Bekendtgørelse om landbaserede kasinoer



Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse af lov om spillekasinoer

Bekendtgørelse om landbaserede kasinoer¹ )

Bekendtgørelse om landbaserede kasinoer 1)

Bekendtgørelse om landbaserede kasinoer 1)2) I medfør af 17, 41, stk. 1, 2 og 3, og 60, stk. 1, 2 og 3, i lov nr. 848 af 1. juli 2010 om.

Bekendtgørelse om landbaserede kasinoer 1)

Bekendtgørelse om gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer¹ )

Bekendtgørelse om udbud af online væddemål

Bekendtgørelse om onlinekasino 1. I medfør af 36, stk. 2, 41, stk. 1, og 60 i lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil fastsættes:

Forslag. Lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov for Grønland om visse spil og forskellige andre love 1)

Vilkår der gælder i perioden fra 1. januar 2012 til bekendtgørelse om onlinekasino træder i kraft

Inspektionsstandarder for landbaseret kasino

Bekendtgørelse om almennyttige lotterier

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011

Bekendtgørelse om online væddemål 1) Kapitel 1 Anvendelsesområde

har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Bekendtgørelse om almennyttige lotterier¹ )

Oplysninger om tilladelsesindehaver og godkendt virksomhed

INTERNE REGLER KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE

det fremgå, at det ikke er tilladt for personer under 18 år at deltage i spillene, (iii) formidles adgang til en selvtest for ludomani, og

Bekendtgørelse om almennyttige lotterier 1)

Bekendtgørelse om landbaserede væddemål¹ )

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Formålet med besøget var at føre tilsyn med vekselkontorets overholdelse af reglerne i hvidvaskloven.

Oplysninger om tilladelsesindehaver og godkendt virksomhed

Bekendtgørelse om indsamling m.v.

Bekendtgørelse nr. [Klik og indtast nummer] af [Klik og indtast dato] Bekendtgørelse om almennyttige foreningslotterier 1)

Bekendtgørelse af lov om afgift af konsum-is

INTERNE REGLER FOR ADVOKATFIRMAET XX VEDRØRENDE FO- REBYGGENDE FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASK AF UDBYTTE

Ansøgning Gevinstgivende spilleautomater

Bekendtgørelse om mærkning og registrering af hunde 1)

Brugerregler for hævekort

Forslag. Lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler

1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 12. marts 2014 et tilsynsbesøg i henhold til hvidvasklovens 32, stk. 1, hos...

Midtvendsyssels Lærerkreds Grønnegade Brønderslev. CVR-nr.: Tiltrædelsesprotokollat

Bekendtgørelse af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder

Ansøgning Gevinstgivende spilleautomater

ANMELDELSE OM INDSAMLING i. h. t. lov om offentlige indsamlinger

Bekendtgørelse om opkrævning af miljøbidrag samt udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler 1)

Bekendtgørelse for Grønland om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer mv. (Erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1

Revisionsvirksomhed. Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven. 1. Indledning. Erhvervsstyrelsen afholdte den 17. marts 2015 kontrolbesøg med.

Bilag , stk. 11 og 6a, stk. 1 i ferieaftalen svarer til ferielovens 34 a

25. januar 2017 UPA 2017/9. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2017 om Ombudsmanden for Inatsisartut. Kapitel 1 Forholdet til Inatsisartut

BEK nr 1385 af 11/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts 2017

Formålet med tilsynsbesøget var at føre tilsyn med virksomhedens overholdelse af reglerne i hvidvaskloven 1.

Ansøgning. Ansøgning for bestyrer og personale (se vejledningen) Spillemyndigheden Englandsgade 25, 6. sal 5000 Odense C. Stilling

Bekendtgørelse af lov om afgifter af spil

BEK nr 1594 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august Senere ændringer til forskriften Ingen

Erhvervsstyrelsen vil aflægge vekselkontoret et nyt tilsynsbesøg på et senere tidspunkt med henblik på at følge op på om påbuddene er overholdt.

