Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010 Resumé af Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 J. nr.

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sundhedsprofilen for region og kommuner Sundhedsprofilens anvendelighed Metode Social ulighed Demografi og sociale forhold i Gladsaxe Kommune Sundhedsadfærd i Gladsaxe Kommune Generelt helbred i Gladsaxe Kommune Biologiske mål i Gladsaxe Kommune Kroniske sygdomme i Gladsaxe Kommune Unges sundhedsadfærd i Gladsaxe Kommune Gladsaxe borgeres motivation for at ændre sundhedsadfærd Det videre arbejde i Gladsaxe Kommune J. nr. 2

3 1. Indledning Gladsaxe Kommune fik udarbejdet sin første sundhedsprofil i Formålet var at tilvejebringe en detaljeret oversigt over sundhedstilstanden og risikofaktorer i Gladsaxe Kommune for at give et bedre og mere præcist værktøj til planlægning på sundhedsområdet. I 2007 blev den første sundhedsprofil for Region Hovedstaden udarbejdet; Sundhedsprofil for region og kommuner Profilen bidrog med detaljeret viden om de voksne borgeres sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd på både kommuneniveau og på regionsniveau. Formålet med sundhedsprofilen har været at fungere som et værktøj for kommunernes og regionens planlægningsarbejde inden for forebyggelsesområdet. Profilen dokumenterede blandt andet omfanget af den sociale ulighed i sundhed, som både slog igennem med hensyn til sundhedsadfærd, risikofaktorer og sygdomsmønster. At denne viden blev dokumenteret har været med til at fastholde social ulighed i sundhed som et særligt indsatsområde. Tabel 1: Historik over Gladsaxe Kommunes sundhedsprofiler Sundhedsprofil Metode Sundhedsprofil Profilen bygger på data fra centrale registre for samtlige personer, Gladsaxe 2006 som pr. 1. januar 2006 havde bopæl i Gladsaxe Kommune. Der er hentet oplysninger om: demografi, socioøkonomiske forhold samt sygdomsforekomst og medicinforbrug. Der er yderligere suppleret med data fra en spørgeskemaundersøgelse, som blev sendt til et repræsentativt udsnit på af de årige i kommunen. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008 Profilen bygger på data fra centrale registre for de personer, som pr. 1. januar 2007 havde bopæl i Region Hovedstaden. Der er hentet oplysninger om: demografi, socioøkonomiske forhold samt sygdomsforekomst og medicinforbrug. Der er yderligere suppleret med data fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det?, som blev sendt til et tilfældigt udsnit på ca af de årige i hver kommune. Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Profilen er hovedsageligt baseret på data fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? Spørgeskemaet blev sendt til et tilfældigt udsnit på ca borgere, som var 16 år eller derover. Der er yderligere suppleret med data fra CPR-registeret i forhold til etnisk baggrund, køn og alder. Derudover er kommunesocialgrupperne dannet på baggrund af oplysninger fra Uddannelsesstatistikregisteret og Indkomststatistikregisteret. Til at beskrive ændringer over tid er der anvendt spørgeskemadata fra Sundhedsprofil for region og kommuner Sundhedsprofilen for region og kommuner 2010 Sundhedsprofilen 2010 er den anden sundhedsprofil for alle kommuner i Region Hovedstaden. Profilen er en fortsættelse af den kortlægning af borgernes sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd, som blev præsenteret i den første sundhedsprofil. Endvidere er det i denne sundhedsprofil muligt at set på udviklingen over tid. J. nr. 3

