Aatsitassarsiorfissaarsuit takkukkaluttuarput Kæmpeminer på vej GiGantic mines on the ways Kalaallit Nunaanni nutaaliorneq alutornartoq eksotisk modedille i Grønland exotic fashion fad in Greenland 2011 #03 tigoriannguaruk! tag suluk med hjem! your personal copy! tax free
Viinnit Nr. 1/2011, Ukioq arfineq-pingajussaat Petit Verdot viinnissaq mikisoq annertuumik ilisarnaatilik Viinnissanik katersuineq alianaallisaarnerup mutillu nalingani Petit Verdot Vinavis lille drue med stor personlighed Nr. 1/2011, 8. årgang Viinninik nuannarisalinnut tamanut Klubbi suliniutaalu assigiinngitsut pillugit clubvino.gl-imi atuakkit... For alle vinelskere Læs mere om klubben og dens aktiviteter på clubvino.gl... VINHØST romantik og moderne tider www.clubvino.gl Souvenirs fra Grønland Besøg Pilersuisoqs Souvenir butik i lufthavnen i Kangerlussuaq. Kalaallit Nunaanniit tammajuitsut Kangerlussuup timmisartoqarfiani Pilersuisup tammajuitsoorniarfia alakkaruk. Udgang Hotel / Cafeteria Check-in Souvenir
Husk at handle når du lander Du kan handle toldfrit i Kangerlussuaq, både når du rejser, og når du ankommer. Tjek det store udvalg på dutyfree.gl, hvor du kan spare 5%, hvis du bestiller på forhånd. Mikkussi pisiniarnissat eqqaamallugu Eqqaamallugu Kalaallit Nunaannut tikinnermut atatillugu, akitsuuserinermik maleruagassat ukioq 2011 januaarip aallaqqaataanit allanngormata Husk at toldreglerne vedrørende indrejse til Grønland er blevet ændret fra og med den 1. januar 2011 www.dutyfree.gl Aallarnermi tikinnermilu Kangerlussuarmi akitsuuteqanngitsunik pisiniarsinnaavutit. Qinigassarpassuit dutyfree. gl imi misissuataakkit, siumullu inniminniiguit 5% inik sipaaruteqassaatit.
Suluk er grønlandsk og betyder vinge Suluk is the Greenlandic word for wing TIMMISARTUMUT TIKILLUARITSI Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik kissaappavut! VELKOMMEN OMBORD Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rejse! WELCOME ON BOARD We wish you a pleasant journey with Air Greenland! Inussiarnersumik inuulluaritsi Med venlig hilsen With kind regards AIR GREENlAND 2
SULUK Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S sinnerlugu saqqummersinneqarpoq. SULUK produceres af Sermitsiaq.AG for Air Greenland A/S. SULUK is produced for Air Greenland Inc. by Sermitsiaq.AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk. AAQQISSUISUT/REDAKTION/EDITING Poul Krarup (akisuss./red./ed.) Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.) AAQQISSUISUTUT ATAATSIMIITITAQ/ REDAKTIONSUDVALG/EDITORIAL BOARD Annie Busk Lennert, Jesper Kunuk Egede, Poul Krarup & Christian Schultz-Lorentzen NUTSERISUT/ OVERSÆTTELSE/TRANSLATION Maria Holm, Benedikte Thorsteinsson USSASSAARUTIT/ ANNONCER/ADVERTISING Salgskonsulent Peter S. Rasmussen E-mail: annoncer@sermitsiaq.ag P.O. Box 150, 3900 Nuuk Tlf. + 299 38 39 40 telefax 32 24 99 ILUSILERSORNEQARFIA/ GRAFISK TILRETTELÆGNING/LAYOUT Sermitsiaq.AG NAQITERNEQARFIA/TRYK/PRINTING Datagraf, Auning ISNN 0904-7409 WWW.SERMITSIAQ.AG Imai News 4 Peqqarniitsumik pinnersoq 10 Kauffmannip pisuusaarnera 14 Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut 22 Aatsitassarsiorfissaarsuit takkukkaluttuarput 26 Sukkasuumik ammut kigaatsumillu qummut 34 Kalaallit Nunaanni nutaaliorneq alutornartoq 41 Assiliisartut assilisai 49 Mamaq minguitsoq nassaariniartillugu 52 Meeqqat quppernerat 60 Air Greenlandip nammineq silarsuaanut 64 Nipilersuutit 67 Isiginnaagassiat 68 Ingerlaviit nunap assingani 71 Timmisartumut tikilluarit 72 Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat 74 Timmisartuutit 75 Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat 76 Københavnip mittarfia 77 Indhold News 4 Råt og smukt 11 Kauffmanns dobbeltspil 16 Kort nyt om navne 22 Kæmpeminer på vej 28 Hurtigt ned langsomt op 35 Eksotisk modedille i Grønland 44 Professionelle fotos 49 Jagten på den rene smag 55 Børnesiderne 60 Fra Air Greenlands egen verden 65 Musik 67 Film 68 Rutekort 71 Velkommen ombord 72 Gode råd undervejs 74 Flyflåde 75 Toldregler 76 Københavns lufthavn 77 Contents News 4 Raw and beautiful 12 Kauffmann s duplicity 18 Brief news about names 22 Gigantic mines on the way 30 Fast descent slow ascent 36 Exotic fashion fad in Greenland 46 Professional photos 49 In search of the pure taste 56 For Kids 60 From Air Greenland s World 66 Music 67 Film 68 Route Map 71 Welcome on Board 72 Good Advice When Flying 74 The Fleet 75 Duty regulations 76 Copenhagen Airport 77 Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 3
NEWS kal Dronning Margrethe aamma Prins Henriup aningaasaateqarfiata issittumi inuit pisinnaatitaaffiinik sullissivissaq tapiiffigaa. Dk Dronning Margrethe og Prins Henrik giver penge til arktisk menneskerettighedscenter. GB Queen Margrethe and Prince Henrik donate funds to Arctic human rights. Kunngikkormiut icc taperserpaat Dronning Margrethe aamma Prins Henriup aningaasaateqarfiata issittumi inuit pisinnaatitaaffiinik sullissivissaq ukioq manna ICC-p Nuummi pilersinniagaa 50.000 koruuninik tapiiffigaa. Nunap inoqqaavisa pisinnaatitaaffiisa ineriartornerat pingaarnertut malinnaavigineqassaaq. Piffiit nutaat atulerpavut, ICC-p præsidentia Aqqaluk Lynge oqarpoq, nangillunilu: Namminersorlutik Oqartussat pilersinneqarnerat, FN-imit nunap inoqqaavisa pisinnaatitaaffiisa akuerineqarnerisigut avataaniillu nunatta pisuussutaasa soqutigineqarnerujussuat eqqarsatigalugit pisariaqalersussaavoq inuiaqatigiit annertuumik allanngornissaanut pisinnaatitaaffitta illersornissaannut annertunerusumik ilisimasaqalernissaq. Siunissamut sillimmartaartariaqarpugut, ICC-llu tapiiffigineqarneratigut suliassap naammassinissaanut periarfissaqarnerulerpoq, Aqqaluk Lynge