Helsingør Domkirke Skt. Olai

Helsingør Domkirke Skt. Olai DOMKIRKENS ÅRSPROGRAM 2015-16 LEDER SIDE 2 OG 3 DOMKIRKEN FOR DE MINDSTE SIDE 4 OG 5 NYT FRA MENIGHEDSRÅDET / KIRKEUDVALGET SIDE 6 OG 7 MUSIK I DOMKIRKEN SIDE 8 OG 9 STUDIEKREDSE SIDE 10, 11 OG 12 FYRAFTENSMØDER / FREDAGSMØDER SIDE 13 TIL 16 SÆRLIGE GUDSTJENESTER SIDE 17 GUDSTJENESTELISTE SIDE 19

2 LEDER KIRKEN BØR ALTID FORNY S Kirkens opgave Kirkens opgave er bestandigt at nyformulere det kristne evangelium. Evangeliet selv er evigt det samme, men vi kan ikke blot gentage vores forfædres formuleringer. Hvis vi gør det, siger vi noget andet, end de sagde. Hvorfor? Fordi tiderne, verdensbilledet, vores selvforståelse og sprog er under stadig forandring. Hvis vi vil sige det samme, må vi derfor sige det på en ny måde. Men selve budskabet, Guds tale til mennesket, er naturligvis altid det samme. Det er Åndens evige stemme ind i tiden til enhver tid. Og sådan har det altid været. Rundt omkring i vort land er danske mænd og kvinder gennem århundreder kaldt til gudstjeneste. Tiderne har skiftet; det er gået op og ned; der har været krig og fred; der har været velstand og armod, men midt gennem alle omskiftelser, og mens den gamle slægt er lagt til hvile på vore kirkegårde og den nye er vokset op til den tids udfordringer - midt gennem det alt sammen har kirken kaldt til gudstjeneste. Stilfærdigt og uden de store armbevægelser har den gennem alle tider været evighedens, åndens stemme i tidernes strøm. I frihed og uden tvang har åndens stemme lydt, for tvang er kærlighedens og åndens væsen stik imod. Og denne evighedens stemme lyder jo stadig, men man kunne fristes til at spørge, om ikke de øren, der burde høre, er blevet godt og grundigt døve af al for megen verdensfjern og uvirkelig larm? Den åndelige opløsning, der har præget den vestlige verden i de sidste generationer, er jo desværre ikke gået uden om vores eget land. Kristendom synes ikke længere at udgøre det åndelige grundlag, hvorpå danskerne kan leve og dø. Mennesket uden Gud Den tjekkiske digter og flerårige præsident, Vaclav Havel, udtalte i slutningen af 80 erne, at vi, der lever i disse årtier, lever i den første ateistiske civilisation.»det er mærkeligt, men egentlig ganske logisk«siger han,»at så snart mennesket havde sat Gud fra styret og havde gjort sig selv til verdens højeste mening og altings målestok, så begyndte verden at miste de menneskelige dimensioner og glide menneskene af hænde. Den store afsked med Gud har som konsekvens, at vi ikke længere kan være mennesker i en virkelig verden, men må flygte ind i en uvirkelig.«kristendommen er af og til blevet anklaget for netop at være en sådan flugt ud af virkeligheden. Men intet kunne være mere forkert, for den er det stik modsatte! Kristendommen kalder os tilbage til virkeligheden - for at se den i øjnene, tage den på os og leve i den. For når mennesket mister troen på Gud, mister det også menneskelighed og virkelighed. Imagologi Skal man tro en anden tjekkisk forfatter, Milan Kundera, der siden 1975 har boet i Paris, lukker vi imidlertid øjne og øre for dette faktum. I sin bog Udødeligheden har Kundera nogle betragtninger over, hvordan vi vesteuropæere de seneste tiår har fået et ganske uvirkeligt forhold til virkeligheden. Det er som om, at vi har kappet forbindelsen til det nære, det konkrete, det virkelige; og derfor er vi blevet alt for lette ofre for dem, der vil skabe et ganske bestemt billede af virkeligheden. Det er jo let at bilde os noget ind, når vi ikke længere ved, hvad virkelighed er. Der er nemlig sket det, siger Kundera, at alle ideologier har tabt: deres dogmer er omsider blevet afsløret som illusioner,»og folk er holdt op med at tage dem alvorligt. Kommunisterne troede for eksempel, at proletariatet i løbet af den kapitalistiske udvikling ville forarmes stadig mere, og da det en dag viste sig, at arbejdere over hele Europa kørte i egen bil til arbejdet, følte de trang til at råbe, at virkeligheden snød. For virkeligheden havde vist sig stærkere end ideologierne.«nu, da ideologierne har tabt, er de blevet erstattet af det, Kundera kalder imagologi, og

3 SIG! LEDER den er i alle henseender stærkere end virkeligheden. Imagologi er det billede, som medierne, reklamefolkene og alle meningsmålingerne skaber. Imagologi er ikke virkeligheden, men et kunstigt skabt billede af virkeligheden. Og det forfærdelige er, at fordi vi har glemt det virkelige, tror vi, at imagologiens uvirkelige billede er selve virkeligheden. Vor tids uvirkelighed Kundera skrev dette tilbage i 1990. Og her 25 år senere kan vi desværre konstatere, at imagologien har grebet om sig. Takket være facebook, dating sider, anonymiserede debat sider, er det nu ikke længere blot medierne, der skaber imagologien. Vi gør det selv! Vi, der er skabt i Guds billede, bilder os ind, at vi selv kan skabe os et billede af os selv i de elektroniske medier, et billede, der ofte ligger endda meget langt fra virkeligheden. Og det er ifølge Søren Kierkegaard at skabe sig. At sætte sig selv i scene som et skaberi. Med forfærdelige konsekvenser. F.eks. den rå, af og til næsten dæmoniske tone, der præger flere af internettets debatsider. Anonymt og uforpligtende og dermed virkelighedsfjernt. Åndens evige stemme Og her er vi da atter ved udgangspunktet: at kirken er sat i tjeneste for et ganske bestemt budskab, nemlig at lægge røst til åndens evige stemme midt i tidernes strøm. Og hvor ved jeg så dét fra? Det ved jeg fra beretningerne om Jesus fra Nazaret, han, der var Gud selv i et menneskes skikkelse; han, der var evighed og ånd i vores virkelighed. Da han gik omkring og prædikede, kunne enhver og selvfølgelig også han selv hurtigt se, hvor det bar hen. Han ville få en krank skæbne, forfulgt af de fromme og under daglig dødstrussel. Alligevel havde han ikke travlt. Han havde ikke af frygt for fremtiden travlt med at nå en forfærdelig masse. Og han havde heller ikke travlt med at flygte fra det, som skulle ske, og han havde heller ikke travlt med at forkorte tiden, så han kunne få den smertelige afslutning hurtigt overstået. Han var kun optaget af ét: nemlig at være nærværende med sine nådegaver, dér, hvor han var blandt toldere og syndere, syge og forfulgte, forladte og forrådte og døende. Dér var han nærværende. Det var, som om tiden stod stille, hvor han kom frem, ja, som om tiden slet ikke eksisterede, så at han, om han end stod uden for Jerusalems mure og dog vidste, at kun få dage skilte ham fra den uundgåelige afslutning, at han selv dér hørte det mindste suk fra en nødlidende. Ja, sådan var det faktisk dér, hvor han kom frem: han kaldte menneskene tilbage fra det selvskabtes uvirkelighed og det spektakulæres larm til det eviges nærvær og til den af ånden kvalitetsmærkede virkelighed. Verden har jo så uendelig travlt med at puste sig selv op. Verden larmer og buldrer og bruser, så den kan bilde sig selv ind, at den er betydningsfuld. Og når den en sjælden gang fornemmer tomheden og meningsløsheden i de mange projekter og gøremål, så råber og larmer og buldrer den bare endnu højere for at overdøve sin egen tomhed og betydningsløshed. Men i stilheden for Gud, dér, hvor verdens larm og buldren er bragt til tavshed og afsløret som den fortvivlede tomhed, den i sandhed er, dér kan et menneske i stilhedens ensomhed høre Guds saliggørende tale. Og når den tale lyder og høres, så er der fylde, hvor der før var tomhed; så er der betydning, hvor der før var betydningsløshed; så er der frelse, hvor der før var fortabelse; så er der barmhjertighed, hvor der før kun var fordømmelse, ja, dér er der virkelighed, hvor der før kun var imagologi. Bestandigt at lægge stemme til denne tale er netop kirkens evigt nye og fornyende opgave. ANDERS KINGO

