Uddannelse i og formidling af traditionel spillemandsmusik

Uddannelse i og formidling af traditionel spillemandsmusik Afgangsprojekt PD i musik Ole Nurdug Jensen 060155-0237 JCVU Juni 2006 Vejledere: Ella Jørgensen, John Bæk

Indholdsfortegnelse 1. Indledning og problemformulering 3 1.1 Indledning 3 1.2 Formål 3 1.3 Problemfelt 4 1.4 Emneafgrænsning 4 1.5 Konkret problemstilling 4 1.6 Metode 4 1.7 Egen position 4 1.8 Projektets opbygning 5 2. Begrebsafklaring 6 3. Folkemusikorganisationer i Danmark 7 3.1 Danske Folkedanseres Spillemandskreds 7 3.2 Folkemusikhusringen 8 3.3 Folkemusiksammenslutningen 9 3.4 Spillemandsmusikken brug i det offentlige rum 9 4. Dannelsesteori 11 4.1 Material objektiv og klassisk dannelse 11 4.2 Formal funktionel og metodisk dannelse 13 4.3 Kritisk dannelse 14 5. Musikdidaktiske overvejelser 15 5.1 Basisfagsdidaktik 15 5.2 Etnodidaktik 15 5.3 Udfordringsdidaktik 16 5.4 Eksistensdidaktik 16 6. Formidling og uddannelse 17 6.1 Organisationerne 17 6.2 Det uformelle folkemusikmiljø 18 6.3 Det Fynske Musikkonservatorium 18 7. Konklusion og perspektivering 23 8. Litteraturliste 26 2

1.1 Indledning I midten af 70-erne begyndte jeg at interessere mig for folkemusik, nærmere bestemt dansk traditionel spillemandsmusik, dans og sang. Jeg var ikke alene om min nye musikinteresse; ganske mange mennesker blev interesserede i folkemusik og fænomenet var internationalt kendt som en folkrevival. I Danmark samlede interessen i 70-erne sig omkring Folkemusikhuset i Hogager, og de aktiviteter der udsprang heraf. Traditionelle spillemænd, sangere og dansere, som hidtil blot havde udøvet deres kunnen i lokale sammenhænge, eller som helt var ophørt som aktive, blev nu sat i fokus. Rundt om i landet etableredes lokale folkemusikhuse efter inspiration fra Hogager. Folkemusikhusbevægelsen, som man i tidens ånd kaldte den, dannede i 1976 den landsdækkende organisation Folkemusikhusringen (FMHR). Interessen for folkemusik i Danmark gik dog i mange andre retninger, end den som FMHR stod for. Den scene- og koncertorienterede folkemusik (også udenlandsk orienteret) følte sig ikke repræsenteret her og dannede derfor i 1981 en ny landsdækkende organisation, Folkemusiksammenslutningen (FMS). Endelig var der den gamle, ligeledes landsdækkende organisation, Danske Folkedanseres Spillemandskreds (DFS), stiftet i 1943, som i 70-erne oplevede en medlemstilgang. Samlet set må folkemusikmiljøet betragtes som en marginalkulturer, 1. 70-erne og 80-erne var præget af en livlig debat, sommetider en bitter strid, mellem de tre organisationer bl.a. omkring de relativt få støttemidler der, dengang som nu, er til rådighed fra statens side til folkemusikområdet. De tre organisationer har på hver deres måde forsøgt at tegne folkemusikken i Danmark. Hårdt presset af Statens Musikråd gik de tre organisationer i 1995 sammen om oprettelsen af Folkemusikkens Fælles Sekretariat (FFS). Tre år efter oprettedes folkemusiklinien på Det Fynske Musikkonservatorium (DFM), som en egentlig professionel uddannelse indenfor folkemusikområdet. Det vil være interessant at undersøge om, evt. hvordan, denne uddannelse interagerer med de forskellige positioner indenfor folkemusikmiljøet. 1.2 Formål DFS, FMHR og FMS og repræsenterer forskellige kulturer med forskellige normer og værdier og forskellige holdninger til uddannelse og formidling indenfor området, hvilket er emnet for dette projekt. De tre foreninger vil derfor blive beskrevet historisk og aktuelt, med hensyn til praksis, ideologi og dannelsessyn. Forskelle i holdning og praksis mht. formidling og uddannelse tydeliggøres på en sådan måde, at vi kan opstille et fagdidaktisk udgangspunkt for undervisning i traditionel folkemusik. Dermed vil jeg forholde mig kritisk til egen praksis og position i feltet (jf. 1.7). 1 John Bæk: Amatørmusikken og det traditionelle område en undersøgelse af aktiviteter og aktører indenfor dansk folkemusik. Folkemusikkens Fælles Sekretariat 2006. DFS (ca. 600) og Danske Folkedansere (ca. 11.400) repræsenterer tilsammen ca. 12.000 personer. FMHR repræsenterer mellem 2.500 og 3.000 personer. FMS repræsenterer lidt over 2.000 personer. Sammenlagt består det danske folkemusikmiljø altså af maksimalt 17.000 personer. 3

1.3 Problemfelt Problemfeltet er uddannelse i, og formidling af traditionel folkemusik indenfor det uformelle og det formelle / institutionelle undervisningssystem. Herunder bacheloruddannelsen på DFM, som eventuel repræsentant for fælles bestræbelser på uddannelsesområdet. 1.4 Emneafgrænsning Af hensyn til omfanget vil vi fokusere på dansk instrumental traditionel folkemusik, dvs. spillemandsmusik, som objekt, men anden folkemusik kan inddrages, til sammenligning og perspektivering. 1.5 Konkret problemstilling Hvad er traditionel spillemandsmusik i Danmark, hvorfor skal vi beskæftige os med den og hvordan kan den formidles. 1.6 Metode a. Problemstillingen søges belyst ved empiriske beskrivelser af, hvordan man forholder sig til og bruger spillemandsmusikken i FMHR, FMS og DFS, kombineret med teoretiske fremstillinger og definitioner. Redegørelse for didaktiske grundpositioner til forståelse af formidlingstraditioner i forhold til projektemnet, udfra historiske, musikanalytiske og musiketnologiske 2 synsvinkler. Diskussion af dannelsessyn og normative forhold i relation til formidling og uddannelse i traditionel folkemusik. b. Kvalitativt interview med Klaus Pindstrup, traditionel spillemand, klassisk konservatorieuddannet violinist og lærer ved folkemusiklinien på DFM, omhandlende projektets problemstilling. 1.7 Egen position Min egen position indenfor problemfeltet ser sådan ud: Medlem af FMHR siden 1976. Medstifter af Albertslund Folkemusikhus, som i knapt et årti var en vigtig spiller på landsplan i tæt samarbejde med Folkemusikhuset i Hogager. I denne forbindelse også indsamlings- og publikationsvirksomhed 3 4. Musikunderviser i FMHR s regi; men også i regi af DFS og DFM. Leder af folkemusiklinien på Vestbirk Højskole i 1992-93. Udøvende professionel musiker, fuldtids siden 1990, indenfor spillemandsmusik og folkesang, selskabsmusik, gøgl og danseteater. 2 Musiketnologi:Sammenlignende studier af musikalske systemer og kulturer. Studier af musik i en social og kulturel kontekst. Studier af musikkultur med en fremmeds perspektiv. Annemette Kirkegaard: Musiketnologi og musikhistorie. Dansk Årbog for Musikforskning, nr. 25-1997 3 Torben Hvid, Ole Jensen, Martin Jensen, Anders Christensen, Thomas Bojesen, Better Berents, Thorkild Knudsen: Hjejlens toner. Folkemusikhusets Forlag, Albertslund 1991. 4 Ole Jensen, div. artikler i: Musikalsk Folkekultur. Tidsskrift. Albertslund Folkemusikhus 1981-84. 4

1.8 Projektets opbygning Indledningsvis afklares et par centrale begreber i projektet: Begrebsafklaring (kap. 2) For at kunne diskutere problemstillingen og besvare de stillede spørgsmål, redegøres for de eksisterende organiserede kulturer for folkemusik i Danmark og deres baggrund. Folkemusikorganisationer i Danmark (kap. 3) Dernæst introduceres nogle teorier, der kan anvendes som analyseredskaber i forhold til uddannelse og formidling af spillemandsmusik: Dannelsesteori (kap. 4) og Musikdidaktiske overvejelser (kap. 5) Teorier og begreber i forhold til vores objekt konkretiseres, som start på en analyse. Ved hjælp af de introducerede redskaber analyseres den eksisterende uddannelsespraksis indenfor organisationerne og på Det Fynske Musikkonservatoriums folkemusiklinie. Formidling og uddannelse (kap. 6) I analysen af DFM indgår uddrag af et interview med en, sammesteds ansat, lærer, Klaus Pindstrup. Endelig samles analyserne i en konklusion, hvor de stillede spørgsmål besvares, og der foretages en perspektivering. Konklusion og perspektivering (kap. 7) 5