Revisionsselskab S1 ApS Revisionsfirma S2 Revisor R. Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Bekendtgørelse af lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (partistøtteloven)

INTERNE REGLER KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE

Anmodning om fritagelse fra Digital Post for borgere jf. lov om Offentlig Digital Post

Lovtidende A 2011 Udgivet den 8. februar 2011

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1)

Bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse, rapportering og revision vedrørende minister for ligestillings puljemidler m.v.

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

VEJLEDNING OM. likvidation

Bekendtgørelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

Oplysninger om tilladelsesindehaver og godkendt virksomhed

Anmodning om fritagelse fra Digital Post for borgere jf. lov om Offentlig Digital Post

Bekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Bekendtgørelse af lov om godkendelse og syn af køretøjer

AFTALE OM BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER. Mellem. [X] [Adresse] [Postnr. + By] CVR. nr.: [xxxxxxxx] (herefter Leverandøren )

2. Afgørelse Erhvervsstyrelsen træffer i medfør af 32, stk. 5 i hvidvaskloven afgørelse om, at

Lov om inkassovirksomhed

Ansøgning. Ansøgning for bestyrer og personale (se vejledningen) Spillemyndigheden Havneholmen 25, 7. sal 1561 København V.

BEK nr 1576 af 13/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar Senere ændringer til forskriften Ingen

22. maj Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Danske Døves Landsforbund. Udskrift af revisionsprotokol side (Redegørelse for revisors arbejde mv.)

Kvarmløse Tølløse Vandværk

Inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for Inatsisartut. Historisk. Kapitel 1 Forholdet til Inatsisartut

Bekendtgørelse for Grønland om indsendelse og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Indsendelsesbekendtgørelsen)

Vejledning til kommunerne om

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Lov om medicinsk udstyr

Bekendtgørelse af lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmiumakkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier)

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Teststandarder for landbaseret kasino

Registerforskrifter. Den Centrale Venteliste

Lov om afgifter af spil

Ansøgning om bevilling til afvikling af offentligt hasardspil i turneringsform - turneringspoker (se vejledningen)

Bekendtgørelse om gebyr og tilskud til genanvendelse af dæk

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning.

VEDTÆGTER. for. Teleforeningen af 2003 for medlemmer af NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL

Bekendtgørelse af lov om medicinsk udstyr

Bekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed

Vejledning til rapport om udbud af spil 1/7

VEDTÆGTER FOR STÅRUP VANDVÆRK

Bekendtgørelse om offentlige forlystelser

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a.

Beboerværtshuset "Den Våde Høne"

Bekendtgørelse om bistandsværger

Bekendtgørelse om udarbejdelse af delårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven 1. (Delårsrapportbekendtgørelsen)

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

Lovtidende A 2008 Udgivet den 24. oktober 2008

Transkript:

Bekendtgørelse om landbaserede kasinoer I medfør af 17, 41, 42, stk. 6, og 60 i lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil, fastsættes: Kapitel 1 Adgangskrav og åbningstider m.v. 1. Lokaler med gevinstgivende spilleautomater skal sammen med det øvrige kasino udgøre et sammenhængende entréområde. Stk. 2. Enhver gæst skal på begæring under sit ophold i kasinoet forevise legitimation. 2. Ingen gæster må under besøg i et kasino anvende elektronisk kalkulationsprogrammel. 3. Kasinoer kan holde åbent dagligt mellem kl. 14.00 og 04.00. Stk. 2. Der kan i den enkelte tilladelse til kasinodrift fastsættes særlige regler om åbningstid. Kapitel 2 Registrering 4. Ethvert kasino skal registrere oplysninger om enhver ankommende gæsts navn, adresse, fødselsdato, nationalitet samt angivelse af gæstens ankomsttidspunkt. Disse oplysninger skal opbevares af kasinoet i 5 år fra tidspunktet for gæstens besøg i kasinoet, hvorefter kasinoet skal foretage sletning af oplysningerne. Stk. 2. Kasinoet skal samtidig med registreringen foretage en videoregistrering af den ankommende gæst, der sikrer efterfølgende identifikation af videooptagelsen med den i stk. 1 nævnte registrering. Videooptagelsen skal opbevares af kasinoet i 2 måneder fra tidspunktet for gæstens besøg i kasinoet, hvorefter kasinoet skal foretage sletning af optagelserne. Videooptagelser kan lagres analogt eller digitalt. Stk. 3. Enhver gæst skal ved registrering efter stk. 1 forevise legitimation. Stk. 4. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger og videooptagelser må alene videregives til politiet og Spillemyndigheden, der mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til oplysningerne, når det skønnes nødvendigt. 5. Enhver kan kræve, at et kasino efter anmodning registrerer den pågældende med de i 4, stk. 1 nævnte identifikationsoplysninger samt med oplysning om, at vedkommende skal afvises ved indgangen til kasinoet. Anmodningen, der kan fremsættes såvel skriftligt

som ved personlig henvendelse, skal hidrøre fra den pågældende selv. Et kasino skal før registrering have modtaget en af den pågældende underskrevet erklæring om den ønskede registrering. Stk. 2. Personer, der er registreret efter reglerne i stk. 1, kan til enhver tid begære registreringen slettet. Begæringen om sletning, der kan fremsættes efter samme regler som nævnt i stk. 1, har virkning 8 dage efter kasinoets modtagelse af begæringen. Stk. 3. Oplysningerne i registeret skal automatisk slettes efter 5 år efter registreringen, selv om der ikke af den registrerede er fremsat begæring herom. Stk. 4. Oplysninger, der er registreret i henhold til stk. 1, må ikke videregives i videre omfang end nævnt i 4, stk. 4. Stk. 5. Såfremt en spiller har udelukket sig selv fra deltagelse i en tilladelsesindehavers spil skal tilladelsesindehaveren informere spilleren om muligheden for rådgivning og behandling af ludomani på et dansk behandlingscenter. 6. Ethvert kasino, der konstaterer falskspil eller andre strafbare handlinger i forbindelse med spillenes afvikling, kan foretage registrering af de personer, der begår sådanne forhold eller medvirker hertil, såfremt forholdene samtidig anmeldes til politiet. Registrering som nævnt i 1. pkt. kan i registreringsperioden danne grundlag for afvisning af den eller de pågældende personer som gæst i kasinoet. Stk. 2. Politiet underretter kasinoet om straffesagens endelige udfald. Såfremt anmeldelsen ikke fører til nogen sigtelse, eller en sigtelse frafaldes, skal kasinoet straks slette den pågældende registrering. Det samme gælder, hvis den registrerede frifindes for det anmeldte forhold. Stk. 3. Oplysninger registreret i henhold til stk. 1, som ikke skal slettes tidligere efter stk. 2, skal slettes senest 5 år efter straffesagens afslutning. Stk. 4. Oplysninger, der er registreret i henhold til stk. 1, må ikke videregives i videre omfang end nævnt i 4, stk. 4. Oplysningerne kan dog videregives til andre kasinoer, hvis den registrerede er fundet skyldig i det anmeldte forhold. Det kasino, der modtager oplysningerne, kan registrere disse og anvende dem som grundlag for afvisning efter stk. 1, 2. pkt. Reglen i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for de danske kasinoer, som oplysningerne videregives til. Stk. 5. Et kasino kan foretage registrering af oplysninger om personer, der i udlandet er fundet skyldig i at have begået eller medvirket til falskspil eller andre strafbare handlinger på et kasino i forbindelse med spillenes afvikling. Kasinoet kan anvende oplysningerne