4 BØRN DOMKIRKEN FOR DE MINDSTE Babysalmesang Vi fortsætter med en ny sæson af babysalmesang. Babysalmesang er for de absolut mindste, i alderen 2-7 måneder, og deres mødre, fædre eller bedsteforældre. Babysalmesang er samvær og stimulation, nærvær og musik. Holdene består af ca. 10 børn, og der kræves ingen forudsætninger for deltagelse. Babysalmesang varetages af sanger Pernille Manly Larsen og finder sted i domkirken. Det smukke kirkerum bidrager med sin specielle lyd og atmosfære til at gøre samværet til en særlig oplevelse. Forløbet kører over ca. 12 gange, og koster 200 kr. for en sæson. Vi starter tirsdag d. 1. september. Tilmelding til sognepræst Anne Sofie Grandorf tlf. 31400991 eller på ansg@km.dk. Musikalsk legestue Musikalsk legestue er for forældre/bedsteforældre med børn i alderen 2-6 år. Musikalsk legestue ledes ligesom vores babysalmesangshold af sanger Pernille Manly Larsen. Musikalsk legestue forløber som en blanding af sang og rytmik, sanglege og fortælling. Her kræves ingen særlige forudsætninger udover lyst til musikalsk samvær på børnenes præmisser. Som udgangspunkt tilmelder man sig for en sæson, der kører fra august til maj og finder sted formiddag sidste lørdag i måneden - i december måned holder musikalsk legestue fri. Deltagelse i musikalsk legestue er gratis. Tilmelding til sognepræst Anne Sofie Grandorf tlf. 31400991 eller ansg@km.dk.

5 BØRN DRAMAMUSIKALSK VÆRKSTED FOR BØRN Tirsdag d. første september går vi i gang med et nyt tiltag for børn. Alle børn som er fyldt syv år er velkomne til at deltage i projektet, der er en god blanding af sang, drama og fortælling, som i første omgang vil munde ud i et julespil, der skal opføres i domkirken juleaftens dag. Vi øver hver tirsdag eftermiddag fra klokken 15.30 17 i domkirken. Drama og sangundervisning varetages af skuespiller Jarl Forsman og sanger og sangpædagog Catarina Kynaston. Tilgangen er legende og kreativ, men børnene vil modtage grundtræning i begge discipliner. Deltagelse er gratis, og tilmelding sker ved henvendelse til sognepræst Anne Sofie Grandorf tlf. 31400991 eller ansg@km.dk. GUDSTJENESTER FOR BØRN OG FAMILIER Hjælp os med at høste æblerne på dåbstræet Alle som bliver døbt i Skt. Olai kirke får deres navn og datoen for deres dåb trykt i guld på et stofæble, der kommer op at hænge på kirkens dåbstræ. Men alle æblerne skal med tiden hjem til dåbsfamilierne, så vi håber, at alle I, som har ladet jeres børn døbe i Skt. Olai kirke vil komme og hjælpe med at høste dem. Samtidig fejrer vi, at det over hele landet er høsttid, det gør vi med en gudstjeneste på børnenes præmisser. Vi håber på at se rigtig mange af jer. Høstgudstjeneste Lørdag d. 12 september kl. 15. Denne lørdag er der mulighed for dåb i forbindelse med gudstjenesten. HALLOWEENGUDSTJENESTE I takt med at mørket sænker sig over os, skal vi sammen huske på, hvad der oplyser det for os. Det gør vi samtidig med, at halloween fejres med fantasifulde udklædninger, slik og flot udskårne græskar. Kom og vær med til at huske hinanden på det lys, der skinner i mørket, ved en eftermiddagsgudstjeneste for familier og børn i alle aldre. Kom meget gerne udklædt. Halloweengudstjeneste lørdag den 31. oktober kl. 15.30.

