Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv

Transkript

1 Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk

2 Hvad er didaktik? To grundmodeller: Didaktik i specifik (snæver) betydning: Dannelsesteoretisk didaktik Didaktik i bred betydning: Læreteoretisk didaktik

3 En dannelsesteoretisk didaktik-model Undervisningens formål Elevernes forudsætninger Didaktik Opstilling af Undervisningens mål og indhold Metodik Tilrettelæggelse af undervisningen Praktik Undervisningens udførelse

4 Didaktik i snæver ( specifik ) betydning Hvad Hvorhen Hvorfor Indhold Mål Formål Begrundelse

5

6 Hansen/Tams (2006)

7 Didaktik i bred betydning Hvad, hvorhen, hvorfor + Hvordan Hvormed Hvor Hvornår H Metode, fremgangsmåde Undervisningsmiddel, medium Institution, lokale, m.m. fx i forhold til - elevens alder, udvikling - sekvensering af fagligt indhold

8 Hvad, hvorhen, hvorfor + Hvordan, hvormed, hvor, hvornår, h + Hvem Eleverne

9 Den didaktiske trekant Indhold Lærer Elev Elev

10 Konstruktivistisk didaktik - konstruktion - læring - autonome og selvreferentielle systemer - elevorientering - subjektivering - situerethed - (formaldannelse) - (reformpædagogik) Referencer bl.a. Jank/Meyer (2002: 10. lektion) Peterssen (2001: afsnit 2.3)

11 Den didaktiske trekant (elevorientering) Indhold Lærer ELEV

12 Didaktik i hhv. specifik / snæver og bred betydning Didaktik i specifik ( snæver ) betydning: Teorien/læren om (og beslutninger vedr.) undervisningens indhold, mål, begrundelse, kriterier for udvælgelse af indhold Didaktik i bred betydning: Teorien/læren om (og beslutninger vedr.) undervisning i bred forstand Bemærk: Både om og for undervisningspraksis, både teoretisk orienteret og praksisorienteret

13 Det centrale (fag)didaktiske spørgsmål Hvad er det, der er væsentlig(s)t at lære og derfor at undervise i og hvorfor? Hvorfor er dette det centrale spørgsmål?

14 Fagdidaktiske grundpositioner Overordnede kriterier for udvælgelse af undervisningsindhold (a) Basisfags-didaktik (b) Etno-didaktik (c) Udfordrings-didaktik (d) Eksistens-didaktik

15 Basisfags-didaktik Udgangsgpunktet er selve faget og dets struktur. Både dets substantiviske (centrale begreber) og dets syntaktiske struktur (centrale metoder). Den videnskabscentrerede læreplansidé For de kunstorienterede fag: Både videnskabsdimensionen, håndværksdimensionen og kunstdimensionen som basis.

16 Undervisningsfag og basisfag UNDERVISNINGSFAG BASISFAG Videnskabsfag Håndværk Kunst SCIENTIA ARS

17 Etno-didaktik Udgangspunktet er elevkultur, elevernes hverdagserfaring og kriterier, som tager udgangspunkt i lokaltkulturelt gældende forhold. Mikrokulturelt orienteret position af postmoderne tilsnit. Jf. konstruktivistisk orienteret didaktik. Ex: Historisk bevidsthed i stedet for historiske realia. Potentielt konfliktforhold mellem basisfagsdidaktik og etnodidaktik.

18 Udfordrings-didaktik Klafki: Kritisk-konstruktiv didaktik. Nøgleproblemer. Udgangspunktet er de store samfundsproblemer, fx miljøspørgsmål, demokratiets vilkår, globale nord-syd-relationer eller for den sags skyld: terrorisme. Makrokulturelt orienteret position med problemorienteret og interdisciplinært præg. Kritisk samfundsteori som teoretisk ankerpunkt.

19 Eksistens-didaktik Udgangspunktet er menneskets eksistentielle grundvilkår, dvs. spørgsmålet om og syn på, hvad det vil sige at være et menneske. Der søges mod et samlende syn på opdragelse og almen undervisning ved at foretage en bestemmelse af det alment menneskelige, det grundlæggende fællesmenneskelige. Teoretisk grundlag: Filosofisk antropologi. Ex fra studieplan: Opdeling i syv indholdsdimensioner (Nielsen 1998: 48).