4 Sundhedsprofilen 2010 er del af et nationalt koncept Hvordan har du det? 2010, hvor indhold, dataindsamling og databearbejdning er standardiseret. Dette gør det muligt at sammenligne oplysningerne i denne sundhedsprofil med oplysninger i de øvrige regioners sundhedsprofiler. Sundhedsprofilen er udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden. Den næste sundhedsprofil planlægges udført i Opbygning Sundhedsprofilen består af to dele. Del 1 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 omfatter socio-demografiske forhold, sundhedsadfærd, generelt helbred og trivsel, biologiske mål, kroniske sygdomme og sexsygdomme. Del 2 Sundhedsprofil Forebyggelse har fokus på forebyggelsespotentialet og forebyggelsesstrategier. 2.2 Analysefokus Et gennemgående fokus i sundhedsprofilen er social ulighed i sundhed på individniveau såvel som på kommuneniveau. Kommunerne er derfor inddelt i fire kommunesocialgrupper på baggrund af andelen af borgere, der er uden for arbejdsmarkedet, andelen af borgere med kort uddannelse samt det gennemsnitlige bruttoindkomstniveau i kommunerne. Gladsaxe Kommune indgår i kommunesocialgruppe 2. På baggrund af et ønske fra kommunernes side er der ligeledes et særligt fokus på forebyggelsespotentiale i såvel kommuner som region. Et andet gennemgående træk er beskrivelse af udviklingen siden 2007 i regionen generelt og i de enkelte kommuner på de områder, hvor det er muligt ved at sammenholde med Sundhedsprofil for region og kommuner Sundhedsprofilens anvendelighed Formålet med sundhedsprofilen er at danne baggrund for planlægning og prioritering i kommunerne og regionen. Profilen kan danne grundlag for kommuners og regionens politik inden for sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Gentagne profiler er endvidere et stærkt redskab til at monitorere udviklingen af sundhedsindikatorer såsom sundhedsadfærd, generelt helbred og byrden af kroniske sygdomme. Sundhedsprofilen kan dermed også anvendes i forbindelse med evaluering af kommunale forebyggelsesindsatser. Endelig kan profilen bringes i anvendelse som grundlag for sundhedsaftalerne mellem kommunerne, praksissektoren og regionen. 4. Metode De forskellige temaer i sundhedsprofilen er belyst ved hjælp af data indsamlet i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? Der er udsendt to forskellige versioner af spørgeskemaet: Et til borgere på år og et til borgere på 35 år og derover. Hovedparten af spørgsmålene er ens i de to skemaer, men enkelte emner indgår kun i ét af skemaerne. Som eksempel kan nævnes at spørgsmål vedrørende euforiserende stoffer og sexsygdomme kun indgår i skemaet møntet på aldersgruppen år. Spørgeskemaerne blev udsendt primo februar 2010 til en tilfældig stikprøve af alle borgere på 16 år og derover i Region Hovedstaden. I alt blev der udsendt spørgeskemaer, og blandt disse valgte 52,3 % at returnere et udfyldt skema. I Gladsaxe Kommune fik borgere tilsendt spørgeskemaet, og svarprocenten var på 55 %. J. nr. 4

5 Stikprøverne er repræsentative for befolkningen i regionen og kommunerne. Det er derfor muligt på baggrund af data fra spørgeskemaerne at generalisere til den samlede befolkning i regionen og i de enkelte kommuner. 4.1 Sammenligningsmuligheder Forekomsten af kroniske sygdomme er i denne sundhedsprofil beregnet ud fra spørgeskemaer, hvorimod der i Sundhedsprofil for region og kommuner 2008 blev anvendt registeroplysninger til at beregne forekomsten. Denne ændring skyldes den nationale standardisering. At der er anvendt forskellige metoder til indsamling af data vedrørende kroniske sygdomme i de to sundhedsprofiler bevirker, at der ikke kan beskrives ændringer siden 2007, for kroniske sygdomme. Der kan kun opgøres ændringer for borgere i alderen år, da Sundhedsprofil for region og kommuner 2008 kun omfattede borgere i denne aldersgruppe. Der vil endvidere være områder, hvor det ikke er muligt at se på ændringer siden 2007, da der er ændret på spørgsmålsformuleringerne. De områder, hvor det er muligt at se på ændringen siden 2007, er ændringen opgjort i procentpoint. At stige 1 procentpoint vil for eksempel betyde en ændring fra 4 % til 5 %. 5. Social ulighed Sociale forskelle i sundhed, sygdom og sundhedsvaner er et velkendt fænomen. Sundhedsprofilen viser en generel tendens; der er en negativ social gradient mellem borgere med kort uddannelse og borgere med lang videregående uddannelse i forhold til sundhedsadfærd og sygdom. Derved ses også en negativ social gradient mellem kommunesocialgrupperne. Dog ses der en modsat tendens for alkoholafhængighed. Tegn på alkoholafhængighed stiger med uddannelseslængden, hvorfor næsten alle kommuner, der tilhører kommunesocialgruppe 1 og 2, ligger over regionsgennemsnittet. Samtidig viser sundhedsprofilen, at også for en stor del af de kroniske sygdomme er der social slagside i udbredelsen. Som eksempel kan nævnes, at diabetes er mere end dobbelt så hyppigt blandt de borgere, der har en kort uddannelse sammenlignet med de borgere, der har en lang videregående uddannelse. Det samme billede ses også for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) og hjertesygdomme. 6. Demografi og sociale forhold i Gladsaxe Kommune Sundhed og sygelighed er ikke fordelt tilfældigt. En lang række demografiske og sociale forhold har betydning for borgernes sundhedstilstand og sundhedsadfærd. En del af forklaringen på de forskelle, der ses mellem kommunerne, kan således forklares med disse forskelle i demografi og sociale forhold. 6.1 Indbyggertal Gladsaxe Kommune har knap indbyggere, hvoraf ca er 16 år eller derover og udgør befolkningsgrundlaget for kommunens sundhedsprofil. 6.2 Alder 35 % af borgerne i Gladsaxe Kommune er 55 år eller derover, mens 20 % er 65 år eller derover, hvilket stort set svarer til regionsgennemsnittet. I absolutte tal er det henholdsvis og J. nr. 5