6 NYT FRA MENIGHEDSRÅDET NYT FRA MENIGHEDSRÅDET Skt. Olai Sogns Menighedsråd har undergået en række ændringer i det første halvår af 2015, idet der både er sket et formandsskifte og en udskiftning af 3 af rådets medlemmer. Menighedsrådet har desuden taget afsked med to kirketjenere og ansat deres afløsere og en ny sognepræst efter Detlef von Holst s fratræden som præst i Domkirken. Endvidere har Sognepræst Kirsten Winther søgt og fået bevilget 1 års orlov fra den 1. juli 2015. For så vidt angår det førstnævnte blev undertegnede valgt som formand for menighedsrådet ved den årlige afstemning om formandsposten ved menighedsrådsmødet i november 2014. I december meddelte tre af Rådets medlemmer, Grith Becker, Rikke Goodarzi og Lisa Pihl, at de ikke alene fratrådte deres udvalgspladser, men ville udtræde helt af menighedsrådet. Efterfølgende er 3 af Rådets stedfortrædere nemlig Grethe Galtt, Margit Fabricius og Erna Madsen så indtrådt i Menighedsrådet, hvor de udover rådsmøderne har påtaget sig hertil tilknyttede opgaver bl.a. i rådets 6 Udvalg. Detlef von Holst fratrådte sin stilling ved Domkirken sidst på året og tiltrådte en stilling som provst i Holbæk Provsti og sognepræst ved Ågerup kirke. Menighedsrådet håber, at han falder godt til i de nye arbejdsfunktioner. I begyndelsen af 2015 opsagde først Minnie Johansen sin stilling som kirketjener ved Domkirken. Hun har gennem mange år ydet en pligtopfyldende og loyal indsats. I maj fratrådte den anden kirkekirketjener, Steen Egil Kristensen, idet han ønskede af gå på førtidspension den 1. juni. Steen Egil Kristensen har ligeledes ydet en fin og påskyndelsesværdig indsats. Såvel Minnie Johansen som Steen Kristensen har været skattede medarbejdere gennem en længere årrække. I løbet af foråret blev Anne-Lise Persson ansat som kirketjener og nogle måneder senere Niels Christian Poulsen. Begge trives og gør en god arbejdsindsats. Sognepræst Anders Kingo blev indsat i sin nye stilling ved Domkirken den 31. maj. Han og hans familie har fundet sig tilrette i de nye omgivelser. Anders Kingo er blevet medlem af Menighedsrådets Kirkeudvalg, Aktivitetsudvalg samt Kirkeblads- og Kommunikationsudvalg. Sognepræst Kirsten Winther er flyttet til Skamstrup-Frydendal sogn i Holbæk Provsti, hvor hun har fået et vikariat som sognepræst. Hun kommer til at bo i Mørkøv i det meste af orlovsperioden. Kirsten har længe haft et ønske om at virke som præst i et landsbysamfund, hvilket kan realiseres, fordi børnene er flyttet hjemmefra. Kristian von Späth, der allerede har vikarieret som sognepræst i Domkirken i det seneste halve år, er tiltrådt som vikar for Kirsten i hendes orlovsperiode. ANNE BUSK-JENSEN, MENIGHEDSRÅDSFORMAND Det årlige Menighedsmøde i Skt. Olai - tidligere kendt som Visionsmødet - afholdes i år søndag den 6. september i Oxernes kapel efter højmessen. Hensigten med mødet er at få en dialog med menigheden om planer, aktiviteter og ønsker for kirkens liv i det kommende år. Ved mødets start orienteres kort om Skt. Olai Sogns medlemssammensætning, om Menighedsrådets aktiviteter i det forløbne år og den planlagte virksomhed for næste år samt om sidste års regnskab og Domkirkens budget for 2016. Derefter åbnes op for en åben, generel drøftelse af kirkens liv og fremadrettede forslag hertil. I forbindelse med mødet serveres sandwich og drikkevarer. Menighedsrådet håber på et godt fremmøde. ANNE BUSK-JENSEN

7 NYT FRA MENIGHEDSRÅDET FOTO: ROBERTO FORTUNA, NATIONALMUSEET Midterparti fra Frederik Lejels (1536-1601) epitafium, det er kirkens største og han var byens mest indflydelsesrige mand i 1500tallets sidste halvdel, borgmester og tolder. Under konserveringen 2014 stod det klart, at det havde en næsten urørt bemaling, her var et 400 år gammel farvelag af en uhørt kvalitet, der aldrig var blevet overmalet. Det foranledigede Nationalmuseet til at foretage ekstraordinære prøver og undersøgelser. NYT FRA KIRKEUDVALGET Nationalmuseet har afsluttet restaureringen af kirkens epitafier, og de er blevet rigtig smukke. Kunstkonserveringen på Kronborg er nu i gang med at restaurere kirkens store præstemalerier. Flere er allerede færdige, og vi kan glæde os over de pæne farver, de nu står med, efter at århundreders snavs er fjernet. 2 præstemalerier ad gangen er på værkstedet ved Kronborg, og arbejdet forventes færdigt inden jul. I forbindelse med kirkens renovering omkring år 2000 blev pladsen foran den nye indgang omlagt, men der var ikke midler til at arbejde videre med Domkirkepladsen. Menighedsrådet ønsker nu at tage fat på dette arbejde og har rettet henvendelse til Helsingør kommune med henblik på et samarbejde om at renovere Domkirkepladsen. Vi ønsker et godt samar- bejde med kommunen om forskønnelsen af denne centrale plads i byen - også fordi kommunen og kirken ejer hver sin del af pladsen. Kommunen har taget pænt imod vores henvendelse, og vi har nu indledt et samarbejde, der skal lede frem til fælles visioner og ønsker. Menighedsrådets udgangspunkt er, at vi ønsker Domkirkepladsen som en smuk, harmonisk og værdig ramme om vor smukke kirke, og vi deler kommunens ønske om, at pladsen tænkes ind i en helhedsplan for udvikling af byrummet mellem Sct. Anna Gade og Kulturhavnen. Det er tanken, at vi i fællesskab indbyder et par landskabsarkitektfirmaer til at komme med forslag i et parallelopdrag som grundlag for en fælles beslutning om udformningen af pladsen, og derefter vil vi søge fondsmidler til at kunne realisere projektet. ULLA RINGBÆK

8 MUSIK I DOMKIRKEN MUSIK I DOMKIRKEN FOTO: MOGENS HILDEBRANDT Kl. 20.00: SYNG MED: Sangtræning Kirkens sangpædagog Catarina Kynaston og Roland Haraldson vil forestå dette arrangement med nogle grundlæggende sangøvelser som bidrager til at frigøre stemmen. Alle kan deltage, både uøvede og mere trænede. Vi vil øve på dele af musikken til den efterfølgende gregorianske aftensang, hvor de, der har lyst, får mulighed for at deltage aktivt. Varighed: ca. 45 minutter. Helsingør Domkirkes Drenge- og Mandskor optager drenge i 2. og 3. klasse til korskolen. Her får de en grundlæggende træning i sang og forberedes til at kunne deltage i det aktive kor. Koret synger ved koncerter og gudstjenester, og har et godt socialt liv med rejser, hytteture og andre fælles aktiviteter. Drengene får en solid musikalsk uddannelse på et højt pædagogisk niveau. Henvendelse til kantor Roland Haraldson. Tlf. 4025 1280, e-mail: roland@haraldson.dk. KL. 21.00: GREGORIANSK AFTENSANG En smuk og meditativ musikgudstjeneste, hvor læsning, gregoriansk musik og improvisationer på domkirkens store orgel vil veksle med fællessalmer. Mange af Kulturnattens deltagere vender år efter år tilbage for at deltage i dette stilfærdige og stemningsfulde arrangement. Varighed: ca. 45 minutter. FOTO: MOGENS HILDEBRANDT Mange har erfaret, at Helsingør Domkirke nu råder over både et stort voksenkor og et stort orkester i topklasse, men flere endnu kunne finde vejen til vores koncerter. Det store kirkerum med den fantastiske akustik er den perfekte ramme til den skønne kirkemusik, og giver en oplevelse som højttalerne i stuen ikke kan give. SEPTEMBER Fredag d. 18.9. kl. 19.30 Skt. Olai Vokalensemble med solister Skt. Olai Kammerorkester Roland Haraldson, dirigent Entré 100 kr. Billetter ved indgangen og på kordegnekontoret Sct. Olaigade 51 Fredag den 25. september: KULTURNAT Kor-og orkesterkoncert Mendelssohn var, sin korte levned til trods, en uhyre produktiv komponist. Hans kirkemusikalske værker hører man ikke så tit, men de rummer noget af hans bedste musik. Kirkens egne ensembler med solister opfører tre af dem: hans ungdomsværk Gloria, koralkantaten Non nobis Domine og Drei Geistliche Lieder.

