KREATIV MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag
|
|
|
- Kjeld Toft
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING At den studerende: - tilegner sig relevant viden om musikformidlingstyper - tilegner sig relevant viden inden for kommunikationsog formidlingsteori - tilegner sig relevant viden inden for barndoms- og ungdomsbegreber - opbygger en generel viden om, indlevelse i og erfaring med de musikalske muligheder hos forskellige modtagergrupper - tilegner sig metoder, der er fremmende for det at arbejde med musik og skabelse af musik - bliver i stand til at bruge den erhvervede viden og erfaring i samspil med hinanden - videreudvikler egne evner og interesser samt erhverver formidlingsmæssige færdigheder og kundskaber med henblik på varetagelse af undervisning og projekter på musikskoler, folkeskoler, seminarier, folkehøjskoler, i erhvervslivet og lignende. Grundlæggende musikformidling er den teoretiske og praktiske basis for uddannelsens mere specifikke musikformidlingstyper, som f.eks. kreativ værkintroduktion og transart. Grundfagligheden i faget består af at kunne håndtere unikke formidlingssituationer og gennem refleksion at sætte disse ind i dynamisk læringsramme. Af de teoretiske områder indgår: - oversigt over faget og dets metoder - fagets didaktik og formidlingstyper - relevant kommunikationsteori - relevante begrebsdannelser inden for: o musikteori o musikdidaktik o børns og unges eksistens og kompetencer - lærerroller og -autoriteter - forholdet skole/ fritid Af de praktiske områder indgår: - elementær maieutik (læreren som forankret ledsager) - Kreative musikalske processer (kmp)
2 - arbejdet med lærer-/lederrollen - community music (lærerstyrede aktiviteter inden for bl.a.) o Musikalske opvarmings-, præsentations- og koncentrationsøvelser o Kreativ vokal- og instrumentaludfoldelse o Bevægelsesimprovisation - elementært arbejde med kreative musikalske processer Der undervises i faget på de tre første semestre. Undervisningen forgår både Faget skal indgå aktivt i studiets øveprojekter og beskrives i alle semesterportfolier. Eksamen Efter 3. semester afholdes eksamen med intern censur. Til brug ved bedømmelsen afleverer eksaminanden senest en uge før en projektportfolio over det afholdte projekts igangsættende tanker, dets forløb og en inddragelse af relevante teoridannelser. Projektportfolien skal indeholde: - en projektbeskrivelse - en beskrivelse af projektforløbet med betoning af refleksioner og behandling af relevant teori. - en litteraturliste Eksamen kan enten foregå med en performance/formidlingssituation eller ved at eksaminanden gennemgår forløbet ved hjælp af a/v-midler. Projektet må gerne indeholde en personlig brug af en eller flere af fagområdets emner og må gerne inddrage et eller flere elementer fra f.eks. transart, kreativ værkintroduktion eller teambaseret komposition. Varighed højst 45 minutter ved performance (+ 15 minutters samtale bagefter) eller 30 minutter ved fremlæggelse. 7-trins-skalaen suppleret med skriftlig udtalelse Intern censur bestående af den studerendes lærer og en fagcensor
3 TEAMBASERET KREATIVITETSPROCESSER OG KOMPOSITIONS- TEKNIKKER At give den studerende: - grundige praktiske redskaber til at håndtere forskellige typer gruppebaseret formidling af kreativ art (kmp) - indsigt i forskellige typer kreativitet, både i teori og praksis - formidlingsmæssige færdigheder og kundskaber med henblik på varetagelse af større projekter i undervisningssystemet, inden for fritidsområdet og i erhvervslivet Og at give den studerende grundigt kendskab til og indlevelse i teambaserede kompositionsredskaber: - formtyper - tekstur - tonalitet - musikalsk energiforvaltning - instrumentkendskab (inkl. electronia) Der arbejdes primært praktisk med at opnå erfaring i at håndtere såvel den helt specielle gruppesituation som de midler, der skal få de deltagende til at udvikle og strukturere deres musikalske kreativitet. Faget suppleres af et overblik over teoridannelser på området, bl.a. - om gruppeaktivitet - om kreativitet - om forholdet mellem leg og (uformel) læring Struktureret kreativitet er et af studiets faglige omdrejningspunkter, så der arbejdes intensivt med såvel teoretisk som praktisk formforståelse. Ligeledes indgår diagnosticeringspraktik samt maieutik og andre feedbackformer i faget. Der undervises i faget de tre første semestre. Undervisningen forgår både Faget skal indgå aktivt i studiets øveprojekter. /Faget skal indgå aktivt i alle semesterportfolier.
