E-Business-Værktøj for danske optikerer

Danmarks Optikerforening Juli 2011 Nr. 4 ATTRAKTIVE PRISER SWISS QUALITY SUPPORT CALLBACK KOMPLET BRILLEGLAS SORTIMENT SPORTSGLAS DIN DIREKTE ADGANG TIL HIGH-TECH OG SERVICE FRA SCHWEIZ E-Business-Værktøj for danske optikerer

Kompenserer nu også for bygningsfejl % Kumulativt bevaret internt fugtmiddel (ug/linse) 100 80 60 40 20 0 Intet tab af fugtbevarende middel under anvendelse 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Tid (timer) LACREON -teknologi for fugtighed, der varer ved. Ændringer i linsens egenskaber pga. anvendelse bidrager væsentligt til ubehag sidst på dagen. Med LACREON -teknologien indbygges et fugtbevarende middel i linsematerialet og det forbliver i linsen under hele bæretiden 1. Det fugtbevarende middel simulerer mucinlagets naturlige fugtighedsgivende fordele. Det opbruges ikke ved anvendelse og hjælper med at bevare tårefilmsstabiliteten og de hydrofile egenskaber ved linsen, så komforten sidst på dagen forbedres markant. 1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of ACUVUE MOIST and ACUVUE Contact Lenses. ARVO. 2006. UV-absorberende kontaktlinser er ingen erstatning for beskyttende, UV-absorberende solbriller, fordi de ikke dækker øjet og dets omgivelser fuldstændigt. ACUVUE, ACUVUE MOIST, ACUVUE MOIST for ASTIGMATISM, LACREON og SEE WHAT COULD BE er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. JJVC 2011.

LEDEREN 3 Synsundersøgelsen i fokus Den 1. juli 2011 træder de nye momsregler i kraft. Det er nok en tydeliggørelse af, at optikerens ydelser er en sundhedsfaglig virksomhed og en del af den ydelse sundhedssektoren tilbyder forbrugeren. En synsundersøgelse anses i momsmæssig forstand for en ydelse, der leveres med henblik på at stille en diagnose af en sundhedsmæssig anomali i form af eksempelvis bygningsfejl, nærsynethed eller langsynethed. Vi skal som fag samtidig være opmærksom på, at den medfører et ansvar. Optikerne laver mere end 90% af alle synsundersøgelser i Danmark, og patienterne har krav på, at undersøgelsen er så grundig, at patienten henvises til øjenlæge, hvis der er behov for det. Faget har anbefalet en standard basissynsundersøgelse til brug første gang kunden kommer ind i forretningen. Efterfølgende synsundersøgelser er derefter mere behovsrelateret, afhængig af patientens problem. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der ikke må være forskel på kvaliteten af en synsundersøgelse uanset hvilken pris, den sættes til. I prøverummet er det en helseundersøgelse, med det ansvar det giver. Umiddelbart er det oplagt, at prisen på en synsundersøgelse differentieres efter hvor mange målinger og undersøgelser, der er behov for at foretage. Sådan er det jo typisk når det offentlige afregner med lægen eller øjenlægen. Samtidig er det svært at forestille sig, at patienten midt i undersøgelsen skal konfronteres med en eller flere merpriser undervejs i undersøgelserne. Det praktiske er nok, at prisen fastsættes på basis af et gennemsnit af tidsforbrug. Faktisk nøjagtig efter de samme principper som den enkelte optiker/optikerkæde fastsætter prisen på et brillestel. Her kender jeg ingen, der differentierer prisen efter, hvor lang tid kunden er om at bestemme sig Uanset princip skylder faget, at vi adskiller synsundersøgelsen fra produktet og leverer den synsundersøgelse samfundet forventer af en autoriseret sundhedsperson. God sommer Med venlig hilsen Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

model: 2439 LAURA design: gustav kristensson www.scandinavianeyewear.com

ATTRAKTIVE PRISER KOMPLET BRILLEGLAS SORTIMENT SWISS QUALITY DIN DIREKTE ADGANG TIL HIGH-TECH OG SERVICE FRA SCHWEIZ SPORTSGLAS SUPPORT CALLBACK INDHOLD 5 12 41 6 12 18 20 22 24 26 38 40 41 42 44 46 48 51 52 Akkommodationsanomalier hos præ-presbyope patienter Carlottas Village Bilisters øjne skal undersøges tidligere Nu skal både syn og bil til syn Optimus gør en forskel Hvordan kan vi som optikere være med til at påvirke progressionen af AMD? UV-beskyttelse med kontaktlinser Vinduesudstillinger der fortæller historier Optometrikonference gav stof til eftertanke Ørgreen åbner flagskibsbutik i København The 17 th European Kraskin Invitational Skeffington Symposium on Vision, Denmark Ikke et øje tørt The Vision Care Institute i Prag fylder fem år Branchenyt Nyt fra udannelsesvalget Produktnyt 53 54 Kurser/Kalender 38 E-Business-Værktøj for danske optikerer Forsiden Optiswiss byder de danske optikere velkommen i webshoppen. Den direkte adgang til hightech/swiss made brilleglas. I osshop findes et komplet brilleglassortiment til attraktive priser, der kan også nemt bestilles formslibede sportsbrilleglas til diverse brands. Kontakt Optiswiss på tlf: 89 88 88 88.

