N O T A T 06-04-2009 Regionernes vikaranvendelse Brug af vikarer er en naturlig del af det at drive et sygehusvæsen. Det kan være hensigtsmæssigt at bruge vikarer til f.eks. at lukke huller i forbindelse med sygdom, være fleksible ved ekstraordinær arbejdsbelastning eller i det hele taget til at håndtere særlige situationer. Men samtidig fordi vikarer normalt er dyrere end fastansat personale er det vigtigt at have en tæt styring og overvågning af området, sådan så vikarer netop kun bruges, når det er hensigtsmæssigt. I lyset af de seneste års fokus på regionernes vikaranvendelse har Danske Regioner gennemført en analyse af regionernes aktuelle vikaranvendelse og nogle af de styringstiltag, der er igangsat på området. Konklusionerne er: I 2008 udgjorde regionernes samlede udgifter til eksterne vikarer i alt 1,2 mia. kr., hvilket er en stigning på 32 pct. i forhold til i 2007. De eksterne vikarudgifters andel af den samlede lønsum er steget med 0,6 procentpoint til 3,6 pct. i 2008. Denne stigning skal blandt andet ses i lyset af den omfattende strejke og efterfølgende nedbringelse af ventelister. Udgifter til plejepersonale, det vil sige sygeplejersker, bioanalytikere etc. samt social- og sundhedsassistenter, udgør på landsplan knap tre fjerdedele af de samlede eksterne vikarudgifter i 2008. Lægevikarer fra private bureauer udgør knap 20 pct., mens lægesekretærer fylder ca. 6 pct. Generelt har stigningen i vikarforbrug været størst i Region Sjælland og mindst i Region Hovedstaden. Samtidig ses en tendens til, at plejepersonalevikarer vægter mere end gennemsnitligt i Østdanmark, mens lægevikarer fra private bureauer i højere grad er et Vestdanmark-fænomen. De eksisterende interne vikarkorps, hvoraf der i 2008 findes 9 med i alt ca. 1.500 tilknyttede vikarer, omfatter i overvejende grad plejepersonale
med en næsten ligelig fordeling mellem sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Samlet formidlede de interne vikarkorps i 2008 i alt ca. 500.000 timer eller 65.000 vagter svarende til ca. 260 fuldtidsstillinger. Side 2 Alle regionerne har taget initiativ til at revidere vikaranvendelsen ud fra hensyn om at sikre flere og bedre ydelser for pengene, kontinuitet, forsyningssikkerhed og dermed den optimale udnyttelse af kapaciteten. Styringstiltagspaletten, som regionerne har sat fokus på, omfatter øget fokus på om de overenskomstmæssige muligheder benyttes, etablering af nye interne vikarkorps, eksternt vikarstop, prisaftaler med de private bureauer eller en kombination heraf. Udgifter til eksterne vikarer fra private bureauer Eksterne vikarer defineres som sundhedspersonale, hvortil der er knyttet en regning fra private vikarbureauer. Af tabel 1 fremgår regionernes udgifter til eksterne vikarer på sundhedsområdet i 2007 og 2008 1. I 2008 havde regionerne samlet en udgift til eksterne vikarer på godt 1,2 mia. kr. Dette er en stigning på knap 30 pct. i forhold til i 2007. Tabel 1 Udvikling i udgifter til eksterne vikarer fra private bureauer på sundhedsområdet Mio. kr. 2007 2008 Ændring Vikar/løn, pct Mio. kr. Mio. kr Pct. 2007 2008 Nordjylland 88,8 133,2 44,4 49,9 2,8 3,7 Midtjylland 167,8 224,2 56,4 33,6 2,4 2,9 Syddanmark 118,8 155,0 36,2 30,5 1,8 2,2 Sjælland 153,0 236,9 83,9 54,8 3,8 5,5 Hovedstaden 424,7 487,4 62,7 14,8 3,9 4,1 Regioner i alt 953,1 1.236,7 283,6 29,8 3,0 3,6 Anm.: Udgifter til eksterne vikarer er opgjort i faste priser på baggrund af endeligt regnskab 2007 og foreløbigt regnskab 2008, ekskl. FADL-vagter. Øvrige anm.: Se teknisk bilag De eksterne vikarudgifter udgør i 2008 3,6 pct. af den samlede lønsum (inkl. eksterne vikarudgifter) for det personale, hvor der anvendes vikarer i regionernes sundhedsvæsen. Der er tale om en stigning i eksterne vikarudgifters andel af lønsummen på 0,6 procentpoint i forhold til i 2007 hvor 1 Konflikten i foråret 2008 kan have haft betydning for brugen af eksterne vikarer i regionerne i 2008. Under konflikten blev der ikke brugt eksterne vikarer på afdelinger, der var omfattet af konflikten, men der kan efterfølgende i forbindelse med pukkelafviklingen have været brugt flere vikarer end i en normal periode.