9 OKTOBER Søndag den 11. oktober kl. 19.30: Nyt liv til gamle salmer Et spændende arrangement, hvor gamle salmer belyses fra en ny synsvinkel. Aftenens forløb er delt i tre dele: Faderen, Sønnen og Helligånden. Hver afdeling indledes med et orgelstykke, der skal symbolisere et led i Treenigheden. Herefter er der mulighed for at synge med på kendte og elskede fællessalmer, der efterfølges af en koralbearbejdelse for obo og orgel over den netop sungne melodi. Det hele bindes sammen af læsninger fra Salmernes Bog og til lejligheden skrevne tekster af Bruno Rasmussen, der foruden at være præst i Nærum er en kendt foredragsholder med et gedigent forfatterskab bag sig. Medvirkende er Emmy Haahr, en eminent oplæser, og Duo Danica, bestående af Merete Hoffmann, solooboist i Aarhus Symfoniorkester og Asger Troelsen, organist i Ravnsbjergkirken, Århus og kendt koncertgiver i både ind- og udland. Duo Danica er en veletableret institution i dansk musikliv. Duoen har turneret både i Europa og USA, ofte med ny dansk musik, ligesom den har indspillet adskillige cd-er med såvel gammel som ny musik. Mange komponister har skrevet værker specielt tilegnet duoen. Musikken til Nyt liv til gamle salmer er skrevet af Bo Grønbech, der kan glæde sig over et mangeårigt samarbejde med de to fornemme musikere. Carl Nielsen-koncert Vi hylder det danske nationalikon og jubilar med en koncert med udelukkende hans musik på programmet. Vores domorganist spiller det store orgelværk Commotio, kirkens voksenkor, Skt. Olai Vokalensemble, synger de Tre Motetter og andre sange, og kirkens orkester, Skt. Olai Kammerorkester, opfører uddrag af operaen Saul og David. Skt. Olai Vokalensemble med solister Skt. Olai Kammerorkester Bo Grønbech, orgel Roland Haraldson, dirigent Koncertdag: se kirkens hjemmeside Fri entré NOVEMBER Søndag den 1. november kl. 16.00: Musikandagt på alle helgens søndag Alle Helgens søndag er det tidspunkt i kirkeåret, hvor vi traditionen tro mindes vore døde. I Domkirken gør vi det at lytte til tekster og musik, der i særlig grad sætter denne dag i relief. Solister fra Helsingør Domkor vil varetage den musikalske del af andagten. Imellem indslagene vil Steffen Ravn Jørgensen læse tekster fra Bibelen til fordybelse og eftertanke, ligesom navnene på årets afdøde folkekirkemedlemmer fra Domsognet vil blive nævnt. Bo Grønbech sidder ved orglet. Arrangementet er tænkt som en stund til eftertanke over både sorg over de afdøde og fortrøstning og håb. Derfor er musikken også valgt i et meditativt øjemed. Samtidig skal det nævnes, at den andagt, der normalt har været på Helsingør Kirkegårdskapel på alle helgens søndag, ikke længere finder sted, men afløses af den ovennævnte musikandagt. G.Fauré: Requiem I forbindelse med Alle Helgen opfører kirkens ensembler Faurés kendte og elskede Requiem, en messe for de afdøde. Skt. Olai Vokalensemble med solister Skt. Olai Kammerorkester Roland Haraldson, dirigent Koncertdag: se kirkens hjemmeside Entré 100 kr. Billetter ved indgangen og på kordegnekontoret Sct. Olaigade 51 DECEMBER Händel: Messias Händels populære oratorium opføres i et samarbejde med Helsingør Musikskole og MGK. Foruden Skt. Olai Vokalensemble medvirker Helsingør Domkirkes Drenge- og Mandskor i et par af satserne, og orkesteret består af medlemmer af Skt Olai Kammerorkester og musikskolens eliteelever. Solister, koncertdag og billetpris annonceres senere MUSIK I DOMKIRKEN

10 STUDIEKREDSE SALMER Studiekreds 2015-16 Studiekredsen efterår 2015, vinter og forår 2016 har salmer som tema. Dansk salmetradition er privilegeret med salmedigtere, som er teologisk fornemt funderet og som evner at udtrykke sig enkelt og vedkommende, hvorved de har formået at synge luthersk kristendom ind i det danske folk. Til studiekredsen er der udarbejdet et materiale, som rummer en indledning og nogle historiske oplysninger om salmer og salmebøger. Materiale vedrørende 1. og 2. mødegang: Hans Thomissøn, H.C. Sthen og Kingo udleveres ved tilmelding. Under forløbet vil dette materiale blive udvidet, således at det vil udgøre et lille kompendium om nogle af de salmedigtere, der er repræsenteret i Den Danske Salmebog. For hver salmedigter vil der komme til at foreligge både noget biografisk materiale, som skal anses for baggrundsstof, der ikke vil blive gennemgået, samt en detailleret gennemgang af en eller flere salmer af denne digter. Jørgen Edl har fremskaffet et supplerende materiale der indsættes til yderligere belysning af salmedigterens virke, det kan være noget om forfatterskabet som helhed og/eller indlæg af forskellige om deres opfattelse af salmedigteren eller noget om dennes efterliv. Endelig er der også - efter behov historiske eller lignende oplysninger om den tid som salmedigteren virkede i. For samtidens salmedigtere nulevende eller døde - er materialet dog begrænset noget. Studiekredsens møder begynder kl. 19.00 og slutter kl. 21.00. Mødested Domkirkens Hus. Mødedatoer 28. september, 26. oktober, 30. november, 14. december, 25. januar og 29. februar. Tilmelding gerne forud. Tlf. 4921 0244, e-mail: srj@km.dk STEFFEN RAVN JØRGENSEN B.S. Ingemann Johannes Johansen

