Varde Kommunes Rusmiddelstrategi



Relaterede dokumenter
Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Psykiatri- og misbrugspolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Alkoholpolitik Sorø kommune 2009

Psykiatri- og misbrugspolitik

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

VISION MISSION VÆRDIER

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Psykiatri- og misbrugspolitik

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk juli 2011

Indledning Læsevejledning

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Tillæg til Børne- og Ungepolitik Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST

Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune

Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer

Børne- og Ungepolitik

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14.

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

2. status - Sundhedsplan

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -

Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS

Alkoholbehandlingens. tilbud. - til alle der er berørt af alkoholproblemer

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Alkoholpolitikker og handleplaner

Evaluering af. Haderslev Kommunes Alkohol- og Misbrugspolitik Samt fremadrettede anbefalinger

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

Ny Nordisk Skole-institution.

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Indledning Læsevejledning

Misbrugspolitik. Misbrugspolitik i Thisted Kommune

Rusmiddelpolitik. mod til at se mod til at handle på det, vi ser mod til at bryde hemmeligheden mod til at være konfronterende

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Tjekliste for forebyggelsespakke om Alkohol

2018 UDDANNELSES POLITIK

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Vi betragter et misbrug som en reaktion på en livssituation der kræver hjælp. Derfor må misbruget ikke ses isoleret fra resten af den unges sfære.

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Servicekvalitet 9.2.7

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Vi løfter i fællesskab

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

SST-krav vs. målgruppeopdeling

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

SSP HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Samtalen om alkohol i jobcentret. v/ Karen Jacobsen og Dorde Bendtsen

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster,

Ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Børne- og Ungepolitik. I Aalborg Kommune vil vi have, at alle børn og unge lærer og trives.

Alkoholpolitik Kalundborg kommune 2009

Alkoholpolitisk Handleplan Statusredegørelse 2012

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

Mental sundhed. Handicap- og psykiatriafdelingen

Tal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik erfardrikker.dk

Vidensråd for forebyggelse d. 26. august Trygt Natteliv. Rusmiddelpolitik

Handle- og Forebyggelsesplan for Ishøj og Vallensbæk kommuners Rusmiddelpolitik

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Transkript:

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale rusmidler kan have store personlige og samfundsmæssige konsekvenser, og Varde Kommune ser det derfor som en vigtig opgave at sikre, at misbrug af rusmidler forebygges og behandles på bedst mulig vis. Rusmiddelstrategien vil derfor udstikke de overordnede rammer for, hvordan vi sikrer den bedst mulige forebyggelse, behandling og opfølgning i forhold til både alkohol og illegale rusmidler. Misbrug af rusmidler er meget ofte et symptom på mistrivsel. Derfor er en afgørende faktor, at der arbejdes for at sikre generel trivsel for alle Varde Kommunes borgere som en del af forebyggelsesarbejdet af misbrug af rusmidler. Det skal være trygt og godt at vokse op og bo i Varde Kommune. Ud fra Sundhedsstyrelsens tal for hele Danmark er det muligt at skønne, hvor stort et omfang rusmidler og de medfølgende problemer har i Varde Kommune. Det anslås, at der i Varde Kommune er ca. 1100 børn, der i dag lever i familier med alkoholproblemer 1, og at i alt ca. 5700 borgere er vokset op i familier med alkoholproblemer i Varde Kommune. Det kan have alvorlige konsekvenser at vokse op i en familie med alkoholproblemer. Fx er det sandsynligt, at 36 % af de børn, som vokser op i familier med alkoholproblemer, udvikler psykiske problemer som voksne, mens det kun er 6 % af andre børn, der udvikler psykiske problemer. Selvmordsadfærd og egne problemer med alkohol og andre stoffer er også langt mere udbredt hos voksne, der som børn voksede op i familier med alkoholproblemer, end hos andre. For voksne anslås det, at der i Varde Kommune er ca. 1265 alkoholafhængige, og at ca. 5300 er storforbrugere af alkohol. 2 I 2011 fik Varde Kommunes åbne rådgivning om misbrug ca. 180 henvendelser fra unge og voksne, som havde problemer med rusmidler. Desuden var ca. 123 borgere fra Varde Kommune i behandling ved Misbrugscentret i Esbjerg i 2011. 1 Med alkoholproblemer menes de negative sociale konsekvenser alkohol kan have ikke bare for den der drikker, men også for omgivelserne, herunder familien. 2 Med storforbrugere af alkohol menes der, at man har et forbrug, der allerede har manifesteret sig i en fysisk eller psykisk skade. 2

