Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015

Transkript

1 Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015 Sundhedsprofil 2013

2 Indhold 1. Region Hovedstadens spørgeskema Rationalet for et separat ungeskema Hvor adskiller det sig fra vores voksenskema Eksempler på regionale spørgsmål Svarprocenter (sammenlignet med Region Nord) 2. Profil beskrivelse af Region Hovedstadens unge fra år Sammenligning med Region Nord hvor muligt Indikatorer: KRAMS, stoffer, ubeskyttet sex, registerdata/sygdomme Hvor er de særlige udfordringer blandt de unge 3. Dialogen med kommunerne

3 Rationalet for et ungeskema Der er visse spørgsmål, som ikke er oplagte at stille til både unge og ældre, hvorfor 2 skemaer er udviklet i Region H 20 Unge: Stoffer (side 9), Sex og prævention (side18), Hvilken skole går du på (spg 81) Voksne: Kontakt med behandlere udenfor sundhedsvæsenet (spg 62), Behov for støtte og hjælp (side 21) 2013 Unge: Sex og prævention (side 15) Voksne: Kontakt med andre (spg 90: Hjælper du andre med praktiske ting i hverdagen?)

4 Hvordan adskiller vores unge spørgeskema sig fra vores voksen skema i 2013? Forhold der kan påvirke (de unges) svarprocenten Spørgeskemaets forside Spørgeskemaets øvrige layout Dataindsamlingsmetoden Følgebrevet Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) år, 98 spørgsmål + 35 år, 96 spørgsmål

5 Hvordan adskiller vores unge spørgeskema sig fra vores voksen skema i 2013?

6 Regionalt fokus i spørgeskema Rammerne Hjem Søvn Nærmiljø/ Fritidsinteresser Transport fra arbejde/ uddannelse Hjem Arbejde/ Uddannelsesinstitution Transport til arbejde/uddannelsesinstitution

7 Tilgængelighed Lokalområdet Kan man købe alkohol følgende steder i dit lokalområde? Hvor ofte drikker du alkohol, når du færdes følgende steder i dit lokalområde? Arbejdsplads/uddannelsesinstitution Hvor er det tilladt at ryge på din arbejdsplads/uddannelsesinstitution? Hvor ofte drikker du alkohol, når du færdes følgende steder i dit lokalområde? Er der en kantine eller automat med fødevarer, slik og/eller sodavand på din arbejdsplads/uddannelsesinstitution?

8 Svarprocenter Unge (%) (16-34 årige) Generelt (%) Unge (%) Generelt (%) (16-34 årige) Region Hovedstaden Region Nordjylland 44,2 52,3 32, ,2 65,5 42,3 57

9 Profilbeskrivelse af unge i Region H Benchmarking med Region Nord en mulighed Angivet med

10 Rygning % 30 Dagligrygning ,4% 15,8% år år år år år år år 80+ år

11 Arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner Rygning helt forbudt og rygning på arbejdsplads/uddannelsessted Rygning helt forbudt Ryger i arbejdstiden % Under uddannelse Grundskole og gymnasial Erhvervsfaglig Kort/mellemlang videreg. Lang videreg.

12 Alkohol Storforbrug af alkohol % ,8% 6,8% år år år år år år år 80+ år

13 Adgang til alkohol på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner Adgang til alkohol og alkoholadfærd blandt storforbrugere på arbejdsplads/uddannelsessted Adgang til alkohol Drikker på arbejdet % Under uddannelse Grundskole og gymnasial Erhvervsfaglig Kort/mellemlang videreg. Lang videreg.

14 Fysisk inaktivitet 80 % Fysisk inaktivitet, dvs. fysisk aktive mindre end 30 min/dag med moderat til hård intensitet år år år år år år 80+ år

15 Kost Meget usunde madvaner % % 19% år år år år år år år 80+ år

16 Fastfood 45 Borgere, som spiser fastfood mindst én gang om ugen % 28% år år år år år år år 80 + år

17 Adgang til usunde fødevarer på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner Adgang til fastfood og sodavand Under uddannelse Grundskole og gymnasial Erhvervsfaglig Kort/mellemlang videreg. Lang videreg % Fastfood Sodavand

18 BMI Svær overvægt % % 17% år år år år år år år 80+ år

19 Social relationer 14 Borgere, som ofte uønkset er alene 12 12,9 % 8 6 8,4 4 5,2 4,7 5,6 5,1 5,3 7,5% 4,2% år år år år år år år 80 + år