som grundlag for afvisning efter stk. 1, 2. pkt. Reglen i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for behandlingen af disse oplysninger. 7. Dokumenter og registreringer vedrørende transaktioner skal opbevares i mindst 5 år efter transaktionernes gennemførelse. Stk. 2. Ophører virksomheden, skal den senest fungerende ledelse sørge for, at identitetsoplysninger m.v. fortsat opbevares i overensstemmelse med stk. 1 og 4, stk. 1. Opløses en virksomhed ved skifterettens mellemkomst, kan skifteretten beslutte, at andre end den senest fungerende ledelse skal opbevare oplysningerne. Kapitel 3 Regler vedrørende kasinoets personale 8. En ansat må ikke deltage i spil i kasinoet ud over i de tilfælde, hvor den ansattes funktion i kasinoet er at medvirke i spillenes afvikling. 9. En ansat må ikke modtage gaver eller andre begunstigende ydelser fra kasinoets gæster. Stk. 2. Kasinoets gæster kan lægge spillemærker bestemt for kasinoets personale i særlige beholdere (troncen). Stk. 3. Beløb, der er givet i henhold til stk. 2, skal fordeles mellem de ansatte efter en skriftlig aftale, som skal være godkendt af Spillemyndigheden. Kasinoets bestyrelse, direktion, administrative personale og sikkerhedspersonale samt kontrollanter som nævnt i 30 må dog ikke modtage ydelser fra troncen. Troncen må ikke anvendes til dækning af kasinoets udgifter til de ansatte til feriepenge, sygedagpenge eller løn under barsel m.v. samt godtgørelser i henhold til funktionærloven eller andet retsgrundlag. Stk. 4. Kasinoets ledelse kan uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 forlods udtage 10 procent af troncens beholdning for hver måned til brug for kasinoets drift. 10. Reglerne i 8 og 9, stk. 1, gælder også for indehaveren af tilladelsen samt for direktører og bestyrelsesmedlemmer i et selskab, der er meddelt tilladelse. Kapitel 4 De enkelte spil 11. En spiller må ikke indsætte mindre end 5 kr. og mere end 50.000 kr. pr. chance, bortset fra spil i gevinstgivende spilleautomater, jf. 12.

Stk. 2. Det enkelte kasino skal inden for de i stk. 1 nævnte indsatser fastsætte minimumsog maksimumsindsatser ved hvert enkelt spil. Minimums- og maksimumsindsatserne skal være opslået ved det enkelte spillebord. 12. En spiller må ikke ved spil i gevinstgivende spilleautomater indsætte mindre end 1 kr. og mere end 20 kr. pr. chance. Kapitel 5 Veksling af spillemærker samt opgørelse og kontrol med kontanter ved spillebordene m.v. 13. Indsatser i spil skal, bortset fra de i lovens 16 nævnte spil, gøres med særlige spillemærker (jetons). Stk. 2. Gevinster i spil skal, bortset fra de i lovens 16, nævnte spil, udbetales i spillemærker. Stk. 3. Veksling fra kontanter til spillemærker kan foretages i kasinoets vekselkasse samt ved spillebordene, mens veksling fra spillemærker til kontanter kun må finde sted i kasinoets vekselkasse. Stk. 4. Et kasino skal føre et dagligt regnskab. 14. Veksling af kontanter til spillemærker ved spillebordene kan kun ske, såfremt kontanterne af en croupier straks lægges i en boks i spillebordet, hvorfra kontanterne kun kan fjernes ved åbning af 2 forskellige låse. Stk. 2. Ved veksling af kontanter ved spillebordene skal hele kontantbeløbet veksles til spillemærker. 15. Optælling af boksens indhold skal ske dagligt. Efter et spillebords lukning skal indholdet i spillebordets boks optælles, inden spillebordet åbnes på ny. Optælling skal foretages af mindst én i kasinoet beskæftiget person sammen med kontrollanten, jf. 30 som til enhver tid skal have samtlige nøgler til den ene af boksens låse. Stk. 2. Der skal for hvert enkelt spillebord føres et regnskab, hvoraf det fremgår, hvor mange penge der dagligt har været i boksen. Regnskabet skal attesteres kontrollanten, jf. 30. 16. Spillemærker og værdibeviser, udbetalt fra gevinstgivende spilleautomater, jf. lovens 16, kan kun veksles til kontanter i kasinoets vekselkasse. Veksling af spillemærker og værdibeviser må alene ske til kontanter, og må således ikke ske i check eller på anden

