Thomas Ploug, biobanker



Relaterede dokumenter
Det Etiske Råd takker for det fremsendte lovforslag i høring.

Dansk Selskab for GCP. Persondatareglerne

STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 691 Offentligt

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 Lone Gundelach

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 116 Offentligt

Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data?

Etisk udvalg. Status og planer. Kirsten Kyvik, formand for udvalget

Etiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin

BORGERNES KENDSKAB, HOLDNINGER OG ERFARINGER MED SUNDHEDS-IT Pernille Bertelsen, DaCHI, Aalborg Universitet

I det følgende fremsætter Det Etiske Råd sine overvejelser og stillingtagen vedrørende de fire delforslag.

Sundheds- og Ældreudvalget L 146 Bilag 2 Offentligt

I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august 2007, som ændret ved lov nr af 10. december 2008, foretages følgende ændringer:

Projektets titel. Projektets formål

Den danske infrastruktur for sundhedsdata - merværdi og fremtidige planer

Rigsarkivets konference 2. november 2016

TALEPAPIR Det talte ord gælder

Genetisk rådgivning. Huntingtons Sygdom Fremadskridende dødelig demenssygdom

Version Vejledning om brug af biologisk materiale i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

Udvalgte persondataretlige udfordringer og hvordan de kan håndteres. 12. maj 2016

Vejledning om informationssikkerhed

Databeskyttelse og personfølsomme sundhedsdata

Fysiske personer. Vi ved jo alle, hvad en person er. Det er sådan en som os selv (Peter Blume: Databeskyttelsesret, 4. udg., 2013, s. 30f.

Persondatapolitik i Dansk Oplysnings Forbund

Forskning i sundhedsdata og biologisk materiale i Danmark. Udtalelse

Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark med kopi til

Biologiske Signaler i Graviditeten

Det videnskabsetiske Komitésystem

Projektanmeldelse. Projektets titel. Dataansvarlig / projektleder. Oplysninger opbevares her

Sundhedsdataforskning Etiske udfordringer. Søren Holm University of Manchester & Universitetet i Oslo & Aalborg Universitet

Forskning i sundhedsdata og biologisk materiale i Danmark. Baggrundspapir juridiske aspekter

Projektets titel. Projektets formål

DANSKE UNIVERSITETERS HOLDNING TIL INFRASTRUKTUR OG REGISTERFORSKNING

spørgsmål vedrørende privatlivets fred

Informationssikkerhed - Krav om informeret samtykke - Chefkonsulent Elisabeth Hersby Sundhedsstyrelsen

Hvad betyder den nye persondataforordning for udvikling og brug af digitale sundhedsløsninger, og hvem har ansvaret for overholdelse?

Persondatapolitik for behandling af kunde- og leverandøroplysninger

GDPR og arkivloven. Poul Olsen, DPO, Rigsarkivet

Oplysning om behandling af personoplysninger om dig i medfør af databeskyttelsesforordningen artikel 13.

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Sundheds- og Ældreudvalget L 184 endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt

Internationale dataoverførsler

Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23.

Vejledning om videregivelse. af personoplysninger til brug for forskning og statistik

Biobankernes rolle i personlig medicin

KKR-Digitaliseringsnetværk Pia Jespersen og Marchen Lyngby Sundhedsdatastyrelsen

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskemaet for Sundhedsvidenskabelig

Vejledning om forskning i menneskets arvemasse

Spørgsmål og svar om Personlig Medicin og Nationalt Genom Center

HVOR GÅR DET GALT MED SIKKERHEDEN I KOMMUNER OG REGIONER? Lena Andersen, kontorchef i Datatilsynet

5. møde i etisk udvalg for Personlig Medicin

Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland.

REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE

PERSONDATA I FORSKNINGSPROJEKTER - WORKSHOP FOR FORSKERE - BSS

Vejledning. Tværinstitutionelt samarbejde mellem regioner og universiteter vedrørende sundhedsdata. September 2018

Justitsministeriet Lovafdelingen

REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE

REGISTRE OG SUNDHEDSDATA I DANMARK DATA TILBAGE TIL SUNDHEDSVÆSNET OG DATA TIL GAVN FOR PATIENTEN POUL ERIK HANSEN

Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

København den 15/ Til Sundheds- og Ældreudvalget

Rammer og vilkår for brug af data. 25. oktober 2016 Afdelingschef Birgitte Drewes,

Anmeldelse af biobanker i offentlig forskning Hvornår er en biobank offentlig? Hvad skal anmeldes, til hvem og hvordan gøres det?