DEN FOLKELIGE OG ENFOLDIGE KIERKEGAARD være menneske, og derfor meddeler han sig i store dele af sit forfatterskab ikke til eksperter, men til alle, for hvem det at være menneske ikke er et ligegyldigt foretagende, men (som han siger) et saligt anliggende. 11 STUDIEKREDSE Den eneste forudsætning for at forstå ham er, at man har gjort nogle erfaringer med sig selv. Jeg kan egentlig ikke lære dig noget, siger han til sin læser, men har livet lært dig lektien, kunne vi jo samtale. Domkirkens Hus kl. 19.00 på følgende torsdage: 24. september, 8. og 22. oktober, 5. og 19. november. Hvis der er interesse, fortsætter studiekredsen i foråret 2016. En studiekreds om Søren Kierkegaard En indføring i hans tankeverden og i at læse ham. Mange har sikkert både forsøgt og opgivet at læse Søren Kierkegaard. Man har forsøgt, fordi man havde en fornemmelse af, at der i hans værker blev sagt noget uhyre væsentligt om det at være menneske. Og man har måske opgivet, fordi tænkemåde, sprog og stil forekom at være en uoverstigelig hindring for at komme ind i hans tankeverden. Af hensyn til den praktiske tilrettelægning bedes man tilmelde sig hos mig på telefon 49 21 23 45 eller mail ank@km.dk ANDERS KINGO Kierkegaard er imidlertid langtfra umulig at forstå. Selve hans grundanliggende er ikke - intellektuelt - vanskeligt at forstå, men det er en provokerende udfordring til enhver, som vil følge ham i hans analyser af skyldens, frihedens, ansvarets og tilgivelsens problem. Og hans forfatterskab er i sandhed opbyggeligt for enhver, der kan høre hans forkyndelses kald til dette at være menneske. Kierkegaard ville forkynde kristendom for sig selv og sine landsmænd. Derfor foretager han disse dybe analyser af, hvad det vil sige at

12 STUDIEKREDSE GRUNDKURSUS I KRISTENDOM Jesus sagde: Jeg er vejen og sandheden og livet. (Johannes 14.6) Det er kirkens opgave at undervise i, hvad kristendom er. Her er et kursus, som over 6 gange i efteråret og foråret på en klar og forståelig måde præsenterer nogle af de grundlæggende temaer i den kristne tro. Mindre som en filosofi eller livsanskuelse, mere som en vej, man kan følge og som vores fædre og mødre i utallige slægtsled har fulgt. Hvad går det egentlig ud på: at forstå sig selv som kristen og leve som kristen? Identitet, etik og ritualer: det hele kommer i spil på kurset gennem præsentationer og i dialog; ingen spørgsmål er forkerte eller forbudte! Den primære målgruppe er 18-45 årige, men kurset er åbent for alle. Hvor og hvornår: 6 lørdage kl. 10-12.30 i Domkirkens hus Hver gang: let brunch præsentation diskussion i grupper spørgsmål og svar afslutning i kirken Program: Den religiøse søgen lørdag d. 5/9 Hvem er Gud? lørdag d. 10/10 Hvem er jeg? lørdag d. 7/11 - Hvorfor kom Jesus? lørdag d. 6/2 Jesus opstod fra de døde: hvad betyder det? lørdag d. 5/3 Bibel, bøn og gudstjeneste lørdag d. 2/4 Kurset ledes af sognepræst Kristian von Späth. Det er gratis at deltage, men man skal tilmelde sig. Send en mail med kursets navn og dit eget navn og adresse til: krhh@km.dk

VESTLIG RELATIVISME Den britiske premierminister David Cameron kaldte sidste år Storbritannien for et kristent land. Det affødte en kritik fra en række kulturpersonligheder og akademikere, som beskyldte ham for at skabe splittelse i landet. Men Cameron fik opbakning fra uventet kant. Ingen kan nægte, at Storbritannien i det store og hele fortsat er et kristent land med dybe historiske og strukturelle bånd til den etablerede kirke, lød det fra Det Muslimske Råd. Tilsvarende udtrykte Hindurådet: Folk kan verdsliggøre traditionerne, men det ændrer ikke ved det faktum, at landet bygger på kristne traditioner. Og fra den katolske biskop Mark Davis er meldingen: Kristendommen er det vigtigste element i Englands historie. Fra vort retssystem til forfatningen er det grundlaget for nationalidentiteten. Der er en fare ved at bortviske den erindring. Den intolerante sekularisme tillader ikke, at kristendommens rolle anerkendes. Tilsvarende har det lydt fra den tyske kansler Angela Merkel, at der i ethvert samfund må være en ledekultur. Ofte forklarer vi menneskers handlinger ud fra sociale og økonomiske forhold. Dog vil det være hensigtsmæssigt tillige at se på kulturelle og religiøse forestillinger. I Vesten er der moralske normer og politiske spilleregler, som hviler på én religion, kristendommen, som det store flertal af befolkningen identificerer sig med. Det betyder, at der er en toneangivende strømning, som farver og præger det moralske univers, synet på mennesket, og hvordan statens rolle forstås. En toneangivende kultur medfører, at der er fælles spilleregler, og at man ikke hele tiden skal strides om moralske normer og den politiske kultur. Erfaringer viser, at multikulturelle samfund præges af splid og magtkampe, som f.eks. på Balkan. For Cameron og Merkel er det indlysende, at der er plads både til etniske og religiøse mindretal. De har en lige mulighed for at udfolde sig inden for lovens rammer. På samme måde i Danmark, hvor folkekirken har en fortrinsstilling. Majoriteten af danskere er gennem en tusindårig historie blevet døbte. Derfor udgør kristendommen en naturlig ledekultur. Samtidig sikrer grundloven den enkelte, minoriteten religionsfrihed, ja retten til at udøve sin religion for så vidt grundlovens bestemmelser overholdes. I dag hyldes ofte det multikulturelle som ideal, eller religionsneutralitet som et påskud for at udelukke ethvert tegn på den kristne civilisation fra den offentlige og politiske arena i en tro på, at den vil få vores kontinent til at fremstå mere åbensindet overfor ikke-kristne (Iben Tranholm). Men også for religioner gælder det, at forestillingen om fuldstændig lighed eller religionsneutralitet vil undergrave sig selv. En stat hviler aldrig på et neutralt grundlag. Det gælder i Pakistan som i Danmark, hvor religion viser sig at være en del af dette grundlag, hvor staten vil stadfæste et privilegeret forhold til én religion fremfor andre. Der vil altid være en første-religion, eller en stadig hårdere kamp om at blive det. I sagens natur kan folkekirken ikke være identitet for alle, for der vil også være folk, der ikke er kristne, og det skal de også have lov til ikke at være. Men det er en god ting, hvis de kender noget til kirke og kristendom, for det er en meget væsentlig del af Danmarks historie. Kristendommen er en meget kraftig del af, hvad Danmark er og står for. Den er en del af hele vores rodsystem. Danskhed og dansk identitet. Dronning Margrethe. Multikulturalisme har været et kodeord, som har lydt gennem de seneste år i lighedsideologiens navn. Men spørgsmålet er om den multikulturalistiske bevægelse ikke er et maskeret frontalangreb på den vestlige civilisations kulturelle grundværdier, herunder kristendommen, som bærende og ledende for en civilisation, som har sikret frihed til at tænke og tale, kønnenes ligestilling og muligheden for en retsstat. Ved de kommende fyraftensmøder vil spørgsmålet om ledekultur og multikultur blive vendt fra forskellig side. Fyraftensmøderne foregår i Oxernes Kapel i Helsingør Domkirke (indgang gennem kirkens våbenhus). Vi mødes kl. 17.00 til en forfriskning vin, vand og sandwich som der betales 20 kr. for. Herefter foredrag som afsluttes med samtale. Mødet slutter kl. 18.30. STEFFEN RAVN JØRGENSEN 13 FYRAFTENSMØDER