6 6.3 Etnisk baggrund Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 I Gladsaxe Kommune er 7 % af borgerne af ikke-vestlig oprindelse, svarende til ca borgere. Regionsgennemsnittet er på 9 %. 6.4 Uddannelse 7,8 % af Gladsaxe Kommunes borgere, svarende til 3.700, har kun en grundskoleuddannelse, mens 18 % af borgerne, svarende til 8.500, har en lang videregående uddannelse. Samme procenter er gældende for regionsgennemsnittet. 6.5 Erhvervstilknytning I Gladsaxe Kommune har 17 % af borgerne under 65 år ingen uddannelsestilknytning eller erhvervstilknytning, hvilket svarer til borgere. Regionsgennemsnittet er på 19 %. 6.6 Bruttoindkomst Den gennemsnitlige årlige bruttoindkomst for borgere i Gladsaxe Kommune er kr., hvilket er identisk med regionsgennemsnittet. 7. Sundhedsadfærd i Gladsaxe Kommune Sundhedsadfærd er de handlinger, et menneske udfører for sig selv eller andre, som på kort eller længere sigt påvirker sundheden. Sundhedsadfærd kan således både være adfærd, som har en positiv effekt på sundheden og adfærd, som har en negativ effekt på sundheden. 7.1 Kost I Gladsaxe Kommune har 11 % af borgerne meget usunde kostvaner. Det vil sige, at borgere i kommunen har et meget lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt et højt indtag af fedt og især mættet fedt. Regionsgennemsnittet 2010: 10 % 7.2 Rygning Dagligrygere I Gladsaxe Kommune ryger 19 % af borgerne dagligt, svarende til borgere. Rygeforekomsten er faldende, hvilket angiveligt primært skyldes, at andelen af aldrig-rygere bliver større, og at rygerne dør tidligere end ikke-rygerne. Ændring i Gladsaxe Kommune siden 2007 for årige: -5 Regionsgennemsnittet 2010: 20 % Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere Forekomsten af ikke-rygere, som er udsat for daglig passiv rygning, er 9 %. Det vil sige, at borgere udsættes for passiv rygning, hvilket er et markant fald siden Der er således noget, der tyder på, at rygeloven har haft den ønskede effekt på ikke-rygeres udsættelse for passiv rygning. Ændring i Gladsaxe Kommune siden 2007 for årige: -12,3 Regionsgennemsnittet 2010: 10 % J. nr. 6

7 7.3 Alkohol Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 Risikabel alkoholadfærd I alt 26 % af borgerne i Gladsaxe Kommune har en risikabel alkoholadfærd. Det vil sige, at borgere enten drikker over genstandsgrænserne 1, er rusdrikkere 2 eller viser tegn på alkoholafhængighed. Regionsgennemsnittet 2010: 29 % Risikabel alkoholadfærd i hjem med børn Andelen af borgere i kommunen, som har en risikabel alkoholadfærd, og som bor sammen med børn, er 19 %. Det svarer til borgere. Det vil sige, at forholdsvis mange børn i Gladsaxe Kommune lever sammen med enten ældre søskende eller forældre med en uhensigtsmæssig alkoholadfærd. Opgørelsen er begrænset til borgere under 65 år, da de fleste børn bor hos voksne under 65 år. Regionsgennemsnittet 2010: 19 % 7.4 Motion Motion i fritiden Omkring 31 % af borgerne i Gladsaxe kommune bruger under en halv time dagligt i fritiden på moderat til kraftig fysisk aktivitet. Det vil sige, at borgere ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling vedrørende fysisk aktivitet. Der er dog sket et fald i andelen af inaktive borgere. Ændring i Gladsaxe Kommune siden 2007 for årige: -4 Regionsgennemsnittet 2010: 31 % Stillesiddende aktiviteter i fritiden I Gladsaxe Kommune har 27 % af borgerne mere end fire timers stillesiddende aktiviteter i fritiden om dagen, hvilket er en stigning. Det svarer til, at borgere bruger mere end fire timer på at sidde ned og slappe af, se TV, spille computer, læse eller lignende om dagen. Ændring i Gladsaxe Kommune siden 2007 for årige: + 2,8 Regionsgennemsnittet 2010: 27 % 8. Generelt helbred i Gladsaxe Kommune Et væsentligt aspekt af borgernes generelle sundhedstilstand er, hvordan den enkelte borger selv oplever og vurderer eget helbred. 8.1 Selvvurderet helbred I Gladsaxe Kommune har 15 % af borgerne et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, hvilket svarer til borgere. Borgernes vurdering af eget helbred, selvvurderet helbred, er en selvstændig risikofaktor for sygelighed og dødelighed. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, des større er risikoen for død og udvikling af sygdom. Det er derfor positivt, at der er sket et fald i andelen af borgere med dårligt selvvurderet helbred. Ændring i Gladsaxe Kommune siden 2007 for årige: -1,6 Regionsgennemsnittet 2010: 15 % 1 Der er i dette tilfælde tale om genstandsgrænsen på 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen. 2 En person der drikker mere end 5 genstande ved en enkelt lejlighed, mindst en gang om ugen. J. nr. 7

