Vejledning og begrebsdefinitioner til indberetninger af dokumentation på handicapområdet Version 1.0 af 1. juli 2013

Vejledning og begrebsdefinitioner til indberetninger af dokumentation på handicapområdet Version 1.0 af 1. juli 2013 Udarbejdet af Social- og Integrationsministeret, Danmarks Statistik og KL 1

Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for ændringerne i de kommunale indberetninger... 3 1.2 Formålet med vejledningen... 3 1.3 Links og kontaktpersoner... 3 2. Hvad skal indberettes?... 5 2.1 Definition af området og afgrænsning... 5 2.2 Fælles sociale begreber... 5 2.3 Hvad indgår i en indberetning... 5 2.4 Hvornår skal ændringer indberettes?... 6 2.5 Obligatoriske og frivillige indberetninger... 6 2.6 Samlet funktionsvurdering frivillig mulighed... 6 3. Ydelser... 7 3.1 Ydelser der er obligatoriske at indberette... 10 3.2 Ydelser der er frivillige at indberette... 22 4. Målgrupper... 34 4.1 Målgruppeniveauer der er obligatoriske at indberette... 37 4.2 Målgruppeniveauer der er frivillige at indberette... 40 5. Tilbud... 48 5.1 Ophold... 48 5.2 Andet end ophold... 48 5.1. Tilbudstyper der er obligatoriske at indberette (hvis ydelsen er ophold)... 50 5.2 Tilbudstyper der er frivillige at indberette... 53 2

1. Indledning 1.1 Baggrunden for ændringerne i de kommunale indberetninger Regeringen og KL blev i december 2011 enige om en ny aftale om dokumentation på handicapområdet. Aftalen indebærer bl.a., at kvaliteten og validiteten af den nationale dokumentation og den lokale ledelsesinformation skal styrkes via opgørelser på CPR-niveau, og at socialområdets fælles begreber der er udviklet i regi af Digitaliseringsprojektet på handicap og udsatte voksenområdet (DHUV) udbredes. Ydelserne, målgrupperne og tilbuddene, der skal indberettes er stort set de samme som kommunerne indberetter i dag til Den Sociale ressourceopgørelse (uge 16-tællingen) til Danmarks Statistik. De nuværende skemaindberetninger til Den Sociale Ressourceopgørelse på området er afskaffet i 2013 og erstattes af de nye indberetninger. De nye indberetningskrav til kommunerne er, at kommunerne løbende skal indberette ændringer i de ydelser og tilbud som borgeren modtager samt at indberetningerne sker på CPR-niveau. Kommunerne kan enten indberette via en system-til-system løsning eller via en webbaseret indberetningsløsning. Det er målet på sigt, at alle kommuner indberetter via en system-til-system løsning De nye indberetninger giver nye muligheder for kommunerne for fælleskommunal ledelsesinformation og benchmarking, f.eks. ved overførsel til FLIS. Indberetninger til dokumentationsprojektet vil blive videreført til FLIS, så dobbeltindberetninger undgås. Der bliver en tættere sammenhæng mellem den lokale ledelsesinformation, den fælleskommunale ledelsesinformation (FLIS) og indberetningerne til den nationale statistik. Kommuner, der ikke køber FLIS vil få adgang til udvalgte data til bl.a. benchmarking via Danmarks Statistiks offentliggørelse af statistik på området. 1.2 Formålet med vejledningen Danmarks Statistik har den 26. juni 2013 offentliggjort en vejledning, der indeholder en beskrivelse af hvordan der foretages indberetning af data via Danmarks Statistiks webbaserede løsning. Formålet med denne vejledning er at give en bedre forståelse af, hvad der er henholdsvis frivilligt og obligatorisk at indberette, og definitionerne på de ydelser, tilbud og målgrupper, der skal indberettes. I vejledningen gennemgås i afsnit 2.1, 2.2 og 2.3 de ydelser, målgrupper og tilbud, der er henholdsvis frivillige og obligatoriske at indberette samt definitionerne af de enkelte begreber og deres sammenhæng til lovgivningen. I afsnit 3 gennemgås kort hhv. den webbaserede indberetning og system-til-system indberetninger samt sammenhængen til Kommunernes og KL s fælles FLIS-projekt (Fælleskommunal Ledelses og InformationsSystem) 1.3 Links og kontaktpersoner Du kan læse mere om dokumentationsprojektet på KL, Social- og Integrationsministeriets hjemmesider: http://kl.dk/fagomrader/okonomi-ogdokumentation/dokumentation1/national-dokumentation/nationaldokumentation---handicapomradet/ http://www.sm.dk/temaer/velfaerdsudv/dokumentation/handicap/si der/default.aspx Du kan læse mere om projektet og indberetningskravene på Danmarks Statistiks hjemmeside, hvor du bl.a. kan finde en beskrivelse af dataleverancer og dataudveksling (B3) og en teknisk vejledning til webindberetning: 3

http://dst.dk/handicappede Du kan læse mere om begrebsapparatet (Sociale begreber), der lægger til grund for indberetningerne på Socialstyrelsens hjemmeside: http://www.socialebegreber.dk Du kan finde yderligere oplysninger om FLIS på KL s hjemmeside: http://www.kl.dk/flis Du kan finde oplysninger om DHUV på Socialstyrelsens hjemmeside og på KL s hjemmeside: http://www.socialstyrelsen.dk/dhuv http://www.kl.dk/dhuv Spørgsmål om handicapdokumentation kan rettes til: Søren Myrup Andreasen, Social- og Integrationsministeriet, sma@sm.dk vedr. fagligt indhold Peter Riis, KL, pri@kl.dk vedr. fagligt indhold og FLIS Helle Stender, Danmarks Statistik, hgs@dst.dk vedr. IT-spørgsmål, test, leverandører Vibeke Nordrum, Danmarks Statistik, vno@dst.dk vedr. aftaler om leverancer, validering af data og publicering samt Steffen Hougaard, Danmarks Statistik, sho@dst.dk vedr. fagligt indhold 4

2. Hvad skal indberettes? Kommunerne skal fra juli 2013 indberette oplysninger til Danmarks Statistik om enhver voksen borger, der visiteres (eller er visiteret) til de handicaprelaterede ydelser, der er defineret som obligatoriske at indberette. Der skal både indberettes om borgere der allerede er visiteret til ydelser pr. 1. juli 2013, samt fremadrettet løbende indberettes om nye ydelser, samt ophør af ydelser. Den løbende indberetning af nye ydelser og ophør af ydelser foregår i system-til-system løsning ved månedlige overførsler til Danmarks Statistik eller i webløsningen ved løbende registreringer, som minimum er opdateret på månedsbasis. Det er således visitationen til en ny ydelse eller afslutningen af en visiteret ydelse, der medfører en indberetningspligt. 2.1 Definition af området og afgrænsning Handicaprelateret ydelse er i denne sammenhæng defineret, som ydelser efter lov om social service til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funkionsevne, herunder sindslidende samt socialt udsatte, der modtager handicaprelaterede ydelser. Definition af handicapområdet ift. indberetninger: Handicapområdet omfatter tilbud og ydelser, som gives efter lov om social service til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, herunder sindslidende samt socialt udsatte, der modtager handicaprelaterede ydelser. oplysninger der er tilgængelige for den centrale forvaltning med ansvar for området. Det er handlekommunen, der er ansvarlig for at indberette. Det gælder også i de tilfælde, hvor betalingskommunen er en anden, hvilket dog skal fremgå af indberetningen. 2.2 Fælles sociale begreber Alle begreber, hierarkier og definitioner for ydelser, målgrupper og tilbud i dokumentationskravene er hentet fra Sociale begreber (www.socialebegreber.dk). Sociale begreber defineres og vedligeholdes af begrebssekretariatet i Socialstyrelsen i dialog med aktørerne på området. Begrebsapparatet indgår blandt andet i Voksenudredningsmetoden (VUM) og i Digitalisering på Voksenhandicapområdet (DHUV). Det skal bemærkes, at Sociale begreber kan blive justeret af Socialstyrelsen. Af hensyn til kontinuiteten i indberetninger og statistik medfører dette ikke i sig selv ændringer i indberetningskravene, med mindre Socialministeriet, KL og Danmarks Statistik træffer en særskilt beslutning herom. 2.3 Hvad indgår i en indberetning En indberetning består af personnummer, ydelseskategori, en periode/dato, samt minimum én målgruppekategori. Hvis ydelsen er ophold skal der herudover indberettes en tilbudskategori samt et sted (produktionsenhedsnummer). Præcis hvilke ydelser der er obligatoriske at indberette oplysninger for er gennemgået i afsnit 3 nedenfor. Generelt er de obligatoriske ydelser udvalgt således, at de falder inden for ovenstående definition, som ikke allerede indberettes i et andet regi, og hvor det antages at være Dette kan illustreres med hv-spørgsmål: Hvem? (Personnummer) Hvad? (Ydelse) Hvornår? (Periode) Hvor? (Tilbud - kun hvis ydelsen er ophold) 5