stigningen i vikarandelen af lønsummen varierer i de enkelte regioner fra 0,2 til 1,6 procentpoint. Side 3 Eksterne vikarudgifter fordelt på faggrupper Af figur 1 og 2 fremgår regionernes samlede eksterne vikarudgifter i 2008 fordelt på tre overordnede faggrupper af sundhedspersonale samt fordelingen af udgifter på de tre vikartyper i de enkelte regioner. Figur 1 Regionernes samlede udgifter til eksterne vikarer i 2008 fordelt på faggrupper, pct. Læger 19% Plejepersonale (sygeplejersker mfl. & SOSU) 73% Lægesekretærer 6% Andre 2% Figur 2 Eksterne vikarudgifter i 2008 fordelt på personalegrupper i de enkelte regioner Hovedstaden 84% 7% 7% 2% Sjælland 74% 18% 8% 1% Syddanmark 65% 28% 3% 4% Midtjylland 59% 38% 2% 2% Nordjylland 59% 37% 3% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Plejepersonale (sygeplejersker mfl. & SOSU) Læger Lægesekretærer Andre Anm.: Plejepersonale omfatter alt syge- og sundhedspersonale, dvs. sygeplejersker, radiografer, bioanalytikere etc. samt social- sundhedsassistenter. På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at opgøre vikarudgiften for de forskellige faggrupper i relation til faggruppens samlede lønsum. Andre omfatter faggrupper som f.eks. rengørings- og servicepersonale. Øvrige anm.: Se teknisk bilag De samlede udgifter til eksterne vikarer dækker over store forskelle på vikaranvendelse indenfor faggrupper også mellem de enkelte regioner.
I regionerne under ét udgør plejevikarer 73 pct. af udgiften til privat vikarydelser i Østdanmark ligger andelen lidt over gennemsnittet (74-84 pct.), mens den i Vestdanmark ligger noget under (59-65 pct.). Side 4 Udgifter til lægevikarer fra private bureauer udgør på landsplan knap 20 pct. af de samlede eksterne vikarudgifter. Figuren viser samtidig, at lægevikarer i overvejende grad er et Vestdanmarkfænomen, idet lægevikarudgiftsandelen i Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark udgør mellem 28 og 38 procent. Lægesekretærvikarudgifter udgør på landsplan ca. 6 pct. af de samlede udgifter til private bureauer og vægter ligesom plejepersonalevikarerne mest i Østdanmark. Intern vikardækning De fem regioner anvender i dag alle i varierende omfang interne vikaraftaler/ordninger, der giver mulighed for at honorere medarbejdere, der påtager sig opgaver, der alternativt skulle løses af eksterne vikarer fra private vikarbureauer. De interne vikarløsninger har ikke en entydig definition, men overordnet set baserer regionernes løsninger sig på udbetaling af vagter til timelønnede, på mer-/overarbejdstimer til fastansat personale efter de almindelige overenskomstbestemmelser og/eller på aftaler om merarbejde efter særlige aftaler med organisationerne. Desuden ses den løsning, at fastansat personale tilknyttes et særligt vikarkorps oprettet internt i regionen, hvor de påtager sig vikararbejde på et andet tidspunkt eller en anden afdeling, end den de er ansat på, og/eller at der fastansættes personale direkte i interne vikarbureauer. I 2008 var etableret i alt 9 interne vikarkorps/bureauer i regionerne med i alt ca. 1.500 tilknyttede vikarer. Samlet formidlede de interne vikarkorps i 2008 i alt ca. 500.000 timer - eller ca. 65.000 vagter svarende til ca. 260 fuldtidsstillinger. Udbredelsen af deciderede interne vikarbureauer/korps fremgår af figur 3 a og b nedenfor, hvor det samlede antal af formidlede vikartimer i 2008 er opgjort fordelt på personalegrupper og på de enkelte korps.