8 8.2 Fysisk og mentalt helbred 10 % af borgerne I Gladsaxe Kommune, svarende til borgere, har et fysisk dårligt helbred, mens 8 % af borgerne har et dårligt mentalt helbred, det vil sige borgere. Andelen af borgere med dårligt fysisk eller mentalt helbred er faldet siden 2007, men det er stadig ca af de voksne borgere, som ikke har et godt eller moderat godt fysisk eller mentalt helbred, hvilket må siges at være forholdsvis mange. Ændring i Gladsaxe Kommune siden 2007 for årige: -2,5 (fysisk), - 1,5 (mentalt) Regionsgennemsnittet 2010: 10 % (begge) 8.3 Sygefravær I Gladsaxe Kommune er andelen af borgere, som har haft sygdomsfravær inden for de sidste 14 dage, 22 %, hvilket svarer til borgere. Regionsgennemsnittet 2010: 19 % 9. Biologiske mål i Gladsaxe Kommune De første tegn på, at kroppen er i meget høj risiko for at udvikle kronisk sygdom, kan måles ved ændringer i biologiske mål som vægt og blodtryk. 9.1 Overvægt 32 % af borgerne i Gladsaxe Kommune er moderat overvægtige, mens 12 % er svært overvægtige. Det svarer til, at borgere i kommunen har et BMI på 25 eller derover. Ændring i Gladsaxe Kommune siden 2007 for årige: +1,3 (moderat), 0 (svær) Regionsgennemsnittet 2010: 30 % (moderat overvægt), 11 % (svær overvægt) 9.2 Forhøjet blodtryk Andelen af borgere I Gladsaxe Kommune med forhøjet blodtryk er 17 %, svarende til borgerne. Ændring i Gladsaxe Kommune siden 2007 for årige: 0 Regionsgennemsnittet 2010: 16 % J. nr. 8

9 10. Kroniske sygdomme i Gladsaxe Kommune Kroniske sygdomme forekommer hyppigt i regionen. 57 % af befolkningen lever med mindst én kronisk sygdom, og 12 % lever med mindst tre kroniske sygdomme. I Gladsaxe Kommune er det 13 % af borgerne, der har mindst tre kroniske sygdomme, hvilket svarer til borgere. Det er i profilen ikke angivet, hvor mange borgere der i hver enkel kommune lever med mindst én sygdom. I stedet er der opgørelser for 15 kroniske sygdomme. Tabel 2: Forekomsten af kroniske sygdomme i Gladsaxe Kommune Sygdom Procent Antal borgere Regionsgennemsnit Blodprop i hjertet 1, ,18 Hjertekramper 1, ,9 Hjerneblødning/blodprop i hjernen 0, ,29 Diabetes 4, ,5 Kræft 2, ,3 KOL 4, ,3 Astma 7, ,5 Leddegigt 6, ,9 Slidgigt Rygsygdomme Knogleskørhed 3, ,1 Forbigående psykisk sygdom Vedvarende psykisk sygdom 4, ,6 Allergi Hovedpine Unges sundhedsadfærd i Gladsaxe Kommune 11.1 Euforiserende stoffer I Gladsaxe Kommune har 47 % af de unge borgere (16-34 år), svarende til 6.600, prøvet at ryge hash, mens 15 %, svarende til 2.100, har eksperimenteret med andre euforiserende stoffer. Regionsgennemsnittet 2010: 55 % (hash), 18 % (andre euforiserende stoffer) 11.2 Sexsygdomme 22 % af Gladsaxe Kommunes unge borgere (16-34 år), svarende til 2.700, har fået konstateret en sexsygdom. Regionsgennemsnittet 2010: 28 % 12. Gladsaxe borgeres motivation for at ændre sundhedsadfærd Overordnet set viser resultatet af sundhedsprofilen, at Gladsaxe Kommune på langt de fleste områder ligner regionsgennemsnittet. Det betyder, at Gladsaxe Kommune ligesom resten af landet har en række sundheds- og forebyggelsesmæssige udfordringer i forhold til områderne kost, rygning, alkohol og motion. J. nr. 9