oqarpoq. Issittumi inuit pisinnaatitaaffiinik sullissiviliornissamik siunnersuut siorna aasaanerani Nuummi ICC-mi nunat ilaasortaasut ataatsimeersuarnerisa nalaani siunnersuutigineqarpoq. Ataatsimeersuarneq taanna Kunngissap Frederiup illersugaraa. Kongehuset støtter icc Dronning Margrethe og Prins Henrik s fond har doneret 50.000 kroner til etableringen af et arktisk menneskerettighedscenter, som Inuit Circumpolar Conference, ICC, vil forsøge at etablere i Nuuk i år. Hovedopgaven bliver at følge udviklingen vedrørende oprindelige folks rettigheder. En ny tid er kommet, siger præsidenten for ICC, Aqqaluk Lynge, og fortsætter: Set i lyset af Selvstyrets indførelse, FN s vedtagelse af Oprindelige Folks rettigheder og den enorme interesse udefra for Grønlands rigdomme, vil det medføre et behov for viden og kundskab til at beskytte vore rettigheder over for de kommende store samfundsændringer, som udviklingen har sat i gang. Vi må ruste os til fremtiden og støtten vil give ICC større mulighed for at løfte sin opgave, siger Aqqaluk Lynge. Forslaget om et arktisk menneskerettighedscenter blev foreslået, da alle ICC s medlemslande var til generalforsamling i Nuuk sidste sommer. Mødet Kronprins Frederik var protektor for. the monarchy supports icc The Queen Margrethe and Prince Henrik Foundation has donated DKK 50,000 to the establishment of an Arctic human rights centre which the Inuit Circumpolar Conference, ICC, wants to establish in Nuuk this year. Its main purpose is to follow developments concerning the rights of indigenous peoples. A day has dawned, says the president of the ICC, Aqqaluk Lynge, and continues: With the introduction of self-governance, UN s adoption of the Rights of Indigenous Peoples and the enormous foreign interest for Greenland s riches, there will be a great need for knowledge and proficiency so that we can protect our rights against the great changes which will come in society as a consequence of development. We must equip ourselves for the future and this support will give the ICC a better opportunity to handle this task, says Aqqaluk Lynge. The proposal for an Arctic human rights centre was put forward when all the ICC member countries attended the AGM in Nuuk last summer. Crown Prince Frederik was protector for the meeting. 4
Nassaaq pingaartoq Årets fund Find of the year Ukiumoortunik kajumissutsimik ujarassiornermik unammisitsineq Ujarassiorit ussagarneqarlualersimavoq. Tamannalu tunngavissaqarluarpoq. Unammisitsinerup ukiuni 22-ni ingerlanneqarneranni ujaqqat arlallit aatsitassanik ujaasinissamut tunngavissiisarsimapput, Ujarassiorimi peqataasut kuulteqartunik allanillu aatsitassaqartunik nassaartarsimallutik. Aamma tamanna 2010-mi Ujarassiorimi eqquisumut Qeqertarsuarmeersumut Edvard Christiansenimut tunngatillugu pisinnaavoq, taannami ujaqqamik saffiugassartalimmik sulfideqartumik, annertuumik aqerloqartumik, zinkeqartumik, kuultitaqartumik sølvitaqartumillu nassiussisimavoq Kangersuatsiap kangiani Kangermi nassaaminik. Nassaaq taanna 120.000 koruuninik akileraarutitaqanngitsunik eqquissutigaa. Edvard Christiansenip ujarak nalaatsornerinnakkut sivinganermi nassaaraa asimi igaasariartortilluni ornittuartakkamini. Inuutissarsiornermut Aatsitassanullu naalakkersuisoq Ove Karl Berthelsen naapertorlugu ujarak ajugaasitsisoq suliffeqarfinnut allanullu soqutiginarluassaaq saffiugassarpassuarnik arlalinnik imaqarnera peqqutigalugu. Katillugit ujaqqat nassiunneqartut 686-iupput, taakkunannga 212-it misissoqqitassanngortinneqarlutik. Den årlige amatørgeologkonkurrence Ujarassiorit er blevet til et regulært tilløbsstykke. Med god grund. Flere stenprøver har gennem konkurrencens 22 år lange historie resulteret i flere reelle efterforskningsprojekter, hvor Ujarassiorit-folk har fundet guldforekomster og andre mineraler. Det samme kunne meget vel blive tilfældet for vinderen af Ujarassiorit i 2010, Edvard Christiansen fra Qeqertarsuaq, der indsendte et stykke massivt sulfidmalm med høje værdier af bly, zink, guld og sølv, som han havde fundet øst for Kangersuatsiaq på Kanqeq. Et fund, som udløste en vinderpræmie på 120.000 skattefrie kroner. Stenen fandt Edvard Christiansen tilfældigt på en skrænt, da han som så ofte før var taget ud for at lave mad i det fri. Ifølge Ove Karl Berthelsen, naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer, vil vinderstenen være interessant for selskaber og andre professionelle, fordi den indeholder usædvanligt mange værdifulde mineraler på en gang. Der blev indsendt i alt 686 stenprøver, hvoraf 212 blev sendt til nærmere analyse. KAL Edvard Christiansenip ujarak ajugaassutaa aatsitassarpassuarnik imaqarpoq. DK Edvard Christiansens vindersten som er sprængfyldt med værdifulde mineraler. The annual amateur geology contest, Ujarassiorit, has become very popular and with good reason. Several rock samples submitted by the Ujarassiorit people during the contest s 22 year history have actually resulted in some exploration projects for gold deposits and other minerals. The same may well be the case for the winner of Ujarassiorit 2010, Edvard Christiansen from Qeqertarsuaq, who submitted a piece of solid sulphide ore with high levels of lead, zinc, gold and silver which he had found east of Kangersuatsiaq on Kanqeq. This find resulted in the winning prize of DKK 120,000, tax-free. Edvard Christiansen found the rock by chance on a slope when he, as he often did, went to cook outdoors. According to Ove Karl Berthelsen, Minister for Commerce and Resources, the winning rock is of interest to companies and other professionals, because it contains an unusually high number of valuable minerals at one time. 686 rock samples were submitted and 212 of these were sent for analysis. GB Edvard Christiansen s winning rock sample was full of valuable minerals. Edvard Christiansen SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 5