Figur 3 a og b Aktivitet i formidlede timer i 2008 fordelt på personalegrupper samlet set og i de enkelte interne vikarkorps Side 5 Øvrige SHK grp. 4% Formidlede interne timer i 2008 SOSUpersonale 25% Læger 0% Lægesekretær 9% Region Midtj. Region Nord Sygehus Thy - Mors Aalborg Sygehus* Vikarbureauet Regionshospitalet Randers Århus Amts Vikarbureau (AAV) Afløserkontoret Vikarbureauet Sygeplejersker 34% Serviceassist. mfl. 25% Region Hovedstad Region Sjæl Vikarkorpset, Bispebjerg Hospital Vikarservice Nord VIP Roskilde/Køge Sygeplejerskestud. 3% - 20.00 0 40.00 0 60.00 0 80.00 0 100.0 00 120.0 00 140.0 00 160.0 Sygeplejersker SHK i øvrigt SOSU Lægesekretærer Serviceass. Mfl. Sygeplejerske stud 00 Anm.: Se teknisk bilag Vikarkorpsene varierer i både dækningsområde - fra flere hospitalet i en region til specifikke afdelingstyper - og i antal og typer af tilknyttede vikarer. De tilknyttede vikarer er i overvejende grad plejepersonale - primært sygeplejersker (34 pct.), social- og sundhedsassistenter (25 pct.), men også andre sundhedsfaglige grupper, f.eks. radiografer og bioanalytikere (4 pct.). Disse grupper udgør i alt ca. 65 procent, når vikarkorpsene ses under ét. I de østdanske vikarkorps er det næsten udelukkende plejepersonale, der er tilknyttet ordninger. I andre dele af landet er der også i en vis udstrækning tilknyttet lægesekretærer og andre personalegrupper som f.eks. serviceassistenter og lignende. Der er ikke knyttet lægevikarer til de eksisterende interne vikarkorps. Regionerne har fokus på forbrug af vikarer Alle regioner har stor fokus på styring af vikaranvendelsen og har i den forbindelse iværksat forskellige initiativer. Formålet med disse er at modvirke de negative konsekvenser af at skulle bruge eksterne vikarer samt at bringe brugen af eksterne vikarer i regionerne ned til et minimum. Paletten af styringstiltag, som regionerne anvender, omfatter blandt andet: 1. Øget fokus på om de overenskomst-/arbejdstidsmæssige muligheder benyttes 2. Etablering af nye interne vikarordninger 3. Eksternt vikarstop 4. Prisaftaler med de private bureauer
Derudover er der i alle regioner fokus på at rekruttere og fastholde fastansat personale - både igennem interne vikarordninger og i det hele taget. Side 6 De konkrete styringstiltag, der arbejdes med, varierer fra region til region afhængigt af konkrete muligheder, prioriteringer og specifikke udfordringer lokalt. Tiltagene uddybes i det følgende. Ad 1. Øget fokus på de overenskomst-/arbejdstidsmæssige muligheder Et hensyn, når flere regioner vælger at øge fokus på at benytte de overenskomst-/arbejdstidsmæssige muligheder, er at sikre kvalitet og kontinuitet i behandlingen ved at udnytte, at det fastansatte personale kender de konkrete afdelinger