Thomas Ploug, biobanker



Relaterede dokumenter
Det Etiske Råd takker for det fremsendte lovforslag i høring.

STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 Lone Gundelach

Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data?

Etisk udvalg. Status og planer. Kirsten Kyvik, formand for udvalget

BORGERNES KENDSKAB, HOLDNINGER OG ERFARINGER MED SUNDHEDS-IT Pernille Bertelsen, DaCHI, Aalborg Universitet

Rigsarkivets konference 2. november 2016

Udvalgte persondataretlige udfordringer og hvordan de kan håndteres. 12. maj 2016

Vejledning om informationssikkerhed

Databeskyttelse og personfølsomme sundhedsdata

Forskning i sundhedsdata og biologisk materiale i Danmark. Udtalelse

Biologiske Signaler i Graviditeten

Det videnskabsetiske Komitésystem

Sundhedsdataforskning Etiske udfordringer. Søren Holm University of Manchester & Universitetet i Oslo & Aalborg Universitet

Forskning i sundhedsdata og biologisk materiale i Danmark. Baggrundspapir juridiske aspekter

Informationssikkerhed - Krav om informeret samtykke - Chefkonsulent Elisabeth Hersby Sundhedsstyrelsen

Hvad betyder den nye persondataforordning for udvikling og brug af digitale sundhedsløsninger, og hvem har ansvaret for overholdelse?

GDPR og arkivloven. Poul Olsen, DPO, Rigsarkivet

Sundheds- og Ældreudvalget L 184 endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt

Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23.

Vejledning om videregivelse. af personoplysninger til brug for forskning og statistik

Biobankernes rolle i personlig medicin

KKR-Digitaliseringsnetværk Pia Jespersen og Marchen Lyngby Sundhedsdatastyrelsen

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskemaet for Sundhedsvidenskabelig

Vejledning om forskning i menneskets arvemasse

Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland.

REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE

PERSONDATA I FORSKNINGSPROJEKTER - WORKSHOP FOR FORSKERE - BSS

Vejledning. Tværinstitutionelt samarbejde mellem regioner og universiteter vedrørende sundhedsdata. September 2018

REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE

REGISTRE OG SUNDHEDSDATA I DANMARK DATA TILBAGE TIL SUNDHEDSVÆSNET OG DATA TIL GAVN FOR PATIENTEN POUL ERIK HANSEN

Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

Rammer og vilkår for brug af data. 25. oktober 2016 Afdelingschef Birgitte Drewes,

Anmeldelse af biobanker i offentlig forskning Hvornår er en biobank offentlig? Hvad skal anmeldes, til hvem og hvordan gøres det?

PERSONDATA - HVAD ER DET FOR NOGET OG HVORDAN BRUGES DET?

for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse

Databeskyttelsesforordningen og dansk forskning. v/ chefkonsulent Kim Taasby & jurist Anahita Khatam-Lashgari 24. maj 2018

Persondataforordningen. Overblik over initiativer og ansvar. Dubex Summit - Rasmus Lund november 2016

Introduktion til persondataforordning

Data protection impact assessment

Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

hos statslige myndigheder

Vejledning om forskning på afdøde

Jens K. Kjær, Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares

7. Oktober Datatilsynet og forskningsregistrering

Nationale Biobanker. -Eksempler, perspektiver og faldgrupper. Henrik Ullum, Biobanksenheden, Rigshospitalet. Biobank

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata

Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter

Transkript:

Thomas Ploug, Formand for Det Etiske Råds Arbejdsgruppe vedrørende Forskning i sundhedsdata og biobanker

Forskning i sundhedsdata og biobanker - hvad er dilemmaet?

Forskning i sundhedsdata og biobanker - hvad er dilemmaet? Omfattende indsamling og adgang til sundhedsoplysninger vil øge kvaliteten af forskning og føre til forbedret behandling og livskvalitet

Forskning i sundhedsdata og biobanker - hvad er dilemmaet? Omfattende indsamling og adgang til sundhedsoplysninger vil øge kvaliteten af forskning og føre til forbedret behandling og livskvalitet Privathed: Sundhedsoplysninger er følsomme personoplysninger. Tab af data er ubehageligt og kan føre til stigmatisering mm.

Forskning i sundhedsdata og biobanker - hvad er dilemmaet? Omfattende indsamling og adgang til sundhedsoplysninger vil øge kvaliteten af forskning og føre til forbedret behandling og livskvalitet Privathed: Sundhedsoplysninger er følsomme personoplysninger. Tab af data er ubehageligt og kan føre til stigmatisering mm. Selvbestemmelse: Retten til at forme og forfølge egne mål, holdninger og værdier: ikke-interventionsret/ret til at nægte samtykke.