NEWS kal Emanuel A. Petersenip qalipagaa Kalaallit Nunaanni kangerlummi unnuap seqerna. Dk Emanuel A. Petersens Grønlandsk fjordparti i midnatssol. GB Emanuel A. Petersen s Greenlandic Fjord under Midnight Sun. emanuel tuniniarneqartoq Kalaallit Nunaannit piviusorpalaa r - tunik qalipaasartup Emanuel A. Petersenip qalipagai akitsorterussivinni suli piumaneqartupilussuupput. Ukioq manna siu sinnerusukkut Københavnimi akitsorterussisarfimmi Bruun & Rasmussenimi Ilulissani 1936-mi qalipagaa Kalaallit Nunaanni kangerlummi unnuap seqerna qalipaatigeqisoq 60.000 koruunilierlugu tunineqarpoq. Qalipagaq naliliinermiit marloriaammik akilerlugu pisiarineqarpoq. Emanuel A. Petersen (1894-1948) qalipaasalinnginnermini pinnersaalluni qalipaasartooqqaarsimavoq Den Kongelige Porcelæns fabrikkimi atorfeqarluni. Ingammik ilisi maneqaatigaa Kalaallit Nunaanni silami allanngorartumi qalipakkat pisivusorpaluttut qaamalluartullu. Qalipaasup qalipagaannit pitsaanerpaat arlaqartut assigiinngisitaartumik pitsaassusillit ullumikkut Nuuk Kunstmuseumimiipput, tassani tunngaviliisup Svend Jungep Emanuel A. Petersenip qalipagai 150-init ikinnerunngitsut pisiarisimallugit. emanuel i vælten Den naturalistiske grønlandsmaler Emanuel A. Petersen hitter fortsat i auktionshuse. Tidligere på året var der i auktionshuset Bruun & Rasmussen i København hammerslag på 60.000 kroner for hans farvestrålende værk Grønlandsk fjordparti i midnatssol, som han malede i 1936 i Ilulissat. Maleriet gik for det dobbelte af vurderingen. Emanuel A. Petersen (1894-1948) var oprindelig udlært dekorationsmaler og ansat på Den Kongelige Porcelænsfabrik, inden han kastede sig over kunstmaleriet. Her blev han især kendt for sine naturtro og lysfyldte skildringer fra Grønland under skiftende vejrforhold. Mange af kunstnerens bedste værker der ellers varierer en del i kvaliteten findes i dag på Nuuk Kunstmuseum, hvis grundlægger, Svend Junge, indkøbte ikke færre end 150 malerier af Emanuel A. Petersen. emanuel is popular The naturalistic Greenland painter, Emanuel A. Petersen, is still a hit at the auction houses. Earlier this year, at the Bruun & Rasmussen Auction House in Copenhagen the hammer fell at DKK 60,000 for his colourful work Greenland Fjord under the Midnight Sun, which he painted in 1936 in Ilulissat. The painting went for twice the estimated value. Emanuel A. Petersen (1894-1948) was originally a decorative painter and he was employed by Royal Copenhagen until he embraced picture painting. He was known especially for his naturalistic and lightfilled pictures of Greenland under changing weather conditions. Many of the artist s best works there is some variation in quality can be found today at Nuuk Art Museum. The founder of the museum, Svend Junge, has purchased no less than 150 paintings by Emanuel A. Petersen. 6
alutornarluinnartoq Kalaallit Nunaat arsarnernik isiginnaarfigissallugu nunarsuarmi pitsaanerpaat ilagaat, taannalu aamma Aurora Borealisimik taaneqartarpoq. Pinngortitami pisartoq ukioq kaajallallugu takuneqarsinnaasarpoq, Kalaallilli Nunaanni aasaanerani takuneqarsinnaasarnani seqernup kaaviinnarnera peqqutigalugu. Takuneqarnerusarput septembarimiit apriilip aallartilaarneranut ingammik unnuap qeqqata missaani ersarinnerusarlutik. Arsarnerit pinngortarput seqernup sananeqaataaneersut molekylit atomillu innaallagissamik imaqartut nunarsuup silaannartaanut 100 kilometerimik qutsitsigisumiittumut aporaakkaangata. Qaamasut takorannersut teknikkikkut nassuiarneqanngikkallarmata inuit qangarsuaaniilli arsarnerit tupigusuutigisarpaat. Inuit oqaluttuaasa ilaanni oqaluttuarineqarpoq arsarnerit qilammi qitileraangamik tassaasartut toqoreersimasut aarrup niaqukuanik arsaattut. Ullumikkut ilaatigut upperineqartarpoq meeqqat arsarnerit saqqumilaarneranni pinngortut silassorinnerusartut. et syn for guder Grønland er et af de bedste steder i verden at observere nordlyset eller Aurora Borealis som det også kaldes. Naturfænomenet optræder året rundt, men det kan ikke ses om sommeren i Grønland på grund af midnatssolen. I sæsonen fra september til begyndelsen af april er det især synligt omkring midnatstid. Nordlyset skyldes et sammenstød mellem solens elektrisk ladede partikler og molekyler og atomer i jordens øvre atmosfære i ca. 100 kilometers højde Inden de tekniske forklaringer afmystificerede lyshavet lod mennesket sig forundre over nordlyset. Et kendt inuitsagn fortæller, at når nordlyset danser på himlen, betød det, at de afdøde spiller fodbold med et hvalroskranie. I dag mener visse folkeslag stadig, at børn bliver særlig intelligente, hvis de er undfanget under nordlysets magiske lysskær. a sight for gods Greenland is one of the best places to observe the Northern Lights or the Aurora Borealis as they are also called. The phenomenon occurs all year round, but it is not visible in Greenland in the summer because of the midnight sun. In the season from September to the beginning of April it is particularly visible around midnight. The Northern Lights are caused by collisions between the sun s electrically charged particles and molecules and atoms in the earth s atmosphere about 100 kilometres above the earth s surface. Before the technical explanation took the mystery out of this light show, people were mystified by the Northern Lights. A well-known Inuit legend says that when the Northern Lights dance across the skies, it is the dead playing football with a walrus skull. Today, certain peoples still believe that children will be very intelligent, if they are conceived in the magical glow of the Northern Lights. kal Arsarnerit qilammi qaamanerit qitittut. Dk Nordlyset et dansende lyshav. GB Northern Lights a lively light show. INI Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 7