2. Begrebsafklaring De centrale faglige begreber kan, historisk og aktuelt, have mange implicitte og eksplicitte betydninger, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt med en begrebsafklaring. I projektet vil begreberne blive anvendt i følgende betydninger: Tradition Tradition (af latin: traditio) betyder i flg. ordbogen 5 overlevering. Verbet at overlevere eller tradere indikerer en proces eller en handling med en afsender og en modtager. Substantivet overlevering eller tradition drejer sig om genstanden, hvad der er overleveret. For at vi kan opleve noget som en tradition fordres en vis gentagelse eller kontinuitet. Traditioner er med til at definere og afgrænse bestemte grupper af mennesker. Da gentagelse indebærer muligheden for mere eller mindre bevidst omfortolkning, vil traditioner til stadighed forandres og udvikles med de mennesker der bruger dem. Vi kan altså tale om tradition som en kulturel proces. Traditionel I følge en tradition. Spillemandsmusik Den folkelige instrumentalmusik [i Danmark] kaldes med et samlebegreb spillemandsmusik. Hermed menes den instrumentale fest- og dansemusik hos de ikke-dannede befolkningsgrupper på landet i 1700- og 1800-tallet og dens direkte videreføring i 1900-tallet 6 - og i 2000-tallet. Didaktik Begrundelse og formål, mål og indhold og kriterier for indholdsudvælgelse ved en given undervisning 7. Mesterlære En-til-en undervisning. Eleven imiterer sin lærer (mester) og kan indenfor musikudøvelse følge vedkommende i praktisk udøvelse af faget. Situeret læring Læring ved deltagelse i et praksisfællesskab. I folkemusikmiljøet foregår situeret læring f.eks. i uformelle sammenspilssituationer i åbne orkestre. 5 Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendal, 2003. 6 J.H.Koudal: Traditionel musik i Danmark. Folkemusikkens Fælles Sekretariat, 2005. www.folkemusik.dk 7 Frede V. Nielsen: Almen Musikdidaktik. Akademisk Forlag 1998 (s.19-23) 6

3. Folkemusikorganisationer i Danmark Spillemandsmusikken anvendes på forskellige måder og i forskellige kontekster i Danmark. Her vil vi koncentrere os om de aktiviteter der finder sted indenfor rammerne af de tre landsdækkende organisationer for folkemusik og beskrive dem kronologisk i forhold til stiftelsestidspunkt. Vi refererer desuden til det tværgående uformelle folkemusikmiljø. 3.1 Danske Folkedanseres Spillemandskreds (DFS) Foreningen til Folkedansens Fremme (FFF) blev stiftet i 1901, som den første af et senere landsdækkende net af folkedanseforeninger. I de følgende årtier foregår i dette regi en omfattende optegnelse af folkedans og spillemandsmusik i Danmark. Denne indsamling danner grundlag for aktiviteterne i de folkedanserforeningerne, som i 1929 oprettede den landsdækkende organisation, Danske Folkedansere (DF). DFS blev stiftet i 1943 som en underorganisation til DF. De ideologiske udgangspunkt for indsamlingsarbejdet i starten af århundredet, var nationalromantikkens forestillinger om det ægte danske folkelige nationale udtryk. Spillemandmusikken, folkedansen og i samme forbindelse folkedragterne, repræsenterer, i denne forståelse, et ideelt tidsbillede af en almuens storhedstid fra ca. 1750-1850. I folkedanserforeningerne havde man i begyndelsen mulighed for at bruge spillemænd som endnu kendte til melodierne og dansene i levende tradition. Efterhånden som disse spillemænd uddøde, opstod behovet for uddannelse af nye spillemænd i det pågældende repertoire. I 1943 dannes DFS med Svend Jørgensen som formand, med det angivelige formål at få samling på tropperne og højne standarten 8. I de følgende to årtier lægges grunden til det node- og arrangementsmateriale for spillemandsmusikken, som bliver kendetegnende for DFS s musikalske udtryk op til i dag. Svend Jørgensen var opmærksom på de gamle spillemænds særegne måde at spille på, taget, og kritisk overfor den velskolede musiker, som spiller rent og smukt, men fuldstændigt ensartet 9. Dog var han skeptisk overfor daarlige, tarvelige Musikanter, hvis musik nærmest bestod i hvinende og skrattende Toner ledsaget af træskotramp... 10 Forbilledet for sammenspil blev en node fra omkring 1830, sandsynligvis lavet af en musiker på Valdemar Slot 11. Det drejer sig om et arrangement for to violiner, bas og klarinet i kunstmusikalsk stil. I 1963 udgiver DFS nodesamlingen 358 danske Folkedansemelodier med arrangementer for ovennævnte besætning, spillemandskvartet. Organisten Herluf Vad Thomsen stod for arrangementerne. En analyse af arrangementerne viser at:... der bruges tonale kadencer, ofte med dominant-kvart-sekstforudhold og dominant septim akkorder og at komplementærrytmik er en udbredt arrangementsmæssig ide. Klang og skønhed bliver fremhævet, og melodierne er i centrum. Der er således tale om arrangementer udfra klassiske koralharmoniseringsprincipper fra kunstmusikken. 12 358 danske Folkemelodier og de firestemmige arrangementer (i 1984 suppleret med et bind 2) i kunstmusikalsk stil, har dannet grundlag for udøvelsen af spillemandsmusik i DFS op til 1990-erne, 8 Hans-Arne Niebuhr Hausted: Spillemanden før og nu. Artikelserie i Dansk Folkemusik, 4.årg. nr. 3 og 4, 1993. 9 Svend Jørgensen citat i: John Bæk: Dansk Spillemandsmusik 1660 1999 med særligt henblik på spillestilen. Speciale. Musikvidenskabeligt Institut, Århus Universitet 1999 (s. 40). 10 Samme (s. 40) 11 Samme (s. 41). 12 Anette H.L. Sørensen refereret i samme (s. 41) 7

og er stadig udgangspunkt for mange af aktiviteterne i dag. Almindeligvis bruges noder i såvel fremførelsessituationer (spil til dans) som i undervisningssituationer. Efterhånden som de gamle spillemænd er faldet fra, er der på denne måde sket en betydelig ensretning af musikken (og dansen) så den fremstår på samme måde overalt i landet. Dette, sammen med dansernes brug af folkedragter, som stammer fra perioden 1750-1850, understreger denne organisations karakter af et museum (uden værdiladning) for en bestemt udførelse af spillemandsmusik. Der er fokus på et fikseret objekt. 3.2 Folkemusikhusringen (FMHR) Organisationen blev stiftet i 1976 i forbindelse med de aktiviteter der udsprang af Folkemusikhuset i Hogager (FMH): FMH blev oprettet i 1971 som en afdeling af Dansk Folkemindesamling under ledelse af arkivar og folkemusikforsker Thorkild Knudsen (TK). Institutionen havde til formål at forske i, og foretage indsamling og formidling af dansk folkemusik. Bl.a. udfra en konstatering af at det stadig var muligt at finde mennesker og miljøer med en folkemusiktradition. TK var eksponent for den nyere opfattelse af traditionel folkemusik, som en kultur. Fokus er på processer og personer, frem for på de fikserede objekter (optegnede melodier, sange og danse). Derved var FMH samtidig et opgør med DFS holdninger og praksis. Som et vigtigt led i arbejdet med traditionel folkemusik skabtes begrebet åbent folkemusikhus, en samværsform der beskrives som en tredje mulighed ved siden af koncertsalen og værtshuset. 13 For åbent folkemusikhus opstilledes følgende dogme-regler 14 : 1. Samvær med folk som spiller og danser, synger og fortæller ikke koncert med engagerede idoler. 2. På gulvet aldrig fra scenen. 3. Naturlig lyd aldrig forstærkere og højtalere. 4. Fuldt lys aldrig hyggelys med mørke imellem. 5. Kaffe og brød, lyst øl og sodavand aldrig spiritus og stoffer. TK s visioner var, at den traditionelle folkemusik skulle videreføres ved at skabe et miljø omkring de spillemænd, sangere og dansere som var i besiddelse af en tradition. Traditionsbærerne eller de gamle kom i fokus. Ved siden af dette situerede læringsmiljø, i forbindelse med ovennævnte arrangementer, udvikledes forskellige modeller for gehørsbaseret overførsel. Disse var baseret på mesterlæreprincipper og på et Kodalý-inspireret solfege-system, udviklet med henblik på (pentatone) skalaer med svævende intervaller, som hidtil havde været overset i formidlingen af traditionel musik og sang 15. FMH var i TK s tid tilbageholdende med publicering af de fikserede objekter (udgivelse af noder og lyd), man mente at det var vigtigere med et direkte møde mellem mennesker. I løbet af 70-erne dannedes en række lokale folkemusikhuse med FMH som forbillede, men med store variationer i praksis. Folkemusikhusene sluttede sig som nævnt sammen i FMHR. Især i 80 erne blev der i dette regi indsamlet betydelige mængder af traditionel folkemusik, en del også i samarbejde med Dansk Folkemindesamling. 13 Thorkild og Annelise Knudsen: Folkemusikhus 1. (1974). 14 Samme 15 Thorkild og Annelise Knudsen: Seks indgange til balladen. Folkemusikhusets Forlag 1996. 8

