1
Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den danske befolknings sundhed og sygelighed. Sundhedsprofilen præsenterer resultater for Region Syddanmark, og denne pixiudgave sammenfatter resultater fra rapporten med fokus på Tønder kommune. Formål Det overordnede formål med sundhedsprofilen har været: At beskrive forekomsten og udviklingen, samt fordelingen af sundhed og sygelighed i den voksne befolkning i Region Syddanmark. Beskrivelsen omfatter forekomst og fordeling af helbred og trivsel, sygelighed, sundhedsadfærd, kontakt til egen læge samt faktorer af betydning herfor. At tilvejebringe datamateriale til brug for sundhedsplanlægning og til brug for analyser af kommunale forskelle. Rapporten giver på den måde en helt enestående mulighed for at kvalificere Tønder kommunes prioriteringer og indsatser på sundhedsområdet, og indgår i processen omkring udarbejdelsen af en målrettet og handlingsorienteret sundhedspolitik. En proces, der beror på en bred tværpolitisk involvering og lægger op til en offentlig debat omkring, hvordan den enkelte borger kan tage vare på sig selv, og hvordan vi i fællesskab kan tage vare på hverandre. Sundhedsprofilen vil blive udarbejdet hver 4. år, og vil derfor udgøre et vigtigt redskab i forhold til den løbende monitorering af sundhedstilstanden blandt den voksne del af Tønder kommunes borgere. Metode Der er tale om en stikprøve, som giver et øjebliksbillede på den aktuelle tilstand blandt regionens borgere baseret på deres egne vurderinger. Den samlede stikprøve til undersøgelsen omfatter 56.300 personer i alderen 16 år eller derover bosiddende i Region Syddanmark. Stikprøven er udvalgt, således at den matcher befolkningssammensætningen; herunder køn, etnicitet, alder osv. Af disse udfyldte 36.551 helt eller delvist spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent på 64,9 %. I Tønder Kommune blev der udsendt 2.500 invitationer til undersøgelsen. Heraf besvarede 1.638 spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 65,5. Læsevejledning Når man sammenligner mellem kommunerne skal det gøres med stor forsigtighed, og det er ikke muligt at sammenligne på enkelte parametre, som eksempelvis antal rygere eller antal overvægtige. Det skyldes, at der er usikkerhed ved de udvalgte stikprøver. Da ikke alle, der har modtaget spørgeskemaerne, har besvaret, kan nogle grupper med forskellige egenskaber være over- eller underrepræsenteret, f.eks. i forhold til alder, køn osv. Selvom man senere ved bearbejdningen af datasættet, tager hensyn til disse forskelle, vil dette medføre en statistisk usikkerhed. Derfor beregnes der 95 % konfidensintervaller i forhold til svarene. 95 % konfindensintervallet kan beregne sandsynligheden (95 %), for at det givne resultat ligger mellem det givne interval. 2
Af vedlagte illustration fremgår det at værdien for fx Middelfart Kommune er 16 %. Det betyder at det reelle tal med 95 % sikkerhed ligger indenfor konfidensintervallet 13 % til 19 %. For Middelfart Kommune er det opgivne værdi 18 %, mens konfidensintervallet er mellem 15-21 %. For Kerteminde er det 20 %, med en konfidensinterval mellem 17-23 %. Det betyder i realiteten, at selvom de opgivne procenter umiddelbart er forskellige så er der en vis statistisk usikkerhed der gør, at det reelle tal for alle tre kommuner eksempelvis godt kan være 18 %, og ikke henholdsvis 16 %,18 % eller 20 %, som opgivet her. Som følge af stikprøveusikkerheden er det som hovedregel mere hensigtsmæssigt at rette fokus mod kommunens egne data frem for nabokommunens, eller i højere grad betragte kommunen i en sammenligning med hele regionen. Alternativt kan man udvælge en række underkategorier indenfor den samme overordnede kategori og derudfra lave en subjektiv vurdering, om der tegner sig nogle tendenser. I denne pixiudgave af rapporten er resultaterne præsenteret med de reelle tal, samt udviklingen fra 2010. Desuden er der illustreret en smileyvurdering, der placerer Tønder kommune i forhold til gennemsnittet mellem alle regionens kommuner. Eksempel på illustration af resultaterne. Antallet og procentdelen af kommunens borgere, der svarer at de f.eks. har et godt selvvurderet helbred. Antallet og procentdelen af regionens borgere, der svarer at de f.eks. har et godt selvvurderet helbred. Tønders Kommunes placering i forhold til regionen i henholdsvis 2010 samt 2013. Tønders Kommunes placering i forhold til regionen i henholdsvis 2010 samt 2013. 3