20

21 Jvf. de fire fagdidaktiske grundpositioner Fag Elev INDHOLD Samfund Mennesket

22 Didaktikkens indholdsbegreb Når man underviser, underviser man altid i noget. Der vil altid være et indhold. Undervisningsindhold: Det der (skal) læres, og som (derfor) tematiseres i undervisningen. Undervisning som - intenderet, planlægningsperspektivet, - aktualiseret, procesperspektivet, - konstateret, evalueringsperspektivet. Den centrale didaktiske aktivitet er undervisningsplanlægning.

23 Fire indholdskategorier Fænomenfeltet Realia- og kontekstfeltet, det diskursive felt Det faglige aktivitets- og metodefelt Det personlige og sociale erfaringsfelt

24 Indhold: Fænomenfeltet Fænomen-feltet: Objekter, genstande, symbolske udtryk, tekster, dokumenter og deres egenskaber. I kunstbaserede (æstetiske) fag: musikalske fænomener, musikværker, billeder, tekster, dramatik etc. fra givne perioder, i givne genrer og med givne form- og strukturkarakteristika

25 Indhold: Realia- og kontekstfeltet, det diskursive felt Realia- og kontekstfeltet (det diskursive felt): Sagforhold, begivenheder, omstændigheder ved, sammenhænge vedrørende. Fx historisk, sociologisk, psykologisk, filosofisk perspektiv på musikalske fænomener

26 Indhold: Det faglige aktivitets- og metodefelt. Faglige aktivitetsformer i musisk-æstetiske fag Produktion: skabe, komponere, improvisere, male, forme, fremstille, forfatte Reproduktion: genskabe, udføre, opføre, recitere Perception: modtage sanseindtryk og umiddelbart bearbejde til at give musikalsk, kunstnerisk, dramatisk, poetisk mening. Lytte, se, (føle), (lugte), (smage). Interpretation: analysere og fortolke musik, billeder, dramatik, digtning m.m. og som regel udtrykke forståelse og tolkning i et andet medium end det analyserede (oftest verbalt) Refleksion: overveje, undersøge, perspektivere musik, billeder, dramatik, digtning m.m. i historisk, sociologisk, psykologisk m.fl. sammenhænge

27 Indhold: Det personlige og sociale erfaringsfelt Ex på indhold, temaer Det personlige, individuelle forhold til musik Den intense oplevelse Flow Den fælles oplevelse Det sociale samspil Samarbejde Musikalsk identitetsdannelse NB: Formaldannelse vs. materialdannelse

28 Fænomenfeltet De fire indholdsfelter: Hierarkisk og funktionelt forhold Realia- og kontekstfeltet, det diskursive felt Det faglige aktivitets- og metodefelt Det personlige og sociale erfaringsfelt Centralt didaktisk spørgsmål i planlægningsfasen: Hvad skal have funktion af mål og indhold, og hvad skal være middel og metode?

29

30 Undervisningsfaglige indholdsprofiler Fag + Fænomen Diskurs Aktivitet og metode Det personlige og sociale Elev + Fænomen Diskurs Aktivitet og metode Det personlige og sociale Samfund + Fænomen Diskurs Aktivitet og metode Det personlige og sociale Eksistens/mennesket + Fænomen Diskurs Aktivitet og metode Det personlige og sociale

31 Referencer (1998 og senere). Almen musikdidaktik (København: Akademisk Forlag). (2004). Fagdidaktikkens kernefaglighed. In: K. Schnack (Ed.), Didaktik på kryds og tværs, (København: DPUs Forlag). (2006). Didaktikkens indholdsbegreb og kriterier for valg af undervisningsindhold. In: B.G. Hansen & A Tams (Eds.), Almen didaktik. Relationer mellem undervisning og læring, (København: Billesø & Baltzer). (2010). Hvorfor musik? Om begrundelser for en almen musikundervisning. Dansk Sang, Årg. 62(1),