Working together to create a new industry for the future Greenland Minerals and Energy A/S is looking forward to working with all stakeholders to plan environmentally and socially responsible specialty-metal mining in south Greenland. INATSISILERIFFIK INA:NUNA Advokatanpartsselskab INA:NUNA et anderledes advokatselskab Den 1. januar 2008 slog 3 erfarne jurister sig sammen i Advokatselskabet INATSISILERIFFIK INA:NUNA og fra 1. januar 2009 har vi indgået et strategisk samarbejde med NORSKER & CO ADVOKATER i København, for at kunne servicere vores eksisterende og nye kunder endnu bedre. advokatselskab-i Advokat Lissi Olsen allaasoq Født 1950 i København, Oprindelig uddannet lærer. Cand. jur. 1998. BUPL 1980-1985 Grønlands Hjemmestyre 1985-1993. Grønlands Landsret 1998-2005. Selvstændig advokat 2005. Vi er via vores strategiske samarbejdspartnere Norsker & Co tilknyttet TAGLaw verdens 3. største og hurtigst voksende Advokatfm. advokat Miki R. Lynge netværk. Født 1977 i Narsaq, Cand. jur. 2006. SIK 2006-2007 Greenland Development 2007-2008 Greenland Minerals and energy a/s Advokat Lissi Olsen Advokat Anders Meilvang Advokatsekretær Tina L. Nielsen Født 1979 i Akunnaaq GU 2001 Politiet 2003-2007 Børne- og ungehuset Mælkebøtten 2007-2009 Advokatsekretær Tina L. Nielsen Advokatfm. Miki R. Lynge Advokat Anders Meilvang Født 1965 i København, Cand. jur. 1990. Solbakken 6, 3900 Nuuk, tlf. 32 51 50 Advokatsekretær Ritta S. Lynge Danmarks Domstole 1990-2007 Grønlands Landsret 1991-1993, 1997 og 2007 Stiftet og drevet Den Grønlandske Retshjælp i København 1994-2007 Medlem af bestyrelsen for Det Grønlandske Hus i København 2005-2007 Medlem af Rådet for Grønlands Retsvæsen Generalkonsul for Sverige www.advokat.gl Solbakken 6 PoStbokS 585 3900 nuuk tlf +299 32 51 50 fax +299 32 20 03 inanuna@advokat.gl www.advokat.gl 8 1/2_annonce.indd 1 01/01/11 22:28:45
Budget Rooms standard Rooms PolaR Class JunioR suites suites Hotel Hans Egede is an up-to-date 4-star hotel located in the heart of Nuuk 140 refurbished hotel rooms 15 well-equipped hotel apartments Deluxe executive suite; 180 sq. hotel apartment in the waterfront with a spectacular view Car rental service High-speed wireless internet Large, enhanced breakfast buffet Modern and flexible conference rooms Large flat screens with free access to 17 TV-channels The Polar Class and Suites also include 3 hours of free wireless internet service per day. The Sarfalik Restaurant offers an innovative dining experience including the best of the Greenlandic and the global kitchens. Restaurant Sarfalik The gastronomic gathering place Phone: +299 32 42 22 booking@hhe.gl Online booking: www.hhe.gl Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 9
Peqqarniitsumik pinnersoq Christian Schultz-Lorentzen Takorloorneqartoq tassaavoq illu alapernaalersitsisoq. Illu qiimmaallatsitsisoq alutorsartitsisorlu eqqarsalersitsillunilu. Taama aningaasaateqarfimmi imminut pigisumi nunatsinni eqqumiitsulianik saqqummersitsiveqalernissami siulittaasoq Josef Motzfeldt oqarpoq, ukioq manna siusinnerusukkut nalunaarutigineqarmat nunatsinni eqqumiitsulianik saqqummersitsivissamik illussanik titartaasarfinnik unammisitsinermi qallunaat nunaanni illussanik titaartaasarfik BIG ajugaasimasoq. Illuliassaaq 3000 kvadratmeteriussaaq betonimik qaamasumik sanaajulluni pisoqaliartortilluni qillarleriartortussaq. Eqqumiitsulianik saqqummersitsisarfissaq iigartartumut assingussaaq Nuutoqqamullu alianaaqisumut qanittuumiissalluni. Illuliassaq ingammik Danmarkimiit aningaasaateqarfinnit aningaasaliiffigineqartussatut eqqarsaatigineqarpoq. Saqqummersitsivissamut BIG-ip titartagaasa ilaat uani takutippavut. 10
Råt og smukt Christian Schultz-Lorentzen Drømmen er et hus, der pirrer vores nysgerrighed. Et hus, der kan begejstre, vække undren et hus til eftertanke. Sådan sagde formanden for den selvejende fond Grønlands Nationalgalleri, Josef Motzfeldt, da det tidligere på året blev afsløret, at det danske arkitektfirma BIG havde vundet arkitektkonkurrencen om det kommende nationalmuseum for kunst. Bygningen bliver på 3000 kvadratmeter og opføres i lyst beton, der med tiden vil patinere. Museumsbygningen, der kommer til at ligne en slags isbræ, bliver placeret ikke langt fra den stemningsfulde kolonihavn i Nuuk. Byggeriet tænkes finansieret af især danske fonde. Her bringer vi et udvalg af BIG s animationer af museet. Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 11
Raw and beautiful Christian Schultz-Lorentzen The dream is about a house that piques our curiosity: a house that can inspire, awake wonder a house for reflection. These were the words of Josef Motzfeldt, chairman of the independent foundation Greenland s National Gallery, at the disclosure earlier this year that the Danish architect BIG had won the architect competition for the coming national museum of art. The building will be 3000 square metres and it will be built in light concrete that will acquire a patina as time goes on. The museum building, which will resemble a glacier, will be situated close to the charming colonial harbour in Nuuk. It is hoped the building will be financed by Danish foundations in particular. Here is a selection of BIG s drawings of the museum. 12
