25/02/16. Rammesætning. De fire efteruddannelsesdage. De nyankomne flygtninge. Kort gennemgang af relevant lovgivning 10.30-11.00

Relaterede dokumenter
Rammesætning. De fire efteruddannelsesdage Pause Kort gennemgang af relevant lovgivning

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION MODUL OM NYANKOMNE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION MODUL OM NYANKOMNE

Rammesætning. De fire efteruddannelsesdage

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Lyngby 25. februar 2016 Nye flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Børn og unge i flygtningefamilier

Rammesætning. De fire efteruddannelsesdage

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Hvidovre 30. marts 2016 Nye flygtningefamilier i skolerne

Børn I flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier

Denne pixi udgave af de to første efteruddannelsesdage bruges EFTERUDDANNELSESTEMAERNE : Nyankomne og Tværfaglige samarbejdsmetoder

> Andre retslige problemer end etnisk danske borgere

Flygtninge, familier og traumer

Børn I flygtningefamilier

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

Flygtninge og traumer

Sønderborg 18. januar 2016 Flygtningesituationen i verden, flygtninge i Danmark

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Fredericia 8. april 2016 Flygtningebørn og -unge

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge. Nykøbing Falster, 17. november 2016 Modtagelse af udsatte flygtninge

At være frivillig for flygtninge med traumer

Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 1

DFH Integration hvem er vi

Børn og unge i flygtningefamilier

Nyankomne flygtningefamilier

Asylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Flygtningene kommer fra fra hele verden

At forstå og håndtere forskelle Kultursensitivitet i den frivillige rådgivning Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

Nye flygtningefamilier fra Syrien Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp, Solrød, tirsdag den 5.

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin

Nyankomne flygtningefamilier. Fyraftensmøde Ringsted 26. januar 2015 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Furesø 10. juni 2016 Nye flygtningebørn og -familier

Modtagelsen af nye flygtningefamilier Egedal Kommune 16. og 17. marts 2016 Mette Blauenfeldt og Mads Drud-jensen, Center for Udsatte Flygtninge,

Nye flygtninge med tegn på eksilstress og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Syddjurs Kommune og

Modtagelse af flygtninge i Danmark Temakonference, Danske erhvervsskoler og -gymnasier, tirsdag 20. sept Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte

SP1. Arbejdet med udsatte flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Kursusdag - Maribo 6.

Nyankomne flygtninge forudsætninger og baggrund VUC & HF Nordjylland, Hjørring, 6. februar 2018 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge,

Politik for integration

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Solrød Kommune 21. september 2015 Flygtninge børn og familier

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Arbejdet med udsatte flygtningefamilier

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Fremmed i Europa fremtid og muligheder Tænketanken EUROPA 24. august 2017 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte. Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Skanderborg 4.

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge. Lærdansk Favrskov 27. juni 2018 Traumatiserede flygtninge i sprogundervisningen

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Slagelse Kommune 2. juni 2015 Nyankomne flygtninge

DFH Integration hvem er vi

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 492 Offentligt

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte. Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Nærum 28.

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Integration og Beskæftigelse

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier

Integrationspolitik for Morsø Kommune

Rødovre kommunes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet Rødovre jobcenter

Modtagelse af flygtninge i Danmark Temadag på Sprogcenter Nordsjælland, Hillerød 1. august 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge,

Lovgivningen i relation til flygtninge og familiesammenførte er beskrevet i Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven).

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

NOTAT. Allerød Kommune

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Hvidovre 26. maj 2016 Nye flygtningefamilier i daginstitutionerne

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Arbejdet med udsatte flygtningefamilier. Maiken Lundgreen Rasmussen, BUPL Slagelse den 26.april, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

SP1. Flygtningebørn og unge

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 156 Offentligt

Ballerup Sprogcenter 10. november 2015 Nyankomne flygtninge i sprogundervisningen

SP1. Socialt arbejde med traumatiserede flygtninge

Nye flygtningefamilier i Danmark VIA University College Århus tirsdag d. 23. februar Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk

Flygtninges psykiske sundhed og sygdom

Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016

SP1. Modtagelse af flygtninge Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Tema- og netværksmøde Helsingør 30.

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Gladsaxe 25. februar 2016 Nye flygtningebørn og -familier

Sammenhængende børnepolitik

Program. Baggrund: Børn med flygtningebaggrund. Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?

Uledsagede mindreårige med traumer

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Tema-dag Silkeborg Kommune 8. oktober 2014 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp. Flygtningefamilier og traumer

Flygtninge fra Syrien til Danmark. Temadaften BUPL Skærbæk 23. marts 2015 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Flygtninge med traumer og frivillig rådgivning. Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp CePI, 8.