6 FRA OPTIKERHØJSKOLEN Akkommodationsanomalier hos præ-presbyope patienter Akkommodationsanomalier er godartede tilstande, der giver patienter symptomer som sløret syn, hovedpine, astenopi og koncentrationsbesvær. Tilstandene kan i de fleste tilfælde behandles succesfuldt med plusaddition til nærarbejde og/eller konventionel visuel træning. I enkelte tilfælde er henvisning til læge eller øjenlæge nødvendig på grund af underliggende patologi. AF: IVAN NISTED, OPTOMETRIST, MPH, UNDERVISER PÅ OPTIKERHØJ- SKOLEN D er kan være flere mulige årsager til, at en patient har visuelt relaterede symptomer. Den mest effektive og tidsbesparende tilgang er, at vi først undersøger for de hyppigst forekommende lidelser som ukorrigeret synsfejl og lidelser, hvor særlige undersøgelser er påkrævet, som skelen og amblyopi. På Optikerhøjskolen indleder vi undersøgelsen med følgende test: Visus, covertest, store H og refraktion, hvorfra vi kan diagnosticere de førnævnte tilstande. Hvis en af disse tilstande ikke er årsagen til patientens symptomer, søger vi efter vergens- og akkommodationsanomalier. Der findes adskillige relevante kliniske undersøgelser, vi kan benytte os af. Hvad er den mest rationelle og tidsmæssigt økonomiske fremgangsmåde? En del videnskabelige studier viser, hvor gode forskellige kliniske undersøgelser er til at udpege patienter med vergens- og akkommodationsanomalier[1-4]. Svaret er ikke entydigt, men det generelle træk er, at undersøgelser, hvor patienten hurtigt skal omstille akkommodation og konvergens, mest præcist udpeger de rigtige patienter. Binokulær akkommodationsfacilitet er et godt eksempel på en undersøgelse med disse kvaliteter. Patienten skal stille skarpt på bogstaver på 40 cm. afstand, mens han skiftevis skal se skarpt gennem addition +2.00 og -2.00. Hos 13-30-årige forventer vi, at patienten mindst kan nå 8 skift pr. minut, hvilket vi journalfører som 4 cpm (cykler pr. minut). En cyklus er skift fra +2.00 til -2.00 og tilbage, hvorfor antal skift blot divideres med 2 inden det noteres på journalen som cpm. For 8-12-årige er grænseværdien 2.5 cpm. Testen gentages under monokulære omstændigheder, hvis resultatet af den binokulære test ligger under grænseværdierne. De monokulære grænseværdier er 2 cpm højere end de binokulære for begge aldersgrupper[5]. Måling af akkommodationsbredde og konvergensnærpunkt er tilsvarende centralt for at diagnosticere vergens- og akkommodationsanomalier. Akkommodationsbredden måles først binokulært og gentages monokulært, hvis målingen er under den forventede værdi for alderen. De monokulære og binokulære målinger sammenlignes. Hvis kun de binokulære akkommodationsmålinger er lave, mens de monokulære er inden for norm, er det sandsynligt, at patienten har en vergensanomali. Det er med andre ord en anomal vergensfunktion, der er årsagen til den dårlige binokulære akkommodationsfunktion. Når patienten okkluderes, ophæves det binokulære syn og dermed også midlertidigt vergensanomalien. Er både monokulære og binokulære måleresultater lave, er det sandsynligvis en akkommodationsanomali Mens jeg i kommende artikler vil beskrive vergensanomalier, vil jeg i denne artikel beskrive, hvordan vi diagnosticerer og behandler præpresbyope akkommodationsanomalier; fra ca. 40 års alderen vil patienten blive betragtet og behandlet som presbyop. Inden for de seneste 150 år har anomal akkommodationsfunktion været beskrevet og kategoriseret på flere måder, blandt andet af Donders (1864)[6], Duane (1915)[7], OEP (1928)[8] og Morgan (1944)[9,10]. Verdenssundhedsorganisationen WHO har udformet et system til klassifikation af sygdomme og an-

>> 7 dre helbredsrelaterede lidelser. Den seneste version er benævnt ICD-10 (International Classification of Diseases, 10. revision). WHO anvender nogle af Duanes klassifikationer af vergens- og akkommodationsanomalier, hvorfor jeg også tager udgangspunkt i denne inddeling af akkommodationsanomalier: 1. Akkommodationsinsufficiens 2. Akkommodationstræthed 3. Akkommodationsinfacilitet 4. Uens akkommodation 5. Akkommodationsexcess Generelt om akkommodationsanomalier Forekomsten af akkommodationsanomalier er ca. 3 til 5 procent i befolkningen, men den varierer meget i undersøgelser af forskellige patientgrupper[11-13]. Blandt patienter med visuelle symptomer er forekomsten markant højere[14]. Vi vil dermed hyppigt møde patienter med akkommodationsanomalier i klinikken. En akkommodationsanomali er i langt de fleste tilfælde en godartet lidelse uden andre konsekvenser end visuelt relaterede symptomer. Som med alle andre lidelser bør optikeren altid overveje, om patienten bør henvises til øjenlæge eller anden specialist. I langt de fleste tilfælde kan patienten behandles succesfuldt med optisk korrektion og/eller konventionel visuel træning*. Patienten oplever især symptomer ved nærarbejde. Ved godartede tilfælde af akkommodationsanomalier har symptomerne stået på i lang tid, mens nyopståede symptomer er indikation af patologi, der bør henvises til øjenlæge. Hvis patienten oplever, at symptomer er forværret, bør vi spørge til ændringer i arbejdsmønstre, som kan være mulige årsager til tiltagende symptomer. Symptomerne er her angivet for 110 patienter med akkommodationsinsufficiens[15], men samme symptomprofil findes hos de øvrige akkommodationsanomalier[5, 16]. Ved vergens- og akkommodationsanomalier behandles klinisk signifikante synsfejl som det første. Vi skal naturligvis altid foretage en individuel vurdering af, om patienten vil have gavn af at få korrigeret sin synsfejl. Følgende grænseværdier for klinisk signifikante synsfejl kan fungere som en god rettesnor[16]. Akkommodationsinsufficiens Det vigtigste kliniske kendetegn er en for alderen nedsat monokulær akkommodationsbredde. Typisk anvendes Hoffstetters formel[11]: Akkommodationsamplitude = 15 alder / 4 Hvis patienten har en akkommodationsbredde, som er 2D lavere end denne formel, anses akkommodationsbredden for lav; testen Vi skal naturligvis altid foretage en individuel vurdering af, om patienten vil have gavn af at få korrigeret sin synsfejl. gentages for at sikre, at resultatet ikke skyldes manglende opmærksomhed eller forståelse fra patientens side. Bliver akkommodationsbredden dårligere ved gentagelse, anvendes diagnosen akkommodationstræthed. Dette er en mild form for akkommodationsinsufficiens; behandlingen er den samme. De kliniske tegn ved akkommodationsinsufficiens ses nedenfor. Ved binokulær og monokulær test af akkommodationsfacilitet vil patienten have besvær med at stille skarpt gennem minusadditionen. Der ses oftest et højt akkommodativt lag på mindst +1.00D ved nær- * Termen»konventionel visuel træning«dækker over, at indholdet i træningen udelukkende indeholder kerne-optometriske elementer som monokulær akkommodationstræning, anti-suppressionstræning, motilitetstræning og fusionsreservetræning.