Afsnit 2 Helbred og trivsel I afsnittet om helbred og trivsel er borgeren blevet bedt om at lave en overordnet egenvurdering af deres generelle helbredstilstand, deres opfattelse af deres fysiske og mentale helbred samt deres opfattelse af at lide af stress eller angst/nervøsitet. Selvvurderet helbred er en persons samlede vurdering af en række helbredsforhold, der ikke alene kan beskrives ved at liste personens symptomer og sygdomme. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, desto større er risikoen for sygelighed og for tidlig død. Generelt ligger Tønder Kommune i toppen sammenlignet med gennemsnittet for de andre kommuner i regionen. Kun lidt over 1/8 af borgerne vurderer deres eget helbred negativt, næsten 12 procent har et dårligt fysisk helbred, under 9 % har det mentalt dårligt og lige knap 12 % føler sig ofte eller meget ofte nervøse eller stresset. Det er en pæn udvikling fra 2010, hvor vi lå under regionsgennemsnittet. Derudover har man i 2013 spurgt til folks søvnvaner og livsomstændigheder, hvor Tønder Kommunen borgere generelt har det bedre end borgere i resten af regionen. Tendenser Andelen der vurderer deres helbred som godt falder med alderen og uddannelsesniveau og der er færre blandt arbejdsløse og førtidspensionister der vurderer de har et godt helbred end blandt folk i arbejde. Der er en større andel, der har dårligt fysisk og mentalt helbred, blandt borgere, der har en sygdom eller lidelse, sammenlignet med borgere, der ikke lider af en sygdom eller lidelse. Både blandt mænd og kvinder har en større andel dårligt fysisk og mentalt helbred blandt dem, der ryger dagligt, end blandt dem, der ikke ryger dagligt. Det fremgår også, at jo højere fysisk aktivitetsniveau og jo sundere kostmønster, desto lavere forekomst af dårligt fysisk og mentalt helbred. I forhold til vægtproblematikker fremgår det, at andelen, der har dårligt fysisk og mentalt helbred, er størst blandt de undervægtige og de svært overvægtige. Forekomsten af dårligt fysisk og mentalt helbred er størst blandt borgere uden erhvervsuddannelse og førtidspensionister. I forhold til oplevelsen af belastende livsomstændigheder er der flere kvinder end mænd der føler sig ramt, og generelt føler førtidspensionister og arbejdsløse sig mere nervøse og stresset end beskæftigede. Resultater *Dette blev ikke belyst i 2010 4
Afsnit 3 Sygelighed I forhold til sygelighed skelnes der mellem langvarig (kronisk) sygdom og kortvarig sygdom. Forekomsten af langvarige sygdomme er i høj grad er betinget af vores livsstil, da vores livsstil både kan øge risikoen for og fremskynde udviklingen af sygdommene. Der fokuseres ofte på de langvarige sygdomme fordi de i dag lægger beslag på en væsentlig del af ressourcerne i det kommunale sundhedsvæsen. Tønder kommune har en relativ høj forekomst af specifikke sygdomme sammenlignet med de andre kommuner i regionen. Generelt er forandringsparatheden overfor ens livsstil høj, når borgeren lider af en sygdom. Følgende præferencer har borgerne til at få hjælp til at ændre deres adfærd: Rygere Inaktive Borgere med for høj alkoholindtagelse - Hjælp og støtte fra familie - Gratis motion ud i det frie - Hjælp og støtte fra familien - Gratis rygestopkurser - Mulighed for motion sammen - Hjælp fra praktiserende - Nikotin præparater med andre læge - Hjælp fra alternativ behandler - Mulighed for at gøre det sammen med andre - Gratis afvænningstilbud ved henvendelse hos Rådgivningscenter Tønder- Misbrug Overvægtige - Gratis motion - Gratis slankekursus Smerter eller ubehag er et andet mål for sygeligheden. Smerter eller ubehag kan i hverdagen være et udtryk for manifestationer af langvarige sygdomme, enkeltstående