20 Psykisk trivsel 40 % Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred ,4% år år år år år år år 80+ år

21 Mentalt helbred 20 Dårligt mentalt helbred , år år år år år år 80 + år

22 Stress Højt stressniveau % ,7% år år år år år år år 80+ år

23 Euforiserende stoffer 12 Hash eller andre euforiserende stoffer inden for den sidste måned 8 9,8 6 6, ,5 2,3 0,2 0, år år år år år år 80 + år 2-6% fald siden 20

24 Ubeskyttet sex

25 Kønssygdomme

26 Registerdata Eksempler på brug af registerdata Sociodemografiske variable Sygdomme

27 Svær Psykisk lidelse 6 Svær psykisk lidelse (skitzefreni, bipolare lidelser, svær angst) 5 4 5, ,8 2,1 2,7 3,4 3,5 3, år år år år år år 80 + år Alle borgere, som inden for de foregående fem år har haft mindst én LPR-PSYK kontakt med en af nedenstående ICD-koder som A- eller B-diagnose og/ eller som inden for en 12 måneders periode, i løbet af de foregående fem år, har indløst to recepter på to forskellige datoer med ATC-koder blandt nedenstående: ICD-koder: F20, F21, F22, F25, F28, F29, F31 ATC-kode: N05A

28 Astma Astma 6 5 5,5 5,6 5, , år år år år år år 80 + år Alle borgere, som IKKE opfylder kriterierne for KOL, som inden for de foregående fem år har haft mindst én LPRkontakt med en af nedenstående ICD-koder som A- eller B-diagnose og/eller som inden for en 12 måneders periode, i løbet af de foregående fem år, har indløst to recepter på to forskellige datoer med ATC-koder og indikationskoder blandt nedenstående: ICD-koder: J45, J46, ATC-kode: R03, men kun hvis samme recepter har indikationskode 202, 203 eller alle recepter med ATC-kode R03 har indikationskode 0 eller uoplyst

29 Hvor er udfordringerne blandt unge størst? Opsamling Alkohol storforbrug (og rusdrikkeri) Usunde madvaner (især unge mænd) Uønsket alene (16-24 årige) Euforiserende stoffer (dog faldende) Stress (og mentalt helbred)

30 Dialog med kommunerne sundhedspolitik målsætning og monitorering prioritering af initiativer

31 Eksempel fra Albertslund kommune (16-34 år) 38 % har prøvet hash og % har prøvet andre stoffer 4,1 % har brugt stoffer indenfor den seneste måned Lavere end gennemsnittet for regionen (51% - 14% - 7,9%) og mange kommuner i ksg 4 31 % havde sex uden prævention ved seneste samleje, selvom de ikke ønsker et barn Blandt de højeste i regionen (20 %), kun Brøndby og Dragør ligger højere 4,1 % havde sex uden at beskytte sig mod sexsygdomme og har skiftende partnere (min. 3 det seneste år) Under gennemsnittet for regionen (7,7 %) og lav i ksg 4 2,3 % har fået konstateret klamydia eller en anden sexsygdom inden for det seneste år - Under gennemsnittet for regionen (5 %) og lav i ksg 4

32 Hørsholm kommune; Hvad kan sundhedsprofilen fortælle os om alkohol? Hvor stort er problemet? Hvor mange med risikabel alkoholadfærd ønsker at nedsætte forbruget? Matcher kommunens behandlingstilbud borgernes behov for behandling? Hvor mange, der bor sammen med børn, har risikabel alkoholadfærd? Hvor mange ældre har alkoholproblemer? Hvor mange med risikabel alkoholadfærd har fået rådgivning af deres læge? Hvor mange ønsker alkoholforbud i sportshaller/ idrætsklubber? 32

33 Tegn på alkoholafhængighed Hørsholm % Region H 20% Hørsholm 3800 borgere Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

34 Initiativ - Hørsholm kommune Ingen rødvin til voksne mellem 40 og 65 år»i er herretarvelige og superdobbeltmoralske, når I siger til os, at vi ikke må drikke, når I selv drikker«, siger en af de unge fyre fra whiskybæltet

35 Opsamling Tillægsspørgsmål og brug af register data Et par enkelte tillægsspørgsmål i 2013, flere i 20 Registerdata er brugt til sociodemografi og kroniske sygdomme Svarprocent blandt de unge sammenlignet med nord har det hjulpet med et separat skema? Særlige udfordringer blandt de unge storforbrug af alkohol, usunde madvaner, ensomhed, stoffer og stress. Tilgængelighed Muligheden for usund adfærd er størst for dem under uddannelse (de unge) og det afspejles i deres adfærd