Forskning i sundhedsdata og biobanker - hvad er dilemmaet? Omfattende indsamling og adgang til sundhedsoplysninger vil øge kvaliteten af forskning og føre til forbedret behandling og livskvalitet Privathed: Sundhedsoplysninger er følsomme personoplysninger. Tab af data er ubehageligt og kan føre til stigmatisering mm. Selvbestemmelse: Retten til at forme og forfølge egne mål, holdninger og værdier: ikke-interventionsret/ret til at nægte samtykke. Tillid: Tillid er en kvalitet i sig selv, men også forudsætning for deling af information. Tillid afhænger af behandlingskvalitet, men også patientbeskyttelse.

Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres

Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere

Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data

Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data Flere får adgang fx FMK, DAMD

Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data Flere får adgang fx FMK, DAMD Flere tilfælde af tab af følsom personinformation som følge af dårlig sikkerhed, sjusk, misbrug, systemfejl, hacking, fx NETs, SKAT, CSC

Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data Flere får adgang fx FMK, DAMD Flere tilfælde af tab af følsom personinformation som følge af dårlig sikkerhed, sjusk, misbrug, systemfejl, hacking, fx NETs, SKAT, CSC Anonymisering er vanskelig

Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data Flere får adgang fx FMK, DAMD Flere tilfælde af tab af følsom personinformation som følge af dårlig sikkerhed, sjusk, misbrug, systemfejl, hacking, fx NETs, SKAT, CSC Anonymisering er vanskelig Formål udvides og betingelser ændres

Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data Flere får adgang fx FMK, DAMD Flere tilfælde af tab af følsom personinformation som følge af dårlig sikkerhed, sjusk, misbrug, systemfejl, hacking, fx NETs, SKAT, CSC Anonymisering er vanskelig Formål udvides og betingelser ændres Data/væv indsamlet til kliniske formål bruges til forskning

Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data Flere får adgang fx FMK, DAMD Flere tilfælde af tab af følsom personinformation som følge af dårlig sikkerhed, sjusk, misbrug, systemfejl, hacking, fx NETs, SKAT, CSC Anonymisering er vanskelig Formål udvides og betingelser ændres Data/væv indsamlet til kliniske formål bruges til forskning Sundhedsdata fra klinikken bruges til administrative formål

Beskyttelse af forsøgspersoner er under pres Flere sundhedsoplysninger indsamles og udveksles af flere Flere data og mindre sletning, fx kliniske samlinger, Danmarks Nationale Biobank, genetiske/ omics data, big data Flere får adgang fx FMK, DAMD Flere tilfælde af tab af følsom personinformation som følge af dårlig sikkerhed, sjusk, misbrug, systemfejl, hacking, fx NETs, SKAT, CSC Anonymisering er vanskelig Formål udvides og betingelser ændres Data/væv indsamlet til kliniske formål bruges til forskning Sundhedsdata fra klinikken bruges til administrative formål Der dispenseres ofte fra lovens krav om informeret samtykke

Udvalgte spørgsmål

Udvalgte spørgsmål Hvad er forskningens potentialer og hvor fri adgang bør forskerne have til sundhedsdata og biologisk materiale i en bio/digital tid?

Udvalgte spørgsmål Hvad er forskningens potentialer og hvor fri adgang bør forskerne have til sundhedsdata og biologisk materiale i en bio/digital tid? Kan patientrettigheder og patientbeskyttelse reduceres til et spørgsmål om forbedret datasikkerhed?

Udvalgte spørgsmål Hvad er forskningens potentialer og hvor fri adgang bør forskerne have til sundhedsdata og biologisk materiale i en bio/digital tid? Kan patientrettigheder og patientbeskyttelse reduceres til et spørgsmål om forbedret datasikkerhed? Bør det informerede samtykke aflives eller genoplives? Kan det revitaliseres i en mere dynamisk og fleksibel form?

Udvalgte spørgsmål Hvad er forskningens potentialer og hvor fri adgang bør forskerne have til sundhedsdata og biologisk materiale i en bio/digital tid? Kan patientrettigheder og patientbeskyttelse reduceres til et spørgsmål om forbedret datasikkerhed? Bør det informerede samtykke aflives eller genoplives? Kan det revitaliseres i en mere dynamisk og fleksibel form? Bør vi som borgere se det som en pligt at lade vores sundhedsdata og biologiske materiale indsamle til forskningsformål? - hvor langt rækker denne pligt i givet fald?

Udvalgte spørgsmål Hvad er forskningens potentialer og hvor fri adgang bør forskerne have til sundhedsdata og biologisk materiale i en bio/digital tid? Kan patientrettigheder og patientbeskyttelse reduceres til et spørgsmål om forbedret datasikkerhed? Bør det informerede samtykke aflives eller genoplives? Kan det revitaliseres i en mere dynamisk og fleksibel form? Bør vi som borgere se det som en pligt at lade vores sundhedsdata og biologiske materiale indsamle til forskningsformål? - hvor langt rækker denne pligt i givet fald? Der findes en uendelighed af potentielt livreddende forskningsprojekter. Er der etiske grunde til at foretrække nogle? Hvad med borgernes tillid til forskningen?