdende elever i klassen, kan underviseren eventuelt hjælpe disse elever ved at stille spørgsmål om konkrete ting, de kan lide. Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Hvordan var det at fortælle om noget, man godt kunne lide? Hvordan var det at opdage, at der var nogen, der kan lide det samme som en selv? Har I lært noget nyt om, hvad hinanden kan lide? Grundmateriale 0.-3. klasse 16

5. KROPPELOPPEN SIGER ICEBREAKER MÅL At eleverne kan give og lytte til fælles beskeder. At eleverne bevæger sig og har det sjovt sammen. MÅLGRUPPE 0.-3. klasse FORBEREDELSE Ingen TID OG MATERIALER Tidsforbrug 10 minutter Materialer Ingen BESKRIVELSE Alle står i en cirkel på gulvet. Underviseren udpeger én af eleverne, der skal være Kroppeloppen. Kroppeloppen bestemmer over de andre. Kroppeloppen skal bestemme, hvilken bevægelse eller udtryk de andre skal lave ved at sige: Kroppeloppen siger efterfulgt af en kommando eksempelvis dans/grin/sid ned/vink/hop/vær sur og så videre. Kroppeloppen kan også bestemme, at de andre skal være stille og ikke bevæge sig ved at sige: Kroppeloppen siger stille, hvorefter alle skal være helt stille, indtil Kroppeloppen giver en ny kommando. TIPS TIL UNDERVISEREN Øvelsen kan bruges som opstart på et undervisningsforløb og gentages, når man i forløbet trænger til at få en pause og få rørt kroppen efter øvelser, hvor der har været talt meget. Denne øvelse kan eventuelt inddrages i idrætsundervisningen i forbindelse med et forløb om kroppen og dens muligheder. Afhængig af hvor lang tid, man har til øvelsen, kan flere elever på skift være Kroppeloppen. Man kan også lade Kroppe-lop-rollen gå på omgang, så hver elev får lov til at give et par kommandoer, hvorefter en ny tager over. Grundmateriale 0.-3. klasse 17

6. DANS EN FØLELSE ICEBREAKER MÅL At eleverne kan udtrykke følelser med kropssprog. At eleverne bevæger sig og har det sjovt sammen. MÅLGRUPPE 0.-3. klasse FORBEREDELSE Ingen TID OG MATERIALER Tidsforbrug 10 minutter Materialer Musik og afspiller BESKRIVELSE Denne øvelse bygger på konceptet fra legen stopdans. Eleverne står op i klassen, og der skal gerne være god plads til at danse på. Når musikken går i gang, skal eleverne danse rundt i mellem hinanden. Når musikken stopper, skal eleverne stå helt stille og vise en følelse med kroppen. Underviseren (eller en elev), som styrer musikken, siger næste gang musikken stopper, så skal I være GLADE/VREDE/KEDE AF DET/ FJOLLEDE eller andet. De elever, der ikke står helt stille, ryger ud af legen som i traditionel stopdans. Legen fortsættes, indtil der kun er én elev tilbage. Alternativt kan man udelade konkurrenceelementet, så eleverne ikke ryger ud af legen, men i stedet leger indtil musikstykket stopper. TIPS TIL UNDERVISEREN Øvelsen kan bruges i forbindelse med opstarten på et undervisningsforløb og gentages, når man i forløbet trænger til at få en pause og få rørt kroppen eksempelvis efter øvelser, hvor der har været talt meget. Øvelsen kan med fordel bruge i forbindelse med de øvrige øvelser, der findes i emne 4 om Følelser. Grundmateriale 0.-3. klasse 18