De beskrevne dogmer m.h.t. rammerne for udøvelse og publicering af traditionel folkemusik, skabte en del kritikere fra andre folkemusikmiljøer. De scene-og koncertorienterede folkemusikere følte sig, skønt de var interesserede i objektet, ikke hjemme i folkemusikhusene og dannede derfor en ny landsdækkende forening, FMS (se næste afsnit). FMHR har grundlæggende en opfattelse af traditionel folkemusik, som en kultur der udvikler sig med de mennesker der bruger den, en kulturel proces. Der pågår til stadighed en diskussion i FMHR om denne proces, og om hvordan den eventuelt kan påvirkes udfra særlige formål. 3.3 Folkemusiksammenslutningen (FMS) FMS blev stiftet på Tønderfestivalen i 1981 af folkemusikere og andre som ikke følte sig repræsenteret af de to andre organisationer, DFS og FMHR. Primært folk, hvis interesse i folkemusik retter sig mod koncert-, klub- eller festivalscenen, CD-produktioner, samt folk med interesse i udenlandske folkemusikformer. Derved var FMS samtidig et opgør med FMHR s holdninger og praksis. Spillemandsmusikken i FMS regi udøves primært som koncert fra en scene i samme setup, som en rock- eller en jazzkoncert. Ofte i fusionerede former, såkaldt kontemporær folkemusik, hvor klangidealer, rytmik og harmonik ofte er hentet i netop rock og jazz. Aktiviteterne i FMS går i retning af at placere folkemusikken ved siden af rock og jazz, på scenen, som en populærmusikgenre. 3.4 Spillemandsmusikkens brug i det offentlige rum. Ovenstående beskrivelserne af de tre organisationer, antyder forskelle i fremførelsen af spillemandsmusikken i det offentlige rum. Går vi dybere ind i dette perspektiv, kan man tale om tre forskellige kulturer. Herunder følger en beskrivelse af spillemandsmusikkens brug i de tre kulturer. Fremstillingen er forenklet; retfærdigvis må siges, at kulturerne, hver især, også indeholder elementer fra de andre to andre kulturer, og at medlemmerne kan have tilknytning flere steder. DFS Spillemandsmusikken fremføres i DFS regi i forbindelse med folkedanserforeningernes øveaftener, i forbindelse legestue (bal med folkedans) og i forbindelse med opvisning af folkedans for et publikum. I alle tilfælde er der en folkedanserleder, som styrer dansen og bestemmer hvad spillemændene, som spiller efter noder, skal spille. Derudover afholdes lokale, nationale og internationale stævner med folkedans og spillemandsmusik. I samme forbindelse kan der afholdes koncerter med spillemandsmusik, hvorved fremtrædelsesformen bevæger sig i en retning som beskrevet herunder i forbindelse med FMS. Spillemændenes brug af noder i faste arrangementer (og folkedansernes brug af dragter fra perioden 1750-1850) giver et samlet indtryk af tilstræbt uforanderlighed. Positionen, set som en kultur, kan beskrives som overvejende statisk-orienteret. FMHR Spillemandsmusikken udøves i FMHR regi primært i forbindelse med bal og før omtalte åbent folkemusikhus. 9

Ved et bal (alternativt: danseaften eller eftermiddag) spiller et eller flere orkestre. Ofte har de enkelte orkestre specialiseret sig i en særlig dialekt, dvs. musik fra et bestemt sted eller musik med forbillede i bestemte spillemænd. Spillemændene styrer forløbet og der er sjældent danseinstruktion. Kontakten mellem spillemænd og dansere er vigtig, de indvirker gensidigt på hinanden hvilket (ideelt set) medfører variation og improvisation i både musik og dans. Kontakten kan være meget direkte, person til person. Der er grænser for hvor mange mennesker der kan rummes for at denne type arrangement kan virke optimalt. Oftest er musikken uden elektrisk forstærkning. Større arrangementer, hvor elektrisk forstærkning er nødvendig, bevæger sig i retning af koncertformen, som beskrevet herunder i forbindelse med FMS. Formen åbent folkemusikhus (som i praksis har bevæget sig væk fra de omtalte dogmeregler (se s. 7) med undtagelse af pkt.1 16 ) inkluderer desuden andre former for folkemusikalske udtryk og der tilstræbes aktiviteter med mulighed for deltagelse af flere generationer. Spillemandsmusikken indgår i FMHR regi i en dynamisk og interaktiv proces. Positionen, set som en kultur, kan betegnes som overvejende proces-orienteret. FMS Spillemandsmusikken fremføres i DMS regi primært ved koncerter på spillesteder og ved festivaler. I fremførelsen af musikken gøres ofte brug af musikalske virkemidler fra rytmisk musik, som f.eks. grooves og improvisation og der bruges som regel ikke noder på scenen. Musikken er elektrisk forstærket, spillemændene står på scenen i spotlight, mens publikum befinder sig i mørket. Fremførelsesformen er (tilstræbes at være) som i det populærmusikalske univers. Koncertformen indebærer et naturligt skel mellem de optrædende musikere på scenen og det modtagende publikum. Samtidig er kontakt med publikum et vigtigt element, for at en koncert kan betragtes som vellykket, men kontakten er ikke personlig. Spillemandsmusikken fremtræder FMH regi som en populærmusikalsk genre. Positionen, set som en kultur, kan betegnes som koncert- og medie-orienteret. Det uformelle folkemusikmiljø Vi har i projektet for overskuelighedens skyld valgt at fokusere på organisationerne for folkemusik i Danmark. Men derved er folkemusikmiljøet og dermed spillemandsmusikken i Danmark ikke fuldstændigt beskrevet. Heller ikke dens brug i det offentlige rum. Der findes nemlig et uformelt miljø på tværs af organisationerne. Det drejer sig om f.eks. folkemusik-ølejre på Lyø og Fur, polkarave, folkemusik, -sang og -dans på værtshuse, i forsamlingshuse. Her mødes personer på tværs af organisationerne med personer udenfor organisationerne. Spillemandsmusikken bruges og udvikles her på forskellig måde, hvilket indebærer en interageren med, og påvirkning af, det organiserede miljø. Et vigtig element i denne sammenhæng, er de situerede læringsprocesser der her finder sted 17, mere herom i kap. 6.2. 16 Samvær med folk som spiller og danser, synger og fortæller ikke koncert med engagerede idoler. 17 Ole Jensen: Din rygmarv visner hvis du ikke danser med din bedstemor. Eksamensopgave i musikalsk socialisering, læring og udvikling. JCVU 2005. 10

4. Dannelsesteori Dannelsessynet er en bagvedliggende værdi for kulturen i de omtalte miljøer omkring folkemusikken. Dannelsesopfattelsen vil dermed også kunne give mulige bud på, hvad de enkelte organisationer svarer på spørgsmålet om, hvorfor vi skal beskæftige os med traditionel spillemandsmusik. Dannelsen er fundamental i forhold til, hvordan musikken tænkes formidlet og videreudviklet, og dermed også grundlaget for musikdidaktiske overvejelser. I det følgende vil vi se på hvordan traditionel folkemusik kan belyses i forhold til forskellige teorier om dannelse. Vi tager udgangspunkt i følgende hovedgruppering: Material dannelse (objektiv og klassisk) og formal dannelse (funktionel og metodisk) og kritisk dannelse 18. Teorier som ikke udelukker, men kompletterer hinanden. 4.1 Material objektiv og klassisk dannelse Udgangspunktet er materialet, den musik der findes; opdragelse til musik. Dannelsesteoretisk objektivisme Den traditionelle spillemandsmusik betragtet som et eksisterende objekt som vi kan beskrive objektivt. Hvilke melodier findes, hvilke skalaer, hvilken form, funktionalitet osv. Hvilke instrumenter, hvilke mennesker, i hvilke sammenhænge bruges musikken. Betragtningsmåden er problematisk bl.a. på grund af følgende forhold: Mængden af spillemandsmusik i alle afskygninger, historisk og aktuelt, bare set indenfor Danmark, er stadigt stigende, hvorfor man får et udvælgelsesproblem, som det er vanskeligt at opstille objektive kriterier for. Et begreb som elementær musiklære bygger i høj grad på konventioner fra den klassiske kunstmusiktradition, men sandhedsværdien heri er begrænset af f.eks. historiske, geografiske og sociale omstændigheder. Det europæiske kunstmusikalske nodesystem har f.eks. vist sig utilstrækkeligt til notation af traditionelle musikformer. Nye systemer er blevet afprøvet 19, men oftest vender man af hensyn til konventionen, tilbage til det gamle system. Man indfører så i stedet en række ekstra tegn og toner, som gør systemet ekstra kompliceret, uden af det af den grund kan betragtes som fuldstændigt 20. Ikke desto mindre har den klassiske europæiske elementære musiklære en status indenfor musikken generelt, sammenlignelig med Newtons love indenfor fysikken. Klassisk dannelse En forestilling om udvalgte frembringelsers særlige eviggyldige kvalitet, som det hører med til den almene dannelse i Danmark at kende til. Disse frembringelser tjener som forbilleder og inspiration for fremtiden, med afsæt i fortiden. Værkerne skal over tid bevise en værdi, der rækker ud over den tid de er frembragt i. Man taler om kulturarven. 18 Frede V. Nielsen: Almen Musikdidaktik. Akademisk Forlag 1998 (s. 53-100). I denne forbindelse har jeg valgt ikke at inddrage begrebet kategorial dannelse, som jeg i en vis forstand opfatter som en syntese af den omtalte gruppering. 19 Annemette Kirkegaard: Hvorfor stemmer de ikke guitarerne ordentligt i Dar es Salaam Dansk Årbog for Musikforskning, nr. 27, 1999. 20 Samme, s. 74 11