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Uledsagede mindreårige med traumer

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge. Sprogcenter Hellerup 3. november 2017 Traumatiserede flygtninge i sprogundervisningen

Camp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

Traumatiserede flygtninge og beskæftigelse Beskæftigelsestræf 16 session 5. Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Transkript:

25/02/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION MODUL OM NYANKOMNE 9.15-10.00 De nyankomne flygtninge 10.00-10.15 Pause 10.15-10.30 Kort gennemgang af relevant lovgivning 10.30-11.00 Case 11.00-12.00 Fra asylfase til kommunal integration Katastrofeøvelse 12.00-12.45 Frokost 12.45-14.00 Særligt udsatte nyankomne, herunder uledsagede mindreårige samt traumer og andre sygdomme. 14.00-14.45 Tidlig kompetenceafklaring og effektive redskaber til god 14.45-15.00 Opsamling på dagen modtagelse herunder kaffe og kage Rammesætning De fire efteruddannelsesdage 1

25/02/16 Typer af udlændinge Flygtninge under Integrationsloven Flygtninge fra før Integrationsloven Familiesammenførte/ægtefælleforsørgede Uledsagede mindreårige Personer med humanitært ophold Personer fra Syrien med ophold under 7, stk. 3 m.fl. Indvandrere fra før tilbud om dansk Den nye indvandringsarbejdskraft Studerende mv. Quiz Nævn de 4 største asylansøgergrupper i Danmark? Hvor mange flygtninge forventes at få asyl i 2016? Hvor mange FN kvoteflygtninge modtager Danmark ca. om året? Hvor mange kommuner i Danmark har en integrationspolitik? Hvorfor blev integrationsplanen indført? Hvor mange flygtninge i Danmark skønnes at lide af traumer? Kan man prioritere de flygtninge man vil modtage i kommunen? Nævn 3 afgørende ting for en effektiv modtagelse af flygtninge En asylansøgers vej igennem systemet FN- kvoteflygtninge Spontan flygtninge 2

FN- kvoteflygtninge Fleksibel kvote på 1.500 personer i en 3-årig periode: Kvoterejse-sager Flygtningene bliver interviewet af UNHCR og en dansk delegation, gennemgår en helbredsundersøgelse hos IOM og modtager førafrejseundervisning Dossier-sager (sager på skriftligt grundlag) Flygtningene bliver kun interviewet af UNHCR og gennemgår oftest en helbredsundersøgelse hos IOM Herudover en række underkategorier Kvoteflygtninge - hvor kom de fra i 2015? Syriske flygtninge fra Libanon Congolesiske flygtninge fra Uganda Spontane asylansøgere - hvor kom de fra i 2015 (30.11.2015)? 1 Syrien Ca. 7.780 2 Iran Ca. 2.400 3. Eritrea Ca. 1.700 4. Afghanistan Ca. 1.600 5. Statsløse Ca. 1.450 3

Asylprocedure Der opereres med to forskellige procedurer i asylsammenhæng: "Normalprocedure" og "åbenbart grundløs-procedure". Hvor mange asylansøgere kommer der til Danmark og hvor mange får asyl? 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Asylansøgere 3.855 5.155 3.806 6.184 7.540 14.792 18.492 (pr.30.11) Opholdstilladelser 1.376 2.124 2.249 2.583 3.840 6.104 9.927 (pr. 30.11) 4

25/02/16 Fordeling af flygtninge 2016 Region Antal Hovedstaden 3.268 Sjælland 2.907 Syddanmark 3.982 Midtjylland 4.398 Nordjylland 2.445 I alt 17.000 Prioritering Udfordringer q Forskellige mennesker har brug for forskellig indsats q Overgangen fra asyl til integration q Skaffe bolig q Tolkning q Traumer q Økonomi q Familiesammenføring q Banksamarbejde q CPR- registrering q etablering 5

http://dengodemodtagelse.dk/om-den-gode-modtagelse Pause Relevant lovgivning på området 6

Muligheder for at få ophold i Danmark Hvem kan få opholdstilladelse i Danmark - og hvordan søge om det? Flygtninge Familie til flygtninge, Indvandrere og danske statsborger Indvandrere/udenlandske arbejdstager Studerende Lovgrundlag: Den danske udlændingelov og internationale aftaler og konventioner Vilkår for udlændinges liv i Danmark Vilkår, rettigheder og pligter for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge bosat i Danmark? - Sociale og økonomiske ydelser - Introduktionsprogram - Beskæftigelsesfremmende tilbud - Pligter og sanktioner - Bosætninger og adgang til egen bolig - Børn og skole - Vurdering af medbragt uddannelse - Demokratisk deltagelse - Mulighed for dansk statsborgerskab - Sprogundervisning - Beskyttelse mod diskrimination Lovgrundlag: Integrationslov, lov om danskuddannelse, lov om aktiv socialpolitik, lov om aktiv beskæftigelsespolitik, lov om indfødsret, folkeskolelov, lov om børnefamilieydelse, folkeskoleloven m.v. Repatriering 7