14 FYRAFTENSMØDER Relativisme kulturens død Den 2. september Valgmenighedspræst Morten Kvist Enhver kultur må stå vagt om visse bærende principper og kæmpe for dem om nødvendigt, hvis den skal overleve. Det kunne være frihed og demokrati. Relativisme er at lade sådanne principper vige, fordi man synes der skal være plads til alle og i tolerancens navn. Det kommer der intet godt ud af. Det begreb, som kan hævde og forsvare frihed og demokrati og samtidig give plads til mindretal, er pluralisme. Forskel på de to begreber vil være foredragets udgangspunkt. Relativismens rødder Den 7. oktober kl. 17.00 18.30 Cand.mag. filosofi og klummeskribent Eva Selsing Det er tydeligt, at relativismen - såvel moralsk som videnskabelig - har gået sin sejrsgang i hele den vestlige verden. Men hvad er relativisme egentlig, hvor stammer den fra idéhistorisk, og hvad vil den os; gemmer den på et normativt projekt? Er dens stærke appel kun en mulighed på grund af en svækket kristenhed? Vi tager et kritisk blik på relativismen, dens historie og fremtid. Etik og værdier Betyder religiøse tekster noget? Den 4. november kl. 17.00 18.30 Lektor Tine Mae gaard På basis af forskning i islamiske helligtekster og feltarbejde udført i Frankrig, Danmark og Storbritannien vil Tina Magaard diskutere islamisme, etik og værdier i et europæisk perspektiv, men med særligt fokus på den danske kontekst. Den 2. december kl. 17.00 18.30 Direktør og debattør Asger Aamund Foredragets titel vil efterfølgende blive præsenteret i dagspresse og på hjemmeside. Hvad er vestlig kultur, og hvordan genbekræfter vi den? Den 6. januar kl. 17.00 18.30 Lektor Kaspar Støvring Den vestlige civilisation er ikke universel, som den berømte historiker Samuel Huntington engang skrev. Den er partikulær. Det vil sige, at Vesten bygger på nogle særlige traditioner, en særlig kultur, der er væsensforskellig fra andre civilisationers kultur, f.eks. den kinesiske og islamiske. Vesten er blevet svækket, fordi vi har glemt, hvad der kendetegner os som en unik civilisation. Vi har brug for at genbekræfte den klassiske arv

15 fra Jerusalem, Rom og Athen kristendom, retsstat og oplysning. Hvis dette ikke sker, vil Vesten gå i yderligere forfald, og der vil opstå voldsomme konflikter både internt i Vesten på grund af multikulturalisme og i forhold til andre civilisationer, der har vokset sig stærke i de seneste år. Vestens kristne arv og den islamiske udfordring besindelse eller kapitulation? Den 3. februar kl. 17.00 18.30 Professor dr. theol. Jesper Høgenhaven Den franske forfatter Michel Houllebecqs roman Soumission (= underkastelse) udkom på dagen for terrorangrebet mod det satiriske magasin Charlie Hebdo. Romanen beskriver et fransk præsidentvalg i 2022, hvor det islamistiske partis kandidat vinder i anden runde med støtte fra de traditionelle venstre- og midterpartier, der vil undgå Front Nationals kandidat. I satirens form men ind imellem uhyggelig virkelighedsnært viser romanen, hvordan islamismen i et vestligt land mødes med forståelse tenderende mod underkastelse og kapitulation fra den politiske og kulturelle elite. Hvilken rolle spiller kristendommen og den kristne tradition som religion og kultur i dette opgør? Kalder situationen på en nedtoning af det religiøse generelt eller snarere på en besindelse på de værdier, der har været Vestens fundament i århundreder? Foredraget vil forsøge at indkredse emnet i en dansk sammenhæng. FYRAFTENSMØDER Vestens selvplageriske relativisme Den 2. marts kl. 17.00 18.30 Sognepræst og anmelder Anders Raahauge Ingen anden kultur er mere frodig og imponerende end den Vestlige, alle efterligner den med forkærlighed. Heller ingen anden kultur har en mere udpræget hang til at sætte alle værdier under debat, betvivle dem og gøre dem relative. Især dens egne. Selvkritikken har været en afgørende force, men den kan drives så langt ud, at den likviderer samtlige værdier. Ligeværdighed og åndsfrihed Den 6. april kl. 17.00 18.30 Filosof og forfatter Kai Sørlander Fra en rent rationel synsvinkel bør vi stræbe efter politisk ligeværdighed og åndsfrihed. Og til åndsfrihed hører religionsfrihed. Men skal vi have både religionsfrihed og demokrati, så skal vi hver især kunne adskille vor politiske forpligtelse fra vor religiøse forpligtelse. Denne adskillelse kommer imidlertid ikke lige let til alle religioner. Når Danmark er blevet et demokrati med åndsfrihed, skyldes det ikke mindst, at protestantisk kristendom selv fører frem til en adskillelse mellem religion og politik. En tilsvarende udvikling er vanskeligere i den muslimske verden, fordi islam foreskriver en konkret politisk lovgivning og derfor ikke selv adskiller religion og politik. STEFFEN RAVN JØRGENSEN