og/eller arbejdsgange på det enkelte hospital. Et andet hensyn er økonomi. De regionale overenskomster og arbejdstidsaftaler giver mulighed for, at fastansatte kan pålægges merarbejde (for deltidsansatte) eller overarbejde (for fuldtidsansatte). Som noget nyt er der derudover i forbindelse med OK-08 indgået en politisk aftale med Sundhedskartellet om anvendelse af vikarmidler. Aftalen fastlægger timesatser for honorering af fastansatte medarbejdere, der påtager sig opgaver, der alternativt skulle løses af eksterne vikarer (jf. nedenstående faktaboks). Fakta-boks Muligheder i eksisterende overenskomster og aftaler mv. Overenskomst-/arbejdstidsmæssige muligheder Ved deltidsansattes merarbejde forstås arbejde, som ligger ud over det gennemsnitlige ugentlige timetal ifølge vedkommendes ansættelseskontrakt, og som ligger inden for den gennemsnitlige arbejdstidsnorm for fuldtidsansatte. Deltidsansattes merarbejde betales med timeløn + evt. tillæg for arbejde på særlige tidspunkter, der er på mellem 27% og 50% (afhængigt af om det er aften/nat, weekend eller søgnehelligdage). Arbejde ud over den daglige planlagte arbejdstid for fuldtidsansatte er overarbejde. Overarbejde betales med 50% tillæg til timelønnen. Politisk aftale med Sundhedskartellet om anvendelse af vikarmidler Aftalen indebærer, at der indgås lokale aftaler - gældende for perioden 1. januar 2009 til 31. marts 2011 - for, hvorledes de midler, som regionerne anvender til eksterne vikarer, kan bruges til honorering af fastansatte medarbejdere i regionerne, der påtager sig de opgaver, der for nuværende varetages af eksterne vikarer. Der gives ifølge aftalen et tillæg til den alm. overenskomstmæssige timeløn (ekskl. genetillæg) på mellem 20% og 30% afhængig af den enkelte ansattes ansættelseskvote. Derudover gives tillæg for arbejde på særlige tidspunkter. Aftale om Frivilligt ekstra arbejde (FEA) Ifølge arbejdstidsaftalen med Sundhedskartellet kan der indgås lokale aftaler om Frivilligt ekstra arbejde (FEA). Herved forstås arbejde, der bl.a. ikke kan udføres inden for rammerne af gældende overenskomster og aftaler - herunder reglerne om overarbejde. FEA-aftaler kan benyttes hvor, der er tale om aktiviteter, der er planlagte (og ikke akutte), og for aktiviteter der er tids- og opgavemæssigt afgrænsede, f.eks. med henblik på at nedbringe ventelister. Aftaler om FEA udelukker ikke, at mer-/overarbejde kan finde sted. Arbejdstidsaftalen med Sundhedskartellet indeholder tilbagefaldstimesatser, hvis der ikke lokalt kan opnås enighed om anden honorering med den forhandlingsberettigede organisation. Kilde: Der er i ovenstående taget udgangspunkt i Sundhedskartellets arbejdstidsaftale samt den politiske aftale med Sundhedskartellet om anvendelse af vikarmidler.
