7. Det er fedt at danse



Relaterede dokumenter
3 x 1 times danseprogram til brug i skolen - et begyndermateriale

Vi passer på hinanden

Denne PDF er til privat brug, derfor må du ikke printe kopier til andre eller dele linket på nettet (f.eks. i mails eller på Facebook)

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt

Gøgl i hverdagen sådan!

Go On! 7. til 9. klasse

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Vendeleg. Fire stationer NANO BASKET NANO BASKET. Deltagere Alle.

Forståelse af sig selv og andre

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

52 Af Marianne Korsgaard, holdinstruktør og personlig træner Foto: wichmann+bendtsen Tøj venligst udlånt af Kari Traa

Kreativitet. Velkommen. Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var..

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Behandling og træning, når knæskallen er gået af led

Profilfag Indskoling. Valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017

2 KONG 4,8-17; PROFETER OG KONGER, S En baby dreng. Huskevers: Vær gode mod hinanden. 1 TESS 5,15. Budskabet: Vi kan hjælpe andre.

Motorik og sprog regler

DEN SEJE BÅLMAGER. Formål

Ida har en kanin på fritidshjemmet. Den hedder Nuser. Carlo har et marsvin. Det hedder Sjove. De har ingen dyr derhjemme. Deres mor kan nemlig ikke tå

Sådan træner du efter kikkertoperation i hoften

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Indsættelse af nyt hofteled (Øvelsesprogram)

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

KOM TIL GYMNASTIK, ZUMBA OG BOKSNING I TØRRING

I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde.

Pia Schiermer, Underviser ved UNI-C og Amtscentrene 2 pia@schiermer.dk

I Guds hånd -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Vuggestuen Mælkebøtten

Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave

Hedegårdsskolen 2015

OL alternative konkurrencer

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre

Indsættelse af nyt hofteled

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf

Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

KOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF

Kompendium til GI-kursus i pardans

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Indsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram)

Forløb i swingdans. Vores erfaring er ofte, at mange klapper i marchtakt (1 og 3) fremfor den rytmiske version (2 og 4).

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS

APV og trivsel APV og trivsel

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale

I nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 3-12 uger.

DAVID OG JONATAN BESØG. Bibeltime 3 DUKKETEATER I M499. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

MUIF. Vintersæson 2013/2014. Gymnastik Badminton Håndbold mini. Vel mødt til en aktiv sæson. med

Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet

Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen

SOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling

Årsplan for idræt i 9.kl

SALSASEJ. Et manuskript af. 8.C, Hummelunde Skole

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Forslag til træningsøvelser U11 12

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til

Kære Førskole forældre

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled

SKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF

Træningsmateriale sprint

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver

MGP i Sussis klasse.

Titel: Rideskole i skoven Emne: Ridning i naturen

Knæhængselsbandage -instruktion og vejledning

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

Traditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år

Copyright Caddi.dk - Øvelsesmateriale fra Træningsprogram

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Forsvarstræning med 5 stationer

Transkript:

7. Det er fedt at danse Af Lone Damberg Seminarielektor i idræt ved CVU Sønderjylland, Haderslev Tidligere folkeskolelærer Hvis jeg skulle leve mit liv om, ville jeg gå i byen uden paraply, plukke flere tusindfryd og DANSE mere Nadine Starr 82 år. Indledning Dette kapitel handler om dans ikke fri dans eller kreativ dans, men den standardiserede og koreograferede dans. Jeg vil give eksempler på squaredans, linedans, cha-cha-cha, rockswing og hip-hop dans. Jeg vil sidst i kapitlet henvise til danse dvd er, materialer, litteratur og bud på gode gæstelærere indenfor området - velvidende, at læreren selv skal have erfaring og interesse indenfor dans for at kunne undervise og inspirere. En sæson på en danseskole eller dans i foreningen kan give dig inspiration og motivation. Ofte har nogle af eleverne erfaringer og kompetencer indenfor nogle dansegenre. Dans er i tiden Det er fedt at danse. Det kan du gribe i undervisningen. Med dig som den pædagogiske mester kan de ældre elevers ekspertise bruges. Der ligger selvfølgelig planlægning og forberedelse fra lærerside, hvis det skal lykkes og den elev der er på får en succesoplevelse. Det er altid læreren, der har ansvaret for at det lykkes. Det er blomstringstid for dans. Vild med dans og scenen er din på TV har givet inspiration. På de fleste musikvideoer er der dansere. Danseskolerne bugner, i gymnastikforeninger er der dans på programmet, der danses på gaden, i ballroom, skumbal på feriesteder o.s.v. Det er moderne at gå til bal igen. At det samtidig er motionsgivende og gør dig glad, er sidegevinster. Du kan danse alene, men alligevel sammen i en stor gruppe: ( hip-hop, linedans, irsk dans ) parvis : latindanse som f.eks. cha-cha-cha, tango, swing, vals ) eller med skiftende partnere: folkedanse, squaredanse ) Dans er kulturskabende. Ofte knyttes fortællinger og historier til dansen og dens oprindelse. Gør dig selv den tje- 59