Pizzaria tlf. 842424 man - fre 11-20 lør - søn 16-20 Kangerlussuaq Thai og grill house man - fre 10-22 lør - søn 10-23 tlf. 842222 ANI Butikken søn - tor 10-22 fre - lør 10-23 tlf. 842121 Aqisseq Bar søn - tor 20-24 fre - lør 21-03 tlf. 842323 Kuponer der bliver ud leveret af Air Greenland i forbindelse med tvungen overnatning kan bruges i pizzaria, Grill house og ANI Butikken. Royal Arctic Line A/S-imi atorfik suliassallu pissangartut toqqakkit Få udfordringer og en spændende karriere i Royal Arctic Line A/S ral.gl Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 13
Kauffmannip pisuusaarnera Sorsunnersuup kingulliup nalaani qallunaat Washingtonimi aallartitaat Henrik Kauffmann nunatta atornissaa pillugu USA-mik illersornissamut isumaqatigiissusiorpoq Danmarkip tiguagaanerata nalaani naalakkersuisuusunit suleqatigiinnit ilitsersuutit akerlerluinnaanik. Kauffmannili arlalitsigut inuuvoq immikkut ittoq Susanne Lauridsen Washington D.C.-mi ualikkuuvoq. Upernaap seqerna aqqusernup marraanut præsidentip illorsuanut ingerlasumut isugutasumut qinngorsimavoq qillalalluni. Aallartitat biiliat qernertoq isaarissamut ingerlaarpoq isaarissallu saavanut unilluni. Biilertup anilluni ilaasuni ammaakkiartorpaa. Angut anivoq. Pooqattamik unermioqarpoq. Biilertuni ilassivaa præsidentillu illorsua isigalugu aalajangersimarpalulluni allorassaarluni iseriartorfigalugu. Pingasunngorneruvoq apriilip 9-at 1941 angullu pooqattamik unermiortoq tassaavoq qallunaat aallartitaat Henrik Kauffmann. USA-mi præsident Franklin D. Roosevelt oqaloqatigiartorniarpaa. Tassani qallunaat naalakkersuisui avaqqullugit Danmarkip USA-llu akornanni illersornissamut isumaqatigiissut atsiortussaavaa. Isumaqatigiissut taanna sorsunnersuup kingulliup nalaani kingornanilu Kalaallit Nunaata inissisimaneranut anertuumik sunniuteqartussaavoq. KiffaanngissUseQartoQ naalagaaniartorlu Henrik Kauffmann aggustip 26-ani 1888-mi Frankfurtimi inunngorpoq marlunnillu qatannguteqarluni. Ilaqutariit qallunaanit kingoqqisuupput 1902-milu Danmarkimut nuullutik. Kauffmannikkut ilaqatariinnit sunniuteqarluartunit kingoqqisuupput. Angutaa illussanik titartaasartuuvoq ataqqineqarluartoq aataavalu sakkutooqarnerup iluani qaffasissumi inissisimalluni, sakkutuut naalagaattut pikkorissorsuuginnarani aammali isumaqatigiinniallaqqissuulluni. Ilaqutariit sunniuteqarluartunut attaveqartuupput, ilaatigut Europami Danmarkimilu kunngikkormiunut attaveqarluarlutik. Attaveqaateqarluarnikkut sunniuteqartumik atorfeqarnissaq aallaaviuvoq, Københavnimilu ilinniarnertuunngorniarfimmi Metropolitanskolenimit ilinniarnertuutut inatsisilerituutullu ilinniareerluni Kauffmannip 1911-mi nunanut allanut ministereqarfimmi volontørimut qinnuteqarnera ajornaquteqanngitsumik akuerineqarpoq. Ingammik aataami aallartitatut piginnaasaasa Kauffmannip inuunini tamaat aallartitatut sulinissamut kajungilersippaat. Bismarchip oqaasii ilisimasimanngilakka oqarsimammat nunat mikisut aallartitaasa taamaallaat suliassarigaat nerersuarnermi assiliaataanissaq, Kauffmann 70-iliilluni inuuissiornermini oqarsimavoq nunanut allanut ministereqarfimmi sulileqqaarnini pillugu. Naalagaaniarneq kiffaanngissuseqarnerlu Kauffmannip nunanut allanut ministeqarfimmi sulineranut ilisarnaataavoq. 1913- imi atorfilittut ilinniagaqalerlaaq siullermik Atlantikoq ikaarlugu New Yorkimi konsuleqarfimmi allatsitut atorfineq qaarpoq. Ukiut tulliuttut aallartitamut inuusoqisumut pissanganartuusussaapput. Romami, Beijingimi, Tokyomi Bangkokimilu Kauffmann nunarsuarmi allaangoriartupiloortumi nuimasut akornanniippoq. 1932-miit 1939-imut Kauffmann Oslomi aallartitatut sulivoq. Piffissami tassani Norgep Danmarkillu akornanni najummassimaarnartut qasukkartinniarsarai, taannalu Kalaallit Nunaata Tunuani piginittussaanermut aaqqiagiinngissuteqarnermik tunngaveqarpoq. Oslomilu atorfeqarnermini Kauffmannip amerikamiut Kalaallit Nunaannut soqutigisaqarnerat ilisimalluarpaa, aatsaalli 1939-mi Washingtonimi aallartitatut atorfinikkami soqutiginninnerisa periarfissai aamma eqqumaffigilarpai. Washington sakkutooqarfinnillu isumaqatigiissutit Apriilip 9-ani 1940 ullaaralaakkut Danmarki tyskit sakkutuuinit tigusarineqarpoq, qallunaallu killilersuinermi meqqit atuu - tilernerannut, igalaanik assersuinermut Tyskalandillu tiguaanermi oqartussaasuinut suleqateqarnermut anngupput. Kauff - mannip aallaqqaammulli suleqateqarnissamik politikeqarnermut akerliussup qallunaat naalakkersuisui kiffaanngissuseqartutut isigiunnaarpai Københavnimiillu naallakkiissutit malikkumajunnaarlugit aallartitaqarfinnilu allani sulisut aamma taamaaliornissaannik kajumissaarlugit. Københavnimi Tysklandimiit tiguaasut akerlilersornissaannut piareersimasoqanngilaq. Taamaattumik Kauffmannip ileqqulersornera assuarineqarpoq. Kauffmannip paasipallappaa atorfini pigiinnassaguniuk USA-milu nulii amerikamiu Charlotte peqatigalugu najugaqaannassaguni USA-mi nunnanut allanut ministereqarfimmit ikiorneqartariaqarluni. Kauffmann attaveqaatissaminik pitsaasunik pilersitsivoq ingammik amerikamiut aallartitaat Adolf A. Berle qanimut suleqatigilerlugu. Kauffmannip nunanut allanut ministereqarfimmi sunniuteqarsinnaanissani isumannaarsimavaa. Paasilertorpaa USA-miit Kalaallit Nunaanni sakkutooqarfiliorsinnaaneq pimoorunneqartoq. Tassalu Kauffmannip periarfissaa. USA-miit tunngaviatigut akuerineqarpoq Kalaallit Nunaanni nunap naalagai marluk tassani qullersaasut, piviusulli allaapput. Monroep najoqqutassiaani atugassarititaasut qulakkeerniarlugit USA annertuumik piumassuseqarpoq, taassumalu imarisaasa ilagaat Kalaallit Nunaat illersornissamut killeqarfiup iluaniittutut amerikamiunit isigineqarluni. Taamaattumik sorsunnerup naareernerata kingorna atuuttussamik isumaqatigiissusiornissaq USA-mut iluaqutissartaqarluarpoq. Tamannalu USA-p Kalaallit Nunaanni nunap naalagai marluk aqqutigalugit pissarsiarisinnaanngilaa, Danmarkilu tiguagaasimammat USAmiit periarfissat allat isiginiarneqalerput. 14
Frihedsmuseet kal Maajip 11-at 1945 Kauffmann Tuluit Nunaanniit Københavniliartoq, tassani ministereqarfeqarani ministerin ngortitaalluni. Dk Den 11. maj 1945 Kauffmann på vej fra England til København, hvor han blev minister uden portefølje. GB May 11th, 1945 Kauffmann on the way from England to Copenhagen, where he became minister-withoutportfolio Taamatut isumaqatigiissusiornissaq aqqutigalugu Kauffmann amerikamiunit aallartitatut kiffaanngissuseqartutut Kalaallit Nunaannut oqartussaasutut akuersaarneqarsinnaa voq, taamaalilluni Ivittuuni orsugiassiornermi isertitat oqartussaaffiginissaat qulakkeerlugu. Taamanikkut orsugiak tunisassiassaavoq pingaarluinnartoq, aluminiuliornermut atorneqartarnera peqqutigalugu, tamannalu ingammik Amerikami timmisartuliornermi pisariaqartinneqartupilussuuvoq. Kalaallit Nunaanniit Danmark tigusarineqarmalli Amerika avannarlermiit nioqqutissat pisiarineqartut orsugissamik akilerneqartarput. Taamaattumik orsugiak isertitsiffiuvoq pingaarutilik qulakkeerisorlu Kalaallit Nunaanni innuttaasut sorsunnerup nalaani pisariaqartitaminnik amigaateqannginnissaannut. Illersornissamulli isumaqatigiissut allanik aamma imaqarpoq. Kauffmannip Danmarkip illersoqatigiinni inissisimanera nukittorsarsinnaavaa USA-mik sakkutooqarfiliornissamik isumaqatigiissuteqarnikkut, taamaalilluni aamma Danmarkip Kalaallit Nunaannut oqartussaajuarnissaa qulakkeerlugu. Kauffmannip eqqarsaatersornermini suut pingaartinnerusimanerai ilisimaneqanngilaq, apriilip qaammataani upernaakkut præsidentimik oqaloqateqarnissani sioqqulugu, ataaserli qularnaappoq. Isumaqatigiissut Kauffmannimut namminermut, Danmarkimut Kalaallillu Nunaannut pingaaruteqarluassaaq. isumaqatigiissutip sunniutaa Tallimanngornermi tannaartumi 1941-mi ullaakkut Københavnimi isumaqatigiissut nutaaq pillugu Kauffmannip nalunaarutaa tiguneqarpoq, tassanilu nutaarsiassaaq tupaallatigineqarlunilu mamiatsassutaavoq. Kauffmann qallunaat nazistinik suleqateqarnerannik mianersuaalliortitsiinnarani aamma kunngip aqqanik atornerluivoq. Kauffmann angerlaqquneqarpoq, pillarneqarnissaanik suliniartoqarpoq pigisaalu arsaarinnissutaapput, amerikamiulli naalakkersuisuisa akuersaarnerisigut Kauffmann atorfimminiiginnarpoq Danmarkimit kiffaanngissuseqartumit aallartitatut. Kingorna Kauffmann 1945-mi aniguinerup pingorna naalakkersuisunit ministerinngortinneqarpoq 1947-milu Washingtonimi atorfigisimasaminut uteqqilluni 1958-mi soraarninngornissami tungaanut atorfigalugu. Taamatut isumaqatigiissuteqarnerup kingorna Kauffmann Kalaallit Nunaata kunngianik taaguuteqalerpoq. Danmarkip tiguagaaneratigut Kalaallit Nunaannut attaveqarneq kipitinneqarpoq. Kalaallit Nunaat allanik suleqatissarsiortariaqarpoq. Orsugissamik aalisakkanillu tarajortikkanik nunap avataanut tuniniaanikkut Kalaallit Nunaanni USA-miit nioqqutissat pingaarluinnartut eqqunneqarsinnaapput. USA-mik suleqateqarnikkut Danmarkimiillu avissaarnikkut Kalaallit Nunaat aningaa saqarnikkut siuariarpoq. Taamaalilluni Kauffmann Kalaallit Nunaata Danmarkimut attaveqarneranut annertuumik pingaaruteqarpoq, Danmarkimiimmi avissaarneq Kalaallit Nunaannut imminut tatiginerulernermik kinguneqarmat, aammalu sorsunnerup kingorna nunasiaateqarluni aqutsineq ingerlaannarsinnaanngitsutut isigineqalerluni. Isumaqatigiissuteqarnikkulli piffissami aalajangigaangitsumi amerikamiut Kalaallit Nunaanni sakkutooqarfiliorsinnaanerat ammaanneqarpoq 2004-milu Kalaallit Nunaat atsioqataasoralugu isumaqatigiissut nutartilaarneqarluni suli atuuppoq. Isumaqatigiissummili Kalaallit Nunaanni atomip nukinganik sakkuuteqarnissamut apeqqut aaqqiagiinngissutaaqisoq taaneqanngilaq, taannami piffissap ingerlanerani oqallinnermik annertuumik pilersitsisarsimavoq, soorlu Thulemut tunngatillugu suliami. Isumaqatigiissut aqqutigalugu Danmarkimi kalluunnaveersaarluni politikkeqarneq qimakkiartorneqalerpoq, tamannalu aamma iligiiaanut, USA-mut kitaanullu akuulernermut sorsunnermullu nillertumut aallarniutaavoq. Kingornalumi aamma Danmarkip Kalaallit Nunaanni sakkutooqarfiit NATO-mi ilaasortaanngornermut atatillugu isumaqatigiinniutitut atortarsimavai. Kauffmannip nammineq soqutigisai imaluunniit Danmarkip avammut qanoq inissisimanera pingaartillugu taamaaliorsimanersoq ilisimaqalinngisaannassaaq. Aamma sulinerata ilaa isertugaajuartoq toqunera aamma taamaappoq. Kauffmann soraarninngornermi kingorna kræftimik katsorsarneqarsinnaanngitsumik nappaateqartutut nalilerneqarpoq, juunillu 5-ani 1963-mi Kauffmann nulialu inigisaminni toqutaasimasut nassaarineqarput. Kauffmann nuliaminit Charlottemit toqunneqarsimavoq kinguninngualu nulia imminut toqulluni. Suna peqqutaanersoq paasineqanngisaannarpoq. Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 15