Hvorfor (Målgruppe en eller flere) Der skal laves en særskilt indberetning med ovenstående indhold for hver enkelt særskilt ydelse, der visiteres til. Det er både i denne vejledning og i Danmarks Statisktiks beskrivelse af dataleverancer og dataudveksling (B3) angivet, hvilke kategorier af ydelser, målgrupper og tilbud der er obligatoriske at indberette. 2.4 Hvornår skal ændringer indberettes? Udgangspunktet er som nævnt at der skal indberette oplysninger om alle visitationer til de ydelser, der er defineret som obligatoriske at indberette (se afsnit 3). Når en ydelse er visiteret, skal der ikke indberettes om justeringer i ydelsen, så længe der er tale om den samme ydelse. Det vil sige, at eksempelvis flere eller færre timer af en given ydelse ikke skal indberettes, da der ikke indgår sådanne tyngder i indberetningskravene. Hvis en ydelse stopper skal dette indberettes. I webindberetning foregår det ved at der indsættes en slutdato. Der kan læses mere om, hvordan dette gøres i praksis i den tekniske vejledning til webindberetningsløsningen. 2.5 Obligatoriske og frivillige indberetninger Udover de obligatoriske kategorier er der en række frivillige kategorier, der også kan indberettes. Der er både tale om ekstra ydelser, målgrupper og tilbud, som ligger udover det indberetningspligtige, samt mere detaljerede kategorisering under de obligatoriske kategorier. Herudover er det også som en frivillig mulighed muligt at angive en samlet funktionsvurdering for borgeren. Fordelene ved at anvende de frivillige kategorier kan være, at det styrker kommunens ledelsesinformation. Både det data man kan trække direkte fra indberetningsløsningen, og igennem FLIS hvor alt indberettet data overføres til. 2.6 Samlet funktionsvurdering frivillig mulighed Der er mulighed for at indberette en samlet funktionsvurdering for den enkelte borger. Funktionsniveau og samlet funktionsvurdering er en del af voksenudredningsmetoden, og der kan læses nærmere om det i Metodehåndbogen til voksenudredningsmetoden: http://www.socialstyrelsen.dk/dhuv/kravspecifikation/metodehaandb og I metoden er der både mulighed for at angive et funktionsniveau til hvert enkelt relevant tema, samt en samlet funktionsvurdering. Det er kun den samlede funktionsvurdering, der kan indberettes. Den samlede funktionsvurdering skal give et generelt billede af borgerens situation/funktionsniveau. Det er sagsbehandlerens samlede faglige vurdering med udgangspunkt i borgerens samlede ressourcer og begrænsninger. Den samlede funktionsvurdering er opdelt i fem niveauer: A = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt) B = Let problem (en smule, lidt) C = Moderat problem (middel, noget) D = Svært problem (omfattende, meget) E = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke) Kommunen kan både styrke sagsbehandlingen og sin ledelsesinformation ved at anvende funktionsvurderinger. 6

3. Ydelser Der skal indberettes oplysninger om alle visitationer til de ydelser, der er defineret som obligatoriske at indberette. I nedenstående afsnit gennemgås først de ydelser, der er obligatoriske at indberette, og derefter de ydelser der er frivillige at indberette. Ydelseskategorierne er opbygget efter en hierarkisk struktur, hvilket er illustreret med to figurer. Herefter gennemgås henholdsvis de obligatoriske og frivillige ydelser med først en oversigtstabel og derefter beskrivelser og definitioner af hver enkelt ydelse. På nogle ydelser er det obligatorisk at indberette på et overordnet niveau (fx 1.1 Aktivitets- og samværsydelse). På andre ydelser er det obligatoriske at indberette på et mere specifikt niveau (fx 1.3.2 speciallægelig behandling). Der er også en række ydelser, som slet ikke er omfattet af indberetningskrav. Der er som hovedregel ingen øvre aldersafgræsning på, hvornår en ydelse skal indberettes. Det vil sige, at der som hovedregel skal indberettes oplysninger om alle visiterede ydelser for borgere. Det skyldes, at alle de obligatoriske ydelser er afgrænset som handicaprelaterede ydelser. Undtagelsen fra dette er ophold på plejehjem, i almen bolig eller i plejebolig. Her skal der kun indberettes for borgere under 67 år. I forbindelse med udarbejdelsen af statistik på området, aggregerer Danmarks Statistik data fra indberetninger på de lavere frivillige niveauer til de overordnede obligatoriske niveauer. Danmarks Statistik returnerer de indberettede data til kommunen på det niveau, som kommunen har indberettet på. Alt indberettet data om sendes som rådata til kommunernes fælles ledelsesinformationssystem FLIS. Denne afgrænsning er lavet således, at der alene skal indberettes ydelser, der generelt visiteres og registreres i den centrale forvaltning. Det vil eksempelvis sige, at tildeling af støtteredskaber og hjælpemidler ikke er obligatoriske at indberette. Der skal ligeledes ikke indberettes oplysninger om ydelser, der allerede indberettes i andet regi, som eksempelvis misbrugsbehandling samt personlig og praktisk hjælp. Særligt for ydelserne under kategorien ophold gælder, at der udover en angivelse af opholdsydelsen også skal indberettes et tilbud. Tilbud er gennemgået i afsnit 5. Generelt skal der ikke indberettes ydelser for socialt udsatte, hvis der ikke er tale om handicaprelaterede ydelser. Det betyder eksempelvis, at ophold for social udsatte på forsorgshjem og krisecentre ikke skal indberettes. 7

Figur 1: Hierarkisk oversigt over samtlige ydelser (1/2) 8

Figur 2: Hierarkisk oversigt over samtlige ydelser (2/2) 9

3.1 Ydelser der er obligatoriske at indberette I dette afsnit gennemgås de ydelser, der er obligatoriske at indberette. I tabel 1 er vist en samlet oversigt over obligatoriske ydelser. Efterfølgende er hver enkelt af de obligatoriske ydelser gennemgået med definitioner og evt. uddybende er. Tabel 1: Oversigt over ydelser der er obligatoriske at indberette Tekst Kode Placering i ydelseshierarki i den sociale servicelov Aktivitets- og 1.1 1 Ydelse 104 samværsydelse 1.1 Aktivitets- og samværsydelse Behandling 1.3 Kan ikke indberettes på dette niveau (Overskrift) Psykologisk behandling 1.3.1 1 Ydelse 102 1.3 Behandling 1.3.1. Psykologisk behandling Speciallægelig behandling 1.3.2 1 Ydelse 102 1.3 Behandling 1.3.2. Speciallægelig behandling Terapi 1.3.3 1 Ydelse 102 1.3 Behandling 1.3.4. Terapi Beskyttet beskæftigelsesydelse 1.4 1 Ydelse 1.4 Beskyttet beskæftigelsesydelse Dagaflastning 1.5 1 Ydelse 1.5 Dagaflastning Ophold 1.8 Kan ikke indberettes på dette niveau (Overskrift) Længerevarende ophold 1.8.1 1 Ydelse 1.8 Ophold 103 85 108, 192, og 5 i lov om almene boliger samt lov Eventuelle noter Ved ophold skal tilbudstype også indberettes (se afsnit 2.3) 10

Tekst Kode Placering i ydelseshierarki i den sociale servicelov 1.8.1. Længerevarende ophold om friplejeboliger Midlertidigt ophold 1.8.2 1 Ydelse 107, og 5 i lov om 1.8 Ophold almene boliger 1.8.2. Længerevarende ophold Døgnaflastning 1.8.3 1 Ydelse 1.8 Ophold 1.8.3. Længerevarende ophold Personlig hjælp og pleje 1.9 1 Ydelse 1.9 Personlig hjælp og pleje Praktisk hjælp 1.10 1 Ydelse 1.10 Personlig hjælp og pleje Socialpædagogisk støtte 1.12 1 Ydelse 1.12 Socialpædagogisk støtte Støttepersonordning 1.13 Kan ikke indberettes på dette niveau (Overskrift) Afløsning 1.13.1 1 Ydelse 1.13 Støttepersonordning 1.13.1 Afløsning Borgerstyret personlig assistance Kontaktperson for døvblinde 1.13.2 1 Ydelse 1.13 Støttepersonordning 1.13.2 Borgerstyret personlig assistance 1.13.3 1 Ydelse 1.13 Støttepersonordning 1.13.3 Kontaktperson for døvblinde Eventuelle noter Ved ophold skal tilbudstype også indberettes (se afsnit 2.3) 84 Ved ophold skal tilbudstype også indberettes (se afsnit 2.3) 95 Kun obligatorisk for ydelser givet efter 95 i. Ikke obligatorisk for ydelser efter 83 og 84 95 Kun obligatorisk for ydelser givet efter 95 i. Ikke obligatorisk for ydelser efter 83 og 84 85 95 Kun obligatorisk for ydelser givet efter 95 i. Ikke obligatorisk for ydelser efter 83 og 84 96 98 11

Tekst Kode Placering i ydelseshierarki i den Eventuelle noter sociale servicelov Ledsageordning 1.13.4 1 Ydelse 97 1.13 Støttepersonordning 1.13.4 Ledsageordning Støtte- og kontaktperson 1.13.6 1 Ydelse 1.13 Støttepersonordning 1.13.6 Støtte- og kontaktperson 99 Kun obligatorisk i de tilfælde hvor ydelsen bliver visiteret, og der registreres oplysninger. 12

Ydelse Aktivitets- og samværsydelse ( 104) Kode 1.1 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.1 Aktivitets- og samværsydelse Generel definition Ydelse, der gennem udviklende aktiviteter har til formål at fremme socialt samvær. I aktivitets- og samværsydelser kan der også indgå individuel vejledning, støtte og hjælp til at deltage i aktiviteterne. i 104 (aktivitets- og samværsydelse) 5.38.59 gr. 001, 002 og 003 Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Ydelse Psykologisk behandling ( 102) Kode 1.3.1 Placering i 1 Ydelse begrebshierarki 1.3 Behandling 1.3.1. Psykologisk behandling Generel definition Behandling, der udføres af en psykolog. - i 102 (ydelse af behandlingsmæssig karakter) Ydelsen kan være relevant at kontere flere steder. Bl.a.: 5.32.32. gr. 013 5.32.33. gr. 004 5.38.50. gr. 005 5.38.52. gr. 005 13