neste at orientere dig i dansehistorien. På nettet findes mange henvisninger og det er sjovt at krydre undervisningen med lidt fortælling. Eleverne kan evt. få det for som hjemmearbejde at søge efter historier. Hele verden danser og har altid danset. I globaliseringsprocessen er dansen en socialiserende medspiller. Eksempelvis kan du danse den samme linedans i Skagen såvel som i Kuala Lumpour eller cha-cha-cha i Chicago eller Hjørring. UNDER TRINMÅL FOR OVERBYGNINGEN står bl.a. kende til tidens dansemæssige udtryksformer udføre forskellige danse skabe og udføre egne danse forstå betydningen af egen indsats i forhold til fælles resultat UNDER IDRÆTSTRADITIONER OG KULTURER står bl.a. kende til idrættens funktion igennem tiderne kende til andre kulturer og idrætstraditioner I forhold til ovenstående er dans netop med til at give indsigt i vor egen dansehistorie og tradition eks. danske folkedanse, men også andre landes dansekultur, eks. squaredans, linedans hip-hop fra USA, vals fra Østrig og England, riverdans fra Irland, tango fra Argentina o.s.v. Herunder et konkret bud på en undervisningsmodel jeg har anvendt i min forberedelse og efterfølgende nogle kommentarer inden jeg sluttelig beskriver nogle danse: Didaktisk skema Forudsætninger Trinmål efter 2. kl efter 5. kl efter 7. kl indhold - danske folkedanse - hip-hop - linedans - squaredans - cha-cha-cha - rockswing - tango - fortællinger VALGHOLD I OVERBYGNINGEN DANS IDRÆTSTRADITIONER OG KULTUR Metodevalg Deduktiv ( primær ) Induktiv ( sekundær ) Evaluering Spørgeskema Hjemmearbejde/lektier Videofremvisning eller opvisning Rammer 20 elever, blandet køn Gymnastiksal Musikanlæg Video Det behøver nødvendigvis ikke at være et valghold, men muligheden er der på mange skoler. Den deduktive metode er i fokus. Det er naturligt, da det er færdige danse med en bestemt koreografi, der indøves. Den lærerstyrede metode bliver ofte kritiseret som værende autoritær og gammeldags. Jeg mener, den er super indenfor dette felt. Der er en vis form for disciplinering som hører genren til: se lyt efterlign følges ad o.s.v. Det kan ind imellem være befriende. Eleverne kan lide det, hvis du gør det godt og er velforberedt. De lærer noget om kropsholdning, samarbejde og ikke mindst danseglæde. Hen i forløbet kan den induktive metode og medbestemmelse naturlig kobles, men først når grammatikken er på plads. Eleverne kan f.eks. digte nogle variationer. De kan øve sig efter skoletid og evt. lære deres kammerater variationen næste gang. Hjemmearbejdet kan være en del af evalueringen. Differentieringsmulighederne kommer egentlig først, når eleverne selv skaber variationerne f.eks. indenfor swing og hip-hop dansene, der naturligt lægger op til at fantasere. 60