Integrationslovens 1 Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund. Integrationslovens 4 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for boligplacering af flygtninge [ ], integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge [ ], introduktionsforløb for indvandrere[ ], udbetaling af introduktionsydelse [ ], udbetaling af hjælp i særlige tilfælde [ ], og samordning heraf med den øvrige integrationsindsats i kommunen Integrationsplan Pr. 1. juli 2013 kom der en ændring i Integrationsloven som blandt andet medfører, at alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge som noget nyt skal tilbydes en integrationsplan. Planen skal skabe sammenhæng og overblik over de indsatser, den enkelte udlænding og dennes familie deltager i samt understøtte den enkelte udlændings og i videst muligt omfang den samlede families integration. 8

Finansiering af Integrationsindsatsen Sammensat af: Grund- og resultaglskud Refusionsordninger BudgetgaranK Økonomien er desuden påvirket af: Refusioner eler anden lovgivning Kommunal udligning Integrationspolitik Ca 50 % af landet kommuner har en beskrevet politik på Integrationsområdet Erfaringer fra kommunale netværk om integration Der er en politik, men vi bruger den ikke Der er en politik, men den er ikke retningsvisende Vi ved ikke om der er en politik Der er en politik som vi styrer meget præcist efter 9

Fra asylfase til kommunal integration Katastrofeøvelse Den omvendte verden Danmark rammes af en katastrofe De kommer fra slum. Børnene går i deres egne skoler, og De taler deres eget sprog, og Deres børn opdrages som dem selv, og De går i deres egne kirker. Hvad vort land har gjort for dem, kan de aldrig betale Klbage. Hvis de ikke vil integrere sig inden for 5 år, skal de sendes Klbage Kl det land, de kommer fra. Den 4. juli 1918 Tale af Guvernør William Harding om de danske indvandrere i USA. (Grøndahl & SkaLe 2003) 10

Frokost Indtil kl. 12.30 Særligt udsatte nyankomne Traumer Andre diagnoser og følgevirkninger Mindre årige Modtagelsen af sårbare flygtninge Det vurderes af mellem 30 og 45% af flygtninge i Danmark lider af traumer (Traumeundersøgelsen af LG-Insight 2013) Arbejdet med de traumatiserede flygtninge er stadig en udfordring for kommunerne: 74% : utilstrækkelig kommunal screening 72% : helt eller overvejende uenig i at kommunens indsats for målgruppen er helhedsorienteret og koordineret (Traumeundersøgelsen af LG-Insight 2013) Fra 1. juli 2013 skal alle nyankomne flygtninge og deres familier børn og voksen sundhedsscreenes i kommunen i løbet af de første 3 måneder. Det er en læge, der skal foretage screeningen og den skal indeholde både en udrednings- og en handleplan 11

Flygtninge generelt Oplevet ekstreme forhold Flugthistorie Tab og afsavn Fundamentalt ændret livssituation Kulturelle forskelle Minoritet Klient Post Traumatic Stress Disorder PTSD - begivenheden Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel 12

25/02/16 PTSD genoplevelsesfænomener Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed Belastende erindringer Mareridt Flashbacks Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om den traumatiske begivenhed PTSD undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet Manglende evne til at genkalde traumet Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre Oplevelse af at fremtidsmulighederne er begrænsede PTSD øget stress Vedvarende symptomer på øget stress Svært ved at falde i søvn og sove igennem Irritabilitet og vredesudbrud Koncentrations- og hukommelses- besvær Overvagtsomhed Overreaktion på forskrækkelse 13

25/02/16 Torturmetoden Submarino PTSD påvirkning af hjernen Begrænsninger ved PTSD-diagnosen Diagnosen er blevet til i en vestlig kontekst er symptombilledet universelt, eller har det forskellige kulturelle udtryk? Sygeliggørelse af flygtninge er en diagnose det rigtige svar på en samfundsmæssig uretfærdighed? Monokausal tankegang postmigratoriske faktorer spiller også ind Diagnosen er ikke dækkende for symptomerne for vedvarende og gentagende traumer; ekstrem stressforstyrrelse 14