I figur 4 er timesatserne for mer-/overarbejde og timesatserne ifølge vikaraftalen sammenholdt med ét eksempel på timesatser for eksterne vikarer, hvor der er indgået en prisaftale med et privat bureau. Eksemplet tager udgangspunkt i timesatsen for en sygeplejersker på hverdage i dagtimerne og sammenligner med timesatserne for de forskellige løsninger på forskellige tidspunkter i døgnet. Side 7 Figur 4 Sammenligning af timesatser for vikarløsninger på forskellige vagttidspunkter sygeplejerske Timepris ( indeks trin 6 = 100) 400 300 Rammeaftale med private bureauer OK - Vikaraftale (120 timer fuldstidansatte) OK - Vikaraftale (fuldtidsansatte) OK - Vikaraftale (deltidsansatte) OK - Overarbejde (fuldtidsansatte) OK - Merarbejde (deltidsansatte) 200 100 0 Dag Aften Nat Dag Aften/nat Dag Aften/nat Hverdage Weekend Søgnehelligdage Anm.: Se teknisk bilag Det fremgår af figur 3, at timesatserne for både mer-/overarbejde og i vikaraftalen er lavere end den gennemsnitlige timesats for en ekstern vikar fra et privat vikarbureau. Dette gælder særligt for arbejde aften/nat, i weekenden og på søgnehelligdage, mens udgiften til en ekstern vikar i dagstimerne stort set svarer til overarbejdssatsen. Et element i regionernes tilgang til i første omgang at bruge de overenskomstmæssige muligheder før alternativer kommer i spil er, at mer- /overarbejde udbetales frem for at afspadseres. Eksempel på øget fokus på de overenskomst-/arbejdstidsmæssige muligheder Region Nordjylland og Region Syddanmark
I Region Syddanmark har sygehusdirektørledelseskredsen generel fokus på brug af overenskomstens muligheder og opfordrer til, at disse bruges udtømmende, inden der købes eksterne vikarer. Side 8 I Region Nordjylland er det praksis, at behovet for vikarer søges løst via det allerede ansatte personale inden for overenskomsternes muligheder. Begge steder er der gennemført analyser af, hvilke virkemidler inden for de eksisterende aftalerammer, der bedst og billigst kan tages i brug ved mangelsituationer. Det er regionernes erfaring, at satserne for frivilligt ekstra (FEA) på alle tidspunkter af døgnet er dyrere end omkostningen ved at betale en ekstern sygeplejerskevikar. Dette har regionerne ligeledes fokus på. Etablering af (flere) interne vikarordninger I flere af regionerne har man for at sikre bedre kvalitet, kontinuitet og forsyningssikkerhed i opgavevaretagelsen til en konkurrencedygtig pris besluttet at etablere enten et eller flere interne vikarbureauer og/eller udbygge de eksisterende korps. Etableringen af de interne ordninger sigter herudover på at tilskynde til medarbejdertilknytning og derved give flere lyst til at blive fastansat. Løn- og ansættelsesvilkår for medarbejdere, der tilknyttes de interne vikarkorps, skal aftales lokalt mellem regionen eller hospitalet og den forhandlingsberettigede organisation. Eksempler på nye plan for interne vikarkorps/bureauer Region Midtjylland Region Midtjylland opretter pr. 1. maj 2009 ét regionalt vikarbureau Vikar Region Midt, som skal levere vikarydelser indenfor det sundhedsfaglige område (ekskl. læger) i hele regionen. Formålet med etableringen er, at Region Midtjyllands hospitaler mv. fortsat kan købe vikarydelser af en høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Det regionale vikarbureau skal fungere som en overbygning på de eksisterende interne vikar korps og skal sikre, at der er et link mellem de interne korps på de enkelte hospitaler, sådan at den interne vikarkapacitet udnyttes bedst muligt. Dette opnås ved at etablere et centralt elektronisk