Ved pardansen kan eleverne gå sammen efter niveau. Dansene kan optages på video og anvendes som rettefaktor eller blot, fordi det er hyggeligt at se sig selv og hinanden. Her kan vi grine lidt sammen. Forløbet kan afsluttes med et afdansningsbal, hvor eleverne selv vælger deres favoritdanse og variationer. Det er tilladt at klæde sig ud det frigør. ( en anden måde at evaluere på ) Eksempel på et hurtigt spørgeskema. Der må kun sættes kryds i én firkant ved hvert spørgsmål 1. Har forløbet levet op til dine forventninger? 2. Har du lært noget om forskellige danseformer? 3. Er du blevet bedre til at danse? 4. Har du været samarbejdsvillig? 5. Har du været forberedt til lektionerne? 6. Har du fået motion? 7. Har gruppen fungeret? 8. Er du tilfreds med din egen indsats? 9. Har læreren gjort det godt? Evt. bemærkninger: 61

CHEASE BURGER En lidt utraditionel linedans, idet man danser fire i en gruppe. I linedans foregår det for det meste alene. Dog er couplelinedans også ved at vinde frem. Parvis i kreds. To par tæt bag hinanden. De to par danser sammen hele dansen. Parvis håndfatning. 1. par lægger den udvendige hånd op på skulderen. 2. par rækker frem og tager fat med den udvendige hånd. (se billede 1) 1-4 Alle går i danseretningen, højre, venstre, højre, venstre 5-8 1. par gir` slip på hinanden og går rundt om og ind bag ved 2. par mens 2. par går fire små skridt frem. 1-4 5-8 Ovenstående gentages, men med 2. par forrest. (Billede 1) 1-4 2. par ( der er bagerst ) laver bro og går fire små skridt frem, mens 1. par går baglæns ind under broen 5-8 2. par går ind under den arm, som lavede bro og rundt ( ryg mod ryg ), så de igen kigger i danseretningen. ( de giver ikke slip på hinanden ) 1. par går fire små skridt på stedet. 1-4 Ovenstående variation gentages med 1. par bagerst 5-8 Musik: Cotton Eye Joe eller anden linedansmusik, du synes passer til. Kim Larsen: Glemmebogen nr. 6 er super sød at danse netop denne dans til, selv om musikken er en helt anden genre. ACKY BREACKY DANCE - squaredans i to kredse Opstilling parvis i kreds med håndfatning 1-8 4 skridt mod midten og tilbage 1-8 4 skridt mod midten herrerne bliver stående og klapper damerne går tilbage 1-8 herrerne går 8 skridt rundt i kreds til venstre mod danseretningen og damerne modsat 1-8 vend på 8 og gå tilbage forbi egen partner 1-8 dans do-sa-do med den næste i kredsen 1-8 dans rundt på stedet med den nye partner ( slut med promenadefatning ) 1-16 4 skridt i danseretningen, vend 180 grader uden at slippe og fortsæt med 4 skridt baglæns i danseretningen, drej igen 180 grader og gå 4 skridt forlæns i danseretningen og slut på de sidste 4 med at komme ind i kredsen og tage håndfatning igen, klar til at begynde forfra. Musik: Acky Breacky song Begge ovenstående danse er sjove og kræver samarbejde, mens der bliver grinet en del undervejs. De næste to danse tæller jeg ikke op på samme måde som de foregående, men beskriver blot gruntrinnene og nogle variationer. I Brugsen har de CD er med musik, som er specielt målrettet til rockswing (jive) og cha-cha-cha, hvis du har problemer med at finde velegnet musik. 62

CHA-CHA-CHA - latinamerikansk pardans Parvis dansefatning ikke for tæt sammen lange arme brug hofterne Grundtrin: ( og ) gå-gå cha cha cha ( chacha-cha = et chassé) Damen starter med at gå bagud på. v. herren frem på h. fod. Herefter modsat. Første variation: åbne op To gange grundtrin. På det næste grundtrin åbnes op til den ene side på chassé og på næste chassé åbnes op til modsat side. (se billede 2) Herefter et par grundtrin på stedet, og man giver tegn til hinanden om at gentage variationen. Anden variation: damen under armen Efter et par grundtrin løfter herren v. arm og tager grundtrin på stedet, mens damen med grundtrin danser under armen og ud på siden af herren. Begge tager et grundtrin ved siden af hinanden, herefter trækker herren damen tilbage under armen ( gå gå et chassé) damen kan også danse tilbage på plads uden at gå under armen. (se billede 3) (Billede 2) Husk: Det kan være en hjælp i begyndelsen at sige: gå - gå - cha-cha-cha eller gå gå - et chassé for at følge rytmen. Skridtene skal være små, overkroppen rolig og hofterne bevæger sig. Hold øjenkontakt, så man kan sende signaler. Musik: cubansk musik er velegnet, ( Gamle Harry Bellafonda ) men også Kim Larsens Papirklip og to som elsker hinanden er god. (Billede 3) 63