måde gennem pengeinstitutterne. Spillemyndigheden kan tillade, at der under særlige omstændigheder udbetales i check eller gennem pengeinstitutterne. Stk. 2. Udbetaling af en gevinst fra gevinstgivende spilleautomater skal ske i kontanter eller værdibeviser, der kan kræves omvekslet til kontanter, hvis gevinsten ikke overstiger 20.000 kr. Stk. 3. Udbetaling af en gevinst fra gevinstgivende spilleautomater kan ske i kontanter eller i check udstedt til den pågældende spiller, hvis gevinsten er mellem 20.000 kr. og 150.000 kr. Udbetalingsformen vælges af den pågældende spiller. Stk. 4. Udbetaling af en gevinst fra gevinstgivende spilleautomater skal ske i check udstedt til den pågældende spiller, hvis gevinsten overstiger 150.000 kr. Stk. 5. Kontrollanten, jf. 30 skal ved sin underskrift attestere, at en gevinst, der udbetales i check, er vundet på en gevinstgivende spilleautomat i kasinoet, og at den spiller, der får gevinsten udbetalt i check, har forevist legitimation ved checkudstedelsen. Kasinoet skal opbevare en kopi af udstedte checks i 5 år. Stk. 6. Kasinoet skal på forlangende fra en gæst opbevare kontante beløb efter stk. 1-3 i denne bestemmelse. Kasinoet udsteder en kvittering til gæsten som dokumentation for opbevaringen. 17. Uanset reglerne i 13 kan kasinoets gæster anvende spillemærker inden for kasinoets område som betaling ved køb af tobak, mad og drikkevarer. Stk. 2. Spillemærker, der modtages som betaling, skal veksles dagligt i kasinoets vekselkasse inden kasinoets lukning. Kapitel 6 Spilleteknisk udstyr 18. For hvert roulettehjul, der opstilles, skal der fra en akkrediteret testvirksomhed, godkendt af Spillemyndigheden, foreligge en erklæring, der udstedes med en gyldighed i indtil 5 år og som ikke må være ældre end 3 måneder. Stk. 2. Erklæringen skal attestere følgende, 1) at sandsynligheden for gevinst på de enkelte numre på roulettehjulet er lige stor, 2) at testvirksomheden har plomberet roulettehjulet, og 3) at roulettehjulet er forsynet med et skilt fra testvirksomheden, der ikke må kunne fjernes, uden at det ødelægges, og hvoraf roulettehjulets navn og nummer samt afprøvningens måned og år fremgår.