Højskolesangbogen i Danmark er et eksempel på en samling af sange der indgår som objekt i den almene klassiske dannelsestænkning. Indholdet heri ændres nogenlunde hvert årti. Højskolesangbogen kommer herved også til at afspejle den aktuelle tid og dens ideer, hvilket også er et karakteristika ved en kanon: Danmark har for nyligt fået en officiel kanon over kulturelle frembringelser, udvalgt af de fremmeste eksperter. Indenfor musikområdet bemærker man et fravær af folkemusik, som for nuværende må konstateres, ikke at have særlig høj status i denne sammenhæng. Folkemusikmiljøet i Danmark frembringer dog selv kanoner. Mest kendt er DFS s nodesamling 358 21 som er et udvalg af spillemandsmelodier der passer til DF s egnshæfter 22 med udvalgte folkedanse fra hele landet. Repertoiret i disse udgivelser har i en årrække dannet grundlag for aktiviteterne i de to organisationer og hører simpelthen med til den klassiske dannelse indenfor denne kultur. Men ikke kun her. Spillemænd DFS, med tilhørende folkedansere i folkedragt, har op til midten af 70-erne, stor set været den eneste officielle repræsentant for den instrumentale traditionelle folkemusik i Danmark. Vi skal senere se på om eller hvordan dette forhold har ændret sig. Sproget er et uomgængeligt objekt i den klassiske dannelsestænkning. Modersmålet, det er såre almindeligt, alle mennesker taler det her i landet (eller forventes at lære det). Samtidig er det helt unikt, vi er de eneste i hele verden der taler det. Det er meget nærliggende at anskue netop den traditionelle folkemusik på denne måde, hvilket der også er eksempler på: Kodalý 23 har haft en væsentlig indflydelse på musikpædagogikken i hele Europa. I sit musikpædagogiske arbejde i Ungarn, forbandt han den musikalsk dannelse med modersmålet: Ethvert barn skal begynde sin musikalske dannelse med at lære sit modersmål (s.35) 24 Som i sprogundervisningen må man også i musikundervisningen begynde med et sprog. Derefter kan området udvides, først med beslægtet musik, senere med musik fra fjernere folkeslag. For at kunne blive internationalt sindede, må vi først tilhøre ét folk, hvis sprog tales korrekt, ikke dilettantisk. For at forstå andre folk, må vi først forstå os selv. Intet egner sig bedre til dette formål end folkemelodierne. Den bedste vej til kendskab til andre folk, er kendskabet til disse folks folkemelodiskat. (s.22) Kodalý antyder her, at et globalt tilhørsforhold tager udgangspunkt i et lokalt tilhørsforhold. Selv havde han dog også en national dagsorden med sit pædagogiske virke. Folkemusikken i Ungarn var på hans tid (omkring 1900) trængt i baggrunden af verbunkos-musikstilen, som kom fra Tyskland sammen med den økonomiske og politiske dominans: Vi vil ikke længere være en musikalsk koloni. Vi er ikke længere tilfredse med at efterabe fremmede musikkulturer. Vi har vort eget musikalske budskab ( ) Vi ønsker at pleje den gamle skat og hvis lejlighed skulle gives os - at føje noget til. (s. 16.) Kodalý antyder her en nationalistisk betragtning, hvilket er en oplagt, og til tider problematisk, mulighed i den materiale klassiske dannelsestænkning. 21 358 danske folkedansemelodier. Bind I-II. Spillemandskredsens forlag, 1979. 22 Gamle danse fra... Egnshæfter 1-15. Foreningen til Folkedansens Fremme, 1979. 23 Kodály (Ungarn 1882-1967) var komponist, kulturpolitiker, musikpædagog, musiketnolog og lingvist. 24 Alle sidehenvisninger vdr. Kodály gælder: Inge Marstal: Musikpædagogik på basis af Kodálys pædagogiske filosofi. Det kgl. Danske Musikkonservatorium & Vestjysk Musikkonservatorium 1991. 12

Det er indtil videre et åbent spørgsmål i hvor høj grad spillemandsmusikken i Danmark spiller en rolle i det det materiale klassiske dannelsessyn - og om den kan og skal spille en større rolle og hvorfor. 4.2 Formal funktionel og metodisk dannelse Formal dannelse tager udgangspunkt i objektets menneskeformende egenskaber. Opdragelse gennem musik Funktionel dannelse Indholdet er ikke det væsentlige, men udvikling af evner for kreativitet, æstetisk følelse, fantasi m.v. Spillemandsmusikken kan bruges som redskab for kreative udfoldelser i musik og dans. Vi ser det hos spillemænd, som forstår at improvisere og lege med musikken. Det er en funktion i musikken, som har været underprioritet i forbindelse med især DFS s formidling af spillemandsmusikken i Danmark. Leg og improvisation har derimod altid kunnet iagttages indenfor andre former for traditionel folkemusik, eksempelvis hos børn der leger sanglege eller klappelege (se herunder). Den reformpædagogiske retning, som siden 30-erne har spillet en betydelig rolle i musikpædagogikken og i samfundsdebatten i øvrigt, tager udgangspunkt i den formale-funktionelle dannelsesteori. Man vil udvikle rytmisk motoriske evner og improvisatoriske former. Retningen har lagt afstand til den traditionelle folkemusik i Danmark, for i stedet at bruge musik af afroamerikansk oprindelse. Søren Hedegaard (elev af Bernhard Christensen, en fremtrædende reformpædagog) skriver om dansk tradition: Bevægelsesleg begrænset til reproduktion af traditionelle sanglege med faste trin, grebsfatning, holden-i-hånd rundkredse og trasken rundt (...), vil også forhindre udvikling af improvisation som skabende dimension i dans og sang. 25 Heroverfor står f.eks. musiketnolog, Svend Nielsens karakteristik af traditionelle sanglege: Sanglege er traditionsstyrede. Det vil sige, at man ikke lærer dem teoretisk og autoritært, f.eks. fra en bog, men derimod gennem praksis: ved at se andre lege dem, og ved selv at gå med i legen. Som andre traditionsstyrede fænomener er sanglegene dynamiske, idet de konstant bærer muligheden i sig for at omforme sig i overensstemmelse med den aktuelle situation og deltagernes ønsker og behov. (...), der findes ikke én form, der er rigtigere end de andre. 26 Reformpædagogerne har efter min mening overset væsentlige muligheder i den danske traditionelle folkemusik. Det er i dag en udbredt opfattelse indenfor undervisning i spillemandsmusik (f.eks. på folkemusiklinien på DFM) at improvisation og kreativitet er vigtige elementer. 25 Søren Hedegaard: Trommeleg. Semi-forlaget 1995 (s.13) 26 Svend Nielsen: Danske sanglege. Drama 1984 (s. 5) 13

Metodisk dannelse Her er det heller ikke indholdet det drejer sig om, men det forhold, at man tilegner sig redskaber og metoder til at forholde sig til forskelligt indhold i forskellige kontekster.... opnåelse og beherskelse af tænkemåder, følelseskategorier, værdimålestokke 27. Det kunne f.eks. være at sætte sig ind folkemusikområdet forskellige positioner for at kunne virke som spillemand eller musiklærer i flere sammenhænge. 4.3 Kritisk dannelse Teoretikere, fra især den såkaldte Frankfurterskole, opererer med et kritisk dannelsessyn. Mennesker socialiseres ind i den verden de lever i, og må, gennem dannelsen, forholde sig til de væsentlige problemstillinger i samfundet, som selvstændige, selvforvaltende, bevidstgjorte, ikkemanipulerbare mennesker 28 Med udgangspunkt i et kritisk dannelsessyn kan vi diskutere, hvordan spillemandsmusik kan have en vigtig rolle i det samlede kulturbillede, og hvad den kan den bidrage med. Man kan her fremhæve den traditionelle folkemusiks muligheder for en fællesskabsbefordrende kulturform, med deraf følgende muligheder for fælles handling. Det er lettest at holde et folk i skak, som slet ingen sange har synger Benny Holst i sangen Julies Sprog 29, og antyder dermed en individualiseret kulturs mangel på handlemuligheder. Andre vil fremhæve spillemandskulturens mulige uafhængighed af kommercielle interesser. Andre igen ser folkemusikkulturen som en modkultur, et svar på den internationale eller måske især den amerikanske kulturpåvirkning og forsøg på politisk ensretning. Opsummering om dannelse Vi har med Kodalý påpeget relationen mellem folkemusikken og modersmålet. Udfra dannelsesbetragtninger har vi set på spillemandsmusikken, som værende en større eller mindre del af vores selvforståelse i lokal, national og international sammenhæng. 27 Frede V. Nielsen: Almen Musikdidaktik. Akademisk Forlag 1998 (s. s.73) 28 Ole Jensen: Dansk traditionel folkemusik i grundskolen. Eksamensopgave i musikpædagogik. JCVU 2006 ( s. 7) 29 Skrevet af Benny Holst til sin mormor Julie på den traditionelle melodi, Rindahls Klippe. 14