8 FRA OPTIKERHØJSKOLEN retinoskopi eller binokulær krydscylinder (#14b). Tilstanden anses for at være stabil over tid, hvilket vil sige, at den ubehandlet hverken bedres eller forværres. For patienter sidst i 30erne vil tilstanden dog forveksles med tidlig presbyopi og behandles med plusaddition til nær. Akkommodationsinsufficiens ses også hyppigt sammen med konvergensinsufficiens. Behandling af akkommodationsinsufficiens vil i nogle tilfælde fuldstændig afhjælpe patientens konvergensproblemer; denne tilstand betegnes psudo-konvergensinsufficiens. I andre tilfælde vil der være behov for supplerende behandling for konvergensinsufficiens. Inden behandling af akkommodationsinsufficiens påbegyndes skal vi sikre os, at klinisk signifikante synsfejl er korrigeret: Især ukorrigeret hyperopi og astigmatisme på 0.75D eller mere kan give anledning til nedsat akkommodationsbredde og facilitet samt højt akkommodationslag. Plusaddition til nær afhjælper i de fleste tilfælde patientens symptomer. Et mindre svensk studie viser, at akkommodationsbredden hos patienter med akkommodationsinsufficiens forøges signifikant efter brug af plusaddition i 8 uger[17]. Tilsvarende finder flere studier, at akkommodationsbredden kan forbedres med ca. 1D pr. uge indtil et alderssvarende niveau med konventionel visuel træning, og at patienternes symptomer reduceres[18]. Behandlingshierarkiet for akkommodationsinsuffiicens ses nedenfor Akkommodationsinfacilitet Denne lidelse er kendetegnet ved, at patienten har svært ved både at stimulere og hæmme akkommodationen og kan betegnes som en træghed i akkommodationsfunktionen. Det centrale kliniske kendetegn er reduceret binokulær og monokulær akkommodationsfacilitet, hvor patienten er langsom til at stille skarpt gennem både plus- og minuslinser. Ved lavt måleresultat gentages testen for at sikre, at resultatet ikke skyldes manglende koncentration eller forståelse af testen. Oftest er der også reducerede positive og negative fusionsreserver (#9-11 & #16a/b- 17a/b). Patienten har i mere alvorlige tilfælde også reduceret positiv og negativ relativ akkommodation (#20-21). De kliniske tegn ved akkommodationsinfacilitet findes nedenfor. Korrektion af klinisk signifikante synsfejl er også her centralt, inden diagnosen stilles. Idet patientens egentlige problem er, at han er langsom til at flytte fokusering fra afstand til nær og omvendt, vil en plusaddition ofte reducere patientens problem. Normalt vil en patient skulle forøge sin akkommodation med ca. 1.50 til 2D for at skifte fra afstandssyn til at se på kort hold. Hvis patienten har en plusaddition på fx +1.00, er kravet til ændring af akkommodationen markant lavere. Herved behøver patienten i mindre grad at forøge sin akkommodation for at stille skarpt på kort hold. Konventionel visuel træning er et oplagt alternativ, og i nogle tilfælde den eneste egentlige behandling. Akkommodationsfaciliteten kan forbedres, med reduktion af symptomer til følge, med konventionel visuel træning[15, 17-19]. Behandlingshierarkiet for akkommodationsinfacititet ses nedenfor.