Varde Kommunes visioner med Rusmiddelstrategien er at Ingen mistrives i Varde Kommune Ingen misbruger rusmidler i Varde Kommune Mistrivsel og misbrug hænger som nævnt sammen, og det er derfor vigtigt for Varde Kommune at fokusere på begge dele i Rusmiddelstrategien. Men trivsel handler naturligvis om langt mere end rusmidler og misbrug. For at sikre at alle Varde Kommunes borgere trives, er det derfor nødvendigt at skabe de rigtige rammer i forhold til alle dele af livet. Rusmiddelstrategien er en del af Sundhedspolitikken og fokuserer på forebyggelse og behandling af problemer med rusmidler. Varde Kommunes mange politikker, fx Sundhedspolitikken, Børn og Ungepolitikken mv., opstiller rammerne for trivsel i forhold til forskellige dele af livet. Arbejdet med rusmiddelstrategien forankres i det koordinerende misbrugsteam. For at fastholde fokus på indsatsen for at reducere brugen af rusmidler arbejdes for en løbende dialog mellem udvalget for Social & Sundhed og det koordinerende misbrugsteam - herunder årlig evaluering af rusmiddelstrategien. Varde Kommune skal ideelt set være en kommune helt uden mistrivsel og misbrug. Borgerne skal leve et trygt og godt liv i Varde Kommune, hvor sunde valg er lette valg. 3

Forebyggelse For at skabe en kommune uden mistrivsel og udvikling af misbrug af rusmidler er det afgørende at sætte ind med forebyggelse, hjælp og støtte så tidligt som muligt. Børn og unges trivsel bør derfor være et klart fokusområde i forebyggelsen af mistrivsel og udvikling af misbrug af rusmidler. Vi skal være hurtige til at spotte de familier, der har brug for hjælp og støtte både i forhold til misbrugsproblemer, men også i forhold til generel trivsel. Vi skal nedbryde de tabuer og den berøringsangst, som forældre og fagfolk måtte have i forhold til at tale med andre om deres problemer, så det ikke er svært at henvende sig til fx en ung, som man kan se mistrives. Det skal være let at træffe sunde valg i Varde Kommune og tilgængeligheden af både illegale rusmidler og alkohol skal begrænses. De unge skal opleve ansvarlige voksne, som sætter grænser og som hjælper de unge med at etablere miljøer uden rusmidler. Voksne som er ved at udvikle et stort forbrug af alkohol skal have hjælp, inden det går galt. Virksomhederne i Varde Kommune, private som offentlige, spiller en vigtig rolle, da det er afgørende, at man fastholdes på arbejdsmarkedet og får hjælp uden at miste sit arbejde. Desuden skal vi i alle sammenhænge være bedre til at spotte voksne, som har problemer med alkohol og illegale rusmidler. Fx skal vi sikre, at man inden for ældreplejen er opmærksom på borgernes forhold til rusmidler. 4

