Alkoholpolitik Holbæk kommune 2009.

Juli 2009 Alkoholpolitik Holbæk kommune 2009. Indtagelsen af alkohol holder op med at være en privatsag, når det går ud over andre og påvirker det daglige liv. Et godt liv handler ikke kun om et godt helbred, men også om glæde, tryghed og overskud til sig selv og andre. Der eksisterer et alkoholproblem når: - brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien og samfundet. - de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes og forstyrres af en andens alkoholforbrug Der er stor fokus på danskernes stigende forbrug af alkohol og konsekvenser af et øget alkoholforbrug for den enkeltes sundhed og trivsel, samt familiens og pårørendes manglende trivsel. Se nærmere i faktaarket i bilag 1. Holbæk Kommunes har fokus på sundhed og på hvordan folkesundheden forbedres. Derfor er det naturligt, at der under den kommunale Sundhedspolitik også er konkrete visioner og mål for alkohol. Alkoholpolitikken er delpolitik af de overordnede servicemål for sundhed i Holbæk Kommune. Byrådet vedtog i december 2007 servicemålet for Sundhed i Holbæk Kommune, hvor alkohol indgår som et af indsatsområderne se nærmere på http://www.holbaeknettet.dk/dokumenter/9.2_sundhed.pdf I Holbæk Kommunes tilbud til motiverede borgere om støtte til livsstilsændringer indgår den enkeltes alkoholforbrug som en naturlig del af alle samtaler med borgeren og i målgruppen for tilbuddet er borgere som har et alkoholforbrug over Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser. Se nærmere på http://www.holbaeknettet.dk/dokumenter/9.2.1_stoette_til_livsstilsaendringer. pdf. Alkoholpolitikken er et værktøj til at realisere målsætningerne i servicemålene. Holbæk Kommune deltager i Sundhedsstyrelsens 3 årige projekt Alkoholforebyggelse i Kommunen 2008-2010 i samarbejde med Sorø og Kalundborg Kommune. Alkoholpolitikken tager udgangspunkt i de mål, krav og anbefalinger som Sundhedsstyrelsen har udsendt i forbindelse med projektet. Alkoholpolitikken har følgende 5 fokusområder: 1. Tilgængelighed og ansvarlig udskænkning. 2. Handlevejledninger for ansatte med borger kontakt 3. Rådgivning og behandling 4. Lokal forebyggelse og alkoholpolitik 5. Holbæk kommunes personalepolitik. 1

Vision for Alkohol-politikken. At fremme en holdning til alkohol og etablere konkrete initiativer, der begrænser det generelle alkoholforbrug blandt borgere og ansatte. I dette arbejde har tidlig opsporing, identifikation og indsats en høj prioritet. Formål. At skabe åbenhed omkring alkohol så det er naturligt at tale om brug og storforbrug af alkohol og om, at alkohol ikke er en privatsag, når det går ud over andres trivsel. At reducere indtagelsen af alkohol. At hæve de unges debutalder. At sikre sammenhæng og fortsat udvikling mellem den forebyggende, opsporende og behandlende alkoholindsats. Indsatsområder. Forebyggende: 1. Fremme information om alkohol i lokale medier med fokus på motivation og fakta være målgruppeorienteret og gerne med humor. 2. Skoler, institutioner, klubber og foreninger arbejder med at indføre lokale alkoholpolitikker. 3. Sundheds- og forebyggelsesperspektivet skal inddrages i bevillingsnævnets arbejde. 4. Igangsætte initiativer, der understøtter gældende lovgivning om udskænkning og salg af alkohol. 5. Private virksomheder motiveres og støttes til at indføre en alkoholpolitik, som indeholder en handlevejledning. Opsporende: 6. Uddannelse af nøglepersoner, som har viden om tidlig identifikation, rådgivning, vejledning og som skal turde vise bekymring. 7. Tidlig opsporing af borgere og ansatte, der har et forbrug af alkohol, der påvirker egen og andres trivsel i hverdagen. Behandlende: 8. Synlige, tilgængelige og tilstrækkelige rådgivnings- og behandlingstilbud til borgere og medarbejdere. 9. Kvalitetssikring og udvikling af nye behandlingstilbud på alkoholområdet, der er målrettet både storforbrugere, afhængige og familien. Alkoholforum - fra politik til virkelighed Holbæk Kommune nedsætter et alkoholforum, der på tværs af den kommunale organisation skal understøtte alkoholforebyggelse i kommunen. Det er alkoholforums opgave at styrke den kommunale alkoholpolitik og sikre, at vision, formål og indsatsområder for alkoholpolitikken udmøntes i konkrete initiativer 2

Alkoholforums sammensætning i Holbæk kommune: Det vil være ønskeligt at følgende personer indgår Politiker fra voksenudvalget Repræsentant fra Politiet Ledelsesrepræsentant fra jobcentret Ledelsesrepræsentant fra myndighedsenheden for voksne. Ledelsesrepræsentant fra Center for misbrug og forsorg. Repræsentant fra Hoved - Med Repræsentant fra kultur- og fritidsområdet Ledelsesrepræsentant fra daginstitutions- og skoleområdet Repræsentant for Sportsklubber / DGI en fra et af de tre samråd Leder af sundhedsplejen Repræsentant fra detailhandlen udpeget af Handelsstandsforeningen Repræsentant for restauranter og cafeer Holbæk kommunes alkoholkoordinater Formålet med alkoholforummet: - Sikre en tværfaglig organisering af det forebyggende arbejde på Alkoholområdet. - Samle fagligt input som danner baggrunden for den kommunale Alkoholpolitik. - Udvikle et fælles grundlag for en kommunal alkoholpolitisk handleplan. - At være et koordinerende organ i forhold til forskellige tiltag og indsatser på Området. - At inddrage eksisterende tiltage på alkoholområdet i ovenstående arbejde. Alkoholforummets ansvar og opgaver: - Undersøge og beskrive lokale alkoholproblemer. - Udvikle forslag til politikker og handleplaner omkring alkoholforebyggelse i kommunen, der efterfølgende kan vedtages politisk. - Fremadrettet være med til at fastsætte fokusområder på alkoholområdet. - Sikre løbende information til interessenter (ledere, politikere og relevante fagpersoner) i kommunen. - Forummet kan nedsætte faste eller ad hoc arbejdsgrupper. Alkoholforummet skal arbejde med følgende 5 fokusområder: 1. Tilgængelighed og ansvarlig udskænkning (udbudsreducerende indsatser). 2. Handlevejledninger for ansatte med borgerkontakt (f.eks. sagsbehandlere, sundhedspleje). 3. Rådgivning og behandling. 4. Lokalforebyggelse og alkoholpolitik (f.eks. skoler, væresteder, sportshaller). 5. Holbæk Kommunes personalepolitik. Der holdes møder i forummet mindst 2-4 gange årligt. Alkoholkoordinatoren eller den person, som er tilknyttet den vedkommende kommunale enhed er sekretariat og ansvarlig for forummet. Én gang årligt aflægger det kommunale alkoholforum en beretning for dets arbejde. Beretningen forelægges relevante politiske udvalg til orientering. 3

De fem fokusområder fra politik til virkelighed De fem fokusområder for alkoholpolitikken er her illustreret i en model. De følgende afsnit er forslag til hvordan alkoholpolitikkens fokusområder bliver til konkrete handlinger. De handlinger der er valgt, bygger blandt andet på de indsats muligheder, der understøttes af Sundhedsstyrelsen i projektperioden 2008-2010. 1. Tilgængelighed og ansvarlig udskænkning. Omhandler bevillinger, overholdelse af lovgivning og ansvarlig udskænkning Det kommunale alkoholforum skal i dialog med bevillingsmyndigheden. I den dialog skal der tænkes sundhedskonsekvenser og forebyggelse ind som vigtige parametre ved behandling af bevillinger. Det kommunale alkoholforum skal i dialog med detailhandlen i forhold til skiltning, reklamer, slagtilbud og overholdelse af gældende lovgivning omkring salg. Handling Holbæk Kommune deltager i Sundhedsstyrelses koncept Ansvarlig Servering Konceptet er et delprojekt under Alkoholforebyggelse i kommunen, hvor intentionen er at styrke den kommunale alkoholforebyggende indsats. Formålet er at udvikle og implementere konceptet der skal medvirke til: ansvarlig servering på serveringssteder og til lejlighedsbevillinger. at nedsætte alkoholbetinget vold og skader. 4

et trygt natteliv, herunder at skabe fornuftige rammer for unges færden i nattelivet. Se bilag 2 hvor Sundhedsstyrelsens koncept er nærmere beskrevet. Herved er alkoholpolitikkens indsatsområder 1-2-3-4 omfattet. 2. Handlevejledninger for ansatte med borgerkontakt. I de professionelle funktioner med borgerkontakt som f.eks. borgerservice, jobcentret, hjemmeplejen, sundhedsplejen skal der være åbenhed omkring alkohol og fokus på tidlig opsporing af et for stort forbrug af alkohol. Handling I hver af de tre kommuner er det målet at uddanne nøglepersoner, som skal være med til at udarbejde handlevejledninger i forhold til deres professionelle funktion. Handlevejledningerne udbredes til alle tre kommuner. Det vil sige der er et indsatsområde pr. kommune, men vidensdelingen gør, at hver kommune får tre velbeskrevne områder med handlevejledninger. De tre kommuner igangsætter indsatsen i følgende professionelle funktioner. Holbæk: Børn- og familieområdet. Sorø: Jobcenteret Kalundborg: Voksenområdet (f.eks. Borgerservice) I Holbæk uddannes alkohol-nøglepersoner til det udvalgte område i 2010. Der er søgt om midler fra Sundhedsstyrelsen til dette. Der skal være en opfølgning på kommunens deltagelse i Sundhedsstyrelsens projekt Børn i Alkoholfamilier der udløber med udgangen af 2009 således at indsatsen på området løbende udbygges og vedligeholdes. Herved er alkoholpolitikkens indsatsområder 1-6-7 omfattet. 3. Rådgivning og behandling Udbrede kendskabet til den kommunale alkoholrådgivning og behandling i Center for misbrug og forsorg, samt udvikle eksisterende og nye tilbud. Beskrivelse af tilbuddene i Center for misbrug og forsorg ses i bilag 3. Der skal vedtages en standard for alkoholbehandling og være let tilgængelig adgang til Center for misbrug og forsorg. Der skal sikres udvikling af tilbud om rådgivning og vejledning til nye målgrupper, der dækker storforbrug, misbrug og familien. Se nærmere om Holbæk kommunes servicemål for indsats i forhold til borgere med misbrugsproblemer http://www.holbaeknettet.dk/dokumenter/6.5_indsats_ifht_borgere_med_mis brugsproblemer.pdf Handling De tre kommuners misbrugs- og rådgivningscentrene opfordres til i dialog og samarbejde at arbejde med løsninger og forslag til ovenstående. Herved er alkoholpolitikkens indsatsområder 1-8-9 omfattet. 5

4. Lokal forebyggelse og alkoholpolitik. Skal beskrive minimumskrav til de kommunale institutioners alkoholpolitik. De kommunale institutioner omfatter daginstitutioner, skoler, aktivitetscentre, Boog servicecentret, Socialpsykiatrisk Center, Center for Misbrug og Forsorg og institutioner for handicappede børn osv. i Holbæk Kommune. Alle kommunale institutioner skal pr. 01.10.2010 have en nedskrevet lokal alkoholpolitik, der er i overensstemmelse med den overordnede kommunale alkoholpolitik. Kommunen vil samtidig gennem de kommunale samråd opfordre de frivillige organisationer, som modtager kommunalt tilskud fra Holbæk Kommune til at udarbejde en alkoholpolitik for organisationen. Handling Der udarbejdes og udsendes en skabelon til de kommunale institutioner og de frivillige organisationer for en lokal alkoholpolitik primo 2010. Herved er alkoholpolitikkens indsatsområder 1-2 omfattet. 5. Holbæk Kommunes personalepolitik Der er udarbejdet en misbrugspolitik for Holbæks kommunale arbejdspladser, som løbende skal revideres og videreudvikles, så den lever op til et nutidigt syn på alkohol og evidens på området. Holbæk Kommunes Alkoholpolitik og personalepolitik skal være i overensstemmelse med hinanden. Handling Der skal uddannes nøglepersoner blandt kommunens sikkerhedsgrupper i 2009-10. Nøglepersonerne skal være synlige og en del af arbejdspladserne. De skal være aktive og opsporende omkring alkoholproblematikker, samt støttende og vejledende overfor den enkelte medarbejder med et for stort forbrug af alkohol i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dette netværk skal løbende udbygges og vedligeholdes. På baggrund af de erfaringer vi får på dette område, formes et tilbud om rådgivning til kommunens private virksomheder. Herved er alkoholpolitikkens indsatsområder 1-5-6-7 omfattet. 6

Faktaark om Alkohol. Bilag 1. Her følger en række fakta om alkoholforbruget, den skadelige virkning, risikogrupper, indsatsområder, dødelighed osv. i Danmark og Holbæk. Disse fakta er et udpluk af statistik og forskning på alkoholområdet hovedsaglig taget fra Dansk institut for folkesundhed (DIFF). Fakta om alkoholforbruget: I de senere år, er der kommet mere og mere fokus på danskernes stigende forbrug af alkohol og den kommunale/samfundsmæssige udgift, som følger i kølvandet på et for stort forbrug af alkohol. Alkohol medfører et årligt merforbrug i sundhedsvæsenet på 947 mio. og Danmark skønnes at have et produktionstab på 7.229 mio. kr. bl.a. fordi der hvert år tilskrives 500 nye tilfælde af førtidspensionister pga. alkoholforbrug. Det samlede alkoholforbrug i 2007 i Danmark var på 54 mill. liter ren alkohol. Det svarer til 12,1 liter ren alkohol pr indbygger i DK over 14 år i 2007, svarende til 2,2 genstande pr. dag. Gennemsnitsforbruget i Danmark er højt, men også skævt fordelt således, at nogle få drikker rigtig meget. De nyeste tal fra Sundhedsstyrelsens statistik over alkoholforbruget i DK viser at: - 860.000 drikker over genstandsgrænserne (max. 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen). - 585.000 har et skadeligt forbrug. - 140.000 er afhængige af alkohol men kun ca. 6.000-12.000 er i behandling for alkoholproblemer. - 122.000 børn vokser op i en familie med alkoholproblemer. - Størstedelen af alkohol-storforbrugere, personer med et skadeligt forbrug og alkohol-afhængige er mænd. Et stort alkoholforbrug er helbredsskadende og resulterer årligt i ca. 3000 dødsfald. 5 % (1,5 mill.) af alle henvendelser til praktiserende læger skyldes alkoholstorforbrug. De seneste tal fra Dansk Institut for sundhed (DIFF) viser at: Flere mænd end kvinder drikker over genstandsgrænserne. Personer i aldersgrupperne 16-24 og 45-64 år oftere drikker over genstandsgrænserne end personer der er 25-44 år og over 65 år. Lidt flere i gruppen med høj indkomst er storforbrugere. Der en større andel af enlige og personer uden børn, som drikker over genstandsgrænserne. Flere personer uden børn under 15 år er alkohol-storforbrugere. Flere personer med uddannelses længde under 13 år er alkoholstorforbrugere. 7

Omkring hver tredje elev i 7. klasse har drukket mere end fem genstande, sidst de drak alkohol Sundhedsprofilen for borgere i Ny Holbæk Kommune. Sundhedsprofilen fra 2006 viser at alkohol som en risikofaktor fører til, at der årligt i Holbæk Kommune: Dør 41 personer af deres helbredsskader i forbindelse med et alkoholstorforbrug. indlægges 406 personer. Er 135 skadestuebesøg. Er 676 ambulante besøg for mænd og 297 for kvinder. Er 2.704 kontakter til praktiserende læge. Er 135 mænd som får langvarig belastende sygdom. Er et sygefravær på de erhvervsaktive på 4.056 dage. Er 7 der får tilkendt førtidspension. Bruges 12.844.000 kr. af sundhedsvæsenets omkostninger til behandling af helbredsrelaterede lidelser. Sundhedsstyrelsens ovenstående tal om statistik om alkoholforbruget i DK omregnet til Holbæk niveau viser: i Holbæk Kommune er der - 9.460 borgere der drikker over genstandsgrænserne - 6.435 borgere der har et skadeligt forbrug - 1.540 borgere der er afhængige af alkohol - 1.342 børn der vokser op i en familie med alkoholproblemer Holbæk kommunes borgere er 1,1 % af den samlede befolkning. Ved ovenstående omregning er der taget 1,1 % af Sundhedsstyrelsen tal for alkoholforbruget i DK. Der er selvfølgelig en vis risiko for fejlmargen ved denne direkte omregning, men tallene kan illustrere omfanget af alkoholproblemerne i Holbæk Kommune. Fakta om de unge. Danske unge begynder at drikke alkohol tidligere end unge i de fleste andre europæiske lande. De danske unge drikker også meget og er mere fulde end de fleste andre europæiske unge. Et stort alkoholforbrug har konsekvenser både på kort og på lang sigt. Af mere kortsigtede konsekvenser kan nævnes, at de unge oftere oplever konflikter med venner og familie, at de oftere kommer ud for ulykker, og at de oftere har uønskede seksuelle oplevelser. På lang sigt er et stort alkoholforbrug i ungdommen ligeledes problematisk. Et tidligt og højt alkoholforbrug er forbundet med højere sygelighed og dødelighed i voksenalderen, og der kan ligeledes opstå mange sociale og familiære problemer senere hen. Yderligere har unge, der i teenageårene har et stort forbrug af alkohol, en større risiko for senere hen i livet at drikke mere end andre voksne (DIFF). For drenge er der en tydelig sammenhæng mellem deres forældres alkoholforbrug i hverdage og deres eget gennemsnitlige alkoholforbrug, således at jo oftere forældrene drikker alkohol på hverdage, des større ser drengenes forbrug ud til at være. 8

For piger ses der også en lille stigning med forældrenes forbrug, men piger drikker mindre, og sammenhængen er langt svagere (DIFF 2003). Skolebørnsundersøgelsen ungeshverdag.dk fra 2008 rapporterer et interessant fund, i og med at de finder et fald fra 1984 til 2006 i andelen af unge der har prøvet at drikke alkohol og i forbruget blandt unge der drikker alkohol. Denne udvikling skyldes formentlig de forebyggelsesinitiativer der har været sat i værk overfor helt unges alkoholforbrug (DIFF 2008). En anden vigtig forebyggende strategi for teenagerne var at drikke i selskab med gode kammerater, som de kunne stole på ville gribe ind, hvis noget gik galt. Ifølge ungeshverdag.dk koncentrerede teenagernes egen forebyggelse sig altså om at skabe et trygt socialt miljø omkring deres brug af alkohol. Tidligere forskning om teenageres indflydelse på hinandens alkoholforbrug har koncentreret sig om negative faktorer som fx gruppepres. I forebyggelsesøjemed kan det imidlertid være frugtbart at fokusere på positive faktorer ved eksempelvis at understøtte og fremme de strategier, som teenagere selv anvender for at hjælpe deres kammerater, når de har drukket for meget (DIFF 2007). Fakta om Alkoholens skadelige virkning: Helt ny forskning viser, at det har stor betydning for helbredet, hvordan man fordeler sit alkoholforbrug. Det er forbundet med en højere dødelighed generelt, men også større risiko for akutte skader (fx ulykker) hvis man har et episodisk højt forbrug (binge-drinking) i forhold til et forbrug, der er jævnt fordelt (steady-drinking). Dette gælder også, selv om forbruget holdes inden for Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Desuden har en helt ny dansk undersøgelse vist, at de hjertebeskyttende effekter man ser ved et moderat alkoholforbrug, kun findes ved et forbrug, der er hyppigt i små mængder og ikke ved et binge-drikkemønster. Disse resultater har medført, at Sundhedsstyrelsen ved sidste Uge-40-kampagne supplerede de gældende genstandsgrænser med en anbefaling om at holde sig under 5 genstande pr. gang, man indtager alkohol I DK er der ved en undersøgelse påvist sig at være meget store forskelle mellem såvel mænd og kvinder som mellem de forskellige aldersgrupper forbrug af alkohol. Ikke helt uventet har de yngste aldersklasser, de 16-24- årige, næsten alle (85 % af drengene og 69 % af pigerne) indenfor den seneste måned haft et forbrug på mere end 5 genstande, men også de øvrige aldersgrupper følger godt med. Mere end 60 % af mænd og næsten 40 % af alle kvinder har et tilsvarende drikkemønster. Der ses en gradvis aftrapning til de over 80-årige, hvor det dog stadig er over 10 % af mændene og omkring 4 % af kvinderne, der inden for den sidste måned har haft et forbrug på mere end 5 genstande (DIFF 2006). Der er meget store forskelle mellem mænd og kvinder med hensyn til, hvor meget alkohol man kan drikke for senere at udvikle alkoholisme. Det viser en undersøgelse blandt danskere mellem 20 og 93 år, som er fulgt siden 1970erne. Alkoholisme er i denne undersøgelse defineret som: at have været registreret på et alkohol-ambulatorium eller at have fået en diagnose af enten 9

alkoholafhængighed eller alkoholmisbrug på en somatisk eller psykiatrisk afdeling på et hospital. Fakta om risikofaktorer for midaldrende personer: En rapport Statens Institut for folkesundhed 2006 viser at civilstand, indkomst og boligtype er potentielle risikofaktorer for alkoholstorforbrug hos midaldrende og ældre mænd og kvinder. - at fraskilte mænd og enkemænd kan være i højere risiko for at udvikle et alkoholstorforbrug, mens fraskilte kvinder og enker har en lavere risiko for storforbrug, når vi sammenligner med gifte. - begge køn har en antydning til højere risiko for alkoholstorforbrug blandt midaldrende og ældre, der er arbejdsløse, sammenlignet med de pensionerede. - der er en højere risiko for alkohol-storforbrug med højere selvrapporteret husstandsindkomst. - højere risiko for alkoholstorforbrug hos både mænd og kvinder, der har oplevet en ændring i bruttoindkomst. - Lavere risiko for storforbrug blandt mænd, der bor i parcelhuse sammenlignet med mænd, der bor i etagebolig. - højere risiko blandt de, der flytter fra etagebolig til parcelhuse, i forhold til kvinder, der bliver boende i etagebolig. Dette giver en pejling om, at man skal være opmærksom på et skift i status af samliv, bolig og erhvervsposition hos de midaldrende mænd og kvinder kan være udløsende faktorer for et alkohol-storforbrug. Fakta om risiko for at udvikle alkoholisme: Kvinder som drikker mellem 1 til 7 genstande om ugen, har cirka dobbelt så stor risiko for at udvikle alkoholisme