>> 9 Diagnosen pseudomyopi er meget sjælden og kan kun stilles sikkert, hvis patientens akkommodation afslappes med cycloplegiske dråber ved øjenlægen, inden refraktionen udføres. Akkommodationsexcess Mens de to førnævnte lidelser er kendetegnet ved svagheder i akkommodationsfunktionen, er akkommodationsexcess en tilstand, hvor patienten akkommoderer mere, end hvad der er nødvendigt for en given afstand. Tilstanden aftager med alderen og er sjælden efter 30. leveår. De centrale kliniske kendetegn er reduceret binokulær og monokulær akkommodationsfacilitet, hvor patienten har problemer med at stille skarpt gennem plusaddition, mens minusaddition ikke volder patienten problemer. Patienten har akkommodationslead, hvilket ses ved, at der er modbevægelser ved nærretinoskopi og/eller at binokulær krydscylinder (#14b) viser minusaddition i forhold til den subjektive refraktion (#7a). Også her gentages de anomale fund for at sikre pålideligheden af måleresultaterne. Nogle patienter med akkommodationsexcess har endvidere pseudomyopi, dvs. reduceret evne til at afslappe akkommodation, når de ser på afstand. Hvorvidt pseudomyopi er et egentligt forstadium til myopi, er i dag uvist, men de fleste patienter med pseudomyopi vil ubehandlede inden for år have udviklet myopi[20]. Diagnosen pseudomyopi er meget sjælden og kan kun stilles sikkert, hvis patientens akkommodation afslappes med cycloplegiske dråber ved øjenlægen, inden refraktionen udføres. De kliniske tegn ved akkommodationsexcess er angivet nedenfor. Klinisk signifikante synsfejl skal også her korrigeres, inden diagnosen stilles. Den eneste reelle behandlingsmulighed er konventionel visuel træning, da plusaddition ikke accepteres af denne patienttype. Dokumentationen for behandling af akkommodationsexcess er meget begrænset. Inden behandling påbegyndes, skal patientens alder tages i betragning. Tendensen til at akkommodere for meget vil aftage med alderen i takt med, at akkommodationsbredden reduceres. I mange tilfælde kan akkommodationsexcess være sekundær til konvergensinsufficiens. Her behandles patienten for konvergensinsufficiens, hvorved patientens synsfunktion normaliseres[21]. Differentialdiagnoser til akkommodationsanomalier. Inden vi påbegynder behandling, bør vi sikre os, at patientens anomale akkommodationsfunktion ikke skyldes underliggende patologi eller bivirkninger af medicin. Anamnesen er et centralt redskab til at identificere patienter med henvisningskrævende patologi og til at få indsigt i patientens medicinforbrug. Hvis patienten er eller har været alvorlig syg, kan det være årsagen til akkommodationsanomalien. Det er vigtigt at få patienten til at uddybe, om et eventuel medicinforbrug er en del af en kortvarig behandling. I så fald er det oplagt, at vi venter med at behandle akkommodationsanomalien, til den medicinske behandling er afsluttet. Lider patienten af en kronisk tilstand, hvor han i fremtiden skulle behandles med medicin, bør vi behandle akkommodationsanomalien, selv om den er en følgevirkning af patologi eller medicin. Plusaddition til nær er den oplagte behandling af akkommodationsano-

10 FRA OPTIKERHØJSKOLEN malier, der er sekundære til underliggende patologi. Hos børn kan en række børnesygdomme give anomal akkommodationsfunktion, og hos voksne er der ligeledes en række sygdomme, der kan være den underliggende årsag til akkommodationsanomalien. Nedenfor er differentialdiagnoserne til akkommodationsanomalier angivet[5]. Foruden anamnesen er følgende tests centrale, når vi skal tage stilling til, om patienten skal henvises til læge eller øjenlæge: Visus, covertest, store H og pupilreflekstest (For en beskrivelse af pupilreaktionstest se artikel fra Optikeren, marts 2011). Anomal pupilreaktion og/eller dobbeltsyn i store H-testen er også klare indikationer af, at patienten bør henvises til udredning hos læge og/eller øjenlæge. Nedsat akkommodationsbredde skyldes i disse få tilfælde ofte en hel eller delvis lammelse af akkommodationsfunktionen, hvilket betegnes akkommodationsparese. Er tilstanden ensidig, betegnes den uens akkommodation. I de fleste tilfælde er tilstanden godartet, og vi finder ikke anledning til at henvise til læge eller øjenlæge ud fra: Anamnese, visus, covertest, store H-test eller pupilundersøgelsen. Her er behandlingen ligefrem. Vi skal blot at afklare hvilken behandling, der er den optimale løsning. Patientens behov og motivation for konventionel visuel træning og brug af brillekorrektion skal nøje afvejes. Referencer 1. Gall, R., B. Wick, and H. Bedell, Vergence facility and target type. Optometry & Vision Science, 1998. 75(10): p. 727. 2. Gall, R. and B. Wick, The symptomatic patient with normal phorias at distance and near: what tests detect a binocular vision problem? Optometry (St. Louis, Mo.), 2003. 74(5): p. 309. 3. Garcia, A., P. Cacho, and F. Lara, Evaluating relative accommodations in general binocular dysfunctions. Optometry & Vision Science, 2002. 79(12): p. 779. 4. Gall, R., B. Wick, and H. Bedell, Vergence facility: establishing clinical utility. Optometry & Vision Science, 1998. 75(10): p. 731. 5. Scheiman, M. and B. Wick, Clinical management of binocular vision: heterophoric, accommodative, and eye movement disorders. 2008: Lippincott Williams & Wilkins. 6. Donders, F.C., On the anomalies of accommodation and refraction of the eye: With a preliminary essay on physiological dioptrics. 1864: The New Sydenham Society. 7. Duane, A., Anomalies of the accommodation clinically considered. Transactions of the American Ophthalmological Society, 1915. 14(Pt 1): p. 386. 8. Birnbaum, M., Optometric management of nearpoint vision disorders. 1993: Butterworth-Heinemann. 9. Morgan, M., Analysis of clinical data. Am J Optom Arch Am Acad Optom, 1944. 21: p. 477-491. 10. Morgan, M.W., The Clinical Aspect of Accommodation and Convergence. 1944. 11. Hofstetter, H., A comparison of Duane s and Donder s tables of the amplitude of accommodation. Am J Optom, 1944. 121: p. 343-363. 12. Scheiman, M., et al., Prevalence of vision and ocular disease conditions in a clinical pediatric population. Journal of the American Optometric Association, 1996. 67(4): p. 193. 13. Hokoda, S., General binocular dysfunctions in an urban optometry clinic. Journal of the American Optometric Association, 1985. 56(7): p. 560. 14. Daum, K., Accommodative dysfunction. Documenta Ophthalmologica, 1983. 55(3): p. 177-198. 15. Daum, K., Accommodative insufficiency. American journal of optometry and physiological optics, 1983. 60(5): p. 352. 16. Rutstein, R. and K. Daum, Anomalies of binocular vision: diagnosis & management. 1998: Mosby. 17. Brautaset, R., et al., Accommodation Insufficiency in Children: Are Exercises Better than Reading Glasses? Strabismus, 2008. 16(2): p. 65-69. 18. Ciuffreda, K.J., The scientific basis for and efficacy of optometric vision therapy in nonstrabismic accommodative and vergence disorders. OPTOMETRY- ST LOUIS-, 2002. 73(12): p. 735-762. 19. Cooper, J., et al., Reduction of asthenopia after accommodative facility training. American journal of optometry and physiological optics, 1987. 64(6): p. 430. 20. Ong, E., K.J. Ciuffreda, and O.E.P. Foundation, Accomodation, Nearwork, and Myopia. 1997: Optometric Extension Program Foundation. 21. Scheiman, M., et al., A randomized clinical trial of treatments for convergence insufficiency in children. Archives of Ophthalmology, 2005. 123(1): p. 14.