16 FREDAGSMØDER FREDAGSMØDER Den sidste fredag i måneden kl. 14 16. Arrangementet indledes med et oplæg af en indbudt gæst og efterfølgende samtale. Der serveres kaffe og kage; 20 kr. Der sluttes med lotteri. Vi synger efter Højskolesangbogen. 28. august Anders Kingo Det andet Grækenland Grækenland er i en dyb økonomisk krise. Derom kan der ikke herske delt mening. Og mediernes dækning af og økonomernes dom over den græske krise er utvetydig og hård. Og unuanceret! På dette Fredagsmøde vil jeg gerne udfolde fortællingen om det andet Grækenland, som ikke har mediernes bevågenhed, men ikke desto mindre er den ganske almindelige grækers hverdag og virkelighed, historiske vilkår og selvforståelse. 25. september Borgmester Benedikte Kiær Mine visioner og drømme for Helsingør. 30. oktober Kjeld Christiansen ET LIV BLANDT DE DØDES HAVER! Kjeld Christiansen opvokset som graversøn, efter endt uddannelse ansat på Egebæksvang Kirkegård nu 40 år efter kirkegårdsleder på Helsingør Kirkegård på andet år. 27. november Torben Sørensen Helsingør set gennem fotografens linse. Torben Sørensen har som professionel fotograf et stort indblik i Helsingør, som der vil åbnes for i billeder. Fredagsmøderne holdes i Domkirkens Hus, Skt. Olaigade 53. Vært Steffen Ravn Jørgensen

17 Særlige gudstjenester HØSTGUDSTJENESTE Søndag den 13. september. Ved høstgudstjenesten er kirken særligt pyntet med årets høst fra mark og have. Det er en dag, hvor vi besinder os på alle de rige gaver, som Gud rækker os. STEFFEN RAVN JØRGENSEN ALLEHELGENS MUSIKANDAGT Søndag den 1. november kl. 16.00 Vi mindes vore døde med en stille tak for alt, hvad de gav deres nære. Navnene på dem i sognet, som er døde i løbet af det seneste år, bliver oplæst. Salmer, tekster og musik er afstemt efter dagens særlige karakter. STEFFEN RAVN JØRGENSEN musik. Først står vi op, mens vi synger salmer og bruger arme og ben. Siden lægger man sig hver især på en kirkebænk, lukker øjnene og bare lytter til skøn, meditativ orgelmusik. Sleep-in er for konfirmander og deres familier og alle, som gerne vil være med til at opleve en anderledes måde at være til stede i kirken på. Arrangementet er et samarbejde mellem Domkirken og Sct. Mariæ kirke. BO GRØNBECH, ANDERS KINGO OG KRISTIAN VON SPÄTH ÅRETS INDSAMLINGSPROJEKT Menighedsrådet har besluttet at støtte organisationen Åbne Døre, som arbejder for forfulgte kristne i verden. Åbne Døre skriver at FRA KIRKENS LIV LYSMESSE 2. søndag i advent kl. 16.30. Gudstjenesten er bygget op omkring De 9 læsninger, hvor der efter engelsk tradition læses skrifter fra Bibelen, som peger hen på julen. Konfirmander og drengekoret bærer lys ind. Sognepræst Anne Sofie Grandorf og domprovst Steffen Ravn Jørgensen er liturger. KULTURNATTEN I HELSINGØR DOMKIRKE Fredag den 25. september kl. 17.30 22.00. Kl. 21.00 21.45 Gregoriansk aftensang Kulturnatten afsluttes med aftengudstjeneste med tekstlæsning, bøn, gregoriansk sang og orgelimprovisationer. Medvirkende Helsingør Domkor under ledelse af kantor Roland Haraldson, domorganist Bo Grønbech samt sognepræst Anders Kingo og domprovst Steffen Ravn Jørgensen. SLEEP-IN Onsdag den 4. november kl. 19.30-20.30 er der Sleep-in. Det er efterhånden blevet tradition i Domkirken, at vi tager anledning af årstidens mørke til at bruge kirkerummet på en lidt anden måde, mens vi synger og lytter til Gennem det sidste århundrede er flere kristne blevet forfulgt og har mistet livet end gennem resten af kristendommens historie. I de sidste fem år er titusinder af kristne blevet myrdet. 200 millioner kristne bliver diskrimineret, heraf bliver 100 millioner udsat for grove forfølgelser. Årsagen? De tilhører Guds kirke... I 60 lande er forfølgelse en uhyggelig del af hverdagen for de kristne. Lande hvor de mest systematiske forfølgelser finder sted er Nordkorea, Somalia, Syrien, Afghanistan, Sudan, Iran, Pakistan, Eritrea, Nigeria, Maldiverne, Saudi-Arabien og Libyen. De forfulgte mangler bl.a. bibler, økonomisk og juridisk støtte, opmuntring og oplæring, men mest af alt beder de om vores forbøn for dem. Biblen taler om vores relation til vores forfulgte brødre og søstre, men det kan være svært at forstå deres vilkår og huske dem midt i vores fortravlede liv. Man kan læse nærmere på Åbne Døres hjemmeside www.forfulgt.dk I de kommende måneder vil der blive samlet ind ved gudstjenesterne. STEFFEN RAVN JØRGENSEN

18 STATISTIK KIRKESTATISTIK FOR HELSINGØR DOMKIRKE SCT. OLAI SOGN 2014 Personregistrering Optælling Særlige Aktiviteter Fødte 111 Døbte 58 Døbte over 1 år 5 Faderskabssager 60 Navngivne 44 Konfirmander 51 Døde 74 Begr/bis. 49 Udensogns 25 Vielser/kirkelige velsignelser 13 Navneændringer ifm. vielser 33 Navneændringer 54 Verificeringer 94 Gudstjenester Højmesser 63 Morgen / aften gudstjenester 45 Middagsandagt 6 Aftenandagter / musikandagter 9 Ordinationer 2 IKON meditationer 8 Dåbsgudstjenester 12 Lørdagsdåb 2 Æblehøstgudstjeneste 3 Dåbsfest Husk din dåb 3 Temagudstjenester 6 Ungdomsgudstjenester 2 Landemode 1 Midnatsgudstjeneste Nytår 1 Helsingør Kommune 2 Skolerne 1 Gudstjenester på Grønnehaven 42 I alt: 202 Kirkekaffe i forbindelse med højmesser 9 Babysalmesang forår / efterår 24 Musikalsk Legestue 11 Fyraftensmøder 8 Fredagsmøder 9 Skærtorsdagsspisning 1 Studiekredse x 3 i alt 20 Påskevandring 1 Høstvandring 1 Alsang 1 Kulturnat 1 Årligt Menighedsmøde 1 Julemiddag 1 Festival om Norge 1 Festival EPIFANI 1 Sogne Landsindsamling 1 Menighedsrådsmøder 10 Koncerter Alm. koncerter 10 En halv times orgelmusik 11 En halv times julemusik 5 Løgstrup i tekst og musik 1 Klokken Das Auge tekst og musik 1 Udstillinger Julekrybber i Domkirken Udvalg af Helsingør Stifts julekrybber. Doneret af Ingeborg Petersen Klokken Das Auge Kunstneren Christian Lemmerz, 2009 Påsketableau Udført af konfirmander og skoletjenesten Antal indbyggere i sognet: 9.623 Antal folkekirkemedlemmer: 6.873 Rundvisninger: Der er rundvisning i Domkirken med Thomas Kok den 3. søndag i måneden fra marts til og med oktober kl. 15.00.