Bettmann Kauffmanns dobbeltspil Under Anden Verdenskrig indgik den danske gesandt i Washington, Henrik Kauffmann, en forsvarsaftale med USA om brugen af Grønland stik mod instrukserne fra samarbejdsregeringen i det besatte Danmark. Men Kauffmann var på mange måder et usædvanligt menneske Af Susanne Lauridsen Det er eftermiddag i Washington D.C. Forårssolens blege stråler glinser på de fugtige fliser, der fører op til Det Hvide Hus. En sort diplomatbil ruller op ad indkørslen og gør holdt foran indgangen. Chaufføren stiger ud og åbner døren for sin passager. Ud træder en herre. Han har en attachétaske under armen. Han hilser på sin chauffør, kaster præsidentbygningen et målrettet blik og går med beslutsomme skridt hen mod indgangen. Det er onsdag den 9. april 1941 og herren med attachetasken er den danske gesandt Henrik Kauffmann. Han er på vej ind for at foretræde for den amerikanske præsident, Franklin D. Roosevelt. Her skal han, uden om den danske regering, underskrive en forsvarsaftale mellem Danmark og USA. En aftale, som vil vise sig at få stor indflydelse på Grønlands strategiske rolle både under og efter 2. verdenskrig. UafhÆngig og selvrådig Henrik Kauffman blev født den 26. august 1888 i Frankfurt og havde to søskende. Familien havde danske rødder og flyttede i 1902 til Danmark. Kauffmann kom fra en indflydelsesrig familie. Faderen var anerkendt arkitekt og farfaderen havde gjort sig en glorværdig karriere inden for militærverdenen, hvor han ikke bare havde udvist stor dygtighed som troppefører, men også som taktisk forhandler. Familien havde indflydelsesrige forbindelser, herunder et godt forhold til europæiske fyrstefamilier og den danske kongefamilie. Med de rette kontakter var 16
KAL Januaarip 27-at 1950: Kauffmannip amerikamiut Danmarkimut sakkutigut ikiuunnissaannut isumaqatigiissut atsioraa. Dk Den 27. januar 1950: Kauffmann underskriver en aftale om amerikansk våbenhjælp til Danmark. GB January 27th, 1950: Kauffmann signs the treaty concerning American arms assistance to Denmark. kimen til en indflydelsesrig stilling lagt, og som student fra Metropolitianskolen i København og en juridisk embedseksamen var det reelt en formsag, da Kauffmann i 1911 søgte ansættelse som volontør i udenrigsministeriet. Det var særligt farfaderens diplomatiske evner, der inspirerede Kauffmann til at vie sit liv til diplomatiets embede. Jeg kendte ikke Bismarcks ord om, at de små landes diplomater kun har til opgave at pynte ved middagsbordet, sagde Kauffmann til sin halvfjerdsårs fødselsdag om sin første tid som ansat i Udenrigsministeriet. Denne selvrådige og uafhængige attitude blev kendetegnende for Kauffmanns udenrigspolitiske karriere. Allerede i 1913 blev den nybagte tjenestemand sendt over Atlanten første gang for at varetage en stilling som konsulatsekretær i New York. De følgende år skulle vise sig at blive spændende for den unge gesandt. Med embeder i Rom, Beijing, Tokyo og Bangkok sad Kauffmann på første parket til en verden i hastig forandring. I tiden 1932 til 1939 var Kauffmann udsendt som gesandt i Oslo. I denne tid forsøgte han at mildne spændingerne mellem Norge og Danmark, der havde grund i striden om rettighederne til Østgrønland. Allerede under sit embede i Oslo kendte Kauffmann til amerikanernes interesse for Grønland, men det var først da han tiltrådte som gesandt i Washington i 1939, at han også blev opmærksom på mulighederne i denne interesse. Washington og baseaftalerne Tidligt om morgenen den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af tyske tropper, og danskerne vågnede op til nye tider med rationeringsmærker, mørklægningsgardiner og et samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Kauffmann, som fra starten var imod samarbejdspolitikken, betragtede ikke længere den danske regering som uafhængig og nægtede at følge ordre fra København og opfordrede sine kollegaer i andre gesandtembeder til at gøre det samme. I København var man ikke parat til at udfordre den tyske besættelsesmagt. Derfor så man ilde på Kauffmanns opførsel. Det blev hurtigt klart for Kauffmann, at hvis han ville bevare sit embede og blive boende i USA sammen med sin amerikanske kone, Charlotte, måtte han have hjælp fra det amerikanske udenrigsministerium. Kauffmann havde skabt sig et godt netværk og særligt den amerikanske diplomat Adolf A. Berle havde han et fortroligt forhold til. Kauffmann sørgede for at gøre sin indflydelse gældende i udenrigsministeriet. Det blev snart klart for ham, at USA havde tænkt sig at gøre alvor af deres ideer om oprettelse af baser på Grønland. Dette skulle blive Kauffmanns mulighed. USA anerkendte i teorien stadig de to landsfogeder i Grønland som øverste myndighed af Grønland, men praksis var noget andet. USA var parat til at gå langt for at sikre præmisserne for Monroe-doktrinen, der indbefatter, at amerikanerne betragter Grønland som en del af deres forsvarszone. Derfor ville en aftale, der rakte ud over krigens varighed være fordelagtig for USA. Dette kunne USA ikke opnå gennem landsfogederne i Grønland, og da Danmark var besat, måtte USA se sig om efter andre muligheder. Kauffmann ville via en sådan aftale kunne opnå amerikansk godkendelse som uafhængig gesandt med myndighed over Grønland og sikre rådighed over indtægterne fra kryolitbruddet i Ivittuut. Kryolitten var på det tidspunkt en strategisk vigtig råvare, idet den blev brugt til fremstilling af aluminium, som især den amerikanske flyindustri havde hårdt brug for. Grønland havde siden Danmarks besættelse eksporteret kryolit som betaling for vareleverancer fra Nordamerika. Kryolitten var derfor en betydelig indtægtskilde og med til at sikre, at befolkningen i Grønland ikke savnede nogle fornødenheder under krigen. Men forsvarsaftalen betød også mere. Kauffmann kunne styrke Danmarks position hos de allierede ved at underskrive baseaftalen med USA, og dermed sikre Danmarks fortsatte civile suverænitet over Grønland. Det er ikke til at vide, hvad der vejede mest i Kauffmanns overvejelser, inden han den forårsdag i april bad om foretræde for præsidenten, men én ting er sikkert: Aftalen fik afgørende betydning både for Kauffmann selv, for Danmark og for Grønland. Aftalens betydning I København modtog man langfredag morgen 1941 Kauffmanns indberetninger om den nyindgået aftale og her blev nyheden modtaget med undren og fortørnelse. Kauffman havde ikke bare udfordret den danske samarbejdspolitik med nazisterne, men også misbrugt kongens