5. Musikdidaktiske overvejelser Ved didaktik forstår vi her spørgsmål vedrørende undervisningens begrundelse og formål, mål og indhold og kriterier for indholdsudvælgelse 30. Skal vi besvare disse spørgsmål i forhold til en given undervisning, kommer vi ikke udenom det bagvedliggende dannelsessyn (herunder værdier og holdninger). En indholdsbeskrivelse af forskellige didaktiske positioner vil derfor i nogen grad virke som en gentagelse af dele af indholdet i de beskrevne dannelsesteorier, men perspektivet er forskelligt. I det foreliggende projekt går vi ikke ind i en direkte analyse af undervisningssituationer, men ser organisationernes selvforståelse spejlet i deres formidlings- og uddannelsespraksis. Idet vi går ud fra de fire didaktiske grundpositioner: basisfagsdidaktik, etnodidaktik, udfordringsdidaktik og eksistensdidaktik 31, vil vi se på hvordan undervisning i traditionel folkemusik kan anskues herudfra. De fire didaktiske positioner udelukker ikke, men kompletterer hinanden. 5.1 Basisfagsdidaktik En videnskabsorienteret position med udgangspunkt i den materiale dannelsesteori. Man tager også her udgangspunkt i den grundlæggende viden om faget (herunder også håndværket) og danner undervisningens mål og indhold herudfra. I forhold til vores objekt har vi altså fat i musikvidenskaben (inkl. musikhistorie, -analyse og musiketnologi), men også instrumentalundervisningen, håndværket. Eksempelvis kan spillemandsmusik kan beskrives historisk: Middelalderens legere, stadsmusikantvæsenet 1660-1800 og den frie spillemandsnæring siden 1800. Mediekulturens indtog i 1900-tallet, og spillemandsmusikkens deraf følgende nye rolle som marginalkultur og definition som genre. Spillemandsmusikken kan underkastes en musikanalyse: Hvordan lyder den i forhold til kunstmusikken og andre musikformer, hvilke musikalske normer og klangidealer kan vi forbinde den med. Hvordan kan vi herudfra udforme en instrumental- og en sammenspilslære. Spillemandsmusikken kan beskrives som et repertoire: Indsamlede melodier fra 1760 og op til i dag, hvor der stadig foregår en indsamling melodier, ligesom der til stadighed vil blive komponeret nye. 5.2 Etnodidaktik En hverdagserfarings didaktisk position med udgangspunkt i den formale dannelsesteori. Her drejer det sig om interesse og forudsætninger hos målgruppen for formidlingen. Set i forhold til traditionel spillemandsmusik, er udgangspunkt for undervisningen målgruppens egen kultur eller traditioner, og det forhold at man synes at det er meningsfyldt at spille, synge og danse. Hvordan fungerer de kulturfællesskaber og sammenhænge hvor spillemandsmusikken bruges og hvordan udvikler vi nye former. Hvordan er relationen mellem musik og dans. Hvilke rammer kan vi lade musikken udfolde sig i og hvilke konsekvenser får det: Koncertsal eller balsal, festival eller stævne, højskole eller ø-lejr. Skal og kan rammerne give mulighed for generationsfællesskab. 30 Frede V. Nielsen: Almen Musikdidaktik. Akademisk Forlag 1998 (s.19-23) 31 Samme (s.35-51) 15

5.3 Ufordringsdidaktik En samfundskritisk didaktisk position med udgangspunkt i den kritiske dannelsesteori. Væsentlige problemstillinger i samfundet er udgangspunktet for en formidling af viden som kan bidrage til at løsning af disse. Set i forhold til formidling af traditionel spillemandsmusik kunne problemstillingen være, hvordan man, ved at beskæftige sig med denne netop denne kultur, vil kunne forandre verden til det bedre. Et bidrag hertil kan f.eks. være, v.h.a. spillemandsmusikken, at skabe rammer for mellemfolkelig kulturel aktivitet. Herunder udøvelse af traditionel folkemusik i tværgående fællesskaber, hvor mennesker får mulighed for at lære (eller lære om) andre landes eller etniske gruppers musik, sang og dans. Oplevelser af denne art kan være med til at skabe forståelse, som udgangspunkt for internationalt samarbejde, og for integration af mennesker i en fremmed kultur. For at forstå andre menneskers kultur er det nødvendigt at kende sin egen, som også Kodaly fremhæver (se s. 12). Denne problematik kender vi også fra debatten i folkeskolen om modersmålsundervisning for fremmedsprogede 32. En anden problemstilling kunne være kommercialiseringen af vores kultur. Kan man skabe eller opretholde en kultur omkring den traditionelle folkemusik, som ikke er underlagt kommercielle interesser. Eller skal man tværtom udnytte eventuelle kommercielle interesser og vil de kunne tilføre kulturen noget væsentligt. 5.4 Eksistensdidaktik En antropologisk position som tager udgangspunkt i den formale dannelsesteori. Eksistentielle problemstillinger er her det centrale. Verdens- og livsforståelse udtrykt ved kulturens symbolske former. Sansning og kreativitet. Set i forhold til formidling af traditionel spillemandsmusik vil man her beskæftige sig med kulturens almenmenneskelige indhold, det æstetiske udtryk, det at være en del af en tradition. Værdien af at kende sine rødder. Traditionel folkemusik er også indhold med udsagn om menneskelige forhold af mere eller mindre almengyldig og eksistentiel karakter, hvilket bl.a. kan høres i sangen, men det gælder også musikken: Spillemandsmusik er først og fremmest musik til dans. Dans er en livsytring som vi kan føre tilbage til ritualer af forskellig karakter. Vore dages brudevals må siges at have rituel karakter: De nygifte par danser (parringsdans) midt i cirklen af stammemedlemmer. Man kan danse for at bringe sig i ekstase, for at komme nærmere til Gud etc. Det er spillemandens opgave (som shamanens) at fremkalde den rette stemning for disse livsytringer af eksistentiel og æstetisk art. Opsummering om musikdidaktiske overvejelser De musikdidaktiske overvejelser vil vi kunne bruge som udgangspunkt for en konkret undervisning. Det er min overbevisning, at en overordnet undervisningsplanlægning, ideelt set bør rumme elementer fra alle didaktiske grundpositioner, og det er med dette for øje at vi i næste kapitel ser nærmere på den konkrete uddannelse og formidling af spillemandsmusik. 32 Gitte Svanholm: Modersmåls-undervisning virker. Artikel i dagbladet Politiken, 2. januar 2006. På baggrund af EU analyse foretaget af Teknologisk Institut / ph.d. Jens Henrik Haahr.

6. Formidling og uddannelse I dette kapitel vil vi opsummere og analysere (noget af) det vi ved om formidling og uddannelse indenfor de tre organisationer, DFS, FMHR og FMS, i det uformelle folkemusikmiljø og endelig på folkemusiklinien på DFM. 6.1 Organisationerne Danske Folkedanseres Spillemandskreds DFS har mange centralt styrede undervisningsaktiviteter over hele landet på højskoler, aftenskoler m.m. En del undervisning foregår i samarbejde med Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI). Flagskibet er den såkaldte spillemandsuddannelse i Bjerringbro, som løber over en fireårig periode med en uge om året. Uddannelsen indeholder fagene: Instrumentalspil, rytmik og dansespil, gruppe- og orkesterspil, musikteori. Undervisningen er nodebaseret som beskrevet i kap. 3.1. Desuden indeholder den praktiske fag: Spil til børnedans og spil til voksendans. Det sidste som et samarbejde med Danske Folkedansere. Udgangspunkt for undervisning i dette regi er det materiale (objektive og klassiske) dannelsessyn, uddannelse til musik. Det objektive standpunkt udtrykkes ved anvendelsen af den elementære musiklære og ved brugen af normer og klangidealer fra klassisk musik. Det klassiske standpunkt viser sig gennem brugen af faste nodesamlinger som 358, sammen med de vedtagne dansebeskrivelser i egnshæfterne. Den didaktiske grundposition er basisfagdidaktik. Der findes et bestemt repertoire man kan lære og der er bestemte normer og metoder for musikkens og dansens udførelse. Man kan i dette regi også tage et etnodidaktisk udgangspunkt i den kulturtradition som har udviklet sig i organisationen. Det er vigtigt at nævne at dele af organisationen siden midten af 1980-erne, under påvirkning af de andre folkemusikorganisationer, arbejder på at udvikle en mere nuanceret opfattelse af spillemandsmusikken. Bl.a. ved brug af instruktører fra FMHR og FMS på kurser i DFS, med deraf følgende gehørsbaserede undervisningsmetoder og udvidelse af repertoiret. Folkemusikhusringen FMHR har ligeledes mange landsdækkende undervisningsaktiviteter på højskoler, aftenskoler m.m. Grundlaget for undervisning i spillemandsmusik (instrumentalspil og sammenspil) er tilstedeværelsen af traditionsbærere, som levende personer eller dokumenteret via div. medier. Undervisningen er overvejende gehørsbaseret, som beskrevet i kap. 3.2. Udgangspunkt for undervisning i dette regi kan være både det materialt klassiske, det formale og det kritiske dannelsessyn. Ang. den materiale klassiske dannelse: Der eksisterer et traditionelt repertoire i denne kultur, forskelligt alt efter hvor man befinder sig, dialekter, som man forventes kende til. Man vil i FMHR regi også kunne møde folk, der er meget konservative mht. udførelse af musik til dans, og som har en ganske bestemt opfattelse af hvordan musik og dans skal udføres. Dog kan det være svært at udtale

sig helt generelt, da organisationen og undervisningsaktiviteterne ikke er centralt styret, hvorfor der vil kunne forekomme store variationer i praksis. Formalt dannende aspekter ses via intentioner om kreativitet, æstetisk følelse og fantasi. Udviklingen af spillemandsmusikken, den improvisatoriske form spiller generelt en stor rolle. Basisfagsdidaktik kan finde anvendelse i det omfang man støtter sig til dialektlæren og i det omfang man vil gøre brug af den elementære musiklære. Det sidste er i høj grad problematiseret i dette regi ved bl.a. FMH s indførelse af andre skalaer med svævende intervaller. Den håndværksmæssige side af undervisningen (instrumentalundervisning) har reelt ingen faste regler at gå ud fra, når udgangspunktet er traditionsbærerne 33. Etnodidaktik er en væsentlig grundposition i dette regi, hvor omdrejningspunkt netop er kulturfællesskabets udformning og relation til traditionsbegrebet. Udfordringsdidaktikken er relevant i forbindelse med overvejelser om den traditionelle folkemusiks muligheder som tværkulturel, fællesskabsbefordrende aktør i en globaliseret verden. Eksistensdidaktik er relevant i forhold til det kunstneriske udtryk og historiefortællingen i den traditionelle proces og dermed for spillemandsmusikkens formidling. Folkemusiksammenslutningen Undervisning i FMS regi retter sig primært mod dygtiggørelse i forhold til koncertsituationen, dvs. kurser i lyd og lys og sceneoptræden. En egentlig basisundervisning i spillemandsmusik findes ikke; det ligger uden for denne organisations formål. FMS støtter administrativt og økonomisk kurser for børn og unge i DGI regi (Folkcamp m.m.). I mindre målestok udbydes masterclinics efter rytmisk forbillede eller mulighed for at få en banddoctor. Sammenfattende om organisationerne Der er hos DFS og FMHR udtalte bestræbelser i retning af at sikre en overførsel af spillemandsmusik i en bestemt form. Enten via kanoniserede nodesamlinger som i DFS, eller via kanoniserede traditionsbærere i FMHR. FMS er mere optaget af at professionalisere og popularisere udtryksformen. 6.2 Det uformelle folkemusikmiljø Ved sammenspil (jam) i åbne grupper udveksles melodier og tekniske fiduser mellem deltagerne indenfor det uformelle folkemusikmiljø, som vi har beskrevet tidligere (s.10). Der foregår en situeret læring som ikke er sat i system. Dog vil jeg tillægge den en vis betydning i det samlede folkemusikmiljø, da den er ret udbredt på førnævnte ølejre, ved polkeraves osv. Ved folkemusikfestivaler og spillemandsstævner praktiseres buskspil efter samme opskrift. Måske er det her at den traditionelle spillemandsmusik udvikler sig traditionelt. 6.3 Folkemusiklinien på Det Fynske Musikkonservatorium (DFM) Denne uddannelse er den hidtil mest ambitiøse indenfor folkemusikområdet. Samtidig er den indholdsmæssigt udformet på baggrund af grundige høringer i de tre organisationer. 33 Se også Klaus Pindstrups udtalelser om denne problematik (s. 20) 18