sygdomsepisoder eller som ganske almindeligt besvær, der enten kan udvikle sig til sygdom eller helt forsvinde igen. Næsten 40 procent i Tønder angiver at have oplevet smerter indenfor de seneste 14 dage, hvilket er et lille fald i forhold til 2010. Der skal ses i sammenhæng med at der regionsmæssigt er sket en stigning. Sygelighed kan medføre store udgifter forbundet med sygefravær. Det gælder både udgifter til sundhedssektoren, til arbejdsmarkedet og værdien af det arbejde, som ikke bliver udført. På trods af de høje forekomster af smerter og sygelighed for borgerne, så har Tønder kommune dog færre borgere med kortere eller længerevarende sygefravær sammenlignet med de andre kommuner i regionen. Det reelle antal borgere, der har måttet blive hjemme fra arbejde de sidste 14 dage er faldet med 1,5 % i Tønder Kommune i perioden 2010-2013, så tallet nu er på 1800 borgere. 5
Tendenser Blandt borgere, der har en kronisk sygdom, er der en større andel, der henholdsvis ryger dagligt, har stillesiddende fritidsaktivitet, og er svært overvægtige end blandt borgere, der ikke har en langvarig sygdom. Overvægtige og fysisk inaktive, der samtidig lider af en kronisk sygdom er mere motiveret for at ændre deres livsstil end de borgere med samme livsstil som ikke lider af en kronisk sygdom. Der er ofte en sammenhæng mellem specifikke sygdomme og uddannelse, erhvervsmæssig stilling og etnicitet samt samlivsstatus, således at Førtidspensionister samt folk uden erhvervsuddannelse og borgere med anden etnisk baggrund eller enlige i højere grad lider af specifikke sygdomme eller generelle smerter. Generelt ses også en tendens til at en højere procentvis forekomst af specifikke sygdomme blandt kvinder end mænd med undtagelse af diabetes og KOL. Resultater ** Analysen er bearbejdet anderledes og derfor belyses udviklingen over tid ikke 6
Afsnit 4 Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd kan overordnet defineres som de vaner og aktiviteter, der influerer på menneskets sundhed. Borgerne kan have en negativ eller positiv sundhedsadfærd, og det kan både være noget vedkommende er bevidst eller ubevidst omkring. En vigtig forudsætning for, at sundhedsfagligt personale kan motivere personer til at ændre sundhedsadfærd, er, at personen selv tror, at deres egen indsats har betydning for deres helbred. Derudover har det selvfølgelig en stor betydning, at de er forandringsparate. Sundhedsadfærden kan inddeles i en række risikoparametre, som udgør målingsinstrumentet. Som det fremgår af resultatboksen er specielt rygning, kost og overvægt et stort problem for kommunen, sammenlignet med gennemsnittet for de andre kommuner i regionen. Reelt set udgør alle de nævnte parametre dog en risikofaktor. Selv om kommunen placerer sig flot sammenligningsmæssigt på alkoholområdet er der stadig 4.000 borgere, der viser tegn på alkoholafhængighed. Tendenser En forholdsvis stor gruppe af borgerne giver udtryk for at være forandringsparate, men der er stadig mange som ikke er parate. Det tyder generelt på at borgerne mangler viden om den sunde livsstil, og ikke er bevidste om deres risikoadfærd. Hvordan skal vi forholde os? Det er vigtigt at borgerne har kendskab og bliver bevidst om sine valg, og selv tager aktivt del i at få oparbejdet nogle sunde vaner. Specielt i forhold til rygning samt kost og inaktivitet, der er skyld i overvægt synes der at være behov for ekstra indsatser. 7
Resultater *** Dette blev ikke belyst i 2013 8
