Støttet af Dayyani String Quartet Shostakovich s Strygekvartet Nr. 8 Skolekoncert for udskolingen Undervisningsmateriale til historie Opgaverne i materialet tilgodeser Fælles Mål
Indhold 3 Til kontaktlæreren 4 Praktiske oplysninger 5 Dayyani String Quartet 6 Plakat til opslagstavlen 7 Undervisningsmateriale til historie 9 Til historielæreren 10 Case: Kunstneren vs. Staten 13 Diskussionsspørgsmål til case-story en Eva s bratsch tjekkes en sidste gang inden det går løs med Shostakovich... 2
Til kontaktlæreren DAYYANI STRING QUARTET Den virtuose Dayyani String Quartet præsenterer den russiske komponist Shostakovich s Strygekvartet nr. 8 fra 1960, et gribende og samtidig umiddelbart forståeligt eksempel på nyere klassisk musik. Shostakovich dedikerede det til ofrene for krig og fascisme, og havde både ofrene for 2. verdenskrig samt sine egne oplevelser under det sovjetiske regime i tankerne. Stemningerne bevæger sig fra dyb sørgmodighed igennem maskinel voldsomhed og grotesk-manisk vals tilbage til den tragiske grundstemning. Til koncerten introduceres hver sats med forklaring, billeder og et par korte musikeksempler. Dayyani String Quartet klar til kamp! MUSIKERNE ER Benedikte Thyssen, violin Karen Pedersen, violin Eva Kock, bratsch Samira Dayyani, cello UNDERVISNINGSMATERIALE Undervisningsmaterialet retter sig mod historie og sætter fokus på kunstens - og kunstnerens - rolle i det totalitære samfund. Det sker med udgangspunkt i en konkret case-story om den russiske komponist Dimitri Shostakocivh og kompositionen af hans 8. Strygekvartet som eksempel på individet overfor systemet Kontaktlæreren bedes videreformidle materialet til de involverede historielærere. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på 8619 4570. Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten. Med venlig hilsen LMS og Dayyani String Quartet HENT FRA WWW.LMS.DK Undervisningsmaterialet downloades som pdf-fil fra LMS hjemmeside www.lms.dk Her finder du også musikeksempler til brug i undervisningen. EN GOD KONCERT Eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt og sidder klar, når koncerten starter. Snak også med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man undervejs bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne og dele oplevelsen med dem. 3
Praktiske oplysninger i Målgruppe: Udskolingen Antal elever: 100 Opstillingstid: 30 minutter Nedtagningstid: Hjælpere: Lokale: Scene: Mørklægning: Publikum: Strøm: Omklædningsrum: Forplejning: Ved ankomst: Kontakt til orkester: 20 minutter. Ikke nødvendigt Et lokale m. god akustik, ikke gennemgangslokale Stiller op direkte på gulvet/evt. lav scene (40-50 cm) 5x5 m Hvis muligt På stole i halvcirkel omkring scenen m. madrasser forrest 220 V tæt v. scenen Ja, tak Vand, kaffe, the m./ mælk. Evt. lidt frugt og brød. Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten. KONTAKTPERSON FOR DAYYANI STRING QUARTET Benedikte Thyssen Mobil: 2339 3657 Email: benediktethyssen@gmail.com EVALUERING Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtige for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på www.lms.dk. Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres elever, lige som musikerne vil kunne se jeres. 4
Dayyani String Quartet - kort fortalt... Dayyani String Quartet er en af de rigtig spændende nye strygekvartetter på vej frem herhjemme. Med stor musikalitet, formidlingsevne og udtrykskraft løfter de den klassiske koncertoplevelse til nye højder. Her kan du læse lidt om de fire musikere i ensemblet: Karen Pedersen - begyndte at spille violin som 5 årig, og kom på konservatoriet da hun var 18 år hos Serguei Azizian. Efter Bachelor eksamen var hun i London på Guildhall School of Music and Drama hos Simon Fischer. I sommeren 2012 debuterede hun fra solistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Hun har deltaget i en hel del Masterclasses og kurser rundt omkring i verden, bla. England Tyskland, Sverige, Schweiz, Italien, Argentina og Mexico hos forskellige violin-professorer, bl.a. Valery Gradow, Yfrah Neaman, Gerhard Schulz. Karen spiller på en Stradivarius, venligst udlånt af