19. Gevinstgivende spilleautomater skal tilsluttes et centralt overvågningssystem hos Spillemyndigheden, jf. dog 38. Stk. 2. Spilleautomater, der er forbundet elektronisk til det centrale overvågningssystem, skal være indrettet således, at de ikke er funktionsdygtige, hvis de er frakoblet systemet. Stk. 3. Den tekniske installation, der anvendes til at forbinde spilleautomaterne med kontrolcomputeren, skal minimum en gang i døgnet sende fornøden information om de afviklede spil på spilleautomaten til det centrale overvågningssystem hos spillemyndigheden. 20. For hver gevinstgivende spilleautomat, der opstilles, skal der fra en akkrediteret testvirksomhed, godkendt af Spillemyndigheden, foreligge en erklæring, der udstedes med en gyldighed i indtil 5 år og som ikke må være ældre end 3 måneder. Stk. 2. Erklæringen skal attestere følgende: 1) at spilleautomaten er forsynet med et tælleværk, som er synligt udefra, og som registrerer de samlede indkast og udbetalte gevinster, 2) at tælleværket ikke kan nulstilles, 3) at udbetalingsprocenten ikke er under 80, 4) at gevinstudbetalingerne svarer til gevinsttabellen, 5) at det enkelte spil varer mindst 3 sekunder, 6) at der kun kan gøres indsats inden for de fastsatte minimums- og maksimumsindsatser, jf. 12, 7) at testvirksomheden har plomberet tælleværket og de dele, som har betydning for spillenes afvikling, til sikring af, at der ikke kan foretages konstruktive ændringer af spilleautomaten, og at delen ikke kan fjernes fra automaten, og 8) at spilleautomaten er forsynet med et skilt fra testvirksomheden, der ikke må kunne fjernes, uden at det ødelægges, og hvoraf spilleautomatens navn og nummer samt afprøvningens måned og år fremgår. Stk. 3. For hver teknisk installation, der på kasinoet forbinder spilleautomaterne med kontrolcomputeren hos Spillemyndigheden, skal der foreligge en erklæring, der attesterer, at installationen godkendt. Installationen skal forsynes med et skilt fra testvirksomheden med godkendelsens måned og år. 21. Et roulettehjul eller en gevinstgivende spilleautomat, hvorpå der er foretaget konstruktive ændringer, eller hvorpå plomberingen er brudt, f.eks. som følge af reparation, må ikke benyttes, før der er foretaget nyt syn.

22. Kasinoets ledelse skal dagligt påse, at det spilletekniske udstyr fungerer fejlfrit. 23. Spillemærker skal forsynes med det enkelte kasinos individuelle bomærke. Kapitel 7 Troncen 24. Spillemærker givet af gæsterne som gave bestemt for kasinoets personale skal lægges i særlige til dette formål indrettede beholdere (tronce). Stk. 2. Troncen kan alene placeres i det enkelte spillebord, ved kasinoets vekselkasse samt ved kasinoets udgang. Såfremt troncen er placeret i et spillebord, skal den være placeret modsat den ende af bordet, hvor den i 14 nævnte boks er placeret. Stk. 3. Spillemærkerne må kun kunne fjernes fra troncen ved åbning af 2 forskellige låse. 25. Optælling af troncens indhold skal ske dagligt. Efter et spillebords lukning skal indholdet i spillebordets tronc optælles, inden spillebordet åbnes på ny. Efter kasinoets lukning skal indholdet af troncen ved vekselkassen og ved kasinoets udgang optælles, inden kasinoet åbner på ny. Optælling skal foretages af mindst én i kasinoet beskæftiget person sammen med kontrollanten, som til enhver tid skal have samtlige nøgler til den ene af troncens låse. Stk. 2. Der skal for hver enkelt tronc føres et regnskab, hvoraf fremgår den samlede værdi af de spillemærker, der dagligt har været i troncen. Regnskabet skal attesteres af kontrollanten. En repræsentant for det personale, der er omfattet af troncordningen, har ret til at overvære den daglige optælling af troncen. Stk. 3. Det personale, der er omfattet af troncordningen, skal have adgang til at gøre sig bekendt med regnskabet for troncen. Kapitel 8 Årsregnskab og revision 26. Tilladelsesindehaveren skal, i det omfang vedkommende ikke er omfattet af den øvrige lovgivnings regler om bogføring og aflæggelse af årsregnskab m.v., foretage bogføring og udarbejde årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter efter regler i eller fastsat i henhold til bogføringsloven. Indehaveren skal endvidere udarbejde en årsberetning. Stk. 2. Årsregnskabet skal udarbejdes, således at det med revisionspåtegning foreligger i godkendt stand senest 6 måneder efter regnskabsperiodens udløb.