E D N O I T U L O V E N R E A L H E C VIV N A R B E L L I BR ær med Kom og v r. je a fr så, men og ner fra os de koncepter! io is v n u ensarte er ikke k Det kræv mpen op mod de rå g a den store at tage k el af os. epter, og che er ikke til c n o k s blive en d k ti t u a n b rk for d ra e s b v n, s e ve netvæ ange ig selv e, vore ti d m k ig e rl re ra d e æ tt f a m! a d re r Væ os væ op me s mest så træt Danmark Er du og kerbranchen? Lad t vil vi gerne gøre r eller Alliance m o re e e e ti d m k c g op og hør masse i rende... O spor, Feinschme re din butik. Vi 904 ontakt os tikere: e volutione K e n re o rk t ti s 5 2136 1 tæ lu e e s 4 o k m v p + ik to o re i g e t o den ll m a e o rk, r u n.c æ 9 e heden fo r et netv ce-optics for kund ds, helt individ 2211 778 Vi tilbyde e giver dig mulig gør en forskel rl@allian ptics.com +45 n a ra J b e e ll s ii ri R egg som te b alliance-o tør: Jarl Optics. B lig for butikker, velsen. De nyes dm. Direk us Kjær klaus@ A m le e p n o n r e e e Kla kæmp. Samm gså i selv Direktør: er slagord yk men o rvices. tr k d s u ti i k n fa u e k ed gs ed og frih. ncepter o unikke ko hvor selvstændigh onlighed helt frem, rs e rk p To netvæ ker vi butikkens træk med jer,

12 PORTRÆT DUGGEN PÅ DJURSLAND & MENNESKER I NEW YORK Briller spiller en stor rolle for ægteparret bag succesfulde Carlottas Village. Brillerne er i tankerne og samtalerne både i haven, på storbyrejserne og henover aftensmaden. Heldigvis er parrets børn gode til at kræve, at far og mor nogle gange snakker om noget andet. AF METTE STENTOFT Forleden morgen stod Charlotte Dokkedal Leth og lugede aspargesbedet ved parrets landejendom på Djursland. Brilledesigneren kunne ikke lade være med at bide mærke i farverne, som duggen gjorde friske og flotte: Aspargesens sprøde, lysegrønne og muldens mørke, mættede jordfarve. Og så slog det hende: Hendes acetat-brille med den mørke front og den grønne bagside var nu nok blevet inspireret af lige netop dét bed. Da hun tidligere sad inde på hjemmekontoret ikke ret langt fra bedet og designede brillen, var hun ikke klar over, at duggen, jorden og plantefarverne styrede hendes farvevalg. Men sådan er det med inspiration, forklarer Carlotta-designeren:»Det er svært at sige lige præcis, hvor de forskellige briller kommer fra.men hvis jeg skal sige noget generelt om inspiration, så er det, at den kommer, når man laver noget andet. Når jeg for eksempel går ned og luger, er det supereffektivt. Hvis jeg bare sætter mig ned og kigger på et hvidt stykke papir, sker der ingenting. Men hvis jeg går ned og hiver i noget ukrudt, ja, så er den der. Hovedet har ro til at tænke kreative tanker, mens hænderne laver noget andet.«selvom de fleste bruger ord som»trendy«og»individualistisk«om brillerne fra Carlottas Village, er de altså ikke designet i New York eller for den sags skyld København eller Århus. De bliver til på et hjemmekontor på en gul landejendom for enden af en jordvej langt ude på Djursland. Helt derude hvor harer og rådyr springer i skjul for de sjældne biler på vejene, og hvor bymennesker farer vild uden GPS.»NU skal det være«den rigelige natur rundt om landejendommen er ikke den eneste inspirationskilde. Mønstre og detaljer i børnenes tegninger kan også

>> 13 Bo og Charlotte Dokkedal er gift, har en virksomhed sammen og er forældre til tvillinger. Det sidste har været klart den største udfordring, mener parret.