DKDM. Benedikte Thyssen, startede med at spille violin som 4-årig. Optaget på Det Kongelige Musikkonservatorium som 17-årig. Tidl. 1. solospiller i Det Kongelige Kapel. Har vundet priser i Berlingske Musikkonkurrence, Øresundssolist, Jacob Gade Violinkonkurrence. Har som kammermusiker vundet DKDM s kammermusikkonkurrence. Har deltaget i mange masterclass s både som soloartist og kammermusiker med bla. Tokyo Kvartetten, Alban Berg Kvartetten, Vogler kvartetten, Nicolaj Znaider, Milan Vitek m.fl. Benedikte Thyssen er også violinist i klavertrioen Trio Copenhagen. Eva Tandrup Kock - (f. 1988), BA fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 2012. Har studeret bratsch og kammermusik hos professor Tim Frederiksen. Eva virker som freelance-musiker i mange musikalske sammenhænge: barokorkester, strygekvartet, cd-indspilninger, som turnerende popband m.v. Som koncertarrangør på Literaturhaus på Nørrebro arbejder hun for at bringe den klassiske musik ud til et nyt publikum, bl.a. ved at sætte den i kontakt med andre musikalske genrer. Samira Dayyani - (f.1983), Esbjerg, startede sine musikstudier da hun i 2001 blev optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Her studerede hun hos prof. Morten Zeuthen og prof. Henrik Brendstrup. Hun vandt flere gange 1. pris ved konservatoriets årlige cello-legatkonkurrence. Efter diplomeksamen i 2006, studerede hun et år i Chicago hos prof. Hans Jørgen Jensen. I 2009 blev Samira Dayyani optaget på den prestigefyldte solistklasse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvorfra hun i 2011 debuterede. Prisvinder ved Den Danske Strygerkonkurrence 2010 og 2012. Samira Dayyani spiller på en fransk cello bygget af Jean-Baptiste Villaume, venligst udlånt af Fænø Gods. 5
Støttet af KONCERT DAYYANI STRING QUARTET KLASSER STED TIDSPUNKT
Dayyani String Quartet Undervisningsmateriale til historie 7
Undervisningsmaterialet og Fælles Mål F NEDENSTÅENDE OPGAVER BIDRAGER TIL AT TILGODESE BL.A. FØLGENDE TRINMÅL FOR FAGET HISTORIE EFTER 9.KLASSETRIN: 1. UDVIKLINGS- OG SAMMENHÆNGSFORSTÅELSE give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte 2. KRONOLOGISK OVERBLIK forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud. 8
Til historielæreren CASE-STORY: KUNSTNEREN VS. ET TOTALITÆRT REGIME Materialet har denne gang form af en slags case-story om den russiske komponist Dimitri Shostakovich og hans situation som komponist i Stalin-tidens Sovjetunionen. Artiklen om ham sætter fokus på omstændig -hederne omkring kompositionen af hans 8. Strygekvartet, som Dayyani String Quartet spiller til deres kommende koncert på jeres skole. Shostakovich og dette specifikke værk giver således et helt konkret eksempel på, hvordan det kan være at arbejde som komponist under et totalitært regime og hvad man kan - eller ikke kan - gøre ved det. Josef I tøvende opposition Shostakovich befandt sig nok aldrig i lige så fuldstændig opposition til Sovjetstaten, som så mange andre, men forsøgte at skabe mulighed og acceptable rammer for sit og andres musikalske arbejde på sin egen måde. I den 8. Strygekvartet afslører han sig dog aligevel som en slags skabs-kritiker af regimet i form af en ret kontant selvbiografisk tilgang til det musikalske værk her. Til koncerten vil Dayyani String Quartet uddybe flere af disse omkringliggende samfundsmæssige pointer i små introducerende oplæg mellem de enkelte satser. Dimitri Sådan bruges artiklen Artiklen kan enten danne basis for en lærerfremlæggelse, eller i de større klasser evt. være en selvlæsningsopgave for eleverne med efterfølgende diskussion. Forskellige mulige emnevinkler skitseres kort til sidst i materialet. Selvom materialet handler om russiske forhold fra 1930-60 kan problematikken sagtens relateres til andre og mere aktuelle eksempler på totalitære kræfters forhold til kunsten og kunstnere. Så uanset om klassen arbejder med Sovjetunionen i det 20. årh., nazismen i 30 erne og 40 ernes Tyskland, urolighederne i Mali i dag eller andre eksempler på konflikt mellem staten og enkeltindividets lyst og ret til at udtrykke sig kan der være en god anledning til at bringe denne lille case-story (og selve koncerten) i spil! FORSLAG TIL EMNEFORLØB 1. Gennemgå case-story en med Shostakovich (lad evt. større elever læse den selv hjemme) 2. Diskuter indholdet udfra forskellige vinkler evt. i grupper med hver sin tilgang (se forslag s. X) 3. Hør evt. lidt af strygekvartetten (mange ver sioner er tilgængelige på Spotify eller YouTube 4. Følg op på emnet efter koncerten med Dayyani String Quartet. 9