19 GUDSTJENESTER I HELSINGØR DOMKIRKE AUGUST 30. 13. s.e. trin. Kl. 08.30 Steffen Ravn Jørgensen Kl. 10.00 Kristian von Späth SEPTEMBER 2. Onsdagsandagt 6. 14. s. e. trin. Kl. 08.30 Kristian von Späth Kl. 10.00 Anders Kingo 9. Onsdagsandagt 13. 15. s. e. trin. Kl. 08.30 Kristian von Späth Kl. 10.00 Steffen Ravn Jørgensen Høstgudstjeneste 16. Onsdagsandagt 20. 16. s. e. trin. Kl. 08.30 Steffen Ravn Jørgensen Kl. 10.00 Anders Kingo 23. Onsdagsandagt 27. 17. s. e. trin. Kl. 08.30 Anne Sofie Grandorf Kl. 10.00 Anders Kingo 30. Onsdagsandagt OKTOBER 3. Landemode Kl. 11.00 Alle præster 4. 18. s. e. trin. Kl. 10.00 Steffen Ravn Jørgensen Kl. 16.30 Anders Kingo 7. Onsdagsandagt 11. 19. s. e. trin. Kl. 10.00 Kristian von Späth Kirkekaffe Kl. 16.30 Steffen Ravn Jørgensen 14. Onsdagsandagt 18. 20. s. e. trin. Kl. 10.00 Anders Kingo Kl. 16.30 Kristian von Späth 21. Onsdagsandagt 25. 21. s. e. trin. Kl. 10.00 Steffen Ravn Jørgensen Kl. 16.30 Anders Kingo 28. Onsdagsandagt NOVEMBER 1. Alle Helgens dag Kl. 10.00 Anne Sofie Grandorf Kl. 16.00 Steffen Ravn Jørgensen Alle helgens musikandagt 4. Onsdagsandagt 8. 23. s. e. trin. Kl. 10.00 Anders Kingo Kirkekaffe Kl. 16.30 Kristian von Späth 11. Onsdagsandagt 15. 24. s. e. trin. Kl. 10.00 Steffen Ravn Jørgensen Kl. 16.30 Anders Kingo 18. Onsdagsandagt 22. Sidste s. i kirkeåret Kl. 10.00 Kristian von Späth Kl. 16.30 Steffen Ravn Jørgensen 25. Onsdagsandagt 29. 1. s. i advent Kl. 10.00 Anders Kingo Kl. 16.30 Kristian von Späth Adventskransen tændes GUDSTJENESTELISTE Højmessen (gudstjenesten hver søn- og helligdag kl. 10) er generelt også gudstjeneste med dåb. MENIGHEDSRÅDETS MØDER I EFTERÅRET: 19. august kl. 18.00, 23. september kl. 18.00, 28. oktober kl. 18.00 og 18. november kl. 17.00. Møderne er offentlige og finder sted i Domkirkens Hus, Sct. Olaigade 53.

HELSINGØR DOMKIRKE, SKT. OLAI KIRKE Sct. Annagade 12, 3000 Helsingør, www.helsingoerdomkirke.dk Kirken er åben på hverdage fra kl. 10 16 (maj aug.) og kl. 10 14 (sept. april) Tlf.: 4921 3960 Kirkekontor: Åbent mandag torsdag kl. 9.00 13.00, tirsdag tillige kl. 16.00-18.00 Kordegn Anne-Marie Dam tlf. 4921 0443 e-mail: amd@km.dk Domkirkens hus Sct. Olai gade 53, st. 3000 Helsingør Pedel Rosa Skindersø, tlf. 2142 5710 Menighedsrådsformand Anne Busk-Jensen Trykkerdammen 9 3000 Helsingør Tlf. 4921 4866 e-mail: a_buskjensen@yahoo.dk Kirketjener Anne-Lise Persson mobil tlf.: 4018 6815 e-mail.: ap@schmidt-persson.dk Kirketjener Niels Christian Poulsen mobil tlf.: 4018 6814 e-mail: nielschr@poulsen.mail.dk Domorganist Bo Grønbech Sct. Annagade 40 3000 Helsingør Tlf. 4920 1640 Kantor og organist Roland Haraldson Viborgvej 41 3000 Helsingør Tlf. 4025 1280 e-mail: roland@haraldson.dk Kirkebil for gangbesværede Kontakt kirkekontoret senest torsdag kl. 12.00 Tlf. 4921 0443 FIND OS OGSÅ PÅ FACEBOOK: https://www.facebook.com/helsingordomkirke Domprovst Steffen Ravn Jørgensen Provstikontoret Sct. Olaigade 53 1.th. 3000 Helsingør Træffes bedst mandag torsdag kl. 10.00 12.00 Tlf. 4921 0244 e-mail: srj@km.dk Sognepræst, dr. theol. Anders Kingo Hollandskevej 1 3000 Helsingør Træffes bedst tirsdag-fredag kl. 10.00-11.00, samt torsdag kl. 17.00-18.00 Tlf.: 49212 2345 e-mail: ank@km.dk Sognepræst Kristian von Späth Personligt møde efter telefonisk aftale. Træffes bedst på telefonen tirsdag-fredag kl. 9.30-11.30 Tlf.: 2089 1567 e-mail krhh@km.dk Sognepræst Anne Sofie Grandorf c/o Provstikontoret, Sct. Olaigade 53, 1.t.h. Træffes bedst mandag og onsdag kl. 10.00 11.00 Tlf. 4921 7052 eller 3140 0991 e-mail: ansg@km.dk Lørdag kl. 10.00 11.00 træffes den præst, som har højmessen dagen efter, søndag kl. 10.00 (Se gudstjenestelisten) Hvad gør jeg ved. Fødsel, dåb, navngivning, navneændring, vielse og dødsfald? Se: www.personregistrering.dk, med henvisning til www.borger.dk og selvbetjening med nem-id. Kirkebladet er udgivet af Helsingør Menighedsråd Redaktion: Steffen Ravn Jørgensen (ansv.), Torben Sørensen, Erna Madsen, Anne Sofie Grandorf, Anders Kingo Tryk: Nofoprint as tlf.: 4922 2500 Deadline for stof til næste kirkeblad: 20. oktober 2015 Oplag: 7000