booking- og administrationssystem, som forenkler bestilling og formidling af vikarydelser i regionen. Det centrale bookingsystem skal formidle bestillinger til de private vikarbureauer, som Region Midtjylland har indgået aftale med. Dette sikrer, at der først bestilles eksterne vikar, når den interne kapacitet er fuldt udnyttet, og at der kun bestilles eksterne vikarer fra et af de private bureauer, som Region Midtjylland har en prisaftale med. En forudsætning for etableringen af det regionale bureau er, at det kan tilbyde lavere priser end de private udbydere af vikarer. Region Hovedstaden
Region Hovedstaden er ved at oprette vikarkorps på alle regionens hospitaler, som skal dække vikarbehovet, når der 1. juli 2009 stoppes for brugen af eksterne vikarer, jf. nedenfor. Side 9 Nogle af regionens hospitaler vil have selvstændige ordninger, mens andre vil samarbejde om at etablere fælles korps. Desuden oprettes der tværgående samarbejder mellem de enkelte vikarkorps, som skal sikre, at den interne vikarkapacitet på tværs af regionen eller dele af den udnyttes bedst muligt. Til disse grundkorps vil i første omgang være tilknyttet sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter, plejere og lægesekretærer. Herudover oprettes et regionalt flyverkorps bestående af sygeplejersker med specialuddannelse og specialistsygeplejersker. Flyverkorpset placeres på et af regionens hospitaler, hvorfra de tilknyttede specialistvikarer skal kunne rykke ud til hele regionen. Ønsket med denne løsning er, at kvalitet og forsyningssikkerhed bredes ud i hele regionen Eksternt vikarstop Eksternt vikarstop indebærer, at der træffes beslutning om principielt ikke at anvende vikarer fra private vikarbureauer. Beslutningen kan træffes som en politisk beslutning for en region som helhed, som en decentral beslutning på et enkelt hospital eller på én eller flere afdelinger. Et stop for brugen af eksterne vikarer indebærer, at der i regionen eller på det enkelte hospital tages stilling til, hvordan problemet med manglende arbejdskraft alternativt skal løses samt hvordan stoppet håndteres. Eksempler på eksternt vikarstop Region Hovedstaden Region Hovedstaden traf i december 2008 politisk en beslutning om at stoppe brugen af eksterne vikarer fuldstændig pr. 1. juli 2009 og i stedet etablere interne vikarkorps i regionen. Det overordnede formål hermed er at få bedre økonomi i opgaveløsningen og ikke mindst mere kvalitet. Regionen Hovedstaden vurderer således, at virkningen af et stop for eksterne vikarer i budgettet for 2009 vil være en besparelse. For så vidt angår en bedre kvalitet i plejen peges særligt på, at de interne vikarer lærer de enkelte afdelinger bedre at kende, hvilket skaber kontinuitet i arbejdet på afdelingerne og hæver kvaliteten i plejen. Samtidig giver de interne vikarkorps bedre mulighed for at rekruttere dygtige medarbejdere til faste stillinger på afdelingerne. En del af begrundelsen for initiativet er altså at give regionens hospitaler et kvalitetsløft og få flere dygtige faste medarbejdere på regionens hospitaler. Region Syddanmark I Region Syddanmark er der lokalt på flere hospitaler indført stop for brug af eksterne vikarer. Dette stop begrundes blandt andet i et ønske om at udtørre markedet for attraktive vikarstillinger i vikarbureauerne. Forventninger mht. at udtørre markedet er at mindske antallet af deltidsansættelser og skabe et større rekrutteringsgrundlag, idet det forventes, at færre vil søge ansættelse i vikarbureauerne, da der ikke på sigt kan tilbyde samme mængde arbejde i bureauerne.