Ydelse Speciallægelig behandling ( 102) Kode 1.3.2 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.3 Behandling 1.3.2. Speciallægelig behandling Generel definition Behandling, der udføres af en speciallæge. i Speciallægelig behandling dækker behandling, der foretages af alle typer af speciallæger, fx psykiater; øjenlæge, øre-, næse- og halslæge; tandlæge m.fl. Ydelsen vil i praksis ofte ydes som økonomisk tilskud til dækning af udgifter i forbindelse med den pågældende speciallægelige behandling. 102 (ydelse af behandlingsmæssig karakter) Ydelsen kan være relevant at kontere flere steder. Bl.a.: 5.32.32. gr. 013 5.32.33. gr. 004 5.38.50. gr. 005 5.38.52. gr. 005 Ydelse Terapi ( 102) Kode 1.3.4 Placering i 1 Ydelse begrebshierarki 1.3 Behandling 1.3.4. Terapi Generel definition Behandling, der har til formål på en struktureret måde at forbedre en persons psykiske tilstand i Terapi dækker over en bred og varieret gruppe af behandlinger, der ikke falder ind under de øvrige behandlingsformer. Den terapeutiske behandling er ikke afhængig af en formel uddannelse. 102 (ydelse af behandlingsmæssig karakter) Ydelsen kan være relevant at kontere flere steder. Bl.a.: 5.32.32. gr. 013 5.32.33. gr. 004 5.38.50. gr. 005 5.38.52. gr. 005 14

Ydelse Beskyttet beskæftigelse ( 103) Kode 1.4 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.4 Beskyttet beskæftigelse Generel definition Ydelse, der har til formål at iværksætte arbejdslignende aktiviteter, som voksne deltager i og aflønnes for. - er i 103, stk. 1 (beskyttet beskæftigelse) 103, stk. 2 (særlig tilrettelagt beskæftigelsesforløb) 5.38.58 001, 002 og 003 Beskyttet beskæftigelse ( 103) Ydelse Dagaflastning ( 84, stk 1) Kode 1.5 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.5 Dagaflastning Generel definition Ydelse, der, ved at en person med funktionsnedsættelse eller sociale problemer er på et tilbud i en del af dagtimerne, har til formål at mindske belastningen for pårørende til personen eller et tilbud, som er tilkendt personen. Dagaflastning består i, at en person opholder sig en del af dagtimerne et andet sted end der, hvor personen har sit almindelige ophold. Forskellen mellem dagaflastning og døgnaflastning handler alene om, hvorvidt personen opholder sig på tilbuddet i en del af dagtimerne, eller om personen overnatter der. i Dag- og døgnaflastning kan let forveksles med afløsning. Afløsning er en støttepersonordning, som leveres i en persons eget hjem. 84, stk. 1 (dagophold uden for hjemme som aflastning for ægtefælle, forældre eller pårørende) 5.32.33 gr. 003 Afløsning og aflastning samt tilbud om midlertidigt ophold ( 84) 15

Ydelse Længerevarende ophold ( 108, 85 m. fl.) Kode 1.8.1 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.8 Ophold 1.8.1 Længerevarende ophold Generel definition Ydelse, der har til formål at huse en person. Længerendevarende ophold er ophold, der er tilkendt for en ikke-begrænset periode. Ophold leveres altid af en type af botilbud. Ophold er i langt de fleste tilfælde blot en ud af flere ydelser, der leveres til borgeren af tilbuddet. Derfor betragtes ophold i nogle sammenhænge blot som en ramme om disse andre ydelser. Det primære fokus for indsatsen er ofte disse andre ydelser, der leveres i forbindelse med opholdet. Det kan fx være behandling eller træning. I ydelsesklassifikationen er ophold en selvstændig ydelse. Ydelse Midlertidigt ophold ( 107, 85 m. fl.) Kode 1.8.2 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.8 Ophold 1.8.2 Midlertidigt ophold Generel definition Ydelse, der har til formål at huse en person. Midlertidigt ophold er ophold, der tilkendes for en begrænset periode Ophold leveres altid af en type af botilbud. Ophold er i langt de fleste tilfælde blot en ud af flere ydelser, der leveres til borgeren af tilbuddet. Derfor betragtes ophold i nogle sammenhænge blot som en ramme om disse andre ydelser. Det primære fokus for indsatsen er ofte disse andre ydelser, der leveres i forbindelse med opholdet. Det kan fx være behandling eller træning. I ydelsesklassifikationen er ophold en selvstændig ydelse. i I indberetningerne skal der angives et tilbud til ydelsen ophold, se afsnit 2.1.3. 108, stk. 1 (længerevarende ophold) og stk. 6 (sikret botilbud), Almenboligloven, 5.38.50 gr. 001, 002 og 003. Botilbud til længerevarende ophold ( 108) 5.32.33 gr. 004 Socialpædagogisk bistand og behandling til personer med betydelig nedsat funktionsevne ( ) ( 85 og 102) i I indberetningerne skal der angives et tilbud til ydelsen ophold, se afsnit 2.1.3. Fx 107 (midlertidigt ophold), Almenboligloven 5.38.52 gr. 001 002 og 003. Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) 5.32.33 gr. 004 Socialpædagogisk bistand og behandling til personer med betydelig nedsat funktionsevne ( ) ( 85 og 102) 16

Ydelse Døgnaflastning ( 84) Kode 1.8.3 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.8 Ophold 1.8.3 Døgnaflastning Generel definition Ophold, der har til formål at mindske belastningen for en person med funktionsnedsættelse eller sociale problemer, pårørende til personen eller et tilbud, som er tilkendt personen. i Døgnaflastning består i, at en person får et kortvarigt ophold et andet sted end der, hvor personen har sit almindelige ophold. Opholdet kan enten vare hele døgnet eller blot involvere overnatning. Forskellen mellem dagaflastning og døgnaflastning handler alene om, hvorvidt personen opholder sig på tilbuddet i en del af dagtimerne, eller om personen overnatter der. Dag- og døgnaflastning kan let forveksles med afløsning. Afløsning er en støttepersonordning, som leveres i en persons eget hjem. 84 5.32.33 gr. 003 Afløsning og aflastning samt tilbud om midlertidigt ophold ( 84) Ydelse Personlig hjælp og pleje (efter 95) Kode 1.9 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.9 Personlig hjælp og pleje Generel definition Ydelse, der har til formål at hjælpe en person med basale opgaver, der relaterer til pleje af personen selv og til personrelaterede aspekter af almindelig daglig livsførelse. i Der skal kun indberettes for personlig hjælp og pleje udført efter 95, og ikke hjælp og pleje efter 83, da dette allerede indsamles i ældredokumentationsprojektet. Personlig hjælp og pleje kan fx være hjælp til hygiejne, indtagelse af mad og drikke, at bevare og fastholde netværk og administrere økonomi. Når det gives efter 95, er der tale om udbetaling af tilskud til hjælp, som den pågældende borger selv antager. Personlig hjælp og pleje kan gives med både et udviklende, et aktiverende, et vedligeholdende eller et lindrende sigte. 95 5.32.32 gr. 002 (Tilskud til personlig og praktisk hjælp m.v., som modtageren selv antager ( 94 b og 95) 17

Ydelse Praktisk hjælp (efter 95) Kode 1.10 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.10 Praktisk hjælp Generel definition Ydelse, der har til formål at hjælpe en person med praktiske opgaver, der relaterer til almindelig daglig husførelse. i Der skal kun indberettes for praktisk hjælp efter 95, og ikke hjælp og pleje efter 83, da dette allerede indsamles i ældredokumentationsprojektet. Ydelsen kan fx være rengøring, tøjvask, indkøb og anretning af mad. Når det gives efter 95, er der tale om udbetaling af tilskud til hjælp, som den pågældende borger selv antager. Praktisk hjælp kan gives med både et udviklende, et aktiverende, et vedligeholdende eller et lindrende sigte. 95 5.32.32 gr. 002 (Tilskud til personlig og praktisk hjælp m.v., som modtageren selv antager ( 94 b og 95) Ydelse Socialpædagogisk støtte ( 85) Kode 1.12 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.12 Socialpædagogisk støtte Generel definition Ydelse, der gennem vejledning, omsorg, støtte og kompenserende hjælp har til formål at fastholde eller udvikle en persons funktionsevne og muligheder for selvstændighed og selvbestemmelse i forhold til personens situation Socialpædagogisk støtte retter sig overvejende imod vedligeholdelse og udvikling af færdigheder i forbindelse med almindelig daglig levevis (ADL), herunder at skabe struktur i hverdagen. i Socialpædagogisk støtte kan også ydes med det formål at afbøde de umiddelbare konsekvenser af en progressiv lidelse. 85 5.32.32 gr. 013, Ydelser efter 85 i friplejebolig 5.32.33 gr. 004, Socialpædagogisk bistand og behandling til personer med betydelig nedsat funktionsevne ( ) ( 85 og 102) 5.38.50 gr. 005 Praktisk og personlig hjælp efter 85 i længerevarende botilbud 5.38.52 gr. 005 Personlig og praktisk hjælp efter 85 i midlertidigt boltilbud 18