10 11.1 Sund livsstil Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 I Gladsaxe Kommune lever 20 % op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om ikke at ryge, drikke alkohol under genstandsgrænsen for højrisikoforbrug 3, spise sund kost og være fysisk aktiv mindst 30 minutter dagligt. Det vil sige, at kun borgere lever op til alle fire anbefalinger. Det betyder, at mere end borgere på 16 år eller derover i kommunen potentielt kan blive sundere ved at ændre adfærd inden for mindst en af de fire typer af sundhedsadfærd (rygning, alkohol, kost og fysisk aktivitet). Til sammenligning kan det nævnes, at regionsgennemsnittet er 16 %, og Gladsaxe Kommune sammen med Allerød Kommune, er den kommune, hvor flest borgere følger alle fire anbefalinger. At Gladsaxe Kommune sammen med én anden kommune i regionen har den højeste procentsats kan eventuelt skyldes, at kommunen både inden og især efter Kommunalreformen har arbejdet målrettet med at formidle viden og tilbyde aktiviteter indenfor forebyggelse og sundhedsfremme generelt til kommunens borgere og med et særligt fokus på socialt udsatte grupper i lokalområderne Motivation Det positive er, at der i Gladsaxe Kommune er en stor andel af borgere, som er motiverede for at ændre sundhedsadfærd. Sundhedsprofilen viser blandt andet, at tre ud af fire dagligrygere ønsker at stoppe med at ryge, og at halvdelen af de dagligrygere, der ønsker at stoppe, gerne vil have hjælp til rygestop. Det svarer til henholdsvis og borgere. Samtidig ønsker to ud af tre borgere med meget usunde kostvaner at spise sundere. Det vil sige, at borgere er motiverede for at ændre på deres kostvaner. Derudover ønsker i alt 69 % af de fysisk inaktive borgere at være mere aktive. Dette svarer til borgere. Omvendt er det kun 31 % af borgere med risikabel alkoholadfærd, som ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug, hvilket svarer til borgere. Den forholdsvis lave procentdel kan skyldes, at en stor del af de borgere, som har en risikabel alkoholadfærd, ikke ser deres alkoholforbrug som problematisk. Sundhedsprofilen viser, at kun én ud af tre borgere med risikabel alkoholadfærd i regionen vurderer, at deres alkoholvaner er ufornuftige. Der er ikke lignende tal for kommunerne, men det er nærliggende at tro, at samme billede er gældende. 13. Det videre arbejde i Gladsaxe Kommune Sundhedsprofilen skal indgå som væsentlig baggrundsviden ved revidering af Sundhedspolitikken samt ved revidering af Sundhedspolitikkens handleplan Arbejde med at fremme borgernes sundhed bør endvidere tænkes ind i alle forvaltninger i Gladsaxe Kommune. En høj grad af tværsektorielt samarbejde mellem forvaltningerne er afgørende for vellykket etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Det tværgående arbejde med sundhed kan endvidere bruges som middel til at løfte andre forvaltningsområders opgaver. Der er for eksempel erfaring for, at børn og unge, der bevæger sig, spiser sundt og trives socialt, får styrket deres personlige og sociale handlekompetencer. Et tværsektorielt samarbejde på sundhedsområdet vil derfor både øge borgernes sundhedstilstand samt være med til at løse andre kommunale opgaver. 3 Defineres som overskridelse af Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen. Hvis denne grænse overskrides, er man i høj risiko for at blive syg ved at drikke alkohol. Overskrider man genstandsgrænsen på 7 for kvinder og 14 for mænd, er man i lav risiko for at blive syg ved at drikke alkohol. J. nr. 10