27. Hvis der ikke efter anden lovgivning er foreskrevet revision, skal tilladelsesindehaveren antage en eller flere statsautoriserede eller registrerede revisorer. Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret revisor. Stk. 3. Spillemyndigheden kan afsætte revisor. Stk. 4. Revisor skal til brug for tilladelsesindehaveren og dennes ledelse føre en revisionsprotokol. Tilladelsesindehaveren og alle medlemmer af ledelsen skal underskrive enhver protokoltilførsel. 28. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af regnskabsmaterialet og kasinoets forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de krav vedrørende revisionen, som Spillemyndigheden stiller. Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som revisor anser det for rigtigst at lade komme til Spillemyndighedens kundskab. 29. Tilladelsesindehaveren skal indsende en kopi af det reviderede årsregnskab samt af årsberetningen til Spillemyndigheden. Kapitel 9 Kontrol 30. Der skal altid være en af kasinoet uafhængig kontrollant til stede i hele kasinoets åbningstid. Kontrollanten skal være ansat af Spillemyndigheden. Stk. 2. Kasinoet refunderer spillemyndigheden et beløb svarende til de samlede løn- og administrationsudgifter, som spillemyndigheden har afholdt til kontrollanter efter stk. 1. Uenighed om beløbets størrelse kan indbringes for Landsskatteretten. 31. Inden kasinoets daglige åbning overværer kontrollanten optælling af kontanter og spillemærker i kasinoets vekselkasse og ved sin underskrift attesterer optællingen. Stk. 2. Inden det enkelte spillebords åbning skal kontrollanten foretage følgende: 1) Overvære optælling af spillemærker ved spillebordet og ved sin underskrift attestere optællingen. 2) Påse, at den for spillebordet fastsatte beholdning af spillemærker er til stede.

3) Påse, at boksene til kontanter ved spillebordene og troncen er forsvarligt aflåst. 4) Dagligt før åbning af de enkelte spilleborde med kortspil kontrollere, at alle kort er tilstede. Stk. 3. Ved lukningen af det enkelte spillebord skal kontrollanten påse, at spillebordets beholdning af spillemærker opbevares i en boks, hvorfra spillemærkerne kun kan fjernes ved åbning af 2 forskellige låse. Kontrollanten skal have samtlige nøgler til den ene af boksens låse. Stk. 4. Kontrollanten skal overvære optælling af det enkelte spillebords kontanter og spillemærker samt optælling af troncens indhold og ved sin underskrift attestere optællingen, jf. 25, stk. 2. I forbindelse med optælling skal kontrollanten påse, at det enkelte spillebords beholdning af spillemærker bringes i overensstemmelse med den for spillebordet fastsatte beholdning af spillemærker og ved sin underskrift attestere beholdningen. Stk. 5. Ved kasinoets lukning skal kontrollanten overvære optællingen af vekselkassens beholdning af såvel kontanter som spillemærker og ved sin underskrift attestere optællingen. Kontrollanten skal i forbindelse med optællingen af spillemærker påse, at kasinoets samlede beholdning af spillemærker ikke ændres, med mindre det af kasinoets daglige regnskab fremgår, at der er sket ændring i beholdningen af spillemærker. Stk. 6. Kontrollanten skal overvære og attestere optællingen ved overførsler og vekslinger mellem de enkelte spilleborde og vekselkassen. Attestationen gives på en formular, hvoraf der lægges et eksemplar i henholdsvis spillebordets boks til kontanter og i vekselkassen. 32. I ethvert kasino skal der være installeret apparatur, der gør det muligt samtidig at foretage videoovervågning af alle vekselkassens transaktioner samt af alle transaktioner i forbindelse med afviklingen af alle spil ved spillebordene. Stk. 2. I kasinoets åbningstid skal der være mindst én person til stede, der kan betjene videomaskinerne. Videooptagelserne skal opbevares i 2 måneder efter optagelsen, videooptagelser fra spillebordene dog 1 måned, hvorefter kasinoet skal foretage sletning af optagelserne. Stk. 3. Videooptagelserne må ikke videregives i videre omfang end nævnt i 4, stk. 4. 33. Kasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte, der er beskæftiget med egentlig kasinovirksomhed, skal være særlig opmærksom på transaktioner og vekslinger, som kan have tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Ved mistanke om, at en transaktion eller veksling har eller har haft tilknytning til hvidvask af