Afsnit 5 Kontakt til egen læge I Region Syddanmark har 77,3 % af alle borgerne været ved egen læge inden for de seneste 12 måneder. Borgernes lægebesøg giver, udover fx diagnosticering og receptudskrivning, de praktiserende læger en god mulighed for at diskutere og rådgive om sundhedsadfærd med deres patienter. Mange kroniske sygdomme kan forebygges ved, at man ændrer sundhedsadfærd. Det at have god sundhedsadfærd er således en vigtig del af såvel forebyggelse som behandling af kroniske sygdomme. Fx kan en person via god sundhedsadfærd påvirke sin risiko for at få type-2-diabetes, hjerte-karsygdomme, KOL og kræft. Ca. 50-60 % af alle hospitalsindlæggelser kan forebygges ved ændring af borgernes sundhedsadfærd. Den praktiserende læges rådgivning kan således indgå i det forebyggende arbejde i forhold til både raske borgere og patienter med kronisk lidelser. Det er ikke alene borgere med et dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred, som opsøger egen læge. Således har 75,8 % af borgere med et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred været ved egen læge inden for de seneste 12 måneder, mens det er 93,1 % blandt borgere, der vurderer eget helbred som mindre godt eller dårligt I Tønder Kommune har 76,1 % af borgerne været ved egen læge inden for de seneste 12 måneder. Det estimeres at det drejer sig om 24.200 borgere. Tendenser Andelen der har været ved egen læge inden for de seneste 12 måneder er større blandt kvinder end blandt mænd. Det gælder alle aldersgrupper. Førtidspensionister og arbejdsløse har i højere grad været ved egen læge inden for de seneste 12 måneder end beskæftigede. Der er en forholdsvis stor andel borgere med uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, som ikke har modtaget råd fra praksislægen om en livsstilsændring. Hvordan skal vi forholde os? Med et estimeret antal borgere på 25.400, der i aldersgruppen 16-75 + er i kontakt med egen læge inden for 12 måneder indikerer at potentialet for at tænke praktiserende læger med i forebyggelsen er stor. Det bør derfor vurderes hvorledes dette kan gribes an. 9
Afsnit 6 Sociale relationer Sociale relationer har en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben. Det er dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem sociale relationer og sundhed. Personer med stærke sociale relationer har overordnet et bedre helbred, bliver i mindre grad syge og overvinder lettere sygdom end personer med svage sociale relationer. Endvidere har personer med stærke sociale relationer lavere dødelighed end personer med svage sociale relationer. Årligt indtræffer 1.000-1.500 dødsfald relateret til svage sociale relationer, hvilket svarer til cirka 2 % af alle dødsfald. Mænd med svage sociale relationer dør i gennemsnit tre år for tidligt, mens kvinder med svage sociale relationer dør to år for tidligt. Personer med svage sociale relationer kan forvente færre gode leveår uden langvarig belastende sygdom end personer med stærke sociale relationer. Personer med svage sociale relationer er her defineret som personer, der sjældent eller aldrig træffer familie, eller personer, som ikke regner med at kunne få hjælp af andre i tilfælde af sygdom. Som det fremgår af resultaterne længere nede giver ca. 8 % af borgerne i Tønder Kommune udtryk for at de har nogle svage sociale relationer. Det gælder både i forhold til kontakten til familie, kontakten til venner og andelen, der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer. Tallenene er dog faldende i perioden 2010-2013, således at vi nu ligger under regionsgennemsnittet. Tendenser Der ses en sammenhæng mellem sociale relationer og selvvurderet helbred. Personer der er uønsket alene eller ikke har nogle at tale med om deres problemer vurderer selv at have et dårligere helbred. Andelen af personer, der ikke har nogen at tale med om deres problemer, er større blandt mænd end kvinder og er stigende med alderen. Desuden ses en højere forekomst af borgere, der sjældent eller aldrig har kontakt med familie, blandt førtidspensionister og arbejdsløse end blandt beskæftigede. Derudover er andelen der ofte er uønsket alene er overraskende høj blandt kvinder i aldersgruppen 16-24, og på næsten samme niveau som kvinder i aldersgruppen 75+. Hvordan skal vi forholde os? Med det forholdsvis store antal borgere i Tønder Kommune der estimeres at have svage sociale relationer er der behov for at tænkes sociale relationer med i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. De nævnte tendenser antyder samtidig en mulighed for at fokusområderne kan målrettes yderligere i forhold til de målgrupper, der oplever at have det største behov. Resultatboks 10