Skitse til fremtiden for Strandvængets botilbud



Relaterede dokumenter
Indstilling Århus Kommune Ophør af lejeaftale for ejendommen Valdemarsgade Resume

FAQ om flygtningeboliger

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud

Information om afløsning i eget hjem

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet Tilbud omfattet af Rammeaftale. Jammerbugt Kommune

Plejeboliger. Allerød Kommune

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Rammeaftale 2016 for det sociale område

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling Familie og Beskæftigelse - Jægergården Århus C

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

NOTAT. Notat om opførelse af 60 almene plejeboliger på Poppelvej den endelige anskaffelsessum, skema B. Allerød Kommune. Baggrund.

Utidssvarende boliger. - en undersøgelse af botilbud til voksne mennesker med handicap

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

1 Forventninger til indholdet i de opgaver, som Palliativt Frivilligt Netværk på Fyn skal hjælpe Region Syddanmark med at udføre

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Indstilling. Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten.

Projekt Projektet er med på boligprogram med 32 almene ungdomsboliger og er planlagt opført/ombygget

Ansøgning om hjælpemidler, forbrugsgode og boligindretning i henhold til Servicelovens 112, 113 og 116.

Notat om rådighedsbeløb efter modernisering Sundbygård/Sundbyvang

- en beskrivelse af målgruppen for de døgninstitutions/opholdsstedspladser, der er omfattet af udbuddet.

Ankestyrelsens principafgørelse om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Skrivelse med orientering om de væsentligste regler og lovgivningsmæssige forpligtelser på forsorgshjems- og krisecenterområderne m.m.

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

Notat. Modtager(e): Kommunalbestyrelsen cc: Økonomiudvalget. Skema C byggeregnskab Kanalens Kvarter og Etagehusene

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

Notat. Analyse af anvendelsen af udlagte støttemidler for 2014, samt det specialiserede område for børn 0 6 år. April Sags-id:

Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger

Lejre Kommune har ved brev af 19. maj 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Sjælland, Tilsynet med kommunerne i Region Sjælland.

Praktisk hjælp til indkøb

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2008 om ændring af landstingsforordning om hjælp til børn og unge.

Målgruppen for forsøget er socialt udsatte borgere med ophold på forsorgshjem.

Kl til på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2014

Herningegnens Lærerforening DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ HERNING TLF

Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2012

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Primo Seminar En kommunens erfaringer.

Børn og Unge sekretariatet Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

idéoplæg Psykiatrien i Region Syddanmark Etablering af Lokalpsykiatrisk Center i Tønder

Lov om social service 97, Ledsagerordning

Plejebolig. Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse

inkontinens servicedeklaration

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter

FAQ om flygtningeboliger

SERVICEDEKLARATION FLEXTILBUD HEDEBO (AKUTOPHOLD, AFLASTNING, AFKLARING)

Notat fra forvaltningen om retningslinjer for lukkedage

Kvalitetsstandard for aflastning

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Sagsnr

Rammeaftale. provision og bonusløn. mellem. Tele Danmark A/S. AC-organisationerne

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Tilsynet med støttet byggeri. Rådhuset Århus C

Himmerland Boligforening, afd. 74, Rendsburggade 2, 9000 Aalborg - 61 almene ungdomsboliger (Skema A).

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning. Voksenservice

Lokale aftaler om arbejdstid

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Klage over afslag på 18-ansøgning

Udviklingen i administrative ressourcer i Region Sjælland

Varde Sundhedscenter. Disponering samt etablering af erstatningslokaler Kortfattet byggeprogram

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Opslag: Region Syddanmarks postdocpulje 2015

Kvalitetsstandard vedr. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - SEL 95-96

Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Projekt Projektet er med på boligprogram med 167 almene ungdomsboliger og er planlagt til byggestart i 2014.