HISTORIE LÆRER/ELEV Case: Kunstneren vs. Staten - Shostakovich og hans 8. Strygekvartet, op. 110 Indledning Joshua fit the battle of Jericho And the walls came tumblin down (negro spiritual) Det Gl. Testamente fortæller om, hvordan Joshua og hans krigstrompeter fik Jericho s mure til at styrte i grus, og det er jo i sig selv et fint skoleeksempel på musikkens magt! Anvendt rigtigt kan musik åbenbart helt konkret men måske nok især i overført betydning - få samfundets mure til at styrte sammen. Mange politikere og samfundsledere har siden skrevet sig det grundigt bag øret; ikke mindst i de samfund hvor magten er samlet på ganske få hænder, og hvor totalitære ideologier styrer. Den tankegang har ofte haft brutale konsekvenser for komponister og andre kunstnere gennem historien. Alene i det 20. Århundrede findes alt for mange eksempler: Jødiske komponister og kunstnere måtte flygte eller blev sendt til koncentrationslejre i 30 erne og 40 ernes nazi-tyskland, afghanske musikere måtte ikke spille under Taliban, den chilenske folkesanger og guitarist Victor Jara fik fingrene knust og blev henrettet af Chiles militærkup i 1973, Sovjet bekæmpede vestlig popmusik i 1960 erne og senest er al musik blevet forbudt og utallige musikere forfulgt i Mali. Historierne er sørgeligt mange og listen uendelig lang. Det frie kunstneriske udtryk har aldrig haft det let under totalitære regimer, selv ikke når musikken ikke indeholdt direkte politiske udsagn eller kritik. Måske skyldes magthavernes angst, at musik også taler til vore følelser på et mere ubevidst plan? Bag om musikken Til skolekoncerten vil Dayyani String Quartet spille den russiske komponist Dimitri Shostakovich s Strygekvartet Nr. 8 i c-mol op. 110 fra 1960. Det er et stærkt og udtryksfuldt værk med både drama, foruroligende klange og store følelser og et af hans mest kendte og opførte værker. Men udover selve musikken rummer værket desuden en ganske særlig personlig historie. Historien bag den 8. Strygekvartet Han skrev strygekvartetten i 1960 under et ophold i Dresden i det daværende socialistiske Østtyskland. Han opholdt sig der der for at skrive musik til en russisk film om byens ødelæggelse under 2. Verdenskrig. I krigens sidste fase blev Dresden udsat for massive bombardementer, hvilket resulterede i en kilometerbred ildstorm, der brændte store dele af byen ned til grunden og dræbte mere end 100.000 mennesker på én gang. I 1960 var der stadig mange spor efter ødelæggelserne. Midt i det hele lagde Shostakovich pludselig al arbejdet med filmmusikken fra sig, og skrev i stedet denne strygekvartet på ganske få dage. Han dedikerede den efterfølgende til Til mindet om ofrene for fascisme og krig, hvilket umiddelbart lå fint i tråd med de tanker, opholdet i den krigsmærkede by måtte have sat i gang hos ham. Meget tyder imidlertid på, at den titel skal forstås på flere måder. 10
En musikalsk mindesten På samme tidspunkt gennemlever Shostakovich nemlig en meget vanskelig periode i sit liv. Kort inden Dresden-turen var han efter mange års pres blevet tvunget til at melde sig ind i kommunistpartiet og var skuffet over sig selv. Han havde ellers med stor behændighed undgået medlemskab indtil da for at bevare sin kunstneriske integritet og undgå alt for stor politisk omklamring fra staten. Dertil kom, at han også havde fået konstateret en alvorlig kronisk sygdom (en slags polio), der på længere sigt ville være livstruende og invaliderende. Og endelig følte han meget stærkt vægten af alt for mange års kamp for sin musik i et undertrykkende system. Det var en særdeles vanskelig tid for ham, og nogle kilder mener, at han overvejede selvmord. Dedikationen til ofrene for fascisme og krig kom i stedet lige så meget