ROCKSWING U.S. rock, minder om jive Rockswing er en sammenblanding af jive, jitterbug, swing og specielt velegnet til, at eleverne selv finder på variationer. Derfor er der gode muligheder for differentiering. Parvis løs håndfatning Grundtrin: to skridt mod hinanden og to skridt fra hinanden 1-2-3-4 ( her betyder det ikke så meget, hvilket ben du starter med, blot I ikke støder sammen ) Første variation: bytte plads Efter to gange grundtrin trækker herren damen over på hans plads ( bytte plads ) mens begge tager 4 skridt. Højre hofte stryger let forbi hinanden på 1-2, og ny plads ( lange arme ) 3-4 (se billede 4) Variationen gentages og man kommer tilbage på sin oprindelige plads. (Billede 4) Anden variation: glideturen Efter et par grundtrin sætter damen sig ned i hug ( behold håndfatning ) Herren svinger h. ben over damen, så han har krydsede arme mellem sine ben og let foroverbøjet krop. (se billede 5 og 6) Damen strækker benene frem med strakt krop, mens herren trækker damen frem og løfter op. Sluttelig drejer damen til venstre og får front mod herren. Husk: Glatte sko er en fordel. Elastik i armene og øjenkontakt. Musik: Collectable, Shaken Stevens er super. Her er både langsomme numre til indøvning og noget med fut og fart, når det sidder. For øvrigt er det meget let at finde musik til rockswing. Lyt dig frem. Lad eleverne medbringe musik de synes er velegnet, og som de tænder på. (Billede 5) Til cha-cha-cha og rockswing er jeg specielt blevet inspireret af D.G.I s DVD moderne pardans af Jutta Bay m.fl. (Billede 6) 64

Hip hop Intro Hip hop er en hel kultur for sig selv og afspejler sig ikke kun i hip hop dansen. Stort hip hop tøj, hængerøvs bukser, hætte trøjer, hip hop musik og rap, graffiti, basket ball og selve sproget er alt sammen noget som hører hip hop kulturen til. Selve Hip hop dansen kommer mere og mere frem på danseskolerne, især hos børn og unge er det populært, da det er cool og sejt at være hip hopper og have den rigtige attitude - være afslappet, large og loose i sin væremåde. Og hip hop er også for voksne Der er mange forskellige danse genrer som hører til hip hop danse kulturen. Break dance, electric boogie, popping, locking, house, boogaloo, slow motion, wawing, new school, old school, hype og meget mere Break dance: En fysisk hård dansestil, som mest foregår på gulvet i det lave plan. Hip hop og ragga: peaze Out sommer tour 2006 Musikken Man danser til musik med et langsomt beat, ca. mellem 90-110 bpm. (beats pr. minut). Man kan også prøve sig frem. Ved at lave nogle trin til musikken, kan takterne 1 og 2 og 3 osv. bruges. Der er rigtig meget hip hop musik som kan bruges - mange hits i radioen er inde for hip hop genren. Gå ned på biblioteket og lån cd`er inden for hip hop genren eller gå ned i Fona og spørg efter hip hopmusik. En lille hip hop koreografi Takter Øvelser 1-8 4 trin frem og 4 trin tilbage (skal råbes yo på 4 når man er fremme) 1-8 4 trin rundt om dig selv (klap på 4), 5 og 6 løbe på stedet, 7 ned i hug, 8 stå op og klap 1-8 1 trin til højre, kryds venstre ben bag højre, (og 3 og 4 vrik med hoften) gentag til venstre 1-8 1,3,5,7 (på disse takter bestemmer deltagerne selv deres fryse positioner, altså freestyle) 1-8 alle danser til midten i en helt tæt klump med freestyle dans 1-8 alle står med spredte ben nede i knæ, gynger i takt fra side til side (arme ud til siden ) 1-8 alle tager armene op i luften på 1,2 ned 3,4 op 5,6 ned 7,8 (laver slut position) 1-8 står 8 takter i slutposition og rokker til musikken og ser cool ud (attitude) Freestyle og battle Hvis dine elever er friske, tør de måske freestyle, lad dem danse rundt i 8-16 takter, hvor de selv bestemmer deres hip hop trin. Du kan også lave to grupper, der står overfor hinanden og laver en såkaldt battle. Dvs. de kæmper mod hinanden. Det er sjovt og giver grin Her kan de også lave en sej attitude i udtrykket hvis de vil. Eks. på freestyle og battle koreografi Deltagerne står overfor hinanden i to grupper i en hip hop attitude start position (kast hånd tegn, stå med armene over kors, eller på hofterne ansigts udtrykket er cool/sejt) 65