14 PORTRÆT >> ende på et af de brilledesigns, der siden virksomhedens fødsel i 2008 er blevet populære over det meste af Europa. Og så er der selvfølgelig storbyerne og de inspirerende storbymennesker dér i New York, Tokyo, Firenze eller bare København fortæller Charlotte Dokkedal Leth:»Når jeg er ude i storbyerne, går jeg rundt og kigger. På mennesker, arkitektur, alt muligt. Og med det, jeg er vant til herude på landet, så bliver jeg jo helt fuldstændig bombarderet af indtryk. Så er der en hel masse rod inde i hovedet. Men når jeg så kommer hjem og sætter mig her i stilheden, så kommer det til udtryk på alle mulige måder.«charlotte Dokkedal Leth har altid fulgt med sin mand og Carlotta-medejer Bo Dokkedal Leth på hans rejser til brillemesser i verdens storbyer. Før Carlottas Village begyndte at optage al parrets arbejdstid, var han nemlig agent for en lang række udenlandske mærker i Danmark, så messerne var ikke til at komme uden om. Nu er de også en obligatorisk del af Charlottes arbejdsbeskrivelse. Designeren og hustruens baggrund er noget mere utraditionel: Inden de første designs så dagens lys i 2008, havde Charlotte tilbragt 20 år i it-branchen. 20 glade år som salgschef, ledelseskonsulent og hobbymaler og hobbydesigner i fritiden. Men med en mand i brillebranchen og en kreativ kriblen i fingrene var det alligevel svært ikke at fantasere om at slå de professionelle pjalter sammen. Også for Bo:»Lige fra dengang, jeg lærte Charlotte at kende, har jeg været klar over hendes evner over hvad hun var og kunne. Og jeg har altid tænkt, at det skulle vi udnytte selv på en eller anden måde,«siger han. I mere end ti år blev det ved snakken og drømmen. Men en dag i starten af 2007 på Mido-messen i Italien,»var den der pludselig,«som Charlotte udtrykker det.»hvis det skal være, skal det være nu,«siger parret i munden på hinanden i forsøget på at beskrive den følelse, der pludselig ramte dem på den italienske messe. Tiden var rigtig, følelsen var rigtig. Og Charlotte Dokkedal Leth tog hjem til Djursland og omsatte lyseffekter, storby-stimuli og inspiration fra ukrudtslugningen til tre modeller, som Bo tog med sig i sælgerkufferten og ud til kunder rundt omkring i Danmark. Tillært kynisme Charlotte Dokkedal Leth beholdt sit gode job i it-branchen. Carlottas Village skulle bare være en bette nebengeschäft med de modeller, som parret mente manglede på markedet. Men der gik ikke længe, før Bo kom hjem fra sin salgsturne og fortalte, at ikke bare var kunderne glade for brillerne nej, de ville også gerne have nogle flere Designer Charlotte Dokkedal Leth bliver inspireret af natur, skov og havens ukrudtsbede i sine brilledesigns. Og inspirationskilderne er rigelige; brillefirmaets hovedkvarter er en landejendom på Djursland. Carlottas Village blev grundlagt af Bo og Charlotte Dokkedal Leth i 2008. Den lille virksomhed producerer briller i titanium og acetat og sælger efterhånden i en lang række europæiske lande samt i USA og Australien. modeller. Så Charlotte gik tilbage til tegnebordet. Og brillerne solgte og solgte. Sådan gik det første halve år. Med it-branchen om dagen og brillebranchen om aftenen og natten.»du havde jo dit job,«siger Bo henvendt til Charlotte, der sidder ved siden af ham på en af hjemmekontorets barstole.»og når jeg så kom hjem, så blev der lavet fakturaer. Og så pakkede vi briller hver aften fra ni til et. Altså vi pakkede briller og tegnede nye, når børnene var kommet i seng. Det kan man kun et stykke tid. Så bliver man træt. Man kan ikke holde til det for evigt.«charlotte supplerer:»i starten tænkte vi: I løbet af en fire-fem år bliver jeg nok nødt til at tage stilling til, om det her er noget, jeg skal lave mere af. Men så kom Bo hjem og sagde, at de bad mig lave nogle flere. Og jeg lavede flere jeg sad der om aftenen. Efter et halvt år kunne vi begge se, at det ikke gik. Jeg kunne ikke lave begge jobs godt nok. Dér besluttede vi, at så måtte vi prøve det af.«så Charlotte sagde sit gode job op og blev brilledesigner på fuld tid og lidt til. I dag føler de sig begge utroligt privilegerede over at kunne leve af deres passion efter så kort tid. Og over, at deres brilledesigns har vist sig at have langt bredere appel, end de regnede med: I stedet for som ventet kun at ramme modebe-

>> 15 *Gennemsnitligt tidsinterval for farveskift. Tidsintervallet varierer afhængigt af materiale, temperatur og lysforhold. PhotoFusion. Fra mørk til lys op til 2x hurtigere * end traditionelle farveskiftende brilleglas fra ZEISS. 100% De nye farveskiftende brilleglas fra ZEISS. Læs mere om alle fordelene på www.photofusion.zeiss.com UV-beskyttelse Se bedre. Oplev mere. ZEISS kvalitets brilleglas. Førende inden for præcisionsoptik siden 1846.