Ydelse Afløsning (Efter 95) Kode 1.13.1 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.13 Støttepersonordning 1.13.1 Afløsning Generel definition Støttepersonordning, der har til formål at afløse en ægtefælle, forælder eller pårørende, som passer en person med funktionsnedsættelse. Der skal kun indberettes for praktisk hjælp efter 95, og ikke afløsning efter 84, da dette allerede indsamles i ældredokumentationsprojektet. Afløsning kan let forveksles med aflastning. Aflastning har samme formål, men er en type af ophold, hvor personen med funktionsnedsættelse midlertidigt får ophold på et botilbud. Til forskel herfra består afløsning i, at der i personens eget hjem stilles en afløser til rådighed, som midlertidigt overtager omsorgen for en person med funktionsnedsættelse, og dermed afløser den eller de personer, der ellers varetager denne opgave. Ydelse Borgerstyret personlig assistance ( 96) Kode 1.13.2 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.13 Støttepersonordning 1.13.2 Borgerstyret personlig assistance Generel definition Støttepersonordning, der har til formål at hjælpe personer, som kun i meget begrænset omfang kan udføre almindelige daglige funktioner, og hvis behov ikke kan dækkes ved anden personlig hjælp og praktisk hjælp i 96 5.32.32 gr. 003 Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne ( 96) i Når det gives efter 95, er der tale om udbetaling af tilskud til hjælp, som den pågældende borger selv antager. 95 5.32.32 gr. 002 Tilskud til personlig og praktisk hjælp som modtageren selv antager ( 94b og 95) 19

Ydelse Kontaktperson for døvblinde ( 98) Kode 1.13.3 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.13 Støttepersonordning 1.13.3 Kontaktperson for døvblinde Generel definition Støttepersonordning, der har til formål at give specialiseret hjælp og støtte for at afhjælpe isolation af funktionelt døvblinde i 98 5.32.32 gr. 013 Ydelser efter bl.a. 98 i friplejebolig 5.38.53 gr. 004 Kontaktpersonordning for døvblinde ( 98) Ydelse Ledsageordning ( 97) Kode 1.13.4 Placering i 1 Ydelse begrebshierarki 1.13 Støttepersonordning 1.13.4 Ledsageordning Generel definition Støttepersonordning, der har til formål at yde den konkrete hjælp, der er nødvendig for at kunne komme fra et sted til et andet i Ledsageordningen kan eksempelvis omfatte hjælp med overtøj og kørsel i bil eller offentlige transportmidler. 97 5.32.32 gr. 013 Ydelser efter bl.a. 97 i friplejebolig 5.38.53 gr. 003 Ledsageordning for personer med nedsat funktionsevne ( 45 og 97) 20

Ydelse Støtte- og kontaktperson ( 99) Kode 1.13.6 Placering i 1 Ydelse begrebshierarki 1.13 Støttepersonordning 1.13.6 Støtte- og kontaktperson Generel definition Støttepersonordning, der har til formål at etablere kontakt med en person og gøre personen i stand til at modtage andre ydelser. Støtte- og kontaktpersonordningen retter sig imod de svageste grupper, herunder hjemløse, som typisk ikke modtager eller er i stand til at modtage andre sociale ydelser. Kontakten kan enten ske via henvendelse fra pårørende eller andre eller via opsøgende arbejde. i Er kun indberetningspligtig, når der sker visitation og registrering af borger. 99 5.38.53 gr. 002 og 005 Støtte- og kontaktperson efter 99 21

3.2 Ydelser der er frivillige at indberette I dette afsnit gennemgås de ydelser, der er frivillige at indberette. I tabel 2 er vist en samlet oversigt over frivillige ydelser. Efterfølgende er hver enkelt af de frivillige ydelser gennemgået med definitioner og evt. uddybende er. Tabel 2: Oversigt over ydelser der er frivillige at indberette Tekst Kode Placering i ydelseshierarki i den sociale servicelov Befordring 1.2 (overskrift) Kan ikke indberettes på dette niveau Befordring til og fra et tilbud 1.2.1 1 Ydelse 1.2 Befordring 1.2.1. Befordring til og fra et tilbud Individuel befordring 1.2.2 1 Ydelse 1.2 Befordring 1.2.2. Individuel befordring Behandling 1.3 (overskrift) Kan ikke indberettes på dette niveau Misbrugsbehandling 1.3.3 1 Ydelse 1.3 Behandling 1.3.3. Misbrugsbehandling Kontantydelse 1.6 (overskrift) Kan ikke indberettes på dette niveau Arbejdsvederlag (/aflønning) 1.6.1 1 Ydelse 1.6 Kontantydelse 1.6.1. Arbejdsvederlag Dækning af merudgift 1.6.2 1 Ydelse 1.6 Kontantydelse 1.6.2. Dækning af merudgift Kontrolordning 1.7 (overskrift) Kan ikke indberettes på dette niveau Fastholdelse 1.7.1 1 Ydelse 1.7 Kontrolordning 1.7.1. Fastholdelse Kontrol med færden 1.7.2 1 Ydelse 1.7 Kontrolordning 1.7.2. Kontrol med færden 79 117 Eventuelle noter 101 Kan også foregå efter sundhedsloven 105 Arbejdsvederlag og aflønning anvendes som synonymer på www.socialebegreber.dk 100 126, 126a 125 22

Tekst Kode Placering i ydelseshierarki i den Eventuelle noter sociale servicelov Rådgivning 1.11 1 Ydelse 10, 12 1.11 Rådgivning Støtteredskab 1.14(overskrift) Kan ikke indberettes på dette niveau Hjælpemiddel 1.14.1 1 Ydelse 112 1.14 Støtteredskab 1.14.1 Hjælpemiddel Støtte til bil 1.14.2 1 Ydelse 114 1.14 Støtteredskab 1.14.2 Støtte til bil Støtte til boligindretning 1.14.3 1 Ydelse 116 1.14 Støtteredskab 1.14.3 Støtte til boligindretning Støtte til forbrugsgode 1.14.4 1 Ydelse 113 1.14 Støtteredskab 1.14.4 Støtte til forbrugsgode Træning 1.15 Kan ikke indberettes på dette niveau (overskrift) Genoptræning 1.15.1 1 Ydelse 1.15 Træning 1.15.1 Genoptræning 85, 102 Kun obligatorisk for ydelser som tildeles efter 85 og 102 i. Ikke obligatorisk for ydelser efter 86 Vedligeholdelsestræning 1.15.2 1 Ydelse 1.15 Træning 1.15.2 Vedligeholdelsestræning Undervisning 1.16 Kan ikke indberettes på dette niveau (overskrift) Kompenserende specialundervisning 1.16.1 1 Ydelse 1.16 Undervisning 1.16.1 Kompenserende specialundervisning 85, 102 Kun obligatorisk for ydelser som tildeles efter 85 og 102 i. Ikke obligatorisk for ydelser efter 86 Anden lov 23

Tekst Kode Placering i ydelseshierarki i den sociale servicelov Ungdomsuddannelse for 1.16.2 1 Ydelse Anden lov unge med særlige behov 1.16 Undervisning 1.16.2 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Eventuelle noter 24

Ydelse Befordring til og fra et tilbud ( 79 m. fl.) Kode 1.2.1 Placering i 1 Ydelse begrebshierarki 1.2 Befordring 1.2.1 Befordring til og fra et tilbud Generel definition Befordring, der ydes til en person, som skal til og fra et tilbud i Befordring til og fra et tilbud gælder typisk i forbindelse med transport til og fra aktivitetsog samværstilbud og beskyttet beskæftigelsestilbud. 79, 105 stk. 2 og bl.a. efter hjælpemiddelsbekendtgørelsen og sundhedsloven Adskillige funktioner på hovedkonto 3, 4 og 5. Ydelse Individuel befordring ( 117) Kode 1.2.2. Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.2 Befordring 1.2.2 Individuel befordring Generel definition Befordring, der ydes til en person, som ikke kan benytte offentlige transportmidler i 117, stk. 1 5.32.35 gr. 011 Støtte til individuel befordring ( 117) 25

Ydelse Misbrugsbehandling ( 101 m. fl.) Kode 1.3.3 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.3 Behandling 1.3.3. Misbrugsbehandling Generel definition Behandling, der har til formål at afhjælpe et misbrug i Misbrugsbehandling omfatter både social misbrugsbehandling og medicinsk misbrugsbehandling. Misbrugsbehandling kan i nogle tilfælde alene være af den ene type. Misbrugsbehandling indberettes til Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen. 101 Sundhedsloven 141 (alkohol) Sundhedsloven 142 (stofmisbrug) 5.38.44 gr. 001-003 Alkoholbehandling 5.38.45 gr. 001 og 002 Stofmisbrugsbehandling Ydelse Arbejdsvederlag/aflønning ( 105) Kode 1.6.1 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.6 Kontantydelse 1.6.1 Arbejdsvederlag Generel definition Kontantydelse, der ydes som aflønning for arbejdsindsats Arbejdsvederlag og aflønning anvendes som synonymer (jf. www.socialebegreber.dk) i 105 stk. 1 (arbejdsvederlag) 5.38.58 gr. 005 Arbejdsvederlag på beskyttet beskæftigeles 5.38.59 gr. 005 Arbejdsvederlag i aktivitets- og samværstilbud. 26