Det faktuelle indhold af dette afsnit baserer sig dels på oplysninger fra DFM s officielle hjemmeside 34 og dels på et interview med Klaus Pindstrup (KP) 35. Sidstnævntes udsagn indgår som et uddybende element i analyse og perspektivering. Historisk Folkemusiklinien på DFM etableredes i 1998 på initiativ af en gruppe af yngre folkemusikere i samarbejde med FMHR og FFS. Den første udgave af uddannelsen var, kort fortalt, en variant af Almen Musikpædagog (4-årig) med specialisering i folkemusik. Uddannelserne på konservatorierne generelt har i 2005 undergået væsentlige strukturelle og indholdsmæssige ændringer, som går mod en mere pædagogisk / akademisk orientering. Hvilket samtidig betyder en lavere prioritering af mesterlæreprocessen og måske også de situerede læringsprocesser. Det kan være problematisk netop i forhold til spillemandsmusikken. I dag er folkemusikuddannelsen således en bacheloruddannelse (BA) på 3 år og en kandidatuddannelse ved yderligere 2 års specialisering. Uddannelsens mål Det er uddannelsens mål at kvalificere de studerende til beskæftigelse som udøvende musikere og/eller musikpædagoger samt til anden beskæftigelse indenfor musiklivet (s. 3). KP: Dem der vil have en uddannelse er nødt til at vide, at de skal være meget bedre, end almindeligt interesserede hobbymusikere. De skal kunne måle sig med de bedste musikere fra andre genrer, det er min opfattelse. Og før de kan det, slipper jeg dem ikke af min grime. Medmindre at de selv smutter ud, det er op til dem selv. Uddannelsens opbygning og indhold Her vil vi koncentrere os om grunduddannelsen BA, som i det såkaldte European Credit Transfer and Accumulation System er sat til 180 ECTS point 36 : Uddannelsen er sat sammen på følgende måde (ECTS point i parentes for at vise fagenes omfang): Hovedfag: A. Soloundervisning, instrumental eller vokal (60), B. Sammenspil (24), C. Projektfag (6). Pædagogiske fag: D. Dans og spil til dans (13), E. Ballader, kædedanse, sanglege, sangdanse (8), F. Teoretisk pædagogik (3), G. Formidling/IT (6), H. Kropsfag (4). Almene fag: I. Hørelære (10), J. Teori (8), K. Arrangement (5), L. Musikhistorie (6), M. Kulturfag (4), N. Klaver (3), O. Sang (4). 34 www.dfm.dk: Folkemusikuddannelsen, studieplaner og eksamensbestemmelser. Optagelseskrav. Optagelsesprøve. Det Fynske Musikkonservatorium 2006. 35 Ole Jensen: Interview med Klaus Pindstrup. Traditionel spillemand fra Himmerland og klassisk konservatorieuddannet violinist. Underviser i violin på folkemusiklinien på Det Fynske Musikkonservatorium. Båndoptagelse, 30. maj 2006. 36 60 ETCS point udgør et årsværk. 19

Desuden: P. Erhvervsmodul (10), Q. Valgmodul (6). En del af lærerstaben er specialister ansat på folkemusiklinien, i kraft af deres kvalifikationer som udøvende folkemusikere eller folklorister. Den anden del, som varetager undervisning i eksempelvis teori og hørelære, er generalister som underviser på alle konservatoriets linier. De førstnævnte har samtidig stor en berøringsflade til folkemusikmiljøet, også det uformelle miljø. Uddybninger og analyse Udgangspunkt for undervisningen er i høj grad basisfagdidaktikken og det materiale, objektive dannelsessyn, uddannelse til musik. Det objektive standpunkt udtrykkes ved anvendelsen af, og uddannelse i den elementære musiklære (hørelære, teori og arrangement) med udgangspunkt i den klassiske og den rytmiske tradition. Dette forhold kan være problematisk i forhold til traditionel folkemusik. KP: Det er ikke helt nemt at lave sådan et miks mellem den klassiske og den rytmiske tradition, det går alligevel ikke helt indenfor folkemusikken. Man kan selvfølgelig bruge det som en retningsviser, men man har ikke et fagligt udtryk, for alt hvad der sker i folkemusik. Hvis man hører på nogle af de gamle, så har de ikke den samme harmoniopfattelse, de har mange gange ikke vidst hvad harmoni det var for noget. Det er ligesom rent og falsk problematikken. Man kan bare høre, at hvis man laver det rent på den ene eller den anden måde, så bliver det forkert. Det materiale klassiske dannelsessyn manifesterer sig ved faget musikhistorie og gennem kravene til solo og sammenspilundervisningen, hvor der for begge fag gælder at mindst én lærer spiller traditionel dansk folkemusik (s. 8). Om spil til dans hedder det: Som en del af faget arbejdes der med kilder. Det tilstræbes, at der er studieture, hvor dans og musik opleves i det traditionelle miljø. (s. 14). I undervisningen benyttes, supplerende til folkemusikliniens egne lærerkræfter, i udstrakt grad andre originale kilder dvs. besøg af levende traditionelle spillemænd eller lyd- og videooptagelser. Mesterlæren er udgangspunktet for soloundervisningen, ligesom på de øvrige konservatorieuddannelser. KP: Hvis man vil lære stilkendskab og musikalsk udtryk, så er man nødt til at høre det. Det kommer på ingen andre måder. Og det er jo det samme, om man skal spille swingmusik eller spillemandsmusik. Enten direkte fra en anden, eller fra lydoptagelser. Jeg brugte selv meget tid på det klassiske konservatorium til at lytte på optagelser af gamle mestre. Hver gang jeg spillede et stykke, så fik jeg at vide: du skal lytte til det og det. Og så skal du bestræbe dig på at efterligne det. Om Soloundervisning hedder endvidere For at sikre relevans til praksis tilstræbes det, at den studerende følger læreren i en virkelig situation, f.eks. et bal. (s. 8). Alle ovenstående krav om relationer til folkemusikmiljøet er et udtryk for en etnodidaktisk position: Det er væsentligt at opleve og vide noget om de sammenhænge spillemandsmusikken indgår og 20

hvordan den kan bruges. Men der rejses samtidig et problem omkring disse miljøers eventuelle begrænsninger i forhold et fremtidigt virke som spillemand. KP: Jeg underviser i det, der er mit udgangspunkt. Alle har en forventning om at når de er uddannet så vil de gerne leve af det. Men man kan jo nemt fabrikere et eller andet i en institution som konservatoriet, som er noget som kun findes på konservatoriet. Jeg er næsten nødt til at være det levende eksempel på hvordan jeg får det til at virke, sådan at jeg kan leve af det. Og det kan der være forskellige måder på. (...) Nu har folkemusiklinien kørt i en halv snes år, så kan man også se en tydelig udvikling. Den der stjernedrøm, den sceniske stjernedrøm, den giver ikke mere så meget mening. For hvor længe kan man leve af at være stjerne på verdensscenen? Så er der de ganske særlige miljøer. Der kan man tilfredsstille folk med det udtryk som man nu har specialiseret sig i indenfor den retning. Spillesteder er jo også reservater for bestemte musikgenrer, og her er musikerne fredet. Men dem er der jo ikke så mange af. Der skal også helst være noget andet. Vores arbejdsfelt, er i det nære samfund. Det marked er der alle de steder, hvor folk har brug for musik. Det kæmpestore ufredede område. Man kan sagtens slå til, ved at være spillemand og spille spillemandsmusik i alle mulige situationer. Men det kræver mere end indenfor de indforståede cirkler. Ovenstående eksempel peger samtidig på behovet for en udfordringsdidaktisk position, at se spillemandsmusikkens anvendelsesmuligheder udenfor marginalkulturens små cirkler. Ikke bare for at overleve som musiker, men også for at formulere hvorfor og hvordan netop denne musikform har noget væsentligt at tilbyde. Positionen og dens udgangspunkt, kritisk dannelse, er ikke ekspliciteret i de eksisterende studieplaner. I flere af fagbeskrivelserne fremhæves det at improvisation, variation og nyskabelse indgår som væsentlige elementer... (eks. s. 16). Hermed kan vi konstatere at det formale funktionelle dannelsessyn er repræsenteret: spillemandsmusikken kan optræde som et redskab for kreative udfoldelser. Formal metodisk dannelse ser vi i bl.a. i kulturfag hvor det formuleres, at den studerende skal tilegne sig: pædagogiske, psykologiske, sociologiske og øvemetodiske teorier og teknikker (s. 28) En eksistensdidaktisk position ses ikke ekspliciteret i de eksisterende studieplaner. Traditionel og kontemporær folkemusik Hidtil har vi fokuseret på objektet traditionel folkemusik. I folkemusikliniens studieplaner optræder betegnelsen kontemporær ofte som en dikotomi til traditionel. Eksempelvis hedder det: Der arbejdes med melodier og arrangementer både i et traditionelt og kontemporært sprog. (s. 11). Kontemporær skal i denne sammenhæng (min fortolkning) forstås som tilførsel af elementer og metoder, specifikt fra rytmisk musik, med henblik på at skabe en populærmusikalsk koncertform. Nogle taler om fusion af musikgenrer. Der er mange gode argumenter for at arbejde med folkemusikken på denne måde, ikke mindst set i et dannelsesmæssigt perspektiv. Der åbnes andre muligheder for at bringe folkemusikken udover marginalkulturens små fredede områder; afprøve folkemusikkens muligheder i større sammenhænge. KP (selv udøvende fusionsmusiker i popgruppen Souvenirs): Oppe i tiden er der så meget med fusionering, et gran af det her i den genre og gran af det der i den anden. Men den eneste 21