penge eller finansiering af terrorisme, skal dette undersøges nærmere af kasinoet. Kan mistanken om, at transaktionen eller vekslingen har eller har haft tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme ikke umiddelbart afkræftes skal Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet omgående underrettes. Stk. 2. Hvis kontrollanten får kendskab til forhold, der formodes at have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, underretter kontrollanten Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet herom. Stk. 3. Såfremt kasinoets ledelse, sikkerhedspersonale eller andre ansatte, der er beskæftiget med egentlig kasinovirksomhed, får mistanke om, at der foregår uregelmæssigheder i forbindelse med spillenes afvikling, skal den, der får mistanken, straks underrette kontrollanten. Stk. 3. Kasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte, der er beskæftiget med egentlig kasinovirksomhed, samt revisorer og andre, der udfører særlige hverv for kasinoet, er forpligtet til at hemmeligholde, at der er eller vil blive givet underretning efter stk. 1, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Stk. 4. Oplysninger, der i god tro gives i medfør af stk. 1 og 2, anses ikke for et brud på den tavshedspligt, der er fastsat i lovgivning eller i medfør af lov eller i henhold til kontrakt. Videregivelse af sådanne oplysninger påfører ikke den, der videregiver oplysningerne, nogen form for ansvar. 34. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet kan, såfremt efterforskningsmæssige hensyn ikke taler imod, give kasinoets ledelse meddelelse om status i en sag, hvori der er givet underretning om mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, herunder om der er rejst sigtelse i sagen, ligesom der kan gives underretning om sletning i hvidvaskregisteret hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet og om endelig afgørelse ved domfældelse eventuelt i form af en dom eller domsekstrakt. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte meddelelser må ikke uberettiget videregives. 35. Et kasino skal udarbejde skriftlige interne regler om betryggende kontrol- og kommunikationsprocedurer, herunder om kundelegitimation, underretning, opbevaring af registreringer, kommunikation og kontrol med henblik på at forebygge og forhindre hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Et kasino skal endvidere udarbejde uddannelses- og instruktionsprogrammer for medarbejderne, jf. 4 og 33. Stk. 2. Et kasino skal sørge for, at de ansatte, der er beskæftiget med legitimation, veksling og egentlig kasinovirksomhed, er gjort bekendt med de interne regler.

Stk. 3. Kasinoet skal hvert kvartal indsende oplysninger til spillemyndigheden om antallet af underretninger til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, og oplyse om hvor mange medarbejdere, der har modtaget uddannelses- og instruktionsprogrammer efter stk. 1. Kapitel 10 Straf 37. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder 1-8, 9, stk. 1 og 3, 10-16, 17, stk. 2, 18, stk. 1, 19, 20, stk. 1, 21-26, 27, stk. 1, 28, stk. 2, 29, 30, stk. 1, 31, 32, 33, stk. 1 og stk. 3, 34, stk. 2, 35 og 37, stk. 2. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 11 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 38. Gevinstgivende spilleautomater, der ved bekendtgørelsens ikrafttrædelse allerede er opstillet i kasinoer, skal senest et år efter bekendtgørelsens ikrafttrædelse opkobles til det centrale overvågningssystem for gevinstgivende spilleautomater. Stk. 2. Kontrollanten skal mindst en gang ugentlig ved sin underskrift attestere, at kasinoets opgørelse af den enkelte gevinstgivende spilleautomats bruttospilleindtægt er i overensstemmelse med spilleautomatens tælleværk, hvis spilleautomaterne ikke er opkoblet efter stk. 1. 39. Bekendtgørelsen træder i kraft den.