Sådan behandler vi dine persondata

Persondatapolitik for behandling af gæste/kunde oplysninger

PERSONDATA - HVAD ER DET FOR NOGET OG HVORDAN BRUGES DET?

I forbindelse med dine behandlinger her på klinikken er det nødvendigt, at jeg noterer og behandler oplysninger om dig.

for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse

Anmeldelse af Videnskabelig og statistisk undersøgelse/projekt hos UCL med personhenførbare data

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til

Undersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata. April 2019

Databeskyttelsesforordningen og dansk forskning. v/ chefkonsulent Kim Taasby & jurist Anahita Khatam-Lashgari 24. maj 2018

Persondataforordningen. Overblik over initiativer og ansvar. Dubex Summit - Rasmus Lund november 2016

PERSONDATAPOLITIK FOR BAPTISTERNES BØRNE- OG UNGDOMSFORBUND

Introduktion til persondataforordning

Databeskyttelse INDSAMLER OPBEVARER BRUGER DU DATA? Hvad er personoplysninger? Bedre regler for små virksomheder. Januar 2017 DA

Data protection impact assessment

Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

hos statslige myndigheder

Vejledning om forskning på afdøde

Jens K. Kjær, Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade

Testsagen 2016 Kvalitetsudvikling af komitésystemet

Formandsberetning Årsmødet 2016

Persondatapolitik i Yoga Being

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

7. Oktober Datatilsynet og forskningsregistrering

Gallo Kriserådgivning, privatlivspolitik

Compass Group håndterer alle personlige oplysninger i overensstemmelse med gældende persondatalovgivning.

Persondatapolitik for Landsforeningen for Marfan Syndrom i Danmark

Nationale Biobanker. -Eksempler, perspektiver og faldgrupper. Henrik Ullum, Biobanksenheden, Rigshospitalet. Biobank

Persondatapolitik i Kunst & KulturHøjskolen

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata

9. Dokumentation for den forsøgsansvarliges uddannelse (f.eks. autorisationsid).

Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter

Persondatapolitik for Skandinavisk Yoga og Meditationsskole

Persondatapolitik Skolen for Kunst & Design

Den Persondatapolitik for klinikkens patienter - lang version. Se tillige vores korte version.

Transkript:

Thomas Ploug, Formand for Det Etiske Råds Arbejdsgruppe vedrørende Forskning i sundhedsdata og biobanker

Forskning i sundhedsdata og biobanker - hvad er dilemmaet?

Forskning i sundhedsdata og biobanker - hvad er dilemmaet? Omfattende indsamling og adgang til sundhedsoplysninger vil øge kvaliteten af forskning og føre til forbedret behandling og livskvalitet

Forskning i sundhedsdata og biobanker - hvad er dilemmaet? Omfattende indsamling og adgang til sundhedsoplysninger vil øge kvaliteten af forskning og føre til forbedret behandling og livskvalitet Privathed: Sundhedsoplysninger er følsomme personoplysninger. Tab af data er ubehageligt og kan føre til stigmatisering mm.

Forskning i sundhedsdata og biobanker - hvad er dilemmaet? Omfattende indsamling og adgang til sundhedsoplysninger vil øge kvaliteten af forskning og føre til forbedret behandling og livskvalitet Privathed: Sundhedsoplysninger er følsomme personoplysninger. Tab af data er ubehageligt og kan føre til stigmatisering mm. Selvbestemmelse: Retten til at forme og forfølge egne mål, holdninger og værdier: ikke-interventionsret/ret til at nægte samtykke.

Forskning i sundhedsdata og biobanker - hvad er dilemmaet? Omfattende indsamling og adgang til sundhedsoplysninger vil øge kvaliteten af forskning og føre til forbedret behandling og livskvalitet Privathed: Sundhedsoplysninger er følsomme personoplysninger. Tab af data er ubehageligt og kan føre til stigmatisering mm. Selvbestemmelse: Retten til at forme og forfølge egne mål, holdninger og værdier: ikke-interventionsret/ret til at nægte samtykke. Tillid: Tillid er en kvalitet i sig selv, men også forudsætning for deling af information. Tillid afhænger af behandlingskvalitet, men også patientbeskyttelse.

Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres

Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere

Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data

Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data Flere får adgang fx FMK, DAMD

Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data Flere får adgang fx FMK, DAMD Flere tilfælde af tab af følsom personinformation som følge af dårlig sikkerhed, sjusk, misbrug, systemfejl, hacking, fx NETs, SKAT, CSC

Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data Flere får adgang fx FMK, DAMD Flere tilfælde af tab af følsom personinformation som følge af dårlig sikkerhed, sjusk, misbrug, systemfejl, hacking, fx NETs, SKAT, CSC Anonymisering er vanskelig

Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data Flere får adgang fx FMK, DAMD Flere tilfælde af tab af følsom personinformation som følge af dårlig sikkerhed, sjusk, misbrug, systemfejl, hacking, fx NETs, SKAT, CSC Anonymisering er vanskelig Formål udvides og betingelser ændres

Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data Flere får adgang fx FMK, DAMD Flere tilfælde af tab af følsom personinformation som følge af dårlig sikkerhed, sjusk, misbrug, systemfejl, hacking, fx NETs, SKAT, CSC Anonymisering er vanskelig Formål udvides og betingelser ændres Data/væv indsamlet til kliniske formål bruges til forskning

Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data Flere får adgang fx FMK, DAMD Flere tilfælde af tab af følsom personinformation som følge af dårlig sikkerhed, sjusk, misbrug, systemfejl, hacking, fx NETs, SKAT, CSC Anonymisering er vanskelig Formål udvides og betingelser ændres Data/væv indsamlet til kliniske formål bruges til forskning Sundhedsdata fra klinikken bruges til administrative formål

Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data Flere får adgang fx FMK, DAMD Flere tilfælde af tab af følsom personinformation som følge af dårlig sikkerhed, sjusk, misbrug, systemfejl, hacking, fx NETs, SKAT, CSC Anonymisering er vanskelig Formål udvides og betingelser ændres Data/væv indsamlet til kliniske formål bruges til forskning Sundhedsdata fra klinikken bruges til administrative formål Der dispenseres ofte fra lovens krav om informeret samtykke

Udvalgte spørgsmål

Udvalgte spørgsmål Hvad er forskningens potentialer og hvor fri adgang bør forskerne have til sundhedsdata og biologisk materiale i en bio/digital tid?

Udvalgte spørgsmål Hvad er forskningens potentialer og hvor fri adgang bør forskerne have til sundhedsdata og biologisk materiale i en bio/digital tid? Kan patientrettigheder og patientbeskyttelse reduceres til et spørgsmål om forbedret datasikkerhed?

Udvalgte spørgsmål Hvad er forskningens potentialer og hvor fri adgang bør forskerne have til sundhedsdata og biologisk materiale i en bio/digital tid? Kan patientrettigheder og patientbeskyttelse reduceres til et spørgsmål om forbedret datasikkerhed? Bør det informerede samtykke aflives eller genoplives? Kan det revitaliseres i en mere dynamisk og fleksibel form?

Udvalgte spørgsmål Hvad er forskningens potentialer og hvor fri adgang bør forskerne have til sundhedsdata og biologisk materiale i en bio/digital tid? Kan patientrettigheder og patientbeskyttelse reduceres til et spørgsmål om forbedret datasikkerhed? Bør det informerede samtykke aflives eller genoplives? Kan det revitaliseres i en mere dynamisk og fleksibel form? Bør vi som borgere se det som en pligt at lade vores sundhedsdata og biologiske materiale indsamle til forskningsformål? - hvor langt rækker denne pligt i givet fald?

Udvalgte spørgsmål Hvad er forskningens potentialer og hvor fri adgang bør forskerne have til sundhedsdata og biologisk materiale i en bio/digital tid? Kan patientrettigheder og patientbeskyttelse reduceres til et spørgsmål om forbedret datasikkerhed? Bør det informerede samtykke aflives eller genoplives? Kan det revitaliseres i en mere dynamisk og fleksibel form? Bør vi som borgere se det som en pligt at lade vores sundhedsdata og biologiske materiale indsamle til forskningsformål? - hvor langt rækker denne pligt i givet fald? Der findes en uendelighed af potentielt livreddende forskningsprojekter. Er der etiske grunde til at foretrække nogle? Hvad med borgernes tillid til forskningen?