til at handle om at sætte sig selv og sine kunstnerkolleger et mindesmærke som ofre for den russiske stats fascisme og dens krig mod det frie kunstneriske udtryk. Det vender vi tilbage til om lidt. Fra vidunderbarn til folkefjende? Den unge Dimitri Shostakovich var ellers startet på solsiden af den sovjetiske stat han var nemlig vidunderbarn på klaver og blev allerede som 13-årig optaget på konservatoriet, hvor han senere også studerede komposition og direktion. I ungdomsårene, hvor den endnu nye sovjetiske stat var præget af større åbenhed og en vis kunstnerisk frihed, gik han fra succes til succes i både ind- og udland. Men efterhånden som Josef Stalin opnåede næsten enevældig magt over Sovjet op gennem 30 erne, blev udtryksmulighederne mere og mere begrænsede. Til sidst lignede hele den politiske styring et rendyrket diktatur. Og prisen for det blev høj: Man anslår at ca. 50 millioner mennesker blev slået ihjel, deporteret til fangelejre i Sibirien eller forsvandt i fængsler i løbet af Stalintiden. Den frie kunstners vilkår At være kunstner i Sovjetunionen under Josef Stalins mangeårige terrorregime blev hurtigt som at balancere på en knivsæg den ene dag kunne en kunstner være hyldet som en af statens store sønner eller døtre, hvis kunst berigede den kommunistiske mønsterstat - den næste kunne den samme kunstner så pludselig være blive kastet i unåde, miste alle poster og privilegier og i nogle tilfælde sendt i arbejdslejr eller henrettet. Hvis vedkommende da ikke bare forsvandt uden spor. Alt dette skete ofte helt uden varsel og uden klar grund. HISTORIE JOSEF STALIN LÆRER/ELEV Josef Stalin (1878-1953) sad som Sovjet-unionens enevældige kommunistiske leder i 30 år fra 1923 til sin død i 1953. Landets første leder Lenin kaldte ham for Jernmanden, og det var ikke uden grund: Da Lenin døde, overtog Stalin styringen, og fra 1928 begyndte han hensynsløst at konsolidere magten omkring sin person. I resten af sit 30 år lange regime holdt han landet i et diktatorisk jerngreb. Alle der kom på tværs af ham og hans idéer blev udryddet eller deporteret. Man skønner, at mere end 50 millioner mennesker blev slået ihjel på hans ordre eller foranledning, og han regnes i dag af mange for en af de allerstørste forbrydere mod menneskeheden gennem tiderne. Ikke bare blandt kunstnerne, men i alle samfundets lag og professioner. Enhver, der af styret kunne opfattes som en trussel, var i fare for at blive fjernet eller på anden måde passiviseret. I unåde - første gang Et sådant brat fald i unåde var netop, hvad der overgik Shostakovich endda i flere omgange. Første gang var i 1936, da han ellers var på toppen af sin hidtidige karriere. Efter en lang række successer, blev hans opera Lady Macbeth fra Mtsensk Distriktet fra 1934 et brat vendepunkt for ham. Operaen havde ellers været en stormende succes for den unge komponist både i udlandet og internt i Sovjet. Men efter stor ros i alle aviser og være blevet tiljublet i udsolgte operahuse i over et år, blev den og dermed Shostakovich pludselig stærkt kritiseret for at være usovjettisk og skadelig i sin form og udtryk i den magtfulde statsavis Pravda. Det skete angiveligt efter direkte ordre fra Stalin, der havde set operaen 11
HISTORIE LÆRER/ELEV og fandt den uforståelig og dekadent. Derefter mistede Shostakovich alle muligheder for at komponere frit i en lang periode, der var præget af politiske udrensninger, hvor flere venner og kolleger blev myrdet. Truslerne var altså helt reelle. I unåde - for anden gang Efter en periode med delvis oprejsning og hædersbevisninger fra Staten bliver Shostakovich i 1948 sammen med flere af hans kolleger endnu engang hængt offentligt ud for ikke at skrive ægte sovjetisk musik for masserne. I lang tid efter frygtede han med rette at blive hentet af KGB (den russiske sikkerhedstjeneste). En næsten sikker dødsdom på dette tidspunkt. Da Stalin dør i 1953, sker der gradvis nogle ændringer og det nye sovjetstyre begynder at udtrykke ønsker om bestemte opgaver, de gerne vil involvere ham i, men Shostakovich forblev i delvis unåde resten af sin tid trods det føromtalte påtvungne medlemskab af