4 MUSIKFORMIDLING I KUNSTNERISK SAMMENHÆNG, PERFORMANCETYPER OG INTRODUKTIONFORMER At gøre den studerende i stand til tilrettelægge og gennemføre en personlig og nytænkende performance samt at forberede andre på oplevelsen af den. Der arbejdes med - studier af performancetyper bl.a. o monologiske og dialogiske o interaktive o blandede performance/installationer - performativ teori - introduktionstyper, bl.a. o byggestensmetoden (både effektuering af andres byggestensmaterialer og egen udledning af byggestensmateriale fra et givet musikstykke Forløbet indeholder både teoretisk undervisning, praktik og projekter. Der undervises i faget de tre første semestre. Undervisningen forgår både Faget skal indgå aktivt i studiets øveprojekter. Faget skal indgå aktivt i alle semesterportfolier.
5 MUSIKFORMIDLING I UNDERVISNINGSSAMMENHÆNG At sætte kandidaten i stand til at varetage undervisningssituationer, hvor den kunstneriske tilgang er hovedbudskabet. At sætte kandidaten i stand til at vejlede andre undervisere (f.eks. grundskolelærere og musikskolelærere) i at undervise med kunstneriskkreativ tilgang til stoffet. Der arbejdes med dels selv at tilegne sig dels at give sin viden, færdigheder og kompetencer videre til andre, der vil bruge teambaserede kompositionsaktiviteter i didaktisk eller motiverende øjemed, f.eks. - kreativ værkintroduktion/byggestensmetoden - kreative tilgange til musikforståelse - kreative tilgange til instrumentalundervisning samt sang og koraktiviteter - kreative musiktilgange som motivation for andre fagområder, f.eks. billedkunst (transart), litteratur og historie. Desuden arbejdes med skolesystemets didaktiske tænkning i forhold til den kunstnerisk betingede musikformidling samt barndomsbegreber. Der undervises i faget de tre første semestre. Undervisningen forgår både Faget skal indgå aktivt i studiets øveprojekter. Faget skal indgå aktivt i alle semesterportfolier.
6 MUSIKFORMIDLING I ANDEN INSTITUTIONEL SAMMENHÆNG OG I ERHVERVSLIV At sætte kandidaten i stand til at varetage koncertcommunity- og kreativitetsaktiviteter i andre institutionelle og ikke-didaktisk begrundede sammenhænge, f.eks. i fængsler, på hospitaler og hospice, på museer, biblioteker, væresteder, specialog højskoler samt i erhvervslivet Brugerforståelse og tilrettelæggelse herefter står centralt i dette fagområde. Som et fast emne er transart, hvor kandidaten lærer sig metoder til at lade en modtagergruppe udtrykke en anden kunstform (f.eks. et maleri eller en skulptur på et kunstmuseum) i musik I forbindelse med transart og erhvervslivsrelaterede aktiviteter indgår der en del teori (bl.a. billedanalyse/virksomhedscoaching). Der undervises i faget de tre første semestre med meget stor vægt i 2. og 3. semester. Undervisningen forgår både teoretisk, som workshop og i projektsammenhænge (praktik eller øveprojekter). Faget skal indgå aktivt i studiets øveprojekter. Faget skal indgå aktivt i alle semesterportfolier.
7 Specialfag SPECIALFAG (VALGFAG) OG STØRRE PROJEKTER En stor del af studiet foregår som 1-3 dages projekter forskellige steder i landet, f.eks. i en skole, på et kunstmuseum, et historisk museum eller et hospital. Disse planlægges ofte sammen med andre studerende inde for musikformidlingsmiljøet og kan indeholde kurser om eftermiddagene. Herudover vil det afhængig af årgangens størrelse være muligt at fordybe sig lidt mere i et specialfag inden for musikformidlingsområdets fagkreds, f.eks. - EM-aktiviteter - kommunikationsteori/musikjounalistik - komposition og arrangement - aktiviteter på hospitaler, hospice mm; herunder musikterapi Der undervises i faget de tre første semestre. Undervisningen forgår både Faget skal indgå aktivt i studiets øveprojekter. Faget skal indgå aktivt i alle semesterportfolier.
8 Masterprojekt MASTERPROJEKT At lade den studerende udvikle nye områder inden for fagområdet. Af den grund afsættes hele det afsluttende semester til denne fordybelse og specialisering. Masterprojektet består af to dele: - En kunstnerisk/praktisk musikformidlingssituation (f.eks. en koncert/installation eller en mere procesorienteret fremvisning) - En præsentationsportfolio for afgangsprojektet Den kunstneriske/praktiske del omfatter tilrettelæggelse og gennemføring af et større, helst offentligt projekt, gerne med aktiv projekt inddragelse af den studerendes specialfag og andre kompetencer. Denne del af projektet kan f.eks. være udformet - som en koncert, der inddrager visuelle og elektroniske elementer - som en interaktiv koncert, der blander eksisterende musik med børnekomponerede stykker og desuden inddrager dele af publikum ind i nogle af aktiviteterne - som en skræddersyet transart-aktivitet til en ny kunstudstilling tilrettelagt for og med ungdomskriminelle - som en byggestensaktivitet for en 5. klasse, hvor også dans og billedkunst inddrages med henblik på en forestilling. Der gives grundig vejledning og faglig sparring til projektet. Hvis projektet har koncertkarakter vedlægges desuden marketingsmateriale f.eks. en pressemeddelelse, en website, CD-rom eller flyer med omtale af projektet. 4. semester.