Drøftelse af aflastningsfamilier, interne skoler, egenbetaling mv. DASSOS 25. Januar 2016

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

Information om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114

Ringkøbing-Skjern Kommunalbestyrelse Rådhuset Ved Fjorden Ringkøbing. Ringkøbing-Skjern Kommunes sagsnr A

Ændring af lejelovens 1, stk. 1

Bilag Bilag 1: Interviewguide lærer

Socialpolitiske pejlemærker for København

Lov om Social Service 85

Center for Social og Sundhed Træning og støtte i dit hjem

Furesø Kommune Ældreområdet. Notat fra kommunalt anmeldte tilsyn. Plejecentret Lillevang Lillevænget Farum

NOTAT. Allerød Kommune

Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder

Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge

Fremtidens Fritidstilbud ved Lykkebo Skole

Hjælpen til barmarksværkerne Den samlede hjælpepakke til barmarksværkerne består af følgende elementer:

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Transkript:

Det sociale område Handicapafdelingen Kontaktperson: Jesper Dan Jensen Jesper.Dan.Jensen@regionsyddanmark.dk social@regionsyddanmark.dk Direkte tlf. 76631073 27. juni 2007 Side 1 / 6 Skitse til fremtiden for Strandvængets botilbud 1. Introduktion På Strandvænget bor der i dag 159 handicappede borgere. Mange af dem har såvel massive fysiske som psykiske funktionsnedsættelser. Disse borgere har behov for omfattende hjælp og støtte i alle dagligt forekommende personlige praktiske og sociale gøremål. Planlægningen for fremtidens botilbud skal tage udgangspunkt i at sikre disse borgere gode moderne boliger hvor de kan få den rigtige hjælp og støtte på en måde så de sikres en tilværelse der ikke mere end højest nødvendigt afviger fra det liv som andre danske borgere lever samtidig med at der sikres respekt og udvikling omkring borgernes individuelle behov og ønsker til tilværelsen. Udviklingen af de bygningsmæssige rammer tager først og fremmest sigte på at give borgerne moderne lejligheder med to rum plus eget badeværelse. Det betyder i sig selv at pladsbehovet per bolig vokser væsentligt i forhold til det nuværende. Løsningen af den opgave må derfor begynde med at der fremskaffes et antal boliger andre steder end på Strandvænget så der ved udflytning bliver ledige arealer i de nuværende bygninger hvori ombygningen til nye boliger kan starte. I forbindelse med planlægningen af boligprogrammet skal der også tages stilling til hvordan den helt nødvendige hjælp støtte og service til de handicappede borgere i deres nye individuelle boliger bedst kan tilrettelægges. Indretningen af byggeriet skal tilpasses disse forhold. Strandvænget har i dag et stort og kvalificeret personale. Det er vigtigt at denne ressource udvikles og er til rådighed for den kommende proces med omstillingen til nye bolig og serviceformer for de nuværende beboere på Strandvænget.

Side 2 / 6 Udviklingen og moderniseringen af botilbudene på Strandvænget skal løbende afpasses med kommunernes behov og ønsker for pladser og ydelser i de kommende år. Det gælder såvel i forhold til kommunernes behov for at købe pladser hos regionen som i forhold til kommunernes planer om andre boformer eventuelt i eget regi. Disse forhold skal afklares såvel i direkte drøftelser med den enkelte kommune som i de årlige rammeaftaler for alle kommuner i Syddanmark. Det må forventes at efterspørgslen fra kommunerne til regionens botilbud i form af nyvisiteringer fremover primært vil omhandle særligt specialiserede tilbud hvor enten krav til omsorg/pleje eller til skærmning på grund af adfærdsbetingede vanskeligheder er for omfattende til kommunernes egne tilbud. Samtidigt forventes det at mange af Strandvængets nuværende beboere fortsat vil forblive i de rammer der udvikles af det nuværende tilbud. Dette notat omhandler først og fremmest de bygningsmæssige muligheder omkring udvikling af Strandvængets botilbud. Spørgsmålet om tilrettelæggelsen af den nødvendige service til de handicappede borgeres liv og hverdag vil blive bearbejdet senere i det forberedende arbejde. 2. Baggrund Ifølge serviceloven skal der laves en særlig planlægning for botilbud med over 100 pladser som Strandvænget som skal indgå i Rammeaftalen. Rapporten af marts 2007 fra det særlig tilsyn med Strandvænget viste blandt andet at de bygningsmæssige forhold på Strandvænget ikke er tidssvarende. Derfor har socialområdet igangsat et arbejde om Strandvængets fremtid som botilbud. Nærværende notat bygger på den byggetekniske rapport for Strandvænget dateret maj 2007 og de notater vedr. anvendelse af bygningskomplekset på Strandvænget og finansieringsmuligheder som i maj og juni måned 2007 er udarbejdet i et samarbejde mellem Nyborg Kommune og Region Syddanmark. I disse notater arbejdes ud fra at de eksisterende bygninger kan give mulighed for spændende ud- og ombygningsforslag af det nuværende Strandvænget. 3. Bygningskomplekset Bygningsmassen på Strandvænget er opført mellem 1968 1972 og bortset fra 16 moderne boliger (afdeling 1A) er der ikke senere kommet nævneværdige tilbygninger til den primære bygningsmasse. Strandvænget bærer præg af at det har været brugt i mange år hvilket har resulteret i tydelige tegn på slidtage. Strandvængets botilbud ligger naturskønt med varierende bevoksninger. De store friarealer