I Region Syddanmark er de foreløbige meldinger, at flere medarbejdere har afsluttet deres ansættelser i vikarbureauerne med henblik på at få flere timer i deres fastansættelse på det enkelte hospital, samtidig med at flere søger ordinær ansættelse på hospitalerne. Side 10 Prisaftaler med de private bureauer Som det fremgår af tabel 2 har en række regioner indgået prisaftaler med private vikarbureauer lokalt. Aftalerne omfatter hovedsageligt sygeplejersker og social- og sundhedspersonale. Prisaftalerne indgås for at sænke prisen på eksterne vikarer. Tabel 2 Prisaftaler med private bureauer Region Antal bureauer I alt Sygeplejersker Omfattede personalegrupper Øvrige faggrupper under Sundhedskartellet SOSU Andre* Antal bureauaftaler Nordjylland 1 1 1 (radiografer) 1 1 Midtjylland 6 6 2 (radiografer) 6 6 Syddanmark - - - - - Sjælland 2 2 1 (jordmødre) 2 - Hovedstaden 5 5-5 - *Nordjylland: Andre i kontrakten på vikarydelser omfatter sygehjælpere, plejere og portører *Midtjylland: Andre omfatter sygehælpere (6), plejere (5), plejehjemsassistenter (1) lægesekretærer (2), sygeplejerskestuderende (6), socialpædagoger (4) og pædagoger (2)
Teknisk bilag Side 11 Tabel 1 Midtjylland: Udgifter på enkelte sygehuse er opgjort inkl. FADL-vagter. Sjælland: En stor del af vikarerne på lægeområdet aflønnes i lønsystemet og indgår dermed ikke i opgørelsen. Udgifter i 2007 er opgjort inkl. FADL-vagter. Hovedstaden: Udgifter i 2008 er opgjort ekskl. psykiatrien Vikarudgifternes andel af lønsummen (inkl. vikarudgifter) er opgjort på baggrund af FLDtal for 2007 og 2008 (nov.) FLD lønsum er opgjort for overenskomstgrupperne syge- og sundhedspersonale (ledende og ikke ledende), overlæger, underordnede læger, lægesekretærer og stillingsbetegnelsen social- og sundhedsassistenter. Figur 1 Opgørelsen omfatter 69 pct. af regionerne samlede udgifter til eksterne vikarer i 2008. De øvrige udgifter har ikke kunnet opdeles på faggrupper. Figur 2 For Region Sjælland og Region Nord omfatter oplysningerne alle hospitaler. Region Sjælland oplyser, at en stor del af lægevikarerne aflønnes i lønsystemet og indgår ikke i opgørelsen. I Region Midtjylland er udgifterne fordelt på personalegrupper på tre ud af syv hospitaler, der tegner sig for 35 pct. af regionens samlede udgifter til eksterne vikarer. I Region Syddanmark er udgifter fordelt på personalegrupper på tre ud af fem hospitaler, der tegner sig for 75 pct. af regionens samlede udgifter til eksterne vikarer. I Region Hovedstaden er udgifterne fordelt på personalegrupper på 8 ud af 12 hospitalsenheder, der tegner sig for 64 pct. af regionens samlede udgifter til eksterne vikarer. Figur 3 a og b Anm.: 1) Regionerne har opgjort aktivitet i 2008 i enten antal vagter eller antal timer. Der er foretaget en omregning til timer, idet en vagt antages at udgøre 8 timer - for "andre" dog 6,9 timer. 2) Hvor aktiviteten i ordningerne er opgjort som total er de formidlede timer fordelt forholdsmæssigt på personalegrupper ud fra oplysninger om tilknyttede vikarer. 3) Opgørelsen omfatter én ud af to ordninger i Region Hovedstaden Supplerende oplysn.: Region Nordjylland oplyser, at der herudover er etableret 41 vikariater af 2-3 måneders varig for social- og sundhedsassistenter. Region Syddanmark oplyser, at der på enkelte hospitaler/afdelinger har været forsøgt at etablere vikarbureau-lignende organiseringer med henblik på at imødegå lokale og akutte mangler i den daglige arbejdstidsplanlægning. Disse har f.eks. omfattet lister over interesserede timelønsvikarer, der har udtrykt interesse for at blive tilkaldt Region Sjælland oplyser, at rekvireringen af eksterne vikarer sker via det interne vikarbureau i psykiatrien f.s.v.a. distrikt Køge/Roskilde. Figur 4 Anm.: 1) Timesatserne i figuren er alle baseret på en basissygeplejerske på løntrin 6 + 6.400 kr. i årligt grundbeløb (01.01.06-niveau). 2) Satserne for den politiske vikaraftale tager udgangspunkt i: a) En deltidsansat med 0-30 timer/uge, hvilket giver timeløn + 20% + forhøjet tillæg, b) En fuldtidsansat med 37 timer/uge, hvilket giver timeløn + 30% + forhøjet tillæg og c) En fuldtidsansat, der påtager sig at udføre 120 timer pr. år efter aftale om anvendelse af vikarmidler (37 timer/uge + 30% + forhøjet tillæg + tillæg på 13.600 kr. i årligt grundbeløb)