måde, hvor jeg kan se, at der er en mening med det, det er hvis man holder musikken udenfor, og så fusionerer musikerne. Hvis de kan få deres individuelle udtryk til at fungere op og ned af hinanden, så er der tale om en fusion. Der er ikke noget ved, at man inviterer en dreven jazzmusiker til at skal prøve at lave spillemandsmusik, det kan han ikke. Lige såvel som en klassisk musiker ikke sådan lige kan lave spillemandsmusik. Men hvis man har et udtryk, som man mestrer, og man får det til at fungere sammen, så kan det godt blive til noget. Så er det klart, at over en længere periode, så vil det blive en nyskabelse. Hvis det holder. Sammenfattende om DFM Undervisningen på DFM baserer sig overvejende på det materiale, objektive og klassiske dannelsessyn, basisfagdidaktik. De objektive fag, A, B, D, E, H, I, J, K, N, O tæller 139 ECTS point ud af uddannelsens i alt 180 ECTS. Den elementære musiklære, som baserer sig på klassisk og rytmisk tradition, kan være problematisk i forhold til folkemusik. Det formale funktionelle dannelsessyn er grundlæggende for uddannelsens pointering af improvisation, variation og nyskabelse indenfor folkemusik. Vi ser ligeledes vi ser formale metodiske elementer. Den etnodidaktiske position spiller en betydelig rolle ved pointeringen af relationer til det eksisterende miljø omkring folkemusik. Kritisk dannelsessyn, udfordringsdidaktik og eksistensdidaktik er eksplicit fraværende. Som sagt er folkemusiklinien et resultat af et samarbejde mellem organisationerne. Undervisningens indhold er dog væsentligt præget af FMHR s tilgang til det traditionelle stof, det proces orienterede, og FMS tilgang til musikkens udførelse, det koncert- og medieorinterede. Folkemusikmiljøet får nu hvert år uddannet en række eksperter, noget som i dele miljøet, giver anledning til kritik. 22

7. Konklusion og perspektivering Hvad er traditionel spillemandsmusik i Danmark I Danmark udøves spillemandsmusikken, som vi har set, indenfor en marginalkultur. Vi har gennem analyser af de tre landsorganisationer, set at de hver især udtrykker bestemte holdninger og dannelsessyn. Vi har samtidig i kap. 3 set hvordan hver af disse organisationer delvist er opstået som et opgør mod den/de tidligere eksisterende. På denne baggrund mener jeg at kunne opstille tre positioner, som dækker det organiserede folkemusikmiljøs brug af traditionel spillemandsmusik i Danmark: den traditionelle spillemandsmusik beskrevet udfra sin funktion. En statisk orienteret position, udtrykt ved Danske Folkedanseres Spillemandskreds (og Danske Folkedansere). Melodier, danse og folkedragter fra 1750-1850 er udgangspunktet for udførelse af musik efter noder i arrangement efter kunstmusikalsk forbillede og dans ledet af en folkedanseleder. En proces-orienteret position, udtrykt ved Folkemusikhusringen. Musik og dans er foranderligt med de mennesker der bruger den, med udgangspunkt i traditionsbærere. Musikfremførelse uden nodebrug og faste arrangementer og dans uden ledelse, dvs. at spillemændene styrer dansen. En koncert- og medieorienteret position, udtrykt ved Folkemusiksammenslutningen. Musikken fremført som koncert- og mediemusik og populærmusikalsk genre. Fremførelsen ofte inspireret af rock og jazz-musik m.h.t. klangidealer, rytmik og harmonik. Derudover eksisterer et uformelt folkemusikmiljø på tværs af de beskrevne positioner, hvor der i høj grad foregår en traditionel udvikling af folkemusikken. Perspektivering: Vi har indledningsvis påpeget at den traditionelle folkemusik er en marginalkultur, hvilket følger af de definitioner og afgrænsninger vi har sat for den, som et bestemt repertoire af melodier. Man kunne også tage et andet udgangspunkt: Mange af spillemændene i dette århundrede indlemmede efterhånden nye melodier og danse fra de nye medier i deres repertoire (ligesom spillemænd før dem har gjort) og fortsatte dermed deres funktion som festmusikere. I dag er der ikke mange spillemandsmelodier på selskabsmusikerens repertoire, men hans funktion er den samme som spillemandens i 1750-1850. Selskabsmusikeren er altså den traditionelle spillemand, set ud fra den funktion han har, at levere musikken til den traditionelle fest. Set i dette perspektiv tilhører spillemanden ikke en marginalkultur. Klaus Pindstrup taler om Det kæmpestore ufredede område og at man kan sagtens slå til, ved at være spillemand og spille spillemandsmusik i alle mulige situationer. Han bevæger sig m.a.o. ind på selskabsmusikerens område, hvilket samtidig udvider det almene dannelsesperspektiv på spillemandsmusikken. Her ser vi en anden relation til populærmusikken end den vi har set i forbindelse med den koncert- og medieorienterede position. Hvorfor skal vi beskæftige os med traditionel spillemandsmusik Når vi vælger at lave ovenstående afgrænsning, spillemandsmusik som marginalkultur, må det være begrundet i at den har nogle særlige kvaliteter og muligheder i sig selv, som ikke videreføres af den traditionelle spillemands logiske udvikling i selskabsmusikeren. 23

Begrundelsen ligger efter min mening i de samværsformer, som vi har beskrevet i 3.4, der knytter sig til spillemandsmusikken. Samvær mellem folk som danser, synger og spiller, ikke koncert med engagerede idoler er udgangspunktet for åbent folkemusikhus og alle dens afledninger, som vi har beskrevet i kap. 3. og i den proces-orienterede position. Min påstand er at denne position repræsenterer en grundlæggende form for menneskeligt kulturelt samvær, som kan bruges (ses brugt) af mennesker i alle kulturer. Vi har dermed en samværsform som rummer muligheder for fællesskab på tværs af lokale, nationale og etniske skel. På tværs af køn, race, religion, sprog og generationer. Form uden indhold giver ingen mening. Denne samværsform kræver af sine deltagere, at de er i besiddelse af en vis kunnen indenfor musik, dans og sang - et repertoire og/eller en metodik. Dette er begrundelsen for at spillemandsmusikken bør være et element i den almene dannelse, ved siden af modersmålet, som vi også har set Kodaly argumentere for (s. 13). Det globale tilhørsforhold kan tage udgangspunkt i det lokalt tilhørsforhold. Spillemandsmusikken har anvendelsesmuligheder i forbindelse med mellemfolkelige kulturelle aktiviteter og i forbindelse med integration af mennesker i et fremmed land. Perspektivering: Det kunne i denne forbindelse være interessant at lave en undersøgelse af om og hvordan andre lande, hvor traditionel folkemusik har en højere officiel status, bruger denne i integrationsøjemed. Hvordan kan traditionel spillemandsmusik formidles Traditionel folkemusik kan formidles udfra de tre beskrevne positioner: Den statisk orienterede position, DFS og DF, formidler en levendegørelse af en historisk kultur i Danmark, i lighed med f.eks. Frilandsmuseet og vikinge- om middelaldermiljøerne. Den leverer dermed et vigtigt bidrag til den klassiske almene dannelse. Udfra dette perspektiv er der grund til at kritisere formidlingens historiske korrekthed. Kan vi nu stole på dragternes autenticitet og begrebet egnsdragt, har man danset på denne måde osv. Musikalsk kan vi drage tvivl om de klassiske normers berettigelse i spillemandsmusikken. Den proces-orienterede position, FMHR, formidler dels et traditionelt repertoire af folkemusik og dels en række metoder til udvikling af samme. Formidlingen sker under bestemte former, som til en vis grad er lig med indholdet. Der er grund til at kritisere netop disse former for at være utidssvarende og for specielle for moderne mennesker. Den koncert- og medieorienterede position, FMS, formidler et bredt repertoire af folkemusik på populærmusikkens præmisser, i koncert- og medieform. Folkemusikken bringes i dialog med samtiden og der åbnes for fusionering med andre musikformer. Der er grund til at kritisere formidlingen for en tendens til udvanding af traditionen m.h.t. dens særlige karakteristika og brugsformer. Folkemusiklinien på DFM repræsenter på mange måder en syntese af formilingsbestræbelserne indenfor de beskrevne positioner. Spillemandsmusikkens sammenhæng med dansen har en høj prioritet, ligesom tilstedeværelsen af traditionen, dokumenteret eller levende. Den grundige uddannelse indenfor elementær musiklære er med til at skabe dygtige og professionelle musikere. Med mit kendskab til traditionelle spillemænd, kan jeg sige, at der ikke var mange af disse, der ville kunne bestå optagelsesprøven til DFM. Dermed fremgår, at uddannelsen først og fremmest uddanner musikere og pædagoger. Spillemand i traditionel forstand bliver man gennem 24