Side 3 / 6 ligger parkagtigt ned til Storebælt og såvel Strandvængets beboere som det lokale samfund nyder godt af de smukke rammer. Udover Strandvængets botilbud og dagtilbudet Påfuglen ligger der også en afdeling af regionens institution Børnehusene på adressen hvor der pt. bor 23 svært handicappede børn. Derudover rummer Strandvængets bygninger specialskolen Strandhøjskolen. Dertil kommer fællesfunktioner som Teknisk afdeling Park- og Transport der udfører al intern transport storkøkken fællesvaskeri klinikker svømmehal fællessal mødelokaler og administrationsbygning. I forbindelse med eventuelle fremtidige bygningsmæssige foranstaltninger vurderer den byggetekniske rapport at Strandvængets bygninger er egnede til ombygning da de fleste skillevægge er i lette konstruktioner. I den samlede vurdering konkluderer den byggetekniske rapport at Strandvængets boafsnit (bortset fra afd. 1A) kræver total ombygning. Yderligere konkluderes det at Strandvængets areal giver gode muligheder for udbygning og at den eksisterende bygningsform kan give mulighed for spændende ombygningsforslag. Ud fra en standardberegning baseret alene på bygningsarealet skønnes det at en totalrenovering af samlede Strandvængets bygningsmasse inklusiv Strandhøjskolen og Børnehusene vil koste 185 200 mio. kr. 4. Strandvængets boliger Strandvængets bygningskompleks rummer i dag botilbud til 183 borgere. Heraf bor 159 voksne borgere på institutionen Strandvænget mens de sidste 24 pladser er knyttet til Børnehusenes afdeling på Strandvænget. Bortset fra afdeling 1A bor alle voksne beboerne i små værelser med fælles bad og toilet på gangen. Der er ca. 2-3 beboere om et toilet. Den nedsatte arbejdsgruppe vedr. anvendelsen af bygningskomplekset på Strandvænget har udarbejdet et skøn over hvor mange boligenheder der kan være plads til i Strandvængets bygninger hvis boligerne ud- og ombygges så de er tidssvarende og fleksible. Hvis Strandhøjskolen og Børnehusene bliver i bygningerne og indgår i den bygningsmæssige modernisering vil der kunne blive cirka 100 boligenheder til Strandvængets beboergruppe. På Strandvængets kan derfor forventes en reduktion af pladstallet fra 159 til ca. 100. Det betyder at der skal ske en udflytning af cirka 60 bopladser i forbindelse med moderniseringen. 5. Muligheder i forbindelse med udflytning af cirka 60 pladser