1-8 takter to grupper står stille overfor hinanden (i hip hop attitude position) 1-8 takter de to grupper står stadig overfor hinanden (men alle skifter position på taktslaget 1) 1-8 takter den ene gruppe går lidt over mod den anden (dette på en provokerende måde) 1-8 takter den anden grupper går over mod den første (dette på en provokerende måde) 1-8 takter 1-4 begge grupper står med hænderne i siden og kigger på hinanden 5-8 begge grupper tager armene op (udtrykket skal være skal vi kæmpe, hvem er bedst) 1-8 takter begge grupper har armene over kors og kigger på hinanden (skal vi se hvem er bedst) 1-8 takter alle danser rundt mellem hinanden freestyle. 1-8 takter alle danse rundt mellem hinanden og står klar til at danse fælles hip hop koreografi Efter at deltagerne har lavet en lille fælles koreografi, kan du få eleverne til at bevæge sig ud i en stor cirkel, hvor de skal skiftes til at gå ind i midten og lave en solo. Det er vigtigt, at du siger til eleverne, at det er lige meget hvad de laver, og at det ikke behøver at være hip hop. Det er kun for sjov det hele Hip hop: danse gruppen PeaZe Out, sommer tour i Jylland 2006 Din egen serie Hvis du vil prøve at lave din egen hip hop serie, er det meget enkelt. Start med at lave nogle trin til den langsomme hip hop musik og sæt bagefter nogle sjove arme på ( husk at lege med og takterne i musikken) Løber du tør for ideer, så prøv at lytte til, hvad de synger i musikken, måske kan det inspirere dig til nogle bevægelser. Tænk kreativt, lav noget sjovt og kast nogle håndtegn, få dine elever til at råbe yo yo. Sig evt. at de skal tage kasket, et tørklæde til hovedet, stort tøj, hættetrøje eller solbriller med det skaber hip hop stemning. Har du spørgsmål omkring hip hop eller ønsker en professionel instruktør eller dansegruppe er du velkommen til at kontakte Trine Damberg Nissen på 51943721 eller info@releaselife.dk, eller hjemmesiden www.releaselife.dk. LIVET ER SOM MYGGESTIK. FØRST KLØR DE, SÅ GÅR DE VÆK. ( Johannes Møllehave ) Inspiration, litteratur, video, dvd, gæstelærer, kursus. Litteratur: Breakdans og hip hop, funk. Mark Ray Markrav@mail.dk DVD: Dans løs ( undervisning i forskellige dansegenre ) butikken@dgi.dk Her forhandles også materiale til folkedans og squaredans. Video eller DVD plus mappe med beskrivelser: DGI moderne pardans butikken@dgi.dk Tlf. 79404040 ( dette materiale er særdeles anbefalelsesværdigt med gode forevisninger og instruktion ) Trine Nissen ( gæstelærer i hip hop, breakdans, funk m.m. ) trinenissen@hotmail.com Tlf. 51943721 Lone Damberg ( gæstelærer i moderne pardans, linedans, squaredans ) lda@cvusonderjylland.dk Tlf. 74535889 DGI udbyder dansekurser hen over året. Ring og forhør ( 79404040 ) Lone Damberg, Badstuegade 19, 6100 Haderslev 66