Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen. Danmark måtte vælge side og derfor afslutte sin neutralitetspolitik. De efterfølgende mange år levede danskerne med frygt for et atomangreb og 3. verdenskrig. Kommer russerne? I påsken 1948 vågnede den danske statsminister, Hans Hedtoft, forskrækket op pga. larmende maskiner. Han fløj ud ad sengen sikker på, at russerne havde indledt invasionen af Danmark. Larmen viste sig dog at komme fra landbrugsmaskiner! Historien fortæller om den angst, der herskede i Danmark i foråret 1948. Efter 2. verdenskrig Da 2. verdenskrig sluttede, opstod der en dyb kløft mellem de tidligere allierede. Europa blev delt i to: Øst- og Vesteuropa. Vesteuropa blev en del af forsvarsalliancen NATO, mens Østeuropa nogle år senere dannede forsvarsalliancen Warszawapagten. Danmark opgav en mangeårig neutralitetspolitik og blev i 1949 medlem af NATO, da et samarbejde mellem de nordiske lande ikke kunne opnås. En kold krig Det dårlige forhold mellem NATO og Warszawapagten betød, at begge parters medlemslande oprustede militært. Særligt antallet af atomvåben steg drastisk i de første årtier efter 2. verdenskrig. Danmark lå tæt på den Østeuropæiske grænse og blev derfor regnet for et sandsynligt angrebsmål. Udgifterne til forsvaret herhjemme steg af den grund betydeligt. Hvis krigen kommer Danmark havde fået en kendt fjende i form af Sovjet, der muligvis ville angribe. Statsministeriet udsendte derfor en pjece, der blev husstandsomdelt. Her kunne befolkningen lære, hvad de skulle gøre i tilfælde af at et angreb. Utrygheden var stor i den danske befolkning. Efter Cubakrisen i 1962 aftog truslen dog noget. Danmark som atomfri zone I 1960 opstod en stærk bevægelse mod enhver form for atomkraft i Danmark. Det førte til en generel dansk beslutning om, at enhver form for atomvåben var ikke acceptabelt i landet i fredstid. Alligevel er det senere kommet frem, at USA måske havde atomvåben på Thulebasen på Grønland, og det skete delvist med den danske regerings vidende. Den kolde krig slutter Berlinmurens fald i 1989 var første skridt mod afslutningen af den kolde krig. Da Sovjetunionen senere blev opløst i 1991, sluttede den kolde krig mellem øst og vest endeligt. I 1960'erne var der tre kampagner mod atomvåben, hvor deltagerne marcherede fra Holbæk til København - en strækning [...] Steen Jacobsen, 1960. Scanpix. Fakta Påsken 1948: Den danske regering blev advaret om, at Danmark muligvis var invasionsmål for russerne. 1949: Oprettelsen af forsvarsalliancen NATO. Danmark blev medlem. 1955: Warszawa-pagten stiftedes. 1962: Cubakrisen. Sovjetunionen prøvede at opstille raketter på Cuba, der kunne ramme USA. 1989: Berlinmuren faldt. 1991: Den kolde krig sluttede. Vidste du, at... navnet kold krig skyldes, at krigen hovedsageligt blev udkæmpet som et kapløb om at have flest våben, der sjældent blev brugt? Særligt vigtigt var det, at Side 1 af 5
Af Astrid Danielsen Opdateret 16. oktober 2013 atomvåbnene aldrig blev brugt. Ordforklaring Europa - Europa er vores verdensdel. Europas samlede areal er 10.506.000 km², dvs. 6,7 % af landmasserne på Jorden. Det samlede folketal er på omkring 900 millioner, hvilket er 14 % af alle mennesker i verden. Europa består af 44 selvstændige stater, hvoraf Rusland er den største målt på såvel areal som befolkning, mens Vatikanstaten i Rom er den mindste. supermagterne - Ordet supermagt antyder, at en stat er stærkere end en almindelig stormagt. Fx blev ordet brugt om Det Britiske Imperium og USA efter Sovjetunionens fald. Under den kolde krig havde kun USA og Sovjetunionen atomvåben og raketter, som kunne true modpartens territorium. De havde konflikter i hele verden og ønskede at indrette alle stater efter deres eget politiske og økonomiske system. Derfor var de som de eneste supermagter under den kolde krig USA - USA står for United States of America, på dansk Amerikas Forenede Stater. Sovjetunionen - Side 2 af 5
Sovjetunionen (USSR) var en kæmpestor socialistisk stat, som eksisterede fra 1922 til 1991. Det var en sammenslutning af socialistiske lande, hvor Rusland var det største. Unionen blev officielt opløst i 1991. Det bestod blandt andet af det, der i dag er Rusland, Hviderusland, Ukraine, Moldova, Estland, Letland og Litauen. neutralitetspolitik - Når man forholder sig neutral til krige mellem andre lande. atomangreb - Et angreb med kernevåben, hvor der efter sprængningen opstår en paddehattesky, som medfører en høj grad af radioaktivt nedfald. statsminister - En leder af en regering. Hans Hedtoft - Socialdemokratisk statsminister i Danmark fra 1947-50 og 1953-55. invasionen - En invasion er en fjendtlig militær indtrængen i et land. de tidligere allierede - De lande, som gik sammen under 2. verdenskrig for at besejre nazisterne. De vigtigste allierede var Storbritannien, Sovjetunionen og USA. NATO - Side 3 af 5
Det Nordatlantiske Forsvarssamarbejde (NATO). Det er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter. Warszawapagten - Forsvarsalliance indgået i 1955 mellem de socialistiske lande i Østeuropa som modtræk til NATO-alliancen i Vest. Medlemslandene skulle hjælpe hinanden militært i tilfælde af angreb. Pagten blev ophævet i 1991 i forbindelse med kommunismens sammenbrud i Østeuropa. oprustede - Når et land øger antallet af sine våben. Cubakrisen - Sovjetunionen (USSR) planlagde i 1962 at opsætte langtrækkende atommissiler på øen Cuba, der i rækkevidde kunne nå USA. Krisen spidsede til, da danskere på Langelandsfortet opdagede sovjetiske skibe med missiler på vej til Cuba. Det blev 13 døgn, hvor hele verden frygtede, at en atomkrig ville bryde ud. Thulebasen - Militærbase anlagt af amerikanerne i Grønland i 1951. Basen fungerede som depot for flybrændstof og støtte til USAs bombeoperationer i forhold til truslen fra Sovjetunionen. den kolde krig - Den kolde krig er betegnelsen for det anspændte forhold mellem landene i NATO og Warszawapagten (særligt USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. verdenskrig til Sovjetunionens opløsning i 1991. Den kolde krig sluttede med Berlinmurens fald 9. november 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991. regering - En regering er en stats øverste politiske ledelse med flere ministre, dvs. medlemmer med ansvar for et særligt område, fx kirkeministeren. Berlinmuren - Side 4 af 5
Muren blev bygget gennem hele Berlin i 1961 af det østtyske kommunistiske styre. Den skulle forhindre, at folk fra Østtyskland flygtede til Vestberlin og Vesttyskland. Berlinmuren faldt den 9. november 1989. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 5 af 5