Ydelse Dækning af merudgift ( 100) Kode 1.6.2 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.6 Kontantydelse 1.6.2 Dækning af merudgift Generel definition Kontantydelse, der ydes til dækning af sandsynliggjorte, nødvendige udgifter, som følger af en varig funktionsnedsættelse i 100 (nødvendig merudgift) 5.57.72 gr. 010 Merudgifter for voksne med nedsat funktionsevne ( 100). Ydelse Fastholdelse ( 126-128) Kode 1.7.1 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.7 Kontrolordning 1.7.1 Fastholdelse Generel definition Kontrolordning, hvor en person ved brug af fysisk magt forhindres i at flytte eller bevæge sig i Fastholdelse bruges i særligt afgrænsede situationer, hvor fysisk magt er nødvendig enten for at forhindre en person i at påføre sig selv eller andre væsentlig personskade eller for at udøve omsorgspligten i hygiejnesituationer. Forholdene skal i det enkelte tilfælde gøre magtanvendelsen absolut påkrævet. Fastholde kan fx involvere, at en person holdes stille, flyttes til et andet rum eller tilbageholdes i sin bolig 126 (fysisk fastholdelse) 126 a (fysisk fastholdelse i personlig hygiejnesituationer) 127 (fysisk fastholdelse for at forhindre bortgang fra bolig) 128 (fastholdelse med stofseler) Ingen tilknytning til økonomi 27

Ydelse Kontrol med færden ( 125) Kode 1.7.2 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.7 Kontrolordning 1.7.2 Kontrol med færden Generel definition Kontrolordning, der angår, hvordan en person bevæger sig rundt i Kontrol med, hvordan en persons færdes, kan bestå af flere forskellige tiltag, som enten forhindrer eller vanskeliggør, at en person forlader et givet område, fx gennem en alarm eller en særlig døråbner, eller som muliggør, at man kan finde en person igen, hvis de forlader et område, fx gennem et GPS-baseret system. 125, stk. 1 (personlig alarm- og pejlesystemer ved risiko for personskade) 125, stk. 2 jf. 125, stk. 1 (personlig alarm og pejlesystemer modvillig dement) 125, stk. 3 (særlig døråbner) Ingen tilknytning til økonomi Ydelse Rådgivning ( 10, 12) Kode 1.11 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.11 Rådgivning Generel definition Ydelse, der har til formål at give kvalificeret vejledning inden for et område i 10 12 Ikke tilknyttet økonomi 28

Ydelse Hjælpemiddel ( 112) Kode 1.14.1 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.14 Støtteredskab 1.14.1 Hjælpemiddel Generel definition Støtteredskab, der understøtter kroppen eller kroppens funktion i Et hjælpemiddel kan være et produkt, instrument, udstyr eller teknologi særligt tilpasset eller særligt udformet til understøttelse af funktionsevnen hos mennesker med nedsat funktionsevne. 112, stk. 1 (støtte til hjælpemidler) 5.32.35 gr. 002-008 Ydelse Støtte til bil ( 114) Kode 1.14.2 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.14 Støtteredskab 1.14.2 Støtte til bil Generel definition Støtteredskab, der gives i form af kontant tilskud til anskaffelse af bil i Støtte til bil gives til personer, hvis funktionsnedsættelse er af en sådan karakter, at bilen er en nødvendig forudsætning for at fungere i dagligdagen, herunder muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse. 114, stk. 1 (lån til køb af bil) 5.32.35 gr. 001 29

Ydelse Støtte til boligindretning ( 116) Kode 1.14.3 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.14 Støtteredskab 1.14.3 Støtte til boligindretning Generel definition Støtteredskab, der gives i form af kontant tilskud til indretning af bolig i Boligindretningen skal være nødvendig for at gøre boligen egnet for en person med varig funktionsnedsættelse. Støtten kan i undtagelsestilfælde også gives til anskaffelse af ny bolig. 116, stk. 1 (indretning af bolig) 5.32.35 gr. 010 Ydelse Støtte til forbrugsgode ( 113) Kode 1.14.4 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.14 Støtteredskab 1.14.4 Støtte til forbrugsgode Generel definition Støtteredskab, der gives i form af økonomisk tilskud til produkter, som er fremstillet og forhandlet bredt til den almindelige befolkning, og som i særlige tilfælde kan have en konkret kompenserende funktion i 113, stk. 1 (hjælp til køb af forbrugsgoder) 5.32.35 gr. 008-009 30

Genoptræning ( 85, 86 og 102) Kode 1.15.1 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.15 Træning 1.15.1 Genoptræning Generel definition Træning, der er tidsbegrænset og specifikt rettet imod en persons fysiske funktionsnedsættelse, og som gives med det formål at bringe personen tilbage til samme funktionsevne som tidligere eller til bedst mulige funktionsevne Genoptræning er ofte rettet imod ældre borgere og er begrænset til den periode, hvor funktionsniveauet fortsat kan forbedres gennem yderligere træning. Genoptræning kan leveres på baggrund af kommunal visitation efter, fx efter sygdom eller et fald, eller efter henvisning fra læge, fx på baggrund af en genoptræningsplan fra sundhedsvæsenet efter en indlæggelse. Genoptræning består typisk af vederlagsfri fysio- eller ergoterapi. Genoptræning efter 86 indsamles i ældredokumentationen. i konto plansnumre 86, stk. 1 (genoptræning) 85 (ergo- og fysioterapi som del af socialpædagogisk støtte) 102 (ergo- og fysioterapi som del af behandling) 5.32.32. gr. 013 ( 85, 86, 97, 98 og 102 i friplejebolig) 5.38.50. gr. 005 ( 83-86 og 102 på længerevarende botilbud) 5.38.52. gr. 005 ( 83-86 og 102 på midlertidig botilbud) 4.62.82. gr. 001 (Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning) 31

Ydelse Vedligeholdelsestræning ( 85, 86 og 102) Kode 1.15.2 Placering i 1. Ydelse begrebshierarki 1.15 Træning 1.15.2 Vedligeholdelsestræning Generel definition Træning, der har til formål at forhindre eller minimere en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller at fastholde et givet funktionsniveau i Ydelsen omfatter også vederlagsfri fysioterapi til kronisk syge som gives efter sundhedsloven. Genoptræning efter 86 indsamles i ældredokumentationen. 86, stk. 2 (vedligeholdelsestræning) 85 (ergo- og fysioterapi som del af socialpædagogisk støtte) 102 (ergo- og fysioterapi som del af behandling) 5.32.32 gr..013 ( 85, 86, 97, 98 og 102 i friplejebolig) 5.38.50 gr. 005 ( 83-86 og 102 på længerevarende botilbud) 5.38.52 gr. 005 ( 83-86 og 102 på midlertidig botilbud) 4.62.82 gr. 001 (Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning) Ydelse Kompenserende specialundervisning (anden lov) Kode 1.16.1 Placering i begrebshierarki Generel definition i 1. Ydelse 1.16 Undervisning 1.16.1 Kompenserende specialundervisning Undervisning, der skal afhjælpe eller begrænse virkningerne af en fysisk funktionsnedsættelse eller psykisk funktionsnedsættelse Kompenserende specialundervisning består af undervisning og specialpædagogisk bistand, der har til hensigt at afhjælpe eller begrænse en funktionsnedsættelse. Kompenserende specialundervisning kan først gives efter ophør af den almindelige undervisningspligt Lov om specialundervisning til voksne 1, stk. 1 3.22.17.1.002 (specialpædagogisk bistand til voksne) 32

Ydelse Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (anden lov) Kode 1.16.2 Placering i begrebshierarki Generel definition i 1. Ydelse 1.16 Undervisning 1.16.2 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Undervisning, der er målrettet en person med behov for særlig støtte, og som består af et 3- årigt individuelt planlagt forløb Uddannelse til unge med særlige behov retter sig imod unge og voksne under 25 år, som har opfyldt undervisningspligten, men ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse eller erhvervsgrunduddannelse Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, 2, stk. 1, jf. 1, stk. 1 (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) 3.30.46 (ungdomsuddannelse for unge med særlige behov) 33

4. Målgrupper I forbindelse med indberetningen af ydelser, er det obligatorisk at indberette mindst en målgruppe for hver ydelse. Da flere funktionsnedsættelser kan være grunden til at en borgeren modtager en ydelse, er det muligt at indberette flere målgrupper pr. ydelse. Alt indberettet data sendes som rådata til kommunernes fælles ledelsesinformationssystem FLIS. Målgrupperne bygger på Sociale Begreber, med dens hierarkiske opbygning af målgrupper på det sociale område, og er inddelt i obligatoriske og frivillige målgrupper. Det obligatoriske indberetningsniveau er valgt på et overordnet niveau, således at alle kommuner må antages at bruge disse målgrupper i dag. For at sikre, at kommuner, der har et DHUV sagsbehandlingssystem eller anvender VUM (Voksenudredningsmetoden) kan indberette på et mere detaljeret målgruppeniveau, er de øvrige målgrupper gjort frivillige. Det skal bemærkes at der både indgår kategoriseringer for funktionsnedsættelser og for sociale problemer i den hierarkiske opbygning. Da fokus er på handicaprelaterede ydelser, er målgruppeangivelsen socialt problem kun obligatorisk på det øverste niveau. Men de detaljerede kategorier herunder er medtaget som en frivillig mulighed for kommunerne. I forbindelse med udarbejdelsen af statistik på området, aggregerer Danmarks Statistik data fra indberetninger på de lavere frivillige niveauer til de overordnede obligatoriske niveauer. Danmarks Statistik returnerer de indberettede data til kommunen på det niveau, som kommunen har indberettet på. 34