9 Masterprojekt Eksaminanden skal senest tre uger før den praktiske eksamen aflevere: - en studieportfolio, hvori aktiviteterne de tre første semestre af studiet omtales og sættes ind i en reflektorisk ramme af både egne erfaringer og relevante teoridannelser - en projektportfolio, hvori forberedelserne til eksamensaktiviteten omtales og sættes ind i en reflektorisk ramme af både egne erfaringer og relevante teoridannelser Eksamen/bedømmelse: 7-trins-skalaen samt meget fyldig udtalelse. Ekstern censur bestående af en eksamensleder en ekstern fagcensor den studerendes lærer
11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Musik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Meritlæreruddannelsen
Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse
Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016
VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver
1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1
11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM
STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens
Fagplan for billedkunst
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises
Forslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
STUDIEPLAN FOR UDDANNELSEN TIL RIDEPÆDAGOG VED PÆDAGOGUDDANNELSEN NYKØBING F.
STUDIEPLAN FOR UDDANNELSEN TIL RIDEPÆDAGOG VED PÆDAGOGUDDANNELSEN NYKØBING F. Indhold Indledning... 3 Velkommen til Pædagoguddannelsen med speciale i ridning.... 3 Optagelseskrav... 3 Optagelseskrav for
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Bacheloruddannelsen i TONESPACE (BMus)
Bacheloruddannelsen i (BMus) 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1 Dansk 1.2 Engelsk 2. ECTS normering 3. Adgangskrav og optagelsesprocedure 3.1 Adgangskrav
Fortællinger og genrer
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet
Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2
Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.
Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)
Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering
Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012
BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:
LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.
LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet
LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste
Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse
STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009
STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller
Global Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Førsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner
Førsteårsprøven 2015 Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Projektbeskrivelse Formål Som afslutning på første studieår skal I gennemføre et tværfagligt projektforløb, der skal afspejle væsentlige
MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM
MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM STUDIEORDNING Formål med uddannelsen: Masteruddannelsen i elite sangpædagogik er en videregående deltidsuddannelse, der udbydes efter Lov om erhvervsrettet
Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets
VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Praktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Tlf.nr.: Email: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Institutionsleder: Aldersgruppe: Antal børn/unge/voksne: Antal stuer/afdelinger: Institutionens
Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab
Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå
ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.
ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL... 2 2 UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL...
Praktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 3. års praktik ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr
GUITAR Instrumentalt hovedfag
(1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune
Læseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i
Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik
Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober
Børne- og ungdomslitteratur
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik
Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde:
VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2015 2016
VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2015 2016 Rødovre Skole HENDRIKSHOLM SKOLE Valgfag i Ungdomsskolen Alle, der går i 7., 8. og 9. kl., skal ifølge folkeskolereformen have et obligatorisk valgfag. Folkeskolerne
VALGFAGSKATALOG. Erhvervsakademi Dania Viborg. Autoteknologuddannelsen
VALGFAGSKATALOG Erhvervsakademi Dania Viborg Autoteknologuddannelsen 2016 Indhold Indholdsfortegnelse 1 Valgfagsbeskrivelser... 3 1.1 Studieteknik... 3 1.2 Markedsføring... 4 1.3 Entreprenørskab... 5 1.4
3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Efteruddannelseskursus for interne /eksterne patentrådgivere
1 Efteruddannelseskursus for interne /eksterne patentrådgivere Hvorfor er sådan et kursus en god idé En partner i et af de største danske konsulentfirmaer for salgstræning har sagt: Når danske ingeniører
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD
SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige
NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side
Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat
Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse Et modul fra PD i Læsevejledning i grundskolen Februar 2015-1 - 1. Indledning
Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven
Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 [email protected] www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene
Materielt Design 2. 6. klasse
Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle
Tønder Festival som kulturelt Fyrtårn 2015-16: Grænseoverskridende kulturmøde i børnehøjde og Talentudvikling i verdensklasse
Tønder Festival som kulturelt Fyrtårn 2015-16: Grænseoverskridende kulturmøde i børnehøjde og Talentudvikling i verdensklasse 1. Baggrunden for projektet På baggrund af et ekstremt bæredygtigt samarbejde
Køreplan for skoleåret 2011 / 2012
Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Velkommen til Linie 10 Et år på Linie 10 er et frivilligt skoleår. Det er dit valg! Når du vælger Linie 10, er det fordi du ønsker at indgå i et forpligtende fællesskab,
Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015
Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 2 Overblik over
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig
