www.christiansbjerggrundejerforening.dk



Relaterede dokumenter


Referat fra generalforsamlingen Onsdag den 14. april 2010


Gert bød velkommen. 24 var mødt op, og der var både nye og kendte ansigter imellem glædeligt med denne opbakning.

Medlemsorienteringsnr: maj 2019

Christiansbjerg Grundejerforening

Referat fra generalforsamlingen onsdag den 5. april 2017

Grundejerforeningen indbyder hermed til generalforsamling

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Grundejerforeningen. Digevang

GRUNDEJERFORENINGEN HELSINGE VEST

3. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse fremlagt af Tetra Moss

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997

Referat. Ordinær generalforsamling den 11. april 2017, kl Bratten Grundejerforening

Ad 1) Bent Andersen er valgt som dirigent. Rikke Goerlich er valgt som referent. Generalforsamlingen er indkaldt i rette tid og mødet kan begynde.

Generalforsamling. Den gamle sportsplads. Torsdag d. 31. maj 2018

Referat. Ordinær generalforsamling den 22. marts 2016, kl Bratten Grundejerforening

Nærum Grundejerforening Generalforsamling 2019

Christiansbjerg Grundejerforening

Beretning for Dagsorden ifølge vedtægter: Ad 1. Ad 2. Ad 3. Grundejerforeningen Skærbo

Generalforsamling30/4 2012

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

Referat og årsberetning fra Generalforsamling og Ekstraordinær Generalforsamling i Glostrup Grundejerforening den 06 og 21.

Beretning sluttede vejrmæssigt mere nådigt end det startede, hvilket reducerede udgifterne til vintervedligeholdelse væsentligt.

Sommerfest: Sæt kryds i kalenderen 23/8 Festarrangør til Sommerfest søges!

Afdeling 12 - Katrineholmsalle

Maj Årgang Nr. 1

Ordinær generalforsamling Torsdags bridgeklub. Tors. d. 19. april 2018 kl

Referat af generalforsamling onsdag d. 28 september 2016

Generalforsamling i Ø-Kvarterets grundejerforening den 25. marts 2014

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Ejerlauget RENDSAGERPARKEN

REFERAT GENERALFORSAMLING TURKONTORET FREDAG DEN 26. JANUAR 2018

Mathias Thinggård Brovall

Referat af generalforsamling

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

Dagsorden ifølge vedtægter:

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Godthaabsminde Tirsdag d. 3.marts, 2009 i Højdevangskirkens menighedshus.

Referat af generalforsamling i Østre Parkvej Ringsted

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.

Grundejerforeningen PLANTAGEN Bestyrelsens beretning for året 2017

Punkt. 1 Valg af dirigent Hans nr 16

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Vængernes Beboerlaug Referat fra generalforsamlingen den 24. Oktober 2012.

Nr. 38 Jørgen R. Jensen (i det følgende kaldet formanden) bød velkommen til de 50 fremmødte, repræsenterende 42 grunde.

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Afdeling 16. Referat fra afdelingsmøde den 24. august 2016, kl. 19,00. I mødet deltog: 26 inkl. afdelingsbestyrelsen.

GRUNDEJERFORENINGEN KONGELUNDEN, RØRVIG

Referat af Toftegårdens Grundejerforenings ordinære generalforsamling Tirsdag d

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Generalforsamling 12/ Enderslev Bylau...

Indkaldelse til Generalforsamling i Grundejerforeningen Svenstruphøj. Onsdag den 6. april 2011 kl i Sognegården Gammel Viborg Vej 17

Grundejerforeningen Skærbo

Snekkersten, den 4. april Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Skibsegen

Referat af Grundejerforeningen Grønneled s ordinære generalforsamling, afholdt onsdag den 11. marts 2015.

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel?

Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Stenbjergkvarteret.

Bestyrelsesmøder Grundejerforeningen Krogen

HOLME HØJBJERG SKÅDE FÆLLESRÅD. Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde afholdt på Diakonhøjskolen onsdag den 7. marts 2018 kl

Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Alleen

Indkaldelse til ordinær generalforsamling onsdag d kl

Generalforsamling Egå Sejlklub Valg af dirigent Per Selmose. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år

Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

Referat ordinær generalforsamling for Jelling Musikfestivals Hjælperforening 2015

Referat fra ordinær generalforsamling i grundejerforeningen Gøgebakken

I alt 46 medlemmer, incl. bestyrelsesmedlemmer, var mødt frem ved mødets start, kl kom der 3 medlemmer, så var vi 49 medlemmer.

Bestyrelsen gik en lille tur!

Kolding, den 19. februar 2015

Referat af Generalforsamling den 26. maj 2010 i grundejerforeningen Bodshøjgård

Til medlemmer af Møllegårdens Grundejerforening og vandværk samt forbrugere uden for grundejerforeningen.

På generalforsamlingen var 40 personer tilstede, svarende til 29 parceller. Formand Frede Jensen bød velkommen, og præsenterede bestyrelsen.

Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby

Grundejerforeningen Kirkemarken

Onsdag d. 10 April 2019 kl. 19:00 Ørum-Daugård Multihal

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet.

Referat Generalforsamling torsdag d. 21/3-19 kl Skibelund Krat

Grundejerforeningen Grønningen. Referat fra. Generalforsamling

1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslår Anders Clemmensen som valgtes. Dirigenten redegjorde for at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.

Referat. 1. Valg af dirigent Ingen melder sig. Martin Pedersen påtager sig opgaven, og ingen protesterer.

Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Skovkrogen. Torsdag den 27. marts 2008.

Side 1/5. Pkt. 1. af dirigent. Valg

Referat af generalforsamling, Grundejerforening Fuglebakken Mandag den 20. februar 2017, Møllevangsskolens festsal

O R D I N Æ R G E N E R A L F O R S A M L I N G 2017

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg

Referat af ordinær generelforsamling: Onsdag den 1. marts 2017 klokken I festsalen på Vibeholmskolen

HF HØJVÆNGE Ågerupvej 100, 2750 Ballerup Tlf Link: Referat Generalforsamling 2014

Dagsorden. Referat fra mødet mandag den 11. august Mødet blev afholdt hos Jane

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl

Albertslund Senior Idræt

Søndermarkens Grundejerforening & Antennelaug (sgal) / CR

Referat af haveforeningen Grænsens ordinære generalforsamling Torsdag den kl Ungdomsgården, Skovvangsvej , Aarhus N

grundejerforeningen KLINTEVEJ

Generalforsamling Kalenderkvarterets Grundejerforening d. 23. november 2016 kl hos 3F, Sommervej 5

Livet i Meulenborg Park

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

Transkript:

www.christiansbjerggrundejerforening.dk Medlemsorienteringsnr: 3-2015 juni 2015 Referat fra generalforsamlingen onsdag den 15. april 2015 Generalforsamlingens dagsorden: 1. Valg af ordstyrer 2. Beretning om foreningens virksomhed 3. Foreningens regnskab: Se næste side 4. Forslag fra bestyrelsen: Uændret kontingent 100 kr. 5. Indkomne forslag: Ingen 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og billagskontrollanter: Sandra Rye Nielsen, Erik Bonderup og Tommy Sandberg Suppleanter: 1. Inger Krog 2. Ole Toldbod Billagskontrollant og suppleant: Balk Lapholm Palle R. Jensen 7. Eventuelt

Gert bød velkommen. 21 var mødt op, og der var både kendte, men også nye ansigter imellem glædeligt med denne opbakning. Pkt. 1: Valg af ordstyrer: Gert blev valgt. Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt, og gennemgik derefter dagsordenen. Da der ikke var ønsker om ændringer, gik vi videre til næste punkt. Pkt. 2: Beretning om foreningens virksomhed: Et til tider travlt år for bestyrelsen. Her er nogle af de sager, som vi i bestyrelsen har haft med at gøre i det forløbne år. IT-Byen: Det gamle industri område mellem Katrinebjergvej og Paludan Müllers Vej. Til det er der kun at sige, at efterhånden som de gamle bygninger rives ned og erstattes med nye kontorbygninger eller nye ungdomsboliger, bliver området betydeligt kønnere at færdes i. Det får så desværre den uheldige slagside, at trafikken forøges betydeligt for hele området. På Christiansbjerg (i vores område) har vi indtil nu fået tal for trafiktællinger for 2014 fra følgende steder: Kløvermarksvej: n.f. Katrinebjergvej 1.400 biler i døgnet Møllevangs Allé s.f. Brendstrupvej 900 biler i døgnet Stavangergade n.f. Brendstrupvej 900 biler i døgnet Stavangergade: s.f. Norges Allé 1.100 biler i døgnet Brendstrupvej: v.f. Reykjavikgade 2.261 biler i døgnet Disse målinger er desværre meget svære at bruge til noget, da Trafik og Veje fra Århus Kommune ikke laver deres trafiktællinger de samme steder på vejene, men derimod et nyt sted næsten hver gang. Det er dog muligt, med rimelig stor sikkerhed, med hensyn til Brendstrupvej v.f. Reykjavikgade, at døgntrafikken siden 2013 er steget med ca. 200 biler i døgnet. Således der nu kører ca. 2250 biler i døgnet. Med hensyn til Paludan Müllers Vej er trafikken fra 2009 til 2014 dog øget fra 13.100 til 14.800 biler i døgnet. En stigning på ca. 13%. Vi har fra Grundejerforeningen tilbage fra 2013, for at få et bedre overblik over gennemkørseltrafikken, bedt Trafik og Veje (nu hedder de Center for byens anvendelse) om at foretage målinger i begge ender af følgende veje: Stockholmsgade, Brendstrupvej, Katrinebjergvej og Paludan Müllers Vej. Derudover vil der hvert år fremover blive trafiktællinger på Brendstrupvej vest for Reykjaviksgade, på Finlandsgade ved Paludan Müllers Vej, på Paludan Müllers Vej ved Finlandsgade og syd øst for Hasle Ringvej. s. 2

Desværre er det således at ikke alle trafikdata fra 2014 er kvalitetssikret, så det er ikke muligt at se disse på Aarhus.dk. Det oplyse at disse tal vil være at finde på Aarhus.dk. fra ca. den 27-04-2015. For de trafiktællinger, der gennemføres i 2015, er der ikke foretaget kvalitetssikring. Der tælles stadig nogle steder i området og CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET venter med den endelige kvalitetssikring til alle tællinger er færdige. Vi får så disse tilsendt til Grundejerforeningen og de kommer senere på Aarhus.dk. Hvis nogle vil læse disse trafiktællinger, er det blot at gå ind på Aahus.dk, derefter skriver du trafiktællinger i søgefeltet. Så kommer siden for alle trafik talte vej i Aarhus. Der blev her holdt en pause i oplæsningen af beretningen, så der kunne kommenteres og stilles spørgsmål. Der blev bl.a. bedt om trafiktælling på Møllevangs Allé på strækningerne: fra Stockholmsgade til Brendstrupvej og fra Brendstrupvej til Katrinebjergvej. Det ønske vil blive bragt videre til Center for byens anvendelse. Forlægning af Herredsvej/fortsættelsen af Paludan Müllers Vej: Så er kommunen ved at være færdige med den nye firesporede vej fra Skejby og ind til Hasle Ringvej. Det sidste stykke fra krydset ved Herredsvej og Paludan Müllers Vej, dog tosporet. Forlægningen af Herredsvej - Paludan Müllers Vej er en del af kommuneplantillæg nr. 107 for udvidelse af Aarhus Universitetshospital beliggende i Skejby. Det sidste er, at der planlægges at åbne det sidste stykke fra Herredsvej og ind til Ringvejen den 8.-5.-2015. Det bliver spændende at se, hvor mange biler (hvor meget kø ved Hasle Ringvej og ned ad Paludan Müllers Vej) åbningen afstedkommer, når der senere på året lukkes et spor-busbane i hver retning på Randersvej, for at gøre Randersvej klar med letbane skinnerne midt i vejen. Netop krydset Paludan Müllers Vej/Ringvejen er jo det tredje farligste kryds i hele Aarhus Kommune. I 2014 var der 139 færdselsuheld med personskader i kommunen. Personskaderne kommer næsten altid i vejkrydsene. Her i Aarhus blev der i 2014 dræbt fem i trafikken og da hastigheden har en hel del at sige, må vi håbe det bedste for netop de store vejkryds, da det som regel er her, at hastigheden er størst. Der blev her spurgt om, der er planer om en udvidelse af Paludan Müllers Vej fra Ringvejen og ned mod Ringgaden. Det kunne nok være ønskeligt, men der ligger ingen planer herom. Svaret er hver gang, at man forventer det eksisterende vejnet, kan klare trafikken. s. 3

Randersvej/Letbanen Etablering af de nye letbanespor ud af Randersvej er så småt startet. Den første etape af letbanen omfatter en sammenbinding af Aarhus områdets to nuværende nærbaner, Odderbanen og Grenåbanen, samt nybygning af et 12 km langt letbanespor, som strækker sig fra Grenåbanen ved Nørreport ad Randersvej via Skejby og gennem byudviklingsområdet i Lisbjerg. Herfra kobles letbanen igen sammen med Grenåbanen sydvest for Lystrup. Denne første etape ventes færdig i perioden fra 2015 til 2016. Supercykelsti: Århus Kommune skal jo være Europæisk Kulturhovedstad i 2017, og inden da udbygges de 450 km cykelstier, der allerede er i kommunen. Dette sker bl.a. ved at der etableres en Supercykelsti med udgangspunkt fra Aarhus Hovedbanegård. Den går forbi Rådhuset, midtbyen, Botanisk Have, Den Gamle By, Universitetet, større boligkoncentrationer som bl.a. Møllevangs Allé og Brendstrupvej. Herfra under Hasle Ringvej, forbi Skøjtebanen, op gennem Vestereng, hvor den allerede er anlagt, dog uden asfalt og lys. Videre til erhvervsområdet ved Skejby og Universitetshospitalet. Supercykelstien fortsætter så fra Skejby over Egådalen, hvor der cykles på højbroen langs med letbanen, så turen op ad Lisbjerg bakke undgås og videre til en omstigningsterminal (parkerings og cykel terminal) og ender på Lisbjerg Hovedgade. Der ventes at komme til at køre flere end 21.000 cyklister i døgnet på den mest befærdede strækning, som selvfølgelig bliver ud til Aarhus Universitetshospital i Skejby. Hvorledes alle disse cykler skal komme forbi hinanden og under Ringvejen - viadukten - ved Skøjtebanen, bliver det spændende at se. Ligeledes forudser vi diverse problemer, når cyklerne skal passere både Katrinebjergvej og Brendstrupvej. Gert Jensen har lige sendt - den 28. maj - nedenstående forespørgsel til Center for byens anvendelse. Vi skriver angående den kommende supercykelsti, der kommer til at gå-køre ad Møllevangs Allé og under Ringvejen ved Stockholmsgade. Dertil har beboerne langs supercykelstien og de krydsende veje nogle spørgsmål, som vi meget gerne vil have belyst. Det drejer sig om følgende: 1. Hvornår starter diverse arbejde i forhold til Møllevangs Allé, og hvornår er de fuldførte? 2. Bliver de berørte husstande i området orienteret om diverse arbejde inden disse starter? Der har desværre været ildevarslende tavshed fra kommunen indtil videre. 3. Bliver der vejbaner for biler på den øverste/nordlige del af Møllevangs Allé? 4. Bliver fortovene berørte? 5. Bliver nogle af de krydsende veje lukket for kørende trafik i enden ud mod Møllevangs Allé? 6. Belysningen på Møllevangs Allé: Bliver der tilført flere lyskilder på strækningen og kommer de til at lyse med andre intervaller end de gør nu? s. 4

Hvis der kan oplyses andet, vil vi naturligvis også gerne orienteres derom. På vegne af ca. 250 husstande på Christiansbjerg, ud af ca. 600 en frivillig Grundejerforening. På forhånd mange tak Christiansbjerg Grundejerforening v. formand Gert Jensen Vi håber at få svarene med her, inde den går i trykken. Svarene vil under alle omstændigheder blive trykt på Foreningens facebook side og på hjemmesiden, men her tager det nok lidt tid, da det kun er Ole Toldbod der kan lægge det ind, og han i øjeblikket har lynende travlt med at fotografere huse og lejligheder, der er til salg. Fællesråd og nye højhuse Angående de eventuelle nu flere højhuse på Møllevangs Allé og Katrinebjergvej. Det nye fællesråd har skrevet en indsigelse og været til møde hos Aarhus Kommune angående trafikken, indbliks gener, højde og skygge gener. Så langt så godt. Det samme som vi gjorde tilbage i 2009, hvor vi yderligere skrev til alle byrådets medlemmer og også havde foretræde for teknisk udvalg, hvor vi forklarede om alle vore forbehold angående et eventuel højhus. Fællesrådet og Grundejerforeningen afholdt et fællesmøde inden Fællesrådet skrev sin indsigelse og efter dette fællesmøde, lånte Fællesrådet alle vore papirer. Vi troede så, at vi også var medunderskrivere af indsigelsen. Det var vi så ikke. Dette sker ikke igen, da vi ønsker vort navn repræsenteret i alt, vi indblander os i. Det nye er så, at hvis højhuset skal bygges, kræver det en ny lokalplan med tilhørende diverse undersøgelser. Dette tager to til tre år at afslutte. Så byggeriet starter ikke lige med det samme. Der har været rygter om, at Chokoladen - ungdomsboligerne ned mod Paludan Müllers Vej - skulle nedlægges og de højeste bygninger trækkes ned mod Paludan Müllers Vej. Det er kun rygter. Forslaget indgik i én af indsigelserne fra Myggenæsvej. At rådmanden droppede et tilsvarende højhus på 15 etager på Lokesvej i Åby, og satte 8 etager som maksimum - JP Aarhus den 21. april - det giver fornyet håb. Der var her 11 indsigelser der bl.a. indeholdt højhuset. Det skal vi nok huske, hvis der kommer en ny lokalplan for højhusområdet. Vestereng: Angående Vestereng vil der fremover blive afholdt de små arrangementer plus, at rollespillene fortsat afholdes på Vestereng. Der er efterhånden en hel del aktiviteter på Vestereng. Følgende foreninger benytter Vestereng: Aarhus Beachvolley Club, Christiansbjerg Idrætsforening, Einherjerne, Friluftsliv i Aarhus, Hundeskov på Vestereng, Skytteklub DSB/ASF, Aarhus Civile Hundeførerforening, Aarhus Dirt Jump Park, Aarhus Firmasport,Aarhus riffelskytte Klub, altså ca. 10 foreninger, hvortil der også kommer almindelig gående og løbende, som benytter det grønne areal. s. 5

Med hensyn til Grøn Koncert blev arrangementet med starten af 2014 flyttet ud til Marienlyst, på marken lige efter Marienlyst Haveforening. Dette fortsætter indtil videre. Så blev der den 3. december afholdt et møde i Aarhus Firmasports lokaler af kommunen Center for Miljø og Energi angående et løft af hele Vestereng. Kommunen har igangsat en plan for etablering af et sundhedslandskab i form af et bakkelandskab af overskudsjord fra byggerier i Aarhus Kommune. Bakkelandskabet skal dels visuelt afskærme det grønne Vestereng mod de bygninger, som grænser op til området teknikbygninger til Universitetshospitalet og dels fungere som rekreative bakker med etablerede stier til gang og løberuter forbundet med tilsvarende i området omkring Universitetshospitalet. Landskabet tænkes opbygget over en årrække, men i etaper, så dele af bakkelandskabet kan blive taget i brug, når det er færdig etableret. Det drejer sig om ca. 300.000 m 3 jord. Der mødte 185 borgere op til orienteringsmødet, inklusivt repræsentanter fra Grundejerforeningen. For at løftet kan lade sig gøre, skal der dog først udarbejdes en ny lokalplan. Det tager ca. to år, og så tager udarbejdelsen af bakker, stier plads til de forskellige aktiviteter nok også et par år. En lang proces med diverse maskiner på Vestereng og kørsel af frygtelig mange lastbiler. For at læse mere herom, kan du klikke ind på: www.aarhus.dk/vestereng eller besøge facebook på: mit vestereng og deltage i debatten om, hvordan du synes området skal udvikles. Eventuel hvilke områder, der skal optimeres, hvilke aktiviteter der bør gives plads til, og hvilke områder der skal bevares uændret. Men deltag i debatten nu, hvor planlægningen først lige er gået i gang. Det er nu, du har bedst mulighed for, at dine ønsker bliver taget med i det samlede projekt. Når lokalplanen om et par år kommer til høring, er det meget sværere at ændre væsentlige ting. At de 300.000 m 3 jord vil komme om 2-3 år og over en periode på 2-3 år var Center for Miljø og Energi ikke i tvivl om, for overskudsjorden kommer, og der skal findes en rimelig velegnet sted til det. Indbrud på Christiansbjerg orienteringsmøde: Aarhus N er et af de områder, hvor der sker flest indbrud. Aarhus Kommune vil derfor i samarbejde med Østjyllands Politi være vært for infomøder rundt om i Aarhus. Møderne her for Aarhus N foregår: den 21. april 2015 fra kl. 16.00 til 18.00 og det næste fra kl. 19.00 til 21.00 i Konferencesalen, Storcenter Nord. Indholdet i de to møder er ens og gratis at deltage i. Der serveres kaffe/te og kage. Der er tilmeldingspligt og kun plads til 250 pr. arrangement.. Der tilmeldes på: www.conferencemanager.dk/aahusn16-18 eller på: www.conferencemanager.dk/aahusn19-21 s. 6

Du kan læse mere om indbrudsforebyggelse og nabohjælp, og følge med i udviklingen af indbrud i vores lokale område i Aarhus generelt på: www.aarhus.dk/tryghed Øvrige links: www.nabohjaelp.dk, www.stopindbrud.dk og www.politi.dk Grundejerforeningen var repræsenteret ved mødet. Et godt og informativt møde. Vor bank og sponsor: Som nogle måske har lagt mærke til, har bestyrelsen for vor forening, udvidet samarbejdet med vor bank, så de nu også er blevet en form for sponsor for foreningen. Lige efter nytår kom banken med en forespørgsel og ønske om et øget samarbejde. Det har vi holdt et par møder om, og bestyrelsen er blevet enige om at prøvekøre et forløb med de tre sidste numre af medlemsorienteringen for i år - Indbydelsen til generalforsamlingen, som du/i lige har modtaget, referat fra generalforsamlingen og indbydelse til bowling - hver gang med et A4 indstik fra banken mod rimelig betaling. Vi vil på bestyrelsesmøderne drøfte forløbet, reaktioner og eventuelle ulemper. Vi tager i november et møde med banken, hvor vi drøfter, hvordan forløbet har været, og om vi vil fortsætte samarbejdet ind i 2016. Det blev på mødet kommenteret med, at nogle ekstra penge kunne foreningen vel altid bruge. I er jo som altid velkomne til at komme med kommentarer på facebook, som I bare selv kan skrive på, eller sende det til foreningens hjemmeside. Indlægget sendes til Ole på: info@christiansbjerggrundejerforening.dk, og han vil så lægge det ind på hjemmesiden. Rent teknisk kan vi andre ikke gøre det. Ræve: Som noget måske ikke helt nyt, men som noget mere udpræget, er der kommet flere ræve ind i vort område, og det på den gamle side af Ringvejen. Foreningen har kendskab til, at der er indfanget 7 ræve, som alle er bortskaffet og aflivet inden for det sidste halve år. Der arbejdes videre på, at rævene ikke bosætter sig med ræve grave i villahaverne som der er forlydende om. Undgå dem helt, kan vi ikke, da de har tilholdssteder ovre på Vestereng. Måske støjen fra byggeriet af Universitetshospitalet i Skejby og den nye indfaldsvej fra Skejby har fået nogle til at søge mod roligere omgivelser. Jægerne siger, at rævene kommer, hvor de kan finde føde. Så derfor opfordres alle til, ikke at sætte affaldsposer udenfor døren natten over, men komme alt affald direkte ud i en lukket affaldsbeholder. Så er der også rævenes ekskrementer. Disse kan indeholde parasitter dværgbændelorme som kan sætte sig i leveren og give kræftlignende forandringer. Så der er god grund til at tage rævene alvorlige. s. 7

Hjemmeside og Facebook: For at følge med tiden kom Grundejerforeningen i 2014 på Facebook. Der ligger et link på foreningens hjemmeside www.christiansbjerggrundejerforening.dk. Så ind og like, og læs om det seneste nye. Det var så om året, der er gået og lidt om vore tanker og handlinger for området som sådan. Og selvfølgelig afholdt foreningen, som tidligere år, de to arrangementer: bowling og fastelavn. Et par gode dage med ca. 40 fremmødte til hver begivenhed. På foreningens vegne Gert. Der var ros til Gert for en fyldest gørende beretning. Pkt. 3: Foreningens regnskab: Birgit L. gennemgik og kommenterede regnskabet. Der var i år et pænt overskud på 5.050 kr. mod et mindre underskud sidste år på godt 700 kr. Det et skyldtes at hvervekampagnen for ca. et år siden gav netto 50 nye medlemmer, som vi er rigtig glade for. Vi har nu 207 medlemmer. Foreningen har nu en kassebeholdning på 22.786,79 kr. Der er ikke noget ønske om at have en stor formue, men dels er et årligt kontingent på 100 kr. ikke højt. Og dels kan det i givne situationer, være godt at have nogle penge til at søge ekspert og rådgivnings bistand, f.eks. til en eventuel ny lokalplan i forbindelse med Højhus byggeriet på Katrinebjergvej, Møllevangs Allé, hvis 100 m zonen mellem parcelhusområdet og højhusene her fjernes. Og om begrebet ungdomsboliger med tilhørende reduktion i antallet af parkeringsplader er kan bruges her. Og ligeledes når tiden kommer, hvor grundejerne i området pålægges, at deres spildevand skal være tostrenget et med regnvand og et med alm. spildevand. Her kommer der hele tiden nye muligheder. Kommunen har ikke planer om dette i øjeblikket for vores område. Det var medvirkende grund til, vi indgik et øget samarbejde med Arbejdernes Andelsbank med et A4 reklameindstik - mod en rimelig betaling. Der var ellers ingen spørgsmål eller kommentarer til regnskabet. Anvender man ikke netbank kan man blot indbetale beløbet på generalforsamlingen hvilket en del gjorde - eller til et af medlemmerne i bestyrelsen og lade pågældende kvittere for beløbet. Derved undgår man at betale indbetalingsgebyret på de ca. 40 kr. eller mere. Pkt. 4: Forslag fra bestyrelsen: Kontingentet er uændret 100 kr. om året Pkt. 5: Indkomne forsalg: Der var ikke indkommen nogen. Pkt. 6: Valg af bestyrelsesmedlemmer: Sandra Rye Nielsen, Erik Bonderup og Tommy Sandberg blev genvalgt. s.8

Valg af suppleanter: Her blev Inger Krog og Ole toldbod også genvalgt Som bilagskontrollant og suppleant genvalgtes: Balk Lapholm og Palle R. Jensen. Pkt. 7 eventuelt Der blev spurgt om, der var nogen der havde hørt om, at Storcenter Nord skulle udvides med en etage mere? Der var der ingen, der havde kendskab til. Ligeledes blev der spurgt til klatrevægen, på området ved Skøjtehallen. Om Vægen skulle renoveres eller tages helt ned. Det var der heller ingen bud på. Gert kunne herefter runde mødet af, hvorefter der blev budt på smørrebrød øl/vand og kaffe. Imens var der en livlig snak ved bordene, så det blev som ønsket, en hyggelig aften. Vi håber at se jer igen til generalforsamlingen næste år. Foreningens bank og sponsor: s.9

Christiansbjerg Grundejerforening Bestyrelsen 2015-2016 Bestyrelsen har delt arbejdsopgaverne op i følgende områder: 1. Lokalplaner 2. Vejudvalget 3. Hegnsudvalget 4. Aktivitetsudvalget 5. Skrive- og fotogruppe Bestyrelsens sammensætning med primære arbejdsopgaver er herefter Navn / adresse tlf.nr.: arbejds opgaver nr.: Formand Gert Jensen 1, 2, 3 Farsundsvej 11 A 4026 6096 Næstformand Erik Bonderup 8616 6037 2, 5 Thorshavnsgade 15 A 4040 9156 Kasserer Birgit Lykke Mikkelsen 8610 3935 3, 4 Mandalsvej 8 A 3166 3935 Jens Chr. Hoppe 1, 2, 3 Haugesundsvej 25 29163092 Tommy Sandberg 5 Mandalsvej 21 2261 2663 Lars Kruse Sørensen 8610 7088 1, 2 Hasle Ringvej 88 2920 8912 Sandra Rye Nielsen 1 Brendstrupvej 118 5172 9535 Suppleanter Inger Krog Brendstrupvej 40 3031 3690 Ole Toldbod 8610 1888 Visbygade 8 40 200 220 Bilagskontrollant Balk Lapholm 8616 5961 Visbygade 11 Bilagskontrollant Palle R. Jensen suppleant Vesterengvej 20 Alle postadresser er 8200 Århus N Foreningens postadresse er formandens postadresse eller annette.gert@hotmail.com