Figur 3: Hierarkisk oversigt over samtlige målgrupper (1/2)

Figur 4: Hierarkisk oversigt over samtlige målgrupper (2/2) 36

4.1 Målgruppeniveauer der er obligatoriske at indberette I dette afsnit gennemgås de målgrupper, der er obligatoriske at indberette. I tabel 3 er vist en samlet oversigt over obligatoriske målgrupper. Tekst Kode Placering i målgruppehierarki Definition og evt. er Fysisk funktionsnedsættelse 1.1 (Overskrif t) Kan ikke indberettes på dette niveau Mobilitetsnedsætt else 1.1.1 1. Funktionsnedsættelse 1.1 Fysisk funktionsnedsættelse 1.1.1 Mobilitetsnedsættelse Synsnedsættelse 1.1.2 1. Funktionsnedsættelse 1.1 Fysisk funktionsnedsættelse 1.1.2 Synsnedsættelse Hørenedsættelse 1.1.3 1. Funktionsnedsættelse 1.1 Fysisk funktionsnedsættelse 1.1.3 Hørenedsættelse Kommunikations nedsættelse 1.1.4 1. Funktionsnedsættelse 1.1 Fysisk funktionsnedsættelse 1.1.4 Kommunikationsnedsættelse Fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i en persons mulighed for at bevæge sig. Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i en persons evne til at se. Evnen til at se omfatter fx synsskarphed, synsfelt eller synskvalitet. Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i en persons opfattelse af lyd. Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i en persons evne til at frembringe meddelelser. Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Kommunikationsnedsættelse omfatter ikke manglende evne til at forstå meddelelser, der ofte vil være del af en psykisk funktionsnedsættelse. 37

Tekst Kode Placering i målgruppehierarki Definition og evt. er Døvblindhed 1.1.5 1. Funktionsnedsættelse 1.1 Fysisk funktionsnedsættelse 1.1.5 Døvblindhed Fysisk funktionsnedsættelse, der består af en kombineret syns- og hørenedsættelse i alvorlig grad. Psykisk funktionsnedsættelse Intellektuel/kogn itiv forstyrrelse 1.2 Kan ikke indberettes på dette niveau (overskrift ) 1.2.1 1. Funktionsnedsættelse 1.2 Psykisk funktionsnedsættelse 1.2.1 Intellektuel/kognitiv forstyrrelse Sindslidelse 1.2.2 1. Funktionsnedsættelse 1.2 Psykisk funktionsnedsættelse 1.2.2 Sindslidelse Psykisk funktionsnedsættelse, der er kendetegnet ved forstyrrelser i overordnede mentale funktioner. Psykisk funktionsnedsættelse, der er kendetegnet ved forstyrrelser i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet. Socialt problem 2 2. Socialt problem Tilstand, som er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Ligesom det gør sig gældende for funktionsevnenedsættelse er også karakteren og rækkevidden af et socialt problem relativ til både personen selv og det omkringliggende samfund (dvs. personlige og omgivelsesmæssige faktorer). Der kan være tale om mennesker, som er truet af social udstødelse, nogle grupper af sindslidende med særlige problemer, mennesker med spiseforstyrrelser, hjemløse, voldsramte, mennesker med senfølger efter overgreb, stofmisbrugere, alkoholikere, mennesker, der har forsøgt selvmord, m.fl." (uddrag fra 9 i Vejledning om formål og andre generelle bestemmelser i Serviceloven). Socialt problem udgør sammen med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne 38

Tekst Kode Placering i målgruppehierarki Definition og evt. er de tre overordnede målgrupper, som kan modtage ydelser efter Serviceloven. 39

4.2 Målgruppeniveauer der er frivillige at indberette I dette afsnit gennemgås de målgrupper, der er frivillige at indberette. I tabel 3 er vist en samlet oversigt over obligatoriske målgrupper. Tekst Kode Placering i målgruppehierarki Definition og evt. er Fysisk funktionsnedsættelse ingen frivillige kategorier Psykisk funktionsnedsættelse 1.2 (Overskrif t) Kan ikke indberettes på dette niveau Intellektuel/kognitiv forstyrrelse 1.2.1 (Obligator isk) Se tabel for obligatoriske målgrupper Demens 1.2.1.1 1. Funktionsnedsættelse 1.2 Psykisk funktionsnedsættelse 1.2.1 Intellektuel/kognitiv forstyrrelse 1.2.1.1 Demens Hjerneskade 1.2.1.2 1. Funktionsnedsættelse 1.2 Psykisk funktionsnedsættelse 1.2.1 Intellektuel/kognitiv forstyrrelse 1.2.1.2 Hjerneskade Medfødt hjerneskade Erhvervet hjerneskade 1.2.1.2.1 1. Funktionsnedsættelse 1.2 Psykisk funktionsnedsættelse 1.2.1 Intellektuel/kognitiv forstyrrelse 1.2.1.2 Hjerneskade 1.2.1.2.1 Medfødt hjerneskade 1.2.1.2.2 1. Funktionsnedsættelse 1.2 Psykisk funktionsnedsættelse 1.2.1 Intellektuel/kognitiv forstyrrelse Intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der er kendetegnet ved en fremadskridende nedsættelse af en persons intellektuelle og kognitive færdigheder, heriblandt hukommelsesfunktionen. Som eksempel på demens kan nævnes Alzheimers sygdom og vaskulær demens. Intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der er kendetegnet ved misdannet eller ødelagt hjernevæv. Hjerneskade, der er opstået før eller under fødslen. Hjerneskade, der er kommet til efter fødslen. 40

Tekst Kode Placering i målgruppehierarki Definition og evt. er 1.2.1.2 Hjerneskade 1.2.1.2.2 Erhvervet hjerneskade Udviklingsforstyrrel se Opmærksomhedsfor styrrelse 1.2.1.3 1. Funktionsnedsættelse 1.2 Psykisk funktionsnedsættelse 1.2.1 Intellektuel/kognitiv forstyrrelse 1.2.1.3 Udviklingsforstyrrelse 1.2.1.3.1 1. Funktionsnedsættelse 1.2 Psykisk funktionsnedsættelse 1.2.1 Intellektuel/kognitiv forstyrrelse 1.2.1.3 Udviklingsforstyrrelse 1.2.1.3.1 Opmærksomhedsforstyrrelse Autismespektrum 1.2.1.3.2 1. Funktionsnedsættelse 1.2 Psykisk funktionsnedsættelse 1.2.1 Intellektuel/kognitiv forstyrrelse 1.2.1.3 Udviklingsforstyrrelse 1.2.1.3.2 Autismespektrum Udviklingshæmning 1.2.1.4 1. Funktionsnedsættelse 1.2 Psykisk funktionsnedsættelse 1.2.1 Intellektuel/kognitiv forstyrrelse 1.2.1.4 Udviklingshæmning Intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der er kendetegnet ved en dysfunktion eller nedsat funktion i hjernen. Udviklingsforstyrrelse er medfødt, enten som følge af arvelige forhold eller forhold under graviditeten eller fødslen. Udviklingsforstyrrelse, der er kendetegnet ved betydelige opmærksomheds- og koncentrationsproblemer. Begrebet omfatter fx ADHD og ADD. Udviklingsforstyrrelse, der er kendetegnet ved mangelfuld udvikling af sociale og kommunikative færdigheder samt repetitiv og stereotyp adfærd. Intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der er kendetegnet ved en forsinket eller manglende udvikling inden for bestemte områder af psyken eller mere generel mental retardering. Der kan skelnes mellem fire grader af mental retardering: lettere grad (lettere evnesvag, debil); middel grad (moderat evnesvag, imbecil); sværere grad (svært evnesvag, imbecil) og sværeste grad (dyb åndssvaghed, idioti). Begrebet omfatter også Down's syndrom. 41

Tekst Kode Placering i målgruppehierarki Definition og evt. er Sindslidelse 1.2.2 Se tabel for obligatoriske målgrupper (Obligator isk) Angst 1.2.2.1 1. Funktionsnedsættelse 1.2 Psykisk funktionsnedsættelse 1.2.2 Sindslidelse 1.2.2.1 Angst Sindslidelse, der er kendetegnet ved en følelse af frygt, anspændthed og uro, uden at det er muligt at identificere en umiddelbar årsag. Depression 1.2.2.2 1. Funktionsnedsættelse 1.2 Psykisk funktionsnedsættelse 1.2.2 Sindslidelse 1.2.2.2 Depression Forandret virkelighedsopfattels e Personlighedsforstyr relse 1.2.2.3 1. Funktionsnedsættelse 1.2 Psykisk funktionsnedsættelse 1.2.2 Sindslidelse 1.2.2.3 Forandret virkelighedsopfattelse 1.2.2.4 1. Funktionsnedsættelse 1.2 Psykisk funktionsnedsættelse 1.2.2 Sindslidelse 1.2.2.4 Personlighedsforstyrrelse Spiseforstyrrelse 1.2.2.5 1. Funktionsnedsættelse 1.2 Psykisk funktionsnedsættelse 1.2.2 Sindslidelse 1.2.2.5 Spiseforstyrrelse Tilknytningsforstyrr else 1.2.2.6 1. Funktionsnedsættelse 1.2 Psykisk funktionsnedsættelse 1.2.2 Sindslidelse 1.2.2.6 Tilknytningsforstyrrelse Sindslidelse, der er kendetegnet ved en markant, vedvarende følelse af tristhed, håbløshed og handlingslammelse. Sindslidelse, der er kendetegnet ved en virkelighedsopfattelse, der udgør en væsentlig afvigelse fra accepterede statistiske normer. Begrebet dækker over skizoide/psykotiske tilstande. Sindslidelse, der er kendetegnet ved en forstyrrelse i evnen til at forholde sig til andre mennesker Begrebet dækker over borderline, psykopati og karakterafvigelser. Sindslidelse, der er kendetegnet ved et afvigende spisemønster. Som eksempel på spiseforstyrrelser kan nævnes anoreksi, bulimi og tvangsspisning. Sindslidelse, der er kendetegnet ved, at en person i en tidlig alder har oplevet omsorgssvigt og nu har svært ved at danne følelsesmæssige relationer til andre mennesker. 42