16 PORTRÆT Venstre: Brillerne fra Carlottas Village rammer en langt bredere målgruppe, end parret bag havde satset på fra begyndelsen. En dansk optiker har for eksempel solgt samme brillemodel til en 14-årig og en 90-årig. Her reklamerer en ældre herre fra Nordjylland for en brillemodel, der også er populær blandt de 20-årige Højre: Carlottas Village er især kendt for sine acetatbriller i stærke farver og mønstre. vidste kunder i 20 erne og 30 erne, bliver de farvestrålende Carlotta-designs i titanium og acetat båret af alt fra 14-årige piger til 90-årige mænd. Men succesen har også en bagside. For eksempel har de ellers venlige jyder måtte tillægge sig en vis kynisme for at klare skærene i den internationale brilleverden. Som når de står på en messestand, og folk pludselig er lige lovligt nysgerrige på deres farvevalg og kollektioner. Eller når potentielle agenter og forhandlere giver sig ud for at være noget, de ikke er.»på messerne i udlandet er det normalt sådan, at folk kommer og kigger. Så får de en sørens masse gode ideer, og det er helt OK. Men alt det her, som vi lægger så stort et arbejde og så mange ressourcer i, det er jeg altså ikke indstillet på, at vi bare skal aflevere sådan her,«siger Bo og knipser i luften med fingrene.»jeg vil ikke bare forære det væk; trenden, farverne, designet, alt det vi laver. Jeg er en flink mand, og det har jeg altid været men dér er jeg ikke så flink mere.«charlotte nikker og uddyber med et skævt smil:»det lyder kynisk. Det er kynisk. Men det er desværre nødt til at være sådan. Hvis man er lidt mere afstandstagende fra start, kan man sortere nogle af dem fra, man alligevel bare spilder sin tid på. Hvis vi er voldsomt meget mere imødekommende end alle andre, bliver det misforstået. Det har vi lært. «I Danmark er det noget andet, er parret enige om. Her kan de skrue ned for den kynisme, de tager med sig i kufferten til udenlandske messer. Og de kan nyde den goodwill, de synes, de har mødt lige fra starten. Faktisk skruer de herhjemme kun ned for den spontane venlighed og begejstring i én bestemt situation: Når de støder ind i et menneske på gaden, der er iført Carlotta-briller. Så er det svært ikke at løbe vedkommende i møde og juble taknemmeligt over at se sit eget design på et fremmed ansigt»min mor har lavet de briller«ud af hjemmekontorets vindue kan man se havetrampolinen, der dominerer den regnvåde græsplæne. Trampolinen tilhører Asger og Philip, parrets 11-årige tvillinger, der udover at være helt normale 11-årige, trampolin-hoppende drenge spiller deres egen rolle i familievirksomheden. De stiller for eksempel faglige spørgsmål om brillernes design til deres lydhøre mor. Og prøver alle brillerne, når der ankommer en ny kollektion. Men det kan også blive for meget med alle de briller:»når vi sidder over aftensmaden, kan børnene godt sige: Skal vi nu snakke om briller igen? Hallååå skift lige spor!,«smiler Charlotte. Uden at vide det hjælper drengene på den måde deres forældre med at overkomme en af de allerstørste udfordringer som gifte samarbejdspartnere: At arbejdet kommer til at fylde alle døgnets timer og samtaler. At begejstringen for virksomheden er så stor, at det er svært at snakke om andet. At blive ved med at få gode ideer langt hen under aften og simpelthen ikke kunne lade være med lige at diskutere dem med sin ægtefælle.»det vigtigste er, at det hele ikke smelter for meget sammen at vi ikke mister vores privatliv. Vi er så engagerede, men det er vigtigt at hive stikket ud engang i mellem. Det er de gode til at minde os om,«siger Charlotte. Ind i mellem trænger den dårlige samvittighed på. For kommer Asger og Philip til at huske tilbage på en mor, der i deres barndom ikke snakkede om andet end briller? Det bliver Charlotte ind i mellem nervøs for. Til gengæld ved hun også, at de to drenge i dag har en mor, der er mere til stede, end dengang hun var salgschef og ledelseskonsulent:»der er absolut flest fordele ved det. De er glade for, at jeg er tilgængelig, når de kommer hjem fra skole. Også selvom jeg måske ikke lige sidder ved siden af dem. Jeg ser dem mere nu, end jeg gjorde, da jeg var salgschef.«bo mener ligefrem, at det giver drengene en form for tryghed og modenhed at vokse op i en slags moderne familielandbrug baseret på briller:»vi lukker ikke døren ind til kontoret klokken fire. Det kan man ikke gøre, og det tror jeg er ok. For de er klar over, hvad vi laver. De ser det. Dét, tror jeg, giver dem mere sikkerhed. Det giver dem noget,«filosoferer han. Men de to indehavere af Carlottas Village må også indrømme, at tilgængeligheden og modenheden næppe er det, drengene selv vil fremhæve som det bedste ved at have brilledesigner-forældre. Til gengæld er de vilde med, når skuespillerne i fjernsynet har briller på fra Carlottas Village. Dét er sjovt. Så er der noget at være stolt af henne i skolen»se, min mor har lavet de der briller.«

UPGRADE Tid til UPGRADE. I en ACUVUE -verden er kontaktlinsebrugeren i fokus. Tilbyd kontaktlinser, der overgår forventningerne. Målet er et sundt syn i hvert enkelt tilfælde og til hver kunde hver dag! Giv dine kunder oplevelsen allerede i dag, nu er det tid til UPGRADE. ACUVUE og SEE WHAT COULD BE er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. JJVC 2011.

18 FAGLIGT Bilisters øjne skal undersøges tidligere I dag skal synet testes, når du tager dit kørekort og igen, når du bliver 70 år. Det kan blive til 52 år på landevejene, uden dit syn bliver undersøgt. Flere politikere er klar til at indføre kontrol tidligere. AF RASMUS GADE ØSTERGAARD OG PETER SØNDERGAARD F remover kan man måske ikke være sikker på, at kørekortet ligger sikkert i pungen, til man fylder 70 år. Flere politikere er klar til at indføre kontrol tidligere. Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, er en af dem.»jeg vil meget gerne være med til at rykke grænsen ned til 60 år. Men det skal være på den betingelse, at det ikke får ekstra omkostninger for de ældre,«siger Kim Christiansen. Trafikordfører for Socialdemokraterne, Magnus Heunicke, mener, at problemets omfang skal undersøges.»hvis der er en trafiksikkerhedsmæssig effekt, så synes jeg, man skal indføre kontrol tidligere. Men det skal undersøges først,«siger Magnus Heunicke. EU-direktiv kan blive løsningen Et nyt EU-direktiv, der er stemt igennem i december 2010, kan bane vejen for tidligere kontrol af bilisters syn. Direktivet siger, at vi fra år 2013 skal have fornyet vores kørekort hvert femtende år. Det skal ske for at få et kørekort, der er sværere at kopiere samt et opdateret billede af kørekortets indehaver. SF s trafik-