partiet nogle år senere. Et musikalsk mindesmærke At denne strygekvartet fra Shostakovich s side var tænkt som et mindesmærke over ham selv og mere generelt livet som kunstner under det kommunistiske styre, understøttes af flere interessante musikalske detaljer i værket: 1. Først og fremmest består 1. sats hovedtema, der dukker op i alle 5 satser, af tonerne D-(e)S-C-H altså initialerne i hans navn Dmitrij SCHostakovich. Et soleklart vink om, hvad værket fokus er. D (e)s C H Dmitrij SCHostakowitsch 2. Men også i de øvrige 4 satser har han indlagt mange musikalske citater fra hans tidligere værker, bl.a. fra den opera, der sendte ham i unåde første gang. Han citerer også en velkendt russisk/jødisk sang, hvis tekst handler om at være udmattet af fangenskabets trængsler. Lyden af KGB, der banker på døren om natten for at hente folk til afhøring, kan høres i 4. sats. 15. Feb. 1945: Efter to dages bombardementer af Dresden, ryddes der op i ruinerne og asken efter ildstormen. Femten år senere rydder Shostakovich i samme by op i sit eget livs ruiner. Det resulterer i en musikalsk statusopgaørelse, der demonstrerer, hvor meget der faktisk kan siges med toner alene. Afrunding Flere andre citater og udpluk fra hele hans musikalske liv samles her i et hestøbt tilbageskuende værk. En smertefuld musikalsk selvbiografi, hvor det, der skal siges, siges med toner. Kort tid efter han var færdig med kvartetten, skrev han til en ven: Jeg tænkte, at hvis jeg dør en dag, er det næppe sandsynligt, at nogen vil skrive et værk dedikeret til mig. Jeg besluttede derfor at skrive et selv. På omslaget burde stå: Dedikeret til mindet om komponisten af denne kvartet. Et andet sted er han endnu mere direkte: Den 8. er en selvbiografisk kvartet. Shostakovich blev heldigvis aldrig deporteret eller forsvandt, som så mange af hans kunstnerkolleger, men fortsatte med at leve tilbagetrukket og komponere, nogenlunde uden indblanding. Den 8. Strygekvartet står i dag tilbage som en forsigtig mands forsøg på at vise sit virkelige ansigt i en tid, hvor den personlige ret til at udtrykke sig frit var begrænset af en totalitær stat. Dimitri Shostakovich døde i 1975. 12
Diskussion af case-story en Casen om Shostakovich og hans 8. Strygekvartet kan bruges og vinkles på flere forskellige måder, alt efter hvilket forløb, man ønsker at knytte den sammen med. Skal fokus ligge på statens tanker om god og dårlig kultur? Eller på individet overfor statsapparatet? Eller fri kunst overfor politisk kunst? Kan kunst oerhovedet være apolitisk? Her er et par eksempler på mulige diskussionsspørgsmål. Find selv på flere! 1 2 PAS PÅ! TANKEPOLITIET KOMMER! MUSIKKENS ROLLE I HISTORISK PERSPEKTIV I 30 erne og 40 erne var der ingen fjernsyn at samles om i hjemmene, og man gik mere ud i biografen og til koncerter, når man skulle hygge sig. Hvilken rolle tror du, datidens mediebillede spillede for opfattelsen af musikkens og koncertens betydning for borgerne? Kan musik bruges som et politisk redskab? Hvis ja, hvordan? Find eksempler på musik brugt som politisk redskab dengang og i vores tid Spiller musik en større eller mindre rolle i dag end dengang? 3 Alle kunstnere i Sovjet blev underlagt en intens kontrol for at sikre, at kun politisk korrekte værker kom til offentlighedens kendskab. Dvs. værker der efter kommunisternes mening glorificerede den sovjettiske stat eller dens ledere. Det kan måske være svært at forstå, hvordan et stykke musik uden tekst (altså rene klingende toner) kan være politisk korrekt eller ukorrekt men sådan så man på det på den tid. Musikken skulle udtrykke statens hyldest af den simple arbejder, og derfor skulle musikken være letforståelig og gerne indeholde citater fra fx gamle folkesange ell. lign. Prøv at forklare holdningen og de tanker, der ligger bag Hvad forudsætter dette om folket? Og om kunstens og kunstnerens rolle? OMVERDENEN VS. KUNSTEN/KUNSTNEREN Bør nogen blande sig i, hvordan kunstnere udtrykker sig? Kan du forestille dig situationer, hvor det kunne være nødvendigt? Kender du eksempler fra virkeligheden, hvor det er sket? Gør det en forskel, hvilken kunstart, der er tale om? 13