Tekst Kode Placering i målgruppehierarki Definition og evt. er Stressbelastning 1.2.2.7 1. Funktionsnedsættelse 1.2 Psykisk funktionsnedsættelse 1.2.2 Sindslidelse 1.2.2.7 Stressbelastning Socialt problem 2 Se tabel for obligatoriske målgrupper (Obligator isk) Hjemløshed 2.1 2. Socialt problem 2.1 Hjemløshed Indadreagerende adfærd 2.2 2. Socialt problem 2.2 Indadreagerende adfærd Kriminalitet 2.3 2. Socialt problem 2.3 Kriminalitet Ikke-personfarlig 2.3.1 2. Socialt problem kriminalitet 2.3 Kriminalitet 2.3.1 Ikke-personfarlig kriminalitet Personfarlig kriminalitet 2.3.2 2. Socialt problem 2.3 Kriminalitet 2.3.2 Personfarlig kriminalitet Sindslidelse, der er kendetegnet ved, at en person gennem længere tid befinder sig i en tilstand af konstant forhøjet fysisk og psykisk beredskab. Begrebet dækker et bredt spektrum af belastende tilstande gående fra konstant anspændthed, magtesløshed, uoverskuelighed eller vanskelighed ved at fortsætte i den forhåndenværende situation, eller nedsat evne til at gennemføre dagligdags gøremål, til posttraumatisk belastningsreaktion på baggrund af traumatiske begivenheder af exceptionelt truende eller katastrofal natur. Tilstand, hvor en person ikke har en bolig. Begrebet dækker både husvilde, dvs. personer, der ikke har en bolig, og funktionelt hjemløse, dvs. personer, der har en bolig, men af den ene eller anden grund ikke kan opholde sig i den. Adfærd, hvor en person er præget af en lukket og indadrettet opførsel Handling, der er strafbar Kriminalitet, der ikke påfører eller risikerer at påføre en person fysisk eller psykisk skade Kriminalitet, der påfører eller risikerer at påføre en person fysisk eller psykisk skade. 43

Tekst Kode Placering i målgruppehierarki Definition og evt. er Selvmordsforsøg eller selvmordstanker 2.4 2. Socialt problem 2.4 Selvmordsforsøg eller selvmordstanker Tilstand, hvor en person har tanker om at tage sit eget liv eller har forsøgt at begå selvmord Misbrug 2.5 2. Socialt problem 2.5 Misbrug Adfærd, der er kendetegnet ved et brugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, som medfører fysisk, psykisk eller social skade. Skaden ved misbrug er ofte en kombination af fysisk, psykisk og social skade. Misbrug er kendetegnet ved, at en person indtager rusmidler, som ved gentagen anvendelse kan fremkalde fysisk og/eller psykisk afhængighed. Rusmidler omfatter opioider, benzodiazepiner, centralstimulantia, hallucinogener, cannabis og alkohol. (Nikotin, kaffe og te tilhører også gruppen, men er ikke medtaget i denne sammenhæng). En fysisk afhængighed er ikke det samme som et misbrug. Man kan godt være afhængig af et middel uden at være misbruger, fx kan en person være afhængig af livsvigtig medicin uden dermed at have et misbrug. Alkoholmisbrug 2.5.1 2. Socialt problem 2.5 Misbrug 2.5.1 Alkoholmisbrug Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af stoffer. Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt forskellige klientgrupper. Misbrug, hvor rusmidlet er alkohol. Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af 44

Tekst Kode Placering i målgruppehierarki Definition og evt. er stoffer. Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt forskellige klientgrupper. Stofmisbrug 2.5.2 2. Socialt problem 2.5 Misbrug 2.5.2 Stofmisbrug Omsorgssvigt 2.6 2. Socialt problem 2.6 Omsorgssvigt Misbrug, hvor rusmidlet ikke er alkohol. Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af stoffer. Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt forskellige klientgrupper. Tilstand, hvor en person, der er afhængig af andre personer, ikke får den omsorg og hjælp, som denne har brug for. Overgreb 2.7 2. Socialt problem 2.7 Overgreb Omsorgssvigt kan omfatte fysisk omsorgssvigt, fx utilstrækkelig ernæring, beklædning og hygiejne og psykisk omsorgssvigt, fx manglende følelsesmæssig eller intellektuel stimulation eller der kan skelnes mellem passivt omsorgssvigt, fx manglende imødekommelse af basale behov og aktivt omsorgssvigt, fx direkte skade. Handling, hvor en person eller dennes rettigheder krænkes af en stærkere part. Overgreb dækker bredt og er delvist overlappende med begrebet magtmisbrug, idet der er tale om en uretmæssig brug af en ikkeligeværdig relation. Den ene persons stærkere position kan fx bero på alder, fysik, organisatoriske forhold, tradition m.v. Ligeledes begrænser krænkelsen af en person eller dennes rettigheder sig ikke 45

Tekst Kode Placering i målgruppehierarki Definition og evt. er til lovbrud, men kan fx også være latterliggørelse, manglende honorering af aftaler, tilbageholdelse af midler, social kontrol mv. Seksuelt overgreb 2.7.1 2. Socialt problem 2.7 Overgreb 2.7.1 Seksuelt overgreb Overgreb, hvor en person udsættes for en seksuel krænkelse. Voldeligt overgreb 2.7.2 2. Socialt problem 2.7 Overgreb 2.7.2 Voldeligt overgreb Overgreb, hvor en person krænkes med fysisk eller psykisk vold. For børn og unge omfatter voldeligt overgreb også at være vidne til fysisk eller psykisk vold i de nære relationer. Prostitution 2.8 2. Socialt problem 2.8 Prostitution For at brugen af fysisk eller psykisk magt kan betegnes som vold, skal der være tale om en bevidst intention om at såre eller beskadige. Handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse mod betaling. Den tankemæssige forestilling om fænomenet prostitution er værdineutral. Inden for Servicelovens område er prostitution benævnt som type af socialt problem, men hvorvidt prostitution udgør et problem for den enkelte må afgøres på individniveau. Begrebet omfatter ikke forhold, der falder under de strafferetlige regler, fx køb af seksuelle ydelser, der sælges af unge under 18 år, eller det fænomen, at personer tvinges af andre til at sælge seksuelle ydelser. Seksuelt krænkende adfærd 2.9 2. Socialt problem 2.9 Seksuelt krænkende adfærd Adfærd, hvor en person udsætter andre for grænseoverskridende seksuelle handlinger eller seksuelt overgreb. Selvskadende adfærd 2.10 2. Socialt problem Adfærd, hvor en person intentionelt påfører eller kan påføre sig selv 46

Tekst Kode Placering i målgruppehierarki Definition og evt. er 2.10 Selvskadende adfærd fysisk eller psykisk skade. Udadreagerende 2.11 2. Socialt problem Adfærd, der opleves aggressiv eller voldsom af omgivelserne. adfærd 2.11 Udadreagerende adfærd Social isolation 2.12 2. Socialt problem 2.12 Social isolation Tilstand, hvor en person føler sig afsondret fra omverdenen 47

5. Tilbud 5.1 Ophold I forbindelse med indberetningen af ydelsen ophold, er det obligatorisk at indberette et tilbud. Udover typen af tilbud skal tilbuddets adresse eller Produktionsenhedsnummer (P-nummer) oplyses, så det enkelte unikke tilbud kan identificeres. For at lette indberetningen, har Danmarks Statistik i den forbindelse lavet en oversigt over p- numrene på tilbuddene i tilbudsportalen. Listen kan findes i et excelark på www.dst.dk/handicappede. Generelt gælder det at ydelsen ophold og tilbuddet skal indberettes for alle borgere. For ophold i tilbuddene Plejebolig, plejehjem og almen bolig gælder det dog, at alle borgere under 67 år er obligatoriske at indberette, mens borgere over 67 år i de tre tilbudsformer er frivillige at indberette. Sondringen mellem over og under 67 år er valgt fordi det kan være svært at afgøre om en borger over 67 år har fået en funktionsnedsættelse som følge af en generel aldersrelateret funktionsnedsættelse eller om der er sket en pludselig funktionsnedsættelse som følge af f.eks. en ulykke eller lignende. skabe udfordringer for mange kommuner at indberette disse data, er det i blevet besluttet at indberetninger for de 67 årige og derover er frivillige. 5.2 Andet end ophold For ydelser, der ikke er ophold er det frivilligt at indberette tilbuddet. Det gælder f.eks ydelsen aktivitets- og samværsydelse, der altid foregår i et aktivitets- og samværstilbud. Tilbudstyperne bygger på Sociale Begreber, med dens hierarkiske opbygning af tilbud på det sociale område, og er inddelt i obligatoriske og frivillige målgrupper. I forbindelse med udarbejdelsen af statistik på området, aggregerer Danmarks Statistik data fra indberetninger på de lavere frivillige niveauer til de overordnede obligatoriske niveauer. Danmarks Statistik returnerer de indberettede data til kommunen på det niveau, som kommunen har indberettet på. Alt indberettet data sendes som rådata til kommunernes fælles ledelsesinformationssystem FLIS. Grundtanken er, at hvis man bliver visiteret til et af de tre slags tilbud før man fylder 67, skyldes funktionsnedsættelsen et handicap, der alt andet lige ikke er typisk for aldersgruppen 0-67 år. Da visitering af borgere over 67 år til de tre typer tilbud yderligere i flere kommuner ikke altid ligger i socialforvaltningen, og at det vil 48

Figur 5: Hierarkisk oversigt over samtlige tilbud

5.1. Tilbudstyper der er obligatoriske at indberette (hvis ydelsen er ophold) Tekst Kode Placering i målgruppehierarki Botilbud 3 Kan ikke indberettes (Over på dette niveau skrift ) Længerevarende botilbud til voksne, herunder sikret tilbud Længerevarend e botilbud til voksne 3.1 (Overs krift) Kan ikke indberettes på dette niveau 3.1.0 3 Botilbud til voksne 3.1 Længerevarende botilbud til voksne, herunder sikre tilbud 3.1.0 Længerevarende botilbud til voksne Sikret tilbud 3.1.1 3 Botilbud til voksne 3.1 Længerevarende botilbud til voksne, herunder sikre tilbud 3.1.1 Sikre botilbud Plejehjem 3.2 3. Botilbud til voksne 3.2 Plejehjem Vejledend e Definition og evt. er 108 Botilbud til voksne, der retter sig imod personer, som har længerevarende behov for omfattende hjælp, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. 108, stk. 6 Herunder hører også såkaldte "skæve huse" og "alternative plejehjem" Omfatter ikke sikret tilbud Længerevarende botilbud til voksne, der omfatter mindst én afdeling eller lejlighed, som er godkendt til at have yderdøre og vinduer aflåst, og som modtager personer i henhold til dom eller retskendelse. Sikret botilbud kan kun forefindes på botilbud oprettet efter s 108, stk. 1 192 Botilbud til voksne, der retter sig imod personer med plejebehov, og hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov. Alle borgere under 67 år er obligatoriske at indberette. Indberetning af borgere 50

Tekst Kode Placering i målgruppehierarki Almen bolig, herunder plejebolig 3.3 (Overs krift) Kan ikke indberettes på dette niveau Almen bolig 3.3.0 3. Botilbud 3.3 Almen bolig, herunder plejebolig 3.3.0 Almen bolig Vejledend e 5 i almenboliglov Definition og evt. er på 67 år eller ældre er frivillig. Botilbud til voksne, der er en almen bolig, som retter sig imod ældre og personer med fysisk funktionsnedsættelse eller psykisk funktionsnedsættelse. I lovgivningen og vejledninger omtales de som "almene ældreboliger", men kan rette sig både til ældre og til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Omfatter handicap-venlig bolig, almen ældrebolig, men ikke plejebolig. Plejebolig 3.3.1 3. Botilbud 3.3 Almen bolig, herunder plejebolig 3.3.1 Plejebolig Bofællesskab 3.4 3. Botilbud 3.4 Bofællesskab 5 i almenboliglov Friplejeboliglov Alle borgere under 67 år er obligatoriske at indberette. Indberetning af borgere på 67 år eller ældre er frivillig. Botilbud til voksne, der er en almen ældrebolig, hvortil der er knyttet omsorgsog servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov. Alle borgere under 67 år er obligatoriske at indberette. Indberetning af borgere på 67 år eller ældre er frivillig. 107 Botilbud til voksne, der er en almen ældrebolig, en almen familiebolig eller et midlertidigt botilbud til voksne, og som gennem fælles funktioner eller faciliteter understøtter borgerens behov for at etablere og indgå i et fællesskab med andre. Herunder også opgangsfællesskaber. 51

Tekst Kode Placering i målgruppehierarki Midlertidigt 3.5 3. Botilbud botilbud til 3.5 Midlertidigt voksne botilbud til voksne Forsorgshjem/ herberg 3.6 3. Botilbud 3.6 Forsorgshjem/her berg Krisecentre 3.7 3. Botilbud 3.7 Krisecentre Rehabiliteringst 3.8 3. Botilbud ilbud 3.8 Rehabiliteringstilbu d Døgnbehandlin gstilbud til voksne 3.9 3. Botilbud 3.9 Døgnbehandlingsti lbud til voksne Vejledend Definition og evt. er e 107 Botilbud til voksne, der retter sig imod personer, som har midlertidig behov for omfattende hjælp, og som på sigt forventeligt kan få disse behov dækket på anden vis. 110 Botilbud til voksne, der retter sig imod hjemløse, og som leverer aktiverende støtte, omsorg og anden hjælp. 109 Botilbud til voksne, der retter sig imod personer, der har været udsat for voldelige overgreb, og som aktuelt ikke kan opholde sig i eget hjem. 107 Botilbud til voksne, der retter sig imod personer med erhvervet hjerneskade, og som leverer koordinerede, tværfaglige ydelser til denne målgruppe. 101 Botilbud til voksne, der retter sig imod personer, som har behov for pleje, behandling og træning. Behandlingstilbud til voksne leverer fx psykologisk behandling, alkoholmisbrugsbehandling, stofmisbrugsbehandling samt fysio- og ergoterapi. Forskellen mellem ambulant behandlingstilbud og dag- og døgnbehandlingstilbud handler ikke om de leverede ydelser, men om den behandlingsintensitet og den opholdsform, som ligger i de tre tilbudstyper: ambulant tilbud, dagtilbud og botilbud. 52

5.2 Tilbudstyper der er frivillige at indberette Tekst Kode Placering i målgruppehierarki Dagtilbud til 1 Kan ikke indberette voksne (Over på dette niveau skrift ) Aktivitets- og samværstilbud 1.1 1. Dagtilbud til voksne 1.1 Aktivitets- og samværstilbud Vejledend e Definition og evt. er 104 Dagtilbud til voksne, der leverer aktivitets- og samværsydelser til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Et aktivitets- og samværstilbud kan også levere andre ydelser ud over aktivitetsog samværsydelsen. Dagbehandlings tilbud for voksne Beskyttet beskæftigelse 1.2 1. Dagtilbud til voksne 1.2 Dagbehandlingstil bud for voksne 1.3 1. Dagtilbud til voksne 1.3 Beskyttet beskæftigelse Begrebet dækker også væresteder og varmestuer. 101 Dagtilbud til voksne, der leverer behandling og træning. Behandlingstilbud til voksne leverer fx psykologisk behandling, alkoholmisbrugsbehandling, stofmisbrugsbehandling samt fysio- og ergoterapi. Forskellen mellem ambulant behandlingstilbud og dag- og døgnbehandlingstilbud handler ikke om de leverede ydelser, men om den behandlingsintensitet og den opholdsform, som ligger i de tre tilbudstyper: ambulant tilbud, dagtilbud og botilbud. 103 Dagtilbud til voksne, der leverer beskyttet beskæftigelsesydelser til personer, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, eller benytte arbejdsmarkedsrelaterede indsatser efter anden lovgivning. Et beskyttet beskæftigelsestilbud kan også levere andre ydelser ud over 53

Tekst Kode Placering i målgruppehierarki Uddannelsestilb ud Ambulant tilbud til voksne Ambulant behandlingstilb ud til voksne Udgående tilbud Tilbud med myndighedsbef øjelse 1.4 1. Dagtilbud til voksne 1.4 Uddannelsestilbud 2 (overs krift) Kan ikke indberette på dette niveau 2.1 2. Ambulant tilbud til voksne 2.1 Ambulant behandlingstilbud til voksne 4 4. Udgående tilbud 5 5. Tilbud med myndighedsbeføjel se Vejledend e Anden lov Definition og evt. er beskyttet beskæftigelsesydelse. Dagtilbud til voksne, der leverer undervisning. 101 Ambulant tilbud til voksne, der leverer behandling og træning Ingen Ingen Behandlingstilbud til voksne leverer fx psykologisk behandling, alkoholmisbrugsbehandling, stofmisbrugsbehandling samt fysio- og ergoterapi. Forskellen mellem ambulant behandlingstilbud og dag- og døgnbehandlingstilbud handler ikke om de leverede ydelser, men om den behandlingsintensitet og den opholdsform, som ligger i de tre tilbudstyper: ambulant tilbud, dagtilbud og botilbud. Tilbud, der leverer ydelser til en person, der hvor personen er Der, hvor personen er, vil typisk være i eget hjem. Tilbuddet kan fx også rette sig imod hjemløse. Tilbud, der også er en forvaltningsmyndighed. Tilbud med myndighedsbeføjelse benævner den offentlige forvaltning, når den optræder i rollen som leverandør af ydelser direkte til borgeren. Det kan eksempelvis være i forbindelse med rådgivning eller kontantydelser. Det er kun en forvaltningsmyndighed, dvs. en forvaltning der har kompetence 54

Tekst Kode Placering i målgruppehierarki Vejledend e Definition og evt. er til at træffe afgørelser, der kan være et tilbud med myndighedsbeføjelse. Alle andre organisationer, der leverer sociale ydelser - også de kommunale - hører under de øvrige tilbudstyper. 55