Side 4 / 6 5.1 Kommuner hjemtager borgere I nogle tilfælde vil kommuner som har borgere på Strandvænget selv bygge til en del af de borgere som vurderes at kunne trives i andre botilbud. Odense Kommune køber aktuelt cirka 50 pladser på Strandvænget. Region Syddanmark skal drøfte forventninger i forhold til tilgang af nye borgere og eventuel hjemtagning med Odense kommune. Odense Kommune har planer om en kraftig udbygning af egen tilbud i en bred vifte. 5.2 Nybyggeri i Nyborgområdet Det er en potentiel løsning at bygge nye boliger i samarbejde med Nyborg Kommune til nogle af de borgere der flytter væk fra Strandvænget. Det kan for eksempel ske i klynger på 16 30 nye boliger. 6. Finansieringen Finansiering af nybyggeri til- og ombygning af Strandvænget kan overordnet ske via to hovedmodeller nemlig som ældreboliger efter Almenboliglovgivningen eller som botilbud efter Serviceloven. 1. Ældreboliger efter Almenboligloven I Almenboligloven er der opstillet krav til indretning og boligstandard af almene boliger. Der vil være krav om at ombygningen er gennemgribende i hele den bygning der skal ombygges. Efter Almenboligloven skal der ske en matrikulær fordeling af bygningsarealet på bolig- og servicearealer medmindre regionen står som ejer af de almene boliger og der skal ske en tilsvarende måling af forbrug af el varme og vand. Ældreboliger efter Almenboligloven kan ikke efterfølgende omdannes til botilbud efter Serviceloven. Da anvendelsen af Almenboligloven medfører indgåelse af en lejekontrakt efter almenlejeloven mindskes fleksibiliteten i forhold til at matche borgere til nye tilbud. Der vil være en del administration af de særlige lejeregler. Med regionen som bygherre kan der optages lån i KommuneKredit med meget lave omkostninger ingen stiftelsesprovision og ingen tinglysningsafgift. Den stedlige kommune skal yde lån til boligafdelingens grundkapital på 14 % efter de i 2007 gældende regler. Der aftales dog ofte afvigelser fra denne regel ved økonomiforhandlingerne med staten. 2. Botilbud efter Serviceloven

Side 5 / 6 Ved botilbud efter Serviceloven er der ikke bestemte krav om indretning og boligstandard. Dette betyder at man i højere grad har frihed til at tage hensyn til mere specielle handicapbehov. I botilbud efter Serviceloven skal der ikke ske en fordeling af bygningsarealet på bolig- og servicearealer dog skal der foretages fordeling i forbindelse med huslejeberegningen. Botilbud efter Serviceloven kan efterfølgende omdannes til almene boliger eller frasælges hvis der ikke længere er behov for dem til handicapformål. Boformer efter Serviceloven er ikke omfattet af lejeloven hvorfor der ikke skal indgås lejekontrakt ved indflytning. I henhold til lånebekendtgørelsen kan regionen generelt kun optage lån efter dispensation fra indenrigs- og sundhedsministeren. Ministeren kan dog fastsætte puljer til særlige formål. Det fremgår af vejledningen om rammeaftaler at finansieringen af nye sociale tilbud skal aftales nærmere i rammeaftalen. Med regionen som bygherre kan der optages lån i KommuneKredit med meget lave omkostninger ingen stiftelsesprovision og ingen tinglysningsafgift. 7. De næste skridt I den kommende tid står Region Syddanmark overfor flere konkrete opgaver i forhold til færdiggørelse af en plan for Strandvængets botilbuds fremtid. Region Syddanmark skal drøfte fremtiden for borgerne på Strandvænget med Nyborg Kommune som er handlekommune for alle disse borgere. I denne drøftelse forventes det at også brugerkommuner kan inddrages. Region Syddanmark skal være i fortsat dialog med Nyborg Kommune om Strandvængets ejendom og parks fortsatte funktion i byen. I samarbejde med Nyborg Kommune og eventuelt andre kommuner vil Region Syddanmark udarbejde en plan for fremtidig placering og finansiering af erstatningsbyggeri til 30-60 nye boliger. Region Syddanmark skal lave et skitseprojekt og et økonomisk overslag for den nødvendige ombygning af Strandvænget. Der skal udarbejdes et koncept for den socialfaglige service fra Strandvængets personale til beboerne i de nye og ombyggede boliger. Disse initiativer er en forudsætning for at skabe en formålstjenlig proces omkring

Side 6 / 6 udarbejdelse af en langsigtet udviklingsplan for Strandvænget. Udviklingsplanen skal til sin tid behandles af regionsrådet formentlig i flere faser og forhandles med kommunerne i rammeaftaleprocessen.