For at sikre en god forebyggelsesindsats vil vi fokusere på nedenstående områder, som de vigtigste. Det er vigtigt at sikre børn og unges generelle trivsel og at forebygge generelt fra en meget tidlig alder. Sikre, at der indenfor den eksisterende mødekultur afholdes temamøder for forældre ca. en gang om året omhandlende pædagogiske emner. Med mellemrum skal der være fokus på alkohol- og rusmiddelkultur. Temamøderne skal i det hele taget give forældrene bedre redskaber til det at være forældre. Udarbejde en hjælpepakke til sundhedsplejerske, dagpleje, institutioner og skoler til brug, når der skal afholdes temamøder. Hjælpepakken skal bl.a. indeholde ideer til temaer og navne på oplægsholdere. Sikre, at pædagoger og lærere får større kompetencer og viden om, hvordan børn og unge med begyndende mistrivsel spottes og kontaktes, samt hvordan disse unge hjælpes ind i fællesskaberne igen. Sikre, at de tværfaglige rådgivningsgrupper, tilknyttet skoler og dagtilbud, har kompetencer og viden indenfor misbrug og mistrivsel. Sikre, at pædagoger, lærere og rådgivere gør brug af det faglige netværk omkring dem, således at alle samarbejder for at sikre barnet eller den unges trivsel. Arbejde for, at der ydes en ekstra indsats for de børn og unge, der vokser op i familier med misbrugsproblematikker. Denne gruppe børn har langt større sandsynlighed for at ende i mistrivsel end andre børn, og der er samtidig langt større sandsynlighed for, at de selv ender i misbrug som voksne. Det er derfor vigtigt, at der er særligt fokus på at hjælpe denne gruppe børn og unge. Småbørnsnetværk og Forældrenetværk etableres på skoler og i daginstitutioner med initiativ fra institutionerne og SSP 5

Det er vigtigt at udskyde de unges debutalder og reducere deres forbrug af rusmidler. Understøtte alternative alkoholfrie/rusmiddelfrie (fest)miljøer i samarbejde med de unge. Arbejde for, at grundskolerne og ungdomsuddannelserne formulerer en rusmiddelpolitik, som sikrer, at der her kommer fokus på alkoholfrie/rusmiddelfrie aktiviteter samt på ansvarlighed omkring udskænkning af alkohol og afholdelse af fester. Opfordre Ungerådet til at gå foran som rollemodeller og understøtte Ungerådet i at skabe opmærksomhed om problemerne, som kan opstå ved brug af alkohol og illegale rusmidler. Sikre, at unge oplyses om rusmidlers (skadelige) virkning, samt at denne information er differentieret og nuanceret, så de unge får et reelt indblik i konsekvenserne ved at indtage de forskellige rusmidler. Åbningstider for diskoteker og værtshuse harmoniseres med de omkringliggende kommuner. Sikre at der i kommende bevillinger ikke gives tilladelse til, at unge under 16 år får adgang til diskoteker og værtshuse. Arbejde for, at politi, beværtninger og andre relevante aktører samarbejder om at mindske tilgængeligheden af illegale stoffer. Arbejde for, at foreninger forholder sig til Varde Kommunes rusmiddelpolitik og støtter op om Varde Kommunes vision ved at begrænse tilgængelighed og brug af rusmidler. Det er vigtigt, at både unge og deres forældre samt voksne borgere ved, hvor de kan henvende sig for at få hjælp, samt at det er trygt at henvende sig. Både hvis man selv har behov for hjælp til egne problemer, eller er bekymret for en anden. Arbejde for, at SSP 3 -konsulenten, BUF 4 og misbrugskonsulenten er synlige og tilgængelige for alle. Arbejde for, at der er synlig og tilgængelig rådgivning på ungdomsuddannelserne for de unge og deres forældre. Sikre, at borgere, der har et forbrug af alkohol, der er større end sundhedsstyrelsens anbefalinger, kan få hjælp til at reducere deres forbrug, inden det vokser sig større. 3 SSP står for Skole, Socialforvaltning og politi 4 BUF er Varde Kommunes Børn, Unge og Familie forvaltning. 6

Det er vigtigt at sikre en god overdragelse fra ung til voksen imellem forvaltninger og andre hjælpeinstanser. Sikre, at SSP, BUF og andre, som tager sig af de unge, altid sørger for at overlevere den unges sag til Voksenservice og andre, som skal hjælpe den unge videre, når han/hun fylder 18 år. Man må ikke slippe den unge, før man har sikret sig, at der er andre, som tager over. Det er vigtigt, at voksne med rusmiddelproblemer får hjælp, inden det går galt. Arbejde for, at alle virksomheder, private som offentlige, i Varde Kommune har fokus på at spotte medarbejdere, der har problemer med rusmidler, og derefter hjælpe medarbejderen med at komme i behandling eller på anden måde komme ud af problemerne. Arbejde for, at plejepersonalet i Varde Kommune bliver mere opmærksomme på borgernes forhold til rusmidler. Sikre, at alle borgere i Varde Kommune er oplyste om konsekvenserne ved brug af rusmidler. Arbejde for, at alle borgere i Varde Kommune har let adgang til rådgivning om rusmiddelproblemer. Det er vigtigt at sikre et godt tværfagligt samarbejde. Arbejde for, at samarbejdet mellem PSP 5, SSP, AKT 6 og UU 7 fortsætter. Arbejde for, at netværket blandt fagpersoner i forebyggelses- og behandlingsregi styrkes. Arbejde for, at fagpersoner videreuddannes i forhold til rusmiddelproblemer. 5 PSP står for Politi, Socialforvaltning og Psykiatri 6 AKT står for Adfærd, kontakt og trivsel og er en lærer funktion i Folkeskolen. 7 UU er Varde Kommunes Unge Uddannelsesvejledning 7