i forhold til de kvinder, der ikke drikker noget. Drikker kvinderne mellem 8 og 14 genstande om ugen, øger de deres risiko mere end 3 gange, og drikker de mellem 15 og 21 genstande om ugen, øger de risikoen med næsten 6 gange. Blandt mænd er der, som hos kvinderne, også en stigende risiko for alkoholisme med mængden af indtaget alkohol. Derimod øges mænds risiko først markant, hvis de drikker over 21 genstande om ugen sammenlignet med mænd, der ikke drikker noget. Selvom mænd drikker over 41 genstande om ugen, øger de kun deres risiko med næsten 8 gange, mens kvinder som drikker over 41 genstande om ugen, til sammenligning øger deres risiko med over 30 gange. Der er også store forskelle mellem mænd og kvinder med hensyn til, hvor hyppigt man kan drikke og risikoen for at blive alkoholiker. Kvinder der drikker nogle gange i løbet af en måned, har dobbelt så stor risiko for at udvikle alkoholisme, sammenlignet med kvinder som aldrig drikker. Mænd derimod øger først markant deres risiko for at udvikle alkoholisme, hvis de drikker dagligt, sammenlignet med mænd som aldrig drikker (DIFF 2008). 10

En undersøgelse fra DIFF fra 2004 viser hvem, der er i ambulant alkohol behandling. Den typiske klient i alkoholbehandling er en mand (72 %) midt i fyrrerne, enlig (65 %), uden lønindkomst (62 %) og uden hjemmeboende børn (78 %). Undersøgelsen viser desuden, at langt de fleste opsøger behandling på eget initiativ (47 %). Kun 8 % er henvist fra egen læge, mens 14 % er henvist fra et hospital, 3 % fra en arbejdsgiver og 8 % fra kriminalforsorgen. Fakta om dødelighed i DK: Mange dødsfald i Danmark er relateret til alkohol. De alkoholrelaterede dødsfald kan optræde på grund af sygdomme og som akutte dødsfald ved ulykker eller selvmord. I de seneste år har 7,6 % af alle dødsfald blandt mænd været relateret til alkohol, svarende til 2.161 dødsfald årligt. Blandt kvinderne er andelen 2,9 % svarende til 851 om året. I aldersgruppen 35-54 år er næsten hvert tredje dødsfald blandt mænd alkoholrelateret. Blandt kvinder er det omkring 17 %. Der har i nogle år været formodning om, at den alkoholrelaterede dødelighed er mindre, når man har et lille men jævnt forbrug af alkohol, sammenlignet med et forbrug, hvor man drikker relativt store mængder på én gang, også kaldet binge-drinking. (Binge-drinking er et engelsk udtryk for at indtage store mængder alkohol på én gang) En dansk undersøgelse fra 1997 viser, at denne formodning er rigtig. Undersøgelsen viser to ting: 1. At risikoen for at dø tidligere øges betydeligt, især for kvinders vedkommende, hvis et ugentligt forbrug over 7 genstande drikkes på én gang. 2. At dødeligheden er mindre, når man drikker en lille smule fordelt over 5-6 dage om ugen, i forhold til ikke at drikke noget overhovedet. I 2004 viste en undersøgelse at risikoen for at dø før tiden: laveste risiko for mænd er at drikke mellem 7 og 20 genstande om ugen fordelt på 5-6 dage om ugen. Den største risiko for mænd er at drikke mere end 14 genstande én gang om ugen eller sjældnere. For kvinder gælder, at den laveste risiko er at drikke mellem 1 og 13 genstande om ugen fordelt på 5-6 dage om ugen. Den største risiko er forbundet med at drikke fra 7 genstande én gang om ugen eller sjældnere. Undersøgelsen viser også, at det gennemsnitlige alkoholforbrug er højere blandt dem, der drikker hyppigt, end dem der ikke drikker hyppigt. Uden alkoholrelaterede dødsfald ville middellevetiden for mænd være et år og fire måneder længere, og kvindernes ville være 6-7 måneder længere (DIFF). 11