navn. Kauffmann blev hjemkaldt, man rejste straffesag mod ham og beslaglagde hans formue, men med den amerikanske regerings godkendelse blev Kauffmann på sin post som repræsentant for det frie Danmark. Senere blev Kauffmann udnævnt til minister i befrielsesregeringen i 1945 og vendte tilbage til sit gamle embede Washington i 1947, hvor han fortsatte indtil sin pension i 1958. Det var med denne aftale at Kauffmann fik til navnet Kongen af Grønland. Med Danmarks besættelse blev forbindelsen til Grønland brudt. Grønland, måtte derfor orientere sig mod andre kanter. Med eksport af kryolit og saltfisk kunne Grønland importere vigtige varer fra USA. Samarbejdet med USA førte til et økonomisk opsving i Grønland og en frigørelse fra Danmark. Kauffmann kan derfor siges at have haft stor betydning for Grønlands forhold til Danmark, da oplevelsen af at være uafhængig af Danmark gav Grønland stor selvtillid og betød, at kolonistyret efter krigen ikke kunne fortsætte i sin hidtidige form. Men med aftalens bestemmelser var vejen for amerikansk militærtilstedeværelse på Grønland åben på ubestemt tid trods moderniseringen af aftalen i 2004 med Grønland som medunderskriver er denne artikel stadig gældende. Samtidig nævner aftalen intet om det kontroversielle spørgsmål om atomvåben på grønlandsk jord, hvilket har dannet grundlag for megen debat og mange omdiskuterede sager i tiden løb, som eksempelvis Thulesagen. For Danmark blev aftalen starten på opgøret med neutralitetspolitikken og starten på den kolde krigs alliancepolitik og orientering mod USA og vestblokken. Derudover kunne Danmark senere bruge baserne i Grønland som forhandlingskort i forhold til landets NATO-medlemsskab. Om det var egne interesser der vejede mest for Kauffmann eller om det var Danmarks stilling udadtil forbliver en gåde. Ligesom dele af hans virke forbliver gådefulde, gjorde hans død det også. Kauffmann blev efter hans pension diagnosticeret med uhelbredelig kræftsygdom, og den 5. juni 1963 blev både Kauffmann og hans kone fundet dræbt i deres bolig. Kauffmann var blevet dræbt af sin kone Charlotte som kort tid efter havde taget sit eget liv. Motivet er stadig en gåde. Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 17
Kauffmann s duplicity During World War 2, the Danish envoy in Washington, Henrik Kauffmann, signed a defence treaty with the USA concerning the use of Greenland in direct opposition to instructions from the protectorate government in occupied Denmark. But Kauffmann was in many ways an unusual personality By Susanne Lauridsen It is afternoon in Washington D.C. The spring sun s pale beams shine on the wet flagstones that lead up to The White House. A black diplomatic car rolls up the driveway and stops in front of the entrance. The chauffeur gets out and opens the door for the passenger. A gentleman climbs out. He has a briefcase under his arm. He nods to his chauffeur, throws the presidential building a focused glance and walks with determined stops towards the entrance. It is Wednesday, April 9th 1941 and the gentleman with the briefcase is the Danish diplomatic representative Henrik Kauffmann. He is on his way to an audience with the American president, Franklin D. Roosevelt. Here, he is to sign a defence treaty between Denmark and the USA, circumventing the Danish government. The treaty would prove to have a huge influence on Greenland s strategic role both during and after WW2. independent and WilfUl Henrik Kauffman was born on August 25th, 1888 in Frankfurt and he had two siblings. The family had Danish roots and moved to Denmark in 1902. Kauffmann came from an influential family. The father was a recognised architect and the grandfather had a brilliant military career, where he not only showed great skill as a troop leader, but also as a tactical negotiator. The family had influential connections, including a good relationship to the princely families of Europe and the Danish royal family. With the right contacts, the ground was laid for an influential post and being a student of the Metropolitan School in Copenhagen with a legal diploma it was just a matter of form, when Kauffmann applied in 1911 for employment as a volunteer with the Foreign Office. It was the grandfather s diplomatic skills in particular that inspired Kauffmann to wed his life to diplomacy. I was not acquainted with Bismarck s words saying that the only task diplomats from small countries had to undertake, was to adorn the dinner table, said Kauffmann on his 70th birthday, about the time when he was employed by the Foreign Office. This wilful and independent attitude was characteristic of Kauffmann s career in foreign diplomacy. Already in 1913 the new civil servant was sent across the Atlantic to take over a position as consulate secretary in New York. The following years would prove to be very exciting for the young envoy. With assignments in Rome, Beijing, Tokyo and Bangkok, Kauffmann had a front seat view of a world undergoing rapid transformation. From 1932 to 1939, Kauffmann was sent as an envoy to Oslo. In this period he attempted to soothe the tension between Norway and Denmark that was caused by the dispute over the rights to East Greenland. From his assignment in Oslo, Kauffmann was already aware of America s interest for Greenland, but it wasn t until he became envoy to Washington in 1939, that he also became aware of the possibilities presented by this interest. Washington and the Military base agreements Early in the morning on April 9th, 1940 Denmark was invaded by German troops and the Danes woke up to new times with ration stamps, black-out curtains and collaboration with the 18