Mange har også andre diagnoser Cirka halvdelen af dem, der har PTSD, har tre eller flere diagnoser, f.eks. Angstforstyrrelser Depressive tilstande Personlighedsforstyrrelser Alkohol- og stofmisbrug Mange har også et dårligt fysisk helbred, f.eks. Forhøjet blodtryk Migræne Mavesår Kroniske smerter Omfattende sociale følgevirkninger Konstant træthed Hjælpeløshed / afmagt over for daglige problemer Selvdestruktiv og impulsiv adfærd Fjendtlighed Social tilbagetrækning, isolation Et skadet forhold til omgivelser og netværk Følelsen af at være under konstant trussel Problemer med at styre, følelsesregulere og forstå egne børn Problemer med at lære dansk Levevilkårene i eksil: vigtigere end traumet Præasylfasen Svært ved at lære dansk Arbejdsløshed Problemer i familier Få sociale kontakter Fattigdom Bekymring om tilbageblevne familiemedlemmer Diskrimination og stigmatisering Dårlig boligsituation 15

25/02/16 Livet i eksil: børnenes psykiske helbred Eksilfaktorer der påvirker børnenes livskvalitet og psykiske helbred Permanent eksistentiel usikkerhed Dårlige socioøkonomiske omstændigheder Manglende sociale relationer Dårlig kontakt med det etablerede sundhedssystem Manglende behandling af traumatiserede forældre Almindelige stressfaktorer som forældres skilsmisse, sygdom mv. Behandlingsmuligheder Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksil stress Socioøkonomisk stress 16

5 flygtninge med traumer fortæller At leve med traumer Fem flygtninge fortæller om at leve et liv med traumer. Med egen ord fortæller de hver især om at komme til et nyt land, betydningen af samværet med andre, arbejdsliv, behandling og deres forventninger til fremtiden Filmen findes på www.traume.dk og kan rekvireres på udsatte@drc.dk Arbejdets betydning for flygtninge med traumer Forskningsregistrant fra efteråret 2008 med 24 udvalgte forskningspublikationer og evalueringsrapporter fra 2000 til 2008 Hovedkonklusioner: 1. Der er en positiv sammenhæng mellem det at være i arbejde og have et bedre psykisk helbred 2. Arbejdet skal være meningsfyldt 3. Levevilkårene i eksil er ofte vigtigere for flygtningene end traumet i sig selv 4. Der er en sammenhæng mellem psykisk helbred og omfanget af netværk og social støtte Flygtningebørn virkningsfulde indsatser. En forskningsregistrant fra Center for Udsatte Flygtninge 2011. 44 forskningsstudier med fokus på psykosociale interventioner for børn og unge med flygtningebaggrund. Hovedpointer: 1. Traumatisering skal ikke ses som en følge af enkeltstående begivenheder men må forstås i forhold til oplevelser både før, under og efter flugten. Vilkårene i eksil spiller med andre ord en stor rolle for børnenes psykiske helbred. 2. Det er meningsfuldt at udvikle aktiviteter, der retter sig mod familiernes trivsel og børnenes skolegang 3. Psykosociale interventioner styrker børnenes forståelsesevne og modstandskraft men nedsætter ikke deres symptomer 17

25/02/16 Spørgsmål 18

25/02/16 Effektive redskaber til en god modtageindsats Tidlig a8laring og effek:ve redskaber :l god modtagelse/øvelse Spørgsmål Hvilke opmærksomhedsområder er der i forhold til at sikre en god modtagelse i casen? Hvilke konkrete modtage-indsatser vil I bringe i spil? 19

En sammenhængende og effektiv modtagelse q Tværfagligt samarbejde om integrationspolitik q Plan for modtagelsen hvem gør hvad, hvornår. q Boligplacering q En god overdragelse q Effektiv anvendelse af tolke q Inddragelse af frivillige og arbejdsmarkedet q Hav styr på tilbudsviften: Hurtig kompetenceafklaring 360 grader Forebyggende familieindsats Hvordan håndterer vi traumer q VIDEN VIDEN - VIDEN Lean i modtagelsen Formål: Finde huller i indsatsen Finde overlap i indsatsen Finde ud af om det er den rigtige medarbejder, der løser opgaven Quiz Nævn de 4 største asylansøgergrupper i Danmark? Hvor mange flygtninge forventes at få asyl i 2016? Hvor mange FN kvoteflygtninge modtager Danmark ca. om året? Hvor mange kommuner i Danmark har en integrationspolitik? Hvorfor blev integrationsplanen indført? Hvor mange flygtninge i Danmark skønnes at lide af traumer? Kan man prioritere de flygtninge man vil modtage i kommunen? Nævn 3 afgørende ting for en effektiv modtagelse af flygtninge 20

25/02/16 God velforberedt modtagelse giver en effektiv integration Er vi blevet klogere? Intro til næste modul 21

25/02/16 Ris og ros Fik DU noget med hjem? Er der noget, der kunne have været mere af? Var der noget, der gav særlig mening for DIG? Tak for i dag 22