sin kontakt med, og udvikling i, det traditionelle miljø. Men de to ting behøver jo ikke at udelukke hinanden. Vi har også påpeget alvorlige problemer i forhold til den traditionelle spillemandsmusiks anderledes normer overfor kunstmusikalske og rytmiske normer og ikke mindst begrebet elementær musiklære, er problematisk her. Der er behov for en forskningsindsats for udvikling af en folkemusikalsk musiklære. Det eksplicitte fravær af udfordringsdidaktik i uddannelsen er problematisk. Spillemandsmusikkens rolle som marginalkultur kræver, at der er musikere der kan formulere gode begrundelser for, hvordan musikken på en konstruktiv måde kan indgå i samfundet. Bl.a. også hvis man vil sikre eller eventuelt øge den offentlige interesse (og bevillinger) til denne musikform. Med samme begrundelse er det eksplicitte fravær af eksistensdidaktik problematisk. Hvis musikformen skal nå ud til et større publikum eller blot fastholde den eksisterende interesse, er det nødvendigt at der arbejdes med det kunstnerisk, æstetiske udtryk. Kan spillemanden i dag have en rolle som shamanens? (jf. side 16). Perspektivering: Et andet interessant konkret eksempel på formidling af traditionel folkemusik, er World Music Center (WMC) i Århus. 37 Her foregår undervisning i etnisk musik og dans, som udgangspunkt for kulturmøder mellem professionelle musikere og dansere fra andre lande og danske og tvekulturelle børn og unge på folkeskolerne. Det handler altså om integrationspolitik og kulturpolitik i et flerkulturelt samfund. Projektet indeholder netop intentioner og muligheder som vi har vist at brugen af den traditionelle spillemandsmusik har. At projektet ikke indeholder traditionel spillemandsmusik og dans fra Danmark må skyldes ukendskab eller mangel på kvalificerede aktører. Her ligger et oplagt, vigtigt og fremsynet projekt og venter på de veluddannede spillemænd fra f.eks. DFM. 37 World Music Centers hjemmeside: www.worldmusiccenter.dk (2004). WMC er bl.a. støttet af staten og af Århus Kommune og arbejder tæt sammen med Århus Musikskole, Århus Kommune og skolevæsen samt Det Jyske Musikkonservatorium. 25

8. Litteratur Primær Frede V. Nielsen: Almen Musikdidaktik. Akademisk Forlag 1998. Jean Lave og Etienne Wenger: Situeret læring og andre tekster. Hans Reitzel 2003. Klaus Nielsen og Steinar Kvale: Mesterlære, læring som social praksis. Hans Reitzel 1999. Wolfgang Klafki: Dannelsesteori og didaktik nye studier. Klim 2001. Jens Henrik Koudal: For borgere og bønder. Stadsmusikantvæsenet i Danmark ca. 1660-1800. Doktordisputats. Museum Tusculanums Forlag, København 2000. J.H.Koudal: Traditionel musik i Danmark. Folkemusikkens Fælles Sekretariat, 2005. www.folkemusik.dk John Bæk: Dansk Spillemandsmusik 1660 1999 med særligt henblik på spillestilen. Speciale. Musikvidenskabeligt Institut, Århus Universitet 1999. John Bæk: Amatørmusikken og det traditionelle område en undersøgelse af aktiviteter og aktører indenfor dansk folkemusik. Folkemusikkens Fælles Sekretariat 2006. Svend Nielsen: Danske sanglege. Drama 1984. Svend Nielsen: Dansk folkemusik. DFS-NYT 93/1. Dansk Folkemindesamling 1993. Thorkild og Annelise Knudsen: Folkemusikhus 1-10. Folkemusikhusets Forlag 1974-86. Thorkild og Annelise Knudsen: Seks indgange til balladen. Folkemusikhusets Forlag 1996. Jack Ø. Jacobsen: Folkemusikcentret I Hogager. Artikel i Folk og Musik, juni 2004. Folkemusikuddannelsen, studieplaner og eksamensbestemmelser. Det Fynske Musikkonservatorium 2001. Folkemusikuddannelsen, studieplaner og eksamensbestemmelser. Optagelseskrav. Optagelsesprøve. Det Fynske Musikkonservatorium 2006. Folkemusikkens Fælles Sekretariat: www.folkemusik.dk. Internetportal, 2006, med links til bl.a. Danske Folkedansere, Danske Folkedanseres Spillemandskreds, Folkemusikhusringen og Folkemusiksammenslutningen. Torben Hvid, Ole Jensen, Martin Jensen, Anders Christensen, Thomas Bojesen, Better Berents, Thorkild Knudsen: Hjejlens toner. Folkemusikhusets Forlag, Albertslund 1991. Ole Jensen, div. artikler i: Musikalsk Folkekultur. Tidsskrift. Albertslund Folkemusikhus 1981-84. Ole Jensen: Din rygmarv visner hvis du ikke danser med din bedstemor. Eksamensopgave i musikalsk socialisering, læring og udvikling. JCVU 2005. Ole Jensen: Dansk traditionel folkemusik i grundskolen. Eksamensopgave i musikpædagogik. JCVU 2006. Ole Jensen: Interview med Klaus Pindstrup. Traditionel spillemand fra Himmerland og klassisk konservatorieuddannet violinist. Underviser i violin på folkemusiklinien på Det Fynske Musikkonservatorium. Båndoptagelse, 30. maj 2006. Inge Marstal: Musikpædagogik på basis af Kodálys pædagogiske filosofi. Det kgl. Danske Musikkonservatorium & Vestjysk Musikkonservatorium 1991. Henrik Marstal: Det spiller på alle tangenterne. Kronik i Dagbladet Information, 4. juni 2003. Palle Jespersen m.fl.: Musikforsøg 1-6. Toksværd Skole 1987. Søren Hedegaard: Trommeleg. Semi-forlaget 1995. Gitte Svanholm: Modersmåls-undervisning virker. Artikel i dagbladet Politiken, 2. januar 2006. På baggrund af EU analyse foretaget af Teknologisk Institut / phd. Jens Henrik Haahr. Steinar Kvale: InterView En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag 1997. Gamle danse fra... Egnshæfter 1-15. Foreningen til Folkedansens Fremme, 1979. 26

358 danske folkedansemelodier. Bind I-II. Spillemandskredsens forlag, 1979. Annemette Kirkegaard: Musiketnologi og musikhistorie. Dansk Årbog for Musikforskning, nr. 25-1997, s. 57-69. Annemette Kirkegaard: Hvorfor stemmer de ikke guitarerne ordentligt i Dar es Salaam. Dansk Årbog for Musikforskning, nr. 27-1999, s. 65-82. Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendal, 2003. Hans-Arne Niebuhr Hausted: Spillemanden før og nu. Artikelserie i Dansk Folkemusik, 4.årg. nr. 3 og 4, 1993. Philip Bohlman: The Study of Folk Music in the Modern World. Idiana. University Press 1988. Oversættelse af udvalgte kapitler ved John Bæk, s. 1-29. Kirsten Sass Bak: Folkemusik og musikvidenskab. Artikel i Otte ekkoer af musikforskning i Århus. Musikvidenskabeligt Institut, Århus Universitet, 1988. Benny Bang Carlsen og René Christoffersen: Evalueringsrapport. World Music Center. Kulturmøde gennem musik og dans. Århus Dag- og Aftenseminarium 2002. Sekundær Elsebeth Kirk: Musikalsk inddragelse, musikalsk opdragelse. Dansk Sang nr. 3, 1996-97. Elsebeth Kirk: Danser med indianere. Dansk Sang nr. 2, 1999-00. Leif Falck og Ulla Viskum: Indianerdansen. Det Jyske Musikkonservatorium 2001. Erik Lyhne og Elsebeth Krog: Musik i Cajunland. Dansk Sang nr. 6, 1997-98. Bernhard Christensen: Mit motiv. Gyldendal 1983. Alan Klitgaard: Politikens Folkemusikleksikon. Politikens Forlag, 1989. Furlejren 2006 Folkemusikalsk teltlejr. Brochure. Furlejrforeningen 2006. Erik Lyhne: Musik med mening. Lyren 2004. Peter Bastian: Ind i musikken. Gyldendal 1987. Lars Bjerg: Som man spørger. Roskilde Universitetsforlag 2000. Thorkild Knudsen, Svend Nielsen, Niels Schiørring: Danmarks Gamle Folkeviser, XI. Akademisk Forlag 1976. Jack Ø. Jacobsen: Interview med Steen Nielsen. Folk og musik nr. 2, 2001. Margaret Mead: Kultur og engagement en bog om kulturkløften. Schultz 1970. Wolfgang Klafki: Kategorial dannelse og kritisk konstruktiv pædagogik. Arnold Busck 1983. Kirsten Fredens, Elsebeth Kirk: Musikalsk læring. Gyldendal 2001. 27