19 ordfører, Anne Baastrup, er klar til at bruge EU-direktivet til også at tjekke synet på de danske bilister.»jeg synes, det vil være hensigtsmæssigt, at man tjekkede synet på folk, når de er omkring 55 år i forbindelse med fornyelsen af kørekortet. Så kunne de blive tjekket igen som 70-årig, ligesom man gør i dag,«siger Anne Baastrup. Tom Behnke, der er trafikordfører for Konservative, synes, den nuværende kontrol er nok.»vi mener, at det er bilistens eget ansvar at få undersøgt sit syn. Derfor synes vi ikke, der skal indføres mere kontrol,«siger Tom Behnke og fortsætter:»men jeg vil ikke udelukke, at vi kommer til at diskutere det her på et senere tidspunkt.«optikerforeningen: Indfør kontrol fra 50 år Formanden for Optikerforeningen, Per Michael Larsen, går ind for tidligere kontrol af bilisternes syn.»vi har den holdning, at bilisters syn bør undersøges, fra man er 50 og derefter hvert femte år,«siger Per Michael Larsen. Det er ikke tilfældigt, at Optikerforeningen vil sætte en kontrol lige ved de 50 år.»mange undersøgelser viser, at synet forringes fra 50 år og opefter. Derfor er det ikke relevant at kontrollere før 50, da der stort set intet er at komme efter,«siger Per Michael Larsen. En af forklaringerne på, hvorfor den tidligere kontrol endnu ikke er indført, kan være, at det er for dyrt at undersøge bilisternes syn så ofte. Det behøver det dog ikke blive, mener Per Michael Larsen.»Det er ikke en ydelse, man forventer, staten betaler. Det vil derfor kun være et administrativt spørgsmål, at man skal sikre, at bilisterne får taget deres synsprøve. Når ens bil skal til syn hvert andet år, kunne man lave det samme opsporingssystem omkring synet,«siger Per Michael Larsen. Formand for Færdselssikkerhedskommissionen og trafikordfører for Venstre, Karsten Nonbo, har ikke ønsket at udtale sig om emnet. Nedsat syn og kørsel i trafikken kan være en dårlig cocktail. Foto: Peter Søndergaard»Vi har den holdning, at bilisters syn bør undersøges, fra man er 50 og derefter hvert femte år,«siger Per Michael Larsen. Artiklerne er lavet i forbindelse med undervisning på Journalisthøjskolen i Århus, hvor de indgik i slutproduktet for forløbet»webtema«. Problemstillingen omkring kontrollen af bilisternes syn er aktuel, da der i december 2010 blev indført et nyt direktiv vedrørende emnet. Vi har tilstræbt os at høre alle parter indenfor emnet og derved opnår en fair fremstilling af problemstillingen. Vi er to journalist studerende, der til sommer er færdig med 2. semester på Journalisthøjskolen i Århus. Peter Søndergaard psoendergaard@mail.djh.dk tlf.: 29912743 Rasmus Gade Østergaard rgoestergaard@ mail.djh.dk tlf.: 31464846

20 FAGLIGT Nu skal både syn og bil til syn Mens din bil skal synes jævnligt, kan der gå op til 52 år uden, dit eget syn bliver undersøgt. Hos Ældresagen i Mariagerfjord mener man, at tidligere kontrol vil være en mulighed. Så forbinder de ældre ikke undersøgelsen med det at blive gammel. AF RASMUS GADE ØSTERGAARD OG PETER SØNDERGAARD D e 1.875 medlemmer i Ældresagen i Mariagerfjord kommune er enige om, at foreningen er godt selskab. Men når debatten om fornyelse af kørekort bliver bragt på banen, opstår der uenighed. Uenigheden går på den måde, man som ældre bilist i dag bliver jagtet af systemet. Der kommer flere og flere tiltag, der alle sammen har til formål at skærpe sikkerheden på de danske veje. Disse tiltag, kombineret med fordomme, er med til at sætte fokus på de ældre bilister.»de ældre bliver nervøse, og vi stresser dem lidt unødvendigt med alt den fokus i medierne. Langt de fleste kører rigtig fint, det er i hvert fald min erfaring,«siger kørerlærer Vagn Mortensen. Til eksamen som 70-årig I dag tjekkes bilister, når de bliver 70 år. Her skal de til et sundhedsmæssigt tjek hos deres læge, hvor de testes for synsstyrke, tegn på demens, reaktion og mobilitet. Formand for Ædresagen i Mariagerfjord Kommune, Steen Pedersen, mener, at det kunne gøres anderledes.»man skal starte noget før. For 70 år er alt for sent. Her forbinder de ældre det med det at blive gammel. Et kort tjek ved de 50 år var bedre. Alle de ældre ville synes, det var en god idé, bare ikke lige for dem selv,«siger Steen Pedersen. Vink med en vognstang I Ældresagen er man gået aktivt ind i debatten om de ældre bilister. Det har udmøntet sig i et kursus. Kurset er lavet i samarbejde med Nordjyllands Færdselssikkerhedsudvalg.»Kurset har stor opbakning. Det er simpelthen fordi, at det ikke har været kutyme at øve sig i at køre bil. Her bliver kørefærdighederne opfrisket, og de ældre tester sig selv,«siger Steen Pedersen. Mens de ældre får pudset formen af på kørebanen i Mariagerfjord, er tilbuddet endnu ikke nået rundt i hele landet. Hvert efterår tager kørelærer Vagn Mortensen de ældre med på kørebanen. Foto: Steen Pedersen Hvert efterår tager kørelærer Vagn Mortensen de ældre med på kørebanen. Foto: Steen Pedersen