8

Behandling og opfølgning Hvis man først har fået et stort forbrug af alkohol, eller et direkte misbrug af rusmidler, er det afgørende, at det er muligt at få behandling, så snart man er motiveret, og at der er en bred vifte af behandlingstilbud, så det er muligt at finde et tilbud, der passer til den enkelte. Det skal som nævnt være let at træffe sunde valg i Varde Kommune, og det skal derfor være let at træffe et valg om at søge behandling. Behandlingstilbuddene skal derfor være synlige og let tilgængelige. Alle skal vide, hvor man skal henvende sig, hvis man ønsker hjælp. Efter endt behandling er det lige så afgørende, at man får hjælp og støtte til at fortsætte sit liv uden misbrug. Der skal være noget at sætte i stedet; job, uddannelse, sport og andre aktiviteter. Flere ældre har i dag alkoholproblemer end tidligere, og det er derfor vigtigt, at vi har fokus på denne gruppe borgere og sikrer, at plejepersonalet har tilstrækkelig viden om symptomer og behandlingstilbud. For at sikre en god behandlings- og opfølgningsindsats, vil vi fokusere på nedenstående områder, som de vigtigste. Det er vigtigt, at der er let adgang til differentierede behandlingstilbud. Sikre en synlig og let tilgængelig rådgivning. Sikre, at henvendelser om egne eller andre næres problemer kan ske trygt og anonymt. Sikre oplysningsmaterialer om behandling og rådgivning på skoler og arbejdspladser. Styrke et tæt samarbejde mellem rådgivningen, behandlingssystemet og uddannelsessystemet. Sikre, at borgerne kan få hjælp til rådgivning/behandling i nærmiljøet. Det er vigtigt, at behandling tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Sikre en grundig screening, før behandling iværksættes. Arbejde for, at der er forskellige tilbud om behandling som passer til den enkelte. Behandling kan være mange forskellige ting, fx kurser, uddannelse, inddragelse af familien mv. 9

Det er vigtigt, at indsatsen for den enkelte borger med misbrug er helhedsorienteret. Samarbejde på tværs og afklare snitflader mellem de professionelle aktører. Sørge for tidlige handleplaner, der følger personen. Sikre, at de næste aktører inddrages i god tid, så borgeren oplever, at overgangen bliver let og glidende. Arbejde med helheden omkring borgeren i behandling: familie, uddannelse, arbejde, netværk, fritid osv. Sikre, at der iværksættes behandling for både sociale og psykiske problemer samtidig med misbrugsbehandling. Det er vigtigt at øge bevidstheden om at sætte noget i stedet for misbrug. Arbejde for, at der etableres arbejdspladser med alternative vilkår for mennesker, der ikke kan fungere på det almindelige arbejdsmarked. Skabe netværk i nærmiljøet baseret på tillid og relationer og arbejde for, at der etableres betydningsfulde relationer for ensomme borgere. Arbejde for, at der etableres tilbagefaldstilbud på lokalt plan. Sikre at, der etableres forældregrupper, så forældre kan støtte og hjælpe hinanden, hvis deres unge har misbrugsproblemer. Sikre at, kontakten til borgeren fastholdes i en opfølgningsperiode. Sikre at, borgerne får tilknyttet en mentor efter behandlingsforløbet. 10

11

VK 0412 HEFA Varde Kommune Social og Sundhed Bytoften 2 6800 Varde www.vardekommune.dk